Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!"

Transkript

1 Arbejdsområder Pattedyr i byen Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

2 Indhold Pindsvinet Oplev byens pattedyr...2 Pindsvinet...3 Egernet...7 Flagermusene...10 Ræven...14 Husmåren...17 En dyrevenlig have...19 Videre læsning...19 Fire spændende hæfter om vores pattedyr Er det en god idé at fodre pindsvinet i haven? Hvor langt kan et egern springe? Hvor kan vi gå på opdagelse efter flagermus? Der er masser af spørgsmål til naturens underfundigheder, når du tager på naturoplevelser i byen. Danmarks Naturfredningsforening har i små overskuelige hæfter samlet nogle af svarene. Her kan du også læse mere om dyrenes liv og, om hvor du kan opleve dem. Udover hæftet om Pattedyr i byen findes Pattedyr i skoven, Pattedyr i havet og Pattedyr i det åbne land. Hæfterne kan ses og downloades på Vi ønsker dig en god og oplevelsesrig tur i naturen. Oplev byens pattedyr! De vilde pattedyr giver byen et pust af vild og utæmmet natur. For dyrene er byerne et landskab af klipper, huler og grønne områder. Parker, kirkegårde, kolonihaver og villahaver bidrager med masser af gode skjulesteder og føde. Byens pattedyr har sluppet noget af deres naturlige skyhed. Det giver byboerne større mulighed for vilde naturoplevelser. Her kan du læse om nogle af de pattedyr, der lever i byen og i de bynære omgivelser. Folderen fortæller om dyrenes adfærd og biologi. Den giver også svar på spørgsmål som Skal jeg fodre pindsvin? og Hvordan kan jeg opleve rævehvalpe? Målet er, at du får det optimale ud af dit møde med byens pattedyr. Med sin fugtige snude mod jorden snøfter, snuser og vejrer pindsvinet. Det søger efter insekter, regnorme og snegle. Pindsvinet kommer gerne på besøg i haven, specielt hvis den er lidt vild. Så kan pindsvinet nemlig finde føde og bygge sin rede, der altid skal ligge beskyttet. Pindsvinet når vidt omkring! Pindsvinet er nataktivt. I løbet af natten bevæger det sig mere, end man måske umiddelbart tror. Pindsvinet vandrer nemlig ca. 2-3 kilometer Et pindsvin vandrer gerne et par kilometer hver nat på jagt efter føde. Regnorme udgør en stor del af pindsvinets føde. pr. nat efter føde. Mange tror, at det samme trofaste pindsvin hver aften kommer og bliver fodret i haven. Pattedyr i byen Pattedyr i byen

3 Pindsvinet Pindsvinet Men ofte er det flere forskellige pindsvin, der besøger én. I en villahave i England besøgte ni pindsvin f.eks. det samme fodersted hver aften. Dyrene kom på forskellig tid og undgik derfor at møde hinanden. Pindsvinet efterlader forskellige spor. Har man pindsvin i haven, kan man gå på jagt efter sporene! Gæt en lort! På græsplænen er pindsvinets lort let at få øje på. Den er meget stor i forhold til dyrets lille størrelse. Lorten er op til 1 cm i diameter og 3-4 cm lang. Kigger man lidt nærmere, kan man ikke undgå at lægge mærke til den skinnende overflade. Under lup kan man se, at det der skinner, er små kitindele fra insekter mest fra biller. Vinterdvalen Der er ikke nok insekter, regnorme og snegle om vinteren, til at pindsvinene kan overleve. Derfor går de i dvale. Under dvalen er kroppens funktioner på lavt blus. Dyret trækker kun vejret i nogle få minutter, og så holder det en pause på mere end en time. Så trækker det vejret igen. Kropstemperaturen falder til 2-4 grader, og hjertet banker kun 6-15 gange pr. minut. I maj måned, når pindsvinet vågner op af dvalen, har det tabt 30-50% af sin vægt. Om efteråret kan man sætte foder ud for at hjælpe pindsvinet med at opbygge fedtdepoter til dvalen. Pindsvinets lort skinner af små kitindele fra insekter. Skal man fodre pindsvin? En del små pindsvin går til, fordi de har for lidt fedt til at overleve vinteren. Det er helt naturligt. Om efteråret kan man sætte foder ud for at hjælpe pindsvinet med at opbygge fedtdepoter til dvalen. Møder man et pindsvin om vinteren, kan man fodre det, da det ellers har for små fedtdepoter til at gennemføre dvalen. Levetid: 2-3 år. Vinterdvale: fra okt./nov. til maj. Føde: insekter, regnorme, snegle. Antal pigge: pigge. Drægtig: ca. 5 uger. Ungerne fødes: juli-sept. Kuld: 4-5 unger i ét kuld. Pattedyr i byen Pattedyr i byen

4 Pindsvinet Egernet Et velegnet kosttilskud er: vand tilsat lidt hvedemel, sukker, margarine og brødstumper. Du kan også give kattetørfoder til pindsvinet. Husk at lægge foderet i en flad skål, så pindsvinet let kan æde det. Det livlige egern er et populært pattedyr. Det er ikke særligt sky, og du kan ofte se det i byernes parker og haver. Når egernet sidder roligt, slynger det sin buskede hale op i et S over ryggen. Og egernets latinske slægtsnavn, Sciurus, betyder netop Den, der sidder i skyggen af sin hale. Oplevelser med egernet Du kan få mange sjove oplevelser ved at iagttage et egern. Overrasker du Giv pindsvinet et vinterskjul Pindsvinet bygger vinterreden af blade og græs og anbringer den på steder, der ligger i ly for regnen. Du kan hjælpe dyret lidt på vej ved at skabe et vinterhi. Om efteråret kan du lade en kvasbunke ligge i et beskyttet hjørne af haven og dermed give pindsvinet et sted at gå i dvale. Du skal bare huske på, at kvasdyngen skal ligge i ro helt frem til juni. Pindsvinet vågner nemlig først op af dvalen i maj måned. Pindsvinet bruger gerne en kvasbunke, når det skal gå i hi om efteråret. På fotoet ses et pindsvin i vintersøvn. Egernet æder mange frø og knopper fra nåletræerne. Pattedyr i byen Pattedyr i byen

5 Egernet Egernet Egernet kan springe tre til fire meter mellem to træer. dyret på jorden, vil det sandsynligvis fare op i det nærmeste træ. Det klatrer som regel op ad stammen på den side, der vender væk fra dig. Ofte klatrer egernet nogle meter op og sætter sig på en gren. Herfra prøver det måske at skræmme dig. Så udstøder det en række kraftige tjuk-tjuk, mens det skiftevis laver små hop på stedet og springer fra side til side. 3-4 meter lange spring Fortsætter egernet op i trækronerne, kan du være heldig at se det springe mellem træerne. Dyret bevæger sig ud på de tyndeste grene, hvorfra det kan springe tre til fire meter over i et andet træ. Det bruger halen til at styre med og spreder benene ud for at få en stor overflade, når det Levetid: ca. 3 år. Føde: frø og knopper af nåletræ, bog, agern, nødder, svampe, frugt, bær, insekter. Drægtig: 5-6 uger. Ungerne fødes: februar-august. Kuld: 3-7 unger pr. kuld. Antal kuld pr. år: 1-2 kuld. svæver. Egernet har lange følehår, der lynhurtigt sanser, om grenene er stærke nok til at lande i. Følehårene sidder på håndledet, forbenene, brystet og bugen. Lyt til egernet Hvis du ikke kan få øje på egernet, kan du måske lytte dig frem til det! Når egernet gnaver kogler eller nødder, kan man høre det på ret lang afstand specielt i stille vejr. Oppe i træerne færdes egernet lydløst, men på vej op og ned ad stammerne griber de lange klør sikkert i barken. Du kan høre det hårde smæld, når kløerne slås i. Egernet om vinteren Om vinteren ser man ofte egern, når de opsøger steder, hvor de har gemt vinterforråd. Forrådene består af bog, agern og nødder, som egernet har gravet ned i jorden. Hvis du stiller et foderbræt ud til fuglene om vinteren, kommer egernet også gerne forbi og æder med! Egernet sover mere om vinteren og undgår derfor at tære for meget på fedtdepoterne. Dyret ligger i en varm rede, der er kugleformet og cm i diameter. Reden sidder 5-20 Især om vinteren kommer egernet gerne som gæst ved foderbrættet. meter oppe i et træ helt inde ved stammen. Den er lavet af grene og blade og foret med mos, hår og fjer, så den er godt isoleret. Temperaturen herinde kan være grader højere end udenfor. Det 5 cm store indgangshul, der sidder i siden af reden, bliver lukket med en prop af planter. Hvis egernet føler sit kuld truet, flytter det ungerne i munden. Egernet føder sine unger i reden. Hvis hunnen føler, at ungerne er truede i reden, så flytter hun dem én efter én over til en af sine andre reder. Hun har ofte 4-5 reder inden for territoriet. Hunnen springer og klatrer med ungerne i munden. Pattedyr i byen Pattedyr i byen

6 Flagermusene Flagermus Flagermus er pattedyr de har hår og føder ungerne, der dier hos hunnen. Flagermus er de eneste pattedyr, der kan flyve aktivt. Dyrene er helt igennem noget særligt, og bliver man først opmærksom på deres levevis, går der ikke lang tid, før man er fascineret af disse små dyr. En dværgflagermus forlader sit opholdssted i et hus. Flagermus i byerne Specielt tre arter af flagermus er knyttet til byerne, nemlig skimmelflagermus, dværgflagermus og sydflagermus. Om efteråret kan man høre skimmelflagermusen bidrage til byens nattestemning. Man kan høre dens høje, tikkende parringsskrig ved højhuse, større boligblokke og kirker. Hvis du først bliver opmærksom på lyden, kan du genkende den mange steder. Dværgflagermusen og sydflagermusen ser man ofte ved huse og i haver, hvor de jager insekter. Hvordan jager flagermus i mørket? Når flagermus jager og orienterer sig om natten, bruger de ultralyd, som mennesker ikke kan høre. Ultralyd ligger i et meget højt toneleje over Hz. Ultralyden rammer f.eks. et insekt og bliver kastet tilbage til flagermusen igen som et ekko. Flagermusen opfanger ultralyden med sine følsomme ører. Flagermusen kan nu vurdere afstanden til insektet og finde ud af, hvor insektet er. Flagermusen kan også vurdere, hvor stort insektet er. Hvis du kaster en grankogle eller noget andet op i luften, dykker den måske ned efter 10 Pattedyr i byen Pattedyr i byen 11

7 Flagermusene Flagermusene Vinterdvale i bygninger Mens mange insektædende fugle trækker bort om vinteren til steder, hvor der er føde nok, så bliver de fleste flagermus i landet og går i dvale. Skimmel-, dværg-, og sydflagermus kan overvintre i huse eller høje bygninger, hvor isoleringen er god. I det halve år, hvor flagermusen går i dvale, er det vigtigt, at den bruger mindst mulig energi, så fedtdepoterne varer hele vinteren. Hjertefrekvensen falder fra 400 slag i minuttet til 25 slag i minuttet. Flagermus vælger steder, der er uforstyrrede, for selv mindre forstyrrelser kan vække dem fra dvalen. Hvis dyrene vågner, tærer det meget på fedtdepoterne. ren eller vinduerne, dér hvor dyrene flyver ind og ud, ofte i en af husets gavle. Mange mennesker føler sig lidt utrygge ved flagermus, men i virkeligheden er de stort set uskadelige. De fleste husejere finder som regel ud af at leve udmærket sammen med flagermus, når blot de lærer dem lidt nærmere at kende. Hvis du opdager flagermus i huset og har brug for råd og vejledning, så kontakt Zoologisk Museum i København. Skimmelflagermusen. tingen, for at undersøge den nærmere. Ligesom hos fuglene har hver art af flagermus sit bestemte skrig. Eksperter kan høre skrigene og artsbestemme flagermusene med en flagermusdetektor, der omdanner ultralydene til lyde, som vi mennesker kan høre. Levetid: 4-5 år. Føde: insekter. Vinterdvale: oktober-april. Drægtig: ca. 45 dage. Ungerne fødes: midt om sommeren. Kuld: 1-2 unger pr. kuld. Antal arter: 13 arter i Danmark. Har du flagermus i huset? De omgivelser, som flagermus overvintrer i, bliver sjældent ødelagt af dyrene. De gnaver ikke i isolation eller i træværk. I langt de fleste huse (ca. 90%) giver kolonierne derfor ikke problemer. Der kan dog være lidt griseri på loftet og ned ad ydermu- Sydflagermus. 12 Pattedyr i byen Pattedyr i byen 13

8 Ræven Ræven Ræven har slået sig ned i byernes grønne områder. Den holder til ved parker, voldområder, kirkegårde, baneskråninger, kolonihaver og i tilgroede villahaver. Ræven har helt tilpasset sig byens menneskeskabte landskab. Her er tilstrækkelig med føde, og den bliver ikke jaget. Orienterer sig via lyd og lugt Byernes lyde og lugte er vigtige informationer i rævens univers. Parker, gader og søer har karakteristiske lugte, som ræven kan bruge til at orientere sig efter. Dyret opfatter landskabet som et kludetæppe af lugte, ligesom vi med synet opfatter landskabet som et kludetæppe af farver og former. Med sin skarpe hørelse kan ræven desuden stedfæste byttedyr som smågnavere og insekter. Møde med ræven Rævens synssans er dårlig, så den ser kun et groft billede af omgivelserne. Dyret har derfor svært ved at se os, når vi ikke bevæger os. Du skal derfor stå helt stille, hvis du opdager en ræv og har lyst til at iagttage den lidt længere. Står du i modvind, kan dyret heller ikke lugte dig. Du kan faktisk lokke en ræv nærmere ved at pibe som en mus. Du kan frembringe lyden ved at suge luft ind mellem overlæben og tænderne i undermunden. Hvis du skaber den rigtige muselyd og samtidigt står stille, kommer ræven måske tættere på dig! Levetid: max. 10 år. Som følge af jagt er 80% af den danske bestand under 2 år. Ræv på besøg i parcelhushave. Føde i byen: smågnavere, småfugle, insekter, frugter, bær, affald. Drægtig: 7-8 uger. Ungerne fødes: februar-marts. Kuld: 4-7 hvalpe i ét kuld. Når ræven muser! Musen hører til rævens yndlingsføde. I sin jagt efter mus har ræven en helt bestemt teknik. Musen er følsom over for lyd. Det kan derfor være svært for ræven at liste sig ind på den i tørre blade og græs. Når ræven med sin hørelse har vurderet, hvor musen befinder sig, sætter den i et spring, der kan være tre til fire meter langt. Som regel rammer den plet og musen bliver fanget mellem poterne. I byen tager ræven i høj grad også efterladt madaffald, og den kan gå Når ræven jager mus, springer den ofte tre til fire meter. i skraldespande, som ikke er ordenligt sikrede. Rævenes parringsadfærd I nogle situationer gælder det dog for ræven om at være så larmende som muligt! Hvis du en sen aften i januarfebruar går en tur, hører du måske rævenes parringskald. Det er en skinger gøen wow-wow-wow-woooow, hvor sidste stavelse trækkes ud. Hannen og hunnen kalder på hinanden, og man har fundet ud af, at hvert kald er unikt, så rævene kan genkende hinanden på lang afstand. 14 Pattedyr i byen Pattedyr i byen 15

9 Ræven Husmåren Højre forpote af ræv. Rævefamilien Efter hvalpenes fødsel deltager hanræven på lige fod med hunræven i at opfostre hvalpene. I territorier, hvor der er føde nok til mange ræve, danner de familiegrupper. Gruppen består af forældrene og 1-3 hunner fra sidste års kuld. Man kalder de unge hunner for hjælpere. De unge hunner får ikke selv hvalpe, men hjælper til med at søge føde og passe på de nyfødte unger. Det øger chancen for, at ungerne overlever, og de unge hunner øver sig samtidigt i at blive mødre. Se hvalpene lege! Fra midten af maj til ind i juni har den chancen for at se hvalpene lege foran graven. Det er en oplevelse, der kræver forberedelse i god tid. Tidligt på foråret skal den finde ud af, hvor der er rævegrave i området. Desuden skal den undersøge, om de er beboede. De skal have en ram lugt, og du kan ofte finde fodspor og afgnavede ben omkring graven. Ræven graver som en hund, så der vil desuden ligge en vifte af frisk udgravet jord foran graven. Du skal undersøge graven meget forsigtigt, ellers kan du risikere, at rævene flytter væk. De to sidste uger af maj og lidt ind i juni vender du så tilbage til graven en times tid før solnedgang. Du skal sætte dig meter fra graven gerne oppe i et træ. Husk at vinden skal være mod dig, så rævene ikke kan lugte dig. Hvis du er heldig, får du en uforglemmelig oplevelse! Fra midten af maj og ind i juni er der størst chance for at se rævehvalpe lege foran graven. Husmåren har fundet sig til rette nær mennesket. Her en husmår-unge på et høloft. Husmåren den almindeligste af vore 2 mårer Husmåren ligner sin fætter skovmåren til forveksling (se folderen Pattedyr i skoven ), men i modsætning til skovmåren lever husmåren også gerne meget nær mennesket. Den kan endda slå sig ned på loftet af et hus i et villakvarter. Husmåren er dog også yderst almindelig i skove og det mere åbne land. Husmåren kan blive knap en halv meter lang, dertil halen på omkring 20 centimeter. En udvokset han kan veje mere end 1½ kg. Konkurrence med skovmåren? Husmåren har sin nordlige udbredelsesgrænse i Danmark og findes således ikke i Sverige og Norge. Dens store tilpasningsevne gør imidlertid, at den stortrives i Danmark måske på bekostning af skovmåren, som 16 Pattedyr i byen Pattedyr i byen 17

10 Husmåren En dyrevenlig have anses for sjælden i Danmark, men til gengæld er almindelig i Sverige og Norge! Rotter på loftet? I bymiljøet opholder husmåren sig i dagtimerne typisk på lofter, i skure eller andre steder, hvor den kan være i fred. Hører man pludselig hvæsende eller knurrende lyde fra loftet, har man ikke rotter på loftet, men husmår. En husmår på villaloftet kan være generende. Den gnaver sjældent noget i stykker, men kan rode meget i isoleringen. Man behøver dog ikke at slå den ihjel, men kan fange den levende i en særlig fælde og så slippe den ud langt væk, i et område, hvor den ikke generer. Husmårene i Jylland synes i langt højere grad end de sjællandske, at have taget villakvarterernes lofter i brug. Husmåren er en af nattens jægere i byen Man ser ikke så ofte husmåren. Den er nemlig mest aktiv i nattetimerne. Om natten begiver den sig ud i haver og parker, på jagt efter mus og småfugle. Den tager dog også lejlighedsvis andre småpattedyr som muldvarp og pindsvin samt insekter. En mindre del af kosten udgøres af frugter og andet plantemateriale. Der synes at være en tendens til, at husmår i bymiljøet i højere grad lever af småfugle, end husmår i skove og det åbne land. Det hænger formentlig sammen med, at mange arter af småfugle forekommer i tættere bestande i bymiljøet end i skoven og det åbne land og derfor er lettere tilgængelige. Omvendt er det med musene, som er hyppigere i skoven og det åbne land end i bymiljøet. En husmår kan over en periode komme ret vidt omkring i villakvarteret. Undersøgelser peger på, at den kan færdes på områder op imod en kvadratkilometer. Levetid: få år. Føde: småpattedyr, småfugle, insekter og lejlighedsvist bær. Drægtig: befrugtning af ægget i juli-august. Herefter går ægget/fosteret i dvale og egentlig fosterudvikling påbegyndes i januar-februar. Ungerne fødes: marts-april. Kuld: typisk 2-3 unger i et kuld. Et kuld om året. Som folderen fortæller, virker storbyen og forstæderne som en magnet på de pattedyr, der kan leve i nærheden af mennesker. Har man selv en have, kan man gøre meget for at tiltrække pattedyrene. Man kan plante en stor variation af træer og buske. Specielt de danske plantearter er værdifulde, for mange insekter og fugle har også gavn af dem. Jo mere naturtilstand haven får lov til at ligge hen i, jo mere attraktiv er den, set med de fleste pattedyrs øjne. Undgå frem for alt at sprøjte haven, da giften er til fare for både dyr, grundvandet og mennesker. Belønningen ved en dyrevenlig have kommer, når man i en stille stund kan nyde synet af sine gæster. Videre læsning Asferg, T Egernet. Natur og Museum, 33.årgang, nr. 4, december Naturhistorisk Museum, Århus. Bang, P. og Dahlstrøm, P Dyrespor. Gads Forlag. Jensen, B Nordens Pattedyr. Gads Forlag. Jørgensen, B Den nye bog om ræven. Forlaget Rhodos. Lund, M Pindsvinet. Naturens Verdens Dyrebibliotek. Forlaget Rhodos. Muus, B. (red.) Danmarks Pattedyr, bind 1 og 2. Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., KBH. Olsen, S Storbyens Pattedyr. Skarv Publications. Pagh, S Ræven. Natur og Museum, 35. årgang, nr. 1, marts, Naturhistorisk Museum, Århus. Baagøe, H. og Secher Jensen, T. (Red.) Pattedyratlas. 18 Pattedyr i byen Pattedyr i byen 19

11 Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at beskytte vilde dyr, natur og landskaber, for at sikre naturoplevelser for alle og for at få mere natur i Danmark. Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening støttet med midler fra Friluftsrådet. Forfatter: Ina Fischer Andersen Illustrationer: Claus Rye Schierbeck Redaktion: Bo Håkansson Foto: Scanpix/Biofoto Støt Danmarks Naturfredningsforening. Meld dig ind på tlf eller Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet... 12

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Pattedyr i det åbne land

Pattedyr i det åbne land Arbejdsområder Pattedyr i det åbne land Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Haren Indledning...2 Haren...3 Odderen...6 Musene...9 Mosegrisen og muldvarpen...13 Rådyret...16 Tag ud

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Af vore i alt 17 registrerede flagermusarter, er nogle sårbare og andre direkte truede.

Af vore i alt 17 registrerede flagermusarter, er nogle sårbare og andre direkte truede. Side 1 af 9 Flagermus i huset Mange arter af flagermus For mange mennesker er flagermus slet og ret flagermus. Men der er faktisk omkring 950 arter i hele verden, og det betyder, at omkring en fjerdedel

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Socialisering af kattekillinger

Socialisering af kattekillinger Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

Kender jeg skovens dyr?

Kender jeg skovens dyr? Kender jeg skovens dyr? Se på billederne nedenfor. Hvad hedder dyrene? Tegn en streg fra tegningen til ordet. Skovens dyr Peter Bering Gyldendal Egern Myre Ræv Rådyr Flagspætte Mus Kopiside 1 Tip en tekst

Læs mere

Illustrationer venligst udlånt af Bayer HealthCare. Fasanvejens Dyreklinik 36 16 27 00

Illustrationer venligst udlånt af Bayer HealthCare. Fasanvejens Dyreklinik 36 16 27 00 Illustrationer venligst udlånt af Bayer HealthCare Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogle specielt

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 GRIS. 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: 2. Hvorfor er et mudder-bad godt for grise?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 GRIS. 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: 2. Hvorfor er et mudder-bad godt for grise? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 3 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: GRIS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvorfor er et mudder-bad godt

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord: Ud i naturen hvorfor? Naturoplevelser: Mød skoven i skolen. Få endnu mere viden forbered mødet med skoven

Indholdsfortegnelse. Forord: Ud i naturen hvorfor? Naturoplevelser: Mød skoven i skolen. Få endnu mere viden forbered mødet med skoven Indholdsfortegnelse Besøg skoven om foråret Finn Terkildsen TURBINE 2011 Illustrationer: Peter D. Terkildsen og Ole Steen Pedersen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Fotografisk, mekanisk

Læs mere

Fjernspraytræningsenheden Træningsanvisning

Fjernspraytræningsenheden Træningsanvisning Fjernspraytræningsenheden Træningsanvisning Tak fordi du valgte PetSafe. Når du bruger vores produkter konsekvent, får du en artigere hund på kortere tid end med andet træningsværktøj. Hvis du har spørgsmål,

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Musene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus

Musene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus Musene i Danmark De ægte mus Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen Dværgmusen er vores mindste mus Dværgmusen er en meget lille mus, som findes i det meste af landet. Den lever især på marker og

Læs mere

Kender du årstiderne?

Kender du årstiderne? Før jeg læser bogen Kender du årstiderne? Skriv månedernes navne ved hver årstid. KAREN MIKKELSEN Årstider Troels Gollander Gyldendal Tegn forår Tegn sommer Forår Marts Sommer April August Tegn efterår

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e Ve l p a n s r e t Truer faren, trækker skildpadden hoved og lemmer ind og stoler på det beskyttende skjold, mens den venter på at faren driver over. For en skildpadde har god tid. E n p l a d s i s o

Læs mere