Prædiken til konfirmandernes gudstjeneste 24. januar 2016

Transkript

1 Prædiken til konfirmandernes gudstjeneste 24. januar 2016 (Skrevet af Daniel, Mikkel M, Mette G, Mette M, Mathias F, Tobias, Kathrine, Freja, Mads VP, Johanne, Bianca og Anne) Kære Maja Du er lige begyndt. Der er langt tid til din første fødselsdag, til din konfirmation og til din pension. Men du tæller for et helt menneske allerede. For lidt siden blev du døbt. Tre håndfulde vand og ordene om, at du er skrevet ind hos Gud. Der blev slået kors for dit bryst og for din pande, og der er mange, som har set det: Du tilhører den almægtige Gud, som er så stærk og vís og ind imellem ikke til at forstå. Vi ønsker for dig, at du må være passet på alle dine dage; men det kan vi faktisk ikke love dig. Der kan ske alt muligt, som vi ikke selv bestemmer. Der er gode dage og dårlige dage, som man bare skal igennem. Dåben er ikke en magisk beskyttelse; men vi vælger jo alle sammen, hvor meget vi vil tro, og hvordan vi tager det, der sker. Vi læste fra Jobs Bog i dag. Job var kommet i tvivl, fordi hans liv var gået fuldstændigt i stykker. Han havde mistet alt. Han havde mistet sine børn, sine dyr, sine venner, sit gode helbred. Han havde kun konen tilbage, og hun var så gnaven og brokkede sig så meget, at det kunne være det samme med hende. Sure kost! Men Job kæmpede med sin tro. Han spurgte sig selv, hvordan får jeg ret over Gud? Og det er jo egentlig et spørgsmål, som ikke kan besvares. Job havde en fornemmelse af, at Gud bare var gået. 1

2 Han var ved at miste tålmodigheden. Men alligevel holdt han stadigvæk fast i Gud, for så længe han troede, var der en slags håb, og uden håb er der intet. Gud er lige gået på ubestemt tid. Sådan en historie fortalte Jesus også. Gud er som en herre, der har overladet hele forretningen til os mennesker. Vi er stillet til ansvar. Nogle har meget at gøre med, andre har mindre; men alle har fået et helt liv betroet. Også dig, Maja. De talenter, Jesus talte om, havde en anden betydning end i dag. Det var penge. En talent var et millionbeløb. Pludselig stod de tre slaver med flere penge, end de nogen sinde kunne drømme om. Maja, du har også et liv, som er større, end nogen af os kan begribe eller drømme om. Og så er det lige meget, om du bliver ekspedient i Superbrugsen eller revisor eller spiller i Champions Leage. Foran dig venter et eventyr af solopgange og nye indtryk, gensyn og glæder, masser af arbejde og kærlighed. Du har allerede din familie omkring dig. Du er rig. Livet er ikke kun som en Faxe Kondi. Lækkert og sødt. Nogle gange er livet mere som kold kaffe. Men det skal leves. Det er provokerende, at forestille sig, at Gud holder slaver, og at vi ikke selv får lov at bestemme over vores liv. Det er provokerende, at der bliver gjort forskel. At nogle er de populære i klassen, og andre skal føle sig usynlige. Det er provokerende, når livet er uretfærdigt, og lykken fordeles så forskelligt her i verden. Der kunne nemt være nogle, som synes, at vi danskere er forkælede. 2

3 Når vi samler ind til Bibelselskabets projekt i fjerne lande i dag, til voksne som aldrig fik lov at gå i skole og fik lært at læse, så er det, fordi vi har meget at give af. Men vi tror også, at de menneskers liv kan vokse sig større, og at de vil få noget at give af. Det er talenterne, der arbejder. Man må tage opgaver på sig, ellers går man glip af sit liv. Der findes en dansk film, som hedder Adams æbler. I filmen skal Adam i samfundstjeneste hos præsten Ivan. Og Ivan spørger ham fra starten: Hvilket mål vil du stille dig, Adam, mens du er her? Navnet Adam betyder menneske; men Adam er nu ikke en hvem-somhelst. Han er nazist. Han har ord for at være ond, og han mener fuldt og fast, at det er svaghed, hvis man hjælper andre eller værre endnu selv får hjælp. Nå, Adam, hvad skal være dit mål? spørger Ivan. Og Adam svarer nærmest for sjov. Så vil jeg gerne bage en kage en æwelkage. Han er ikke seriøs. Han synes, præsten er til grin. Præsten Ivan er lige som Job et menneske, som har mødt meget modgang. Og dog har han aldrig tvivlet på Gud. Han tror, at det er Djævelen, som afprøver ham. Han tænker, at det bare gælder om at kæmpe imod og tænke positivt, og så skal Gud nok hjælpe. Nu gør Adam sig i hemmelighed et mål nummer to. Han vil have Ivan til at opgive sin tro og se sandheden i øjnene. At der er fejl og ondskab og meningsløshed, og at Ivan lige så godt kan give op og gemme sin talent i jorden. Ivan skal forstå, at Gud ikke kan lide ham, og at han ikke har en chance. Men efterhånden som filmen skrider fremad, opdager Adam, at Gud er der også, og at det aldrig bliver lige meget, hvad du bruger dit liv på. 3

4 Og så må den ondskabsfulde og hårde mand i gang med at bage æblekage. Han kan ikke nøjes med at sige undskyld eller lade som ingenting. Han må holde fast ved sig mål og sin opgave. I filmen er æblekagen ved at mislykkes flere gange. Alt går galt. Men nu har Adam taget opgaven på sig, og det får lov at lykkes. Det er jo en film. Det kunne også mislykkes. Det kan sagtens gå galt. Hvad sker der, hvis man satser hele butikken og taber alt? Et eller andet sted kan vi godt forstå den tredje slave. Ham med den ene talent. Det er farligt at leve. Vi laver alle sammen fejl, selv om vi ikke ville. En gang imellem er de ikke til at bære. Og der er ikke nogen Gud eller nogen andre, som behøver at smide os ud af den grund. Det kan vi sagtens selv klare. Vi dømmer os selv ude. -- Men, Maja. Vi gjorde noget særligt ud af din dåb. Vi bar fanen foran dig. Og vi står fanevagt i dag for dig. Fanen er der for at vise din dåb ære. Du kan godt være stolt af den. Stolt af, at du hører hjemme i en sammenhæng. Stoltheden er ikke over os selv, men fordi vi hører sammen. Vi har hjemme i et land, jo. Men mere endnu: i et fællesskab med andre mennesker, med alle mulige mennesker og med Gud. Gud er tegnet ind i vores flag som det hvide kors, og han er tatoveret ind i os på en usynlig måde, ligesom han blev det i dag - med de to korstegn, du fik for bryst og pande. Denne søndag begynder nedtællingen til påske. Søndagens navn er 70 bare på græsk. 4

5 Korset minder os altid om den påske, vi er på vej imod. At Gud godt ved, hvor svært menneskelivet kan være; men han ville godt dele det med os alligevel. At Gud godt ved, at vi ofte mislykkes; men han gider os alligevel. At vi kan havne der, hvor der er gråd og tænderskæren, og alligevel bliver der håb og opstandelse. Det er ikke til at forstå, og alligevel forstår vi det: Maja. Du er elsket alle dage. Det er vi alle sammen. Amen. 5