Man ved jo godt, man er en belastning for samfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Man ved jo godt, man er en belastning for samfundet"

Transkript

1 MAJBRIT BERLAU FORMAND FOR DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING meget vigtigt fingeraftryk på den nye kontanthjælpsreform. Fremover får kommunerne mulighed for at etablere ungeenheder - som går fra år - på tværs af forvaltningerne. Dér samles alle fagligheder, som har til opgave at koordinere omkring den unge. Det skal meget gerne føre til, at de unge ikke længere skal opleve, at de bliver kastet rundt mellem systemerne fra den ene sagsbehandler til den anden. Udsatte unge har krav på en håndholdt, helhedsorienteret indsats. Vi har også foreslået, at disse enheder placeres alle andre steder end på et rådhus. Gerne ved ungdomsklubben eller på en skole. Steder hvor unge mennesker kommer. Vi ved fra de erfaringer, der er gjort under frikommuneprojektet, at det har været en kæmpe gevinst for relationen og tilhørsforholdet mellem socialrådgiver og den unge, og det kan ses på resultaterne, hvilket slet ikke overrasker os. Men kontanthjælpsaftalen vækker også en række bekymringer. Alle unge under 30 år får med kontanthjælpsaftalen den lave ydelse på kr. pr. måned (uddannelsesstøttehjælp). Hvis de har en uddannelse får de kr. mere, og hvis de er aktivitetsparate, kan de blive suppleret op til deres hidtidige ydelse, men først efter 3 måneders visitationstid. Når de unge starter på en uddannelse, overgår de til SU. Den lave ydelse til de unge ser vi som en kæmpe barriere. Som en socialrådgiver skrev til mig for nylig: Vi får så travlt med at søge om enkeltydelser eller paragraf 81a, at vi slet ikke får tid til at tale ordentligt med de unge og lære dem at kende, og så ryger ideen jo med tidlig indsats. Alt i alt mener jeg, at der er forbedringer på vej for så vidt angår de områder, hvor vi kan organisere os ud af problemerne. Men der er fortsat er et stykke vej, før vi som samfund kan se Dalin, Mads og Martina i øjnene og sige: Vi har hørt jer, vi har set jer, og nu handler vi. Læs mere om Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på Læs rapporten Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet på Man ved jo godt, man er en belastning for samfundet Tålmodighed og tillid er nøgleord i arbejdet med udsatte unge. AF RIKKELINE FACIUS Langt de fleste unge gennemfører deres uddannelsesforløb efter planen og kan fortsætte mod voksenlivet med gode forudsætninger for at klare sig både menneskeligt og professionelt. Desværre er der dog stadig en mindre gruppe af de unge, der har vanskeligt ved at klare hverdagen og som ikke har fundet en plads på hverken arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Denne gruppe, de udsatte unge, er de unge, der på grund af personlige eller sociale problemer har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse eller fastholde et arbejde. De unge, jeg møder i mit daglige virke som mentor og støtteperson, kan have dansk eller udenlandsk baggrund. Det er selvsagt meget forskellige problematikker, der ligger til grund for deres situation, men deres vanskeligheder og barrierer i forhold til at komme videre i livet er overraskende ens. De unge har ofte en vanskelig folkeskoletid bag sig. Mange har ikke afsluttet skolegangen med en afgangseksamen, og der er ofte ringe eller ingen opbakning fra hjemmet til de almindelige hverdagsopgaver. Mange af de unge, jeg møder, har ingen viden om samfundet og om, hvordan det fungerer med fx skat, lønsedler, nem-id og netbank. Det er en vigtig pointe, at denne gruppe er overordentlig bred set i social kontekst. Jeg møder både somaliske gangstere, danske unge fra hjem med massivt misbrug og unge med veluddannede forældre, der er knækket på gymnasiet og bukket under for de mange krav, der ligger i samfundet i dag. Der kan være kriminalitet, misbrug eller psykisk sygdom i alle grupperne. De udsatte unge er en gruppe, der oplever mange krav i forbindelse med samfundsudviklingen og ar- 56

2 Min baggrund for at skrive denne artikel er, at jeg gennem de sidste 3 år har gennemført mentorforløb for omkring 80 unge i Århus Kommune, fungeret som støtte/kontaktperson for udsatte unge under 18 år samt indsamlet materiale og afholdt interviews af og om udsatte unge blandt andet for Rådet for Socialt Udsatte. Jeg holder desuden oplæg og workshops om udsatte unge. Læs mere: og (publikationer). bejdsmarkedets stigende krav til uddannelse og erfaring. Det kan indimellem se ud, som om der foregår en slags stoleleg blandt de unge, og kampen om taburetterne medfører, at de mest udsatte unge opgiver at finde en plads. De oplever simpelthen at have tabt på forhånd, og reaktionen bliver passivitet og tilbagetrækning. Mange af de unge, jeg møder, oplever hverdagen som meget vanskelig, og de har en meget lille forventning om, at der venter dem et godt liv med uddannelse og senere job. De har så godt som givet op på forhånd. Mentorordningen Når jeg møder de unge, har de ofte en lang historie bag sig med mislykkede skoleophold, praktikker og indimellem desværre også systemsvigt. En mentortilknytning er ofte en indsats, der iværksættes efter mange mislykkede forsøg på uddannelse, aktivering etc. Af den årsag er det typisk ofte en desillusioneret ung, jeg møder. Et ungt menneske, der har mistet troen på sit eget værd og sin betydning for samfundet. De unge kommer som sagt med meget forskellige baggrunde. De har været igennem mange tilbud og indsatser før mentorordningen, så der er brug for en individuel vurdering af, hvilken retning det videre arbejde skal tage. Hovedsamarbejdspartneren for en mentor er typisk jobcenteret, der ønsker en afdækning af problemområder eller en regulær støtte til en ung med henblik på at bringe den unge tættere på enten arbejde eller uddannelse. For nogle unge er det en meget massiv, tværfaglig indsats, der skal til. Ofte inddrages egen læge, evt. psykiater/psykolog, uddannelsessted og i nogle tilfælde den nærmeste familie i en fælles, håndholdt indsats, der er tilrettelagt efter netop denne unges præmisser og behov. En af de store fordele ved et mentorforløb er muligheden for at specialdesigne indsatsen til den enkelte unge. Det kan være konkret træning i at overkomme angstfyldte situationer som f.eks. at tage bussen, at fremlægge for en gruppe mennesker eller lignende. Mentoren har mulighed for at lave bustræning og starte med at tage bussen med den unge og ganske forsigtigt klæde den unge på til efterfølgende at blive fulgt til bussen for så at tage den alene. Det er gennem et sådant forløb hele tiden tanken, at der skal være noget progress i den unges udvikling, og målet er, at den unge skal kunne klare det selv på et tidspunkt. Et mentorforløb indledes typisk med en startperiode på tre måneder for at afprøve samarbejdet mellem mentor og den unge og til at etablere kontakt og afdække de umiddelbare udfordringer. Mange af mine mentorforløb har strakt sig over et år. Ved ud- Stof 22 57

3 gangen af et mentorforløb kan man strække timerne ved at drosle indsatsen ned, men sikre, at den unge stadig har en livline at trække i. Enkelte unge dukker op igen ved kuldsejlede forsøg på uddannelse eller arbejde, og mentorindsatsen genoptages. Udsat ung - uanede muligheder Man ved jo godt, man er en belastning for samfundet er en sætning, jeg ofte har hørt. En ung, der møder sin nye mentor med den betragtning, er en ung, der i den grad trænger til at blive bygget op. I foråret 2012 lavede jeg en række interviews med udsatte unge om deres erfaringer med systemet, og jeg blev overvældet over, hvor tyngede de unge er af at opleve sig selv som en samfundsbyrde og en udgift, ingen ønsker at have. De unge ser muligvis ikke 22-nyhederne dagligt, men samfundsdiskursen er bestemt ikke gået deres næse forbi. Ingen af de unge i mine interviews gav udtryk for, at de har nogle ressourcer, som samfundet har brug for. Jeg har i mit arbejde ladet mig inspirere meget af børne- og ungepsykiateren Søren Hertz, der med sine tanker om uanede muligheder hos psykisk syge unge har inspireret mig til hele tiden at forsøge at kigge lidt ved siden af problemet, som kan være en diagnose, et selvmordsforsøg, en voldsdom. Den enkelte unge, jeg møder i mit arbejde, har nogle åbenlyse udfordringer, som jeg skal hjælpe vedkommende med at få gjort noget ved. Meget ofte er der tale om en lang række bagvedliggende barrierer, der først lige er på vej op til overfladen. Den unge har sin egen problematik og repræsenterer den, men repræsenterer jo også en hel generation, som min generation skal hjælpe, støtte, prikke til og udfordre på kærlig og kyndig vis. Når de unge er blevet så bevidste om, at de er et problem, handler det om de mange møder, hvor deres case er blevet diskuteret, hvor det er blevet helt åbenlyst, at de ikke opfører sig som forventet, og at det er en bekostelig affære, at de ikke er i gang med uddannelse eller job. Samfundsdiskursen bygger så yderligere videre på denne mur af manglende selvværd med at tude de unge ørerne fulde af, at man skal være dygtig, målrettet og ambitiøs, hvis man vil klare konkurrencen med kineserne og inderne. De unge, jeg møder i mit arbejde, har ingen oplevelse af at være dygtige, målrettede eller for den sags skyld ambitiøse. Mange af dem har mistet tilliden til behandlersystemet og det etablerede system omkring dem. Foran mig ligger et stort arbejde i forhold til at opbygge lidt tillid, som vi kan bruge som afsæt for videre udforskning af deres situation. Men hvis jeg ikke er i stand til at etablere et tillidsforhold, er slaget tabt. Tillid I arbejdet med de unge er den anerkendende tilgang helt nødvendig for at vække deres lyst til at tale med mig. Mit udgangspunkt vil altid være, at de har deres gode grunde til at være i den situation, de er i. De unge med adfærdsmæssige udfordringer oplever jeg som unge med voldsomme invitationer til mig. Jeg undersøger, hvad de gerne vil have, at jeg får øje på. Hvad er det, de prøver at forklare mig gennem deres adfærd? Søren Hertz foreslår blandt andet, at vrede kan ses som et forsøg på at genetablere værdighed, selvmordsforsøg og -tanker som en invitation til at genfinde livsglæden sammen med andre. Ved at se på de unges adfærd og attitude med denne tilgang åbner mulighederne sig, og de unge bliver ofte overrumplede over, at vi ikke skal tale om deres problemer, men at vi i stedet sammen skal undersøge, hvad det er for nogle invitationer, de sender, og hvad det kan medføre, at vi udforsker dem sammen. Også gennemskuelighed er et vigtigt værktøj i mit arbejde. Det er vigtigt for mig at kunne lægge kortene på bordet og sige til den enkelte unge, at vores afsæt er, at der er nogen, der gerne vil have dem i gang med arbejde eller uddannelse, mens min personlige ambition er at finde ud af, hvad der er bedst for dem. Jeg lægger op til, at det er helt utænkeligt, at jeg vil lykkes med det, hvis ikke de hjælper mig og spiller hovedrollen i den her proces. De unge skal have hovedrollen i deres egen udvikling. Jeg ser mig selv som deres assistent, eller fødselshjælper om man vil. For at kunne opbygge tillid fra en udsat ung har jeg oplevet, at det er meget vigtigt, at de ved, hvad jeg vil, og hvad formålet med vores samarbejde er. Når teorierne skal praktiseres Der er ingen tvivl om, at den største udfordring ligger i at overføre disse tanker til praksis. Der ligger en kæmpe udfordring i at kombinere lovgivning med en omhyggelig, individuelt målrettet indsats. 58

4 I det daglige arbejde med de unge er der en række konkrete barrierer, der står i vejen for dem i forhold til at komme videre til uddannelse eller job, og som kommer til udtryk i den måde, de unge agerer på eller udsender invitationer på. Det kan være en barriere, at en ung ikke er i stand til at møde stabilt. Her kan man som den unges rådgiver godt vælge at lave en ledsageordning, hvor en mentor i praksis møder op på bopælen, banker på og bringer den unge hen til aktiveringsstedet eller uddannelsen. Det er meget anvendt og vil i mange tilfælde også løse problemet, om ikke andet så i første ombæring. Den unge opfylder kravene om aktivering, men der er jo en hverdag på den anden side af sådan en mentorordning. Jeg mener ikke, de løsninger er holdbare, men udtryk for, at man betragter den unges problem alt for konkret. I stedet bør vi interessere os for det, der ligger bagved, at den unge ikke kommer af sted om morgenen. Hvilke historier og invitationer ligger der gemt i det? Er det fordi den unge ikke oplever tilbuddet som meningsfyldt nok? Det kan være det første spørgsmål. Den unge kan også have mere komplicerede bagvedliggende årsager, der ikke er løst ved at etablere en hente-ordning. Kunsten er også at se invitationerne ude i praksis. De unge afviser at tilpasse sig de rammer, vi stikker ud til dem. Jeg oplever praktisk taget aldrig en ung, der ikke har et inderligt ønske om at samarbejde med det etablerede samfund. Det er ikke et spørgsmål om, at de ikke har lyst til at samarbejde omkring deres egen fremtid. De vil hjertens gerne lykkes. De har bare meget vanskeligt ved at finde ud af hvordan, og de har brug for at blive vurderet på egne præmisser og på det, de gerne vil meddele os. Det er min opgave som den professionelle at finde frem til budskabet. Deres eventuelle modstand mod at imødekomme vores krav om aktivering, uddannelse eller adfærdsændring kan også tolkes som en bøn om at blive set på en ny måde og med nogle andre muligheder for øje. Selvforsørgelse som mål En af de store udfordringer i mentorarbejdet ligger i, at indsatsen oftest etableres under Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og dermed er meget arbejdsmarkedsrettet. Det er samfundets hensigt, at den unge skal have etableret et forhold til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet hurtigst muligt. For så vidt også en fornuftig betragtning, men problemet er blot, at de unge, jeg møder i mit arbejde, er meget langt fra at kunne klare en hverdag på en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads, og de kan ikke motiveres til at kunne klare det ved hjælp af økonomiske sanktioner eller trusler. Når deres fattigdom bliver for uoverkommelig for dem, vil det være kriminalitet, sult eller gråzone prostitution, der bliver de umiddelbare løsninger, ikke det at skrive sig ind på et studie, som vores lovgivere håber. Mange af de unge har behov for en langvarig indsats, meget ofte med et meget socialpædagogisk indhold. De har behov for, at der er nogen, der tænder håbet inden i dem. De har ganske enkelt behov for at tro på, at der er nogen, der har brug for dem, at det ikke er ligegyldigt, hvis de bliver hjemme på sofaen. I praksis fungerer mentor-indsatsen som hovedregel som en håndsrækning til en borger, der i en periode har brug for ekstra støtte for at komme nærmere til selvforsørgelse. Perioden er som sådan ikke lovmæssigt tidsbegrænset, men mange kommuner vælger at lægge en tidsbegrænsning ind i forbindelse med et ønske om at styre budgetterne. Mange af de unge har brug for en langvarig indsats, men i mange kommuner vil mentor-forløb på sigt blive afløst af en bostøtte-ordning, der især er helt nødvendig for den gruppe unge, der er bærere af diagnoser. Desværre bliver det ofte en vanskelig overgang for den unge, da de ofte føler sig meget knyttet til deres mentor og endnu ikke er nået dertil, hvor de ønsker at lukke flere mennesker ind i deres liv. En case En ung pige, jeg mødte i foråret 2012, havde store vanskeligheder med fremmøde. Der var gjort mange forskellige forsøg på at motivere hende til at passe et dagtilbud, men uden held. Hendes nærmeste familie ville gerne hjælpe og støtte, men det oplevedes efterhånden som håbløst for dem. Jeg blev sat på opgaven som mentor og kæmpede i de første mange måneder med blot at få kontakt. Mit allerførste værktøj er tålmodighed. Det er af afgørende betydning, at jeg ikke opgiver at skabe kontakt. Ved at vægre sig for kontakten fortæller den unge pige mig, at hun har rigtig Stof 22 59

5 meget brug for, at jeg viser, at jeg mener det seriøst. Hun har brug for, at der er en person, der vedvarende kontakter hende og vedvarende fastholder, at det giver mening at arbejde med de udfordringer, hun har, og hun har brug for, at jeg fastholder kontakten og åbent viser, at jeg er klar til at tage det ansvar. Da denne forhindring blev overvundet efter flere måneder, begyndte den unge pige at tage sin telefon eller ringe tilbage til mig. Hun begyndte selv at fortælle om, hvilke barrierer der stod i vejen for hendes fremmøde, og det handlede hverken om dovenskab eller et utilstrækkeligt tilbud. Der begyndte efterhånden at tegne sig et billede af en ung kvinde med meget massiv angst, for hvem det at komme ud af døren og ind i bussen var helt umuligt på det tidspunkt. I den forbindelse blev hun henvist til en udredning ved en psykolog. Hendes lettelse var stor, da vi flere måneder senere fra psykologen modtog tilbagemelding på de test, hun havde udført. Hendes angst var grunden til hendes vanskeligheder, og hun var begavet inden for normalområdet. Den lettelse hun oplevede i forhold til at få papirer på sine vanskeligheder og i forhold til at være normaltbegavet var en rørende oplevelse. Hun havde i flere år haft mange tanker om, at hun ikke var normal og formentlig også var dum og helt uden muligheder uddannelsesmæssigt, og dermed havde hun skabt yderligere forhindringer for sig selv og en historie fyldt med nederlag. Efter udredningen gik det langsomt fremad, og hun fik behandling for sin angst. Nu overbevist om, at hun ikke var dummere end andre og faktisk havde et potentiale i forhold til at kunne få en uddannelse og gå på arbejde, blev hun i stand til langsomt at genoptage et almindeligt ungdomsliv med uddannelse og fremtidshåb. Historien om denne unge kvinde kan give et billede af, hvor væsentlig en faktor tid er i et sådant forløb, og hvor vigtigt det er, at vi på behandlersiden er udstyret med en lup, så vi altid kan få øje på den gode vilje og de skjulte invitationer. LITTERATUR RIKKELINE FACIUS SOCIALRÅDGIVER, KONSULENT Søren Hertz: Børne- og ungdomspsykiatri - nye perspektiver og uanede muligheder. Akademisk Forlag Tågen er lettet - hashrygning er erstattet af uddannelse og nye venner Gode erfaringer fra Projekt Return, et projekt på erhvervs- & produktionsskoler for unge med rusmiddelsproblemer. MORTEN CORNELIUSSEN Dagene går ofte med at ryge hash med vennerne i perioder er det hver dag. Det går ud over skolen, en produktionsskole i Jylland. Det er svært at overholde aftaler, og det bliver lettere og lettere at pjække. - Jeg ved godt, at den er gal, men jeg fortsætter, fordi jeg slapper af, slipper for at tage stilling til noget. Og jeg fortsætter på grund af det sociale, som er vennerne, jeg ryger sammen med. Jeg oplever mig selv som mere ærlig og snakkesalig, når jeg ryger hash. Alt er bare lettere. Det fortæller 17-årige Louise, der godt er klar over, at de nemme løsninger ikke altid er de bedste. (Navnet Louise er redaktionens valg, men vi kender naturligvis hendes rigtige identitet). På produktionsskolen dukker et par projektmedarbejdere op og præsenterer Projekt Return. Louise melder sig med forældrenes tilladelse - hun er under 18 år - til en gruppe - for at få noget mere at vide. Gruppen er en væsentlig del af Projekt Return, der i en fireårig periode er finansieret af Social-, Børne- og Integrationsministeriet. - I begyndelsen havde jeg slet ikke lyst til at holde op med at ryge hash, men gruppeforløbet, hvor vi mødes én gang om ugen i otte uger, er hyggeligt. Vi får sodavand og slik og slipper for at gå i skole. Der er ingen løftede pegefingre. Vi udveksler erfaringer og finder frem til det positive og negative ved at ryge hash. I samme periode er vi også til individuelle samtaler et par gange om ugen, siger Louise, hvis hele verdensbillede pludselig ændrer sig. 60

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Temamøde om uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Ungeenheden Rebild Ungeenheden varetager følgende opgaver: Uddannelsesindsats for unge uden uddannelse under 30 år (7 ungerådgivere)

Læs mere

SUF BETA. Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson

SUF BETA. Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson Mentorpakke Personlige og tætte kontaktforløb med støtte til arbejdsmarkeds- og uddannelsesforløb Arbejdsprøvningspakke

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Unge lediges ressourcer

Unge lediges ressourcer Unge lediges ressourcer - Hvordan finder vi dem? Lars Zøylner Jobcenter Ung? En kommunedækkende enhed for 18 25 årige kontanthjælpsmodtagere. Ca. 20 rådgivere og 1 jobkonsulent + administrativt personale

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Indhold Forord... 2 Kort om veteraner... 2 Definition... 2 Baggrund... 2 Indsats for veteraner i Lyngby-Taarbæk Kommune... 3 Samarbejdsaftale med Veterancenteret...

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER - al forvandling begynder med et lille skub INDHOLDSFORTEGNELSE Mentorværktøjers baggrund Begrebet mentor, hvad kan det og hvad er målet?

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Evaluation only. Oplæg. Aktivitetsparate unge Juni 2014

Evaluation only. Oplæg. Aktivitetsparate unge Juni 2014 Oplæg Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Copyright 17, 20042011 Aspose Ltd. stk.4 Pty udvalg Aktivitetsparate unge Juni 2014 Aktivitetsparate 1830 årige 200 Aktivitetsparate

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

SUF. Kom godt i gang. Forslag til en helhedsorienteret indsats, der kan bringe unge i arbejde

SUF. Kom godt i gang. Forslag til en helhedsorienteret indsats, der kan bringe unge i arbejde SUF Kom godt i gang Forslag til en helhedsorienteret indsats, der kan bringe unge i arbejde 2 Unge i arbejde Unge i arbejde 3 En håndbog om unge og arbejdsmarkedet Det, du er i gang med at læse, er en

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Unge-projekt i Hvidovre Kommune

Unge-projekt i Hvidovre Kommune Unge-projekt i Hvidovre Kommune Ledigheden har været stærkt stigende siden oktober 2008, og har i særlig grad ramt de unge, med en stigning på ca. 71 % frem til 1. juni 2009. Pr. 1. juli 2009 er der i

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune

1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune 1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune Oversigt: 1. Baggrund for stillingen 2. Uddannelsesguide i praksis 3. Placeringen dels i Jobcenter og dels i UU Vejen 4. Resultater 5. Cases

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

BilagARU_130829_pkt.04.01

BilagARU_130829_pkt.04.01 O P L Æ G 2 9-0 8-2 01 3 INDLEDNING Alle borgere kommer til at mærke store forandringer i indsatsen Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en udd. Borgere der kan arbejde skal

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere