Beatrice Schindler Rangvid, Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen. Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beatrice Schindler Rangvid, Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen. Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet"

Transkript

1 Beatrice Schindler Rangvid, Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet

2 Publikationen Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Nyropsgade København V Telefon: Fax: AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: T:\2992 FAGLÆRTES ARBEJDSKRAFT UVM\09 PUBLICERING\2992_FAGLAERT_ARBEJDSKRAFT_2B.DOCX Juni 2010 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Beatrice Schindler Rangvid, Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet AKF, Anvendt KommunalForskning 2010

4 Forord I denne rapport præsenteres resultaterne af en undersøgelse gennemført af AKF om de faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet. Formålet er at bidrage til kortlægningen af udviklingen i uddannelsesdækningen i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Undersøgelsen er gennemført under Den Centrale Analyse- og Prognosevirksomhed for erhvervsuddannelserne, som er iværksat af Undervisningsministeriet og finansieret af midler fra globaliseringspuljen. Rapporten omfatter resultaterne af en kvantitativ undersøgelse af erhvervsuddannelsernes (EUD) branchespredning på henholdsvis uddannelsesnære og uddannelsesfjerne brancher. På baggrund af resultaterne fra den kvantitative analyse udpeges fokusuddannelser til den kvalitative undersøgelse. Resultaterne fra denne bygger på virksomhedsinterview om bl.a. virksomhedernes bevæggrunde for at ansætte personer med en uddannelse, som ikke primært er rettet mod virksomhedens branche. Projektet er gennemført af forskningsleder Beatrice Schindler Rangvid, forskningsassistent Britt Østergaard Larsen og forskningsleder Torben Pilegaard Jensen. Studentermedarbejderne Anne Katrine Kamstrup og Sebastian Møller Daugaard har bistået i gennemførelsen af interview med virksomhederne. Følgegruppen er nedsat i to trin. På det første møde blev generelle træk og præmisser ved projektets analysedesign vendt med en lille gruppe bestående af konsulent Morten Smidstrup fra LO, chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (DA) og konsulent Klaus Mosekjær Madsen fra TEKNIQ, Installatørernes Organisation. Det andet følgegruppemøde blev afholdt i en udvidet gruppe, hvor også indgår personer, som er særligt sagkyndige i forhold til de udvalgte fokusuddannelser. Medlemmerne i den udvidede følgegruppe er: konsulent Poul Christensen (3F), konsulent Klaus Mosekjær Madsen (TEKNIQ), konsulent Claus Rosenkrands Olsen (DI) og chefkonsulent Gorm Johansen (Dansk Erhverv). Medlemmerne af følgegruppen og de interviewede virksomheder skal have en stor tak for deres bidrag til undersøgelsens gennemførelse. Beatrice Schindler Rangvid Juni 2010

5 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Baggrund, problemstilling og projektdesign De faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet (registerbaseret undersøgelse) Data og afgrænsning af undersøgelsespopulationen Identifikation af uddannelsesnære brancher EUD-uddannedes indplacering på arbejdsmarkedet Er der en koncentration i bestemte uddannelsesfjerne brancher? Den kvalitative undersøgelse Analyseramme og udvælgelse til interviewundersøgelsen Metodiske overvejelser om interviewundersøgelsen Interviewguide Præsentation af resultater fra de kvalitative analyser Producenter af elektriske fordelings- og kontroltavler Jobtyper for elektrikere hos producenter af eltavler Kompetencekrav Match mellem kompetencer og jobkrav Uddannelsesdækning for producenter af elektriske fordelings- og kontroltavler Vindmølleproducenter Jobtyper for elektrikere og smede hos vindmølleproducenter Kompetencekrav Match mellem jobkrav og kompetencer fra EUD Uddannelsesdækning af vindmølleproducenterne Bygge- og anlægsentreprenørerne Jobtyper for smede og landmandsuddannede i bygge og anlæg Kompetencekrav Uddannelsesdækning for bygge- og anlægsentreprenører Postvæsen Udvalgte jobtyper i branchen postvæsen Kompetencekrav Match mellem kompetencer og jobkrav Uddannelsesdækning i udvalgte jobtyper i branchen postvæsen Litteratur...64 Bilag 1 - Faglærtes indplacering i brancher...66

6 Bilag 2 - Uddannelsesfjernt ansattes indplacering i brancher (aggregeret niveau) Bilag 3 - Interviewguide English Summary... 73

7 1 Sammenfatning og konklusion Dette projekt er gennemført under Den Centrale Analyse- og Prognosevirksomhed for erhvervsuddannelserne. Det er iværksat af Undervisningsministeriet og finansieret af midler fra globaliseringspuljen. Formålet med projektet er systematisk at identificere behovet for nye og tværgående uddannelser. Undersøgelsen belyser omfanget af og årsagerne til, at personer med en erhvervsuddannelse er beskæftiget i brancher, der ligger fjernt fra deres uddannelse, dvs. i uddannelsesfjerne brancher. Uddannelsesnære brancher defineres som brancher, der er med til at uddanne eleverne fra en given erhvervsuddannelse (=uddannelsesbrancher). Aftagerbranchen (eller beskæftigelsesbranchen) er den branche, hvor den erhvervsuddannede bliver ansat efter endt uddannelse. Der anvendes et analysedesign, der involverer både kvalitative og kvantitative metoder. Den kvantitative undersøgelse anvender registerdata og belyser de enkelte uddannelsers branchespredning på henholdsvis uddannelsesnære og uddannelsesfjerne brancher. Branchespredning er et udtryk for, hvor meget uddannelserne bliver brugt i andre brancher end dem, de egentlig er målrettet mod. På baggrund af resultaterne fra den kvantitative analyse udpeges fokusuddannelser til den kvalitative undersøgelse. Den kvalitative del af analysen består af virksomhedsinterview om bl.a. virksomhedernes bevæggrunde for at ansætte personer med en uddannelse, som ikke primært er rettet mod virksomhedens branche. Undersøgelsen belyser følgende problemstillinger: Bliver de faglærte ansat inden for en uddannelsesnær branche efter endt uddannelse? I hvilke uddannelser forekommer det i større udstrækning, at mange af de færdiguddannede bliver ansat i andre brancher end dem, de er uddannet til? Hvorfor ansætter arbejdsgiverne personer, som har en uddannelse, der er målrettet andre brancher end virksomhedernes egen branche? Kan det for eksempel skyldes: mangel på fagligt uddannede inden for virksomhedens egen branche, mangel på en erhvervsfaglig uddannelse, der er målrettet branchens/virksomhedens behov, at uddannede fra andre brancher har de kompetencer, der efterspørges i virksomheden, eller at der ikke kræves særlige fagkompetencer til det job, de faglærte udfører i virksomheden, og at den oprindelige uddannelse derfor er af mindre betydning. Den kvantitative undersøgelse Undersøgelsespopulationen i den kvantitative undersøgelse er afgrænset til personer, der blev færdiguddannet mellem , og som var under 30 år ved færdiggørelsen af uddannelsen. Resultaterne fra den kvantitative analyse viser, at der er stor forskel i omfanget af branchespredningen mellem uddannelserne. I halvdelen af de 18 erhvervsuddannelser, der 7

8 undersøges, er der stor mobilitet til uddannelsesfjerne brancher. Mellem 50 og 70% af de færdiguddannede fra disse uddannelser er 2-8 år efter endt uddannelse ansat i brancher, som uddannelsen ikke primært er rettet imod. Blandt de 18 uddannelser er der kun fire uddannelser, hvor andelen af personer i uddannelsesfjern ansættelse er på 25% eller derunder. Det er et gennemgående træk for næsten alle uddannelser, at der er en meget stor spredning over mange forskellige brancher. Registeranalyserne viser overordnet en stor mobilitet fra uddannelsesbranche til beskæftigelsesbranche blandt de forholdsvis nyuddannede (analysen omfatter faglærte, der er uddannet i perioden ). Det vil altså sige, at mange af de erhvervsuddannede bevæger sig fra den branche, de er uddannet i, til at være beskæftiget i en helt anden branche senere. Mobiliteten er langt større, når der ses på samtlige faglærte også dem, der er uddannet før Samtidig viser analyserne, at det ikke er muligt at finde større koncentrationer af bestemte grupper af faglærte i enkelte brancher. De faglærte, der er ansat i andre brancher, end de er uddannet i (deres uddannelsesbranche), er således ikke beskæftiget i bestemte andre brancher. På baggrund af resultaterne fra registeranalysen er der udvalgt fire fokusuddannelser og fire brancher til den kvalitative analyse (jf. tabel 1.1). Tabel 1.1 Uddannelser og brancher i interviewundersøgelsen Branche I (Udfører faglært arbejde) Branche II (Udfører delvis faglært arbejde) Branche III (Udfører ufaglært arbejde og delvis faglært arbejde) Elektriker Smed Landmand Vindmølle fremstilling Vindmølle fremstilling Fremstilling af elektriske fordelings- og kontroltavler Bygge og anlægsentreprenører Bygge og anlægsentreprenører Detailhandelsuddannede Postvæsen I udpegningen af de fire fokusuddannelser er der lagt vægt på: (1) at fokusuddannelserne har en høj andel af ansatte i uddannelsesfjerne brancher og (2) at fokusuddannelserne udviser den største men meget begrænsede tilstedeværelse i bestemte brancher og har et vist volumen med henblik på at sikre interviewpersoner. 8

9 Den kvalitative undersøgelse Den kvalitative undersøgelse er baseret på ti interview med personaleansvarlige, HRmedarbejdere og direktører i udvalgte virksomheder med fokus på match mellem fire uddannelser (elektriker, smed, landmand, salgs- og butiksassistent) og fire uddannelsesfjerne brancher (producenter af eltavler, vindmølleproducenter, bygge- og anlægsentreprenører og postvæsenet). Disse interview belyser, hvorfor de udvalgte virksomheder ansætter faglært arbejdskraft udlært i andre brancher, og hvilke kompetencer de i den forbindelse lægger vægt på. Det er vigtigt at fremhæve, at resultaterne fra den kvalitative undersøgelse ikke kan generaliseres til alle grupper af fagligt uddannede eller virksomheder inden for alle brancher. Der er alene tale om et studie af kompetencematch mellem fire udvalgte erhvervsuddannelser og fire forskellige brancher ud fra et virksomhedsperspektiv. Virksomhedernes forklaringer på faglærtes indplacering i uddannelsesfjerne brancher De virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen som repræsentanter for henholdsvis producenter af eltavler, vindmølleproducenter, bygge- og anlægsentreprenører og postvæsenet, har alle haft tilstrækkeligt med fagligt uddannede fra virksomhedens egen branche. Dette kan i høj grad hænge sammen med den økonomiske krise, der i mange tilfælde har medført en reduktion i antallet af medarbejdere inden for de seneste år. Derfor har virksomhederne ikke problemer med at få kvalificeret arbejdskraft. Dvs. at ansættelsen af faglærte elektrikere, smede, landmænd og detailhandelsuddannede i disse brancher ikke skyldes mangel på andre grupper af faguddannede inden for brancherne. Forklaringen skal i stedet primært findes i individuelle ønsker hos den enkelte medarbejder om at prøve noget nyt. De fire uddannelsesgrupper, undersøgelsen her har fokuseret på, indgår således i den generelt høje mobilitet på det danske arbejdsmarked. Pushmekanismer på arbejdsmarkedet er også medvirkende til at skubbe bl.a. smede og landmænd over i nye brancher, fx som følge af reduktionen af antallet af ansatte i landbruget og lukningen af skibsværfter. Det er således en vigtig årsag til deres branchemobilitet. Der er endvidere to forskellige incitamenter for virksomhederne i relation til ansættelsen af branchefremmed arbejdskraft: 1. De faglærte har de kompetencer, virksomhederne efterspørger det gælder for: - Elektikere ansat hos eltavleproducenter - Smede og elektrikere ansat hos vindmølleproducenter Her foretrækkes smede og elektrikere af virksomhederne til arbejdsopgaver i produktionen: De udfører et arbejde, som kompetencemæssigt ligger i forlængelse af deres uddannelse, og de anvender (i varierende grad) fagspecifikke kompetencer fra deres uddannelse i jobfunktionen. 9

10 De faglærte ansættes i ufaglærte job, der ikke kræver specifikke fagkompetencer det gælder for: - Smede og landmænd ansat hos bygge- og anlægsentreprenører - Detailhandelsuddannede i postvæsenet Bygge- og anlægsbranchen og postvæsenet har ingen formelle uddannelseskrav til de medarbejdere, der ansættes i ufaglærte jobs til hhv. jord- og betonarbejde (inkl. maskinfører) eller postarbejde (inkl. salgsassistenter). Det gør det muligt for faglærte smede, landmænd og detailhandelsuddannede (og andre faglærte) at skifte til et job i disse uddannelsesfjerne brancher. Selvom formelle kvalifikationer fra erhvervsuddannelserne ikke er et kompetencekrav i forhold til at bestride jobfunktionerne, har smede og landmænd en fordel i bygge- og anlægsbranchen, fordi de via deres tidligere erhvervserfaring typisk har kendskab til maskiner. De detailuddannede har typisk butikserfaring, hvilket giver dem en fordel i arbejdet som salgsassistent i postvæsenet. Kompetencekrav til de faglærte i uddannelsesfjerne brancher og uddannelsesinitiativer Det er kun i eltavlebranchen og hos vindmølleproducenterne, der er krav til de faglærtes formelle uddannelse. Disse to brancher ansætter faglærte medarbejdere, som de ikke selv er med til at uddanne. Men de anvender deres fagkompetencer i produktionen af eltavler og vindmøller. Der var i projektet en formodning om, at der kunne være særlige udfordringer knyttet til det at være en aftagerbranche, fx i form af krav til andre faglige kompetencer hos de faglærte end dem, de får i uddannelsesbrancherne. Men producenterne af eltavler og vindmøller udtrykker generelt stor tilfredshed med de faglige og tekniske kvalifikationer hos de faglærte smede og elektrikere. De faglærtes kompetencer matcher således i vid udtrækning det kompetencebehov, der er i eltavlebranchen og i de dele af vindmølleproduktionen, denne undersøgelse omfatter. Det betyder, at der ikke er efterspørgsel efter en mere branchespecifik erhvervsuddannelse For de interviewede producenter af eltavler står det klart, at en erhvervsuddannelse specialiseret inden for eltavler vil være for smal, da fremstillingen af eltavler kun er en lille niche i el-branchen. De er fuldt ud bevidste om, at set ud fra en menneskelig synsvinkel kan man ikke forsvare at uddanne elektrikere med så branchespecifikke kompetencer, da det ikke vil være muligt for de uddannede senere at søge over i andre jobtyper. I forhold til vindmølleproducenterne blev der faktisk i 2004 oprettet en branchespecifik uddannelse for at imødekomme uddannelsesbehovet i vindmølleindustrien. Men for de joptyper, undersøgelsen her dækker (montageproduktion eller vedligeholdelse af produktionsmaskiner), er der ingen af de interviewede, der nævner vindmølleoperatør/-tekniker som et formelt uddannelseskrav. Virksomhederne i aftagerbrancherne bruger i vid udstrækning AMU-systemet til at opkvalificere de faglærte, der kommer med en helt anden uddannelse. De faglærte elektrikere, smede, landmænd og salgs- og butiksassistenter ansættes typisk i job i de uddannelsesfjerne brancher, hvor virksomhederne efteruddanner dem, så de kan matche konkrete jobrelaterede 10

11 kompetencekrav. Det kan fx være i form af sikkerhedskursus, krancertifikat, hydraulikkursus, kloakeringskursus mv. På tværs af uddannelser og brancher fremhæves personlige og sociale kompetencer som et vigtigt krav, virksomhederne har til de faglærte i dag. Især de faglærtes samarbejdsevner og selvstændighed bliver vigtigere i takt med virksomhedernes stigende tendens til at organisere arbejdet i selvstændige (og tværfaglige) teams. Behovet for øget fokus på de personlige kompetencer i erhvervsuddannelserne er også blevet afdækket i tidligere undersøgelser med fokus på kompetencebehov i cleantechvirksomheder, energibranchen og vindmøllebranchen. I denne undersøgelse er der flere virksomheder, der efterspørger, at erhvervsuddannelsessystemet i fremtiden vil påtage sig denne opgave i uddannelsen af de faglærte. Nedenfor opsummeres resultaterne fra de kvalitative analyser sammen med en liste over de uddannelsesinitiativer, der fremhæves i relation til de enkelte brancher: Generel stor tilfredshed med de faglærtes faglige kompetencer fra EUD der efterspørges: Øget fokus på de personlige og sociale kompetencer i EUD Eltavle producenter efterspørger: Korterevarende AMU-kurser rettet mod faglærte og ufaglærte tavlebyggere Vindmølleproducenter efterspørger: Større fokus på sikkerhedsforståelse i EUD Ny videreuddannelse til industrireparatør (en maskinmester light uddannelse) Bygge- og anlægsbranchen efterspøger: Flytning af uddannelser i relation til anlæggelse af jernbaner fra Bane Danmark til AMU-systemet for at sikre et tilstrækkeligt antal uddannelsespladser til de private virksomheder Postvæsenet efterspørger: Øget fokus på Serviceforståelse i uddannelserne Konklusion og perspektiver fra undersøgelsens resultater Resultaterne dokumenterer generelt en stor mobilitet mellem brancherne for næsten alle de undersøgte erhvervsuddannelser - både ud i uddannelsesfjerne brancher, men også mellem uddannelsesfjerne brancher. Denne mobilitet mellem brancher og virksomheder er et kendetegn ved det danske arbejdsmarked og anses som en fordel i en situation, hvor virksomhedsstrukturen er i hurtig udvikling og forandring. På det danske arbejdsmarked skifter op mod hver sjette dansker job i løbet af et år, og dermed har Danmark det mest fleksible arbejdsmarked i Europa (DI 2009). I forhold til erhvervsuddannelserne peger undersøgelsen på, at virksomhederne generelt ser det som en fordel, at erhvervsuddannelserne fagligt spænder bredt. Virksomhederne fremhæver desuden, at det er vigtigt at have mulighed for efter- og videreuddannelse for at 11

12 indfri virksomhedens uddannelsesbehov, hvad enten disse drejer sig om ajourføring og opkvalificering af de faglærtes kompetencer eller om mere virksomhedsspecifikke kompetencer. Undersøgelsen viser, at en del af de faglærte, som er beskæftiget i uddannelsesfjerne brancher, arbejder som ufaglærte. Det er ikke helt klart, om dette er entydigt godt eller dårligt. På den ene side kan det måske anses som spild af uddannelse, at faglærte arbejder i jobs, hvor kompetencekravene ligger under deres uddannelsesniveau som faglærte. På den anden side, kan mobilitet ned ad uddannelsesstigen også være en nødvendig del af den samlede mobilitet på arbejdsmarkedet. Det sikrer, at arbejdskraften bevæger sig hen i de brancher og jobs, hvor der er brug for dem. Og faglærte foretrækkes frem for ufaglærte, fordi de står stærkest i forhold til de efterspurgte generelle kompetencer hos virksomhederne. Dernæst rejser efterspørgslen efter faglærte i uddannelsesfjerne brancher (som vindmølleindustrien og eltavleproducenter) spørgsmålet om, hvorvidt disse aftagerbrancher ikke kunne bringes i spil gennem anvendelse af fleksible praktikpladsaftaler, hvor flere virksomheder indgår for at sikre en tilfredsstillende bredde i de unges kvalificering. 12

13 13

14 2 Baggrund, problemstilling og projektdesign Dette projekt indgår i en central analyse- og prognosevirksomhed etableret af Undervisningsministeriet og skal systematisk identificere behovet for nye og tværgående uddannelser. Baggrunden herfor er ifølge Undervisningsministeriet, at uddannelsesdækningen i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser halter efter udviklingen på arbejdsmarkedet. Når der sker brancheglidninger, og når nye brancher opstår, skal der sikres en hurtig og løbende tilpasning, og behovet for nye og tværgående uddannelser skal systematisk identificeres. Projektet analyserer forholdet mellem elevernes gennemførelse af erhvervsuddannelse og den efterfølgende indplacering på arbejdsmarkedet i uddannelsesnære og uddannelsesfjerne brancher. Fokus i projektet er de uddannelsesfjerne ansættelser/brancher og de mulige uddannelsesbehov heri. Undersøgelsen bidrager til at opfylde analyse- og prognosevirksomhedens overordnede mål om at tilvejebringe oplysninger om nye uddannelsesbehov eller behov for ændringer af eksisterende uddannelser for at sikre, at erhvervsuddannelserne også fremover kan forsyne arbejdsmarkedet med faglært arbejdskraft med relevante kompetencer. Undersøgelsen belyser følgende problemstillinger: Får de faglærte ansættelse inden for uddannelsesbranchen efter endt uddannelse? I hvilke uddannelser forekommer det i større udstrækning, at mange af de færdiguddannede bliver ansat i andre brancher end dem, de er uddannet i? Hvorfor ansætter arbejdsgiverne arbejdskraft, som har en uddannelse, der er målrettet andre brancher end virksomhedernes branche? Kan det for eksempel skyldes: mangel på fagligt uddannede inden for virksomhedens egen branche, mangel på en erhvervsfaglig uddannelse, der er målrettet branchens/virksomhedens behov, at de branchefremmede uddannede har de kompetencer, der efterspørges i virksomheden, eller at der ikke kræves særlige fagkompetencer til det job, de faglærte udfører i virksomheden, og at den oprindelige uddannelse derfor er af mindre betydning. Der anvendes et analysedesign, der involverer både kvalitative og kvantitative metoder. I undersøgelsen vil der indledende blive foretaget en bred og undersøgende analyse på registerdata, som danner baggrund for en kvalitativ interviewundersøgelse. Figur 2.1 viser sammenhængen mellem projektets tre hoveddele. Kvantitative analyser. Til en overordnet analyse af forholdet mellem elevernes gennemførelse af erhvervsuddannelse og den efterfølgende indplacering på arbejdsmarkedet undersøges, i hvor stor udstrækning de faglærte fra de forskellige uddannelser får ansættelse inden for uddannelsesbrancherne, og om der er uddannelser, hvor det forekommer i større grad, at mange af de færdiguddannede ikke er beskæftiget i uddannelsesnære brancher. De kvantitative analyser vil vise de uddannelser, hvor de færdiguddannede hyppigst ansættes i uddannelsesfjerne brancher. Datamæssigt råder AKF over registerdata, der generelt gør det muligt 14

15 at se på uddannelse og beskæftigelse af alle færdiguddannede inden for erhvervsuddannelserne, EUD, i perioden 1993 til Registeret er 100 % dækkende. For det nyeste dataår (2006) undersøges fordelingen af faglærte med forskellige erhvervsuddannelser i forskellige brancher. For hver erhvervsuddannelse defineres uddannelsesnære og uddannelsesfjerne brancher på baggrund af fagets uddannelsesbrancher, hvor de uddannelsesnære brancher vil være dem, som også er med til at uddanne arbejdskraften inden for det pågældende område. Herefter identificeres uddannelser, der har flest ansatte i uddannelsesfjerne brancher. Udvælgelse af fokusuddannelser I samråd med en referencegruppe udvælges på baggrund af registeranalysen fire fokusuddannelser, hvor beskæftigelse i uddannelsesfjerne brancher er hyppigt forekommende, og hvor der er en vis koncentration på bestemte brancher. Sidstnævnte er afgørende af hensyn til vores mulighed for at kunne udpege relevante virksomheder til interviewundersøgelsen i trin 3. Figur 2.1 Illustration af samlet projektdesign Kvalitative analyser For at belyse om årsagen til, at virksomheder vælger at ansætte arbejdskraft, som har en uddannelse, der er målrettet andre brancher end deres uddannelsesbranche, gennemføres en kvalitativ undersøgelse i form af virksomhedsinterview. Her spørges ind til, hvorfor virksomheder vælger at ansætte faglært arbejdskraft og hvilke kompetencer de lægger vægt på. Der gennemføres et antal interview med personaleansvarlige i virksomheder fra de uddannelsesfjerne brancher, som har mange ansatte fra de fire fokusuddannelser (dvs. interview på 2-3 relevante virksomheder i forhold til hver af de fire udvalgte erhvervsuddannelser). 15

16 Den kvalitative analyse undersøger med udgangspunkt i virksomhederne forskellige forklaringer, hvorfor de faglærte ansættes i uddannelsesfjernebrancher, herunder uddannelsesdækningen af de kompetencer virksomhederne efterspørger, samt eventuelt hvilke initiativer på uddannelsesområdet virksomhederne ser som mulige løsninger. 16

17 3 De faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet (registerbaseret undersøgelse) Formålet med den kvantitative del af projektet er at belyse, for hvilke uddannelser det primært forekommer, at mange af de færdiguddannede er beskæftiget i brancher, som uddannelsen ikke direkte er rettet imod. Registeranalysen benyttes til at tage et helikopterperspektiv for at sikre, at hele EUD-området belyses i den indledende del af projektet. De kvantitative analyser giver en overordnet beskrivelse af samspillet mellem EUD-systemet og erhvervsstrukturen og peger dernæst på fire fokusuddannelser, som undersøges nærmere i den kvalitative del af undersøgelsen. I den kvantitative analyse tager vi udgangspunkt i data på personniveau og foretager detaljerede krydstabuleringer mellem personernes erhvervsuddannelse og deres efterfølgende placering på arbejdsmarkedet. Her kan det aflæses, hvor meget unge, som har taget en EUD, spreder sig over forskellige brancher på arbejdsmarkedet (og over hvilke). På den måde identificeres uddannelser, hvor de færdiguddannede i større udstrækning bliver ansat i brancher, som uddannelsen ikke primært er rettet imod. For at kunne gennemføre analysen skal der for hver enkel uddannelse defineres, hvilke brancher der er hhv. uddannelsesnære og uddannelsesfjerne i forhold til den pågældende uddannelse. Definitionen baseres på en indledende analyse af registerdata, hvor vi ser på, i hvilke brancher de unge, som led i deres erhvervsfaglige uddannelse, har deres praktikforløb. Brancher, som er med til at uddanne de unge fra et givent EUD-forløb, defineres som uddannelsesnære brancher i forhold til den pågældende uddannelse. Der er således tre trin i den kvantitative analyse: 1 Identifikation af uddannelsesnære brancher (=uddannelsesbrancher). 2 Oversigt over faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet i uddannelsesnære og uddannelsesfjerne brancher. 3 Oversigt over ansættelsesbrancher blandt dem, der arbejder i en uddannelsesfjern branche. 3.1 Data og afgrænsning af undersøgelsespopulationen Den kvantitative del af analysen anvender data fra Danmarks Statistiks personregistre. Som udgangspunkt er medtaget alle personer, der i perioden har gennemført en EUD, og som ikke har en højere uddannelse end denne 1. Undersøgelsespopulationen er sidenhen blevet begrænset ud fra følgende overvejelser: Datasættet er endvidere begrænset til personer, som var under 30 år, da de afsluttede uddannelsen. Denne betingelse er lagt ind, fordi undersøgelsen har fokus på personer, som gennemfører en EUD som led af deres almindelige ungdomsuddannelse. 1 Det vil sige, at der er udvalgt på variablen for højeste uddannelse: HFFSP. 17

18 Da undersøgelsens problemstilling er samspillet mellem de uddannedes kompetencer fra EUD-systemet og virksomhedernes kompetencekrav, har vi sat fokus på de forholdsvis nyuddannedes brancheplacering. Analysen begrænses derfor til de nyere årgange af færdiguddannede, som har haft mellem 2-8 år på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. En forundersøgelse, hvor vi har sammenlignet indplaceringen af ældre og yngre EUD-generationer for fem store EUD'er, har vist, at der er forskelle i indplaceringen mellem de to grupper. Der er således en tendens til, at færre af den yngre gruppe er ansat i uddannelsesfjern beskæftigelse. Det skal her bemærkes, at megen mobilitet blandt de midaldrende og ældre faglærte kan hænge sammen med mange andre forhold end det, vores problemstillinger drejer sig om (kompetencer og kvalifikationskrav/behov for kompetencer), fx i form af manglende fysik. Af samme grund finder vi det relevant at se på de forholdsvis nyuddannedes beskæftigelsesplacering. På grund af disse forskelle mellem uddannelsesgenerationerne, og fordi analysen skal belyse det aktuelle EUDsystem, har vi valgt at begrænse analysen til personer, der er uddannet i perioden mellem Undersøgelsesdesignet, som udelukkende ser på de yngre generationer af færdiguddannede, sikrer således, at fokus i analysen bliver på samspillet mellem selve uddannelsen og arbejdsmarkedets krav. Datasættet er blevet begrænset til personer, der er i arbejde i året 2006, hvor vi ser på personernes brancheplacering, eftersom det er den relevante afgrænsning i et projekt, der handler om personers indplacering på arbejdsmarkedet. Til beskrivelsen af personernes uddannelse bruges data på EUD-hovedforløbsniveau 3. Der anvendes Danmarks Statistiks variabel for personlig branche (PERSBRC) til bestemmelse af personernes branchetilknytning. Undersøgelsen er i første omgang blevet afgrænset til de 27 største erhvervsuddannelser (jf. tabel 3.1), hvor der i 2006 var mere end personer i beskæftigelse (som var under 30 år ved færdiggørelsen af uddannelsen og uddannet i perioden ). Med henblik på at sikre grundlaget for de kvalitative analyser, er det nødvendigt, at de udvalgte fokusuddannelser har en vis størrelse for at rekrutteringen af relevante virksomheder til interview er mulig. Selv med denne afgrænsning medtages stadig op mod 90% af de færdiguddannede EUD'er i undersøgelsen. 2 Da det allerførste år på arbejdsmarkedet kan være lidt atypisk for den yngste generation, har vi valgt at stoppe i 2004, selvom vi har tal for færdiguddannede kohorter helt til Det vil sige de første seks cifre i Danmarks Statistiks variabel for højeste fuldførte uddannelse, HFFSP. 18

19 Tabel 3.1 De 27 største erhvervsuddannelser i undersøgelsen (personer, færdiguddannet mellem og under 30 år på færdiggørelsestidspunktet) HFFSP-kode Uddannelsesretning Beskæftigede i 2006 med udvalgte EUD Kontoruddannelse Detailhandelsuddannelse Mekaniker Social- og sundhedshjælper mv Træfagenes byggeuddannelse Smedeuddannelse Elektriker Social- og sundhedsassistent Maskinuddannelse Engroshandelsassistent Gastronom Landmand Maleruddannelse Finansuddannelse VVS-uddannelse Slagteruddannelse Murer Frisør, Kosmetik, Fitness Automatik- og procesuddannelse Snedkeruddannelse Bager/konditor Pædagogisk assistent (EUD) Ernærings-/cafeteria-, service-, hotel-/fritidsassistent Tjener, receptionist, stewardesse Gartner Mediegrafiker Chauffør, redder

20 3.2 Identifikation af uddannelsesnære brancher For at kunne inddele ansættelsen af de faglærte i uddannelsesnære og uddannelsesfjerne brancher er der valgt følgende definition: Uddannelsesnære brancher = uddannelsesbrancherne for den pågældende EUD, dvs. de brancher, som er med til at uddanne arbejdskraften inden for den pågældende uddannelse Uddannelsesbrancherne for hver enkel EUD er identificeret ved at se på branchetilknytningen for de elever, der var på hovedforløbet på de udvalgte EUD'er i årene Til det formål er branchevariablen (PERSBRC) anvendt på 6-ciffer niveau (svarende til 825 brancher). Det viste sig, at der i nogle brancher var meget få elever fra den pågældende uddannelse, og derfor er der sat en minimumsgrænse på mindst 100 elever over en treårig periode ( ) for, at branchen kan indgå som en uddannelsesbranche. Desuden viser den efterfølgende undersøgelse, at ni uddannelser må udgå af undersøgelsen pga. et eller flere af nedenstående forhold: (i) Manglende brancheoplysninger fra et stort antal personer, (ii) Upræcis definition af uddannelsesbrancher, (iii) Uddannelse med få elever og dermed få observationer i datasættet: Engroshandelsassistent, Kontoruddannelse, Mediegrafiker, Pædagogisk assistent, Chauffør, redder, Frisør, Kosmetik, Fitness, Automatik- og procesuddannelse, Maskinuddannelse og Tjener, receptionist, stewardesse. En upræcis definition af uddannelsesbrancher forekommer, når ansættelse på hovedforløbene er spredt over mange brancher, som det er tilfældet for fx kontoruddannelsen, som er den største uddannelse i Tabel 3.1. I disse tilfælde er det meningsløst at dele op i uddannelsesnære og fjerne brancher, fordi de unge uddannes i stort set alle brancher og ifølge vores definition vil næsten alle brancher derfor havne i kategorien af uddannelsesnære brancher. I bilag 1 vises tal for samtlige uddannelser med oplysninger om antal personer med manglende brancheoplysning og præcision i definitionen af uddannelsesbrancher. Fra tabel 3.2 og i resten af rapporten medtages kun resultater for de tilbageværende 18 uddannelser. Tabel viser klassificeringen af uddannelsesbrancherne for de 18 uddannelser. De brancher, der er listet under de enkelte uddannelser, defineres som uddannelsesbrancher og dermed som uddannelsesnære brancher - for den pågældende erhvervsuddannelse. Disse er brancher, som uddanner en ikke ubetydelig del af de unge inden for uddannelsen (dvs. fle- 4 Bemærk, at der i tabellerne kun er medtaget brancher, som i de tre år har flere end 100 elever i hovedforløbet. De øvrige, for den pågældende uddannelse kun små uddannelsesbrancher, er udeladt i tabellen, og således er kun brancher, som efter vores definition er uddannelsesbrancher for den pågældende uddannelse, medtaget i tabellen. 20

Beatrice Schindler Rangvid, Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen. Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet

Beatrice Schindler Rangvid, Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen. Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet Beatrice Schindler Rangvid, Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet Publikationen Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet kan downloades fra hjemmesiden

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Brancher og virksomheder i det midtjyske vækstlag

Brancher og virksomheder i det midtjyske vækstlag 17. december 2007 Brancher og virksomheder i det midtjyske vækstlag Virksomhederne i Det midtjyske vækstlag udgør et repræsentativt udsnit af virksomheder Danmark. Virksomhederne i Det midtjyske vækstlag

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

Udsigter for julehandlen 2007

Udsigter for julehandlen 2007 Udsigter for julehandlen 2007 Analysenotat 20. november 2007 Dansk Erhverv har igen i år målt julestemningen i dansk detailhandel og sat tal på det kommende juleindkøb. Til trods for at den seneste tid

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland

Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland 45. 44. 43. 42. 41. 4. 39. 38. 37. 36. 35. 3 295 29 285 28 275 27 265 Handel Tendens Alle 34. 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212

Læs mere

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010 Beskæftigelse (1) Branche Uddannelsessammensætni ng, 2010 Udvikling i beskæftigelse, 2001-2010 Virksomhedernes fremadrettede efterspørgsel efter faggrupper Bygge- og anlæg Faglærte er altdominerende: Næsten

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

Ansæt flere elever det lønner sig

Ansæt flere elever det lønner sig Ansæt flere elever det lønner sig inspiration til skoler, uddannelsesinstitutioner og styrelser på Undervisningsministeriets område Forord Som led i den politiske aftale om fremtidens velstand og velfærd

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland NOTAT 8. august 2016 Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland J.nr. AMK Øst Baggrund Fremskrivningen af beskæftigelsen

Læs mere

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne. Tabelrapport Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Tabelrapport Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2015 Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Temadrøftelse KKR den 12. september 2014 Claus Damgaard Struer Kommune Fmd. for KD-nets uddannelsesstyregruppe Styregruppe bag rapporten Udviklingsdirektør

Læs mere

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

S 2466 - Offentligt. Igangværende uddannelsesaftaler

S 2466 - Offentligt. Igangværende uddannelsesaftaler S 2466 - Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2006 Oversigt over andelen af indvandrere og efterkommere, der har en uddannelsesftale, og andelen der søger praktikplads, inden for hver enkelt

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen

ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Analysen belyser de aktuelle nøgletal og tendenser i detailhandlen, og præsenterer desuden resultatet af den seneste

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre. Evaluering af praktikcentre, del 3

Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre. Evaluering af praktikcentre, del 3 Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre Evaluering af praktikcentre, del 3 Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre Evaluering af praktikcentre, del 3 2015 Det

Læs mere

Effekter af efteruddannelse af faglærte og ufaglærte

Effekter af efteruddannelse af faglærte og ufaglærte Nicolai Kristensen og Gabriel Pons Rotger Effekter af efteruddannelse af faglærte og ufaglærte Analyser af branchemobilitet og certifikater Publikationen Effekter af efteruddannelse af faglærte og ufaglærte

Læs mere

Mercantec. Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017

Mercantec. Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017 Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017 1 20 Mercantec Stadig for få, der vil være faglærte efter reform Andel elever,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Torben Pilegaard Jensen, Helle Bendix Lauritzen og Britt Østergaard Larsen. Social- og sundhedsansattes veje på arbejdsmarkedet

Torben Pilegaard Jensen, Helle Bendix Lauritzen og Britt Østergaard Larsen. Social- og sundhedsansattes veje på arbejdsmarkedet Torben Pilegaard Jensen, Helle Bendix Lauritzen og Britt Østergaard Larsen Social- og sundhedsansattes veje på arbejdsmarkedet Publikationen Social- og sundhedsansattes veje på arbejdsmarkedet kan downloades

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Øje på uddannelse. Effekter af efteruddannelse af faglærte og ufaglærte. Analyser af branchemobilitet og certifikater

Øje på uddannelse. Effekter af efteruddannelse af faglærte og ufaglærte. Analyser af branchemobilitet og certifikater Øje på uddannelse Effekter af efteruddannelse af faglærte og ufaglærte Analyser af branchemobilitet og certifikater Øje på uddannelse, 2011/04 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D,

Læs mere

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

RESULTAT J=GODKENDT N=AFSLAG UDDANNELSESDEL REGION CØSA HOVEDOMRÅDE/UDDANNELSE INST.NR INSTITUTION BEGRUNDELSE FOR AFSLAG / BETINGET GODKENDELSE

RESULTAT J=GODKENDT N=AFSLAG UDDANNELSESDEL REGION CØSA HOVEDOMRÅDE/UDDANNELSE INST.NR INSTITUTION BEGRUNDELSE FOR AFSLAG / BETINGET GODKENDELSE Grundforløb 2 Region Nordjylland 1605 Anlægsgartner 787410 EUC Nordvest J Grundforløb 2 Region Nordjylland 1605 Anlægsgartner 851401 TECHCOLLEGE J Grundforløb 2 Region Nordjylland 1380 Anlægsstruktør,

Læs mere

Status Quo Rapporten Uddannelse og arbejdsmarked. Workshop på Teknologisk Institut 22. marts 2012

Status Quo Rapporten Uddannelse og arbejdsmarked. Workshop på Teknologisk Institut 22. marts 2012 Status Quo Rapporten Uddannelse og arbejdsmarked Workshop på Teknologisk Institut 22. marts 2012 Hvad er formålet? Omformning Nye uddannelser Udvikling af efter- og videreuddannelse Barrierer Nyuddannede

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Design, formgivning og grafisk arbejde Grafisk tekniker Grafisk tekniker 31. december 2014 Guld- og sølvsmedeuddannelsen

Design, formgivning og grafisk arbejde Grafisk tekniker Grafisk tekniker 31. december 2014 Guld- og sølvsmedeuddannelsen Hovedforløb Speciale Gældende til Bygge og anlæg Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Anlægsstruktør 30. juni 2015 Brolægger 30. juni 2015 Bygningsstruktør 30. juni 2015 Kloakrørlægger 30. juni

Læs mere

Bilag til evaluering af praktikcentre. Tabelrapport

Bilag til evaluering af praktikcentre. Tabelrapport Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport 2015 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

PROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune

PROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune PROGNOSE 2016 Jobcenteret i Hjørring har spurgt 336 lokale virksomheder om, hvilke typer medarbejdere, de har ansat lige nu, og om de forventer at ansætte eller afskedige medarbejdere de næste 12 måneder.

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016

ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Detailbranchen endelig på vej mod genopretning Efter en vedvarende

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Februar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen

Februar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen 1 I januar 2016 gennemførte Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af optaget på GF1, GF2, euv og eux for alle medlemsskolerne. Denne

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads

Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads INDHOLD 6 4 Gode råd til dig i jagten på en praktikplads Bygge og anlæg 8 Fra jord til bord 10 Håndværk og teknik 12 Teknologi og kommunikation

Læs mere

Unge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger

Unge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger Unge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Torsdag d. 24. september 2009 UU-Roskilde Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Det danske uddannelsessystem

Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelsessystemet for voksen- og efteruddannelse er et parallelt

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK

BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK 16. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: 19.000 BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK SIKKERHEDSNET Analysen viser, at 8 ud af 10 beskæftigede

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Tilskud til voksenlærling

Tilskud til voksenlærling Cykel- og motorcykelmekaniker-uddannelsen Cykelmekaniker 30.06.2009 Motorcykelmekaniker 30.06.2009 Cykelmontør 30.06.2009 Knallertmekaniker 30.06.2009 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Entreprenørmaskinmekaniker

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor Statistik om unge i alderen 18-29 år i København Københavns Kommune Statistisk Kontor September 24 Statistik om unge i København København er en by med mange unge. Der er 126. unge 18-29 årige i København,

Læs mere