En praktisk orientering i musikvidenskaben i et faghistorisk og videnskabsteoretisk lys.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En praktisk orientering i musikvidenskaben i et faghistorisk og videnskabsteoretisk lys."

Transkript

1 STEEN KAARGAARD NIELSEN OG MADS KROGH At musikere En praktisk orientering i musikvidenskaben i et faghistorisk og videnskabsteoretisk lys. En spinkel pige ser op, knuger guitaren og fortsætter sin sang. Intimt, trods det fyldte telt, hvor tusindvis af festivalgæster står med hænderne i vejret. Forenet, som i én blidt vejende bevægelse af arme og musik. I et lyskryds holder en cyklist. Et potent beat dunker i ørene, mens anklen banker mod cyklens ene pedal. Heldigvis skifter lyset. Der må ikke fotograferes. Ellers afbrydes koncerten. Publikum tier, sidder stille og gør sig umage indtil pianisten vender sig, bukker og går ud. Bror og søster sidder i sofaen, synger og tjekker, om ipaden var slået rigtigt til. Lytter til de løsrevne stemmer og håber, at mor snart kommer for at høre. Et torturoffer skriger ad Barney the Purple Dinosaur, idet nummeret starter forfra, alt for kraftigt igen og igen. På omtrent denne måde indleder den new zealandske musikforsker Christopher Small sin bog Musicking fra 1998, med en opremsning af situationer fra det nære, ordinært hverdagslige til det kollektive og ekstraordinære. Situationer, hvor der handles med musik, hvor musik angår menneskers gøremål, hvor musik er noget nogen gør. Small betegner som det fremgår af bogens titel denne gøren med begrebet musicking, der præsenteres i sammenhæng med en kritik af det musikalske værkbegreb, som ifølge Small historisk har været intimt forbundet med en reificering af musik. Det vil sige en tingsliggørelse eller objektivering, hvor netop musik eller musikken tilkendes en ontologisk eller fænomenal selvberoenhed. I modsætning hertil konstaterer Small: There is no such thing as music. Music is not a thing at all but an activity, something that people do. The apparent thing music is a figment, an abstraction of the action, whose reality vanishes as soon as we examine it at all closely. 1 Med musikkens reificering som selvsagt bekræftes, hver gang nogen skriver musikken er fulgt en række problemer for den musikforskning, som i øvrigt bærer en del 1 Christopher Small, Musicking (London: Wesleyan University Press), 2. DANISH MUSICOLOGY ONLINE SPECIAL EDITION, 2014 ISSN X

2 6 Steen Kaargaard Nielsen og Mads Krogh af ansvaret for reificeringen. 2 Man har ifølge Small 3 spurgt til, hvad musik betyder og den rolle musik spiller i menneskers liv, men uden at finde tilstrækkelige svar og uden at erkende, at denne spørgen reproducerede en misforståelse (jf. citatet). Smalls enkle modtræk er, som anført, lanceringen af et verbum, dvs. et begreb for musik, som noget nogen gør, musicking eller på dansk, musikeren. Hermed forsvinder ikke det klingende fænomen, de partiturer eller fonogrammer, som ofte udpeges, når musik skal udpeges empirisk. Ej heller forsvinder det musikalske værkbegreb (som fx kulturel forestilling eller som ideal hos bestemte komponister), ligesom selve substantivet, begrebet om musik består. Nej, pointen med Smalls begreb om musikeren er ikke at eliminere disse fænomener, men nærmere at flytte fokus væk fra musik (i dens reificerede former) og over på alt det, nogen (og noget) gør, for at der kan være musik. Musik bliver med andre ord et fænomen, som altid må begribes i de mange situationer, hvor der musikeres. Smalls begreb optræder hyppigt, ikke mindst i den såkaldte cultural musicology 4 hvad man på dansk kan omtale som musikkulturstudier men også bredere i tidens musik forskning. 5 Vi betragter begrebet som symptom på en udvikling, som tegner en væsentlig og markant tendens i de seneste årtiers musikforskning. En udvikling, hvor forestillingen om musikeren, eller hvad man bredere kan tale om som en forståelse af musik som praksis, har stået centralt. Det er denne artikels formål at tegne et rids af denne udvikling musikfagligt såvel som i et bredere videnskabsteoretisk lys, idet vi samtidig søger at udpege nogle af de tematikker, som har været fremherskende, og problemstillinger, som bliver presserende i sammenhæng med forståelsen af musik som praksis. Musikforskningens kulturelle vending og praksisorientering Orienteringen mod musik som praksis er inden for musikforskningen for en stor dels vedkommende udsprunget og båret af en mere overordnet fagudvikling, som allerede begyndte at manifestere sig i 1970 erne i kraft af en række beslægtede, fagkritiske nybrud, men som først i løbet af 1980 erne antog konturerne af en mere gennemgribende udfordring, nemlig den såkaldte kulturelle vending. I indledningen til anden udgave af antologien The Cultural Study of Music A Critical Introduction fra reflekterer Richard Middleton over modtagelsen og forståelsen af disse nybrud inden for musikforskningen: In the 1980s and 1990s, the cultural turn in music studies was presented as a radical shift and widely received as such. Now, it is commonly suggested, its lessons have been absorbed. Cultural musicology is mainstream. Job done. 7 2 Musikforskningen er dog langt fra ene om dette ansvar. Man kunne fx nævne den kommercielle musik industri samt den juridiske varetagelse af ophavsret som sammenhænge, hvor reificeringen tilsvarende er etableret og opretholdt. 3 Ibid. 4 Richard Middleton, Introduction, i The Cultural Study of Music A Critical Introduction, 2. udg., red. Martin Clayton, Trevor Herbert og Richard Middleton (New York: Routledge, 2012), 2. 5 Om end forfatterne til nærværende tekst har deres ståsted i musikkulturforskningen, er det således tvivlsomt, om alle forfatterne til særnummerets artikler ville acceptere en sådan rubricering. 6 Middleton, Introduction, Ibid., 2.

3 At musikere 7 Denne forståelse af, at musikkulturstudier i kraft af deres udbredelse i dag er blevet en faglig selvfølgelighed, hvis fagudviklingsfordringer er realiseret og indoptaget i musikforskningen generelt, deles ikke af Middleton. I hans optik har, hvad man måske kunne kalde en paradigmatisk (ontologisk, epistemologisk og metodologisk) integration af en kulturorienteret optik, endnu ikke fundet sted: If the cultual approach in music studies has become routine, or if it represents little more than a return, after the neo-positivist hegemony of mid-twentiethcentury musicology, to an earlier norm [...] than it seems strange that the resettlement of the field and its subdisciplines, commonly associated with the period from the 1990s on, has not been more straightforward and is patently incomplete. 8 I et historisk tilbageblik opruller Middleton så de i hans primært anglo-amerikanske optik fire grene inden for kulturorienterede musikstudier, der tilsammen og på forskellig vis har bidraget til denne kulturelle vending, men hvis faglige potentiale endnu savner en reel integration i en musikvidenskabelig selvforståelse: 1. Musiketnologisk forskning i kølvandet på Alan P. Merriams The Anthropology of Music fra 1964, hvor fordringen om studiet af musik i (og senere: som) kultur bl.a. affødte en styrkelse af antropologisk metodik, fx i form af feltstudier. Senere har musiketnologien også gjort Vestens egen musikkultur til genstand for antropologiske studier, jf. fx Georgina Borns analyse af kulturen i den franske kompositionsmusikinstitution IRCAM. 9 Blandt centrale repræsentanter kan nævnes Charles Keil, Steven Feld, John Blacking, Martin Stokes, Ruth Finnegan, Bruno Nettl og Philip V. Bohlman Kultursociologiske studier og teoretiseringer med musik som omdrejningspunkt. Her udgør Theodor Adorno, repræsentant for Frankfurterskolens kritiske teori, en central og meget omdiskuteret faderfigur. 11 Siden er fulgt en række væsentlige bidrag fra bl.a. John Shepherd, Antoine Hennion, Tia DeNora, Peter J. Martin 8 Ibid. 9 Georgina Born, Rationalizing Culture: IRCAM, Boulez, and the institutionalization of the musical avantgarde (Berkeley: University of California Press, 1995). 10 Se fx følgende publikationer: Charles Keil, Urban Blues (Chicago: Chicago University Press, 1966); Charles Keil og Steven Feld, Music Grooves (Chicago: Chicago University Press, 1994); Steven Feld, Sound and sentiment: Birds, Weeping, Poetics, and Song in Kaluli Expression (Philadelphia: Philadelphia University Press, 1982); John Blacking, How Musical Is Man? (Seattle: University of Washington Press, 1973); Martin Stokes, The Republic of Love: Cultural Intimacy in Turkish Popular Music (Chicago: Chicago University Press, 2010); Ruth Finnegan, The Hidden Musicians (Cambridge: Cambridge University Press, 1989); Bruno Nettl, Heartland Excursions: Ethnomusicological Reflections on Schools of Music (Urbana: University of Illinois Press, 1995); Philip V. Bohlman, Jewish Music and Modernity (Oxford: Oxford University Press, 2008); og antologien My Music: Explorations of Music in Daily Life, red. Susan D. Crafts et al. (Hanover: University Press of New England, 1993). 11 To centrale titler udgøres af: Theodor W. Adorno, Philosophie der neuen Musik (Tübingen: Mohr Siebeck, 1949), dansk udgave Den ny musiks filosofi (København: Tiderne Skifter, 1983); og Einleitung in die Musi cso ziologie: Zwölf theoretische Vorlesungen (Frankfurt am Main: Rowohlt, 1969).

4 8 Steen Kaargaard Nielsen og Mads Krogh og David Hesmondhalgh. 12 John Shepherd karakteriserer musiksociologien som et både diffust og fragmenteret felt, men opstiller ikke desto mindre fire centrale temaer i moderne musiksociologi: Den sociale konstituering af musikalsk betydning; musik som social aktivitet og samhandlen; musik som medium for social identitet; og den kommercielle og industrielle rammesætning af musikproduktion og (for)brug Populærmusikstudier, som primært med fokus på rock og pop siden 1950 erne udgør en stadig mere uddifferentieret forskningstradition, bl.a. med rod i 1970 ernes britiske Cultural Studies-tradition (den såkaldte Birmingham-skole, specielt Dick Hebdige 14 ). Der er her tale om et vist overlap med ovenstående kultursociologiske kategori, men feltet er meget sammensat og rummer fx også mere tekst-orienterede (fx Allan F. Moore 15 ), semiotikteoretiske (fx Philip Tagg 16 ) og medieteoretiske (fx Sarah Thornton 17 ) repræsentanter. Centrale repræsentanter udgøres i øvrigt af bl.a. Richard Middleton, Simon Frith, Keith Negus, Peter Wicke og Sara Cohen Den såkaldte New Musicology, hvis oprindelse oftest forbindes med Joseph Kermans appel om en hermeneutisk reflekteret og kritisk tilgang i musikforskningen som modvægt til en fremherskende positivistisk tilgang, fremsat i bogen Contemplating Music: Challenges to Musicology fra New Musicology (i Storbritannien typisk omtalt som Critical Musicology) er at betragte som en paraplybetegnelse for en lang række meget forskelligartede musikstudier, der har fordringen om studiet af musik-i-kontekst som fællesnævner, herunder køns- og seksualitetsstudier (bl.a. Susan McClary og Philip Brett 19 ). New Musicology har ikke mindst 12 John Shepherd, Music as Social Text (Cambridge: Polity Press, 1991); Antoine Hennion, La Passion musicale, rev. udg. (Paris: Editions Métailié, 2007); Tia DeNora, Music in Every Day Life (Cambridge: Cambridge University Press, 2000); Tia DeNora, After Adorno: Rethinking Music Sociology (Cambridge: Cambridge University Press, 2003); Peter J. Martin, Sounds and Society: Themes in the Sociology of Music (Manchester University Press, 1995); og David Hesmondhalgh, Why Music Matters (Chichester: Wiley Blackwell, 2013). 13 John Shepherd, Sociology of Music, Oxford Music Online. ez.statsbiblioteket.dk:2048/subscriber/article/grove/music/26085?q=sociology+of+music&search=qu ick&pos=2&_start=1#firsthit, tilgået Fx Dick Hebdige, Subculture. The Meaning of Style (London: Methuen, 1979); dansk udgave Subkultur og stil (Århus: Sjakalen, 1983). 15 Bl.a. Allan F. Moore, Song Means: Analysing and Interpreting Recorded Popular Song (Farnham: Ashgate, 2012). 16 Philip Tagg, Music s Meanings. A Modern Musicology for Non-Musos (New York: The Mass Media Music Scholars Press, 2012). 17 Sarah Thornton, Club Cultures: Music, Media and Subcultural Capital (Cambridge: Polity Press, 1995). 18 Richard Middleton, Studying Popular Music (Buckingham: Open University Press, 1990); Simon Frith, Performing Rites: On the Value of Popular Music (Oxford: Oxford University Press, 1998); Keith Negus, Popular Music in Theory: An Introduction (Cambridge: Polity Press, 1996); Peter Wicke, Rockmusik: Zur Ästhetik und Soziologie eines Massenmediums (Leipzig: Verlag Philipp Reclam, 1987); og Sara Cohen, Rock Culture in Liverpool. Popular Music in the Making (Oxford: Oxford University Press, 1991). 19 Se fx Susan McClary, Feminine Endings (Minneapolis: University of Minnesota Press, 1991); og antologien Queering the Pitch: The New Gay and Lesbian Musicology, red. Philip Brett et al. (London: Routledge, 1994).

5 At musikere 9 bidraget til en radikal verdsliggørelse af forskning i vestlig kompositionsmusiktradition, som indtil da i en autonomiæstetisk dyrkelse har udgjort en central og ubesmittet musikvidenskabelig kanon. Blandt dens centrale repræsentanter er Gary Tomlinson, Lawrence Kramer, Richard Leppert og Leo Treitler. 20 Kategoriseringen i denne oplistning skal tages med en udtalt grad af forbehold, da der her er tale om et samvirkende netværk af forskningsaktiviteter, ofte på kryds og tværs af de indikerede separat institutionaliserede skoler. Georgina Born giver i 2010 sin egen udlægning af den særlige dynamiske konstellation og samvirken af diverse forskningsaktiviteter, der gjorde 1990 erne til et afgørende årti i vestlig musikvidenskabs udvikling: If changes were happening in the early 1990s, then, and depending upon one s perspective, they were fed by a pincer movement in which the impact of humanistic feminist and critical theory in musicology was being matched by that of the emergent field of popular music studies, which, influenced in turn by British cultural studies and its sociological orientation, was from the outset permeated by a range of post-marxist problematics, including, centrally, the politics of race and class. 21 Disse kultur-kontekstualiserende musikforskningsaktiviteter har ikke blot radikalt reformuleret og udvidet det musikvidenskabelige genstandsfelt og de typer af problemstillinger og tematikker, som er akademisk legitime og relevante, men også generelt inviteret til og gennemført grundlæggende diskussioner om den traditionelle musikvidenskabs egen ideologiske karakter og fundament, som udtrykt i fx metodisk indbyggede og lidet reflekterede værdinormer og dogmer. 22 Robert Fink betragter denne faginterne udvikling som den såkaldte traditionelle musikvidenskabs ideologiske kollaps, en direkte konsekvens af den klassiske musik-kanons tab af kulturel autoritet i en post-klassisk æra. 23 Men til trods for at der således gøres fælles front mod den traditionelle musikvidenskabs konceptuelle afgrænsninger, fremhæver Georgina Born to sådanne, som fortsat må siges at være i spil: The first boundary concerns what music is: it rests on the ontological assumption that music s core being has nothing to do with the social (a conceptual equation in which the cultural is often seen as a mediating or even substitute term 20 Gary Tomlinson, Music and Historical Critique: Selected Essays (Farnham: Ashgate, 2007); Lawrence Kramer, Music as Cultural Practice (Berkeley: University of California Press, 1993); Richard Leppert, Music and Image: Domesticity, Ideology and Socio-Cultural Formation in Eighteenth-Century England (Cambridge: Cambridge University Press, 1988); og Leo Treitler, Music and the Historical Imagination (Cambridge, MA: Harvard University Press, 1989). 21 Georgina Born, For a Relational Musicology: Music and Interdisciplinarity, Beyond the Practice Turn, Journal of the Royal Musical Association 2 (2010): En central tekstantologi udgøres her af Rethinking Music fra 1999 redigeret af Nicholas Cook og Mark Everist (Oxford: Oxford University Press). 23 Robert Fink, Elvis Everywhere: Musicology and Popular Music Studies at the Twilight of the Canon, i Rock Over the Edge. Transformations in Popular Music Culture, red. Roger Beebe, Denise Fulbrook og Ben Saunders (Durham: Duke University Press, 2002),

6 10 Steen Kaargaard Nielsen og Mads Krogh for the social). According to this conceptual dualism, the social is extraneous to music, and equivalent to context, such that the appropriate focus in music scholarship is self-evidently on the music itself. The second boundary concerns what counts as music to be studied: at issue here is musicology s preoccupation with the bounded, internal, immanent development of the lineages of Western art music, rather than their complex interrelation and imbrication with contiguous musical systems existing in the same or proximate physical, geographical, historical or social space. 24 Mens konceptualiseringen af det musikvidenskabelige genstandsfelt indiskutabelt er blevet mere inkluderende, lever forestillingen om vestlig kompositionsmusiks fortsatte naturlige og nødvendige privilegering, fx som garant for den fortsatte relevans af en uundværlig værkæstetisk og kunstteoretisk fagdiskurs, i bedste velgående. Men den måske største udfordring ligger i en forpligtende ontologisk diskussion om, hvad vi betragter som musik. 25 Her har kultur-kontekstualiserende musikforskning netop udfordret den allerede omtalte reificering af det musikalske fænomen, fx som kunstværk eller partitur, en forståelse som fortsat indtager en central placering i musikvidenskabelig tænkning. Med den akademiske kulturalisering af det musikalske genstandsfelt er det musikerende menneske blevet et helt centralt omdrejningspunkt. Og idet musik således er blevet et fænomen, der gøres, skabes, bruges, føles, fornemmes, danses, betydes, omtales, værdisættes, reificeres etc. i specifikke socio-kulturelle situationer af enkelt-aktører eller grupper af aktører og typisk i samspil med diverse teknologier (fx instrumenter, afspilnings- og fremvisningsudstyr) og under specifikke økonomiske, politiske, etc. omstændigheder, er netop den ontologiske forståelse af musik-som-praksis blevet en uomgængelig implikation, der radikalt rekonceptualiserer musikvidenskabens objekt. Med denne forsknings fremherskende abonnement på et antropologisk kulturbegreb (kort sagt, kultur som livsform) 26 bliver Stuart Halls forestilling om kultur som en konstellation af samtlige sociale praksis 27 en oplagt metafor, der i direkte modsætning til forestillingen om musikken som autonomt fænomen, konfigurerer genstandsfeltet som dynamiske, processuelle verdener befolket af musikerende mennesker og musikalske begivenheder. Forestillingen om musikken antager i denne optik netop karakter af en specifik kulturhistorisk forestilling, som fortsat er fremherskende i vestlig musikkultur og af stor betydning for, hvordan mange typer af musik praktiseres. Men i stedet for at abonnere på en sådan ontologisk forestilling, bliver det her musikforskningens opgave at undersøge, hvordan en sådan forestilling opretholdes i kraft af konventionaliserede musikalske aktiviteter, der er stabiliseret og naturaliseret som ofte meget komplekse, 24 Born, For a Relational Musicology, For et tiltrængt og frisættende bidrag til denne diskussion, se: Philip V. Bohlman, Ontologies of Music, i Rethinking Music, red. Nicholas Cook og Mark Everist (Oxford: Oxford University Press, 1999), For en diskussion af kulturbegrebet historiske sammensathed, se Middleton, Introduction, 5-10; eller på dansk Anne Scott Sørensen, Ole Matin Høystad, Erling Bjurström og Halvard Vike, Nye Kultur studier teorier og metoder (København: Tiderne Skifter, 2010), Middleton, Introduction, 7-8.

7 At musikere 11 kollektive musikalske praksis, jf. fx den beskrivelse Small giver i Musicking af en symfoniorkester-koncert som en musikalsk begivenhed sammensat af en selvfølgelig myriade af samvirkende musik-aktiviteter. Eller som Nicholas Cook har udtrykt det i et forsøg på netop at installere den troldsplint i vores øje, der synliggør musik som praksis: Music is a very small word to encompass something that takes as many forms as there are cultural or subcultural identities. And like all small words, it brings a danger with it. When we speak of music, we are easily led to believe that there is something that corresponds to that word something out there, so to speak, just waiting for us to give it a name. But when we speak of music we are really talking about a multiplicity of activities and experiences; it is only the fact that we call them all music that makes it seem obvious that they belong together. 28 Hvor en forestilling om musik i kontekst naturligvis ikke på nogen måde er ny og altid har været en del af musikforskningen, er det springende punkt i denne praksis-orienterede tænkning, at der ikke længere er tale om en optik, der installerer musikken som centralt og eventuelt selvberoende objekt, hvorom en kontekst udfolder sig eller konstitueres på forskellig vis af forskerne, men at de praksis, der i dette tilfælde samles under betegnelsen musik eller hellere musikeren ER selve sagen. Det er disse praksis, der har skabt og vedvarende reproducerer og ændrer konfigurationen af de myriader af aktiviteter, forestillinger og oplevelser, som vi på ethvert givent tidspunkt finder det meningsfuldt at kalde musik. Videnskabsteoretiske implikationer: Praksisteori Musikforskningens orientering mod praksis kan ses i sammenhæng med nogle overordnede bevægelser inden for det 20. århundredes filosofi og videnskab. Et fremtrædende aspekt af fagets kulturelle vending er således en kontekstualisering eller (om man vil) tendens til relationalisme (dvs. en opmærksomhed på de sammenhænge af fx social, diskursiv, materiel art, hvor der musikeres, og på den gensidige bestemmelse af praksis og praksissammenhænge, tekst-kontekst etc.). Ligeledes følges med orienteringen mod praksis en udbredt kritik af essentialisme og universalisme (fx mht. begrebet om musik eller den musikvidenskabelige kanon), en grundlæggende tendens til procestænkning (jf. dynamiseringen af begrebet om musik i termen musikeren) samt en betoning af det singulære (fx den specifikke, situerede oplevelse og udøvelsen af musik). Man kan argumentere for, at musikforskningens udvikling for så vidt illustrerer en konstruktivistisk tendens, som genfindes (med en vis tidsmæssig forskydning) i udviklingen af en lang række andre human- og samfundsvidenskaber gennem sidste del af det 20. århundrede. 29 En sådan konstruktivisme beror imidlertid på en lang række mere specifikke videnskabsteoretiske skoler, og ser man på den lange række af musikforskere, som har tegnet orienteringen mod praksis, kan spores indflydelser fra fx 28 Nicholas Cook, Music A Very Short Introduction, 2. udg. (Oxford: Oxford University Press, 2000), Se fx Thomas Wiben Jensen, Kognition og konstruktion to tendenser i humaniora og den offentlige debat (Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2011).

8 12 Steen Kaargaard Nielsen og Mads Krogh kritisk teori, ny-historisme, poststrukturalisme, (social)konstruktivisme, performativitetsteori, amerikansk mikrosociologi og pragmatisme. Et bud på en mere systematisk fremstilling af, hvordan forskellige fagområder, teoretikere og videnskabsteoretiske skoler samles i en orientering mod praksis findes fx hos den amerikanske filosof Theodore R. Schatzki i introduktionen til antologien The practice Turn in Contemporary Theory fra Schatzki udpeger her fire områder, hvor den i titlen nævnte vending kan lokaliseres 30 : I filosofien kan peges på betydningen af den sene Ludwig Wittgensteins pragmatiske sprogfilosofi og ikke mindst forestillingen om sprogspil. Her tilkendes praksis en rolle som konstituerende for en ikke-proposionel viden, dvs. en konventionel og praktisk beherskelse, som knytter sig til bestemte situationer, sociale og kulturelle sammenhænge. I stedet for tidligere, referentielle forestillinger om sprogets betydning anføres de såkaldte sprogspil som den (eller de) mangfoldige ramme(r) indenfor hvilke vi ved, idet viden er kunnen: Ordet sprogspil skal her fremhæve, at det at tale et sprog [og hermed det kunne formulere påstande] er del af en aktivitet eller en livsform. Dan dig en forestilling om sprogspillenes mangfoldighed ved disse og andre eksempler: befale, og handle efter befalingen Beskrive en genstand efter at have betragtet den, eller efter at have udmålt den [ ] Spille teater Synge i runddans Gætte gåder [ ] 31 Schatzki nævner i sammenhæng med Wittgenstein den amerikanske kollega Hubert Dreyfus samt den canadiske politiske filosof Charles Taylor, ligesom Schatzki selv kan føjes til listen over praksis-teoretiske forvaltere af inspirationen fra Wittgenstein. Inden for sociologien fremhæves den franske sociolog Pierre Bourdieu, i hvis analyser af sociale felter og begreb om habitus praksis tilskrives en medierende rolle i forholdet mellem individers (subjektive) gøren og laden og (objektive) samfundsmæssige strukturer. Bourdieu fremhæver således den praksisteoretiske tilgang som erkendeform i forhold til objektivistiske og fænomenologiske traditioner i sociologien: Endelig er der den erkendeform, vi kan kalde for prakseologisk. Dens genstand er ikke blot det system af objektive relationer, som den objektivistiske erkendeform opbygger, men også de dialektiske relationer mellem disse objektive strukturer og de strukturerede dispositioner (anlæg), hvori de aktualiseres, og som har tendens til at reproducere dem. Den interesserer sig altså for den dobbelte proces, i løbet af hvilken de ydre forhold inderligøres og de indre yderliggøres. 32 En tilsvarende opfattelse af praksis præger Anthony Giddens strukturationsteori 33, ligesom Schatzki anfører Harold Garfinkels etnometodologi, som en sammenhæng, hvor studiet af sociale praksis er udviklet (bl.a. til inspiration for Giddens). 30 Schatzkis oversigt er summarisk, og her er således tilføjet et vist mål af eksemplificering. 31 Ludwig Wittgenstein, Filosofiske undersøgelser (København: Munksgaard, 1971), Pierre Bourdieu, Udkast til en praksisteori (København: Hans Reitzels Forlag, 2005), 179) [kursivering i original]. 33 Anthony Giddens, The Constitution of Society (Berkeley: University of California Press, 1984), 2.

9 At musikere 13 I kulturteoretisk regi kan ifølge Schatzki fremhæves Michel Foucault og Jean- Francois Lyotard, som tænkere for hvem to speak of practices is to depict language as discursive activity in opposition to structuralist, semiotic, and poststructuralist conceptions of it as structure, system or abstract discourse 34. En væsentlig formidling af Foucault, Lyotard og andre franske kulturteoretikere er i musikfaget (som i en lang række andre humanvidenskaber) sket via den engelske tradition for cultural studies, og man kan her beskrive betoningen af praksis som et forsøg på at dynamisere forståelsen af de ekspressive levemåder eller -mønstre, som kulturbegrebet betegner. Bemærk således, hvordan Clarke et al. i introduktionen til et af traditionens tidlige og centrale værker definerer kultur som ikke alene ekspressive handlemøstre, men handlinger: We understand the word culture to refer to that level at which social groups develop distinct patterns of life, and give expressive form to their social and material life exprerience. Culture is the way, the form, in which groups handle the raw material of their social and material existence 35 Man kunne med reference til den diskursanalyse, som impliceres hos Schatzki (i citatet ovenfor), sige at kulturen (som sproget) altid må artikuleres 36, dens (eller dets) ekspressive elementer har ingen betydning uden som momenter af faktiske, diskursive praksis. Sidst men ikke mindst udpeger Schatzki de såkaldte science-technology-studies, som et område, hvor videnskabsantropologiske studier har indebåret dels en forskydning fra en (positivistisk) opfattelse af videnskabelig viden som reproduktion eller repræsentation i retning af en (konstruktivistisk) forståelse af denne videns skabte eller praktisk betingede karakter; dels en revurdering af forholdet mellem handlende mennesker og disses omgivelser, herunder forholdet mellem mennesker og ikke-menneskelige entiteter (i musikalsk sammenhæng fx instrumenter). Schatzki henviser bl.a. til den amerikanske sociolog Andrew Pickering, mens man med tilsvarende ret kunne nævne fx den franske filosof og videnskabsantropolog Bruno Latour. Opregningen af de fire områder illustrerer, at den af Schatzki annoncerede vending betegner a loose, but nevertheless definable movement of throught 37. Man kan således med en vis variation udpege en række gennemgående karakteristika, som samler bevægelsen: Udbredt er, for det første, en forståelse af praksis som ikke alene aktiviteter (handlinger, ageren, gøren etc.), men ordnede aktiviteter eller aktivitetsordener ( arrays of 34 Theodore R. Schatzki, Introduction: practice theory, i The Practice in Contemporary Theory, red. Theodore R. Schatzki, Karin Knorr Cetina, Eike von Savigny (London: Routledge, 2001), John Clarke, Stuart Hall, Tony Jefferson og Brian Roberts, Subcultures, Cultures and Class, i Resistance through Rituals, red. Stuart Hall og Tony Jefferson (London: Hutchinson & Co, 1976), 10 [forfatternes kursivering]. Jf. også i den sammenhæng bemærkningen vedrørende Stuart Halls kulturforståelse ovenfor. 36 Ernesto Laclau og Chantal Mouffe: Hegemony and Socialist Strategy Towards a Radical Democratic Politics (London: Verso, 1985), Schatzki, Introduction, 13.

10 14 Steen Kaargaard Nielsen og Mads Krogh activity 38 ). Således er det at spille klaver, skrive, tale osv. i det partikulære tilfælde en aktivitet, som imidlertid bærer lighed med andre tilfælde, hvor nogen spiller, taler, skriver osv., hvorfor man kan tale om en pianistisk, verbal eller skriftsproglig praksis. 39 Praksis orden opretholdes eller udfordres i de konkrete tilfælde eller situationer, hvor der handles, og her behøver ikke være tale om en bevidst overholdelse eller undvigelse af ekspliciterede standarder, regler eller konventioner. Tværtimod kan praksis bero på kropsligt tillærte færdigheder, vanemæssige, emotionelle reaktionsmønstre, fordomme etc. I alle tilfælde impliceres imidlertid en forbindelse mellem det individuelle (den aktuelle, partikulære aktivitet) og det overindividuelle eller sociale, idet practices are understood to be the primary building blocks of social reality. 40. For det andet, konstaterer Schatzki, så dækker begrebet om praksis typisk over menneskelige aktiviteter ( practices are arrays of human activity 41 ). Han er her på linje med den tyske sociolog Andreas Reckwitz, som beskriver al praksisteori som en form for kulturteori: All practice theorists are examples of cultural theory in this sense: [ ] They all highlight the significance of shared or collective symbolic structures of knowledge in order to grasp both action and social order 42. Hermed ikke sagt at den praksisteoretiske vending ikke udfordrer skellet mellem det menneskelige og det ikkemenneskelige. Det sker som nævnt i de såkaldte science-technology-studies, og spørgsmålet er i den forbindelse, om det kræver menneskelig involvering, før man kan tale om aktivitet og/eller agens. Endvidere diskuteres forholdet mellem den menneskelige krop og praksis beroenhed på andre kroppe, dvs. den måde praksis medieres af fx technologi og artefakter fra implantater til musikinstrumenter. 43 Endelig forbindes forskellige praksisteoretiske tilgange i en fælles modstand mod dualismer eller begrebsdikotomier i tæt sammenhæng med den relationalisme og procestænkning, som anførtes ovenfor i den kortfattede karakteristik af videnskabsteoretiske implikationer i musikfagets udvikling. Modstanden retter sig mod dikotomier som de just anførte: struktur vs. agens, det menneskelige vs. det ikke-menneskelige. Som eksempler i øvrigt kan nævnes krop vs. bevidsthed, kontemplation vs. handling, det objektive vs. det subjektive, det individuelle vs. det kollektive, fri vilje vs. determinisme. 44 Procestænkningen følger ganske oplagt med betoningen af praksis og den hermed implicerede gensidige konstituering af orden og aktivitet (struktur og agens). Således er social regularities [ ] always in the making ; that is, they are ongoing 38 Ibid., Et andet eksempel kunne være det med Small anførte, nemlig symfoniorkesterkoncertens stærkt ritualiserede praksis. 40 Martha S. Feldman, Wanda J. Orlikowski, Theorizing Practice and Practicing Theory, Organization Science 22, 5 (2011): Schatzki, Introduction, Andreas Reckwitz, Toward a Theory of Social Practices: A Development in Culturalist Theorizing, European Journal of Social Theory 5 (2002): For musikalske eksempler se fx Bennett Hogg, Music Technology, or Technologies of Music?, i The Cultural Study of Music A Critical Introduction, 2. udg., red. Martin Clayton, Trevor Herbert og Richard Middleton (New York: Routledge, 2012). 44 Reckwitz, Toward a Theory of Social Practices ; Feldman og Orlikowski, Theorizing Practice and Practicing Theory, 1242.

11 At musikere 15 accomplishments (re)produced and possibly transformed in every instance of action ligesom practice theory enables scholars to theorize the dynamic constitution of dualities and thus avoid the twin fallacies of objectivist reification on the one hand and subjectivist reduction on the other 45. Samtidig involverer praksis ikke alene en gensidig konstituering af orden og aktivitet, men principielt ethvert fænomen: Phenomena always exist in relation to each other, produced through a process of mutual constitution 46. Det vil sige, at praksis gensidige konstituering af orden og aktivitet implicerer en ontologisk heterogenitet, som oplagt bryder (eller i hvert fald åbner for en kritisk spørgen til) adskillelser af krop og bevidsthed, kontemplation og handling, det humane og det ikke-humane etc. Den pointe fremgår hos Reckwitz af følgende definition: A practice (Praktik) is a routinized type of behaviour which consists of several elements, interconnected to one other: forms of bodily activities, forms of mental activities, things and their use, a background knowledge in the form of understanding, know-how, states of emotion and motivational knowledge. A practice [ ] forms so to speak a block whose existence necessarily depends on the existence and specific interconnectedness of these elements, and which cannot be reduced to any one of these single elements. 47 Mens Schatzki formulerer sig tilsvarende i en karakteristik af praksisoptikkens potentialer i socialteoretisk sammenhæng: In social theory [ ] practice approaches promulgate a distinct social ontology: The social is a field of embodied materially interwoven centrally organized around shared practical understandings. This conception contrasts with accounts that privilege individuals, (inter)action, language, signifying systems, the life world, institutions/roles, structures, or systems in defining the social. These phenomena, say practice theorists, can only be analyzed via the field of practices. Actions, for instance, are embedded in practices, just as individuals are constituted within them. Language, moreover, is a type of activity (discursive) and hence a practice phenomenon, where as institutions and structures are effects of them. 48 Det field of practices, som optræder i sidste citat, er Schatzkis begreb for den ontologiske primat, som praksis tilkendes på tværs af nævnte vending, og begrebet introduceres netop i en karakteristik af, hvad der samler de meget forskellige tilgange, som er anført ovenfor: Despite this diversity, practice accounts are joined in the belief that such phenomena as knowledge, meaning, human activity, science, power, language, 45 Feldman og Orlikowski, Theorizing Practice and Practicing Theory, 1242; med reference til Reckwitz, Toward a Theory of Social Practices samt Charles Taylor, To follow a rule, i Bourdieu: Critical Perspectives, red. Craig Calhoun, Edward LiPuma og Moishe C. Postone (Chicago: University of Chicago Press, 1993), Feldman og Orlikowski, Theorizing Practice and Practicing Theory, Reckwitz, Toward a Theory of Social Practices, Schatzki, Introduction, 3.

12 16 Steen Kaargaard Nielsen og Mads Krogh social institutions and historical transformation occur within and are aspects or components of the field of practices. The field of practices is the total nexus of interconnected human practices. The practice approach can thus be demarcated as all analysis that (1) develop an account of practices, either the field of practices or some subdomain thereof (e.g. science), or (2) treat the field of practices as the place to study the nature and transformation of their subject matter. 49 Som det fremgår differentieres med afsæt i den ontologiske forestilling om et praksisfelt mellem på den ene side studier af dette felt (delområder af det, eller slet og ret praksis som fænomen betragtet); på den anden side studier på baggrund af dette felt, dvs. praksisteoretiske studier af individer, interaktion, sprog, betydningssystemer, institutioner osv. jf. citatet ovenfor. Man kunne synes, at studier af musik som praksis falder under anden kategori, som et specifikt emne, hvis konstituering kan belyses i bestemte praksissammenhænge. Schatzkis differentiering markerer imidlertid primært en forskel i perspektiv, dvs. en skelnen mellem, hvorvidt musik betragtes som udkomme af (sociale, materielle, diskursive, emotionelle, auditive etc.) praksis; eller hvorvidt musikalske praksis betragtes som et felt, hvor fx sociale relationer, symbolsystemer, emotionelle reaktionsmønstre etc. konstitueres. Begrebet om musikeren illustrerer således et emne så vel som et generelt, musikalsk praksisperspektiv. Afrunding Christopher Smalls lancering af begrebet om musikering kan med forfatterens insisteren på, at [t]here is no such thing as music forekomme polemisk. Men den orientering mod praksis, som begrebet indikerer, har vidtrækkende konsekvenser. Det har været sigtet med denne artikel at tegne et rids af denne orientering i de seneste årtiers musikvidenskab foruden de videnskabsteoretiske implikationer, som forståelsen af musik som praksis kan forbindes med. Det må understreges, at musikfagets orientering mod praksis langt fra ækvivalerer den praksisteoretiske vending, som vi med afsæt hos Schatzki har peget på. På den ene side er den vifte af tilgange, som gør sig gældende i musikvidenskaben, og som bl.a. har tegnet den kulturelle vending (jf. Middletons oplistning), bredere end det praksisteoretiske felt; på den anden side samles dette felt af en grundlagsteoretisk interesse, som rækker ud over musikvidenskaben. At undersøgelser (på baggrund) af (en forståelse af) musik som praksis til gengæld kan ækvivaleres med den praksistilgang ( practice approach ), som Schatzki anfører ovenfor, er lige så oplagt, og vi ser således et potentiale i en videreudvikling af denne tilgang. Et potentiale for fagudvikling, i en fortsat dialog mellem musikkulturforskningen i al dens bredde og praksisteoriens vidtrækkende felt. 49 Schatzki, Introduction, 2 [kursivering i original].

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Toke Haunstrup Christensen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Green Cities / Smarte byer teknologi og mennesker, 23. oktober 2014 Hvorfor

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj

Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj Agenda - intro Teknologiens politik Teknologistudier natur og baggrund Aktør-netværksteori Dørens sociologi Scriptmetaforen Diskussion - kritik og implikationer

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Hvordan genererer vi viden i projektet?

Hvordan genererer vi viden i projektet? #TEORIER Dagens program Hvad skal vi med teori? Hvad er teori ift. design? Hvordan genererer vi viden i projektet? Latour (online) Fallman 2003 Kimbell 2009 Zimmerman et al. 2007 Spørgsmål Hvad er en bruger?

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk A Trine

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution Ringkjøbing Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012 Tankeromkringen danskuddannelsei bæredygtighed baseretpåerfaringerfraecovillagedesign Education(EDE)iHallingelille,august2012 BjørnUldall,SasjaChristensen ogcamillanielsen Englyst Hallingelille,februar2013

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Front page for the advanced course Cultural Encounters by Birgitta Frello and Lise Paulsen Galal

Front page for the advanced course Cultural Encounters by Birgitta Frello and Lise Paulsen Galal Front page for the advanced course Cultural Encounters by Birgitta Frello and Lise Paulsen Galal The essay must be handed in to Gitte Abitz, house 03.1.1 in two samples. Each sample attached to a front

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Engelsk C Kirsten

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Kulturelle selvfølgeligheder. Cathrine Hasse, DPU, Aarhus Universitet caha@dpu.dk, DSR 18. marts 2013

Kulturelle selvfølgeligheder. Cathrine Hasse, DPU, Aarhus Universitet caha@dpu.dk, DSR 18. marts 2013 Kulturelle selvfølgeligheder Cathrine Hasse, DPU, Aarhus Universitet caha@dpu.dk, DSR 18. marts 2013 Hvad er kultur i sygeplejerske professionen? Hvad er kultur? Hvad er kultur i forhold til selvfølgeligheder

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv.

Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv. Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv. Forelæsningens disposition DEL I En teoretisk og filosofisk refleksionsplatform om det

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Markup - Why? How? Espen S. Ore University of Oslo

Markup - Why? How? Espen S. Ore University of Oslo Markup - Why? How? Espen S. Ore University of Oslo What is markup? (My working definition/description) Markup is what is done so that a part of a document (a text, an image, a sound file etc.) can be identified,

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM www.engagingexperience.dk/gymnasiedage.pdf VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM, MA. Ph.D. Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Århus Universitet Danmark under pres uddannelse & IT er

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

TURSTRUK: GESTALTENDE ARBEJDE for EKSAMENSARBEJDE i KULTURVIDENSKAB tilknyttet: Metafor og kognitiv neurovidenskab: kognitionsteorier, metafor som

TURSTRUK: GESTALTENDE ARBEJDE for EKSAMENSARBEJDE i KULTURVIDENSKAB tilknyttet: Metafor og kognitiv neurovidenskab: kognitionsteorier, metafor som TURSTRUK: GESTALTENDE ARBEJDE for EKSAMENSARBEJDE i KULTURVIDENSKAB tilknyttet: Metafor og kognitiv neurovidenskab: kognitionsteorier, metafor som forståelse og analyser om brugen af metaforer i kognitiv

Læs mere

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer Advokat Per Mejer ActaAdvokater Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer 29. oktober 2013 IDA Konferencecenter

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

Undervisningsplan. Ledelse som narrativ praksis. MPA-hold 2013. 4. semester. Efterår 2014. Fagkoordinator. Undervisere

Undervisningsplan. Ledelse som narrativ praksis. MPA-hold 2013. 4. semester. Efterår 2014. Fagkoordinator. Undervisere Undervisningsplan Ledelse som narrativ praksis MPA-hold 2013 4. semester Efterår 2014 Fagkoordinator Klaus Majgaard, Adjungeret Professor, CVL Undervisere Klaus Majgaard, Adjungeret Professor, CVL Tid

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Sprogets medialisering

Sprogets medialisering Sprogets medialisering Det nordiske sprogmøde Tema: Mediesprog Selfoss, Island 1-2. september 2006 Stig Hjarvard Film- & Medievidenskab Københavns Universitet stig@hum.ku.dk Industrisamfundets tidsforbrug

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s En

Undervisningsbeskrivelse for: 1s En Undervisningsbeskrivelse for: 1s En Fag: Engelsk B STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Enquete vedrørende aktuel dansk musikforskning

Enquete vedrørende aktuel dansk musikforskning Enquete vedrørende aktuel dansk musikforskning Dansk musikforskning udgør et ekspanderende felt institutionelt, metodisk, genstandsmæssigt osv. Dansk musikforskning online har som et af sine erklærede

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Ulla Runge Bertelsen Charlotte Gørtz Andersen Lundagerskolen Perspektiver på pragmatik Et sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles

Læs mere