100 Naturoplevelser. i Sydvestjylland. Idé og Tekst: Marco Brodde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "100 Naturoplevelser. i Sydvestjylland. Idé og Tekst: Marco Brodde"

Transkript

1 100 Naturoplevelser i Sydvestjylland Idé og Tekst: Marco Brodde

2 Vaden Strandskaden Dyndsneglen Konkylien Eremitkrebsen Knivmuslingen Højsande Langjord Keld Sand Peter Meyers Sand Søren Jessens Sand Skallingen Langli Strandengene Hønen Annel-græsset Vadegræsset Kveller Strandasters Hindebæger Lægekokleare Strandtudsen Engmyrer Stormengene Rav dæmningen Sneum Digesø Spættet sæl Gråsælen Østers til Fugle på Låningsvejen Islandsk Ryle s Huk Sulen Havgus Lungegoble Sørgende ænder langs kysten Sømus Marsvin Snæbelen Østerå Holme Å Isfuglen Odderen Nørresø Klithederne Natravnen Våde Klitlavninger Hjertelæbe Tranebær Soldug Rørsump og blå bånd Perlemorsommerfuglen Ensianblåfuglen Sandrandøje Køllesværmeren Rensdyrlav Parasolhat Nymindegab Almindelig kantarel Løvklitter Vrøgum Kær Sandhvepsen Havtorn Velsmagende mælkehat Skørhat Sølsted Mose Moserne ved Guldsmeden Løgfrøen Lappedykkere Kongeåen Åtte Bjerge Rørhat Klelund Plantage Salamanderen Præstesø Tagrør Firben og Stålorm Hugormen Munkesø Jels skove og søer Rådyr Krondyr Marbæk Dravad skov Tranen Nørholm skov Gram lergrav Gamst sø Filsø Å s udløb Sløruglen Hedehøgen Havørnen Margrethekogen Gulnæbbede svaner Gæs Sort sol 100 naturoplevelser i Sydvestjylland Når vi færdes udendørs, beriges vores oplevelser gennem kendskabet til det, vi ser. Hvad er det, spørger vi os selv og hinanden, når vi støder på noget ukendt. Vi har et indbygget ønske om at kunne sætte navn på, selvom det måske ikke engang er det afgørende. Det, der virkelig giver oplevelserne en ekstra dimension, er historierne bag. Hvorfor forekommer den plante her? Og hvordan kan det være, at landskabet ser sådan ud? Vi behøver ikke være eksperter for at kunne fortælle hinanden om naturens forunderlige verden og blive fascineret af arternes utrolige tilpasninger og historier. Idéen med disse 100 naturfortællinger fra Sydvestjylland er at pirre læserens nysgerrighed. De korte historier bør læses som inspiration til turen i landskabet, et opslagsværk er det ikke. Simpelthen fordi 100 arter, fænomener og steder i så fald ville være alt for få. Udvalget dækker de mest typiske sydvestjyske landskaber og udvalgte arter af dyr, fugle og planter. Historierne er fundet i,,, og Kommune. Vi kunne have skrevet 100 fortællinger alene om klitternes natur eller have udvalgt 100 fuglearter. Men dette er en guide, der formidler mangfoldigheden i den sydvestjyske natur, mere end det er et komplet opslagsværk. Vi har fokuseret på arter og fænomener, der er forholdsvis nemme at opleve, selvom man ikke har et stort forhåndskendskab. Kortene til de enkelte historier er naturligvis vejledende. Man vil kunne opleve f.eks. strandskaden de fleste steder i det åbne land og langs kysten. Men kortene viser de mest oplagte steder og hjælper en godt på vej. Guiden er tiltænkt både lokale beboere, turistaktører og regionens gæster. De 100 fortællinger er blevet til i et samarbejde mellem Destination Sydvestjylland, Erhvervs- og Turistråd og Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet,. Marco Brodde / Naturvejleder ved Fiskeri- og Søfartsmuseet Projektet er sponsoreret af: Layout: Mette Lehmann

3 3 Men selvom næringsmængderne er store, må arterne kæmpe om pladsen og være tilpasset de givne forhold. Forholdene varierer stærkt, afhængig af hvor på vaden, man befinder sig. Først og fremmest må arterne kunne overleve timerne uden vand. Derfor graver de fleste af vadehavets muslinger sig da også ned. Blåmuslingen, der ikke lever nedgravet, må etablere sig på kanten af de større tidevandsrender, hvor der er vand i flere timer end nærmere kysten. Vaden Kun specialister overlever her. Mulighederne for at vandre på vaden varierer meget efter de lokale forhold. De sandede og dermed hårde vader omkring øerne er de bedst tilgængelige, mens de bløde slikvader langs fastlandskysten er svære at færdes på. Hvor strømmen er stærk, transporteres konstant store mængder sand. De enkelte sandkorn skylles tilmed rene. Sådan et sted er derfor for ekstremt for mange arter. Der skal helst være en smule strømlæ og en vis aflejring af slik (som delvist består af organisk materiale). Her er tætheden af bunddyr meget høj og skal tælles i tusinder pr. kvadratmeter. Når man sammenligner biomassen på forskellige levesteder, tæller man egentlig ikke dyrene. Man vejer derimod det såkaldte dyriske organiske tørstof. På vaderne finder man typisk 25g tørstof/kvadratmeter. Det er langt mere end hvad man ellers finder i naturen. Tætheden af individer er således meget stor, men artsrigdommen er egentlig ikke høj. Simpelthen pga. de mange krav, levestedet stiller til dyrene. Kun de specialiserede arter, der kan klare tørlægning, udsving i temperatur, isskruninger, stærk strøm, tilsanding og så videre, hører hjemme på bunden af Vadehavet. Vadehavets landskab består af flere forskellige elementer. F.eks. klitter, marsk og hede. Men det er selvfølgelig den tørlagte havbund der, om noget, kendetegner Vadehavet. Den såkaldte vade er betegnelsen for den del af havbunden, der blotlægges ved lavvande. Ved første øjekast ser vaden død og ensformig ud. Det er dog på ingen måde tilfældet. De fleste dyr lever imidlertid nedgravet i bunden og har tilpasset sig de store udsving i temperatur, strøm og fugtighed. Mængden (vægten) af levende dyr i vaden er 10 gange højere end i havbunden generelt. Den lave vanddybde og de rigelige mængder af sollys resulterer i en meget høj produktion af alger. Det er algerne, der danner grundlaget i den vidt forgrenende fødekæde. Foto: Marco Brodde

4 4 Det slider hårdt på næbbet og gør det stump. Herved får det en rigtig mejselform og er dermed faktisk mere velegnet til at åbne muslingerne med. I yngletiden lever strandskaden af orme fra enge og marker, og næbbet vokser igen ud i en spids. Nu kan det så bruges bedre til at stikke ned i jorden. Op mod strandskader kan opholde sig i det danske Vadehav sidst på sommeren. Ved højvande samles fuglene på de såkaldte højvandsrastepladser, typisk højsander eller forlandsarealer. Ud for Sønderho på kan op til strandskader således ses i tæt flok ved højvande i august. Strandskaden er en hårdfør fugl. Adskillige tusinde overvintrer i Vadehavet, selv når isen breder sig. På kolde dage, når den sibiriske østenvind går gennem marv og ben, kan man se strandskaderne stå skulder ved skulder, med næbbet under vingen og snefnuggene fejende hen over ryggen. Hvad der på afstand ligner en sammenhængende sort masse, viser sig at være strandskader, der i fællesskab forsøger at stå imod kulden. Det er dog så som så med fællesskabsfølelsen blandt fuglene. De stærkeste tryner de svageste og henviser dem til dårlige fødesøgningsområder og til yderkanten af flokken på højvandsrastepladsen. Strandskaden Allestednærværende. Det kan godt være at strandskaden er Færøernes nationalfugl. Men skulle Vadehavet have en maskot, skulle det være den samme strandskade. Alle steder kan man støde på den. Enten som ynglefugl på engen eller som meget talrig trækgæst langs kysten. Strandskaden er slet ikke i familie med skaden, der er en kragefugl. Men dens sort-hvide dragt har givet den navn efter husskaden, der har en lignende kontrastrig dragt. Strandskaden lever udenfor yngletiden af muslinger, som den åbner ved at hamre muslingerne i stykker og mejsle sig ind til kødet. Foto: John Frikke

5 5 strømmen vender. Noget falder dog til bunds, især i netop det tidsrum hvor vandet vender, og strømhastigheden er lavest. Dyndsneglene lever af de mikroskopiske alger, som vokser omkring de helt små partikler, der måske nok er faldet til bunds under rolige vejrforhold, men som oftest vil blive taget med ud af Vadehavet igen, så snart et blæsevejr forøger strømstyrken igen. Når dyndsneglene via ekskrementerne afleverer partiklerne til havet igen, er disse sammenkittede og er dermed større. Ekskrementerne er dermed tunge nok til at kunne blive liggende på bunden. Overraskende er det, at man faktisk kan måle forskellen og ret præcist afgøre hvor mange millimeter i et givent område dyndsneglene er i stand til at bygge oven på. Det siger sig selv, at der skal mange dyndsnegle til, inden man kan erkende deres bygningsværk. Men sneglene optræder da også i enorme mængder. Man har talt helt op til stk. pr kvadratmeter. Ved nærmere eftersyn ser man, at dyndsneglen faktisk er bygget ligesom en konkylie eller en tornsnegl. Huset er smukt snoet som en vindeltrappe. For mange fugle er dyndsneglene er vigtig fødekilde, og de er nemme at finde, da de lever frit fremme på den tørlagte mudderbund. Dyndsnegl Bygger Vadehavet højere. Dyndsneglene kan findes overalt på vaderne. Nogle gange spiller selv meget små dyr en hovedrolle. Det kan man roligt sige om dyndsneglen, der ikke er større end et par millimeter og derfor nemt overses, selvom den er uhyre talrig. På overraskende vis har dyndsneglen en del af æren for, at Vadehavets mudderflader langsomt vokser i højden. Det danske Vadehav er dannet ved, at sand, mudder og organisk materiale fra havet er aflejret i den store bugt mellem s Huk og den tyske ø Sild. Tidevandsbølgen fragter store mængder af materiale med sig ind i Vadehavet, men meget af materialet trækkes med ud igen af ebbestrømmen. De enkelte partikler er nemlig så små, at de ikke når at bundfældes, inden Foto: John Frikke

6 6 rødkonk. De kan begge blive omkring 10 cm. De kan faktisk kendes fra hinanden ved hjælp af mundingens form. Rødkonken har en længere, udstrakt munding, der har form som en tagrende, den såkaldte køl. Begge arter lægger æg i store klumper, som kan samle æg fra flere hunner. Ægklumperne ses ofte skyllet op på stranden i tørret tilstand. I alt kan sådanne ægklumper indeholde larver. Mange bliver dog spist af rovdyr, inden de når at udvikle sig til voksne snegle. De færreste er klar over, at konksneglene er rigtige rovdyr, der er konstant på jagt efter bytte. Snegle er jo ikke hurtige jægere, men formår alligevel at overrumple levende muslinger og skyde kanten på sneglehuset ind mellem muslingens åbne skaller, så disse ikke kan lukkes. Herefter skydes en ru tunge ind mellem muslingeskallerne, og konken går i gang med at fortære muslingens bløddele. Konken anvender også en slimet nervegift, der lammer byttet. Konken lugter sig frem til sit bytte og ernærer sig også ofte af ådsler. Rødkonkens latinske navn Neptunus lyder sikkert for mange bekendt. Det betyder havets gud! Konken er i sandhed en af naturens vidunderlige skabninger. Konkylien Strandens vidunder. Konkylien vækker altid glæde, når man støder på den i vandkanten. De store, smukt snoede sneglehuse er iøjnefaldende og nærmest eksotisk udseende. Efter et blæsevejr kan der visse steder ligge hundreder af sneglehuse på stranden, og tiden går hurtigt, når man hele tiden får øje på et endnu flottere eksemplar end det, man samlede op for et øjeblik siden. Konkylien er i virkeligheden en populær fællesbetegnelse for et væld af arter, der hver har deres eget navn. De konkylier, vi finder i Vadehavet, er enten fra arten almindelig konk eller Foto: Kirsten Stidsholt

7 7 Pindsvinepolypperne dækker oftest sneglehuset helt og vokser endda ud over mundingen. Herved forstørres huset en smule, og giver eremitkrebsen mulighed for at blive længere, inden den skal på jagt efter en større bolig. Polypperne får derimod glæde af samlivet, når krebsen fragter det fælles hus omkring og hen til nye, næringsrige områder. Når eremitkrebsen har brug for et tomt sneglehus at krybe ind i, er det fordi, krebsen ikke har et skjold som f.eks. strandkrabben. Bagkroppen er blød og sårbar. De to bageste benpar har alene til opgave at holde fast i sneglehuset, som kan være af forskellig art, helt afhængig af krebsens vækst og størrelse. Voksne individer bliver så store, at de må og skal finde et tomt hus efter konksneglen, der er den største snegleart i de danske farvande. Ikke kun pindsvinepolypperne udnytter eremitkrebsen. Også en såkaldt nøgensnegl, der ernærer sig af polypkolonien, flytter af indlysende årsager gerne ind i sneglehuset. Det må være trængt! Sågar den mere end 10 cm. lange børsteorm, Neries, benytter sig af og til af den gratis transport og ikke mindst af den føde, som krebsen finder frem til. Eremitkrebs Må lægge ryg til en del. Eremitkrebsen er et fascinerende væsen med en levevis, som vi næsten kun forventer at kunne studere på film eller i akvarier. Men faktisk er det slet ikke usædvanligt eller særlig svært at finde en eremitkrebs i naturen. Vel er der uhyre mange sneglehuse på stranden og ude på vaden, og selve krebsen har jo som regel trukket sig tilbage i sin bolig, når vi kommer trampende. Altså kan der teoretisk set findes en snegl i hvilken som helst af de mange sneglehuse. Eremitkrebsens logerende, de såkaldte pindsvinepolypper, afslører imidlertid ofte krebsen. De små polypper lever i en tæt koloni, der farver krebsens sneglehus lyserødt og giver det et loddent udseende. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet

8 8 Men er altså særlig talrig i sandbunden ud for vadehavsøerne. Hvor den kommer fra, ved den amerikanske østkyst, fiskes og spises den i stor stil. Her i landet er der naturligvis ingen tradition for at gøre brug af den i køkkenet, men det kan såmænd godt lade sig gøre for menigmand at samle den. Omend man skal ud på det rette tidspunkt. Knivmuslingen lever nemlig nedgravet i sandbunden fra lige under lavvandslinjen og ned til ca. 10 meters dybde. Det vil sige, at man skal vælge en dag med meget lav vandstand, f.eks. under østenvindsperioder. Så bliver zonen, hvor muslingerne lever, tilgængelig i en times tid eller lidt mere. Selvom den amerikanske knivmusling i det sydlige Vadehav udgør en meget stor del af biomassen i sandet, udgør den tilsyneladende ikke nogen stor fare for de øvrige arter. Hvilket man ellers ofte ser, når fremmede arter spreder sig i naturen. Knivmuslingens nærmeste konkurrenter i Vadehavet lever nemlig inde på lavere vand, hvilket den lange amerikanske musling ikke er tilpasset. Til gengæld kan en tæt forekomst af knivmuslinger ændre bundforholdene og dermed indirekte få en vis betydning for det øvrige dyreliv på stedet. Knivmuslingerne spises i nogen grad af edderfugle og meget ofte af sølvmåger, der udnytter masseforekomsterne på stranden efter et blæsevejr. Knivmusling I store mængder. Man skal ikke gå i mange minutter langs Vadehavets strande, inden man støder på knivmuslingen. De lange, karakteristiske skaller skyller undertiden op ind i enorme antal, og man kan undre sig over, om der overhovedet er nogle levende muslinger tilbage derude i havet? Bunkerne på stranden kan være metertykke. Vadehavet er da også kendt for at huse de største bestande af knivmuslinger. I hvert fald af den art, som siden 1980 erne har bredt sig hastigt i de danske farvande, den amerikanske knivmusling. Den dukkede op første gang i Vadehavet ud for og findes i dag i hele landet. Foto: Kirsten Stidsholt

9 9,, og halvøen Skallingen er i dag alle bevoksede klit- og marskøer, men faktisk findes der fotos af Skallingen, fra dengang halvøen var en nøgen sandslette. Altså et højsand, der endnu ikke var bevokset. Her får man øjnene op for, at Vadehavets landskab er ekstremt dynamisk - at øer kommer og går som følge af strømforhold, aflejring, vejr og vind. Nogle højsande er isolerede og omgivet af vand, mens andre med tiden er vokset sammen med hinanden eller med de egentlige øer. F.eks. var Søren Jessen Sand tidligere et isoleret højsand nordvest for, adskilt af Hamborg Dyb. I dag er dybet sandet til, og Søren Jessens Sand udgør en naturlig forlængelse af s strand mod nordvest. Højsandene Hvor hav bliver til land. De danske vadehavsøer er alle skabt af havet, der til stadighed aflejrer sand langs den sydvestjyske kyst. Hvor der aflejres mest materiale, dannes med tiden revler, der måske vokser sammen til sandbanker, såkaldte højsande. Et højsand bliver normalt ikke overskyllet ved højvande, og der kan derfor opstå småklitter og måske endda plantevækst. Da havspejlet steg efter sidste istid, nåede havet langsomt frem til den nuværende kystlinje. Undervejs dannedes revler og højsande vinkelret på kysten. Det er disse højsande, vi i dag kender som egentlige øer. Foto: Marco Brodde

10 10 Gråsælerne var ellers indtil for få år siden ret sjældne. Hannerne kan veje op mod 300 kg. og skiller sig tydeligt ud fra spætsælerne alene ved deres størrelse. De spættede sæler ligger her hele året, men der er flest i sensommeren, hvor arten fælder pelsen og derfor søger på land i større flokke. Det er det samme, som gør sig gældende for gråsælerne i forårsmånederne. Man kan også sejle til Langjord, og det er tilladt at gå i land. Man bør dog holde behørig afstand til sælerne, og undgå at dyrene går i vandet. Når dyrene går i vandet, sparer de nemlig ikke den energi, som egentlig var formålet med at gå på land. Omkring Langjord ses ofte store flokke af strandskader og små kobbersnepper, ligesom sandløberen kan opleves især i maj/juni og august/september. Splitterne, dværgterne og havterne er også alle regelmæssige fugle ved Langjord. Breddegrad: , Længdegrad: Langjord Langjord er mest kendt for de store forekomster af sæler. Vandrer man ud over vaden fra Sønderho Strand på, kommer man ganske tæt på de hvilende sæler på Langjord. Kun en smal tidevandsrende adskiller os fra flokken, der kan tælle op mod 700 spættede sæler. Hvis man bliver på den anden side af renden og forholder sig roligt, kan man her få uforglemmelige oplevelser med de store dyr. I april og maj er der næsten med sikkerhed også gråsæler på sandbanken. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet

11 11 Her venter de så, hviler og sover til tidevandet igen begynder at trække sig tilbage. Keld Sand er den vigtigste højvandsrasteplads i hele det danske Vadehav. I september, når der er allerflest trækfugle i Vadehavet, kan Keld Sand samle op imod fugle ved højvande. Fuglene ses bedst med kikkert fra Børsen i Sønderho. Den bedste oplevelse får man, hvis man ankommer en times tid eller halvanden inden højvande. Så kan man se sværmene af fugle flytte sig ude over landskabet, i takt med at vandet stiger. Mange af fuglenes slår sig ned på de fjerne dele af Keld Sand, og står de først stille, kan de være forbløffende svære at opdage, selvom der er tusindvis af individer. Men en rovfugl får altid fuglene på vingerne, og det er her, den store oplevelse venter. Sværmene af flyvene fugle ligner mørke skyer, der konstant ændrer form ude i horisonten. Der er adgangsforbud på selve Keld Sand af hensyn til ynglende og rastende fugle. Men oplevelsen er under alle omstændigheder størst, når man placerer sig højere i landskabet på s sydspids med udsigt over det storslåede landskab. Breddegrad: , Længdegrad: Keld Sand Et mylder af fugle ved højvande. Det enorme Keld Sand strækker sig fra Sønderho ud mod øst, så langt øjet rækker. Keldsand er et delvist bevokset højsand. Banken har efterhånden faktisk mere karakter af en ung marskø med en flora lig østsiden af Skallingen og andre tidevandspåvirkede strandenge. Planterne koloniserede først Keld Sand i løbet af 70 erne, og man har her chancen for at følge den nøgne sandslettes udvikling frem mod grøn marsk. Keld Sand er især berømt for at huse tusindvis af vadefugle, der bruger det uforstyrrede landskab som højvandsrasteplads. Når vandet to gange i døgnet umuliggør fuglenes fødesøgning på vadefladerne, samler Keld Sand fugle fra et meget stort område. Foto: Marco Brodde

12 12 Men hele plateauet omkring de egentlige banker er relativ høj, og skylles først over i de sidste timer omkring højvande. På de højest beliggende sandbanker yngler en koloni af havterner. De søger helt herud, selvom det er risikabelt. En sommerstorm betyder, at æg eller unger skyller i havet. Men de tager chancen. Inde på er der nemlig for mange ræve. I 1600-tallet tegnede den danske kartograf Johannes Mejer et meget præcist kort over Vadehavet. Og tilmed endda et kort, der skulle vise Vadehavets landskab flere hundrede år tidligere. Johs. Mejer mente, at Vadehavets øer var rester af et eroderet landskab, og at man ville kunne finde spor af bebyggelser ude på vaderne. F.eks. placerede han en kirke ude på Peter Meyers Sand. I dag ved vi, at Johs. Mejers konklusion var forkert. I hvert fald hvad angår det danske Vadehav. Mens man i det nordtyske Vadehav finder flere øer, der tidligere hang sammen eller var større, har, og næppe nogensinde været større. De er yderst dynamiske, men udgør altså ikke resternes af et gammelt landskab. Kun Langli er faktisk spidsen af en tidligere halvø. Peter Meyers Sand Mellem to øer. Vi kan derfor med god ret skyde Mejers teori om en kirke mellem og ned. Noget andet er så om fundamentet af en forsvunden kirke ved Albue Bugt på måske en dag dukker op af klitten. Der er udbredt enighed om, at denne kirke faktisk har eksisteret. Breddegrad: , Længdegrad: Peter Meyer var angiveligt hollandsk sømand. Hans skib tog grunden mellem og for flere hundrede år siden. Således kom Peter Meyer til at lægge navn til højsandet på nordsiden af Knudedybet mellem de to øer. Sejlende fra og Sønderho lægger ofte vejen forbi, men ellers er her mennesketomt. Vinden hersker i dette landskab, hvor den store himmel for alvor dominerer. Man kan vandre til Peter Meyers Sand fra s sydspids, men det kræver at man ved, hvor man skal krydse tidevandsrenderne, der tidligere ledte skibstrafikken ind til Sønderho. Peter Meyers Sand består i virkeligheden af flere små sandbanker, der som små satellitter ligger spredt langs kanten til Knudedyb. Foto: Marco Brodde

13 13 Søren Jessens Sand Landskaber smelter sammen. Som beskrevet i det indledende afsnit om højsandene er Søren Jessens Sand i dag sammenhængende med. Fra Bad breder stranden sig ud mod nordvest, og sandet strækker sig så langt øjet rækker ud mod Grådyb og sydspidsen af Skallingen. I dag er det næsten umuligt at se sporene af tidevandsløbet mellem Bad og Søren Jessens Sand. Men det er ikke mere end en generation eller to siden, at man kunne sejle tæt forbi Bad indenom Søren Jessens Sand. Tidevandsløbet Hamborg Dyb ender i dag blindt og løber så at sige allerede ud i sandet et par kilometer nord for Bad. Der er adgang for gående hele året på Søren Jessens Sand. Motorkørsel er ikke er tilladt. Man kan cykle et stykke i nordlig retning langs klitfoden fra Bad. Men pga. sandflugt er det ikke muligt at cykle på de centrale dele af højsandet. Det er netop det ufremkommelige landskab, der gør Søren Jessens Sand til en stor naturoplevelse. I løbet af de sidste år er den landskabelige udvikling på Søren Jessens Sand gået rigtig stærk. Planterne og klitterne har fået fodfæste på den inderste del af højsandet, der ligger bedst beskyttet mod høj vandstand. Hvert år kan man følge forandringerne. De nye klitter bygger op om sommeren og fodres af tørt flyvesand fra de centrale dele af sandbanken. Om vinteren skal klitterne kunne stå imod storm og forhøjet vandstand, og det ser vitterligt ud som om, det er to skridt frem og et tilbage for klitterne. Hvilket faktisk er en rammende beskrivelse. Samlet set afleverer havet nemlig mere sand end det tager med sig fra dette sted. Så selvom klitterne eroderer kraftigt under en storm, har Søren Jessens Sand fået mere sand at leve af. Sandet skal blot tørre og fragtes ind mod klitterne. Det klarer vinden som bekendt. På Søren Jessens Sand kan man i sommerhalvåret opleve den truede dværgterne. Arten kendes på dens lidenhed og svirrende hurtige vingeslag. Dernæst på dens gule næb og hvide pande. Dværgternerne kan ses fiske i vandkanten langs stranden, men forsøger også nogle år at yngle på selve højsandet. Man er ikke i tvivl, hvis man kommer for tæt på den lille koloni. Fuglene gør alt hvad de kan for at skræmme fredsforstyrrere væk, og de kan være meget nærgående. Man bør i sådanne tilfælde gå hurtigt videre, og opleve fuglene på behørig afstand. Sikkerhed. Søren Jessens Sand bliver ikke overskyllet ved højvande. Ej heller bliver højsandet afsnøret af tidevandet, som det var tilfældet tidligere. Man behøver altså ikke være bange for tidevandet her. Blot skal man tage sig i agt for tåge og havgus, der især i forårs- og efterårsmånederne kan drille. Blæser det meget kraftigt fra vest, skal man dog holde øje med tidevandet. Når vinden presser vandet ind over Søren Jessens Sand, løber det ind ad den østlige ellers umiddelbart usynlige lavning langs det gamle Hamborg Dyb, og skyller området over fra indersiden. Breddegrad: , Længdegrad: Foto: Marco Brodde

14 14 Man bør som udgangspunkt huske, at Vadehavets landskab i sig selv er ekstremt dynamisk. At mennesket så har forsøgt at bekæmpe dynamikken til en vis grad er en anden sag. Men der er ikke noget unaturligt ved, at nogle øer og halvøer i Vadehavet bliver mindre, mens andre vokser. Blot små ændringer i vind- og strømforhold over tid kan få stor betydning for de landskabelige forhold. Lidt højtideligt kunne man sige, at det mest bevaringsværdige i Vadehavet er foranderligheden. Det er den, som gør naturen i Vadehavet til noget helt særligt. Skallingen har aldrig udgjort et stabilt landskab. Halvøen eller sandrevlen, der er dens grundlag, er vokset frem i løbet af Middelalderen. Først i løbet af 1600-tallet kunne man tale om en egentlig halvø, og først inden for de seneste 100 år har Skallingens plantedække udviklet sig. De store såkaldte havrendinger, der skabes under overskylning ved stormflod, er genstand for spændende videnskabelige undersøgelser. Få steder i landet har vi mulighed for at følge udviklingen i sådanne render, der dannes, når vandet bryder gennem klitten og fragter sandet ind i baglandet. Denne naturlige proces betyder, at klitten så at sige vandrer ind i landet. Hvis man giver klitten lov til det, vil landskabet blot vandre og ikke nødvendigvis skylle i havet. Skallingen Slår med halen. Der er offentlig adgang til Skallingen, der dog i de senere år har været delvis lukket pga. eftersøgning af miner fra 2. Verdenskrig. I skrivende stund nærmer oprydningen sig sin afslutning. Hunde er ikke tilladt på Skallingen af hensyn til fuglelivet. Skallingen er i øvrigt et af de første fredede landskaber i Danmark. Breddegrad: , Længdegrad: Skallingen er et af de mest dynamiske landskaber i Vadehavet. På godt og ondt, kan man sige. Stranden, klitterne og den brede marsk mod øst udvikler sig til stadighed. Det kan synes foruroligende, at stranden årligt rykker tilbage med flere meter i gennemsnit, og at klitter forsvinder i havet, når det stormer. På samme måde er halvøens sydspids rykket ca. to kilometer tilbage over en 20 årig periode. Jo, Skallingen slår med halen og har altid gjort det. Der er spekuleret meget i erosionens baggrunde. Hvor meget spiller det ind, at man konstant holder indsejlingen til Esjerg Havn ved lige ved at fjerne store mængder sand fra Skallingens nære farvand? Hvor meget betyder tidligere tiders forsøg på at bremse havets erosion? I dag ved man, at nogle former for kystbeskyttelse faktisk resulterer i øget erosion. Foto: John Frikke

15 15 Langli Det eneste hus på øen er et sommerhus bygget i 1940 erene. Men i slutningen af 1800-tallet levede flere familier på Langli af fiskeri, jagt og landbrug. Fundamentet af bl.a. den lille skole ses stadig. Langli og dens omgivelser er udpeget som såkaldt videnskabeligt referenceområde. For at kunne sige noget om menneskets påvirkninger af Vadehavets økosystemer, er det nødvendigt med et område, hvor den menneskelige påvirkning er minimal. De jordrugende fuglearter som vadefugle, måger og terne kviterer for den fred og ro vi giver dem på Langli. Øen er det absolut vigtigste yngleområde i det danske Vadehav. Også plantevæksten er turen til Langli værd. I de åbne måneder blomstrer hindebæger - eller Langli-lyng, som den lokalt kaldes. Hindebæger flankeres af et gråt bånd af strandmalurt, der dufter kraftigt og kan anvendes som en klassisk snapse-urt. Langlis landskabelige udvikling er betinget af et kompliceret samspil med de omkringliggende landskabselementer. Ingen andre steder i Vadehavet har man i så mange år fulgt den dynamiske udvikling i Vadehavets landskab som her. Halvøen Skallingen voksede i århundrederne efter stormfloden i 1634 frem på Langlis vestside og giver så at sige øen læ. På godt og ondt. I takt med at Skallingen voksede frem på vestsiden, modtog Langli ikke de sandmængder fra havet, som var forudsætning for øens vækst. Derfor er øen da også blevet væsentlig mindre gennem årene, og erosionen ses stadig. Få steder i det danske Vadehav er landskabet så dynamisk. Strøm og vind bygger op og river ned. Paradoksalt nok er det denne foranderlighed, vadehavslandene har besluttet at bevare og underbygge. Bl.a. via etableringen af nationalparker. Breddegrad: , Længdegrad: Der hviler en særlig stemning over øen Langli i Ho Bugt. Afstanden til Hjerting og det glade strandliv, der her udfolder sig, er ikke stor. Alligevel er Langli isoleret og øde takket være øens status som reservat med særlige adgangsregler. Langli udgjorde indtil 1634 spidsen af en smal halvø, som havet gennembrød under en af de mest dramatiske stormfloder i områdets historie. I dag vandrer man over havbunden til øen fra Nyeng, tæt ved Ho. Det var herfra, landtangen i sin tid strakte sig ud i sydøstlig retning og dannede datidens Ho Bugt. To måneder om året, efter fuglenes yngletid, er adgang til øen tilladt. Mellem 15. juli og 15. september besøges Langli af mange interesserede gæster, der kommer til øen enten med egen båd eller via ebbevejen. Foto: Marco Brodde

16 16 Strandenge i Vadehavet Skallingens østkyst. Det er samtidig en af de mest undersøgte. På Langli findes nedenfor øens klitter, også striber med strandeng. En landskabstype der minder meget om Grønningen på s nordlige del. På s sydspids finder vi strandengen med det mest besynderlige navn, Hønen. Engen er ikke stor, men meget interessant. har ligeledes Strandenge mod både nord og syd. På sydspidsen finder vi Stormengene i umiddelbar nærhed af Havneby. På den nordlige og centrale del af øen findes flere større og mindre strandengspartier. Flere steder udvikler strandengen sig ud over sandfladerne, på de højst liggende dele af stranden. På er strandengene foran digerne meget værdifulde. Næsten omkring hele øen kan strandengsdannelse ses. Langs fastlandkysten finder man strandenge nedenfor digerne. Især ved Råhede Vade, Sneum Sluse og ved de øvrige åers udløb, har strandengene en karakter, der er særlig spændende. Forlandet spiller en stor rolle for digesikkerheden. Derfor har den naturlige dynamik ikke frit spil på disse strandenge langs digerne. Men visse steder kan man alligevel iagttage de naturlige processer og det dyreog planteliv, der knytter sig til strandengen. En strandengs naturkvalitet afhænger af flere ting. Artdiversiteten sikres bedst, når engen har sin naturlige fugtighed og ikke drænes. Gødskning af engen favoriserer enkelte græsser, og resulterer derfor i færre arter, og det siger sig selv at sprøjtegifte heller ikke er af det gode. Derfor laves der ofte, der hvor engen indgår i et landbrug, aftaler mellem myndighederne og lodsejeren om driften. Strandengen har ofte godt af at blive afgræsset i et vist omfang. Ellers udvikler den sig typisk til rørsump eller pilekrat. Hvilket måske nok er mere naturligt, men som ikke resulterer i flere arter. Strandenge hører til blandt de mest værdifulde naturtyper i Danmark. I århundreder har strandengen været et typisk indslag langs de danske kyster, hvilket guldalderens malere da også havde et æstetisk øje for i sidste halvdel af 1800-tallet. I dag har strandengene mange steder ændret karakter som følge af moderne landbrugsdrift, byggeri eller tilgroning. De tilbageværende og genskabte strandenge indeholder derfor vigtige arter af dyr og planter, som vi kan betragte som typisk danske. I Vadehavet er der derfor også stor fokus på strandengene, som vi finder både på øerne og på forlandet langs digerne på fastlandet. Hvor finder jeg strandengene i Vadehavet? En af de mest vidtstrakte strandengsområder i Vadehavet finder vi på Foto: Marco Brodde

17 17 Og selvom klitterne på sydspidsen eroderer stadig mere, er der ikke noget sted i Vadehavet, som modtager mere sand fra havet. På tidligere kort kaldes sydspidsen for Krogsand. Odden havde form som en krog. Man kaldte angiveligt også stedet for Hjørnet. Det skulle være en forvanskning af ordet hjørne til høne, der har givet sydspidsen sit nuværende navn, men vi ved det ikke med sikkerhed. På Hønens strandeng og langs klitterne finder vi mange af de karakteristiske planter i Vadehavet. På meget lidt plads ser man nemlig hele rækken af plantesamfund, lige fra de tørketålende til de salttålende arter. Græssende højlandskvæg friholder engen for tagrør, der ellers ville udkonkurrere mange af de lave arter. Står man tidligt op, kan man i september-oktober opleve et stort fugletræk over Hønen. Finker, drosler, svaler og vipstjerter trækker ud over havet fra sydspidsen. På dage med svag vind, gerne fra øst eller syd, trækker tusinder og atter tusinder af fugle ud på et par timer. Begyndende fra solopgang. Senere på dagen ser man intet. Fugletræk er for de morgenfriske. Til gengæld får man en meget smuk solopgang. Breddegrad: , Længdegrad: Hønen s foranderlige sydspids. s sydspids er under evig forandring. Vind, tilsanding og stormfloder flytter konstant rundt på landskabet, der faktisk først blev dannet for et par hundreder år siden. Hvor der i dag findes en lav klitrække og en grøn strandeng, var der tidligere vand. Aflejringen af sand fra havet dannede langsomt en odde, der gav lidt læ og skabte en lille bugt ind mod Sønderho. Lævirkningen fremmede aflejringen af mere sand på indersiden af odden, og planterne bredte sig ud over det nye land. Det er den proces, der i dag fortsætter, og som løbende har skubbet den naturlige sejlrende til Sønderho længere mod øst. Foto: Marco Brodde

18 18 Når stormfloden presser vand ind over engen, handler det om at hænge i. Derfor har annelgræsset lange udløbere, der kryber hen over sandet eller marsken. Med korte mellemrum slår udløberne rod, hvilket gør arten i stand til at holde fast på bunden. Selv når græssende dyr tramper engen op i små tuer og egentlig ødelægger græstæppet, skyder de enkelte fritliggende dele af græsset igen. Plantedækket fremmes dermed faktisk af slitagen. Tæppet af strand-annelgræs er meget tæt, hvilket fremmer aflejringen af sand og slik ved oversvømmelse. Det tætte virvar af blade og skud holder meget af materialet fra havet tilbage som en si. Strand-annelgræs Græs er tilpasset et voksested med en relativ høj grad af slid. Det er som bekendt ikke tilfældigt, at fodboldbaner er beklædt med græs. Græsser dør ikke af at blive trådt på, bidt ned eller slået. Vi ved det godt, men det er nok de færreste der tænker over, hvor specialiserede græsserne er. På strandengene i Vadehavet domminerer ofte strand-annelgræs. Den er endnu bedre tilpasset et uroligt miljø. Foto: Marco Brodde

19 19 Yderst finder vi kvelleren, der er en kendt spiselig plante, god til både fisk og fjerkræ. Men kvelleren har selskab af og møder konkurrence fra en fremmed art. Vadegræs eller spartina, som arten ofte kaldes efter dens latinske betegnelse, hører ikke hjemme i Vadehavet. Oprindeligt er den hjemmehørende i Amerika, men er via England indført til det nordlige danske Vadehav i 1930 erne. Fordi den ligesom kvelleren er i stand til at vokse i tidevandszonen, hvor den koloniserer vaden og kan bruges i menneskets bestræbelser på at indvinde mere land. Spartina er, ligesom kveller, tilpasset livet i overgangszonen mellem land og hav, og spreder sig derfor hele tiden til steder, hvor der ikke er andre konkurrerende arter. Så i dag står kveller og spartina ofte side om side. Spartina er en såkaldt invasiv art. Den er godt nok smuk, især hen på sensommeren og efteråret, hvor planten farver store arealer i lysende grønne neonfarver. Især på dage med en mørk tordenhimmel som baggrund, lyser græsset op og giver en dramatisk kontrast til det truende mørke bagtæppe. Vadegræs Farver landskabet i neon. Efterhånden er der ikke mange, der har oplevet Vadehavet uden. Men spartina skaber problemer. Studier viser, at insektlivet og artsrigsommen blandt smådyrene er tydeligt reduceret i områder dækket af spartina. Altså ved sammenligning med lignende områder, dækket af den hjemmehørende kveller. Dette har betydning for både yngle- og rastefugle, der søger føde i denne zone. Studierne viser også at man visse steder kan bekæmpe spartina, men at det er svært. I Vadehavet er det praktisk talt umuligt, da arealerne er meget store. Men eksemplet viser, at vi skal overveje konsekvenserne, hvis vi indfører fremmede arter af dyr og planter i landskabet. Overgangen mellem land og hav fremstår ofte vild og ustyrlig. Den konstante dynamik, der er resultatet af vandets evige opbygning eller nedbrydning gør, at stranden eller marskkanten virker som en uberørt naturtype. Her får naturens kræfter i ret høj grad lov til at udfolde sig, og flere forskellige nicher for dyr og planter mødes. Når det er bedst, opstår en mosaikstruktur med en stor artsrigdom. Men kigger vi nærmere på plantelivet, viser det sig at vi mennesker alligevel har haft en finger med i spillet. En såkaldt invasiv art giver problemer. Bevæger man sig fra stranden eller strandengen ud mod højvandslinjen, passerer man en hel stribe af plantesamfund. Arternes evne til at tåle saltvand er afgørende for, hvor højt i terrænet de står. Foto: Marco Brodde

20 20 Ligeså sigende er navnet fattigmandsasparges, der henviser til den aspargeslignende form. Kvelleren kan da også spises, både friske som tilbehør til fisk eller fjerkræ, eller bruges til pesto eller som en form for salt. Plukker man rigeligt, kan man hakke planterne så fint som muligt og brede dem ud på en bageplade. De skal så bages i ca. halvanden time. Kvellersalt kan bruges som en spændende erstatning for almindeligt salt. Skal kvelleren bruges fersk er det bedst at plukke den ung. Altså i juni. Sidst på sæsonen indeholder de en noget sej streng. Når kvelleren visner farves den vinrød. Mange steder i Vadehavet ses derfor dybrøde kvellertæpper allerede fra starten af september, og i hvert fald i oktober. Kveller En krydderurt på vaden. Kvelleren er den modigste plante i Vadehavet. Den rykker helt derud, hvor den bliver oversvømmet af saltvand ved højvande. Ganske enkelt fordi de kan, for herude har den pladsen næsten for sig selv. Den er en såkaldt pionerplante. Kvelleren dør efter en enkelt sæson, men så har den populært sagt sat de frø den skal. Derved breder kvelleren sig langs kysten, og er medvirkende til at tilbageholde sand og materiale fra havet, således at andre plantearter kan følge i kvellerens fodspor. Derved grønnes vaden og landet vokser. Salturt er et andet godt navn for kvelleren. Foto: Marco Brodde

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Sort Sol med Nolde museet og Mandø Sort Sol med Nolde museet og Mandø Lørdag d. 27. september til søndag d. 28. september Rejseleder: Jan Hjort Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort Sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

i verdensklasse Side 10 Cirkusrevyen 2015 Kr. 898 Unesco-stempel Bus og rigtig god revybillet

i verdensklasse Side 10 Cirkusrevyen 2015 Kr. 898 Unesco-stempel Bus og rigtig god revybillet Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 14. september 2014 Unesco-stempel VAdehav i verdensklasse Side 10 Cirkusrevyen 2015 Kom oggrin med til Danmarks største revy Underholdende aften med blandt

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prisværdigt vadehav. vadehav udnævnt til nationalpark, i 1986 fulgte vadehavet. tysk-hollandske vadehav udnævnt til

Prisværdigt vadehav. vadehav udnævnt til nationalpark, i 1986 fulgte vadehavet. tysk-hollandske vadehav udnævnt til Havbund møder horisont 2 Havbund møder horisont Vadehavet mellem Den Helder i Holland og Esbjerg i Danmark er verdens største sammenhængende vadehavslandskab og et af de sidste områder i Europa, hvor naturen

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Projektopgave Vadehavet.

Projektopgave Vadehavet. Projektopgave Vadehavet. Indledning s. 2 Info/Data om Vadehavet s. 2 -Vadehavets opstående. -Vadehavets udbredelse/placering. -Tidevandet. -Dyrelivet i Vadehavet. Hvordan påvirker mennesker Vadehavet s.

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Teambuilding - på en øde Ø

Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding på en øde Ø Lær dig selv og dine kolleger at kende på en helt ny måde. Bliv lidt klogere på havet, dyrene, nature n og dig selv. Hvad kan man dog lave på en øde

Læs mere

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica. Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er

Læs mere

På Skallingen ud for Esbjerg græsser kvæg i sommerhalvåret. Her nyder de godt af saftige urter og er samtidig en vigtig del af naturbeskyttelsen,

På Skallingen ud for Esbjerg græsser kvæg i sommerhalvåret. Her nyder de godt af saftige urter og er samtidig en vigtig del af naturbeskyttelsen, På Skallingen ud for Esbjerg græsser kvæg i sommerhalvåret. Her nyder de godt af saftige urter og er samtidig en vigtig del af naturbeskyttelsen, fordi de forhinder engene i at gro til i krat og skov.

Læs mere

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Finlands vildmark 5 dage 2016

Finlands vildmark 5 dage 2016 Scanbird 2016 Side 1 Finlands vildmark 5 dage 2016 Det er med stor fornøjelse, at Scanbird kan tilbyde denne spændende tur til de nordiske rovdyr. Turen går dybt ind i de finske skove tæt ved den russiske

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Dykning. Danmarks sjoveste

Dykning. Danmarks sjoveste Dykning Danmarks sjoveste Lyst til at opleve verden under overfladen? Så kom til Camp Hverringe og dyk med børnene, med din partner eller de andre i klubben. Her er noget for alle, der elsker vand... Danmarks

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Rügen med Arkona, Stubbenkammer, Stralsund

Rügen med Arkona, Stubbenkammer, Stralsund Rügen med Arkona, Stubbenkammer, Stralsund Lørdag den 11. til tirsdag den 14. oktober 2014 Rejseledere: Søren Sørensen og Chr. Ebbe Mortensen Farverige efterårsdage ved Nordtysklands Østersøkyst Traner

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Smag, servér og oplev. Vadehavsguld

Smag, servér og oplev. Vadehavsguld Smag, servér og oplev Vadehavsguld garanterer et kvalitetsprodukt med en høj grad af autenticitet, sporbarhed og troværdighed. Alle produkter, der har opnået Vadehavsguld, opfylder en række kriterier der

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

- ungdomsuddannels er i Nat ionalp ark Vadehavet

- ungdomsuddannels er i Nat ionalp ark Vadehavet - ungdomsuddannels er i Nat ionalp ark Vadehavet LINJE- TAKSERING Fra højvandsniveau ved marskkanten til lavvandsniveau ved tidevandsrenden PRIMÆRPRODUKTION Hvad gemmer sig på vaden? ØKOSYSTEMET Fra den

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

Samsø Naturskoles. og Blå-Flag Centers. Naturture og aktiviteter Juli - august 2014. Samsø Kommune, Naturafdelingen

Samsø Naturskoles. og Blå-Flag Centers. Naturture og aktiviteter Juli - august 2014. Samsø Kommune, Naturafdelingen Samsø Naturskoles og Blå-Flag Centers Naturture og aktiviteter Juli - august 2014 Samsø Kommune, Naturafdelingen Langørevej 12, 8305 Samsø Tlf.: 86 59 64 54 Samsø Kommunes Naturafdeling byder velkommen

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Helgoland i den Tyske Bugt

Helgoland i den Tyske Bugt Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere