Hvor stabile er danske arbejdspladser? 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor stabile er danske arbejdspladser? 1"

Transkript

1 Torben Andersen, Knud Sinding, Anne Mette Hjalager og Steen Hildebrandt Hvor stabile er danske arbejdspladser? 1 Denne artikel belyser levedygtigheden for arbejdssteder (virksomheder) og mobiliteten af medarbejdere i fire typer af serviceerhverv: hospitaler, banker, vognmænd og restauranter. Hvis man tager udgangspunkt i debatten i begyndelsen af 1990 erne, skulle man tro, at arbejdsstederne gennem 1980 erne var blevet markant mere sårbare, og at medarbejdere sad en hel del løsere i sadlen. Data fra 1980 til 1994 kan dog ikke bekræfte dette. Baggrund og problematik Strukturudviklingen i dansk erhvervsliv har bragt opbrud på en række fronter. Især samler der sig en interesse om de virksomheder, som skærer deres medarbejderstab dramatisk ned, og om virksomheder, der helt omlægger deres produktionsmønstre. Det gav genlyd, da man i Lauritzen koncernen over en kort periode blev ca færre medarbejdere. Også Carlsbergs nedskæringer på 438 personer og Unidanmarks reduktion på 257 i 1997 blev pressestof. Mindre påagtet var, at ISS i samme periode noterede sig, at antallet af medarbejdere steg med ca (de fleste via opkøb), Superfoss ansatte 1418 nye (også her de fleste dog via opkøb), mens Cheminova tegnede sig for ca nyansatte. Fænomener som fusioner, outsourcing, netværksdannelser, alliancer, joint ventures, downsizing m.v. indgår i en bred vifte af strategiske ledelsesredskaber. Men det er bemærkelsesværdigt, at udbredelsen og konsekvenserne af disse redskabers anvendelse er så relativt dårligt belyst; eksempelvis findes der ingen gode undersøgelser af dansk erhvervslivs brug af outsourcing. Både forskere og erhvervspressen synes kun at kunne rumme observationen af et ledelsesinstrument ad gangen, oftest et som er blevet et buzz-word. Derved er der selvsagt en stor risiko for, at man ikke får øje på, at strategisk ledelse netop ofte består i at sammensætte en politik ud fra det brede instrumentarium. Der er for så vidt intet i vejen for at foretage en fusion og en udskilning på samme tid, men med basis i forskellige aktiviteter eller afdelinger. Man kan downsize og outsource nogle arbejdsområder, mens der sættes ekstra ressourcer ind i andre. Samarbejdsrelationer opstår og borteroderes igen, og det er ikke alle, som vurderes som lige betydningsfulde af aktørerne. Kompleksiteten i erhvervslivets og den offentlige sektors omstruktureringer er interessante i sig selv, hvis man vil forstå, hvordan konkurrenceevnen bevares og ud- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

2 vikles. Men i denne artikel er det konsekvenserne for arbejdslivet, som er i fokus. Hvis man antager, at stadig flere virksomheder oprettes og nedlægges, så vil disse før så skæbnesvangre hændelser blive en del af dagligdagen for store dele af arbejdsstyrken. Og hvis virksomheder uafladeligt skifter størrelse, vil denne stadig mere hektiske aktivitet naturligvis berøre et stigende antal mennesker, som nødtvungent eller frivilligt må skifte job eller arbejdsområder. Denne artikel søger at finde et ståsted for en fortsat debat om personalekonsekvenser af organisationernes omstrukturering. Vi søger at finde nogle konsistente og empiriske målepunkter for de omskiftelser, som berører arbejdssteder og personale. Det sker på to måder. For det første måles oprettelsesog nedlæggelsesraterne for virksomheder over en længere årrække i en periode af danmarkshistorien, som efter sigende bar præg af stigende ustabilitet og dynamik. For det andet ser vi på forskellige udtryk for personaleudskiftningen for hermed at få et billede af, om ustabile virksomheder også indebærer en høj medarbejdermobilitet. Formålet er at undersøge, om der er hold i påstanden om, at væsentlige relationer mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er under omkalfatring, og om vi i Danmark er på vej i retning af en stærkere turbulens af personale i og mellem organisationer. Først ser vi på den dynamik, som finder sted i form af oprettelser og nedlæggelser af virksomheder. Hypotesen er, at dynamikken er større i nogle brancher end i andre. Det er interessant at vurdere forskellene og at se på, om brancherne for så vidt angår turbulens nærmer sig hinanden. For at belyse dette præsenteres nogle tal om pengeinstitutter, hospitaler, vognmandsfirmaer og restauranter. Hospitaler er udvalgt, fordi de formodes at repræsentere stabile og velregulerede ansættelsesforhold. Pengeinstitutter er interessante, fordi strukturerne er ændret meget kraftigt i 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne. Vognmandsfirmaer og restauranter er medtaget for at illustrere vilkårene i en velreguleret og en ikke-reguleret småvirksomhedssektor. Det ses heraf, at artiklen drager nogle institutionelle forhold ind, hvilket diskuteres mere indgående i det konkluderende afsnit. En ting er udskiftningen af populationen af arbejdssteder, noget andet er, hvor mange medarbejdere, som berøres af sådanne organisatoriske ændringer eller udfasninger. Også dette aspekt kan undersøges. I sagens natur forventes nedlæggelser, oprettelser og andre gennemgribende organisatoriske ændringer at have signifikante implikationer for antallet af jobs de oprettes og nedlægges sammen med virksomheden. Men udskiftning af medarbejdere finder jo også sted i løbet af virksomhedernes levetid af andre grunde. Dels som resultat af ledelsens dispositioner og dels som effekt af medarbejdernes egne job- og karrierevalg. Det har været væsentligt i denne artikel at finde en effektiv måde at skelne mellem de forskellige årsager til virksomhedernes personaleudskiftning. Metode og datagrundlag Artiklen bygger på registerundersøgelser af virksomheders personalesammensætning og -udskiftning. Danmarks Statistiks Integrerede Databank for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) gør det muligt at gennemføre longitudinale studier af organisationer og deres medarbejdere (studier som i andre lande i almindelighed kun kan lade sig gøre ved meget kostbare og metodisk problematiske surveys o.l.). IDA samkører registre, som indeholder personoplysninger, med registre, som inde- 26 Hvor stabile er danske arbejdspladser?

3 holder oplysninger om arbejdsgivere dvs. virksomheder og organisationer. IDA indeholder data fra hele populationen, dvs. alle danskere, og alle virksomheder/organisationer, som er eller har været arbejdsgivere. Herfra kan der udtages relevante delpopulationer, fx ud fra branchekendetegn eller personkarakteristika. Undersøgelserne i denne artikel omfatter samtlige virksomheder og samtlige medarbejdere i de fire brancher. Der er således ingen frafaldsproblemer at forholde sig til. På analysetidspunktet forelå oplysninger fra 1980 til 1994; således må der siges at være en god mulighed for at afdække perioder med stabilitet og turbulens på arbejdsmarkedet samt perioder med høj- og lavkonjunktur. IDA kan levere tidsserier. Men det er i denne sammenhæng særligt interessant at følge en population af virksomheder og ansatte fremad og bagud i tid. Med udgangspunkt i fire brancher, som reguleres meget forskelligt i lovgivning og aftalesystemer, er det intentionen at ramme den generelle udvikling i servicesektoren så godt som muligt. Ligeledes er omfanget af ejerdominans (privat eller offentlig) samt materialiseringsgrad meget forskellig, hvilket normalt antages at have en afgørende indflydelse på personalestrategierne. Forhold som incitamentsystemer, karrieremønstre mv. antages at variere ganske betydeligt imellem de meget velregulerede sektorer (eksemplificeret ved banker og sygehuse) og de mindre regulerede (her eksemplificeret ved restauranter og vognmandsforretninger). Virksomhederne muligheder for at fastholde deres arbejdskraft antages altså at variere noget. IDA opererer som hovedregel med arbejdssteder som basisenhed. Et firma kan altså godt bestå af flere arbejdssteder, og flere arbejdssteder og firmaer kan indgå i en koncern 2. I forbindelse med kortlægningen af de virtuelle aspekter af virksomheder giver det god mening at operere med det laveste niveau, altså en lokalgeografisk enhed som er en arbejdsorganisation. Dermed belyses ikke blot bevægelser ind og ud af en arbejdsorganisation. Eksempelvis sætter man for bankernes vedkommende ved hjælp af IDA fokus på filialernes udviklingsmønstre. I denne artikel benyttes ordene virksomhed og arbejdssted synonymt. De fire populationer af arbejdssteder defineres ud fra branchekoder, og omfatter samtlige arbejdssteder, som er registreret under de pågældende brancher 3. Hvad angår registrering af ansættelsesforhold på arbejdsstederne, kan beregnes følgende former for indikatorer, som alle sigter mod at indfange vigtige aspekter af organisationernes anvendelse af en fleksibel arbejdskraft: 1 Arbejdskraftrotation: Den første indikator er arbejdskraftrotation, der defineres som antal ansatte i løbet af året i procent af antal ansatte pr ultimo november de pågældende år. Denne indikator er en måde at måle omfanget af sæsonvariationerne og gennemtrækket. 2 Arbejdskraftens dækningsgrad: Den anden indikator tager udgangspunkt i antallet af i novemberansatte og det samlede antal årsværk. Idet antallet af novemberansatte som nævnt kan tages som et øjebliksbillede af virksomhedernes situation og antal årsværk som udtryk for den samlede mængde udført arbejde i en given branche, så kan forholdet mellem de to tages som udtryk for den grad af dækning som en typisk bestand af medarbejdere (målt i november) udgør i forhold til den udførte mængde arbejde i virksomheden. 3 Bibeskæftigelse: I visse brancher benyttes løst tilknyttet arbejdskraft i betydeligt omfang. Omfanget af denne praksis belyses ved anvendelse af en tredje indikator Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

4 for bibeskæftigelsen i hver af underbrancherne. Bibeskæftigede er personer, som har en anden hovedbeskæftigelse. Indikatoren beregnes som antal bibeskæftigede i procent af antal novemberansatte. Det er muligt i IDA-databasen at isolere arbejdssteder, som i hele perioden har eksisteret uden at deres organisatoriske grænser mod omverdenen er ændret, altså mere stabile arbejdssteder 4. Heroverfor kan opstilles data om hele populationen i 1994 (bilag 1). Figur 1: Nye arbejdssteder med lønnet beskæftigelse i procent af alle arbejdssteder med lønnet beskæftigelse, Resultater Oprettelser og nedlæggelser omfang og jobkonsekvenser I dette afsnit redegøres der for antallet af oprettelser af nye arbejdssteder i fire danske brancher og konsekvenserne på jobsiden. Figur 1 viser antal etableringer af nye arbejdssteder med lønnet beskæftigelse i procent af det totale antal arbejdssteder for tre af brancherne i undersøgelsen (hospitaler er ikke medtaget her, fordi der kun findes et lille samlet antal af disse). Alle tre kurver er næsten vandrette. Fra kan vi således ikke bekræfte, at nye virksomheder etableres i et stadig stigende tempo. Etableringsraten for restauranter har en opadgående tendens, mens den for banker og vognmandsfirmaer er svagt nedadgående. En tilsvarende figur for antal af nedlæggelser er ikke medtaget her. Den ville vise, at omfanget af nedlæggelser stort set modsvarer antallet af oprettelser, på linie med andre forskningsresultater af samme fænomen (Hannan og Freemann 1987). I restaurantsektoren finder der en nettotilvækst sted, i banksektoren en lille nettoafgang, som skyldes nedlæggelse af filialer. Restauranter Vognmænd Banker Konjunktursvingninger slår igennem i forløbet af de tre kurver, men ikke på nogen virkelig markant måde. De forbrugsbegrænsende indgreb i slutningen af 1980 erne indvirker kun lidt på etableringslysten i restaurantsektoren. Strukturændringer i form af færre og større enheder kunne tænkes at have nogen betydning for den gradvise nedgang i etableringsraten i vognmandsbranchen. Og udsvinget i banksektoren i 1991 kan forklares ved, at nogle enheder sammenlægges og genopstår på måder, hvor det oprindelige medarbejdergrundlag er forsvundet. Derved bliver de at betragte som nye arbejdssteder. Det helt væsentlige i figur 1 er dog niveauet for tilgang af nye arbejdssteder, som ligger signifikant forskelligt i de tre brancher. Ikke overraskende er restauranterhvervet genstand for en særlig høj oprettel- 28 Hvor stabile er danske arbejdspladser?

5 sesrate, mens bankerne hører til blandt de meget stabile organisationer. Jobkonsekvenserne i forbindelse med nedlæggelser beskrives i tabel 1. Her ses, at nok er dynamikken for eksempel i restaurantsektoren meget dramatisk med et stort antal nedlæggelser i Men de jobs, der knytter sig til arbejdspladser, som er under nedlæggelse, er langt mindre, blandt andet fordi de små virksomheder er mere ustabile end de store. Der er således en spill-overeffekt på jobstabiliteten, men ikke i samme forhold. Det skal dog ikke afvises, at netop restauranterhvervet og i nogen grad vognmandsbranchen på grund af disse velkendte træk, blandt andet sæsonvariationer, virker som magneter på grupper af arbejdssøgende, som er særligt mobile eller som går efter kortvarige jobs. Omvendt har bankerne haft et ry for at tilgodese mere tryghedssøgende arbejdstagere (Andersen 1995), og det ser ud til at blive bekræftet af disse data. Tabel 1: Andel af 1993-arbejdssteder, som var nedlagt i 1994, og deres andel af beskæftigelsen i bank-, vognmands og restaurantbranchen % af % af ansættelses arbejds- forhold på steder, som er arbejdssteder, som nedlagt i 1994 er nedlagt i 1994 Banker 6,1 13,0 Vognmænd 11,8 18,9 Restauranter 024,4 15,0 Jobstabiliteten Med basis i de tidligere nævnte udtryk for personalesammensætning præsenteres i tabel 2-4 virksomhedernes anvendelse af arbejdskraft. Tabel 2: Rotation (antallet af ansatte i løbet af året i % af novemberansatte) på bevarede arbejdssteder og på alle arbejdssteder 5, 1994 Bevarede arbejdssteder Alle arbejdssteder Banker Hospitaler Vognmænd Restauranter Af tabel 2 ses ikke overraskende, at banker har en særlig beskeden personalerotation. En udskiftning på 20% pr. år må siges at være resultat af en naturlig afgang og jobskift, som motiveres af karriere eller private omstændigheder. Bankerne er da også kendt som stabile arbejdspladser med et velfungerende indre arbejdsmarked (Andersen 1995). Hospitalerne hører også til i den personalestabile ende, men der kan alligevel observeres en større personaleudskiftning end i bankerne. Hospitaler anvender i højere grad tidsbestemte ansættelsesforhold, blandt andet i forbindelse med lægernes efteruddannelse. Blandt andet af sæsonmæssige årsager er restauranternes personaleudskiftning meget højere end i nogle af de øvrige grupper af virksomheder. En ganske stor andel (40%) af de beskæftigede i restauranterne er studerende og skoleelever, som ikke har nogle særlige motiver til en langvarig loyalitet over for arbejdspladsen. Jo større restauranterne er, desto højere personalestabilitet udviser de, men de når aldrig op på niveau med de øvrige brancher (Hjalager 1996). Når de to kolonner i tabel 2 sammenlignes, fremgår det, at personalerotationen i banker og hospitaler ikke har nogen sammenhæng med arbejdsstedets stabilitet. Det tyder på, at personalets rokeringer og jobskifter alene begrundes i karrieremotiver. Derimod har restauranter og vognmænd, Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

6 hvis organisation har levet (uforandret) i flere år, en lavere udskiftning af personale. Virksomhedens stabilitet smitter af på personalet og måske også vice versa. I tabel 3 vises, hvor mange medarbejdere der i alt skal til for at dække en normal årsarbejdsindsats. Tabel 3: Dækningsgrad (antal novemberansatte divideret med antal årsværk) på bevarede arbejdssteder og på alle arbejdssteder, 1994 Bevarede arbejdssteder Alle arbejdssteder Banker 1,13 1,13 Hospitaler 1,18 1,18 Vognmænd 1,22 1,27 Restauranter 1,88 2,23 Resultaterne understøtter ovenstående billede. Især er det restauranterne, som må påregne en større stab af medarbejdere for at kunne udføre det nødvendige arbejde. Disse er for en stor dels vedkommende deltidsansatte og sæsonansatte. Når dækningsgraderne i bevarede og alle arbejdssteder sammenlignes, er der hos banker, hospitaler og vognmænd ikke store forskelle. Det kan begrundes i, at disse brancher ikke har særlige traditioner for deltidsarbejde, og at denne fleksibilitetsform ikke er afgørende for at løbe virksomheden i gang. Restauranterne, derimod, kan siges at benytte arbejdskraftens villighed til numerisk fleksibilitet som et bevidst ledelsesredskab. Denne betragtning kan yderligere suppleres med tabel 4. Her angives branchernes beskæftigelse af personer, som har anden hovedbeskæftigelse. Der kan være tale om, at personer har to eller flere jobs. Status som bibeskæftiget opstår dog også, hvis man er skiftet til eller fra en anden branche, som sammenlagt på årsbasis tæller mere end den branche, som er opgjort i denne sammenhæng. Det ses, at bibeskæftigelse forekommer relativt sjældent i bankerne, og det må for størstedelens vedkommende formodes at være knyttet til rengørings- og kantinefunktioner. Hospitalerne benytter heller ikke i særlig høj grad personale med anden hovedbeskæftigelse; hvor det sker, kan der eksempelvis være tale om, at hospitalerne deltidsansætter speciallæger, som i øvrigt driver egen praksis. Tabel 4: Bibeskæftigelse (procent af antal novemberansatte) på bevarede arbejdssteder og på alle arbejdssteder, 1994 Bevarede arbejdssteder Alle arbejdssteder Banker 05,5 05,5 Hospitaler 05,2 05,3 Vognmænd 07,4 07,6 Restauranter 16,5 19,6 Restauranternes arbejdsrytmer med pres på aftener og weekender muliggør i højere grad, at man kan have et normalt job ved siden af. Det er således ikke ukendt, at for eksempel skolelærere og postbude på denne måde supplerer deres indkomst. De bibeskæftigede kan udmærket være en fast og særdeles vigtig arbejdskraft for arbejdsstedet, også i denne henseende vigtigere end de hovedbeskæftigede. Tabel 4 viser også sammenhængen mellem overlevelse og niveauet for bibeskæftigelse. Især de mindre stabile virksomheder synes at benytte bibeskæftigelse som et af flere instrumenter til at sikre en fleksibilitet. Konklusion En række danske virksomheder og offentlige institutioner har i de senere år foretaget 30 Hvor stabile er danske arbejdspladser?

7 større indskrænkninger eller omstruktureringer, noget som påkalder sig stor opmærksomhed ikke mindst i pressen. IDAdatabasen giver god mulighed for at kortlægge arbejdssteders oprettelser og nedlæggelser og de afledte jobkonsekvenser. Selv om målingerne ikke siger alt om en kompleks virkelighed inden for de fire brancher, som udgør kernen i vore studier, synes bekymringerne at være noget overdrevne. Der er ikke meget som tyder på, at virksomheder i omstruktureringerne fra midten af 1980 erne og fremefter har fået anoreksi-tilbøjeligheder: de har ikke skudt den næringsgivende arbejdskraft fra sig i forbindelse med outsourcing og downsizing. For det første kan vi ikke finde grundlag for en øget ustabilitet i de undersøgte arbejdssteder: Etableringen og nedlæggelsen af arbejdssteder inden for restaurant-, vognmands- og finanssektoren i 1990 erne sker ikke med større hast end et årti tidligere. For det andet berører oprettelser og nedlæggelser en relativt mindre andel af de beskæftigede i branchen. Endelig for det tredje gør arbejdssteder med en lang historie (dvs. eksisteret i minimum 14 år) sig ikke bemærket med en markant mere stabil medarbejderstyrke end de organisationer, som er nyetablerede. Der er altså ikke tale om mindre stabile livsmønstre for organisationer og mere flydende ansættelsesforhold for medarbejdere. Hvad materialet derimod viser, er at der er signifikante brancheforskelle i stabiliteten i både populationen af arbejdssteder og medarbejdere. Der er således en god indikation i materialet af, at grundvilkår i produktionen af de pågældende tjenesteydelser har en afgørende indflydelse på stabiliteten. På dette punkt tjener hospitalerne, vognmandsvirksomhederne, restauranterne og bankerne som illustrative eksempler. I sammenligning med branchekarakteristika slår konjunkturelle udsving og ledelsesmæssige modebølger i langt mindre grad igennem på stabiliteten af arbejdsplader og jobs. Det siger sig selv, det er fundamentalt anderledes at producere og servere en pizza end at udføre bankrådgivning, og opgaverne aflønnes også ganske forskelligt. Der er en anden aura og prestige om hospitalspersonales arbejde end lastbilchaufførers. Indtrædelsesbarriererne for nye virksomheder på markedet for restauranter er markant mindre end for hospitaler. Samtidig er det forbundet med store omkostninger for fx hospitaler at lukke helt eller midlertidigt, hvilket også fremmer stabiliteten. Der er således ganske gode strukturelle forklaringer på de forskellige stabilitetsniveauer. Spørgsmålet rejser sig, om danske virksomheder og organisationer blot er bagefter og endnu ikke frem til midten af 1990-erne havde formået at tilslutte sig de nye tider med mindre stabile livsmønstre for organisationer og mere flydende ansættelsesforhold for bredere grupper af medarbejdere. Materialet kan ikke vise, at fast arbejde skulle være for nedadgående, hverken for arbejdsgivere eller arbejdstagere. Der er ikke noget som tyder på, høj jobmobilitet og ustabilitet for nogen af partnerne er forbundet med organisatoriske livsfaser. Vi har svært ved at finde tilslutning til den ændrede opfattelse af relationen mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som gennem nogle år har optaget ikke mindst amerikanske ledelses- og arbejdsmarkedsforskere. De arbejder med begreber som virtuelle arbejdsmarkeder og virksomheder (Bahrami 1992, Davies-Blake og Uzzi 1993, Peiperl og Yehuda 1997). Fælles for disse bidrag er, at de alle pointerer det værdimæssige opbrud, som finder sted i traditionelle virksomheder og disses medarbejderne. Tværtimod forekommer det, at der er Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

8 holdepunkter for den traditionelle opfattelse af mennesker som ressourcer, i hvert fald i de mest uddannelsestunge brancher. Det understøttes af andre undersøgelser, hvor der peges på, at arbejdsgivernes indbyrdes konkurrence om at rekruttere og fastholde de mest tilpasningsdygtige og de efter omstændighederne bedst kvalificerede personalegrupper er blevet skærpet op igennem 1990erne (Rogaczewska 1999). Konkurrencen om arbejdskraften kan være mobilitetsfremmende, men det kan ikke observeres (endnu) i den tidsserie, som vores materiale dækker. Tallene kan ikke afsløre branchernes muligheder for at omstille sig i tilfælde af en yderligere skærpelse af kravene til produktionsfleksibilitet og vidensintensitet. For at pejle os ind på forandringspotentialerne for en yderligere mobilitet er det nødvendigt at hæfte sig ved nogle rammebetingelser på arbejdsmarkedet. Det er i en dansk sammenhæng værd at notere en høj grad af institutionalisering i hospitals- og banksektoren af kontraktsforholdene mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som understøtter den fundne stabilitet. Direkte og indirekte sørger de professionelle organisationer og fagforeningerne for et givet ansættelsesmæssigt tryghedsniveau, men denne øvelse er også med til at fundere den ansættelsesmæssige normalsituation og lægge hindringer i vejen for en mobilitet. Nævnes kan eksempelvis banksektorens interne uddannelsessystem, som sigter meget direkte mod et veldefineret karriereforløb. Systemet må siges at blive udfordret i disse år ved, at bankerne ansætter stadig flere medarbejdere med en akademisk uddannelse. Dette personale har potentielt en større mulighed for mobilitet i og uden for sektoren (Andersen 1995, Andersen og Hjalager 1998). Debatten i forbindelse med fyringsrunderne i finanssektoren illustrerede også den institutionelle monofunktionalitet og bankpersonalets manglende karrieremæssige kontraktflader til nabosektorer. Effekterne vil muligvis kunne ses i årene fremover. Også i hospitalssektoren findes en række institutionelle rammer, som medvirker til at regulere den personalemæssige mobilitet. Turnussystemet for læger bevirker, at denne personalegruppe nok er fysisk mobil, men at denne aktivitet holdes inden for ganske velafgrænsede rammer. Arbejdsdelingen mellem sygeplejersker og andet plejepersonale er stadig forholdsvist veldefineret, trods arbejdsgivernes forsøg på at bløde op. Først for nylig er der etableret vikarbureauer, som sikrer et alternativt institutionelt holdepunkt for sygeplejesker, som er er indstillet på at arbejde mere fleksibelt. Personalemobiliteten i vognmandssektoren er mere udtalt end i de to ovennævnte sektorer. Den institutionelle regulering er mindre fokuseret på personaleudvælgelse og -fastholdelse, men centreres mere om sikkerhedsspørgsmål, fx køre- og hviletidsbestemmelse. Vognmandsbranchens kvalifikationsudvikling understøttes af AMUsystemet, hvis måde at fungere på kan siges at matche vognmandsbranchens større personalegennemtræk og krav om fleksibilitet. Restaurantsektoren kendetegnes ved en dramatisk udskiftningsrate for virksomheder og personale. På den institutionelle side er sektoren svagt understøttet: fagforeningen organiserer en meget lille andel af de beskæftigede, og dens indflydelse er svækket i forbindelse med tabte arbejdskampe. Adgangsvejene til job og karriere i restauranter er mange og kvalifikationskravene upræcise. Der eksisterer et uformelt og åbent rekrutteringssystem. Inden for bank- og hospitalssektoren tilbydes personalet nogle institutionelle rammer som sikrer en palet af karriereperspek- 32 Hvor stabile er danske arbejdspladser?

9 tiver, men som samtidig i forbindelse med tryghedssikring afskærer eller vanskeliggør visse former for mobilitet. De medarbejdere, som af eget valg og lyst måtte ønske at fungere som en contingent workforce eller udfolde en boundariless career, har ikke institutionelle rammer, der kan støtte dem i dette valg. Omvendt er personale i vognmands- og restaurantsektoren ikke underlagt samme barrierer. Til gengæld savner især restaurantsektoren og dens fast tilknyttede personale den form institutionel vedholdenhed og support, som er med til at vedligeholde og fremme en professionalisering. Forskningstraditionen inden for ledelse, strategi og personaleforhold opererer i høj grad med at afsøge spændingsfeltet mellem organisationens og individets behov. Fra introduktionen af human relations har det været en gældende antagelse, at organisationens og individets behov kan tilgodeses samtidig (Blake og Mouton 1964, McGregor 1960). En høj grad af homogenitet imellem virksomhedens personalestrategi og den overordnede virksomhedsstrategi, samt en stringent personalepolitik menes at være medvirkende til økonomisk succes, vækst og udvikling. Et commonsense argument, som også genfindes i den handlingsanvisende ledelseslitteratur, er, at forhold som medarbejdernes fleksibilitet i form af omstillingsparathed og mobilitet, spiller en vigtig rolle i fortsat forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne. Ligeledes koncentrerer meget af den nationale som internationale arbejdslivslitteratur sig i disse år om positive aspekter ved ansættelsesforholdet. Begreber som kompetenceudvikling og opbygning af læringsmiljøer fremtræder som essentielle velfærdselementer. Ledelseslitteraturen og den organisationsforskning, som ligger til grund herfor, bygger i høj grad implicit på ideen om stabilitet i ansættelsesforholdet (Pfeffer 1994). Det forudsættes, at medarbejderne befinder sig i organisationen i en længere periode, har normale ansættelsesforhold og aktivt understøtter ledelsens bestræbelser på det personalepolitiske område. Og man har ikke set megen forskning, som beskæftiger sig med nye metoder til at regulere og samstemme forholdet mellem organisationer og en større eller mindre stab af løse medarbejdere (Bévort, Sundbo og Pedersen 1992). Der er en vis tilbøjelighed til i forskningen at ignorere organisationstyper, tidspunkter, personalegrupper o.l., hvor stabiliteten ikke er normen, og hvor interaktionsformerne er aparte. Her ligger der en fremtidig forskningsopgave. Noter 1. Tak til to reviewere for de mange og omfattende kommentarer. 2. I IDA findes der oplysninger om arbejdsstedernes tilknytning til andre enheder, men sammenhængen til større ejerfællesskaber og koncerndannelser kan ikke undersøges. 3. Frem til og med 1992 benyttede Danmarks Statistik ISIC (International Standard Industrial Classification), men i 1993 gik man over til en ny branchenomenklatur, NACE (Nomenclature generale des Activités economiques dans les Communautes Européennes). NACE repræsenterer en væsentlig modernisering, hvor især aktiviteterne i serviceerhvervene kommer mere til deres ret. Men skiftet betyder, at det er vanskeligt på et konsistent grundlag at følge visse brancher hen over årsskiftet 1992/ Samme arbejdssted foreligger, hvis følgende forhold gør sig gældende fra år til år: Samme ejer og samme branchetilhørsforhold, eller samme ejer og samme arbejdsstyrke er til stede, eller hvis samme arbejdsstyrke, samme adresse eller samme branchetilhørsforhold gør sig gældende (DS, 1991:20). Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

10 5. Da tallene for bevarede arbejdssteder og alle arbejdssteder er så godt som ens for hospitaler og for banker synes sammenfaldet mellem de to at være ganske tydeligt. Det ændrer dog ikke ved den overordnede konklusion vedrørende manglende konvergens mellem sektorerne. Litteratur Andersen, T. (1995): Organisatorisk forandring i dansk bankvæsen, København, Samfundslitteratur & HHK. Andersen, T. og Hjalager, A. M. (1998) Bliver hierarkierne fladere? Erfaringer fra danske pengeinstitutter, in Ledelse & Erhvervsøkonomi, 62. Årg. Nr. 4 (december), s Bahrami, H. (1992): The emerging flexible organization: perspectives from Silicon Valley, in California Management Review, Summer, pp Bévort, F.; Sundbo, J. og Pedersen, J. S. (1992): 90 ernes personaleledelse, Århus, Systime. Blake, R.R. og Mouton, J.S. (1964): The versatile manager. A grid profile, Homewood, Ill, Dow Jones-Irwin. Davis-Blake, A. og Uzzi, B. (1993): Determinants for employment externalization: A study of temporary workers and independent contractors, in Administrative Science Quarterly, vol. 38, June, pp Hannan, M. T. (1988): Social change, organizational diversity and individual careers, pp in Matilda White Riley, (ed), Social structures & human lives, London Sage. Hjalager, A. M., (1996): Turisterhvervets arbejdskraftsammensætning, Analyserapport til Erhvervsministeriet, Aarhus, Advance/1. McGregor, D. (1960): The Human Side of the Enterprise, New York, McGraw-Hill. Peiperl, M. og Yehuda, B. (1997): Back to square-zero,: The post-corporate career, in Organizational Dynamics, Spring 1997, pp Pfeffer, J. (1994): Competitive Advantages through People, Boston, Harvard Business School Press. Rogaczewska, A.P. (red.) (1999): Cranet-E undersøgelsen HRM i danske virksomheder på tærskler til et nyt årtusinde. København, Dansk Management Forum & HHK. Bilag 1: Populationen af virksomheder Antal arbejdssteder i de fire brancher År Banker Hospitaler Vognmænd Restau. Total Hvor stabile er danske arbejdspladser?

11 Torben Andersen er lektor ved Institut for Organisation og Ledelse, Handelshøjskolen i Aarhus Knud Sinding er adjunkt ved Institut for Organisation og Ledelse, Handelshøjskolen i Aarhus Anne Mette Hjalager er forskningslektor ved Institut for Organisation og Ledelse, Handelshøjskolen i Aarhus Steen Hildebrandt er professor ved Institut for Organisation og Ledelse, Handelshøjskolen i Aarhus Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 2. årg. nr

12 Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) afholder årsmøde og generalforsamling d. 31. marts på Roskilde Universitetscenter. Årsmødets tema er: Fleksibilitet og individualisering i arbejdslivet. Nærmere oplysninger om tid, sted og program udsendes med post til CSA s medlemmer (NB! Hvis du har et personligt abonnement på Tidsskrift for Arbejdsliv, er du også medlem af CSA). 36

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet

FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet 1. Indledning...2 2. Sammenfatning...3 3. Beskrivelse af analysemetode...6 4. Sygeplejersker...8 4.1. Et statusbillede 1 år efter dimittendtidspunkt...8 4.2. Beskæftigelse

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau 10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Work-Life Balance Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, april 2006 INDLEDNING Denne specialanalyse af Det Danske Ledelsesbarometer 2005 påviser, at hver fjerde

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Kompetenceløft i Danmark 2000

Kompetenceløft i Danmark 2000 Sagsnr. 12.01-00-1601 Ref. ABH/hmo Den 15. januar 2001 Kompetenceløft i Danmark 2000 Baggrund LO har i samarbejde med Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) gennemført en analyse af læringsaktiviteter

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Metode og datagrundlag for statistikken Personaleomsætning

Metode og datagrundlag for statistikken Personaleomsætning Metode og datagrundlag for statistikken Personaleomsætning 4. august 2009 Formål og baggrund Dette notat dokumenterer indholdet af DA s PersonaleomsætningsStatistik. Formålet med statistikken er at belyse

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED

DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED Per Vejrup-Hansen DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED Jobomsætning, mobilitet og ledighed Jurist- og Økonomforbundets Forlag A rbejdsmarkedet anses ofte for ufleksibelt og præget af træghed, vaner og barrierer.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse . - En spørgeskemaundersøgelse Marts 2003 Forord Vi hører ofte udtalelser om, at de ældre medarbejdere bør blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ikke mindst set i lyset af de faldende årgange.

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Jobskabelse Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus

Jobskabelse Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus Jobskabelse Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen i Århus Indledende tekst: I valgkampen florerer der mange og ofte helt forkerte tal for jobskabelse,

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Etnisk ligestilling måltal for 2013

Etnisk ligestilling måltal for 2013 5. jan. 2013 1 Etnisk ligestilling måltal for 2013 Iflg. Trepartsaftalen, skal landets kommuner årligt opstille måltal for andelen af kommunale medarbejdere, der er indvandrere / efterkommere med ikke

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Jobnedlæggelser, jobskabelse og beskæftigelse i Sønderjylland. Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen

Jobnedlæggelser, jobskabelse og beskæftigelse i Sønderjylland. Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen Jobnedlæggelser, jobskabelse og beskæftigelse i Sønderjylland Af Rikke Ibsen og Niels Westergård-Nielsen CCP Handelshøjskolen i Århus December, 2004 Indhold Indledning... 2 Data... 5 1. Udviklingen i antal

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere