100 Naturoplevelser. i Sydvestjylland. Idé og Tekst: Marco Brodde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "100 Naturoplevelser. i Sydvestjylland. Idé og Tekst: Marco Brodde"

Transkript

1 100 Naturoplevelser i Sydvestjylland Idé og Tekst: Marco Brodde

2 Vaden Strandskaden Dyndsneglen Konkylien Eremitkrebsen Knivmuslingen Højsande Langjord Keld Sand Peter Meyers Sand Søren Jessens Sand Skallingen Langli Strandengene Hønen Annel-græsset Vadegræsset Kveller Strandasters Hindebæger Lægekokleare Strandtudsen Engmyrer Stormengene Rav dæmningen Sneum Digesø Spættet sæl Gråsælen Østers til Fugle på Låningsvejen Islandsk Ryle s Huk Sulen Havgus Lungegoble Sørgende ænder langs kysten Sømus Marsvin Snæbelen Østerå Holme Å Isfuglen Odderen Nørresø Klithederne Natravnen Våde Klitlavninger Hjertelæbe Tranebær Soldug Rørsump og blå bånd Perlemorsommerfuglen Ensianblåfuglen Sandrandøje Køllesværmeren Rensdyrlav Parasolhat Nymindegab Almindelig kantarel Løvklitter Vrøgum Kær Sandhvepsen Havtorn Velsmagende mælkehat Skørhat Sølsted Mose Moserne ved Guldsmeden Løgfrøen Lappedykkere Kongeåen Åtte Bjerge Rørhat Klelund Plantage Salamanderen Præstesø Tagrør Firben og Stålorm Hugormen Munkesø Jels skove og søer Rådyr Krondyr Marbæk Dravad skov Tranen Nørholm skov Gram lergrav Gamst sø Filsø Å s udløb Sløruglen Hedehøgen Havørnen Margrethekogen Gulnæbbede svaner Gæs Sort sol 100 naturoplevelser i Sydvestjylland Når vi færdes udendørs, beriges vores oplevelser gennem kendskabet til det, vi ser. Hvad er det, spørger vi os selv og hinanden, når vi støder på noget ukendt. Vi har et indbygget ønske om at kunne sætte navn på, selvom det måske ikke engang er det afgørende. Det, der virkelig giver oplevelserne en ekstra dimension, er historierne bag. Hvorfor forekommer den plante her? Og hvordan kan det være, at landskabet ser sådan ud? Vi behøver ikke være eksperter for at kunne fortælle hinanden om naturens forunderlige verden og blive fascineret af arternes utrolige tilpasninger og historier. Idéen med disse 100 naturfortællinger fra Sydvestjylland er at pirre læserens nysgerrighed. De korte historier bør læses som inspiration til turen i landskabet, et opslagsværk er det ikke. Simpelthen fordi 100 arter, fænomener og steder i så fald ville være alt for få. Udvalget dækker de mest typiske sydvestjyske landskaber og udvalgte arter af dyr, fugle og planter. Historierne er fundet i,,, og Kommune. Vi kunne have skrevet 100 fortællinger alene om klitternes natur eller have udvalgt 100 fuglearter. Men dette er en guide, der formidler mangfoldigheden i den sydvestjyske natur, mere end det er et komplet opslagsværk. Vi har fokuseret på arter og fænomener, der er forholdsvis nemme at opleve, selvom man ikke har et stort forhåndskendskab. Kortene til de enkelte historier er naturligvis vejledende. Man vil kunne opleve f.eks. strandskaden de fleste steder i det åbne land og langs kysten. Men kortene viser de mest oplagte steder og hjælper en godt på vej. Guiden er tiltænkt både lokale beboere, turistaktører og regionens gæster. De 100 fortællinger er blevet til i et samarbejde mellem Destination Sydvestjylland, Erhvervs- og Turistråd og Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet,. Marco Brodde / Naturvejleder ved Fiskeri- og Søfartsmuseet Projektet er sponsoreret af: Layout: Mette Lehmann

3 3 Men selvom næringsmængderne er store, må arterne kæmpe om pladsen og være tilpasset de givne forhold. Forholdene varierer stærkt, afhængig af hvor på vaden, man befinder sig. Først og fremmest må arterne kunne overleve timerne uden vand. Derfor graver de fleste af vadehavets muslinger sig da også ned. Blåmuslingen, der ikke lever nedgravet, må etablere sig på kanten af de større tidevandsrender, hvor der er vand i flere timer end nærmere kysten. Vaden Kun specialister overlever her. Mulighederne for at vandre på vaden varierer meget efter de lokale forhold. De sandede og dermed hårde vader omkring øerne er de bedst tilgængelige, mens de bløde slikvader langs fastlandskysten er svære at færdes på. Hvor strømmen er stærk, transporteres konstant store mængder sand. De enkelte sandkorn skylles tilmed rene. Sådan et sted er derfor for ekstremt for mange arter. Der skal helst være en smule strømlæ og en vis aflejring af slik (som delvist består af organisk materiale). Her er tætheden af bunddyr meget høj og skal tælles i tusinder pr. kvadratmeter. Når man sammenligner biomassen på forskellige levesteder, tæller man egentlig ikke dyrene. Man vejer derimod det såkaldte dyriske organiske tørstof. På vaderne finder man typisk 25g tørstof/kvadratmeter. Det er langt mere end hvad man ellers finder i naturen. Tætheden af individer er således meget stor, men artsrigdommen er egentlig ikke høj. Simpelthen pga. de mange krav, levestedet stiller til dyrene. Kun de specialiserede arter, der kan klare tørlægning, udsving i temperatur, isskruninger, stærk strøm, tilsanding og så videre, hører hjemme på bunden af Vadehavet. Vadehavets landskab består af flere forskellige elementer. F.eks. klitter, marsk og hede. Men det er selvfølgelig den tørlagte havbund der, om noget, kendetegner Vadehavet. Den såkaldte vade er betegnelsen for den del af havbunden, der blotlægges ved lavvande. Ved første øjekast ser vaden død og ensformig ud. Det er dog på ingen måde tilfældet. De fleste dyr lever imidlertid nedgravet i bunden og har tilpasset sig de store udsving i temperatur, strøm og fugtighed. Mængden (vægten) af levende dyr i vaden er 10 gange højere end i havbunden generelt. Den lave vanddybde og de rigelige mængder af sollys resulterer i en meget høj produktion af alger. Det er algerne, der danner grundlaget i den vidt forgrenende fødekæde. Foto: Marco Brodde

4 4 Det slider hårdt på næbbet og gør det stump. Herved får det en rigtig mejselform og er dermed faktisk mere velegnet til at åbne muslingerne med. I yngletiden lever strandskaden af orme fra enge og marker, og næbbet vokser igen ud i en spids. Nu kan det så bruges bedre til at stikke ned i jorden. Op mod strandskader kan opholde sig i det danske Vadehav sidst på sommeren. Ved højvande samles fuglene på de såkaldte højvandsrastepladser, typisk højsander eller forlandsarealer. Ud for Sønderho på kan op til strandskader således ses i tæt flok ved højvande i august. Strandskaden er en hårdfør fugl. Adskillige tusinde overvintrer i Vadehavet, selv når isen breder sig. På kolde dage, når den sibiriske østenvind går gennem marv og ben, kan man se strandskaderne stå skulder ved skulder, med næbbet under vingen og snefnuggene fejende hen over ryggen. Hvad der på afstand ligner en sammenhængende sort masse, viser sig at være strandskader, der i fællesskab forsøger at stå imod kulden. Det er dog så som så med fællesskabsfølelsen blandt fuglene. De stærkeste tryner de svageste og henviser dem til dårlige fødesøgningsområder og til yderkanten af flokken på højvandsrastepladsen. Strandskaden Allestednærværende. Det kan godt være at strandskaden er Færøernes nationalfugl. Men skulle Vadehavet have en maskot, skulle det være den samme strandskade. Alle steder kan man støde på den. Enten som ynglefugl på engen eller som meget talrig trækgæst langs kysten. Strandskaden er slet ikke i familie med skaden, der er en kragefugl. Men dens sort-hvide dragt har givet den navn efter husskaden, der har en lignende kontrastrig dragt. Strandskaden lever udenfor yngletiden af muslinger, som den åbner ved at hamre muslingerne i stykker og mejsle sig ind til kødet. Foto: John Frikke

5 5 strømmen vender. Noget falder dog til bunds, især i netop det tidsrum hvor vandet vender, og strømhastigheden er lavest. Dyndsneglene lever af de mikroskopiske alger, som vokser omkring de helt små partikler, der måske nok er faldet til bunds under rolige vejrforhold, men som oftest vil blive taget med ud af Vadehavet igen, så snart et blæsevejr forøger strømstyrken igen. Når dyndsneglene via ekskrementerne afleverer partiklerne til havet igen, er disse sammenkittede og er dermed større. Ekskrementerne er dermed tunge nok til at kunne blive liggende på bunden. Overraskende er det, at man faktisk kan måle forskellen og ret præcist afgøre hvor mange millimeter i et givent område dyndsneglene er i stand til at bygge oven på. Det siger sig selv, at der skal mange dyndsnegle til, inden man kan erkende deres bygningsværk. Men sneglene optræder da også i enorme mængder. Man har talt helt op til stk. pr kvadratmeter. Ved nærmere eftersyn ser man, at dyndsneglen faktisk er bygget ligesom en konkylie eller en tornsnegl. Huset er smukt snoet som en vindeltrappe. For mange fugle er dyndsneglene er vigtig fødekilde, og de er nemme at finde, da de lever frit fremme på den tørlagte mudderbund. Dyndsnegl Bygger Vadehavet højere. Dyndsneglene kan findes overalt på vaderne. Nogle gange spiller selv meget små dyr en hovedrolle. Det kan man roligt sige om dyndsneglen, der ikke er større end et par millimeter og derfor nemt overses, selvom den er uhyre talrig. På overraskende vis har dyndsneglen en del af æren for, at Vadehavets mudderflader langsomt vokser i højden. Det danske Vadehav er dannet ved, at sand, mudder og organisk materiale fra havet er aflejret i den store bugt mellem s Huk og den tyske ø Sild. Tidevandsbølgen fragter store mængder af materiale med sig ind i Vadehavet, men meget af materialet trækkes med ud igen af ebbestrømmen. De enkelte partikler er nemlig så små, at de ikke når at bundfældes, inden Foto: John Frikke

6 6 rødkonk. De kan begge blive omkring 10 cm. De kan faktisk kendes fra hinanden ved hjælp af mundingens form. Rødkonken har en længere, udstrakt munding, der har form som en tagrende, den såkaldte køl. Begge arter lægger æg i store klumper, som kan samle æg fra flere hunner. Ægklumperne ses ofte skyllet op på stranden i tørret tilstand. I alt kan sådanne ægklumper indeholde larver. Mange bliver dog spist af rovdyr, inden de når at udvikle sig til voksne snegle. De færreste er klar over, at konksneglene er rigtige rovdyr, der er konstant på jagt efter bytte. Snegle er jo ikke hurtige jægere, men formår alligevel at overrumple levende muslinger og skyde kanten på sneglehuset ind mellem muslingens åbne skaller, så disse ikke kan lukkes. Herefter skydes en ru tunge ind mellem muslingeskallerne, og konken går i gang med at fortære muslingens bløddele. Konken anvender også en slimet nervegift, der lammer byttet. Konken lugter sig frem til sit bytte og ernærer sig også ofte af ådsler. Rødkonkens latinske navn Neptunus lyder sikkert for mange bekendt. Det betyder havets gud! Konken er i sandhed en af naturens vidunderlige skabninger. Konkylien Strandens vidunder. Konkylien vækker altid glæde, når man støder på den i vandkanten. De store, smukt snoede sneglehuse er iøjnefaldende og nærmest eksotisk udseende. Efter et blæsevejr kan der visse steder ligge hundreder af sneglehuse på stranden, og tiden går hurtigt, når man hele tiden får øje på et endnu flottere eksemplar end det, man samlede op for et øjeblik siden. Konkylien er i virkeligheden en populær fællesbetegnelse for et væld af arter, der hver har deres eget navn. De konkylier, vi finder i Vadehavet, er enten fra arten almindelig konk eller Foto: Kirsten Stidsholt

7 7 Pindsvinepolypperne dækker oftest sneglehuset helt og vokser endda ud over mundingen. Herved forstørres huset en smule, og giver eremitkrebsen mulighed for at blive længere, inden den skal på jagt efter en større bolig. Polypperne får derimod glæde af samlivet, når krebsen fragter det fælles hus omkring og hen til nye, næringsrige områder. Når eremitkrebsen har brug for et tomt sneglehus at krybe ind i, er det fordi, krebsen ikke har et skjold som f.eks. strandkrabben. Bagkroppen er blød og sårbar. De to bageste benpar har alene til opgave at holde fast i sneglehuset, som kan være af forskellig art, helt afhængig af krebsens vækst og størrelse. Voksne individer bliver så store, at de må og skal finde et tomt hus efter konksneglen, der er den største snegleart i de danske farvande. Ikke kun pindsvinepolypperne udnytter eremitkrebsen. Også en såkaldt nøgensnegl, der ernærer sig af polypkolonien, flytter af indlysende årsager gerne ind i sneglehuset. Det må være trængt! Sågar den mere end 10 cm. lange børsteorm, Neries, benytter sig af og til af den gratis transport og ikke mindst af den føde, som krebsen finder frem til. Eremitkrebs Må lægge ryg til en del. Eremitkrebsen er et fascinerende væsen med en levevis, som vi næsten kun forventer at kunne studere på film eller i akvarier. Men faktisk er det slet ikke usædvanligt eller særlig svært at finde en eremitkrebs i naturen. Vel er der uhyre mange sneglehuse på stranden og ude på vaden, og selve krebsen har jo som regel trukket sig tilbage i sin bolig, når vi kommer trampende. Altså kan der teoretisk set findes en snegl i hvilken som helst af de mange sneglehuse. Eremitkrebsens logerende, de såkaldte pindsvinepolypper, afslører imidlertid ofte krebsen. De små polypper lever i en tæt koloni, der farver krebsens sneglehus lyserødt og giver det et loddent udseende. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet

8 8 Men er altså særlig talrig i sandbunden ud for vadehavsøerne. Hvor den kommer fra, ved den amerikanske østkyst, fiskes og spises den i stor stil. Her i landet er der naturligvis ingen tradition for at gøre brug af den i køkkenet, men det kan såmænd godt lade sig gøre for menigmand at samle den. Omend man skal ud på det rette tidspunkt. Knivmuslingen lever nemlig nedgravet i sandbunden fra lige under lavvandslinjen og ned til ca. 10 meters dybde. Det vil sige, at man skal vælge en dag med meget lav vandstand, f.eks. under østenvindsperioder. Så bliver zonen, hvor muslingerne lever, tilgængelig i en times tid eller lidt mere. Selvom den amerikanske knivmusling i det sydlige Vadehav udgør en meget stor del af biomassen i sandet, udgør den tilsyneladende ikke nogen stor fare for de øvrige arter. Hvilket man ellers ofte ser, når fremmede arter spreder sig i naturen. Knivmuslingens nærmeste konkurrenter i Vadehavet lever nemlig inde på lavere vand, hvilket den lange amerikanske musling ikke er tilpasset. Til gengæld kan en tæt forekomst af knivmuslinger ændre bundforholdene og dermed indirekte få en vis betydning for det øvrige dyreliv på stedet. Knivmuslingerne spises i nogen grad af edderfugle og meget ofte af sølvmåger, der udnytter masseforekomsterne på stranden efter et blæsevejr. Knivmusling I store mængder. Man skal ikke gå i mange minutter langs Vadehavets strande, inden man støder på knivmuslingen. De lange, karakteristiske skaller skyller undertiden op ind i enorme antal, og man kan undre sig over, om der overhovedet er nogle levende muslinger tilbage derude i havet? Bunkerne på stranden kan være metertykke. Vadehavet er da også kendt for at huse de største bestande af knivmuslinger. I hvert fald af den art, som siden 1980 erne har bredt sig hastigt i de danske farvande, den amerikanske knivmusling. Den dukkede op første gang i Vadehavet ud for og findes i dag i hele landet. Foto: Kirsten Stidsholt

9 9,, og halvøen Skallingen er i dag alle bevoksede klit- og marskøer, men faktisk findes der fotos af Skallingen, fra dengang halvøen var en nøgen sandslette. Altså et højsand, der endnu ikke var bevokset. Her får man øjnene op for, at Vadehavets landskab er ekstremt dynamisk - at øer kommer og går som følge af strømforhold, aflejring, vejr og vind. Nogle højsande er isolerede og omgivet af vand, mens andre med tiden er vokset sammen med hinanden eller med de egentlige øer. F.eks. var Søren Jessen Sand tidligere et isoleret højsand nordvest for, adskilt af Hamborg Dyb. I dag er dybet sandet til, og Søren Jessens Sand udgør en naturlig forlængelse af s strand mod nordvest. Højsandene Hvor hav bliver til land. De danske vadehavsøer er alle skabt af havet, der til stadighed aflejrer sand langs den sydvestjyske kyst. Hvor der aflejres mest materiale, dannes med tiden revler, der måske vokser sammen til sandbanker, såkaldte højsande. Et højsand bliver normalt ikke overskyllet ved højvande, og der kan derfor opstå småklitter og måske endda plantevækst. Da havspejlet steg efter sidste istid, nåede havet langsomt frem til den nuværende kystlinje. Undervejs dannedes revler og højsande vinkelret på kysten. Det er disse højsande, vi i dag kender som egentlige øer. Foto: Marco Brodde

10 10 Gråsælerne var ellers indtil for få år siden ret sjældne. Hannerne kan veje op mod 300 kg. og skiller sig tydeligt ud fra spætsælerne alene ved deres størrelse. De spættede sæler ligger her hele året, men der er flest i sensommeren, hvor arten fælder pelsen og derfor søger på land i større flokke. Det er det samme, som gør sig gældende for gråsælerne i forårsmånederne. Man kan også sejle til Langjord, og det er tilladt at gå i land. Man bør dog holde behørig afstand til sælerne, og undgå at dyrene går i vandet. Når dyrene går i vandet, sparer de nemlig ikke den energi, som egentlig var formålet med at gå på land. Omkring Langjord ses ofte store flokke af strandskader og små kobbersnepper, ligesom sandløberen kan opleves især i maj/juni og august/september. Splitterne, dværgterne og havterne er også alle regelmæssige fugle ved Langjord. Breddegrad: , Længdegrad: Langjord Langjord er mest kendt for de store forekomster af sæler. Vandrer man ud over vaden fra Sønderho Strand på, kommer man ganske tæt på de hvilende sæler på Langjord. Kun en smal tidevandsrende adskiller os fra flokken, der kan tælle op mod 700 spættede sæler. Hvis man bliver på den anden side af renden og forholder sig roligt, kan man her få uforglemmelige oplevelser med de store dyr. I april og maj er der næsten med sikkerhed også gråsæler på sandbanken. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet

11 11 Her venter de så, hviler og sover til tidevandet igen begynder at trække sig tilbage. Keld Sand er den vigtigste højvandsrasteplads i hele det danske Vadehav. I september, når der er allerflest trækfugle i Vadehavet, kan Keld Sand samle op imod fugle ved højvande. Fuglene ses bedst med kikkert fra Børsen i Sønderho. Den bedste oplevelse får man, hvis man ankommer en times tid eller halvanden inden højvande. Så kan man se sværmene af fugle flytte sig ude over landskabet, i takt med at vandet stiger. Mange af fuglenes slår sig ned på de fjerne dele af Keld Sand, og står de først stille, kan de være forbløffende svære at opdage, selvom der er tusindvis af individer. Men en rovfugl får altid fuglene på vingerne, og det er her, den store oplevelse venter. Sværmene af flyvene fugle ligner mørke skyer, der konstant ændrer form ude i horisonten. Der er adgangsforbud på selve Keld Sand af hensyn til ynglende og rastende fugle. Men oplevelsen er under alle omstændigheder størst, når man placerer sig højere i landskabet på s sydspids med udsigt over det storslåede landskab. Breddegrad: , Længdegrad: Keld Sand Et mylder af fugle ved højvande. Det enorme Keld Sand strækker sig fra Sønderho ud mod øst, så langt øjet rækker. Keldsand er et delvist bevokset højsand. Banken har efterhånden faktisk mere karakter af en ung marskø med en flora lig østsiden af Skallingen og andre tidevandspåvirkede strandenge. Planterne koloniserede først Keld Sand i løbet af 70 erne, og man har her chancen for at følge den nøgne sandslettes udvikling frem mod grøn marsk. Keld Sand er især berømt for at huse tusindvis af vadefugle, der bruger det uforstyrrede landskab som højvandsrasteplads. Når vandet to gange i døgnet umuliggør fuglenes fødesøgning på vadefladerne, samler Keld Sand fugle fra et meget stort område. Foto: Marco Brodde

12 12 Men hele plateauet omkring de egentlige banker er relativ høj, og skylles først over i de sidste timer omkring højvande. På de højest beliggende sandbanker yngler en koloni af havterner. De søger helt herud, selvom det er risikabelt. En sommerstorm betyder, at æg eller unger skyller i havet. Men de tager chancen. Inde på er der nemlig for mange ræve. I 1600-tallet tegnede den danske kartograf Johannes Mejer et meget præcist kort over Vadehavet. Og tilmed endda et kort, der skulle vise Vadehavets landskab flere hundrede år tidligere. Johs. Mejer mente, at Vadehavets øer var rester af et eroderet landskab, og at man ville kunne finde spor af bebyggelser ude på vaderne. F.eks. placerede han en kirke ude på Peter Meyers Sand. I dag ved vi, at Johs. Mejers konklusion var forkert. I hvert fald hvad angår det danske Vadehav. Mens man i det nordtyske Vadehav finder flere øer, der tidligere hang sammen eller var større, har, og næppe nogensinde været større. De er yderst dynamiske, men udgør altså ikke resternes af et gammelt landskab. Kun Langli er faktisk spidsen af en tidligere halvø. Peter Meyers Sand Mellem to øer. Vi kan derfor med god ret skyde Mejers teori om en kirke mellem og ned. Noget andet er så om fundamentet af en forsvunden kirke ved Albue Bugt på måske en dag dukker op af klitten. Der er udbredt enighed om, at denne kirke faktisk har eksisteret. Breddegrad: , Længdegrad: Peter Meyer var angiveligt hollandsk sømand. Hans skib tog grunden mellem og for flere hundrede år siden. Således kom Peter Meyer til at lægge navn til højsandet på nordsiden af Knudedybet mellem de to øer. Sejlende fra og Sønderho lægger ofte vejen forbi, men ellers er her mennesketomt. Vinden hersker i dette landskab, hvor den store himmel for alvor dominerer. Man kan vandre til Peter Meyers Sand fra s sydspids, men det kræver at man ved, hvor man skal krydse tidevandsrenderne, der tidligere ledte skibstrafikken ind til Sønderho. Peter Meyers Sand består i virkeligheden af flere små sandbanker, der som små satellitter ligger spredt langs kanten til Knudedyb. Foto: Marco Brodde

13 13 Søren Jessens Sand Landskaber smelter sammen. Som beskrevet i det indledende afsnit om højsandene er Søren Jessens Sand i dag sammenhængende med. Fra Bad breder stranden sig ud mod nordvest, og sandet strækker sig så langt øjet rækker ud mod Grådyb og sydspidsen af Skallingen. I dag er det næsten umuligt at se sporene af tidevandsløbet mellem Bad og Søren Jessens Sand. Men det er ikke mere end en generation eller to siden, at man kunne sejle tæt forbi Bad indenom Søren Jessens Sand. Tidevandsløbet Hamborg Dyb ender i dag blindt og løber så at sige allerede ud i sandet et par kilometer nord for Bad. Der er adgang for gående hele året på Søren Jessens Sand. Motorkørsel er ikke er tilladt. Man kan cykle et stykke i nordlig retning langs klitfoden fra Bad. Men pga. sandflugt er det ikke muligt at cykle på de centrale dele af højsandet. Det er netop det ufremkommelige landskab, der gør Søren Jessens Sand til en stor naturoplevelse. I løbet af de sidste år er den landskabelige udvikling på Søren Jessens Sand gået rigtig stærk. Planterne og klitterne har fået fodfæste på den inderste del af højsandet, der ligger bedst beskyttet mod høj vandstand. Hvert år kan man følge forandringerne. De nye klitter bygger op om sommeren og fodres af tørt flyvesand fra de centrale dele af sandbanken. Om vinteren skal klitterne kunne stå imod storm og forhøjet vandstand, og det ser vitterligt ud som om, det er to skridt frem og et tilbage for klitterne. Hvilket faktisk er en rammende beskrivelse. Samlet set afleverer havet nemlig mere sand end det tager med sig fra dette sted. Så selvom klitterne eroderer kraftigt under en storm, har Søren Jessens Sand fået mere sand at leve af. Sandet skal blot tørre og fragtes ind mod klitterne. Det klarer vinden som bekendt. På Søren Jessens Sand kan man i sommerhalvåret opleve den truede dværgterne. Arten kendes på dens lidenhed og svirrende hurtige vingeslag. Dernæst på dens gule næb og hvide pande. Dværgternerne kan ses fiske i vandkanten langs stranden, men forsøger også nogle år at yngle på selve højsandet. Man er ikke i tvivl, hvis man kommer for tæt på den lille koloni. Fuglene gør alt hvad de kan for at skræmme fredsforstyrrere væk, og de kan være meget nærgående. Man bør i sådanne tilfælde gå hurtigt videre, og opleve fuglene på behørig afstand. Sikkerhed. Søren Jessens Sand bliver ikke overskyllet ved højvande. Ej heller bliver højsandet afsnøret af tidevandet, som det var tilfældet tidligere. Man behøver altså ikke være bange for tidevandet her. Blot skal man tage sig i agt for tåge og havgus, der især i forårs- og efterårsmånederne kan drille. Blæser det meget kraftigt fra vest, skal man dog holde øje med tidevandet. Når vinden presser vandet ind over Søren Jessens Sand, løber det ind ad den østlige ellers umiddelbart usynlige lavning langs det gamle Hamborg Dyb, og skyller området over fra indersiden. Breddegrad: , Længdegrad: Foto: Marco Brodde

14 14 Man bør som udgangspunkt huske, at Vadehavets landskab i sig selv er ekstremt dynamisk. At mennesket så har forsøgt at bekæmpe dynamikken til en vis grad er en anden sag. Men der er ikke noget unaturligt ved, at nogle øer og halvøer i Vadehavet bliver mindre, mens andre vokser. Blot små ændringer i vind- og strømforhold over tid kan få stor betydning for de landskabelige forhold. Lidt højtideligt kunne man sige, at det mest bevaringsværdige i Vadehavet er foranderligheden. Det er den, som gør naturen i Vadehavet til noget helt særligt. Skallingen har aldrig udgjort et stabilt landskab. Halvøen eller sandrevlen, der er dens grundlag, er vokset frem i løbet af Middelalderen. Først i løbet af 1600-tallet kunne man tale om en egentlig halvø, og først inden for de seneste 100 år har Skallingens plantedække udviklet sig. De store såkaldte havrendinger, der skabes under overskylning ved stormflod, er genstand for spændende videnskabelige undersøgelser. Få steder i landet har vi mulighed for at følge udviklingen i sådanne render, der dannes, når vandet bryder gennem klitten og fragter sandet ind i baglandet. Denne naturlige proces betyder, at klitten så at sige vandrer ind i landet. Hvis man giver klitten lov til det, vil landskabet blot vandre og ikke nødvendigvis skylle i havet. Skallingen Slår med halen. Der er offentlig adgang til Skallingen, der dog i de senere år har været delvis lukket pga. eftersøgning af miner fra 2. Verdenskrig. I skrivende stund nærmer oprydningen sig sin afslutning. Hunde er ikke tilladt på Skallingen af hensyn til fuglelivet. Skallingen er i øvrigt et af de første fredede landskaber i Danmark. Breddegrad: , Længdegrad: Skallingen er et af de mest dynamiske landskaber i Vadehavet. På godt og ondt, kan man sige. Stranden, klitterne og den brede marsk mod øst udvikler sig til stadighed. Det kan synes foruroligende, at stranden årligt rykker tilbage med flere meter i gennemsnit, og at klitter forsvinder i havet, når det stormer. På samme måde er halvøens sydspids rykket ca. to kilometer tilbage over en 20 årig periode. Jo, Skallingen slår med halen og har altid gjort det. Der er spekuleret meget i erosionens baggrunde. Hvor meget spiller det ind, at man konstant holder indsejlingen til Esjerg Havn ved lige ved at fjerne store mængder sand fra Skallingens nære farvand? Hvor meget betyder tidligere tiders forsøg på at bremse havets erosion? I dag ved man, at nogle former for kystbeskyttelse faktisk resulterer i øget erosion. Foto: John Frikke

15 15 Langli Det eneste hus på øen er et sommerhus bygget i 1940 erene. Men i slutningen af 1800-tallet levede flere familier på Langli af fiskeri, jagt og landbrug. Fundamentet af bl.a. den lille skole ses stadig. Langli og dens omgivelser er udpeget som såkaldt videnskabeligt referenceområde. For at kunne sige noget om menneskets påvirkninger af Vadehavets økosystemer, er det nødvendigt med et område, hvor den menneskelige påvirkning er minimal. De jordrugende fuglearter som vadefugle, måger og terne kviterer for den fred og ro vi giver dem på Langli. Øen er det absolut vigtigste yngleområde i det danske Vadehav. Også plantevæksten er turen til Langli værd. I de åbne måneder blomstrer hindebæger - eller Langli-lyng, som den lokalt kaldes. Hindebæger flankeres af et gråt bånd af strandmalurt, der dufter kraftigt og kan anvendes som en klassisk snapse-urt. Langlis landskabelige udvikling er betinget af et kompliceret samspil med de omkringliggende landskabselementer. Ingen andre steder i Vadehavet har man i så mange år fulgt den dynamiske udvikling i Vadehavets landskab som her. Halvøen Skallingen voksede i århundrederne efter stormfloden i 1634 frem på Langlis vestside og giver så at sige øen læ. På godt og ondt. I takt med at Skallingen voksede frem på vestsiden, modtog Langli ikke de sandmængder fra havet, som var forudsætning for øens vækst. Derfor er øen da også blevet væsentlig mindre gennem årene, og erosionen ses stadig. Få steder i det danske Vadehav er landskabet så dynamisk. Strøm og vind bygger op og river ned. Paradoksalt nok er det denne foranderlighed, vadehavslandene har besluttet at bevare og underbygge. Bl.a. via etableringen af nationalparker. Breddegrad: , Længdegrad: Der hviler en særlig stemning over øen Langli i Ho Bugt. Afstanden til Hjerting og det glade strandliv, der her udfolder sig, er ikke stor. Alligevel er Langli isoleret og øde takket være øens status som reservat med særlige adgangsregler. Langli udgjorde indtil 1634 spidsen af en smal halvø, som havet gennembrød under en af de mest dramatiske stormfloder i områdets historie. I dag vandrer man over havbunden til øen fra Nyeng, tæt ved Ho. Det var herfra, landtangen i sin tid strakte sig ud i sydøstlig retning og dannede datidens Ho Bugt. To måneder om året, efter fuglenes yngletid, er adgang til øen tilladt. Mellem 15. juli og 15. september besøges Langli af mange interesserede gæster, der kommer til øen enten med egen båd eller via ebbevejen. Foto: Marco Brodde

16 16 Strandenge i Vadehavet Skallingens østkyst. Det er samtidig en af de mest undersøgte. På Langli findes nedenfor øens klitter, også striber med strandeng. En landskabstype der minder meget om Grønningen på s nordlige del. På s sydspids finder vi strandengen med det mest besynderlige navn, Hønen. Engen er ikke stor, men meget interessant. har ligeledes Strandenge mod både nord og syd. På sydspidsen finder vi Stormengene i umiddelbar nærhed af Havneby. På den nordlige og centrale del af øen findes flere større og mindre strandengspartier. Flere steder udvikler strandengen sig ud over sandfladerne, på de højst liggende dele af stranden. På er strandengene foran digerne meget værdifulde. Næsten omkring hele øen kan strandengsdannelse ses. Langs fastlandkysten finder man strandenge nedenfor digerne. Især ved Råhede Vade, Sneum Sluse og ved de øvrige åers udløb, har strandengene en karakter, der er særlig spændende. Forlandet spiller en stor rolle for digesikkerheden. Derfor har den naturlige dynamik ikke frit spil på disse strandenge langs digerne. Men visse steder kan man alligevel iagttage de naturlige processer og det dyreog planteliv, der knytter sig til strandengen. En strandengs naturkvalitet afhænger af flere ting. Artdiversiteten sikres bedst, når engen har sin naturlige fugtighed og ikke drænes. Gødskning af engen favoriserer enkelte græsser, og resulterer derfor i færre arter, og det siger sig selv at sprøjtegifte heller ikke er af det gode. Derfor laves der ofte, der hvor engen indgår i et landbrug, aftaler mellem myndighederne og lodsejeren om driften. Strandengen har ofte godt af at blive afgræsset i et vist omfang. Ellers udvikler den sig typisk til rørsump eller pilekrat. Hvilket måske nok er mere naturligt, men som ikke resulterer i flere arter. Strandenge hører til blandt de mest værdifulde naturtyper i Danmark. I århundreder har strandengen været et typisk indslag langs de danske kyster, hvilket guldalderens malere da også havde et æstetisk øje for i sidste halvdel af 1800-tallet. I dag har strandengene mange steder ændret karakter som følge af moderne landbrugsdrift, byggeri eller tilgroning. De tilbageværende og genskabte strandenge indeholder derfor vigtige arter af dyr og planter, som vi kan betragte som typisk danske. I Vadehavet er der derfor også stor fokus på strandengene, som vi finder både på øerne og på forlandet langs digerne på fastlandet. Hvor finder jeg strandengene i Vadehavet? En af de mest vidtstrakte strandengsområder i Vadehavet finder vi på Foto: Marco Brodde

17 17 Og selvom klitterne på sydspidsen eroderer stadig mere, er der ikke noget sted i Vadehavet, som modtager mere sand fra havet. På tidligere kort kaldes sydspidsen for Krogsand. Odden havde form som en krog. Man kaldte angiveligt også stedet for Hjørnet. Det skulle være en forvanskning af ordet hjørne til høne, der har givet sydspidsen sit nuværende navn, men vi ved det ikke med sikkerhed. På Hønens strandeng og langs klitterne finder vi mange af de karakteristiske planter i Vadehavet. På meget lidt plads ser man nemlig hele rækken af plantesamfund, lige fra de tørketålende til de salttålende arter. Græssende højlandskvæg friholder engen for tagrør, der ellers ville udkonkurrere mange af de lave arter. Står man tidligt op, kan man i september-oktober opleve et stort fugletræk over Hønen. Finker, drosler, svaler og vipstjerter trækker ud over havet fra sydspidsen. På dage med svag vind, gerne fra øst eller syd, trækker tusinder og atter tusinder af fugle ud på et par timer. Begyndende fra solopgang. Senere på dagen ser man intet. Fugletræk er for de morgenfriske. Til gengæld får man en meget smuk solopgang. Breddegrad: , Længdegrad: Hønen s foranderlige sydspids. s sydspids er under evig forandring. Vind, tilsanding og stormfloder flytter konstant rundt på landskabet, der faktisk først blev dannet for et par hundreder år siden. Hvor der i dag findes en lav klitrække og en grøn strandeng, var der tidligere vand. Aflejringen af sand fra havet dannede langsomt en odde, der gav lidt læ og skabte en lille bugt ind mod Sønderho. Lævirkningen fremmede aflejringen af mere sand på indersiden af odden, og planterne bredte sig ud over det nye land. Det er den proces, der i dag fortsætter, og som løbende har skubbet den naturlige sejlrende til Sønderho længere mod øst. Foto: Marco Brodde

18 18 Når stormfloden presser vand ind over engen, handler det om at hænge i. Derfor har annelgræsset lange udløbere, der kryber hen over sandet eller marsken. Med korte mellemrum slår udløberne rod, hvilket gør arten i stand til at holde fast på bunden. Selv når græssende dyr tramper engen op i små tuer og egentlig ødelægger græstæppet, skyder de enkelte fritliggende dele af græsset igen. Plantedækket fremmes dermed faktisk af slitagen. Tæppet af strand-annelgræs er meget tæt, hvilket fremmer aflejringen af sand og slik ved oversvømmelse. Det tætte virvar af blade og skud holder meget af materialet fra havet tilbage som en si. Strand-annelgræs Græs er tilpasset et voksested med en relativ høj grad af slid. Det er som bekendt ikke tilfældigt, at fodboldbaner er beklædt med græs. Græsser dør ikke af at blive trådt på, bidt ned eller slået. Vi ved det godt, men det er nok de færreste der tænker over, hvor specialiserede græsserne er. På strandengene i Vadehavet domminerer ofte strand-annelgræs. Den er endnu bedre tilpasset et uroligt miljø. Foto: Marco Brodde

19 19 Yderst finder vi kvelleren, der er en kendt spiselig plante, god til både fisk og fjerkræ. Men kvelleren har selskab af og møder konkurrence fra en fremmed art. Vadegræs eller spartina, som arten ofte kaldes efter dens latinske betegnelse, hører ikke hjemme i Vadehavet. Oprindeligt er den hjemmehørende i Amerika, men er via England indført til det nordlige danske Vadehav i 1930 erne. Fordi den ligesom kvelleren er i stand til at vokse i tidevandszonen, hvor den koloniserer vaden og kan bruges i menneskets bestræbelser på at indvinde mere land. Spartina er, ligesom kveller, tilpasset livet i overgangszonen mellem land og hav, og spreder sig derfor hele tiden til steder, hvor der ikke er andre konkurrerende arter. Så i dag står kveller og spartina ofte side om side. Spartina er en såkaldt invasiv art. Den er godt nok smuk, især hen på sensommeren og efteråret, hvor planten farver store arealer i lysende grønne neonfarver. Især på dage med en mørk tordenhimmel som baggrund, lyser græsset op og giver en dramatisk kontrast til det truende mørke bagtæppe. Vadegræs Farver landskabet i neon. Efterhånden er der ikke mange, der har oplevet Vadehavet uden. Men spartina skaber problemer. Studier viser, at insektlivet og artsrigsommen blandt smådyrene er tydeligt reduceret i områder dækket af spartina. Altså ved sammenligning med lignende områder, dækket af den hjemmehørende kveller. Dette har betydning for både yngle- og rastefugle, der søger føde i denne zone. Studierne viser også at man visse steder kan bekæmpe spartina, men at det er svært. I Vadehavet er det praktisk talt umuligt, da arealerne er meget store. Men eksemplet viser, at vi skal overveje konsekvenserne, hvis vi indfører fremmede arter af dyr og planter i landskabet. Overgangen mellem land og hav fremstår ofte vild og ustyrlig. Den konstante dynamik, der er resultatet af vandets evige opbygning eller nedbrydning gør, at stranden eller marskkanten virker som en uberørt naturtype. Her får naturens kræfter i ret høj grad lov til at udfolde sig, og flere forskellige nicher for dyr og planter mødes. Når det er bedst, opstår en mosaikstruktur med en stor artsrigdom. Men kigger vi nærmere på plantelivet, viser det sig at vi mennesker alligevel har haft en finger med i spillet. En såkaldt invasiv art giver problemer. Bevæger man sig fra stranden eller strandengen ud mod højvandslinjen, passerer man en hel stribe af plantesamfund. Arternes evne til at tåle saltvand er afgørende for, hvor højt i terrænet de står. Foto: Marco Brodde

20 20 Ligeså sigende er navnet fattigmandsasparges, der henviser til den aspargeslignende form. Kvelleren kan da også spises, både friske som tilbehør til fisk eller fjerkræ, eller bruges til pesto eller som en form for salt. Plukker man rigeligt, kan man hakke planterne så fint som muligt og brede dem ud på en bageplade. De skal så bages i ca. halvanden time. Kvellersalt kan bruges som en spændende erstatning for almindeligt salt. Skal kvelleren bruges fersk er det bedst at plukke den ung. Altså i juni. Sidst på sæsonen indeholder de en noget sej streng. Når kvelleren visner farves den vinrød. Mange steder i Vadehavet ses derfor dybrøde kvellertæpper allerede fra starten af september, og i hvert fald i oktober. Kveller En krydderurt på vaden. Kvelleren er den modigste plante i Vadehavet. Den rykker helt derud, hvor den bliver oversvømmet af saltvand ved højvande. Ganske enkelt fordi de kan, for herude har den pladsen næsten for sig selv. Den er en såkaldt pionerplante. Kvelleren dør efter en enkelt sæson, men så har den populært sagt sat de frø den skal. Derved breder kvelleren sig langs kysten, og er medvirkende til at tilbageholde sand og materiale fra havet, således at andre plantearter kan følge i kvellerens fodspor. Derved grønnes vaden og landet vokser. Salturt er et andet godt navn for kvelleren. Foto: Marco Brodde

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

4. Øen Langli ud for Esbjerg. Der er en klit, resten. 5. Badestranden uden for klitbæltet. Der er P- pladser til badegæsterne på Skallingen.

4. Øen Langli ud for Esbjerg. Der er en klit, resten. 5. Badestranden uden for klitbæltet. Der er P- pladser til badegæsterne på Skallingen. 9. Vadehavet 1 2 1. Røde tal: Figurnumre. B: Botaniske lokaliteter. T: Trækfugle. Y: Ynglefugle. Vadehavscentret ved Manø. Esbjerg: Fiskerimuseet med Saltvandsakvariet. se side 193. Nat.park side 197.

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Strandtudsen i Vadehavsområdet

Strandtudsen i Vadehavsområdet Strandtudsen i Vadehavsområdet - hvordan har den det? Vadehavsforskning 2015 Syddansk Universitet 15. april 2015 John Frikke Nationalpark Vadehavet Strandtudsen hvad er nu det? Strandtudsen hvad er nu

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier MANDØ rundt på cykel Vestervej Følg ruten og oplev hele MANDØ Klitvej Mandø Mølle Nytoftevej Mandø Byvej Østre Toftevej Nedenom Nørrevej Mandøhuset Tager I cyklen

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Velkommen til Ballumhus!

Velkommen til Ballumhus! Hotel Ballumhus Velkommen til Ballumhus! Introduktion Hotel Ballumhus ligger klods op ad Nationalpark Vadehavet, og I bor således lige i nærjeden af fantastiske naturoplevelser - det er bare med at udforske

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Livø tur Video. Grafisk & Foto

Livø tur Video. Grafisk & Foto Livø tur 2017 Video Grafisk & Foto Smukt syn og et glimt af Livøs havn. Den store flotte sol, stråler ned på den smukke sø. Den søde grå kat står og kigger på den smukke danske natur. En flot konstruktion

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Sort Sol med Nolde museet og Mandø Sort Sol med Nolde museet og Mandø Lørdag d. 27. september til søndag d. 28. september Rejseleder: Jan Hjort Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort Sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Kender du naturen i Halsnæs?

Kender du naturen i Halsnæs? Kender du naturen i Halsnæs? Natur og Udvikling Hvor lever rørhøgen? Rørhøgen hører til i det åbne land, hvor den yngler i rørskove. Rørhøge kan slå sig ned i alle typer af vådområder med en veludviklet

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles) Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter alle vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol. Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op

Læs mere

NATURLIGHEDER TAGE STØRUP & PETER LUNDBERG 28. MARTS - 29. APRIL 2009 SILKEBORG KUNSTNERHUS. Nygade 24, 8600 Silkeborg

NATURLIGHEDER TAGE STØRUP & PETER LUNDBERG 28. MARTS - 29. APRIL 2009 SILKEBORG KUNSTNERHUS. Nygade 24, 8600 Silkeborg NATURLIGHEDER TAGE STØRUP & PETER LUNDBERG 28. MARTS - 29. APRIL 2009 SILKEBORG KUNSTNERHUS Nygade 24, 8600 Silkeborg naturligheder der er natur lighed ulig nat erna ertur erturnat der hed ertan turlihed

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Havfruernes verden - En sanserejse Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter guide

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere