Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2013"

Transkript

1 Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2013 Indledning I år var der 126 besvarelser af opgave 1 og 1 besvarelse af opgave 2. Der var ikke sygeeksamen i latin i år. I alt 127 elever indstillede sig således til skriftlig eksamen i latin, det største antal siden 2008, hvor de første studenter efter den seneste gymnasiereform dimitteredes. Beretningen og karakterstatistikken gælder som sidste år kun opgave 1. Karakterstatistikken er fremkommet på baggrund af indtastninger på censormødet, og der tages som sædvanligt forbehold for evt. tastefejl. Karakterstatistik 2013 Opgavesæt 1 og 2 Karakterer I alt Antal Frekvenser Frekvenser for beståede Gennemsnit = kvartil = 4.65 Median = kvartil = Percentiler 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% ,00 Opgavesæt 1 Cicero er en i enhver henseende central figur i romersk historie og europæisk kultur, og derfor også i latinundervisningen. Kolleger har da også opfordret opgavekommissionen til at anvende tekster af Cicero til eksamen, og i år er ønsket efterkommet ved begge de to prøver. Prøveteksten i opgave 1 var et uddrag af Ciceros De Amicitia og i opgave 2 et uddrag af før- 1

2 ste bog af De Republica. Siden 2008, det første år med eksamen efter den nye ordning, hvor teksten var af Cicero, har tekster af Quintilian (2009), Tacitus (2010), Seneca (2010 og 2012), Plinius (2011 og 2012) og Sallust (2011) været anvendt. I uddraget af Ciceros De Amicitia taler Lælius om betydningen af venskabet, og det drejer sig ikke i første række om det politiske venskab, som en del eksaminander kender til, men om venskab i almindelighed og det ideelle venskab i særdeleshed. Perspektivteksten, som langt de fleste valgte at inddrage, gav mange en god mulighed for at reflektere over de forskellige syn på venskabet i de to tekster, ofte under synsvinklen før og nu, og perspektivteksten forhindrede, at diskussionen først og fremmest kom til at handle om Facebook. De sproglige opgaver havde en sværhedsgrad, som gav langt de fleste gode muligheder for at vise, hvad de kunne, og for censorerne for at give en differentieret bedømmelse. 1. Kontroloversættelsen I årets opgave har det kun været nødvendigt at bearbejde versionsstykket let. Stykket har en god progression, korte helsætninger i begyndelsen og to lidt længere til slut. På samme måde er det også i slutningen, de største vanskeligheder optræder, nemlig participierne partiens og communicans, samt sætningen qualis tantum paucorum amicitia fuit. Tekstens overkommelighed modsvares af en ret fri translation. Fx er Amicitia res plurimas continet oversat til venskabet indeholder næsten alt i livet, og det skulle gerne versioneres til noget i retning af venskabet indeholder/omfatter de fleste ting evt. rigtig mange ting. En del besvarelser har omslutter eller forbinder, de to første forslag i Hastrups røde ordbog. Af dette og af adskillige andre eksempler ses, dels at mange (de fleste?) anvender Hastrups lille røde ordbog, dels at ikke alle kan anvende en ordbog hensigtsmæssigt. Prodest er i flere besvarelser slået op under prodeo ( går frem ) eller prodo ( svigter ). Der er som sædvanligt en del fejl i verbernes diatese, måske dog lidt færre end sidste år. Verteris kan jo både ligne aktiv og passiv, og begge dele foreslås i besvarelserne. Hvor verteris oversættes passivt, er te antagelig enten ikke oversat eller opfattet som subjekt. Utimur er i translationen gengivet med er nyttigt, de fleste oversætter rigtigt til vi bruger/ har brug for/ anvender, men en del oversætter til passiv (bruges (af os), anvendes, gøres der brug af etc.) eller at vand og ild ikke er (mere) nyttigt end... Når nullo loco opfattes som subjekt eller som pluralis og undertiden som begge dele, viser det, at ingen morfologi er elementær. I slutningen var der flere misforståelser. Nævnt er allerede sætningen qualis tantum paucorum amicitia fuit, der kan oversættes således som kun fås venskab har været. Mange har overset genitiven og fx oversat som kun har været for de få, har været så meget (tantum) for fåtallige, eller som den almindeligste fejl som kun få venskaber har været. Også konstruktionen med facit med direkte objekt og objektsprædikat var vanskelig for mange. Men der var særdeles mange gode besvarelser af versionsopgaven, og kun meget få besvarelser indeholdt i år længere passager med sort tale, antagelig fordi vanskelighederne i 2

3 begyndelsen var overkommelige, og eksaminanderne derfor ikke fra starten kom på vildveje. Opgaven går som bekendt ud på, at eksaminanden skal gengive teksten så ordret som muligt, så at sige besvare spørgsmålet: Hvad står der egentlig på latin? Samtidig er det et krav, at versionen skal respektere dansk sprognorm. Censorberetningen plejer at indeholde en række punkter, som eksaminanderne gerne skulle oversætte mere ordret. I år kunne listen se således ud: res: næsten alt i livet plurimas: næsten alt i livet continet: gælder verteris. ser praesto: finder man det alle vegne est: finder man det alle vegne nullo loco. finder man det alle vegne excluditur: finder man det alle vegne numquam: altid intempestiva: til glæde molesta: til fornøjelse utimur: er nødvendigt for os aqua og igni: subjekt magis quam: lige så ego: det de vulgari: det helt banale aut mediocri: det helt banale loquor: drejer sig om quae tamen: selv om det ipsa: et et: delectat: kan være til glæde prodest: og gavn vera: det ideelle et perfecta: det ideelle paucorum: få har oplevet fuit: få har oplevet qualis amicitia: som splendidiores: glans (over) facit: kaster leviores facit: mildner 3

4 partiens communicansve: 2. Syntaktisk analyse Vi har før skrevet om hovedsætningsbegrebet, som vi accepterer i besvarelserne, og som anvendes i næsten alle de besvarelser, der gør rede for helsætningsstrukturen, at det kan forekomme lidt kunstigt fx i analysen af en helsætning, hvor neksus er forbindelsen mellem verballed og en ledsætning. Men hvordan man end udtrykker det, så er det vigtigt, at helsætningens struktur beskrives, dvs. at ledsætningerne beskrives som led, og at det angives, hvad de er led til. Det, der stå står tilbage, får så ofte æren af at blive kaldt hovedsætning, men kan mere hensigtsmæssigt kaldes for helsætningsstamme. Langt de fleste besvarelser angiver neksus, para- og hypotakse, som de skal. Hypotakse er oftest angivet ved, at den underordnede ledsætning placeres som led til et ord i den overordnede sætning. I nogle ledsætninger tydeliggøres dette ved en hypotaktisk konjunktion. Mange angiver i deres besvarelse, at si er en konjunktion, altså ved ordklassen, hvilket ikke hører hjemme i en syntaktisk analyse, nogle angiver, at si underordner ledsætningen, hvilket kan være hensigtsmæssigt. Det giver slet ingen mening at bestemme hypotaktiske konjunktioner som led i sætningen. I analysesætningen er de to subjekter sideordnede med nec nec, også her er det hensigtsmæssigt at angive, at det er nec nec der sideordner de to subjekter, men parataktiske konjunktioner skal naturligvis heller ikke bestemmes som led. Opgaven i syntaktisk analyse stilles altid i en helsætning med en eller flere underordnede neksus, finitte eller infinitte. I denne helsætning er den overordnede neksus domus og urbs (subjekt) og poterit (verballed). Ulla er adled til domus, der er kerne (og antagelig også til urbs), nec-nec sideordner de to subjekter, og stare er direkte objekt til poterit. Vist nok især i de romanske sprog i gymnasiet opfattes modalverbum med infinitiv som et sammensat verballed, og det accepterer censorerne (omend modvilligt). Ledsætningen, der indledes med si, har censorerne accepteret som adverbialled til poterit eller til stare eller til poterit stare i den overordnede neksus. I ledsætningen indgår exemeris neksus med implicit subjekt. Ex rerum natura er adverbialled til exemeris. Censorerne mener ikke, at det giver mening, at udpege enten præpositionen eller styrelsen til kerneled i præpositionsforbindelsen. Det er tilstrækkeligt at angive hele præpositionsforbindelsen som led, men naturligvis skal det angives, at rerum er adled til natura, der er kerne. Det direkte objekt til exemeris er benevolentiae conjunctionem (conjunctionem er kerne og benevolentiae adled). 3. Tekstforståelse Besvarelserne af denne opgave og mange af besvarelserne af opgave 4.a viser, at Cicerotekstens indhold har appelleret til de fleste. Der var mange fine besvarelser, og der var mange, der inddrog den historiske kontekst. Selv om Cicero måske ikke er krystalklar i dette afsnit 4

5 af De Amicitia, viste de fleste besvarelser god forståelse af teksten, og der var en del, som kunne relatere den til tekster, de havde læst i undervisningen. Cicero dedicerede bogen Om Venskabet til sin ven Atticus, og selvfølgelig har han ham i tankerne, når han lader Lælius redegøre for venskabet. Manchetten oplyser ikke om dette forhold, men der spørges i tekstbaggrundsopgaverne hertil. Opgaven i tekstforståelse er todelt, dels skal der redegøres, dels skal der diskuteres. I alle besvarelser blev der redegjort, men faktisk var der ikke så mange, der diskuterede. Teksten skelner mellem et venskab, der er vulgaris et mediocris og et venskab, der er vera et perfecta. Det er ikke ganske entydigt, hvad der er hvad i tekststykket, og kun i meget få besvarelser diskuteres, hvad der ligger i de to begreber, og hvordan der skelnes. I nogle besvarelser skelnes der til trods for opgaveformuleringen slet ikke mellem de to typer. Teksten er, som det fremgår af manchetten, skrevet efter Cæsars død, og Lælius bemærkninger sidst i teksten om concordia og discordia viser, at Cicero,som så ofte, også tænker politisk, selv om opfattelsen af venskabet ikke først og fremmest er politisk. Slet ikke så få elever har gjort sig gode overvejelser om dette, måske bragt på sporet af nogle af spørgsmålene i opgave 4. Længere indledninger om forfatteren og hans betydning op gennem tiderne er ikke nødvendige, lige som det heller ikke er nødvendigt med referater af manchetten. En del besvarelser er meget lange og undertiden causerende, hvad der sjældent gør dem bedre. Hvis eleverne i højere grad koncentrerer sig om det væsentlige, vil en eller højst halvanden side være tilstrækkeligt til besvarelsen af denne delopgave. Hvad der stod skrevet på dette sted i sidste års censorberetning, nemlig De gode besvarelser har fat i de vigtige begreber og anfører disse på latin. Længere formuleringer på latin, fx en hel sætning, skal ikke medtages som en del af en redegørelse, men alene hvis der argumenteres ud fra en bestemt formulering, gælder stadig. 4. Tekstbaggrund Igen i år valgte mere end 75 % at besvare perspektiveringsopgaven, lidt flere end sidste år. Opgaven var delt i to, en redegørelse og en sammenligning. At emnet appellerede til eksaminanderne, kunne måske forklare, at mange havde så travlt med at mene noget, at de dårligt havde tid til at lade perspektivteksten komme til orde, og nogle besvarelser bevæger sig frit og ufokuseret rundt i perspektivtekst, Cicero og egne meninger. De gode besvarelser har fokus på ligheder og forskelle og slutter med egne refleksioner på baggrund af teksternes synspunkter. Sådanne besvarelser var der også mange af. Det er bemærkelsesværdigt, at så få eksaminander igen i år har valgt at besvare billedspørgsmålet. 5

6 Tekstbaggrundsspørgsmålene og antallet af besvarelser af de enkelte spørgsmål fremgår af oversigten: Antal besvarelser a Gør kort rede for opfattelsen af det moderne venskab i bilag 1, og sammenlign med Ciceroteksten. 97 b Overvej, hvilke politiske begivenheder der kan hentydes til i linje c Ciceros politiske målsætning var concordia ordinum. Gør rede for, hvad der ligger i begrebet, og vis ud fra teksten, hvorfor det betød så meget for Cicero. 4 d e f g Karakterisér Cicero som forfatter i denne tekst i sammenligning med andet, du har læst af Cicero. Amicitia bruges ofte som begreb i romersk politik. Hvad adskiller det romerske politiske venskab fra det venskab, vi møder i teksten? Gør med udgangspunkt i linje 4-6 rede for, hvad venskabet betød i Ciceros eget liv. Beskriv figur 1 og figur 2: Hvad fortæller de to billeder om romersk teater?

Evaluering af skriftlig eksamen i latin 26. og 27. maj 2011

Evaluering af skriftlig eksamen i latin 26. og 27. maj 2011 Evaluering af skriftlig eksamen i latin 26. og 27. maj 2011 Indledning I år blev skriftlig eksamen som sidste år afviklet over to dage, henholdsvis den 26. og den 27. maj. Opgavesæt 1 blev besvaret af

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i LATIN

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i LATIN Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i LATIN Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 1 Evaluering af skriftlig eksamen i latin, juni 2012.

Læs mere

Censorevaluering af årets opgave i latin juni 2008

Censorevaluering af årets opgave i latin juni 2008 Censorevaluering af årets opgave i latin juni 2008 For bare 2 år siden var der 250, der indstillede sig til eksamen i skriftlig latin, i år, hvor første årgang efter reformen går til eksamen, er tallet

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj 2009

Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj 2009 Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj 2009 Indledning I år indstillede 56 eksaminander sig til skriftlig eksamen i latin, færre end nogensinde tidligere. Det lave antal skyldes bl.a., at ikke alle

Læs mere

Censorberetning skr. LA 2016

Censorberetning skr. LA 2016 Censorberetning skr. LA 2016 Indledning I år var der som i de to foregående år kun en eksamensbegivenhed i skriftlig latin, og der var altså heller ikke sygeeksamen i latin. Antallet af elever, der indstillede

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2015

Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2015 Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2015 Indledning I år var der som sidste år kun en eksamensbegivenhed i skriftlig latin, og der var altså heller ikke sygeeksamen i latin. Antallet af elever,

Læs mere

Censorrapport, skriftlig græsk 2010.

Censorrapport, skriftlig græsk 2010. Censorrapport, skriftlig græsk 2010. Der var i år i alt 45 besvarelser, 43 elever besvarede opgave 1, og 2 elever besvarede opgave 2. For første gang i år var der to opgaver. Vi drøftede i opgavekommissionen,

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Ved studentereksamen i skriftlig græsk 2015 besvarede 95 elever opgave 1, hvor teksten var et uddrag af Lukians dialog Zeus i forhør, og 1 elev besvarede

Læs mere

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen: Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Censorrapport i græsk 2008

Censorrapport i græsk 2008 Censorrapport i græsk 2008 Den nye opgavetype Årets studentereksamensopgave var den første efter gymnasiereformen og giver derfor anledning til en række kommentarer affødt af den nye opgaveform og elevernes

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011

Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Censorrapport, skriftlig græsk 2010.

Censorrapport, skriftlig græsk 2010. Censorrapport, skriftlig græsk 2010. Der var i år i alt 45 besvarelser, 43 elever besvarede opgave 1, og 2 elever besvarede opgave 2. For første gang i år var der to opgaver. Vi drøftede i opgavekommissionen,

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj-juni 2010

Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj-juni 2010 Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj-juni 2010 Indledning I år blev skriftlig eksamen for første gang afviklet på to dage. Den 28. maj deltog 70 elever i skriftlig eksamen i latin, den 3. juni gjaldt

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Kom i gang-opgaver til differentialregning

Kom i gang-opgaver til differentialregning Kom i gang-opgaver til differentialregning 00 Karsten Juul Det er kortsigtet at løse en opgave ved blot at udskifte tallene i en besvarelse af en tilsvarende opgave Dette skyldes at man så normalt ikke

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

Bioteknologi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2015

Bioteknologi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2015 Bioteknologi 21 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 21 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 21 Hermed udsendes

Læs mere

Sprog og sprogundervisning. Syntaks og tegnsætning

Sprog og sprogundervisning. Syntaks og tegnsætning Sprog og sprogundervisning Syntaks og tegnsætning Program (28.14) 1. Sætningsledsanalyse gennemgang af elevtekst ved Thilde og Susanne 2. Sætningen repetition af teori omkring sætningen med udgangspunkt

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2014

Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2014 Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2014 Indledning I år var der kun en eksamensbegivenhed i skriftlig latin. Der var altså heller ikke sygeeksamen i latin. Antallet af elever, der indstillede

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Eksempler på hurtige uformelle evalueringer

Eksempler på hurtige uformelle evalueringer Eksempler på hurtige uformelle evalueringer Tommelfinger-evaluering Tommelfinger op betyder ja, jeg forstår/er enig. Tommelfinger ned = jeg forstår ikke/er uenig. Tommelfingervip = Jeg er ikke sikker på

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

Læring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får

Læring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får Læremiddeltjek Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

BILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen

BILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen BILAG 3 Bedømmelsesplaner Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen Indhold Bilag 3 Bedømmelsesplaner for GF 1... 3 Bilag 3.1 - EUD... 3 Bilag 3.1.1 Løbende

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Silkeborg Gymnasium 2017 Læreplansrevisionen i 2017 har endnu ikke medført de store ændringer i forløbs- og lektionsplanerne for da de fleste nye punkter allerede stort set blev tilgodeset

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At

Læs mere

Latin 10 gode råd: ikke Afleveringer Syntaktisk analyse

Latin 10 gode råd: ikke Afleveringer Syntaktisk analyse Latin Det overordnet formål med skriftlig latin i gymnasieksolen er at vise, at man har forstået sproget både gennem syntaktisk analyse / oversættelse og analyse af indholdet. Lige meget hvilken type opgave,

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Stress eller ikke stress hvordan?

Stress eller ikke stress hvordan? Stress eller ikke stress hvordan? Førarbejde Par/gruppearbejde Kig på billedet Hvad sker der med kvinden? - hvorfor? - kender I den følelse? Hvad er stress? - hvordan føles det? Kvinden på billedet siger:

Læs mere

LUS LæseUdviklingsSkema

LUS LæseUdviklingsSkema LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Skriftlig fransk stx og hf, maj 2009

Skriftlig fransk stx og hf, maj 2009 Skriftlig fransk stx og hf, maj 2009 Fagkonsulent Dorte Fristrup Afdelingen for gymnasiale uddannelser Undervisningsministeriet November 2009 Indledning Grundlaget for denne evaluering af skriftlig eksamen

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Ele vh ån dbog - essa y 1

Ele vh ån dbog - essa y 1 Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende

Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Hans Hüttel 14. juni 2005 Folk ytrer tit en meget forståelig utryghed ved det at gå til mundtlig eksamen. Eksamen er en unormal situation og som eksaminand

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf 2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Selvevaluering - Hjemly Idrætsefterskole 2012-13

Selvevaluering - Hjemly Idrætsefterskole 2012-13 Selvevaluering - Hjemly Idrætsefterskole 12-13 Selvevalueringen tager sit udgangspunkt i skolens værdigrundlag. Hovedsigtet i dette skoleårs evalueringsrunde har sit fokusfelt omkring: at undersøge de

Læs mere

Eksamensreglement for EUD/EUX

Eksamensreglement for EUD/EUX Eksamensreglement for EUD/EUX 2016 Indholdsfortegnelse Indhold 1. Mundtlig eksamen... 3 2. Caseeksamen... 3 2.1 Case-arbejdsdag... 3 2.2 Case-eksamination... 4 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen...

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle

Læs mere

Evaluering Matematik A på htx

Evaluering Matematik A på htx Evaluering af Matematik A på htx Sommeren 2013 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 4 Omsætningstabel... 6 Årets prøve i tal... 6 Vurdering af opgavesættet... 9 Forberedelsesmaterialet...

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Analyse af episke tekster

Analyse af episke tekster Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere