Man ved jo godt, man er en belastning for samfundet
|
|
- Malene Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MAJBRIT BERLAU FORMAND FOR DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING meget vigtigt fingeraftryk på den nye kontanthjælpsreform. Fremover får kommunerne mulighed for at etablere ungeenheder - som går fra år - på tværs af forvaltningerne. Dér samles alle fagligheder, som har til opgave at koordinere omkring den unge. Det skal meget gerne føre til, at de unge ikke længere skal opleve, at de bliver kastet rundt mellem systemerne fra den ene sagsbehandler til den anden. Udsatte unge har krav på en håndholdt, helhedsorienteret indsats. Vi har også foreslået, at disse enheder placeres alle andre steder end på et rådhus. Gerne ved ungdomsklubben eller på en skole. Steder hvor unge mennesker kommer. Vi ved fra de erfaringer, der er gjort under frikommuneprojektet, at det har været en kæmpe gevinst for relationen og tilhørsforholdet mellem socialrådgiver og den unge, og det kan ses på resultaterne, hvilket slet ikke overrasker os. Men kontanthjælpsaftalen vækker også en række bekymringer. Alle unge under 30 år får med kontanthjælpsaftalen den lave ydelse på kr. pr. måned (uddannelsesstøttehjælp). Hvis de har en uddannelse får de kr. mere, og hvis de er aktivitetsparate, kan de blive suppleret op til deres hidtidige ydelse, men først efter 3 måneders visitationstid. Når de unge starter på en uddannelse, overgår de til SU. Den lave ydelse til de unge ser vi som en kæmpe barriere. Som en socialrådgiver skrev til mig for nylig: Vi får så travlt med at søge om enkeltydelser eller paragraf 81a, at vi slet ikke får tid til at tale ordentligt med de unge og lære dem at kende, og så ryger ideen jo med tidlig indsats. Alt i alt mener jeg, at der er forbedringer på vej for så vidt angår de områder, hvor vi kan organisere os ud af problemerne. Men der er fortsat er et stykke vej, før vi som samfund kan se Dalin, Mads og Martina i øjnene og sige: Vi har hørt jer, vi har set jer, og nu handler vi. Læs mere om Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på Læs rapporten Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet på Man ved jo godt, man er en belastning for samfundet Tålmodighed og tillid er nøgleord i arbejdet med udsatte unge. AF RIKKELINE FACIUS Langt de fleste unge gennemfører deres uddannelsesforløb efter planen og kan fortsætte mod voksenlivet med gode forudsætninger for at klare sig både menneskeligt og professionelt. Desværre er der dog stadig en mindre gruppe af de unge, der har vanskeligt ved at klare hverdagen og som ikke har fundet en plads på hverken arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Denne gruppe, de udsatte unge, er de unge, der på grund af personlige eller sociale problemer har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse eller fastholde et arbejde. De unge, jeg møder i mit daglige virke som mentor og støtteperson, kan have dansk eller udenlandsk baggrund. Det er selvsagt meget forskellige problematikker, der ligger til grund for deres situation, men deres vanskeligheder og barrierer i forhold til at komme videre i livet er overraskende ens. De unge har ofte en vanskelig folkeskoletid bag sig. Mange har ikke afsluttet skolegangen med en afgangseksamen, og der er ofte ringe eller ingen opbakning fra hjemmet til de almindelige hverdagsopgaver. Mange af de unge, jeg møder, har ingen viden om samfundet og om, hvordan det fungerer med fx skat, lønsedler, nem-id og netbank. Det er en vigtig pointe, at denne gruppe er overordentlig bred set i social kontekst. Jeg møder både somaliske gangstere, danske unge fra hjem med massivt misbrug og unge med veluddannede forældre, der er knækket på gymnasiet og bukket under for de mange krav, der ligger i samfundet i dag. Der kan være kriminalitet, misbrug eller psykisk sygdom i alle grupperne. De udsatte unge er en gruppe, der oplever mange krav i forbindelse med samfundsudviklingen og ar- 56
2 Min baggrund for at skrive denne artikel er, at jeg gennem de sidste 3 år har gennemført mentorforløb for omkring 80 unge i Århus Kommune, fungeret som støtte/kontaktperson for udsatte unge under 18 år samt indsamlet materiale og afholdt interviews af og om udsatte unge blandt andet for Rådet for Socialt Udsatte. Jeg holder desuden oplæg og workshops om udsatte unge. Læs mere: og (publikationer). bejdsmarkedets stigende krav til uddannelse og erfaring. Det kan indimellem se ud, som om der foregår en slags stoleleg blandt de unge, og kampen om taburetterne medfører, at de mest udsatte unge opgiver at finde en plads. De oplever simpelthen at have tabt på forhånd, og reaktionen bliver passivitet og tilbagetrækning. Mange af de unge, jeg møder, oplever hverdagen som meget vanskelig, og de har en meget lille forventning om, at der venter dem et godt liv med uddannelse og senere job. De har så godt som givet op på forhånd. Mentorordningen Når jeg møder de unge, har de ofte en lang historie bag sig med mislykkede skoleophold, praktikker og indimellem desværre også systemsvigt. En mentortilknytning er ofte en indsats, der iværksættes efter mange mislykkede forsøg på uddannelse, aktivering etc. Af den årsag er det typisk ofte en desillusioneret ung, jeg møder. Et ungt menneske, der har mistet troen på sit eget værd og sin betydning for samfundet. De unge kommer som sagt med meget forskellige baggrunde. De har været igennem mange tilbud og indsatser før mentorordningen, så der er brug for en individuel vurdering af, hvilken retning det videre arbejde skal tage. Hovedsamarbejdspartneren for en mentor er typisk jobcenteret, der ønsker en afdækning af problemområder eller en regulær støtte til en ung med henblik på at bringe den unge tættere på enten arbejde eller uddannelse. For nogle unge er det en meget massiv, tværfaglig indsats, der skal til. Ofte inddrages egen læge, evt. psykiater/psykolog, uddannelsessted og i nogle tilfælde den nærmeste familie i en fælles, håndholdt indsats, der er tilrettelagt efter netop denne unges præmisser og behov. En af de store fordele ved et mentorforløb er muligheden for at specialdesigne indsatsen til den enkelte unge. Det kan være konkret træning i at overkomme angstfyldte situationer som f.eks. at tage bussen, at fremlægge for en gruppe mennesker eller lignende. Mentoren har mulighed for at lave bustræning og starte med at tage bussen med den unge og ganske forsigtigt klæde den unge på til efterfølgende at blive fulgt til bussen for så at tage den alene. Det er gennem et sådant forløb hele tiden tanken, at der skal være noget progress i den unges udvikling, og målet er, at den unge skal kunne klare det selv på et tidspunkt. Et mentorforløb indledes typisk med en startperiode på tre måneder for at afprøve samarbejdet mellem mentor og den unge og til at etablere kontakt og afdække de umiddelbare udfordringer. Mange af mine mentorforløb har strakt sig over et år. Ved ud- Stof 22 57
3 gangen af et mentorforløb kan man strække timerne ved at drosle indsatsen ned, men sikre, at den unge stadig har en livline at trække i. Enkelte unge dukker op igen ved kuldsejlede forsøg på uddannelse eller arbejde, og mentorindsatsen genoptages. Udsat ung - uanede muligheder Man ved jo godt, man er en belastning for samfundet er en sætning, jeg ofte har hørt. En ung, der møder sin nye mentor med den betragtning, er en ung, der i den grad trænger til at blive bygget op. I foråret 2012 lavede jeg en række interviews med udsatte unge om deres erfaringer med systemet, og jeg blev overvældet over, hvor tyngede de unge er af at opleve sig selv som en samfundsbyrde og en udgift, ingen ønsker at have. De unge ser muligvis ikke 22-nyhederne dagligt, men samfundsdiskursen er bestemt ikke gået deres næse forbi. Ingen af de unge i mine interviews gav udtryk for, at de har nogle ressourcer, som samfundet har brug for. Jeg har i mit arbejde ladet mig inspirere meget af børne- og ungepsykiateren Søren Hertz, der med sine tanker om uanede muligheder hos psykisk syge unge har inspireret mig til hele tiden at forsøge at kigge lidt ved siden af problemet, som kan være en diagnose, et selvmordsforsøg, en voldsdom. Den enkelte unge, jeg møder i mit arbejde, har nogle åbenlyse udfordringer, som jeg skal hjælpe vedkommende med at få gjort noget ved. Meget ofte er der tale om en lang række bagvedliggende barrierer, der først lige er på vej op til overfladen. Den unge har sin egen problematik og repræsenterer den, men repræsenterer jo også en hel generation, som min generation skal hjælpe, støtte, prikke til og udfordre på kærlig og kyndig vis. Når de unge er blevet så bevidste om, at de er et problem, handler det om de mange møder, hvor deres case er blevet diskuteret, hvor det er blevet helt åbenlyst, at de ikke opfører sig som forventet, og at det er en bekostelig affære, at de ikke er i gang med uddannelse eller job. Samfundsdiskursen bygger så yderligere videre på denne mur af manglende selvværd med at tude de unge ørerne fulde af, at man skal være dygtig, målrettet og ambitiøs, hvis man vil klare konkurrencen med kineserne og inderne. De unge, jeg møder i mit arbejde, har ingen oplevelse af at være dygtige, målrettede eller for den sags skyld ambitiøse. Mange af dem har mistet tilliden til behandlersystemet og det etablerede system omkring dem. Foran mig ligger et stort arbejde i forhold til at opbygge lidt tillid, som vi kan bruge som afsæt for videre udforskning af deres situation. Men hvis jeg ikke er i stand til at etablere et tillidsforhold, er slaget tabt. Tillid I arbejdet med de unge er den anerkendende tilgang helt nødvendig for at vække deres lyst til at tale med mig. Mit udgangspunkt vil altid være, at de har deres gode grunde til at være i den situation, de er i. De unge med adfærdsmæssige udfordringer oplever jeg som unge med voldsomme invitationer til mig. Jeg undersøger, hvad de gerne vil have, at jeg får øje på. Hvad er det, de prøver at forklare mig gennem deres adfærd? Søren Hertz foreslår blandt andet, at vrede kan ses som et forsøg på at genetablere værdighed, selvmordsforsøg og -tanker som en invitation til at genfinde livsglæden sammen med andre. Ved at se på de unges adfærd og attitude med denne tilgang åbner mulighederne sig, og de unge bliver ofte overrumplede over, at vi ikke skal tale om deres problemer, men at vi i stedet sammen skal undersøge, hvad det er for nogle invitationer, de sender, og hvad det kan medføre, at vi udforsker dem sammen. Også gennemskuelighed er et vigtigt værktøj i mit arbejde. Det er vigtigt for mig at kunne lægge kortene på bordet og sige til den enkelte unge, at vores afsæt er, at der er nogen, der gerne vil have dem i gang med arbejde eller uddannelse, mens min personlige ambition er at finde ud af, hvad der er bedst for dem. Jeg lægger op til, at det er helt utænkeligt, at jeg vil lykkes med det, hvis ikke de hjælper mig og spiller hovedrollen i den her proces. De unge skal have hovedrollen i deres egen udvikling. Jeg ser mig selv som deres assistent, eller fødselshjælper om man vil. For at kunne opbygge tillid fra en udsat ung har jeg oplevet, at det er meget vigtigt, at de ved, hvad jeg vil, og hvad formålet med vores samarbejde er. Når teorierne skal praktiseres Der er ingen tvivl om, at den største udfordring ligger i at overføre disse tanker til praksis. Der ligger en kæmpe udfordring i at kombinere lovgivning med en omhyggelig, individuelt målrettet indsats. 58
4 I det daglige arbejde med de unge er der en række konkrete barrierer, der står i vejen for dem i forhold til at komme videre til uddannelse eller job, og som kommer til udtryk i den måde, de unge agerer på eller udsender invitationer på. Det kan være en barriere, at en ung ikke er i stand til at møde stabilt. Her kan man som den unges rådgiver godt vælge at lave en ledsageordning, hvor en mentor i praksis møder op på bopælen, banker på og bringer den unge hen til aktiveringsstedet eller uddannelsen. Det er meget anvendt og vil i mange tilfælde også løse problemet, om ikke andet så i første ombæring. Den unge opfylder kravene om aktivering, men der er jo en hverdag på den anden side af sådan en mentorordning. Jeg mener ikke, de løsninger er holdbare, men udtryk for, at man betragter den unges problem alt for konkret. I stedet bør vi interessere os for det, der ligger bagved, at den unge ikke kommer af sted om morgenen. Hvilke historier og invitationer ligger der gemt i det? Er det fordi den unge ikke oplever tilbuddet som meningsfyldt nok? Det kan være det første spørgsmål. Den unge kan også have mere komplicerede bagvedliggende årsager, der ikke er løst ved at etablere en hente-ordning. Kunsten er også at se invitationerne ude i praksis. De unge afviser at tilpasse sig de rammer, vi stikker ud til dem. Jeg oplever praktisk taget aldrig en ung, der ikke har et inderligt ønske om at samarbejde med det etablerede samfund. Det er ikke et spørgsmål om, at de ikke har lyst til at samarbejde omkring deres egen fremtid. De vil hjertens gerne lykkes. De har bare meget vanskeligt ved at finde ud af hvordan, og de har brug for at blive vurderet på egne præmisser og på det, de gerne vil meddele os. Det er min opgave som den professionelle at finde frem til budskabet. Deres eventuelle modstand mod at imødekomme vores krav om aktivering, uddannelse eller adfærdsændring kan også tolkes som en bøn om at blive set på en ny måde og med nogle andre muligheder for øje. Selvforsørgelse som mål En af de store udfordringer i mentorarbejdet ligger i, at indsatsen oftest etableres under Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og dermed er meget arbejdsmarkedsrettet. Det er samfundets hensigt, at den unge skal have etableret et forhold til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet hurtigst muligt. For så vidt også en fornuftig betragtning, men problemet er blot, at de unge, jeg møder i mit arbejde, er meget langt fra at kunne klare en hverdag på en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads, og de kan ikke motiveres til at kunne klare det ved hjælp af økonomiske sanktioner eller trusler. Når deres fattigdom bliver for uoverkommelig for dem, vil det være kriminalitet, sult eller gråzone prostitution, der bliver de umiddelbare løsninger, ikke det at skrive sig ind på et studie, som vores lovgivere håber. Mange af de unge har behov for en langvarig indsats, meget ofte med et meget socialpædagogisk indhold. De har behov for, at der er nogen, der tænder håbet inden i dem. De har ganske enkelt behov for at tro på, at der er nogen, der har brug for dem, at det ikke er ligegyldigt, hvis de bliver hjemme på sofaen. I praksis fungerer mentor-indsatsen som hovedregel som en håndsrækning til en borger, der i en periode har brug for ekstra støtte for at komme nærmere til selvforsørgelse. Perioden er som sådan ikke lovmæssigt tidsbegrænset, men mange kommuner vælger at lægge en tidsbegrænsning ind i forbindelse med et ønske om at styre budgetterne. Mange af de unge har brug for en langvarig indsats, men i mange kommuner vil mentor-forløb på sigt blive afløst af en bostøtte-ordning, der især er helt nødvendig for den gruppe unge, der er bærere af diagnoser. Desværre bliver det ofte en vanskelig overgang for den unge, da de ofte føler sig meget knyttet til deres mentor og endnu ikke er nået dertil, hvor de ønsker at lukke flere mennesker ind i deres liv. En case En ung pige, jeg mødte i foråret 2012, havde store vanskeligheder med fremmøde. Der var gjort mange forskellige forsøg på at motivere hende til at passe et dagtilbud, men uden held. Hendes nærmeste familie ville gerne hjælpe og støtte, men det oplevedes efterhånden som håbløst for dem. Jeg blev sat på opgaven som mentor og kæmpede i de første mange måneder med blot at få kontakt. Mit allerførste værktøj er tålmodighed. Det er af afgørende betydning, at jeg ikke opgiver at skabe kontakt. Ved at vægre sig for kontakten fortæller den unge pige mig, at hun har rigtig Stof 22 59
5 meget brug for, at jeg viser, at jeg mener det seriøst. Hun har brug for, at der er en person, der vedvarende kontakter hende og vedvarende fastholder, at det giver mening at arbejde med de udfordringer, hun har, og hun har brug for, at jeg fastholder kontakten og åbent viser, at jeg er klar til at tage det ansvar. Da denne forhindring blev overvundet efter flere måneder, begyndte den unge pige at tage sin telefon eller ringe tilbage til mig. Hun begyndte selv at fortælle om, hvilke barrierer der stod i vejen for hendes fremmøde, og det handlede hverken om dovenskab eller et utilstrækkeligt tilbud. Der begyndte efterhånden at tegne sig et billede af en ung kvinde med meget massiv angst, for hvem det at komme ud af døren og ind i bussen var helt umuligt på det tidspunkt. I den forbindelse blev hun henvist til en udredning ved en psykolog. Hendes lettelse var stor, da vi flere måneder senere fra psykologen modtog tilbagemelding på de test, hun havde udført. Hendes angst var grunden til hendes vanskeligheder, og hun var begavet inden for normalområdet. Den lettelse hun oplevede i forhold til at få papirer på sine vanskeligheder og i forhold til at være normaltbegavet var en rørende oplevelse. Hun havde i flere år haft mange tanker om, at hun ikke var normal og formentlig også var dum og helt uden muligheder uddannelsesmæssigt, og dermed havde hun skabt yderligere forhindringer for sig selv og en historie fyldt med nederlag. Efter udredningen gik det langsomt fremad, og hun fik behandling for sin angst. Nu overbevist om, at hun ikke var dummere end andre og faktisk havde et potentiale i forhold til at kunne få en uddannelse og gå på arbejde, blev hun i stand til langsomt at genoptage et almindeligt ungdomsliv med uddannelse og fremtidshåb. Historien om denne unge kvinde kan give et billede af, hvor væsentlig en faktor tid er i et sådant forløb, og hvor vigtigt det er, at vi på behandlersiden er udstyret med en lup, så vi altid kan få øje på den gode vilje og de skjulte invitationer. LITTERATUR RIKKELINE FACIUS SOCIALRÅDGIVER, KONSULENT Søren Hertz: Børne- og ungdomspsykiatri - nye perspektiver og uanede muligheder. Akademisk Forlag Tågen er lettet - hashrygning er erstattet af uddannelse og nye venner Gode erfaringer fra Projekt Return, et projekt på erhvervs- & produktionsskoler for unge med rusmiddelsproblemer. MORTEN CORNELIUSSEN Dagene går ofte med at ryge hash med vennerne i perioder er det hver dag. Det går ud over skolen, en produktionsskole i Jylland. Det er svært at overholde aftaler, og det bliver lettere og lettere at pjække. - Jeg ved godt, at den er gal, men jeg fortsætter, fordi jeg slapper af, slipper for at tage stilling til noget. Og jeg fortsætter på grund af det sociale, som er vennerne, jeg ryger sammen med. Jeg oplever mig selv som mere ærlig og snakkesalig, når jeg ryger hash. Alt er bare lettere. Det fortæller 17-årige Louise, der godt er klar over, at de nemme løsninger ikke altid er de bedste. (Navnet Louise er redaktionens valg, men vi kender naturligvis hendes rigtige identitet). På produktionsskolen dukker et par projektmedarbejdere op og præsenterer Projekt Return. Louise melder sig med forældrenes tilladelse - hun er under 18 år - til en gruppe - for at få noget mere at vide. Gruppen er en væsentlig del af Projekt Return, der i en fireårig periode er finansieret af Social-, Børne- og Integrationsministeriet. - I begyndelsen havde jeg slet ikke lyst til at holde op med at ryge hash, men gruppeforløbet, hvor vi mødes én gang om ugen i otte uger, er hyggeligt. Vi får sodavand og slik og slipper for at gå i skole. Der er ingen løftede pegefingre. Vi udveksler erfaringer og finder frem til det positive og negative ved at ryge hash. I samme periode er vi også til individuelle samtaler et par gange om ugen, siger Louise, hvis hele verdensbillede pludselig ændrer sig. 60
Man ved jo godt, man er en belastning for samfundet
STOF nr. 22, 2013 Man ved jo godt, man er en belastning for samfundet - Tålmodighed og tillid er nøgleord i arbejdet med udsatte unge. AF RIKKELINE FACIUS Langt de fleste unge gennemfører deres uddannelsesforløb
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereUdgangspunktet for relationen er:
SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereKlar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet
Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,
Læs mereSagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen
Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter
Læs mereTemamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015
Temamøde om uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Ungeenheden Rebild Ungeenheden varetager følgende opgaver: Uddannelsesindsats for unge uden uddannelse under 30 år (7 ungerådgivere)
Læs mereUnge og rusmidler - hvordan griber vi det an?
Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereJob og mennesker imellem. Individuelle forløb
Job og mennesker imellem Individuelle forløb Job gruppen Job og mennesker imellem Job4gruppen er et landsdækkende samarbejde mellem de 4 virksomheder: Integro, JobsPartner, Naesborg og TUCJOB. Gennem hvert
Læs mereEvaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,
Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger
Læs mereRute 42. Ved Sisse Møller- Temaleder Dorte Frillerhøj Rådgiver, mentor og jobkonsulent
Rute 42 Ved Sisse Møller- Temaleder Dorte Frillerhøj Rådgiver, mentor og jobkonsulent Hvad er Rute 42? Der lugter ikke af kommune på Rute 42 Citat ung Hvad er Rute 42? Helhedsorienteret og tværfaglig indsat
Læs mereKakerlakker om efteråret
lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereGør en forskel for en ung - bliv mentor
Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere
Læs mereEr de sociale medier også et ledelsesværktøj?
Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder
Læs mereUnge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate
Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereHar du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!
Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung
Læs mereHANDICAPPOLITIK
HANDICAPPOLITIK 2019-2027 2 INDHOLD Selvom ingen mennesker er født ens, har alle ret til lige muligheder...4 Tema Arbejde og uddannelse...5 Tema Inklusion...6 Tema Teknologi...7 Tema Sundhed...8 Sådan
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereDe friholdte unge på uddannelseshjælp. Et resume
De friholdte unge på uddannelseshjælp Et resume En undersøgelse af friholdelsesårsagerne blandt friholdte unge 18 29 årige på uddannelseshjælp i Holstebro kommune Udarbejdet af socialrådgiver Ester Bertelsen
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereNAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!
NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus
Læs mereNORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN
NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs merePræsentation af Helsingung
Præsentation af Helsingung Program Præsentation af Helsingung Lidt statistik Helsingunghuset vores ydelser De unge i projektet, historier om fortid, nutid og fremtid Afrunding Mål for indsatsen Helsingung
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereRÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten
RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives
Læs mereLandsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start
Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende
Læs mereHVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!
FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt
Læs mereUnge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte
Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs mereHvidovre Gymnasium & HF
Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert
Læs mereInvestering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem
Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.
Læs mereKvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010
Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereKONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet
OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne
Læs mereUdsatte Unge Hvem er de og hvad gør vi?
Udsatte Unge Hvem er de og hvad gør vi? Oplæg RAR 15.09.16 Ungeenheden i Jammerbugt Etableret januar 2015 Oprindeligt bestod enheden af rådgivere, UU vejledere, 1 administrativ medarbejder og 1 afdelingsleder
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereKort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet
Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereKvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?
Kvalitetssikring Måling : Opstart på Integro Baggrund: Cpr. nummer: _ Køn: Kvinde Mand Er du: Gift Samlevende Enlig Hvor mange børn har du: Hvor længe har du været ledig inden for de sidste år? Har du
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009
Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereRESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse
RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet
Læs mereOvergangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom
Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk
Læs mereMentor forløb for job/uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Indsatserne er koncentreret om:
Somentor tilbyder kommuner rehabiliteringsforløb. Vi leverer en socialpædagogisk faglig indsats omkring det enkelte menneske, uanset om det udspringer fra jobcenteret eller socialforvaltningen. Mentor
Læs mereNyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013
Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereDer er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mere+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse
Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til
Læs mereJeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus
Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder
Læs mereKære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder
Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning
Læs merePartnerskabsaftaler giver tættere samarbejde
Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter
Læs mereFinder potentialet frem i alle. Mentorforløb. LAB 31b tilbud
Finder potentialet frem i alle Mentorforløb LAB 31b tilbud Velkommen til KeepGoing KeepGoing er dannet på baggrund af mange års erfaring inden for coaching af borgere mod arbejdsmarkedet, coaching i øget
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereEt indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.
Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereKL budskaber til reform af kontanthjælpen
KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereNAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!
NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereJeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor
Læs mereProjekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige
Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet
Læs mereDet er lysten, der driver værket. Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor
Det er lysten, der driver værket Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor Ungdommens Røde Kors har kickstartet en række initiativer, der giver børn og unge alle steder i landet mulighed
Læs mereCENTER FOR BØRN UNGE OG FAMILIER UNGEENHEDEN
CENTER FOR BØRN UNGE OG FAMILIER UNGEENHEDEN ORGANISATIONS DIAGRAM CBUF Administration Ungeenheden Christian I Overvad Leder Center for Børn Unge og Familier Mikkel Hastrup Centerleder Integration og Specialteam
Læs mereprojekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk
projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereBike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge
Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,
Læs mereUnge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013
Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereHvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre
Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver
Læs mereibelong Er vi fælles om at være alene?
ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereBUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden
Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst
Læs mereSherpa - her bygger vi håbet op igen
Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,
Læs mereNye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme
Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de
Læs mereSociale indsatser kan ikke skabe mirakler på den halve tid
Denne artikel blev bragt i Altinget d. 1. november 2018 Sociale indsatser kan ikke skabe mirakler på den halve tid DEBAT: Kære Politikere. Lad os få et realistisk og nuanceret billede af de sociale indsatser.
Læs mereCUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen
CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har
Læs mere