Hvor stabile er danske arbejdspladser? 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor stabile er danske arbejdspladser? 1"

Transkript

1 Torben Andersen, Knud Sinding, Anne Mette Hjalager og Steen Hildebrandt Hvor stabile er danske arbejdspladser? 1 Denne artikel belyser levedygtigheden for arbejdssteder (virksomheder) og mobiliteten af medarbejdere i fire typer af serviceerhverv: hospitaler, banker, vognmænd og restauranter. Hvis man tager udgangspunkt i debatten i begyndelsen af 1990 erne, skulle man tro, at arbejdsstederne gennem 1980 erne var blevet markant mere sårbare, og at medarbejdere sad en hel del løsere i sadlen. Data fra 1980 til 1994 kan dog ikke bekræfte dette. Baggrund og problematik Strukturudviklingen i dansk erhvervsliv har bragt opbrud på en række fronter. Især samler der sig en interesse om de virksomheder, som skærer deres medarbejderstab dramatisk ned, og om virksomheder, der helt omlægger deres produktionsmønstre. Det gav genlyd, da man i Lauritzen koncernen over en kort periode blev ca færre medarbejdere. Også Carlsbergs nedskæringer på 438 personer og Unidanmarks reduktion på 257 i 1997 blev pressestof. Mindre påagtet var, at ISS i samme periode noterede sig, at antallet af medarbejdere steg med ca (de fleste via opkøb), Superfoss ansatte 1418 nye (også her de fleste dog via opkøb), mens Cheminova tegnede sig for ca nyansatte. Fænomener som fusioner, outsourcing, netværksdannelser, alliancer, joint ventures, downsizing m.v. indgår i en bred vifte af strategiske ledelsesredskaber. Men det er bemærkelsesværdigt, at udbredelsen og konsekvenserne af disse redskabers anvendelse er så relativt dårligt belyst; eksempelvis findes der ingen gode undersøgelser af dansk erhvervslivs brug af outsourcing. Både forskere og erhvervspressen synes kun at kunne rumme observationen af et ledelsesinstrument ad gangen, oftest et som er blevet et buzz-word. Derved er der selvsagt en stor risiko for, at man ikke får øje på, at strategisk ledelse netop ofte består i at sammensætte en politik ud fra det brede instrumentarium. Der er for så vidt intet i vejen for at foretage en fusion og en udskilning på samme tid, men med basis i forskellige aktiviteter eller afdelinger. Man kan downsize og outsource nogle arbejdsområder, mens der sættes ekstra ressourcer ind i andre. Samarbejdsrelationer opstår og borteroderes igen, og det er ikke alle, som vurderes som lige betydningsfulde af aktørerne. Kompleksiteten i erhvervslivets og den offentlige sektors omstruktureringer er interessante i sig selv, hvis man vil forstå, hvordan konkurrenceevnen bevares og ud- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

2 vikles. Men i denne artikel er det konsekvenserne for arbejdslivet, som er i fokus. Hvis man antager, at stadig flere virksomheder oprettes og nedlægges, så vil disse før så skæbnesvangre hændelser blive en del af dagligdagen for store dele af arbejdsstyrken. Og hvis virksomheder uafladeligt skifter størrelse, vil denne stadig mere hektiske aktivitet naturligvis berøre et stigende antal mennesker, som nødtvungent eller frivilligt må skifte job eller arbejdsområder. Denne artikel søger at finde et ståsted for en fortsat debat om personalekonsekvenser af organisationernes omstrukturering. Vi søger at finde nogle konsistente og empiriske målepunkter for de omskiftelser, som berører arbejdssteder og personale. Det sker på to måder. For det første måles oprettelsesog nedlæggelsesraterne for virksomheder over en længere årrække i en periode af danmarkshistorien, som efter sigende bar præg af stigende ustabilitet og dynamik. For det andet ser vi på forskellige udtryk for personaleudskiftningen for hermed at få et billede af, om ustabile virksomheder også indebærer en høj medarbejdermobilitet. Formålet er at undersøge, om der er hold i påstanden om, at væsentlige relationer mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er under omkalfatring, og om vi i Danmark er på vej i retning af en stærkere turbulens af personale i og mellem organisationer. Først ser vi på den dynamik, som finder sted i form af oprettelser og nedlæggelser af virksomheder. Hypotesen er, at dynamikken er større i nogle brancher end i andre. Det er interessant at vurdere forskellene og at se på, om brancherne for så vidt angår turbulens nærmer sig hinanden. For at belyse dette præsenteres nogle tal om pengeinstitutter, hospitaler, vognmandsfirmaer og restauranter. Hospitaler er udvalgt, fordi de formodes at repræsentere stabile og velregulerede ansættelsesforhold. Pengeinstitutter er interessante, fordi strukturerne er ændret meget kraftigt i 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne. Vognmandsfirmaer og restauranter er medtaget for at illustrere vilkårene i en velreguleret og en ikke-reguleret småvirksomhedssektor. Det ses heraf, at artiklen drager nogle institutionelle forhold ind, hvilket diskuteres mere indgående i det konkluderende afsnit. En ting er udskiftningen af populationen af arbejdssteder, noget andet er, hvor mange medarbejdere, som berøres af sådanne organisatoriske ændringer eller udfasninger. Også dette aspekt kan undersøges. I sagens natur forventes nedlæggelser, oprettelser og andre gennemgribende organisatoriske ændringer at have signifikante implikationer for antallet af jobs de oprettes og nedlægges sammen med virksomheden. Men udskiftning af medarbejdere finder jo også sted i løbet af virksomhedernes levetid af andre grunde. Dels som resultat af ledelsens dispositioner og dels som effekt af medarbejdernes egne job- og karrierevalg. Det har været væsentligt i denne artikel at finde en effektiv måde at skelne mellem de forskellige årsager til virksomhedernes personaleudskiftning. Metode og datagrundlag Artiklen bygger på registerundersøgelser af virksomheders personalesammensætning og -udskiftning. Danmarks Statistiks Integrerede Databank for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) gør det muligt at gennemføre longitudinale studier af organisationer og deres medarbejdere (studier som i andre lande i almindelighed kun kan lade sig gøre ved meget kostbare og metodisk problematiske surveys o.l.). IDA samkører registre, som indeholder personoplysninger, med registre, som inde- 26 Hvor stabile er danske arbejdspladser?

3 holder oplysninger om arbejdsgivere dvs. virksomheder og organisationer. IDA indeholder data fra hele populationen, dvs. alle danskere, og alle virksomheder/organisationer, som er eller har været arbejdsgivere. Herfra kan der udtages relevante delpopulationer, fx ud fra branchekendetegn eller personkarakteristika. Undersøgelserne i denne artikel omfatter samtlige virksomheder og samtlige medarbejdere i de fire brancher. Der er således ingen frafaldsproblemer at forholde sig til. På analysetidspunktet forelå oplysninger fra 1980 til 1994; således må der siges at være en god mulighed for at afdække perioder med stabilitet og turbulens på arbejdsmarkedet samt perioder med høj- og lavkonjunktur. IDA kan levere tidsserier. Men det er i denne sammenhæng særligt interessant at følge en population af virksomheder og ansatte fremad og bagud i tid. Med udgangspunkt i fire brancher, som reguleres meget forskelligt i lovgivning og aftalesystemer, er det intentionen at ramme den generelle udvikling i servicesektoren så godt som muligt. Ligeledes er omfanget af ejerdominans (privat eller offentlig) samt materialiseringsgrad meget forskellig, hvilket normalt antages at have en afgørende indflydelse på personalestrategierne. Forhold som incitamentsystemer, karrieremønstre mv. antages at variere ganske betydeligt imellem de meget velregulerede sektorer (eksemplificeret ved banker og sygehuse) og de mindre regulerede (her eksemplificeret ved restauranter og vognmandsforretninger). Virksomhederne muligheder for at fastholde deres arbejdskraft antages altså at variere noget. IDA opererer som hovedregel med arbejdssteder som basisenhed. Et firma kan altså godt bestå af flere arbejdssteder, og flere arbejdssteder og firmaer kan indgå i en koncern 2. I forbindelse med kortlægningen af de virtuelle aspekter af virksomheder giver det god mening at operere med det laveste niveau, altså en lokalgeografisk enhed som er en arbejdsorganisation. Dermed belyses ikke blot bevægelser ind og ud af en arbejdsorganisation. Eksempelvis sætter man for bankernes vedkommende ved hjælp af IDA fokus på filialernes udviklingsmønstre. I denne artikel benyttes ordene virksomhed og arbejdssted synonymt. De fire populationer af arbejdssteder defineres ud fra branchekoder, og omfatter samtlige arbejdssteder, som er registreret under de pågældende brancher 3. Hvad angår registrering af ansættelsesforhold på arbejdsstederne, kan beregnes følgende former for indikatorer, som alle sigter mod at indfange vigtige aspekter af organisationernes anvendelse af en fleksibel arbejdskraft: 1 Arbejdskraftrotation: Den første indikator er arbejdskraftrotation, der defineres som antal ansatte i løbet af året i procent af antal ansatte pr ultimo november de pågældende år. Denne indikator er en måde at måle omfanget af sæsonvariationerne og gennemtrækket. 2 Arbejdskraftens dækningsgrad: Den anden indikator tager udgangspunkt i antallet af i novemberansatte og det samlede antal årsværk. Idet antallet af novemberansatte som nævnt kan tages som et øjebliksbillede af virksomhedernes situation og antal årsværk som udtryk for den samlede mængde udført arbejde i en given branche, så kan forholdet mellem de to tages som udtryk for den grad af dækning som en typisk bestand af medarbejdere (målt i november) udgør i forhold til den udførte mængde arbejde i virksomheden. 3 Bibeskæftigelse: I visse brancher benyttes løst tilknyttet arbejdskraft i betydeligt omfang. Omfanget af denne praksis belyses ved anvendelse af en tredje indikator Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

4 for bibeskæftigelsen i hver af underbrancherne. Bibeskæftigede er personer, som har en anden hovedbeskæftigelse. Indikatoren beregnes som antal bibeskæftigede i procent af antal novemberansatte. Det er muligt i IDA-databasen at isolere arbejdssteder, som i hele perioden har eksisteret uden at deres organisatoriske grænser mod omverdenen er ændret, altså mere stabile arbejdssteder 4. Heroverfor kan opstilles data om hele populationen i 1994 (bilag 1). Figur 1: Nye arbejdssteder med lønnet beskæftigelse i procent af alle arbejdssteder med lønnet beskæftigelse, Resultater Oprettelser og nedlæggelser omfang og jobkonsekvenser I dette afsnit redegøres der for antallet af oprettelser af nye arbejdssteder i fire danske brancher og konsekvenserne på jobsiden. Figur 1 viser antal etableringer af nye arbejdssteder med lønnet beskæftigelse i procent af det totale antal arbejdssteder for tre af brancherne i undersøgelsen (hospitaler er ikke medtaget her, fordi der kun findes et lille samlet antal af disse). Alle tre kurver er næsten vandrette. Fra kan vi således ikke bekræfte, at nye virksomheder etableres i et stadig stigende tempo. Etableringsraten for restauranter har en opadgående tendens, mens den for banker og vognmandsfirmaer er svagt nedadgående. En tilsvarende figur for antal af nedlæggelser er ikke medtaget her. Den ville vise, at omfanget af nedlæggelser stort set modsvarer antallet af oprettelser, på linie med andre forskningsresultater af samme fænomen (Hannan og Freemann 1987). I restaurantsektoren finder der en nettotilvækst sted, i banksektoren en lille nettoafgang, som skyldes nedlæggelse af filialer. Restauranter Vognmænd Banker Konjunktursvingninger slår igennem i forløbet af de tre kurver, men ikke på nogen virkelig markant måde. De forbrugsbegrænsende indgreb i slutningen af 1980 erne indvirker kun lidt på etableringslysten i restaurantsektoren. Strukturændringer i form af færre og større enheder kunne tænkes at have nogen betydning for den gradvise nedgang i etableringsraten i vognmandsbranchen. Og udsvinget i banksektoren i 1991 kan forklares ved, at nogle enheder sammenlægges og genopstår på måder, hvor det oprindelige medarbejdergrundlag er forsvundet. Derved bliver de at betragte som nye arbejdssteder. Det helt væsentlige i figur 1 er dog niveauet for tilgang af nye arbejdssteder, som ligger signifikant forskelligt i de tre brancher. Ikke overraskende er restauranterhvervet genstand for en særlig høj oprettel- 28 Hvor stabile er danske arbejdspladser?

5 sesrate, mens bankerne hører til blandt de meget stabile organisationer. Jobkonsekvenserne i forbindelse med nedlæggelser beskrives i tabel 1. Her ses, at nok er dynamikken for eksempel i restaurantsektoren meget dramatisk med et stort antal nedlæggelser i Men de jobs, der knytter sig til arbejdspladser, som er under nedlæggelse, er langt mindre, blandt andet fordi de små virksomheder er mere ustabile end de store. Der er således en spill-overeffekt på jobstabiliteten, men ikke i samme forhold. Det skal dog ikke afvises, at netop restauranterhvervet og i nogen grad vognmandsbranchen på grund af disse velkendte træk, blandt andet sæsonvariationer, virker som magneter på grupper af arbejdssøgende, som er særligt mobile eller som går efter kortvarige jobs. Omvendt har bankerne haft et ry for at tilgodese mere tryghedssøgende arbejdstagere (Andersen 1995), og det ser ud til at blive bekræftet af disse data. Tabel 1: Andel af 1993-arbejdssteder, som var nedlagt i 1994, og deres andel af beskæftigelsen i bank-, vognmands og restaurantbranchen % af % af ansættelses arbejds- forhold på steder, som er arbejdssteder, som nedlagt i 1994 er nedlagt i 1994 Banker 6,1 13,0 Vognmænd 11,8 18,9 Restauranter 024,4 15,0 Jobstabiliteten Med basis i de tidligere nævnte udtryk for personalesammensætning præsenteres i tabel 2-4 virksomhedernes anvendelse af arbejdskraft. Tabel 2: Rotation (antallet af ansatte i løbet af året i % af novemberansatte) på bevarede arbejdssteder og på alle arbejdssteder 5, 1994 Bevarede arbejdssteder Alle arbejdssteder Banker Hospitaler Vognmænd Restauranter Af tabel 2 ses ikke overraskende, at banker har en særlig beskeden personalerotation. En udskiftning på 20% pr. år må siges at være resultat af en naturlig afgang og jobskift, som motiveres af karriere eller private omstændigheder. Bankerne er da også kendt som stabile arbejdspladser med et velfungerende indre arbejdsmarked (Andersen 1995). Hospitalerne hører også til i den personalestabile ende, men der kan alligevel observeres en større personaleudskiftning end i bankerne. Hospitaler anvender i højere grad tidsbestemte ansættelsesforhold, blandt andet i forbindelse med lægernes efteruddannelse. Blandt andet af sæsonmæssige årsager er restauranternes personaleudskiftning meget højere end i nogle af de øvrige grupper af virksomheder. En ganske stor andel (40%) af de beskæftigede i restauranterne er studerende og skoleelever, som ikke har nogle særlige motiver til en langvarig loyalitet over for arbejdspladsen. Jo større restauranterne er, desto højere personalestabilitet udviser de, men de når aldrig op på niveau med de øvrige brancher (Hjalager 1996). Når de to kolonner i tabel 2 sammenlignes, fremgår det, at personalerotationen i banker og hospitaler ikke har nogen sammenhæng med arbejdsstedets stabilitet. Det tyder på, at personalets rokeringer og jobskifter alene begrundes i karrieremotiver. Derimod har restauranter og vognmænd, Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

6 hvis organisation har levet (uforandret) i flere år, en lavere udskiftning af personale. Virksomhedens stabilitet smitter af på personalet og måske også vice versa. I tabel 3 vises, hvor mange medarbejdere der i alt skal til for at dække en normal årsarbejdsindsats. Tabel 3: Dækningsgrad (antal novemberansatte divideret med antal årsværk) på bevarede arbejdssteder og på alle arbejdssteder, 1994 Bevarede arbejdssteder Alle arbejdssteder Banker 1,13 1,13 Hospitaler 1,18 1,18 Vognmænd 1,22 1,27 Restauranter 1,88 2,23 Resultaterne understøtter ovenstående billede. Især er det restauranterne, som må påregne en større stab af medarbejdere for at kunne udføre det nødvendige arbejde. Disse er for en stor dels vedkommende deltidsansatte og sæsonansatte. Når dækningsgraderne i bevarede og alle arbejdssteder sammenlignes, er der hos banker, hospitaler og vognmænd ikke store forskelle. Det kan begrundes i, at disse brancher ikke har særlige traditioner for deltidsarbejde, og at denne fleksibilitetsform ikke er afgørende for at løbe virksomheden i gang. Restauranterne, derimod, kan siges at benytte arbejdskraftens villighed til numerisk fleksibilitet som et bevidst ledelsesredskab. Denne betragtning kan yderligere suppleres med tabel 4. Her angives branchernes beskæftigelse af personer, som har anden hovedbeskæftigelse. Der kan være tale om, at personer har to eller flere jobs. Status som bibeskæftiget opstår dog også, hvis man er skiftet til eller fra en anden branche, som sammenlagt på årsbasis tæller mere end den branche, som er opgjort i denne sammenhæng. Det ses, at bibeskæftigelse forekommer relativt sjældent i bankerne, og det må for størstedelens vedkommende formodes at være knyttet til rengørings- og kantinefunktioner. Hospitalerne benytter heller ikke i særlig høj grad personale med anden hovedbeskæftigelse; hvor det sker, kan der eksempelvis være tale om, at hospitalerne deltidsansætter speciallæger, som i øvrigt driver egen praksis. Tabel 4: Bibeskæftigelse (procent af antal novemberansatte) på bevarede arbejdssteder og på alle arbejdssteder, 1994 Bevarede arbejdssteder Alle arbejdssteder Banker 05,5 05,5 Hospitaler 05,2 05,3 Vognmænd 07,4 07,6 Restauranter 16,5 19,6 Restauranternes arbejdsrytmer med pres på aftener og weekender muliggør i højere grad, at man kan have et normalt job ved siden af. Det er således ikke ukendt, at for eksempel skolelærere og postbude på denne måde supplerer deres indkomst. De bibeskæftigede kan udmærket være en fast og særdeles vigtig arbejdskraft for arbejdsstedet, også i denne henseende vigtigere end de hovedbeskæftigede. Tabel 4 viser også sammenhængen mellem overlevelse og niveauet for bibeskæftigelse. Især de mindre stabile virksomheder synes at benytte bibeskæftigelse som et af flere instrumenter til at sikre en fleksibilitet. Konklusion En række danske virksomheder og offentlige institutioner har i de senere år foretaget 30 Hvor stabile er danske arbejdspladser?

7 større indskrænkninger eller omstruktureringer, noget som påkalder sig stor opmærksomhed ikke mindst i pressen. IDAdatabasen giver god mulighed for at kortlægge arbejdssteders oprettelser og nedlæggelser og de afledte jobkonsekvenser. Selv om målingerne ikke siger alt om en kompleks virkelighed inden for de fire brancher, som udgør kernen i vore studier, synes bekymringerne at være noget overdrevne. Der er ikke meget som tyder på, at virksomheder i omstruktureringerne fra midten af 1980 erne og fremefter har fået anoreksi-tilbøjeligheder: de har ikke skudt den næringsgivende arbejdskraft fra sig i forbindelse med outsourcing og downsizing. For det første kan vi ikke finde grundlag for en øget ustabilitet i de undersøgte arbejdssteder: Etableringen og nedlæggelsen af arbejdssteder inden for restaurant-, vognmands- og finanssektoren i 1990 erne sker ikke med større hast end et årti tidligere. For det andet berører oprettelser og nedlæggelser en relativt mindre andel af de beskæftigede i branchen. Endelig for det tredje gør arbejdssteder med en lang historie (dvs. eksisteret i minimum 14 år) sig ikke bemærket med en markant mere stabil medarbejderstyrke end de organisationer, som er nyetablerede. Der er altså ikke tale om mindre stabile livsmønstre for organisationer og mere flydende ansættelsesforhold for medarbejdere. Hvad materialet derimod viser, er at der er signifikante brancheforskelle i stabiliteten i både populationen af arbejdssteder og medarbejdere. Der er således en god indikation i materialet af, at grundvilkår i produktionen af de pågældende tjenesteydelser har en afgørende indflydelse på stabiliteten. På dette punkt tjener hospitalerne, vognmandsvirksomhederne, restauranterne og bankerne som illustrative eksempler. I sammenligning med branchekarakteristika slår konjunkturelle udsving og ledelsesmæssige modebølger i langt mindre grad igennem på stabiliteten af arbejdsplader og jobs. Det siger sig selv, det er fundamentalt anderledes at producere og servere en pizza end at udføre bankrådgivning, og opgaverne aflønnes også ganske forskelligt. Der er en anden aura og prestige om hospitalspersonales arbejde end lastbilchaufførers. Indtrædelsesbarriererne for nye virksomheder på markedet for restauranter er markant mindre end for hospitaler. Samtidig er det forbundet med store omkostninger for fx hospitaler at lukke helt eller midlertidigt, hvilket også fremmer stabiliteten. Der er således ganske gode strukturelle forklaringer på de forskellige stabilitetsniveauer. Spørgsmålet rejser sig, om danske virksomheder og organisationer blot er bagefter og endnu ikke frem til midten af 1990-erne havde formået at tilslutte sig de nye tider med mindre stabile livsmønstre for organisationer og mere flydende ansættelsesforhold for bredere grupper af medarbejdere. Materialet kan ikke vise, at fast arbejde skulle være for nedadgående, hverken for arbejdsgivere eller arbejdstagere. Der er ikke noget som tyder på, høj jobmobilitet og ustabilitet for nogen af partnerne er forbundet med organisatoriske livsfaser. Vi har svært ved at finde tilslutning til den ændrede opfattelse af relationen mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som gennem nogle år har optaget ikke mindst amerikanske ledelses- og arbejdsmarkedsforskere. De arbejder med begreber som virtuelle arbejdsmarkeder og virksomheder (Bahrami 1992, Davies-Blake og Uzzi 1993, Peiperl og Yehuda 1997). Fælles for disse bidrag er, at de alle pointerer det værdimæssige opbrud, som finder sted i traditionelle virksomheder og disses medarbejderne. Tværtimod forekommer det, at der er Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

8 holdepunkter for den traditionelle opfattelse af mennesker som ressourcer, i hvert fald i de mest uddannelsestunge brancher. Det understøttes af andre undersøgelser, hvor der peges på, at arbejdsgivernes indbyrdes konkurrence om at rekruttere og fastholde de mest tilpasningsdygtige og de efter omstændighederne bedst kvalificerede personalegrupper er blevet skærpet op igennem 1990erne (Rogaczewska 1999). Konkurrencen om arbejdskraften kan være mobilitetsfremmende, men det kan ikke observeres (endnu) i den tidsserie, som vores materiale dækker. Tallene kan ikke afsløre branchernes muligheder for at omstille sig i tilfælde af en yderligere skærpelse af kravene til produktionsfleksibilitet og vidensintensitet. For at pejle os ind på forandringspotentialerne for en yderligere mobilitet er det nødvendigt at hæfte sig ved nogle rammebetingelser på arbejdsmarkedet. Det er i en dansk sammenhæng værd at notere en høj grad af institutionalisering i hospitals- og banksektoren af kontraktsforholdene mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som understøtter den fundne stabilitet. Direkte og indirekte sørger de professionelle organisationer og fagforeningerne for et givet ansættelsesmæssigt tryghedsniveau, men denne øvelse er også med til at fundere den ansættelsesmæssige normalsituation og lægge hindringer i vejen for en mobilitet. Nævnes kan eksempelvis banksektorens interne uddannelsessystem, som sigter meget direkte mod et veldefineret karriereforløb. Systemet må siges at blive udfordret i disse år ved, at bankerne ansætter stadig flere medarbejdere med en akademisk uddannelse. Dette personale har potentielt en større mulighed for mobilitet i og uden for sektoren (Andersen 1995, Andersen og Hjalager 1998). Debatten i forbindelse med fyringsrunderne i finanssektoren illustrerede også den institutionelle monofunktionalitet og bankpersonalets manglende karrieremæssige kontraktflader til nabosektorer. Effekterne vil muligvis kunne ses i årene fremover. Også i hospitalssektoren findes en række institutionelle rammer, som medvirker til at regulere den personalemæssige mobilitet. Turnussystemet for læger bevirker, at denne personalegruppe nok er fysisk mobil, men at denne aktivitet holdes inden for ganske velafgrænsede rammer. Arbejdsdelingen mellem sygeplejersker og andet plejepersonale er stadig forholdsvist veldefineret, trods arbejdsgivernes forsøg på at bløde op. Først for nylig er der etableret vikarbureauer, som sikrer et alternativt institutionelt holdepunkt for sygeplejesker, som er er indstillet på at arbejde mere fleksibelt. Personalemobiliteten i vognmandssektoren er mere udtalt end i de to ovennævnte sektorer. Den institutionelle regulering er mindre fokuseret på personaleudvælgelse og -fastholdelse, men centreres mere om sikkerhedsspørgsmål, fx køre- og hviletidsbestemmelse. Vognmandsbranchens kvalifikationsudvikling understøttes af AMUsystemet, hvis måde at fungere på kan siges at matche vognmandsbranchens større personalegennemtræk og krav om fleksibilitet. Restaurantsektoren kendetegnes ved en dramatisk udskiftningsrate for virksomheder og personale. På den institutionelle side er sektoren svagt understøttet: fagforeningen organiserer en meget lille andel af de beskæftigede, og dens indflydelse er svækket i forbindelse med tabte arbejdskampe. Adgangsvejene til job og karriere i restauranter er mange og kvalifikationskravene upræcise. Der eksisterer et uformelt og åbent rekrutteringssystem. Inden for bank- og hospitalssektoren tilbydes personalet nogle institutionelle rammer som sikrer en palet af karriereperspek- 32 Hvor stabile er danske arbejdspladser?

9 tiver, men som samtidig i forbindelse med tryghedssikring afskærer eller vanskeliggør visse former for mobilitet. De medarbejdere, som af eget valg og lyst måtte ønske at fungere som en contingent workforce eller udfolde en boundariless career, har ikke institutionelle rammer, der kan støtte dem i dette valg. Omvendt er personale i vognmands- og restaurantsektoren ikke underlagt samme barrierer. Til gengæld savner især restaurantsektoren og dens fast tilknyttede personale den form institutionel vedholdenhed og support, som er med til at vedligeholde og fremme en professionalisering. Forskningstraditionen inden for ledelse, strategi og personaleforhold opererer i høj grad med at afsøge spændingsfeltet mellem organisationens og individets behov. Fra introduktionen af human relations har det været en gældende antagelse, at organisationens og individets behov kan tilgodeses samtidig (Blake og Mouton 1964, McGregor 1960). En høj grad af homogenitet imellem virksomhedens personalestrategi og den overordnede virksomhedsstrategi, samt en stringent personalepolitik menes at være medvirkende til økonomisk succes, vækst og udvikling. Et commonsense argument, som også genfindes i den handlingsanvisende ledelseslitteratur, er, at forhold som medarbejdernes fleksibilitet i form af omstillingsparathed og mobilitet, spiller en vigtig rolle i fortsat forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne. Ligeledes koncentrerer meget af den nationale som internationale arbejdslivslitteratur sig i disse år om positive aspekter ved ansættelsesforholdet. Begreber som kompetenceudvikling og opbygning af læringsmiljøer fremtræder som essentielle velfærdselementer. Ledelseslitteraturen og den organisationsforskning, som ligger til grund herfor, bygger i høj grad implicit på ideen om stabilitet i ansættelsesforholdet (Pfeffer 1994). Det forudsættes, at medarbejderne befinder sig i organisationen i en længere periode, har normale ansættelsesforhold og aktivt understøtter ledelsens bestræbelser på det personalepolitiske område. Og man har ikke set megen forskning, som beskæftiger sig med nye metoder til at regulere og samstemme forholdet mellem organisationer og en større eller mindre stab af løse medarbejdere (Bévort, Sundbo og Pedersen 1992). Der er en vis tilbøjelighed til i forskningen at ignorere organisationstyper, tidspunkter, personalegrupper o.l., hvor stabiliteten ikke er normen, og hvor interaktionsformerne er aparte. Her ligger der en fremtidig forskningsopgave. Noter 1. Tak til to reviewere for de mange og omfattende kommentarer. 2. I IDA findes der oplysninger om arbejdsstedernes tilknytning til andre enheder, men sammenhængen til større ejerfællesskaber og koncerndannelser kan ikke undersøges. 3. Frem til og med 1992 benyttede Danmarks Statistik ISIC (International Standard Industrial Classification), men i 1993 gik man over til en ny branchenomenklatur, NACE (Nomenclature generale des Activités economiques dans les Communautes Européennes). NACE repræsenterer en væsentlig modernisering, hvor især aktiviteterne i serviceerhvervene kommer mere til deres ret. Men skiftet betyder, at det er vanskeligt på et konsistent grundlag at følge visse brancher hen over årsskiftet 1992/ Samme arbejdssted foreligger, hvis følgende forhold gør sig gældende fra år til år: Samme ejer og samme branchetilhørsforhold, eller samme ejer og samme arbejdsstyrke er til stede, eller hvis samme arbejdsstyrke, samme adresse eller samme branchetilhørsforhold gør sig gældende (DS, 1991:20). Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

10 5. Da tallene for bevarede arbejdssteder og alle arbejdssteder er så godt som ens for hospitaler og for banker synes sammenfaldet mellem de to at være ganske tydeligt. Det ændrer dog ikke ved den overordnede konklusion vedrørende manglende konvergens mellem sektorerne. Litteratur Andersen, T. (1995): Organisatorisk forandring i dansk bankvæsen, København, Samfundslitteratur & HHK. Andersen, T. og Hjalager, A. M. (1998) Bliver hierarkierne fladere? Erfaringer fra danske pengeinstitutter, in Ledelse & Erhvervsøkonomi, 62. Årg. Nr. 4 (december), s Bahrami, H. (1992): The emerging flexible organization: perspectives from Silicon Valley, in California Management Review, Summer, pp Bévort, F.; Sundbo, J. og Pedersen, J. S. (1992): 90 ernes personaleledelse, Århus, Systime. Blake, R.R. og Mouton, J.S. (1964): The versatile manager. A grid profile, Homewood, Ill, Dow Jones-Irwin. Davis-Blake, A. og Uzzi, B. (1993): Determinants for employment externalization: A study of temporary workers and independent contractors, in Administrative Science Quarterly, vol. 38, June, pp Hannan, M. T. (1988): Social change, organizational diversity and individual careers, pp in Matilda White Riley, (ed), Social structures & human lives, London Sage. Hjalager, A. M., (1996): Turisterhvervets arbejdskraftsammensætning, Analyserapport til Erhvervsministeriet, Aarhus, Advance/1. McGregor, D. (1960): The Human Side of the Enterprise, New York, McGraw-Hill. Peiperl, M. og Yehuda, B. (1997): Back to square-zero,: The post-corporate career, in Organizational Dynamics, Spring 1997, pp Pfeffer, J. (1994): Competitive Advantages through People, Boston, Harvard Business School Press. Rogaczewska, A.P. (red.) (1999): Cranet-E undersøgelsen HRM i danske virksomheder på tærskler til et nyt årtusinde. København, Dansk Management Forum & HHK. Bilag 1: Populationen af virksomheder Antal arbejdssteder i de fire brancher År Banker Hospitaler Vognmænd Restau. Total Hvor stabile er danske arbejdspladser?

11 Torben Andersen er lektor ved Institut for Organisation og Ledelse, Handelshøjskolen i Aarhus Knud Sinding er adjunkt ved Institut for Organisation og Ledelse, Handelshøjskolen i Aarhus Anne Mette Hjalager er forskningslektor ved Institut for Organisation og Ledelse, Handelshøjskolen i Aarhus Steen Hildebrandt er professor ved Institut for Organisation og Ledelse, Handelshøjskolen i Aarhus Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

12 Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) afholder årsmøde og generalforsamling d. 31. marts på Roskilde Universitetscenter. Årsmødets tema er: Fleksibilitet og individualisering i arbejdslivet. Nærmere oplysninger om tid, sted og program udsendes med post til CSA s medlemmer (NB! Hvis du har et personligt abonnement på Tidsskrift for Arbejdsliv, er du også medlem af CSA). 36

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED

DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED Per Vejrup-Hansen DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED Jobomsætning, mobilitet og ledighed Jurist- og Økonomforbundets Forlag A rbejdsmarkedet anses ofte for ufleksibelt og præget af træghed, vaner og barrierer.

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

NETOB 14 Trends i Jobmarkedet 08.10.14. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

NETOB 14 Trends i Jobmarkedet 08.10.14. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk NETOB 14 Trends i Jobmarkedet 08.10.14 Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 De største ledelsesudfordringer i 2014/15? Ledelse af de unge, Tiltrækning og ledelse af talent, CSR (Social

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

EXPERTS WITHOUT BOUNDARIES. CapTech CapSourcing CapAssist

EXPERTS WITHOUT BOUNDARIES. CapTech CapSourcing CapAssist EXPERTS WITHOUT BOUNDARIES CapTech CapSourcing CapAssist 2 Experts without boundaries Om CapWorks CapWorks er skabt som et stærkt alternativ til de store etablerede konsulenthuse. Vi har specialiseret

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit December 2013 Analyse af restaurationsbranchen Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere