AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 7 AUGUST2007 LOKALHISTORIE I TÅRNBY AMAGERBANEN 2. DEL BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN

2 FORSIDEILLUSTRATION: Efter Amagerbanens ophør kørte der gennem flere år veterantog på Amagerbanens spor, bl.a. i julen. Foto: Knud Marker. KT-Posten, 1974 ISSN Tidsskriftet Glemmer du er udgivet af: Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og lokalarkivet. Skrevet og redigeret af: Inger Kjær Jansen Layout: exponent.as

3 AMAGERBANEN2.DEL Somisidstenummeromtalervi kunjernbanedelensudvikling med fokus på, hvad der skete i Tårnby Kommune. Først et par rettelser fra sidste nummer:dervarikkestationved Engvejmentrinbræt.St.Magleby ogtømmerupstationervarikke ensmenlignedehinanden.passagerantalletpådenførsteordinære togturvarikke27.000,men2.700 rejsende hele dagen. GODSTOGENE Amagerbanenkørtemedenstor mængdegodsfraspecieltjensvilladsensfabrikkerpåamagerlandevej.detforegikfratømmerup Stationoggodsetbestodafstålslaggeraffaldogskærvegrussamt tjæretilvejbelægning.dettegods blevførstfragtetmedamagerbanenogseneremeddsbtilsjælland og Jylland. DesudenfragtedebanenkalksalpetertilGødningsfabrikken, syrefraa/sdansksvovlsyreog Superphosphatfabrik,benzinfra Det Danske Petroleumsselskab ved KastrupHavn,samtisolationsmaterialer,ogvejbelægningforA/S Kemisk Industri. PASSAGERTOGET NEDLÆGGES Amagerbanengavi1929/1930 underskudogmanindførtederfordriftmedomnibusser,derde efterfølgendeårgavbanenetforbedretregnskab.hvismanhavde fulgtbefolkningsudviklingenog lagtsporenelangsamagerlandevej,hvorenurbaniseringvari gangfraomkring1920 ernevar passagertransportennokblevet enstørresucces.mendetvarsom nævntiforrigenummerafglemmerdu,førstogfremmestindustrienlangsamagerstrandvej,der blevtilgodesetogsatsetpå.i1938 var tallet så lavt, at man besluttede at nedlægge passagertogene. GLEMMER DU NUMMER 7 AUGUST

4 AMAGERBANEN - 2. DEL Amagerbanensbestyrelsefejrerbanens25årsjubilæumden Nr.2frahøjredendaværendeformand,sognerådsformand,N.P.Nielsen og ved hans side, nr.3 fra højre, driftsbestyrer Edmund Baht. Man overvejede endvidere at gøre TømmerupStationtilendestation oglukkelinjenfradennestation tildragør.københavnskommunehavdepådettetidspunktaktiemajoriteten i banen og det var dennekommunesholdning,der pådettepunktgjordesiggældende.menforeløbigblevlukningen afstrækningentømmerup-dragørikkegennemført,dabesættelsenkomivejen.detsidstepassagertogkørteidenneomgang den31.marts1938fradragørmod Amagerbro. Lokomotivet blev ført aftogførerrygård,derogsåhavde væretmeddetførstetogi1907. Langsallestationertogmanafskedmedpersontoget,noglevar enddaklædtheltisort.påetbanner stod Nu er det slut - i aften går Bahts lille fut. Baht var banens daværende driftsbestyrer. Da togetendelignåedeamagerbro StationblevRygårdbåretiguldstol langs perronen. 4

5 GLEMMER DU NUMMER 7 AUGUST 2007 Under besættelsen blev benzindepoterne på Kastrup Havn camoufleret,foratundgåengelskeflyangreb.foto:1941 BESÆTTELSEN Allerede et par dage efter besættel - sen blev man klar over, at mangelpådækogbenzintilbusserne ville gøre det nødvendigt at genoptage persontogdriften. Der var dog reparationerpåbanen,derførst skulleværeklar,ogenansøgning omgenoptagelseafdriftenskulle imødekommesafministerietfor offentligearbejder.personvogne dervarudlejettilfrederiksværkbanenkunnetilbageleveresmed detsamme,mende,dervarudlejettilkøbenhavn-slangerupbanen,kunnemanførstfåtilbagei foråret Den6.maj1940rulledetoget igenafstedmedpassagerermel- lemamagerbroogdragør.social- Demokraten skrev bl.a.: DaAmager-ekspressengenopstod. På Sydhavsrejse i går med den for længst nedlagte bane. I går skruede Amagerbanen tiden nogle år tilbage og genoptog pr. damptog driften på den gamle sporstrækning. Da det førstemorgentogunderrullende røgskyer satte sig i bevægelse fra den intermistiske perron i Uplandsgade,silederegnenned overdettrøsteløseogrodedegodsterrænudforkløvermarksvejens gamlepumpestation.derejsende var våde og utilfredse - der var ikke så meget som skyggen 5

6 AMAGERBANEN - 2. DEL af et skur, hvor man kunne søge lidt læ for regnen. Kun lokomotivfører Klerke var himmelhenryktoverafbrydelsenafsinrolige pensionisttilværelseogoverigen at kunne tumle med stænger, sving og hjul i A.5 s styrehus!... På Kastrup Station gav overassistentjørgensenigentegntiltogets afgang.manmanglededoget af de gamle ansigter, den populærestationsmesteritømmerup. Denne station er nu helt mennesketom-derstandseskun,hvis passagerer skal stige på eller af. I øvrigtharamagerbanensomsådan ikke forandret sig det mindste.mansmilergenkendendetil dehårdetræsædermeddehøje rygge og vinduerne i kupéerne raslerogrysternøjagtigtsomde gjorde for en halv snes år siden. Togetkørerogsåmeddensamme stilfærdige ro som altid der er ikke noget at jage efter: Standser ikke før Kastrup. Overalt vækkerdetrygende,piftendetog opmærksomhed.folkvinkerfra gårde og veje.. Detvardogkun10%afpersonbefordringen,derideførsteåraf besættelsenforegikmedtog.iløbetafdenæsteparårblevbrændsletdårligereogdårligere,ogdet medførtemangeforsinkelserog dermedklager.enandenklage gik ud på, at det dryppede fra loftet. Driftsbestyreren forklarede dette på et bestyrelsesmøde således: Driftsbestyrerenerklærede,at vognene ikke var utætte, og når detdryppedefraloftet,skyldtes detpassagerernesudånding,der fortættedesigtilvandogdryppede ned.! Fra1.februar1945blevdetien periodeforbudtatkørelørdagog søndag både med busserne og togetp.g.a.afmangelpåbrændstof og dæk. Påbanenmærkedemanogså dentyskebesættelsesmagtpå andreubehageligemåder.ved TømmerupStationskulleværnemagtenbrugeetstykkeafstationspladsentilen feltjernbanefra Tømmerup Station over MaglebylilletilDragør.Dennebaneblev i maj 1944 årsag til, at to gårde imaglebylillebrændte,denene nedbrændtehelt.brandårsagen skyldtes at feltjernbanens personaleensenaftenhavdefjernetrøgspjældetpålokomotivetforatfå størrefart,ogflammernefraskorstenenhavdeantændtstråtaget pådenenegård,somlåtætved banen.herfrasprangflammerne overgadenogantændtedenanden gård. I maj 1940 fik banen besked pågennemgeneraldirektora- 6

7 tetforstatsbanerneatindgå En ordning af betalingen for værnemagtstransporter.hvadden præcis gik ud på, fremgår ikke afbanensarkiv.i1944måttebanenendviderelejeetlokomotiv vedhillerød-hundestedbanentil særlige transporter for værnemagten.manvilledogforsøgeat fåstatsbanelokomotivertildisse transporter, og i stedet benytte det lejedelokomotivibanensøvrige trafik.samtidigvarderopretteten overenskomst med værnemagten om særtogskørsel med arbejdere mellemamagerbroogtømmerupstation.ioverenskomstenvar inkluderetenopsigelse-sandsynligvistidsbestemt-mendenville værnemagtenikkegodkende. Korttidefterønskedeværnemagten, at særtoget skulle køre helt til Dragør. Banen ønskede at denne togafgang skulle indføjes i køreplanen, fordi man herved kunne spare busafgange.menmanafventede ministeriets godkendelse. I1944nedsatteudenrigsministerietlejeafenborgerstueforden tyskeværnemagtpåamagerbro Station fra 100 kr. til 30 kr. I 1944 udstedte værnemagten endvidere etforbudmodatkøremeddetsidste aftentog. I 1950 fik Amagerbanen en skrivelse angående banens omsæt- ningunderbesættelsenfrarevisi- onsudvalget for tyske betalinger. Udvalget var blevet nedsat for at undersøgedevirksomheder,der havde haft økonomisk samarbejde med tyskerne, og myndighederne kunne kræve ekstraordinært store fortjenestertilbage.hvadderstodi skrivelsen,fremgårikke,menden blevtagettilefterretningafbestyrelsen,ogharvelnæppederfor haftøkonomiskekonsekvenser. FRIHEDSKAMPEN OG BANEN Besættelsenkunneogsåmærkes påandreområder.enafbanens ansattehavdeundersinnattevagt påremisenvedamagerbrofået et nervechok fremkaldtafen luftalarm,oghanvarsygemeldti længeretid.ennogetmerealvorlighændelseskete,daenkontorist vedbanen,t.nyholm,i1944blev taget af Gestapo. Den 6.marts 1945 eksploderede enbombeienjernbanevogn,der varfyldtmedvåbenvedamagerbrostation.tretyskesoldaterblev såretog2godsvognebeskadiget ogenlangrækkeruderilokomotivremisen,ogipersonvognene blevknust.den27.martssamme årvardersabotagemodlangebro. Måletvaratødelæggemekanismen ibroen,såskibeneisydhavnenblev GLEMMER DU NUMMER 7 AUGUST

8 AMAGERBANEN - 2. DEL forhindretiatsejle.bropersonaletvar informeretomsabotagen,ogtrafikanterpåvejoverbroenblevadvaret afenhøjtalervogn.trodsdetteomkomenmand.dennesabotagefikfor entidfølgerforamagerbanensgodstrafik, der blev indstillet til og fra København. Ifølgeenoverleverethistorie kørteetlokomotivpåamagerbanenindietflydervillekrydsebanenveddragør.tyskernemente de havde fortrinsret og toget skulle haveholdttilbage.ingenafdisse episoder er omtalt i den lokale avis. MED DAMP TIL DRAGØR KlausRifbjergudgav1965digtsamlingenAmagerDigte.Herier etdigtomforfatterensbarndomsoplevelsermedbanenibesættelsesårene, bl.a. følgende vers: Læg mærke til at det var et tog med lokomotiv. I olie - og strømfattige tider kørtevimeddampoveramager, det fjerne bag - amager medstationpåøresundsvej,italiensvej og endelig Kastrup, hvorfra vi begav os ind på FORBUDT OMRÅDE. Amagerbanenkørteigennem den afspærrede lufthavn, ogdersadvimedvoresokkupa- tions-liderogspistecamouflage- net,grinedeafdeprimitiveforsøg på at gøre et bombemål til en fredelig landsby og åndede lettet op når vi uskadt var igennem det hele og St. Magleby lå indenfor sikker rækkevidde. BEFRIELSE OG INDSKRÆNKNINGER Efterbefrielsenhavdebanenstadigvæksærtransporter,bl.a.mangeafgangemedtyskeflygtninge tillejrenpåkløvermarkenogtil de allierede tropper i Lufthavnen Entidligerearbejdervedbanen fikansættelsesomportør,selvom hanunderen C.B.tjenestehavde fraterniseretmedtyskeflygtninge ogfordettefået40dageshæfte. Busdriftenblevforøgetitaktmed at man fik tildelt dæk, og man indskrænkedetogafgangemed passagerer,ogregnedemedat indstilledetsidste,nårforsyningen af dæk var normal igen. Fra trafikministeriet kom i august1945enhenvendelseangåendenedlæggelseafbanenfra KastruptilDragør,dalufthavnen skulleudvides.banenkunnedog forventeeterstatningskravfraen afdestørstekunder,jensvilladsensfabrikker,ogsåselvomman 8

9 eventuelt i stedet for toget indsatte lastbilertilgodstrafikken.fabrikkenbadbanenomhjælptilatforsøgeatbibeholdesporetmellem KastrupogTømmerupeventueltsometsidseportiltransportaf gods. Men nedlæggelsen af strækningenblevikkerealiseretiførste omgang.dervarpåsammetid debatomdsbheltskulleovertage Amagerbanen,mendetindebar ogsåbusdelen,sombanenikke villeafstå.passagerbefordringen medtogophørtedogpåbanen pr ogbanenfikendeligi 1949lovtilatsælgepersonvognene af Trafikministeriet. GLEMMER DU NUMMER 7 AUGUST 2007 JUBILÆER I1947vardertre40årsjubilarer, stationsforstanderkureidragør, stationsmesterskarvingsamtjohanne Larsen, Tømmerup Station. JohanneLarsensmand,stationsforstanderO.P.Larsen,vardødi JohanneLarsenfikkundet halve i gratiale af hvad de to andrejubilarermodtog.hunhavde eftersinmandsdødfåetlovtilat bliveboendeilejlighedenistationsbygningen. GODSTRAFIKKEN Godstaksterneblevhævetmed 40 %islutningenaf1940 erne,og detfikdetdanskepetroleumssel- CorneliusMadsenføreretlillemotordrevetlokomotiv, kaldet Muggebikken, på Dansk Svovlsyre- og Super-phos - phatfabriks spor på fabrikkens område. Foto:1929 skabvedkastruphavntilatrea- gere.detlykkedesforselskabetat fånedsattakstenfra2kr.pr.vogn til1kr.prvognfrakastruphavn til Kastrup Station såfremt, der vartaleommindst300vognepr. år. Benzintilbanensegetforbrug kunnefragtesgratis.myndigheder og lufthavnen lagde i 1950 stadigvækprespåbanenforhelt 9

10 AMAGERBANEN - 2. DEL Amagerbanens persontog på strækningen mellem Kastrup og St. Magleby. Foto: Vagn Jakobsen, 1935 atfålukketstrækningenmellem KastrupogDragør,dalufthavnen skulleudvides.banensendteen forespørgseludtildestørstekunder af godstrafikken. Trafikken omfattede i 1949 ca.2940vognladningeromåret. Virksomhederne var absolut interesseretibanensdrift,damegetaf detgods,derblevsendtmedbanen,ikkekunnesendesmedlastbiler.detdrejedesigf.eks.omsyre isåkaldtekrukkevogne,tjære,storemaskindele,benzintankem.v. Mangeafvirksomhedernevaranlagtlangsbanen,fordiderfandtes sporforbindelse. Det fremgik af besvarelserne,atdetvilleværekatastrofaltforflereafdissevirksomheder, hvis banen blev nedlagt,. Desuden ville de protestere mod banensnedlæggelseogkræve driften fortsat. Banen lovede derfor athenvendesigtiltrafikministeriet igen. 10

11 LUKNING I TO ETAPER Efterflereårsdebatogforhandling,opnåedebanenijanuar1957 enudsættelsetil1.5.afdeellers fastsattefristerforophørafdriftenmellemtømmerup Dragør og1.7.mellemkastrupogtømmerup.endviderehavdemanfra banenssidefastholdt,atluftfartsmyndighederne skulle eksproprierehelestrækningenogbetale Amagerbanen en erstatning. Alleredeijulivarsporetmellem Kastrup-Dragørtagetopogendel skinnerogsvellersolgt,mensresten blev oplagret. I stedet oprettede Amagerbanen en godsrute med lastbil til Dragør. Det varede til 1968,hvorgodstransporternevar faldetsåmegetatdetikkelængerekunneløberundt. Endeligden 1. oktober 1974 blev Amagerbanen ensagablot,dadedanskestatsbanerovertogjernbanen,mens busdelen samtidigt blev overtaget afhovedstadenstrafikselskab. I100åretforAmagerbanens fødsel åbner metroen på strækningenlergravsparken-lufthavneni traceetefterdengamlebane.metrostationenikastruperanlagt vedsidenafdengamlekastrup Station,dererdenenestestationsbygning,derertilbageiTårnby kommune. Bygningen blev overtagetaftårnbykommunei1974. GLEMMER DU NUMMER 7 AUGUST 2007 AMAGERBANEN JernbanefraAmagerbrotil Dragør, 12 km. lang, 1. ordinæreafgangden Persontrafikken indstillet fra til , genoptaget ,nedlagt igen fra Godstrafikken Tømmerup-Dragørnedlagt Kastrup-Tømmerupnedlagt Banen blev stillet i bero i MetroentilLufthavnen. Den indvies Metroen på strækningen Lergravsparken-Lufthaveni traceetfradengamleamagerbane.kronprinsfrederikvil klippe snoren. En model af Amagerbanen kan ses på udstillingsstedet Plyssen, Amager Strandvej 350, 1. sal. 11

12 HENVENDELSE & ÅBNINGSTIDER Hvis du har billeder, oplysninger eller andet af lokalhistorisk interesse, så henvend dig til Stads- og lokalarkivet. Vi har publikumsmaskine med adgang til internettet og mange slægtsforskerlinks. VI HAR ÅBENT Mandag Tirsdag Fredag STADS- OG LOKALARKIVET HAR DESUDEN UDSTILLINGER PÅ: Kastrupgårdssamlingen MIDT PÅ AMAGER & KASTRUP GLAS Tirsdag til søndag Onsdag tillige Plyssen Amager Strandvej 350: PERMANENTE OG SKIFTENDE UDSTILLINGER Lørdag og søndag Stads- og lokalarkivet TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER Kamillievej 10. T taarnbybib.dk