Beatrice Schindler Rangvid, Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen. Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beatrice Schindler Rangvid, Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen. Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet"

Transkript

1 Beatrice Schindler Rangvid, Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet

2 Publikationen Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Nyropsgade København V Telefon: Fax: AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: T:\2992 FAGLÆRTES ARBEJDSKRAFT UVM\09 PUBLICERING\2992_FAGLAERT_ARBEJDSKRAFT_2B.DOCX Juni 2010 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Beatrice Schindler Rangvid, Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet AKF, Anvendt KommunalForskning 2010

4 Forord I denne rapport præsenteres resultaterne af en undersøgelse gennemført af AKF om de faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet. Formålet er at bidrage til kortlægningen af udviklingen i uddannelsesdækningen i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Undersøgelsen er gennemført under Den Centrale Analyse- og Prognosevirksomhed for erhvervsuddannelserne, som er iværksat af Undervisningsministeriet og finansieret af midler fra globaliseringspuljen. Rapporten omfatter resultaterne af en kvantitativ undersøgelse af erhvervsuddannelsernes (EUD) branchespredning på henholdsvis uddannelsesnære og uddannelsesfjerne brancher. På baggrund af resultaterne fra den kvantitative analyse udpeges fokusuddannelser til den kvalitative undersøgelse. Resultaterne fra denne bygger på virksomhedsinterview om bl.a. virksomhedernes bevæggrunde for at ansætte personer med en uddannelse, som ikke primært er rettet mod virksomhedens branche. Projektet er gennemført af forskningsleder Beatrice Schindler Rangvid, forskningsassistent Britt Østergaard Larsen og forskningsleder Torben Pilegaard Jensen. Studentermedarbejderne Anne Katrine Kamstrup og Sebastian Møller Daugaard har bistået i gennemførelsen af interview med virksomhederne. Følgegruppen er nedsat i to trin. På det første møde blev generelle træk og præmisser ved projektets analysedesign vendt med en lille gruppe bestående af konsulent Morten Smidstrup fra LO, chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (DA) og konsulent Klaus Mosekjær Madsen fra TEKNIQ, Installatørernes Organisation. Det andet følgegruppemøde blev afholdt i en udvidet gruppe, hvor også indgår personer, som er særligt sagkyndige i forhold til de udvalgte fokusuddannelser. Medlemmerne i den udvidede følgegruppe er: konsulent Poul Christensen (3F), konsulent Klaus Mosekjær Madsen (TEKNIQ), konsulent Claus Rosenkrands Olsen (DI) og chefkonsulent Gorm Johansen (Dansk Erhverv). Medlemmerne af følgegruppen og de interviewede virksomheder skal have en stor tak for deres bidrag til undersøgelsens gennemførelse. Beatrice Schindler Rangvid Juni 2010

5 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Baggrund, problemstilling og projektdesign De faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet (registerbaseret undersøgelse) Data og afgrænsning af undersøgelsespopulationen Identifikation af uddannelsesnære brancher EUD-uddannedes indplacering på arbejdsmarkedet Er der en koncentration i bestemte uddannelsesfjerne brancher? Den kvalitative undersøgelse Analyseramme og udvælgelse til interviewundersøgelsen Metodiske overvejelser om interviewundersøgelsen Interviewguide Præsentation af resultater fra de kvalitative analyser Producenter af elektriske fordelings- og kontroltavler Jobtyper for elektrikere hos producenter af eltavler Kompetencekrav Match mellem kompetencer og jobkrav Uddannelsesdækning for producenter af elektriske fordelings- og kontroltavler Vindmølleproducenter Jobtyper for elektrikere og smede hos vindmølleproducenter Kompetencekrav Match mellem jobkrav og kompetencer fra EUD Uddannelsesdækning af vindmølleproducenterne Bygge- og anlægsentreprenørerne Jobtyper for smede og landmandsuddannede i bygge og anlæg Kompetencekrav Uddannelsesdækning for bygge- og anlægsentreprenører Postvæsen Udvalgte jobtyper i branchen postvæsen Kompetencekrav Match mellem kompetencer og jobkrav Uddannelsesdækning i udvalgte jobtyper i branchen postvæsen Litteratur...64 Bilag 1 - Faglærtes indplacering i brancher...66

6 Bilag 2 - Uddannelsesfjernt ansattes indplacering i brancher (aggregeret niveau) Bilag 3 - Interviewguide English Summary... 73

7 1 Sammenfatning og konklusion Dette projekt er gennemført under Den Centrale Analyse- og Prognosevirksomhed for erhvervsuddannelserne. Det er iværksat af Undervisningsministeriet og finansieret af midler fra globaliseringspuljen. Formålet med projektet er systematisk at identificere behovet for nye og tværgående uddannelser. Undersøgelsen belyser omfanget af og årsagerne til, at personer med en erhvervsuddannelse er beskæftiget i brancher, der ligger fjernt fra deres uddannelse, dvs. i uddannelsesfjerne brancher. Uddannelsesnære brancher defineres som brancher, der er med til at uddanne eleverne fra en given erhvervsuddannelse (=uddannelsesbrancher). Aftagerbranchen (eller beskæftigelsesbranchen) er den branche, hvor den erhvervsuddannede bliver ansat efter endt uddannelse. Der anvendes et analysedesign, der involverer både kvalitative og kvantitative metoder. Den kvantitative undersøgelse anvender registerdata og belyser de enkelte uddannelsers branchespredning på henholdsvis uddannelsesnære og uddannelsesfjerne brancher. Branchespredning er et udtryk for, hvor meget uddannelserne bliver brugt i andre brancher end dem, de egentlig er målrettet mod. På baggrund af resultaterne fra den kvantitative analyse udpeges fokusuddannelser til den kvalitative undersøgelse. Den kvalitative del af analysen består af virksomhedsinterview om bl.a. virksomhedernes bevæggrunde for at ansætte personer med en uddannelse, som ikke primært er rettet mod virksomhedens branche. Undersøgelsen belyser følgende problemstillinger: Bliver de faglærte ansat inden for en uddannelsesnær branche efter endt uddannelse? I hvilke uddannelser forekommer det i større udstrækning, at mange af de færdiguddannede bliver ansat i andre brancher end dem, de er uddannet til? Hvorfor ansætter arbejdsgiverne personer, som har en uddannelse, der er målrettet andre brancher end virksomhedernes egen branche? Kan det for eksempel skyldes: mangel på fagligt uddannede inden for virksomhedens egen branche, mangel på en erhvervsfaglig uddannelse, der er målrettet branchens/virksomhedens behov, at uddannede fra andre brancher har de kompetencer, der efterspørges i virksomheden, eller at der ikke kræves særlige fagkompetencer til det job, de faglærte udfører i virksomheden, og at den oprindelige uddannelse derfor er af mindre betydning. Den kvantitative undersøgelse Undersøgelsespopulationen i den kvantitative undersøgelse er afgrænset til personer, der blev færdiguddannet mellem , og som var under 30 år ved færdiggørelsen af uddannelsen. Resultaterne fra den kvantitative analyse viser, at der er stor forskel i omfanget af branchespredningen mellem uddannelserne. I halvdelen af de 18 erhvervsuddannelser, der 7

8 undersøges, er der stor mobilitet til uddannelsesfjerne brancher. Mellem 50 og 70% af de færdiguddannede fra disse uddannelser er 2-8 år efter endt uddannelse ansat i brancher, som uddannelsen ikke primært er rettet imod. Blandt de 18 uddannelser er der kun fire uddannelser, hvor andelen af personer i uddannelsesfjern ansættelse er på 25% eller derunder. Det er et gennemgående træk for næsten alle uddannelser, at der er en meget stor spredning over mange forskellige brancher. Registeranalyserne viser overordnet en stor mobilitet fra uddannelsesbranche til beskæftigelsesbranche blandt de forholdsvis nyuddannede (analysen omfatter faglærte, der er uddannet i perioden ). Det vil altså sige, at mange af de erhvervsuddannede bevæger sig fra den branche, de er uddannet i, til at være beskæftiget i en helt anden branche senere. Mobiliteten er langt større, når der ses på samtlige faglærte også dem, der er uddannet før Samtidig viser analyserne, at det ikke er muligt at finde større koncentrationer af bestemte grupper af faglærte i enkelte brancher. De faglærte, der er ansat i andre brancher, end de er uddannet i (deres uddannelsesbranche), er således ikke beskæftiget i bestemte andre brancher. På baggrund af resultaterne fra registeranalysen er der udvalgt fire fokusuddannelser og fire brancher til den kvalitative analyse (jf. tabel 1.1). Tabel 1.1 Uddannelser og brancher i interviewundersøgelsen Branche I (Udfører faglært arbejde) Branche II (Udfører delvis faglært arbejde) Branche III (Udfører ufaglært arbejde og delvis faglært arbejde) Elektriker Smed Landmand Vindmølle fremstilling Vindmølle fremstilling Fremstilling af elektriske fordelings- og kontroltavler Bygge og anlægsentreprenører Bygge og anlægsentreprenører Detailhandelsuddannede Postvæsen I udpegningen af de fire fokusuddannelser er der lagt vægt på: (1) at fokusuddannelserne har en høj andel af ansatte i uddannelsesfjerne brancher og (2) at fokusuddannelserne udviser den største men meget begrænsede tilstedeværelse i bestemte brancher og har et vist volumen med henblik på at sikre interviewpersoner. 8

9 Den kvalitative undersøgelse Den kvalitative undersøgelse er baseret på ti interview med personaleansvarlige, HRmedarbejdere og direktører i udvalgte virksomheder med fokus på match mellem fire uddannelser (elektriker, smed, landmand, salgs- og butiksassistent) og fire uddannelsesfjerne brancher (producenter af eltavler, vindmølleproducenter, bygge- og anlægsentreprenører og postvæsenet). Disse interview belyser, hvorfor de udvalgte virksomheder ansætter faglært arbejdskraft udlært i andre brancher, og hvilke kompetencer de i den forbindelse lægger vægt på. Det er vigtigt at fremhæve, at resultaterne fra den kvalitative undersøgelse ikke kan generaliseres til alle grupper af fagligt uddannede eller virksomheder inden for alle brancher. Der er alene tale om et studie af kompetencematch mellem fire udvalgte erhvervsuddannelser og fire forskellige brancher ud fra et virksomhedsperspektiv. Virksomhedernes forklaringer på faglærtes indplacering i uddannelsesfjerne brancher De virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen som repræsentanter for henholdsvis producenter af eltavler, vindmølleproducenter, bygge- og anlægsentreprenører og postvæsenet, har alle haft tilstrækkeligt med fagligt uddannede fra virksomhedens egen branche. Dette kan i høj grad hænge sammen med den økonomiske krise, der i mange tilfælde har medført en reduktion i antallet af medarbejdere inden for de seneste år. Derfor har virksomhederne ikke problemer med at få kvalificeret arbejdskraft. Dvs. at ansættelsen af faglærte elektrikere, smede, landmænd og detailhandelsuddannede i disse brancher ikke skyldes mangel på andre grupper af faguddannede inden for brancherne. Forklaringen skal i stedet primært findes i individuelle ønsker hos den enkelte medarbejder om at prøve noget nyt. De fire uddannelsesgrupper, undersøgelsen her har fokuseret på, indgår således i den generelt høje mobilitet på det danske arbejdsmarked. Pushmekanismer på arbejdsmarkedet er også medvirkende til at skubbe bl.a. smede og landmænd over i nye brancher, fx som følge af reduktionen af antallet af ansatte i landbruget og lukningen af skibsværfter. Det er således en vigtig årsag til deres branchemobilitet. Der er endvidere to forskellige incitamenter for virksomhederne i relation til ansættelsen af branchefremmed arbejdskraft: 1. De faglærte har de kompetencer, virksomhederne efterspørger det gælder for: - Elektikere ansat hos eltavleproducenter - Smede og elektrikere ansat hos vindmølleproducenter Her foretrækkes smede og elektrikere af virksomhederne til arbejdsopgaver i produktionen: De udfører et arbejde, som kompetencemæssigt ligger i forlængelse af deres uddannelse, og de anvender (i varierende grad) fagspecifikke kompetencer fra deres uddannelse i jobfunktionen. 9

10 De faglærte ansættes i ufaglærte job, der ikke kræver specifikke fagkompetencer det gælder for: - Smede og landmænd ansat hos bygge- og anlægsentreprenører - Detailhandelsuddannede i postvæsenet Bygge- og anlægsbranchen og postvæsenet har ingen formelle uddannelseskrav til de medarbejdere, der ansættes i ufaglærte jobs til hhv. jord- og betonarbejde (inkl. maskinfører) eller postarbejde (inkl. salgsassistenter). Det gør det muligt for faglærte smede, landmænd og detailhandelsuddannede (og andre faglærte) at skifte til et job i disse uddannelsesfjerne brancher. Selvom formelle kvalifikationer fra erhvervsuddannelserne ikke er et kompetencekrav i forhold til at bestride jobfunktionerne, har smede og landmænd en fordel i bygge- og anlægsbranchen, fordi de via deres tidligere erhvervserfaring typisk har kendskab til maskiner. De detailuddannede har typisk butikserfaring, hvilket giver dem en fordel i arbejdet som salgsassistent i postvæsenet. Kompetencekrav til de faglærte i uddannelsesfjerne brancher og uddannelsesinitiativer Det er kun i eltavlebranchen og hos vindmølleproducenterne, der er krav til de faglærtes formelle uddannelse. Disse to brancher ansætter faglærte medarbejdere, som de ikke selv er med til at uddanne. Men de anvender deres fagkompetencer i produktionen af eltavler og vindmøller. Der var i projektet en formodning om, at der kunne være særlige udfordringer knyttet til det at være en aftagerbranche, fx i form af krav til andre faglige kompetencer hos de faglærte end dem, de får i uddannelsesbrancherne. Men producenterne af eltavler og vindmøller udtrykker generelt stor tilfredshed med de faglige og tekniske kvalifikationer hos de faglærte smede og elektrikere. De faglærtes kompetencer matcher således i vid udtrækning det kompetencebehov, der er i eltavlebranchen og i de dele af vindmølleproduktionen, denne undersøgelse omfatter. Det betyder, at der ikke er efterspørgsel efter en mere branchespecifik erhvervsuddannelse For de interviewede producenter af eltavler står det klart, at en erhvervsuddannelse specialiseret inden for eltavler vil være for smal, da fremstillingen af eltavler kun er en lille niche i el-branchen. De er fuldt ud bevidste om, at set ud fra en menneskelig synsvinkel kan man ikke forsvare at uddanne elektrikere med så branchespecifikke kompetencer, da det ikke vil være muligt for de uddannede senere at søge over i andre jobtyper. I forhold til vindmølleproducenterne blev der faktisk i 2004 oprettet en branchespecifik uddannelse for at imødekomme uddannelsesbehovet i vindmølleindustrien. Men for de joptyper, undersøgelsen her dækker (montageproduktion eller vedligeholdelse af produktionsmaskiner), er der ingen af de interviewede, der nævner vindmølleoperatør/-tekniker som et formelt uddannelseskrav. Virksomhederne i aftagerbrancherne bruger i vid udstrækning AMU-systemet til at opkvalificere de faglærte, der kommer med en helt anden uddannelse. De faglærte elektrikere, smede, landmænd og salgs- og butiksassistenter ansættes typisk i job i de uddannelsesfjerne brancher, hvor virksomhederne efteruddanner dem, så de kan matche konkrete jobrelaterede 10

11 kompetencekrav. Det kan fx være i form af sikkerhedskursus, krancertifikat, hydraulikkursus, kloakeringskursus mv. På tværs af uddannelser og brancher fremhæves personlige og sociale kompetencer som et vigtigt krav, virksomhederne har til de faglærte i dag. Især de faglærtes samarbejdsevner og selvstændighed bliver vigtigere i takt med virksomhedernes stigende tendens til at organisere arbejdet i selvstændige (og tværfaglige) teams. Behovet for øget fokus på de personlige kompetencer i erhvervsuddannelserne er også blevet afdækket i tidligere undersøgelser med fokus på kompetencebehov i cleantechvirksomheder, energibranchen og vindmøllebranchen. I denne undersøgelse er der flere virksomheder, der efterspørger, at erhvervsuddannelsessystemet i fremtiden vil påtage sig denne opgave i uddannelsen af de faglærte. Nedenfor opsummeres resultaterne fra de kvalitative analyser sammen med en liste over de uddannelsesinitiativer, der fremhæves i relation til de enkelte brancher: Generel stor tilfredshed med de faglærtes faglige kompetencer fra EUD der efterspørges: Øget fokus på de personlige og sociale kompetencer i EUD Eltavle producenter efterspørger: Korterevarende AMU-kurser rettet mod faglærte og ufaglærte tavlebyggere Vindmølleproducenter efterspørger: Større fokus på sikkerhedsforståelse i EUD Ny videreuddannelse til industrireparatør (en maskinmester light uddannelse) Bygge- og anlægsbranchen efterspøger: Flytning af uddannelser i relation til anlæggelse af jernbaner fra Bane Danmark til AMU-systemet for at sikre et tilstrækkeligt antal uddannelsespladser til de private virksomheder Postvæsenet efterspørger: Øget fokus på Serviceforståelse i uddannelserne Konklusion og perspektiver fra undersøgelsens resultater Resultaterne dokumenterer generelt en stor mobilitet mellem brancherne for næsten alle de undersøgte erhvervsuddannelser - både ud i uddannelsesfjerne brancher, men også mellem uddannelsesfjerne brancher. Denne mobilitet mellem brancher og virksomheder er et kendetegn ved det danske arbejdsmarked og anses som en fordel i en situation, hvor virksomhedsstrukturen er i hurtig udvikling og forandring. På det danske arbejdsmarked skifter op mod hver sjette dansker job i løbet af et år, og dermed har Danmark det mest fleksible arbejdsmarked i Europa (DI 2009). I forhold til erhvervsuddannelserne peger undersøgelsen på, at virksomhederne generelt ser det som en fordel, at erhvervsuddannelserne fagligt spænder bredt. Virksomhederne fremhæver desuden, at det er vigtigt at have mulighed for efter- og videreuddannelse for at 11

12 indfri virksomhedens uddannelsesbehov, hvad enten disse drejer sig om ajourføring og opkvalificering af de faglærtes kompetencer eller om mere virksomhedsspecifikke kompetencer. Undersøgelsen viser, at en del af de faglærte, som er beskæftiget i uddannelsesfjerne brancher, arbejder som ufaglærte. Det er ikke helt klart, om dette er entydigt godt eller dårligt. På den ene side kan det måske anses som spild af uddannelse, at faglærte arbejder i jobs, hvor kompetencekravene ligger under deres uddannelsesniveau som faglærte. På den anden side, kan mobilitet ned ad uddannelsesstigen også være en nødvendig del af den samlede mobilitet på arbejdsmarkedet. Det sikrer, at arbejdskraften bevæger sig hen i de brancher og jobs, hvor der er brug for dem. Og faglærte foretrækkes frem for ufaglærte, fordi de står stærkest i forhold til de efterspurgte generelle kompetencer hos virksomhederne. Dernæst rejser efterspørgslen efter faglærte i uddannelsesfjerne brancher (som vindmølleindustrien og eltavleproducenter) spørgsmålet om, hvorvidt disse aftagerbrancher ikke kunne bringes i spil gennem anvendelse af fleksible praktikpladsaftaler, hvor flere virksomheder indgår for at sikre en tilfredsstillende bredde i de unges kvalificering. 12

13 13

14 2 Baggrund, problemstilling og projektdesign Dette projekt indgår i en central analyse- og prognosevirksomhed etableret af Undervisningsministeriet og skal systematisk identificere behovet for nye og tværgående uddannelser. Baggrunden herfor er ifølge Undervisningsministeriet, at uddannelsesdækningen i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser halter efter udviklingen på arbejdsmarkedet. Når der sker brancheglidninger, og når nye brancher opstår, skal der sikres en hurtig og løbende tilpasning, og behovet for nye og tværgående uddannelser skal systematisk identificeres. Projektet analyserer forholdet mellem elevernes gennemførelse af erhvervsuddannelse og den efterfølgende indplacering på arbejdsmarkedet i uddannelsesnære og uddannelsesfjerne brancher. Fokus i projektet er de uddannelsesfjerne ansættelser/brancher og de mulige uddannelsesbehov heri. Undersøgelsen bidrager til at opfylde analyse- og prognosevirksomhedens overordnede mål om at tilvejebringe oplysninger om nye uddannelsesbehov eller behov for ændringer af eksisterende uddannelser for at sikre, at erhvervsuddannelserne også fremover kan forsyne arbejdsmarkedet med faglært arbejdskraft med relevante kompetencer. Undersøgelsen belyser følgende problemstillinger: Får de faglærte ansættelse inden for uddannelsesbranchen efter endt uddannelse? I hvilke uddannelser forekommer det i større udstrækning, at mange af de færdiguddannede bliver ansat i andre brancher end dem, de er uddannet i? Hvorfor ansætter arbejdsgiverne arbejdskraft, som har en uddannelse, der er målrettet andre brancher end virksomhedernes branche? Kan det for eksempel skyldes: mangel på fagligt uddannede inden for virksomhedens egen branche, mangel på en erhvervsfaglig uddannelse, der er målrettet branchens/virksomhedens behov, at de branchefremmede uddannede har de kompetencer, der efterspørges i virksomheden, eller at der ikke kræves særlige fagkompetencer til det job, de faglærte udfører i virksomheden, og at den oprindelige uddannelse derfor er af mindre betydning. Der anvendes et analysedesign, der involverer både kvalitative og kvantitative metoder. I undersøgelsen vil der indledende blive foretaget en bred og undersøgende analyse på registerdata, som danner baggrund for en kvalitativ interviewundersøgelse. Figur 2.1 viser sammenhængen mellem projektets tre hoveddele. Kvantitative analyser. Til en overordnet analyse af forholdet mellem elevernes gennemførelse af erhvervsuddannelse og den efterfølgende indplacering på arbejdsmarkedet undersøges, i hvor stor udstrækning de faglærte fra de forskellige uddannelser får ansættelse inden for uddannelsesbrancherne, og om der er uddannelser, hvor det forekommer i større grad, at mange af de færdiguddannede ikke er beskæftiget i uddannelsesnære brancher. De kvantitative analyser vil vise de uddannelser, hvor de færdiguddannede hyppigst ansættes i uddannelsesfjerne brancher. Datamæssigt råder AKF over registerdata, der generelt gør det muligt 14

15 at se på uddannelse og beskæftigelse af alle færdiguddannede inden for erhvervsuddannelserne, EUD, i perioden 1993 til Registeret er 100 % dækkende. For det nyeste dataår (2006) undersøges fordelingen af faglærte med forskellige erhvervsuddannelser i forskellige brancher. For hver erhvervsuddannelse defineres uddannelsesnære og uddannelsesfjerne brancher på baggrund af fagets uddannelsesbrancher, hvor de uddannelsesnære brancher vil være dem, som også er med til at uddanne arbejdskraften inden for det pågældende område. Herefter identificeres uddannelser, der har flest ansatte i uddannelsesfjerne brancher. Udvælgelse af fokusuddannelser I samråd med en referencegruppe udvælges på baggrund af registeranalysen fire fokusuddannelser, hvor beskæftigelse i uddannelsesfjerne brancher er hyppigt forekommende, og hvor der er en vis koncentration på bestemte brancher. Sidstnævnte er afgørende af hensyn til vores mulighed for at kunne udpege relevante virksomheder til interviewundersøgelsen i trin 3. Figur 2.1 Illustration af samlet projektdesign Kvalitative analyser For at belyse om årsagen til, at virksomheder vælger at ansætte arbejdskraft, som har en uddannelse, der er målrettet andre brancher end deres uddannelsesbranche, gennemføres en kvalitativ undersøgelse i form af virksomhedsinterview. Her spørges ind til, hvorfor virksomheder vælger at ansætte faglært arbejdskraft og hvilke kompetencer de lægger vægt på. Der gennemføres et antal interview med personaleansvarlige i virksomheder fra de uddannelsesfjerne brancher, som har mange ansatte fra de fire fokusuddannelser (dvs. interview på 2-3 relevante virksomheder i forhold til hver af de fire udvalgte erhvervsuddannelser). 15

16 Den kvalitative analyse undersøger med udgangspunkt i virksomhederne forskellige forklaringer, hvorfor de faglærte ansættes i uddannelsesfjernebrancher, herunder uddannelsesdækningen af de kompetencer virksomhederne efterspørger, samt eventuelt hvilke initiativer på uddannelsesområdet virksomhederne ser som mulige løsninger. 16

17 3 De faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet (registerbaseret undersøgelse) Formålet med den kvantitative del af projektet er at belyse, for hvilke uddannelser det primært forekommer, at mange af de færdiguddannede er beskæftiget i brancher, som uddannelsen ikke direkte er rettet imod. Registeranalysen benyttes til at tage et helikopterperspektiv for at sikre, at hele EUD-området belyses i den indledende del af projektet. De kvantitative analyser giver en overordnet beskrivelse af samspillet mellem EUD-systemet og erhvervsstrukturen og peger dernæst på fire fokusuddannelser, som undersøges nærmere i den kvalitative del af undersøgelsen. I den kvantitative analyse tager vi udgangspunkt i data på personniveau og foretager detaljerede krydstabuleringer mellem personernes erhvervsuddannelse og deres efterfølgende placering på arbejdsmarkedet. Her kan det aflæses, hvor meget unge, som har taget en EUD, spreder sig over forskellige brancher på arbejdsmarkedet (og over hvilke). På den måde identificeres uddannelser, hvor de færdiguddannede i større udstrækning bliver ansat i brancher, som uddannelsen ikke primært er rettet imod. For at kunne gennemføre analysen skal der for hver enkel uddannelse defineres, hvilke brancher der er hhv. uddannelsesnære og uddannelsesfjerne i forhold til den pågældende uddannelse. Definitionen baseres på en indledende analyse af registerdata, hvor vi ser på, i hvilke brancher de unge, som led i deres erhvervsfaglige uddannelse, har deres praktikforløb. Brancher, som er med til at uddanne de unge fra et givent EUD-forløb, defineres som uddannelsesnære brancher i forhold til den pågældende uddannelse. Der er således tre trin i den kvantitative analyse: 1 Identifikation af uddannelsesnære brancher (=uddannelsesbrancher). 2 Oversigt over faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet i uddannelsesnære og uddannelsesfjerne brancher. 3 Oversigt over ansættelsesbrancher blandt dem, der arbejder i en uddannelsesfjern branche. 3.1 Data og afgrænsning af undersøgelsespopulationen Den kvantitative del af analysen anvender data fra Danmarks Statistiks personregistre. Som udgangspunkt er medtaget alle personer, der i perioden har gennemført en EUD, og som ikke har en højere uddannelse end denne 1. Undersøgelsespopulationen er sidenhen blevet begrænset ud fra følgende overvejelser: Datasættet er endvidere begrænset til personer, som var under 30 år, da de afsluttede uddannelsen. Denne betingelse er lagt ind, fordi undersøgelsen har fokus på personer, som gennemfører en EUD som led af deres almindelige ungdomsuddannelse. 1 Det vil sige, at der er udvalgt på variablen for højeste uddannelse: HFFSP. 17

18 Da undersøgelsens problemstilling er samspillet mellem de uddannedes kompetencer fra EUD-systemet og virksomhedernes kompetencekrav, har vi sat fokus på de forholdsvis nyuddannedes brancheplacering. Analysen begrænses derfor til de nyere årgange af færdiguddannede, som har haft mellem 2-8 år på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. En forundersøgelse, hvor vi har sammenlignet indplaceringen af ældre og yngre EUD-generationer for fem store EUD'er, har vist, at der er forskelle i indplaceringen mellem de to grupper. Der er således en tendens til, at færre af den yngre gruppe er ansat i uddannelsesfjern beskæftigelse. Det skal her bemærkes, at megen mobilitet blandt de midaldrende og ældre faglærte kan hænge sammen med mange andre forhold end det, vores problemstillinger drejer sig om (kompetencer og kvalifikationskrav/behov for kompetencer), fx i form af manglende fysik. Af samme grund finder vi det relevant at se på de forholdsvis nyuddannedes beskæftigelsesplacering. På grund af disse forskelle mellem uddannelsesgenerationerne, og fordi analysen skal belyse det aktuelle EUDsystem, har vi valgt at begrænse analysen til personer, der er uddannet i perioden mellem Undersøgelsesdesignet, som udelukkende ser på de yngre generationer af færdiguddannede, sikrer således, at fokus i analysen bliver på samspillet mellem selve uddannelsen og arbejdsmarkedets krav. Datasættet er blevet begrænset til personer, der er i arbejde i året 2006, hvor vi ser på personernes brancheplacering, eftersom det er den relevante afgrænsning i et projekt, der handler om personers indplacering på arbejdsmarkedet. Til beskrivelsen af personernes uddannelse bruges data på EUD-hovedforløbsniveau 3. Der anvendes Danmarks Statistiks variabel for personlig branche (PERSBRC) til bestemmelse af personernes branchetilknytning. Undersøgelsen er i første omgang blevet afgrænset til de 27 største erhvervsuddannelser (jf. tabel 3.1), hvor der i 2006 var mere end personer i beskæftigelse (som var under 30 år ved færdiggørelsen af uddannelsen og uddannet i perioden ). Med henblik på at sikre grundlaget for de kvalitative analyser, er det nødvendigt, at de udvalgte fokusuddannelser har en vis størrelse for at rekrutteringen af relevante virksomheder til interview er mulig. Selv med denne afgrænsning medtages stadig op mod 90% af de færdiguddannede EUD'er i undersøgelsen. 2 Da det allerførste år på arbejdsmarkedet kan være lidt atypisk for den yngste generation, har vi valgt at stoppe i 2004, selvom vi har tal for færdiguddannede kohorter helt til Det vil sige de første seks cifre i Danmarks Statistiks variabel for højeste fuldførte uddannelse, HFFSP. 18

19 Tabel 3.1 De 27 største erhvervsuddannelser i undersøgelsen (personer, færdiguddannet mellem og under 30 år på færdiggørelsestidspunktet) HFFSP-kode Uddannelsesretning Beskæftigede i 2006 med udvalgte EUD Kontoruddannelse Detailhandelsuddannelse Mekaniker Social- og sundhedshjælper mv Træfagenes byggeuddannelse Smedeuddannelse Elektriker Social- og sundhedsassistent Maskinuddannelse Engroshandelsassistent Gastronom Landmand Maleruddannelse Finansuddannelse VVS-uddannelse Slagteruddannelse Murer Frisør, Kosmetik, Fitness Automatik- og procesuddannelse Snedkeruddannelse Bager/konditor Pædagogisk assistent (EUD) Ernærings-/cafeteria-, service-, hotel-/fritidsassistent Tjener, receptionist, stewardesse Gartner Mediegrafiker Chauffør, redder

20 3.2 Identifikation af uddannelsesnære brancher For at kunne inddele ansættelsen af de faglærte i uddannelsesnære og uddannelsesfjerne brancher er der valgt følgende definition: Uddannelsesnære brancher = uddannelsesbrancherne for den pågældende EUD, dvs. de brancher, som er med til at uddanne arbejdskraften inden for den pågældende uddannelse Uddannelsesbrancherne for hver enkel EUD er identificeret ved at se på branchetilknytningen for de elever, der var på hovedforløbet på de udvalgte EUD'er i årene Til det formål er branchevariablen (PERSBRC) anvendt på 6-ciffer niveau (svarende til 825 brancher). Det viste sig, at der i nogle brancher var meget få elever fra den pågældende uddannelse, og derfor er der sat en minimumsgrænse på mindst 100 elever over en treårig periode ( ) for, at branchen kan indgå som en uddannelsesbranche. Desuden viser den efterfølgende undersøgelse, at ni uddannelser må udgå af undersøgelsen pga. et eller flere af nedenstående forhold: (i) Manglende brancheoplysninger fra et stort antal personer, (ii) Upræcis definition af uddannelsesbrancher, (iii) Uddannelse med få elever og dermed få observationer i datasættet: Engroshandelsassistent, Kontoruddannelse, Mediegrafiker, Pædagogisk assistent, Chauffør, redder, Frisør, Kosmetik, Fitness, Automatik- og procesuddannelse, Maskinuddannelse og Tjener, receptionist, stewardesse. En upræcis definition af uddannelsesbrancher forekommer, når ansættelse på hovedforløbene er spredt over mange brancher, som det er tilfældet for fx kontoruddannelsen, som er den største uddannelse i Tabel 3.1. I disse tilfælde er det meningsløst at dele op i uddannelsesnære og fjerne brancher, fordi de unge uddannes i stort set alle brancher og ifølge vores definition vil næsten alle brancher derfor havne i kategorien af uddannelsesnære brancher. I bilag 1 vises tal for samtlige uddannelser med oplysninger om antal personer med manglende brancheoplysning og præcision i definitionen af uddannelsesbrancher. Fra tabel 3.2 og i resten af rapporten medtages kun resultater for de tilbageværende 18 uddannelser. Tabel viser klassificeringen af uddannelsesbrancherne for de 18 uddannelser. De brancher, der er listet under de enkelte uddannelser, defineres som uddannelsesbrancher og dermed som uddannelsesnære brancher - for den pågældende erhvervsuddannelse. Disse er brancher, som uddanner en ikke ubetydelig del af de unge inden for uddannelsen (dvs. fle- 4 Bemærk, at der i tabellerne kun er medtaget brancher, som i de tre år har flere end 100 elever i hovedforløbet. De øvrige, for den pågældende uddannelse kun små uddannelsesbrancher, er udeladt i tabellen, og således er kun brancher, som efter vores definition er uddannelsesbrancher for den pågældende uddannelse, medtaget i tabellen. 20

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Temadrøftelse KKR den 12. september 2014 Claus Damgaard Struer Kommune Fmd. for KD-nets uddannelsesstyregruppe Styregruppe bag rapporten Udviklingsdirektør

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning:

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning: Produktion og udvikling Tekniske 35 86 34 00 TEC Frederiksberg 25 45 30 41 25 45 30 41 Beklædningshåndværker a Beslagsmed tekniske skole Cnc-teknikuddannelse tekniske skole Elektronikoperatør AMU Nordjylland

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

HVOR BLEV DE AF? ANALYSE AF BEVÆGELSEN FRA UDDANNELSE TIL BRANCHE FOR HOTEL- & RESTAURATIONSUDDANNEDE SAMT BYGGE- & ANLÆGSUDDANNEDE

HVOR BLEV DE AF? ANALYSE AF BEVÆGELSEN FRA UDDANNELSE TIL BRANCHE FOR HOTEL- & RESTAURATIONSUDDANNEDE SAMT BYGGE- & ANLÆGSUDDANNEDE HVOR BLEV DE AF? ANALYSE AF BEVÆGELSEN FRA UDDANNELSE TIL BRANCHE FOR HOTEL- & RESTAURATIONSUDDANNEDE SAMT BYGGE- & ANLÆGSUDDANNEDE EN ANALYSE UDARBEJDET FOR UNDERVISNINGSMINISTERIET AF LO STORKØBENHAVN

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune Virksomhedsbarometer for perioden 1. juli - 31. december 2014 2 Indledning Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser blandt kommunens

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Syddansk Erhvervsskole

Syddansk Erhvervsskole VTU 1 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Syddansk Erhvervsskole Svarprocent: % (212 besvarelser ud af 137 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning Indledning, datagrundlag og konklusion

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

Virksomhedernes behov for kompetence

Virksomhedernes behov for kompetence FEBRUAR 2013 Virksomhedernes behov for kompetence Jobcenter Bornholm Bornholm Virksomhedernes behov for kompetence - Jobcenter Bornholm 2 Virksomhedernes behov for kompetence - Jobcenter Bornholm 3 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Projektets titel og kontaktoplysninger

Projektets titel og kontaktoplysninger Projektets titel og kontaktoplysninger Titel Hørsholm Roterer Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail, og CVR/SE nummer LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse C. F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Tlf: 33 25

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Portræt Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster CELF Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster er en stor og bredspektret uddannelsesinstitution, der spænder over ungdomsuddannelser,

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Torben Pilegaard Jensen & Britt Østergaard Larsen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Udpegning af skoler med tekniske uddannelser Publikationen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Hotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til HoReCa er et speciale hos

Hotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til HoReCa er et speciale hos 2 Hotel- og restaurationsbranchen: Rekruttering til er et speciale hos Rekruttering til både vikariater og faste jobs indenfor og fødevareindustrien er et speciale hos. Vi har stor erfaring med at finde

Læs mere

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB FAGRETNINGER GRUNDFORLØB I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE! Skal du måske starte på en erhvervsuddannelse? Eller en EUX? Begge uddannelser giver dig mulighed for at søge faglært arbejde, starte egen virksomhed

Læs mere

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Rambøll Management Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Oktober 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Forår 2005 Rambøll

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Hvad er mobilitet på arbejdsmarkedet? Mobilitet handler om

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Analyse Januar 2013 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 1. Indledning... 7 2. De industrifaglærtes arbejdsmarked... 8 3. Aldersprofiler...

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN Erhvervsuddannelser og EUV e - kontakt os, og hør mere. Lene Kristensen Tlf. +45 7224 6088 Mail lk@eucnord.dk Lone B. Haugaard Tlf. +45 7224 6699 Mail lbh@eucnord.dk Morten

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere