NØRRE NEBEL KIRKE VESTER HORNE HERRED
|
|
- Philippa Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Præstegården og kirken set fra nordøst. Tegning af H. C. Bloch 1832 i Varde Museum. Pfarrhof und Kirche von Nordosten gesehen. Zeichnung NØRRE NEBEL KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken er i Ribe Oldemoders kirkeliste sat til en af ter Lassen i Ringkøbing, som umiddelbart efter afgift på 8 skilling sølv (jfr. s. 1020f.). En sognepræst i hændede den til sognets beboere. 7 Den overgik til Nebel nævnes 1329 og Kronen afhændede selveje Sognet har siden 1683 haft Lydum kirken til Niels Nielsen til Endrupholm og som anneks. 9 Hennegård (jfr. klokke 1710), og kirken fulgte her Sagn. Da kirkeklokken blev støbt, kom en frue efter Hennegård til 1748, 3 da amtmand Christian med sit forklæde fyldt med sølv, som hun kastede i Teilmann til Nørholm købte den på auktion over malmen. 10 dødsboet efter provst Maturin Castensen, Jerne. Mønter. Under en arkæologisk undersøgelse af Sønnen, justitsråd Morten Teilmann (jfr. jerndrager kirkegulvet 1956 fandtes 200 spredt liggende mønmed initialerne MT), solgte den sammen med ter, hvoraf 121 danske fra Valdemar II til Christian herregården Skrumsager til te- og porcelænshandler, X. Af 12 Valdemar-mønter var én af hidtil ukendt kancelliråd Christen Hansen, som indlemme type. 11 Et udvalg af mønterne er deponeret i kirken, de kirken i stamhuset Lønborggård, oprettet 1757 af resten er i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. 12 Lønborggård og Skrumsager. Kirken blev udskilt af Præsteindberetningen til Ole Worm, 1638, nævner stamhuset og solgt til byfoged Bork og forval en vej,»cappelvey«(kapelvej?), vest for kirken. 13
2 1182 VESTER HORNE HERRED Fig. 2. Kirken og kirkegården (s. 1182) med indhegnet gravsted og støbejernskors (s. 1210), set fra nordøst. Tegning af H. C. Bloch 1844 i Varde Museum. Kirche und Friedhof mit eingezäuntem Grab und gußeisernem Kreuz, von Nordosten gesehen. Zeichnung Kirken ligger i stationsbyens østre del, umid teglhængt sadeltag, som ligger lidt lavere over delbart nord for jernbanen og lidt syd for lan lågen. Portalen, der i sin kerne formodentlig er devejen Varde-Nymindegab. Før jernbanens middelalderlig, ønskedes opført af ny. anlæggelse 1903 lå kirken frit på marken, ca. Den nævnes første gang 1668, 15 da risten var 150 m sydvest for præstegården og den gamle brøstfældig. En lille ganglåge,»degnelågen«, i landsby Præstbøl (jfr. fig. 1 og 4). vestdiget ud for skolen er ophængt mellem to Kirkegården har kun bevaret sine gamle græn murede, hvidtede og pyramideafdækkede ser i nord og vest med græsbevoksede jorddi piller. ger, udvendig sat af rå kampesten. Det søndre Den gamle kirkegård, hvis udstrækning skel flyttedes 1912 frem til jernbanen, og ansloges til alen (ca m), tog man et nyt stort areal i brug mod øst, hvor havde indgange i hver side, alle med rist og yderligere et område er sikret til fremtidige be drejeligt korstræ til at holde dyrene ude. Ar gravelser. Udvidelsen mod syd hegnes af en var der tre teglhængte portaler, mens pilledelt mur, opført 1915, mens arealet mod den fjerde, i øst, var af træ. En tegning fra 1844 øst er omgivet af jorddiger mage til de gamle. Hovedindgangen (fig. i 2) nord viser en den muret østreportal låge ophængt mellem to (fig. 3) med fodgængerlåge og køreport, begge murede og hvidtede piller, svarende til degnerundbuede og falsede. Den er hvidtet og har lågen i vest. Den søndre, rundbuede portal var med teglhængt halvtag, vendende ind mod kir
3 NR. NEBEL KIRKE 1183 ken. Kirkegården, omgivet af brede jorddiger, lå da som en græsgroet mark, hvis afgrøder udlejedes til høslæt. 16 Få år senere, o. 1850, fandt sognepræsten Jacob Stampe, 16 at kirkegården ikke var bedre vedligeholdt end andre jyske kirkegårde»med højt græs på gravene og urene gange«. Ofte blev den besøgt af får og kreaturer. Tegningen 1844 viser et enkelt indhegnet gravsted, øst for koret, med støbejernskors (jfr. s. 1210) og omgivet af stakit med otte kugle-smykkede træstolper. Der var da frit udsyn til de omgivende marker og hedestrækninger plantedes popler, siden elm, røn og ahorn vokser seljerøn inden for norddiget. Et ligkapel blev opført uden for vestdiget. I tilknytning hertil er 1980 vest for kirkegården indrettet de ukendtes kirkegård, udlagt i græs og markeret af en sten med indskriften»kendt af Gud«. På skolens plads ved kirkegårdens nordvestre hjørne lå tidligere degnebolig og skole med tilhørende kålhave (jfr. matrikelkortet 1792, fig. 4). Huset var på 9 fag bindingsværk og lå da halvt inde på kirkegården. BYGNING Den usædvanligt lange kirke består af romansk skib med senromansk vestforlængelse samt et langt unggotisk kor, som har afløst det oprindelige, mindre kor. I senmiddelalderen tilføjedes et tårn i vest og et våbenhus foran skibets Fig. 3. Nordre kirkegårdsportal (s. 1182). NE fot Nordseitiges Friedhofsportal. syddør. Orienteringen har nogen afvigelse til syd. 18 Kirkens bygningshistorie, der rummer flere interessante træk, blev i hovedtræk kortlagt ved en arkæologisk undersøgelse i forbindelse med en hovedrestaurering Den oprindelige romanske kirke (fig. 6), hvoraf nu kun skibet er i behold, har været godt 20 m lang, og det kvadratiske kor har udgjort en trediedel af den samlede længe. 19 Ved skibets udvidelse flyttede Fig. 4. Matrikelkort af Præstbøl by 1: Målt 1792, omtegnet Katasterkarte 1: Vermessen 1792, umgezeichnet 1856.
4 1184 VESTER HORNE HERRED Fig. 5. Grundplan 1:300. Målt af Søren Gottfred Petersen Tegnet af MN Grundriss 1:300. man ligesom i Lunde (s. 1107) norddøren længere mod vest, mens syddøren forblev på sin plads. Også det tofags hvælvede kor, der ligner det i Sønder Bork (Ringkøbing amt), har haft egen indgang. Materialer og teknik. Skibets mure er indtil lidt over halv højde sat af granitkvadre, hvilende på en skråkantsokkel, mens den øvre del i hvert fald for nordmurens vedkommende er bygget af tufsten (fig. 14). Indvendig er langmurene af små, rå marksten, muret i en mørtel af skælkalk; triumfmuren er kvadersat på begge sider. Fundamentet, der har båret skibets oprindelige vestgavl, er ca. 2 m bredt og består af små marksten i sandblandet jord vekslende med rene jordlag. Det nedbrudte kor, hvis fundamenter blev påvist 1956, har sandsynligvis overvejende været af granitkvadre at dømme efter mængden af genanvendte kvadre i det Fig. 6. Rekonstruktion af den romanske kirkes grundplan 1:300 (s. 1183). Tegnet af NJP og MN Rekonstruktion des Grundrisses der romanischen Kirche, 1:300. udvidede kor (jfr. kirkerne i Janderup (s. 1034) og Ovtrup (s. 1138)). Døre og vinduer. Skibets norddør, der tidligt afløstes af en ny dør i skibets vestforlængelse, har indvendig spærstikformet afslutning muret af 11 tufsten i munkestensstørrelse. Tilmuringen er foretaget med håndstore marksten. Dørens kontur er markeret i vægpudsen. Syddøren, der stadig er i brug, har retkantet lysning og døranslag, og er indvendig afdækket med stenbjælker. Af skibets formodentlig i alt fire vinduer er bevaret de to i nord, rundbuede og dobbeltsmigede. De små vinduer (i lysningen kun cm), der blev genåbnet 1956, har forneden sider af granit, svarende til det omgivende murværk, mens den øvre del med det rundbuede stik er af tuf. Også sålbænken samt siderne i selve lysningen er af tufsten. I det østre velbevarede vindue (fig. 8) sås rillen efter den indmurede vinduesramme (28 mm tyk), hvorpå det blyindfattede glas har været fæstnet. 14 steder var der rustspor efter vinkeljern eller søm. Vinduerne er i sin tid lukket med munkesten og stod længe som indvendige nicher, før de blev endeligt tilmuret. En monolit vinduesoverligger, indmuret nederst i tårnets nordside, kan have siddet i det nedbrudte kor. Den runde bue har udvendig en 8 cm bred, svag hulkelet fas, svarende til vinduer i bl.a. Ovtrup (s. 1139) og Henne (s. 1241). En anden overligger sidder nederst i indersiden af korets tilmurede præstedør.
5 NR. NEBEL KIRKE 1185 Fig. 7. Kirken set fra sydøst. NE fot Die Kirche von Südosten gesehen Indre. Den runde korbue, med stik af granitkvadre, er udstyret med skråkantsokkel og affasede kragbånd. Skibets vestforlængelse, ca. 6 m lang, er uden daterende detaljer, men den er sandsynligvis ligesom udvidelsen i Lunde udført endnu i romansk tid. Ved udvidelsen nedbrød man skibets vestgavl og anvendte sokkelsten og kvadre nederst i murene, hvor der ses flere skråt afhugne kvadre fra gavltrekanten. Mellem første og andet skifte i nordmuren er der en smal kile af tuf. Vægge samt den øvre del af langmurene er af små marksten. Den gamle norddør blev lukket og et nyt dørsted indrettet godt 4,5 m længere mod vest. Den nye dør, nu tilmuret med teglsten, ses i dag udvendig som et hvidtet felt. Den dækkes ude og inde af stenbjælker og har svagt skrånende sider (indvendig bredde: 115 cm foroven, 138 cm forneden). Det unggotiske kor, vel fra tiden o , er opført af munkesten i munkeskifte ( ,5-13 7,5-8,5 cm) over genanvendte kvadre fra det nedbrudte kor. I langmurene, der ligesom gavlen hviler på en skråkantsokkel svarende til skibets, når kvadrene godt og vel halv højde. Indvendig er væggene af tegl, idet der dog i vinduer og hvælvpiller er mindre partier af tufsten. Østgavlen, der over soklen kun har et enkelt skifte af granit, er sandsynligvis stærkt ommuret i forbindelse med Morten Teilmanns istandsættelse 1750 (se ndf.). Selve gavlspidsen er indvendig af teglsten med målene cm. 20 Koret har haft selvstændig indgang gennem
6 1186 VESTER HORNE HERRED Fig (øverst tv.). Romansk vindue østlig i skibets nordmur (s. 1184) og unggotisk, falset vindue vestlig i korforlængelsens nordmur (s. 1186). Indvendig opstalt og snit 1:50. Målt af Bendiks Skov Petersen og tegnet af Knud J. Krogh (nederst tv.). Tværsnit 1:150 gennem skib, set mod øst. Målt af Søren Gottfred Petersen 1977 og tegnet af MN (øverst th.). Egeplanke fundet ved udgravning i koret 1956 (s. 1191). Målt og tegnet af John Petersen 1956, 1: (nederst th.). Kampesten fundet i korgulvet 1956, formentlig fundament til alterbord (s. 1194). Set fra oven og fra vest, 1:25. Målt af Bendiks Skov Petersen og tegnet af Knud J. Krogh (Oben links). Romanisches Fenster, östlich in der Nordmauer des Schiffs und frühgotisches Falzfenster westlich in der Nordwand der Chorverlängerung. Innerer Aufriss und Schnitt 1:50. 9 (Unten links). Querschnitt 1:150 durch das Schiff, gegen Osten gesehen. 10 (Oben rechts). Eichenbohle, 1956 bei Ausgrabung im Chor gefunden. 1: (Unten rechts). Feldstein gefunden im Fußboden des Chors. sten bred (27-28 cm). Falsede vinduer fra sam me periode findes også i Ribe domkirkes store tårn (sml. s. 279 med fig. 182). Rummet dækkes af to samtidige hvælv, ud ført som 4-ribbede kuglehvælv. De helstens tykke kapper er muret af bindere, og skifterne en præstedør vestligst i nordsiden nær triumfmuren. Døren står efter 1956 som en fladbuet niche med sider af tegl. I nordmuren er der midt i hver af de to hvælvfag bevaret et lille spidsbuet og falset vindue (fig. 8) med halvstensstik. Lysningen, 115 cm høj, er kun en
7 NR. NEBEL KIRKE 1187 Fig. 12. Indre set mod vest fra koret gennem triumfbuen. Til højre tilmuret præstedør (s. 1186). NE fot Interieur, vom Chor durch den Triumphbogen gegen Westen gesehen. Rechts zugemauerte Priestertür. er ringformede. De krydsende ribber, store rundstave mellem affasede led, udgår fra profilerede hjørne- og vægpiller. Hjørnepillerne, hvoraf de to østre er forstyrret ved gavlens ommuring, har et retkantet led i teglsten, omgivet af to runde led i tufsten. I øst bæres hvælvet af en stor senere muret, rundbuet spareblænding, mens der i vest er spids halvstens skjoldbue og derover et udkraget, affaset led, nødvendiggjort af den helstens tykke kappe. Den tilspidsede gjordbue, halvanden sten bred, hviler på vægpiller, som under selve buen har trekløverprofil under en retkantet, forneden affaset dækplade, 160 cm over gulvet. Bag det trekløverformede led flankeres pillerne af et retkantet og et afrundet led, afbrudt ca. 2 m over gulvet og delvis forsynet med kragled. Kvartrundstave markerer i flankemurene hvælvkappernes fødselslinier og følger gjordbuen, men er udeladt i øst- og vestenden. I syd- og nordvæggen, ud for altret, findes to små genåbnede gemmenicher med spidse spærstik (sål 65 over gulv). I den nordre er indsat en løs mindeplade af marmor med kors og»1957«til erindring om sidste restaurering. Det langstrakte, overhvælvede kor 21 knytter sig som type til en gruppe senromansk-unggotiske korudvidelser, 22 hvortil koret i den nærliggende Sønder Bork kirke (Ringkøbing amt) også må henregnes. Østgavlen i Nørre Nebel kirkes kor har sandsynligvis ligesom Sønder Bork, Ål og Henne været smykket af en trekoblet vinduesgruppe. De to senmiddelalderlige tilføjelser, tårn ved
8 1188 VESTER HORNE HERRED Fig. 13. Kirken set fra nordøst. NE fot Die Kirche von Nordosten gesehen. skibets vestende og våbenhus foran skibets syddør, er begge opført af munkesten. Deres indbyrdes kronologi kan ikke nærmere klarlægges. I tårnets syd- og vestside, under munkestensmurværket, er anvendt kvadre fra kirkens gamle vestgavl (en tid anbragt i forlængelsens gavl); flere har i den ene side skråretning svarende til taghældningen. Vestmuren hviler på skråkantsokkel, østmuren»rider«på det forlængede skibs gavl. Tårnrummet tjener som indgangshal siden 1931, da der indsattes en spidsbuet portal i vest (ark. Aage Bugge). Rummet åbner sig mod skibet med en rundbuet arkade, der tillige afgiver vederlag for et krydshvælv med kvartstensribber, firkantet slutsten og to spygat i hvert hjørne. I de tre øvrige sider har muren skjoldbuelignende spareblændinger, spidsbuet i vest, rundbuede i syd og nord. Den søndre blænding indeholder et rundbuet, falset vindue, mens den nordre er gjort lidt smallere af hensyn til trappen, der delvis ligger i nordmurens liv. Oprindelig var der adgang fra tårnrummet til trappehuset gennem en fladbuet dør (nu elskab). Siden (muligvis 1862, da trappen blev ommuret) er der brudt en dør i ydermuren. Trappen har rund spindel og loft af fladbuede binderstik. I det høje mellemstokværk findes lige over hvælvtoppen spor efter gulv. Murene i syd, vest og nord har hver to slanke spareblændinger, der er ført op gennem hele tårnet til klokkestokværket, hvor de afsluttes med fladbuer. I vestre blænding i nord er et fladbuet vindue, i den tilsvarende i syd et nyt rundbuet. I det lave klokkestokværk findes i nord et senere gennembrudt glamhul, hvor kirkens hamborgerklokke fra 1710 er ophængt, mens en franskstøbt klokke fra 1980 hænger i selve tagrummet, hvor lyden kommer ud gennem de østvest vendte gavles fladbuede og udvendig falsede åbninger. Over disse åbninger har hver
9 NR. NEBEL KIRKE 1189 gavlspids en smal, fladrundbuet blænding. Under åbninger og blændinger smykkes muren af savskifter. Det blytækte tagværk, af fyr, er muligvis fra»1793«, et smukt udskåret årstal i et af de søndre spær. Våbenhusets flankemure har indvendig hver fire fladbuede spareblændinger over en cm høj bænk. I 2. blænding fra syd er der i hver side et fladbuet vindue, muligvis udvidet på lysningsfalsens bekostning ved indsættelse af vinduesglas I syd en nu rundbuet dør, som indvendig sidder i fladbuet fals. Murene, der o afkortedes med trekvart alen (ca. 45 cm), har nyere falsgesims og meget lav gavlkam. Indvendig står bjælkeloftet gråmalet, og gulvet dækkes af gule mursten på fladen. Indtil var der pikstensgulv. Huset dækkes af et skifertag fra Et blytag, nævnt som brøstfældigt 1668, 15 blev inden afløst af tegltag. Vedligeholdelse og istandsættelser. 17. juni blev kirken synet af Gravers Nissen i Torbøl og Las Eskesen i Lundager. Det skete på begæring af sysselprovsten, Erik Krag, og i nærværelse af kirkeværgen, Peder Hansen i Bolkær.»På søndre side, i den østre ende«(vel korets sydside) så de, at kvadrene var skredet ud, og tårnets sydvestre hjørne var ganske revnet fra øverst til nederst. Blytaget over»højkirken«(skibet) var utæt på sydsiden, hvor blyet helt manglede på»kammen«( gavlkam(?) over skibets østende), hvorfor det regnede ned i kirken og på prædikestolen. Også på nordsiden var taget utæt, nogle blytavler i nærheden af tårnet var blæst af; og på våbenhuset manglede»en del stykker tavler«. På kirkens nordside var en»lundskud«(sugfjæl?) bortrådnet. Der var ingen (brand)stige ved kirken, og risten ved den nørre port var ganske i stykker og måtte sættes i stand snarest, for at folk uden fare kunne gå over den. Kirkens vedligeholdelsestilstand var således ikke den bedste, og bedre var forholdene ikke ved overgangen til privateje i 1698, hvor Niels Nielsen i sin ansøgning om at måtte erhverve kirken omtaler den som»en liden forarmet og brøstfældig kirke«, som er»udi stor gæld til Fig. 14. Tufstensmurværk i skibets nordmur (s. 1184). Knud J. Krogh fot Tuffgemäuer in der Nordmauer des Schiffs. sine værger og andre kirker, som haver gjort den forstrækning tid efter anden til reparation«. 24 Synet påbød 1700, 14 at korets nordmur blev»indbundet«med ankre, og trængte tårnets syd- og vestside til en skalmuring. Samme år noterede synet, at væggen indvendig var plettet»med gult, grønt og sort«(alger?) i stedet for kalk. Ved Morten Teilmanns overtagelse af kirken 1748 blev bygningen betegnet som»brøstfældig«. 17 Teilmann lod kirken istandsætte 1750, 17 da blandt andet korets østgavl blev ommuret, og der indsattes jernankre med hans initialer»mt«og»1750«, som tillige findes på en blyplade, nu i tårnets mellemstokværk. Tagværkerne over kor og skib er senest omsat og delvis fornyet i fyr 1849, da taget blev sænket og opskalket (se ndf.). Enkelte bevarede spær i syd viser, at de gamle spærfag har haft hanebånd, støttet af krumme, tappede stivere samt forneden korte skrå spærstivere, hvis samling minder om det romanske tagværk i Sædding kirke (Ringkøbing amt). Bly nævnes som tagbeklædning siden 1600 rne, og fundet 1956 af en blystøbergrube i gulvet inden for skibets ældste norddør gør det troligt, at kirken fra første færd har været tæk
10 1190 VESTER HORNE HERRED Fig. 15. Våbenskjold. Kalkmaleri, o i korets vestfag, østkappen (s. 1192). Egmont Lind fot Gemaltes Wappen. Ostviertel des Westjochs im Chor. ket med dette materiale. Tegningen 1844 (fig. 2) viser koret med sugfjæl. De opskalkede og svejfede tage med falsgesimser kom til 1849, da man for at spare på tømmer og bly gjorde skibets tag en meter lavere. Efter beskæringen af skibets mure ligger murkronen her lavere end korets. Et vandret spor i tårnets nordside viser den gamle taglinie. Overgrebet mod kirkens bygningskrop, der gjorde skibet sært un- Fig. 16. Døden med le. Kalkmaleri, o. 1450, i korets vestfag, nordkappen (s. 1193). Egmont Lind fot Der Tod mit Sense. Gewölbemalerei, um 1450, Nordviertel des Westjochs im Chor. dersætsigt, affødte en irettesættelse fra kultusministeriet, og sognet dømtes til at betale 250 rdl. til skolelærerhjælpekassen, den sum der skønnedes at være sparet i bly. 25 Vinduer. En blyantstegning fra o (fig. 43) viser kirkens sydside med rundbuede vinduer af ulige størrelse opregnes i alt fem træindfattede vinduer, alle i syd, to i koret og tre i skibet. Nr. 2 og 4 var ca. 15 cm lavere end de øvrige tre. I de fem åbninger i syd samt i to gennembrudte åbninger i nord indsattes store rundbuede støbejernsrammer, som fulgtes af endnu ét i tårnets sydmur tilmuredes det ene nordvindue, mens de øvrige blev formindsket og fik falsede sider og blyindfattet glas. Samtidig genåbnede man de to romanske vinduer i skibets nordmur. Tårnrummet blev, som allerede nævnt, 1931 inddraget som forhal, mens det gamle våbenhus herefter benyttes af graveren. Under ledelse af arkitekt Aage Bugge etableredes en stor, spidsbuet portal i tårnets vestside. 26 Samme arkitekt ledede en istandsættelse 1944, hvorunder større partier af kvaderstensmurværket blev omsat og fundamentet understøbt. Den velholdte kirke står i dag præget af restaureringen (arkitekterne Richard Aas og Rolf Graae), hvorunder vinduerne, som nævnt ovenfor, blev ændret og næsten al puds blev hugget af indervæggene. I gulvet ligger gule musten, hvori man har markeret beliggenheden af de gamle fundamenter, fremdraget ved den forudgående, arkæologiske undersøgelse. Skibets bjælkeloft står gråmalet, mens korets vægge og hvælv (af hensyn til kalkmalerierne) er hvidtet med gultonet kalk. Tagene er bortset fra våbenhusets, der har skifertag, fremdeles tækket med bly; kvaderstensmurværket er i blank mur, resten er hvidtet. Løsfund Foruden talrige mønter (jfr. s. 1181) blev der ved den arkæologiske undersøgelse 1956 den første totalundersøgelse i Danmark af sin art gjort en række løsfund af forskellige genstande. 27 Fem lerforede gruber, i skibets gulv nær de tilmurede norddøre, må opfattes som blystøbergruber, anvendt ved støbningen af tagbly (jfr. tagbeklædning). Et
11 NR. NEBEL KIRKE 1191 Fig. 17. Syndefaldet. Kalkmaleri, o i korets vestfag, østkappen (s. 1192). Egmont Lind fot Der Sündenfall. Gewölbemalerei, um 1450, Ostviertel des Westjochs im Chor. stykke af en egeplanke (fig. 10) kan være tømmer fra en træbygning. Planken, der er 155 cm lang, 33 cm bred og 7-8 cm tyk, har notrille i den ene side og fals, gennemboret af taphuller og med stumper af trænagler, i den anden. 28 KALKMALERIER I korets to hvælv findes fragmentariske kalkmalerier fra o. 1450, afdækket og istandsat Et våbenskjold (fig. 15), der ikke lader sig bestemme, tilhører formodentlig giveren af udsmykningen, som er et sjældent eksempel på gotisk figurmaleri i Vestjylland uden nære sidestykker til sin malemåde. Også motiverne er for fleres vedkommende usædvanlige; nogle lader sig ikke sikkert tolke, ligesom læsningen af de ret ødelagte latinske minuskelindskrifter på flere punkter er usikker. Farverne er stærkt afslidte og yderligere blegnet siden afdækningen, så malerierne nu hovedsagelig står som rødbrune og grå konturer. I østfaget rummer nordkappen en fremstilling af de syv dødssynder i form af en såkaldt»dødssyndemand«med langt viltert hår (fig. 18). Som på en række østdanske kalkmalerier står han næsten nøgen, kun iført lændeklæde, med hænderne løftet ud fra kroppen og slanger udgående fra de kropsdele, hvorfra de respektive synder mentes at have deres udspring. 29 Figurens placering lige over skjoldbuen har øjensynlig ikke levnet plads til ben og fødder. Slangerne må oprindelig have endt i udyrshoveder med små menneskefigurer, personificerende de enkelte laster. Nu anes hovedet kun på en slange, udspringende fra højre hånd, hvori ses rester af et skriftbånd. Slangerne udgår fra hovedet (hovmod), fra de to hænder (vrede og begærlighed), fra brystet (misundelse), bugen (grådighed) og underlivet (vel
12 1192 VESTER HORNE HERRED Fig. 18. De syv dødssynder. Kalkmaleri, o. 1450, i korets østfag (s. 1191). Egmont Lind fot Die sieben Todsünden. Gewölbemalerei, um 1450, im Ostjoch des Chors. lyst), mens den syvende synd, dovenskab, mangler. Øst for figuren fandtes en nu overkalket minuskelindskrift:»av[e] ma[ria]«. På hvælvets øvrige kapper var intet bevaret. I vestfaget rummer nordkappen ligeledes moraliteter, mens de øvrige øjensynlig alle har haft gammeltestamentlige motiver. I vestkappen ses i nord seks firbenede dyr, ræve og hjorte, to og to, han og hun, ledsaget af en enkelt fugl måske på vej til Noahs ark. Dyrene bevæger sig mellem buketter og træer, nederst ses vistnok et pindsvin med front mod beskueren. I kappens søndre del spinkle ranker, der måske ikke er samtidige med udsmykningen i øvrigt. I sydkappens vestre del svage rester af skabelsesscener. Nærmest ribben anes et hoved, Adams, ved siden af et skriftbånd:»ego su(m) i(pse) v(ir) p(r)imoge(n)itus«(jeg er den førstfødte mand). Et andet skriftbånd lidt østligere er næsten udvisket, men har måske rummet ordene»prima mulier«(den første kvinde). I østkappen ses Syndefaldet (fig. 17), indrammet af en halvbue. Adam og Eva står på hver side af Kundskabens træ, nøgne, allerede skjulende deres køn med grenduske. Slangen snor sig om træet og rækker æblet til Eva, mens uddrivelsesenglen kommer fra venstre med et stort sværd. Forskellige rankevækster fylder ud, og baggrunden udgøres af stjerner. Uden for scenen, i søndre svikkel, sås ved fremdragelsen et fragmentarisk skriftbånd og herunder tegning af et hoved, atter overhvidtet. I samme kappes nordre svikkel ses den øvre del af et våbenskjold (fig. 15), lodret delt i hvidt og rødt med to modvendt stående hunde, som viser tænder og har et hvidt kødben imellem sig. Dyrene er henholdsvis gråbrun og hvid og bærer halsbånd med bjælde. Våbnet har imod sædvane ikke én men to (små) hjelme anbragt over hvert hjørne; imellem dem ses resterne af en ulæselig indskrift. Det ukendte våben har en vis lighed med den thylandske slægt Kall s, der også førtes af Knud Mikkelsen, biskop i Viborg Nordkappens østsvikkel rummer resterne af en usædvanlig scene: en engel og en djævel, der strides om en uærlig tiendeyder (fig. 19). Under indskriften:»falsus decimator / t(ra)hit(ur) ad in[fernam]«(den uærlige tiendeyder slæbes til helvede) ses hovederne af en engel og en djævel. Imellem dem, lige under djævelens løf
13 NR. NEBEL KIRKE 1193 Fig. 19. Engel og djævel strides om den uærlige tiendeyder. Kalkmaleri, o. 1450, i korets vestfag, nordkappen (s. 1192). Egmont Lind fot Ein Engel und ein Teufel kämpfen um den unehrlichen Zehntzahler. Gewölbemalerei, um 1450, Nordviertel des Westjoches im Chor. tede klo, en pjusket masse, muligvis et læs hø anskaffede grundstammen i det nuværende inventar. og det allerøverste af et hoved, i så fald vel den Prædikestolen, der o afløste en muret prædikestol, er skåret i typisk»ribestil«, formentlig af svigefulde bonde med sin høst. Djævelen er den Mikkel Tuesen i Tarp, som 1576 signerede kirbundet med en halslænke, der udgår fra en sort kens usædvanligt velbevarede stoleværk. Fra o rundbuet vinduesåbning (helvede?), hvorunder stammer alterbordsforsiden og en nu nedtaget der er rester af yderligere indskrift. 30a Hele den ( )præstestol, mens altertavlens modernisering formentlig underste del af motivet, der ikke har nogen diprædikestolen er foretaget o , samtidig med at forsynedes med himmel i landlig højrekte parallel i Skandinavien, 31 er gået tabt. renæssancestil. I samme kappes vestsvikkel ses døden i skik Også alterkalken er et renæssancearbejde, fra kelse af en knokkelmand med le (fig. 16). Af et o. 1575, men den er først skænket 1766 efter at langt slynget skriftbånd ovenover læses:»ille være sat i stand af Varde-sølvsmeden Jørgen Pedersen...omnes(?)... (sed?)... ira do(min)i non rema- Bagge. Giveren var kirkeejeren assessor Niels Hansen til Lønborggård, der 1791 lod alt træinventan(et) i(n) etern(um)«(han... alle... (men?)... ret istandsætte og male med en perlegrå grundtone. I Herrens vrede forbliver ikke i evindelighed). denne lyse dragt stod inventaret indtil 1876 og 1886, Sætningens sidste del må være hentet fra da det blev overstrøget med egetræsmaling. Den nu Visd. 16,6. Af udsmykningen midt i nordkap- værende farvesætning er i hovedsagen etableret ved pen sås ved afdækningen kun nogle utydelige istandsættelser 1917 og 1922, da de oprindelige relinjer. næssancebemalinger søgtes genskabt. Istandsættel sen omfattede en fornyelse af prædikestolens opgang og underbygning i blanke mursten og INVENTAR en lidt hårdhændet normalisering af det gamle stoleværk. Oversigt. I den righoldige indretning repræsenteres kirkens ældste tid af granitdøbefonten, senmiddelal- Alterbord, o. 1922, cm, 98 cm højt, deren af en sidealterfigur og en skabsaltertavle fra hult, med kvadratisk åbning i bagsiden. Altero. 1475, der har en række paralleller i kirker langs Vestslesvigs kyster. Sin nuværende form har tavlen bord. Nogle store kampesten, konstateret delvis fået ved en udbygning i renæssancetiden, da man under og foran alterbordet, har formentlig dan Danmarks Kirker, Ribe amt 77
14 1194 VESTER HORNE HERRED net fundament for et middelalderligt højalterbord (jfr. fig. 5, 11). 32 Alterbordspanel (jfr. fig. 20), o. 1600, næsten svarende til Lunde kirkes (s. 1113). Forsiden har tre arkadefag, adskilt og flankeret af kannelerede pilastre med højt fyldingspostament og profilkapitæl. Fagenes profilindrammede hesteskoarkader har profileret bueslag, båret af kannelerede pilastre med profilbase og -kapitæl. Frisen er fornyet. Kortsiderne består af glat panel, der står egetræsmalet. Forsidens bemaling i hovedsagen fra o er en tilsvarende brun, suppleret med blåt, rødt og guld. 8 Altertavlen (fig. 20) udgøres af en sengotisk skabsaltertavle fra o. 1475, som o er blevet brugt som storstykke i en renæssanceopbygning. Topmalerierne er udført 1791 og stafferingen i øvrigt stammer fra en istandsættelse 1922, hvorved maler Poul Jensen søgte at genetablere de oprindelige middelalder- og renæssancefarver. Den gotiske tavle er trefløjet af figurrækketype, med en central fremstilling af Marias himmelkroning, flankeret af, nærmest, S. Olaf (i nord) og en bispehelgen, dernæst af de to apostelfyrster og af de øvrige apostle opstillet med fire i hver fløj. Figurerne står under gennembrudte kølbuebaldakiner med stavværk, fiskeblærer og mellemfaldende småfialer, og fodfeltet under figurerne har gennembrudt bølgefrise med fiskeblærer. Midtgruppen, Himmelkroningen (fig. 21), er hævet på en profileret sokkel og kantes af spinkle rammestykker med vandnæseprofiler, bærende en lidt rigere udformet dobbeltbaldakin med krabbebladsspir. Scenen omfatter i overensstemmelse med traditionen fra 1400 rnes første del kun to personer, Kristus og Maria, siddende sammen på en tronstol halvt vendt imod hinanden. Han har langt bølget hår og skæg, holder på sit venstre knæ verdenskuglen, og sætter med sin højre hånd kronen på moderen. Hun er vist som en ung pige, der undseligt har vendt blikket ned og samlet hænderne bedende foran brystet. Kronernes store korsblomster er fornyede ved istandsættelsen. S. Olaf (fig. 22) er fremstillet på traditionel senmiddelalderlig vis med langt hår og skæg, iført pladerustning, kappe og stor puldet hat. Han bærer i højre hånd skålen,»hanappen«, i venstre øksen (fornyet), og står på en kraftig drage, der som vanligt har helgenkongens egne ansigtstræk. I stedet for den obligate krone bærer den et hovedklæde. 33 Bispehelgenen (fig. 22) er vist i fuldt bispeskrud med højre hånd løftet velsignende og i den venstre en (fornyet) bispestav. Apostlene er alle fremstillet i lange folderige gevandter, barfodede, med attribut, nogle med opslået bog. Da attributterne i mange tilfælde er nytilsat 1922, er identifikationen af flere usikker. Fra nord ses: 1) Mattæus, holdende bogen med begge hænder. 2) Simon? Venstre hånd med saven ny. 3) Bartolomæus. Knivsbladet fornyet. 4) Jakob den ældre, vist som pilgrim med ibskal på hatten. 5-8) (fig. 22) Andreas, Peter (nøglen fornyet), Paulus (sværdet fornyet) og Jakob den yngre? (valkestok nytilsat). 9) Johannes, skægløs. 10) Filip? Korsstaven ny. 11) Thomas eller Judas Taddæus? Nyt spyd i venstre hånd. 12) Mattias. Økseskaftet fornyet. Mens identifikationen af bispehelgenen og flere apostle således er usikker, kan selve figurernes placering i rækkefølge fastslås som oprindelig på grund af en nummerering af figurernes bagsider, foretaget fra nord med brune minuskler fra a til n. 34 Den gotiske tavle danner storstykke i en regelret renæssanceopbygning fra o Den gamle tavle hviler på et postament med beslagværk-prydede fremspring og kartouchevinger med frugtklase. Dets kraftige, gennemløbende karnisgesims med (delvis fornyet) tandsnit har fire fremspring, som bærer de joniske storsøjler med glatte skafter og beslagværk-prydbælter. Over søjlerne har frisen englehoved-fremspring, og såvel arkitrav som kronliste ledsages af tandsnitsfriser, der kun er oprindelige, hvor de forkrøpper sig om fremspringene. Storvingerne er formet som halvkartoucher med kvindehoved og (nye) drejede småspir, og yderst på storgesimsen står vasespir, hvis blomster er fornyede efter forbillede af Lunde kirkes tavle. Topstykket, der savner postament, er todelt med tandsnits- og æggestavsindrammede fel
15 NR. NEBEL KIRKE 1195 Fig. 20. Altertavle, o og o (s. 1194). NE fot Altarbild, um 1475 und *
16 1196 VESTER HORNE HERRED Fig. 21. Jomfru Marias Himmelkroning, udsnit af den gotiske fløjaltertavle, o (s. 1194). NE fot Marienkrönung. Ausschnitt aus dem gotischen Flügelaltar, um ter, flankeret af tre hermepilastre, en kvindelig flankeret af to mandlige. Mændene holder hver én, kvinden begge hænder foran på skaftet, der har tandsnit, frugtklase og stort postament med diamantbosse. Topstykkets frise svarer til storfrisens, idet dog fremspringenes englehoveder er erstattet af kvindehoveder, og det har store gennembrudte ørne-vinger, bærende halvmånespir. To spinkle spir yderst på topgesimsen flankerer topgavlen, der er formet som en kartouche med æggestavsindrammet cirkelfelt og krones af en lille basunengel. Topstykkets to malerier (fig. 23) fra 1791 forestiller i nord Kristus på korset, hvorunder Maria og Johannes står i bevæget gestus med Jerusalems skitseagtigt tegnede tårne i baggrunden. I syd Gravlæggelsen med de tre nøgne kors og Jerusalem i det fjerne. Farverne er fortrinsvis blå, røde og hvide. Malerens identitet må gemme sig bag de sammenskrevne initialer»fp«eller»pf«(fig. 44), der er konstateret på en samtidig staffering (jfr. ndf.). Fra 1791 stammer også den malede stråleglans med det hebraiske ord»jahve«i topfeltet, mens hele tavlens øvrige bemaling er udført 1922 som et forsøg på genetablering af en renæssancestaffering, der stort set bibeholdt helgenfigurernes middelalderfarver. Disse domineres af en udbredt forgyldning af dragterne suppleret med sølv, smalteblåt og cinnober. I bagklædningen bag figurernes hoveder er der aftryk af glorier, der har været udført som punsling i kridtgrunden (jfr. fig. 21). Bagklædningen står i øvrigt med en lys brun farve (cadmiumgul), der danner grundfarve i renæssancestafferingen. Søjleskafterne står grå, snitværkerne med laserende røde, blå og grønne nuancer, forgyldning og lidt sølv. Indskrifterne, der er afdækket i velbevaret stand 1922, er i forgyldt fraktur på sort bund, med angivelse af skriftstederne i versaler. I storfrisen læses:»sandelig hand baar vor Siugdom... Esai: 53 (v. 4-5)«. I topfrisen citat fra trosbekendelsen:»pint under Pontius Pilatus...«, og i postamentfeitet:»hvo som æder mit Kød og drikker mit Blod... Iohannes 6. Cap. 54. V«. Bag på tavlen er noteret:»aar 1922 er Altertavle og Prædikestol istandsat under Nationalmuseet af Maler Poul Jensen. Snedkerarbejdet udført af Th. Thøstesen og O. Enevoldsen. Carl E. Kiilerich Sognepræst. Jens Mouritzen Kirkeværge«. Huller i det gotiske alterskabs øvre rammestykke viser, at den gotiske tavle har været kronet af småspir, og fløjenes bagsider må have været smykket med malerier. Tavlen er amtets bedst bevarede repræsentant for en stor gruppe altertavler, der fortrinsvis findes i kirkerne
17 NR. NEBEL KIRKE 1197 Fig. 22. Altertavle, udsnit. Midtskabet af den gotiske fløjaltertavle, o (s. 1194). NE fot Altarbild, Ausschnitt. Mittelschrein des gotischen Flügelaltars, um langs Slesvigs vestkyst, både nord og syd for den nuværende grænse. Sin opbygning og udformning har tavlen fælles med gruppens hovedværk, den langt større altertavle i Nieblum kirke på Föhr, med tavlen i Deezbüll og med de nordslesvigske tavler i Aller, Randerup og Spandet. 35 Tavlens renæssanceudbygning må skyldes samme snedker som prædikestolshimlen. Dens oprindelige staffering, der var udført i temperamaling og farvemæssigt tilpasset middelaldertavlen, omfattede nu forsvundne malerier i topfelterne og i gavlen. 36 Kun i topgavlens cirkelfelt konstateredes 1922 rester, der var tilstrækkelige til en bestemmelse af motivet, øjensynlig en opstandelsesscene manglede tavlen nogle sirater på sydsiden, og i nord var en»stabel«løs og rokkede, så der var fare for, at den skulle»falde dem på hovedet, som i skriftestolen have at bestille«. 25 Atter 1768 omtales altertavlens sirater og maling som»ganske forsvækket«, 14 og 1791 skred man så til en istandsættelse. Den omfattede, foruden de eksisterende topmalerier, en nystaffering, hvis grundtone var en lys perlefarve, mens en lysegrøn med forkærlighed var brugt på listerne og som kontur på sidevingerne. Videre var anvendt forgyldning og sølv, det sidste med rød, blå og grøn lasur. Indskrifterne fornyedes med hvid kursiv. I topfrisen læstes:»hellig Hellig Hellig / Er den Herre Zebaot«(Es. 6,3), i postamentfeitet:»hvo som æder mit Kiød... Joh. 6, 54«og i storfrisen»anno 1791«flankerende henvisninger til 1. Kor. 15. kap. v Midt på frisen var mellem to stiliserede blomster angivet et monogram, sammenskrevet af initialerne»fp«(eller PF), måske en malersignatur (fig. 44). Om restaureringens håndværkere vidner formentlig også nogle små kradserier i apostelfigurernes bøger. I Peters er læst:»1791 A.P. / S.F. / A.M. / S.H. / pinx(it) (malede)«, i Jakob den Ældres:»Fyrrup / 1791 Anders Pedersen« blev tavlen»efterset med snedkerarbej
18 1198 VESTER HORNE HERRED Fig. 23. Altertavle, udsnit. Topstykke o med malerier fra 1791, Kristus på korset og Gravlæggelsen, signeret»fp«eller»pf«? (s. 1196, jfr. fig. 44). NE fot Altarbild, Ausschnitt. Oberteil um mit Gemälden von 1791, Christus am Kreuz und die Grablegung, signiert»fp«oder»pf«? de«, ved hvilken lejlighed man øjensynlig udskiftede nogle af spirene med nye, som ses på et fotografi fra omkring århundredeskiftet (i NM 2). 8 Det viser også den bemaling, tavlen fik Af 1791-bemalingen bibeholdtes kun malerierne og farverne på de middelalderlige figurer, mens alt øvrigt snitværk dækkedes med egetræsfarve. Indskrifterne blev fornyet i frakturskrift, og årstallet 1791 udskiftet med»aar 1883«. Med Poul Jensens istandsættelse 1922 fik tavlen efter en grundig undersøgelse sin nuværende fremtræden. 37 En mindre istandsættelse foranlediget af udtørringsskader, er foretaget Sidealterfigur (fig. 24), o. 1500, en del af en Nådestolsgruppe, Gudfader, der foran sig har holdt et billede af sin korsfæstede søn. Gudfader, 128 cm høj, er vist siddende på en tronstol som en aldrende mand med langt bølget hår og skæg. Han bærer en stor krone, nu uden takker, en fodsid kjortel, hvorunder den nøgne venstre fod stikker frem, og derover en kappe, som er foldet hen over skødet. De indtappede hænder har båret tværarmen af det nu forsvundne krucifiks, hvoraf nedre korsarm ses, da den er skåret i ét med Gudfaders kjortel blev det manglende krucifiks erstattet af en renæssancefigur fra et ( )epitafium, den opstandne Kristus, 45 cm høj, trædende på døden i skikkelse af en drage med fuglehoved. Bag på denne figur er 1956 anbragt en ny vandret korsarm i blank mahogni. Samtidig blev den middelalderlige figur renset, så den nu står i blank eg med enkelte spor af blå farve i venstre ærmegab. Nådestolsgrupper gerne dog med Kristus i skikkelse af en smertensmand er almindelige i egnens sengotiske højaltertavler, således i Jerne, Lunde, Henne og Grimstrup (s. 984, 1113). Da kirkens middelalderlige højaltertavle imidlertid viser Marias himmelkroning, må figurgruppen have dannet hovedbillede i en sidealtertavle, formentlig tilhørende et Kristi Legems alter blev figuren opsat på en panelvæg i tårnbuen, udført af genanvendt materiale fra en præstestol og fra det nævnte epitafium (s. 1206, fig. 39). Efter at skranken havde været
19 NR. NEBEL KIRKE 1199 opsat ved skibets nordvæg, er sidealterfiguren nu opstillet alene i skibet i norddørens niche. Altersættet består af dele fra forskellig tid. Kalken (fig. 25) er et renæssancearbejde fra o. 1575, skænket 1766 af kirkeejeren assessor Niels Hansen, 39 efter at sølvsmed Jørgen Pedersen Bagge i Varde havde istandsat den. 39a Kalken er 20 cm høj, foden sekstunget med profileret standkant, hvorpå er graveret en bort med små rombefigurer og prikker. På en af tungerne er påloddet en støbt krucifiksgruppe (Johannes med bog). Den brede standplade stammer fra istandsættelsen. Øverst på foden en lille krave med hjerteformede gennembrydninger og et skarprygget led, der danner overgang til det sekssidede skaft. Knoppen er sekstunget med rudebosser, hvorpå er graveret versaler, der tilsammen danner navnet:»iesvsf«(!). Bægeret, som hviler i en lille bladkurv, er nyere, let svejet med hældetud. På standpladens overside Jørgen Pedersen Bagges mærke. Disken er fra 1947, tvm. 16 cm, med graveret cirkelkors på fanen og i bunden Københavns bymærke og stemplet:»c. C. Hermann«. Den tidligere disk, med graveret årstal»1766«, var udført af Jørgen Pedersen Bagge og bar samme stempel som kalken foruden graveret Jesumonogram og cirkelkors. To dobbelt sammenslyngede, kronede monogrammer læstes 1897»HB«og»HS«, hvilket imidlertid ville passe dårligt på giveren Niels Hansen og hans hustru Katrine Elisabeth Rottmann. 40 Et altersæt af tin, formentlig anskaffet efter svenskekrigene, nævnes i synet Sættet eller dets afløser gik til ved præstegårdens brand 17. dec Oblatæske og alterkande fra 1966, af sølv, ifølge indskrift skænket af Lars Bolkjær og hustru Konstance til minde om datteren Kirstine Nielsen. Sættet er tegnet af arkitekt Edward Jensen og mærket»c. C. Hermann, Sterling Denmark«. 41 Anskaffelse af alterkande og oblatæske i porcelæn omtales 1844 og Sygesæt, 1843, udført af Ulrich Adolph Kruse, Varde. 42 Kalken er 11 cm høj med cirkulær aftrappet fod, cylinderskaft, linseformet knop og halvkuglebæger. Langs randen af bægeret, Fig. 24. Nådestolen, sidealterfigur o (s. 1198), med småfigur fra ( )epitafium, o (s. 1208). NE fot Gnadenstuhl, Seitenaltarfigur um 1500 mit Kleinfigur eines ( )Epitaphs, um der er indvendig forgyldt, løber en spinkel tovstav, og på foden, hvor stemplet findes (Bøje 1982 nr. 6886), læses med indprikket skriveskrift:»nebel og Lydom Menighed 1843«. Disken, tvm. 9 cm, har langs kanten en riflet bort og på undersiden samme indskrift som på bægeret. Til sættet hører en nyere oblatæske og et etui. Alterstager (fig. 26), o. 1550, nu 36 cm høje, næsten svarende til Billum kirkes. Stagerne har profileret fod- og lyseskål, cylinderskaft med to skaftringe og nyere lysetorne af jern. Fodskålene har under bunden spor efter tre tæer,
20 1200 VESTER HORNE HERRED der som i Billum kan have været formet som små siddende løver (s med fig. 27). Stagerne nævnes tidligst To syvstager, nyere. Et alterkors af oliventræ, 60 cm højt, forarbejdet i Jerusalem, er skænket af gårdejer Christian Christensen og læge H. P. P. Torbøl. 41 Messehagler kaldes messehaglen ubrugelig, 43 og 1841 omtales en opfarvning af haglen, der samtidig forsynedes med nye galoner og kors anskaffedes en ny, 23 som 1862 beskrives som værende af rødt fløjl med gyldent kors og frynser. 8 Alterskranke, 1868, halvcirkulær med støbejernsbalustre svarende til Kvong kirkes; håndlisten rød med sort hylde. 23 Den har afløst en alterskranke, der 1862 omtales som et knæfald foran altret, betrukket med læder. 8 En knæfaldsskammel til præsten, betrukket med rødt klæde, nævnes Døbefont (jfr. fig. 12), romansk af rødlig granit, næsten svarende til Janderup, Lunde, Ovtrup og Henne kirkers fonte, der udgør en lokal undergruppe af den almindelige vestjyske fontetype (Mackeprang: Døbefonte s. 166). Fonten er 97 cm høj, kummens tvm. 78 cm. Søjlebasefod, halvkugleformet kumme med attisk profil, hvoraf den øvre rundstav er erstattet med platte. Kummen har lågfals i åbningen og i bunden en kvadratisk forsænkning (13 13 cm) med afløbshul i blyforing. Fonten omtales 1768 som»udhuggen af en heel Steen«, 39 og stod 1874 med kalket kumme og sortsværtet fod. Samme år blev fonten afrenset og 1888 flyttedes den fra korets nordside til sin nuværende plads midt i koret. 23 Dåbsfade 1) O. 1862, 44 af messing, tvm. 46 cm, glat med kursivindskrift på fanen:»nr. Nebel Kirkes Daabsfad«, graveret 1933, Fig Alterkalk, o. 1575, skænket 1766 af assessor Niels Hansen (s. 1199). 26. Alterstage, o (s. 1199). NE fot Abendmahlskelch, um Altarleuchter, um 1550.
21 NR. NEBEL KIRKE 1201 Fig. 27. Indre set mod øst. NE fot Interieur gegen Osten gesehen. da fadet udskiftedes med nedenstående og blev ophængt i koret i norddørens niche. Siden 1983 bruges fadet atter. 2) 1933, af messing, tvm. 67 cm, i skønvirkestil, udført af K. Ejbye, Odense, og skænket af Sigrid og Henrik Christensen. Fadet bærer indskriften:»nr. Nebel Kirke Julen 1933«. Siden 1983 ophængt i koret, i norddørens niche. Dåbskander. 1) O. 1900, af tin med kors på låget. 2) 1932, af messing, svarende til Lunde og Ovtrup kirkers. I bunden indskriften:»skænket til Nørre Nebel Kirke 1939 af Elisabeth Bloch Sørensen, Enke efter Lærer og Folketingsmand S. Sørensen«. Fontehimmel eller -låg forsynedes»dækselen til døbefonten«med malede lister. 23 Korbuekrucifiks omtales et krucifiks af træ, stort, stående op ad nordmuren. 25 Prædikestol (fig. 30), o. 1580, formentlig skåret af Mikkel Tuesen i Tarp, med lidt yngre himmel, tilføjet o De brogede farver stammer fra en istandsættelse 1922, da maler Poul Jensen søgte at genetablere renæssancestafferingen. Prædikestolen består af fire høje fag, midtdelt af vandrette, profilerede rammestykker og flankeret af slanke hjørnebalustre, som leddeles af små tovstave og har neglesnit på siderne. Hele kurven dækkes af fliget akantusløv i»ribestil«, på balustrene vekslende med rudemønstre og stedvis arrangeret i hjerteform, på selve felterne som store ranker. I et af felterne vokser
22 1202 VESTER HORNE HERRED Fig. 28. Prædikestolsfelt med englehoved, o (s. 1202). NE fot Kanzelfeld mit Engelkopf um ranken ud af en vase, i et andet krones ranken af et englehoved ganske svarende til stolestadernes (fig. 28). Den profilerede kronliste har en nedhængende, gennembrudt frise af krydsende rundbuer med gotiske korsblomster. En tilsvarende frise har formentlig løbet under fodli- Fig. 29. Englehoved, udsnit af stolepanel 1576 (s. 1204). NE fot Engelkopf Ausschnitt aus Gestühl sten, der er fornyet ved en restaurering 1959, ligesom også dækplanken med læsepult i blankt træ. Ved samme lejlighed fik prædikestolen sin nuværende murede trappe og underbaldakin. Og ved opgangen opsattes en mandlig herme fra o , svarende til hermerne på altertavlens topstykke (fig. 23), og formentlig stammende fra en ældre prædikestolsopgang. Prædikestolens himmel fra o er indpasset i murhjørnet over stolen og har fem fag ud mod kirkerummet, de to yderste ganske smalle. Frisen ledsages af tandsnit, perle- og æggestave (delvis fornyede), der forkrøpper om hjørnernes bøjlefremspring. Disse smykkes af frugtbundt med kvindehoved (ét dog af diademhoved) over tandsnit, bosse og volut. Over hjørnefremspringene står på den stærkt fremspringende gesims vasespir med store blomster, flankerende høje kartouchetopstykker med englehoved i medaljon og små drejede spir. Enkle kartouchehængestykker flankeres af englehoved under fremspringene, og himlens loft, der har (fornyede) profilribber udgående fra en midtroset, indrammes af en kraftig tandsnitbort. Af et sammenhørende rygpanel, måske svarende til Lunde og Ovtrup kirkers (s. 1123, 1148 med fig. 21), fandtes 1922 spor og stumper, genanvendt som stivere for topstykkerne. Prædikestolens staffering fra 1922 svarer til altertavlens og søger at genskabe en renæssancebemaling, der må have været udført i forbindelse med tilføjelsen af himlen. 45 Felternes a- kantusløv står grønt med gyldne spidser, hjørnestavene hvide med stedvis forgyldning. Listerne har overalt cinnober, og på himlen er endvidere brugt laserende blå og grøn farve, rigelig forgyldning og lidt sølv. Dens frise har gul frakturindskrift på sort bund:»opløft din / Røst som en Basune... (Es. 58,1) 1922«, rekonstrueret på grundlag af bevarede rester af den originale indskrift. 46 Prædikestolen står i skibets sydøsthjørne, formentlig dens oprindelige plads (jfr. s. 1189). Da skæringerne slutter sig nøje til stolestadernes, må prædikestolen antages at være leveret af den Mikkel Tuesen i Tarp, som 1576 signere
23 NR. NEBEL KIRKE 1203 de stolestaderne (jfr. flg ). Himlen og måske en ny opgang er formentlig tilføjet samtidig med altertavlens renæssanceudbygning, da skæringerne har meget til fælles, og herefter er alt blevet stafferet var nogle sirater faldet ned, 25 og 1768 kaldes prædikestolen ganske brøstfældig. Ved en istandsættelse 1791 fornyedes nogle dele på himlen, og der udførtes ny underbaldakin med spinkle profilribber i stødene. Herefter blev alt nymalet med perlefarve, suppleret med lys grøn, rødt, blåt, forgyldning og sølv svarende til den samtidige nystaffering af altertavlen. Midt i 1800 rne fik prædikestolen ny trappe med opgangspanel i enkle former blev den overstrøget med egetræsmaling, dog med bibeholdelse af forgyldningen, himlen fik ny indskrifter fra Es og 2 Kor. 5,19-20, og betrækket fornyedes. 8 Poul Jensen udskiftede 1922 efter en grundig undersøgelse flere dele og gengav stolen dens nuværende renæssancebemaling. Underbaldakin og opgang bibeholdtes indtil 1959, 47 da stolen fik sin murede trappe og underbygning i gule blanke sten (ved ark. Rolf Graae, jfr. Varde S.Jacobi, s. 908) og gennemgik en snedkermæssig istandsættelse. Muret prædikestol, o (?). Under det østligste vindue i skibets sydside fremkom 1956 en ca. 130 cm bred og 48 cm dyb, rund niche med bund ca. 50 cm over nuværende gulv. Nichen, der igen blev tilmuret, var sekundært indhugget i murværket, foret med mursten og hvidtet. 11 Den må opfattes som levn af en muret prædikestol (sml. Saksild og Bjergager kirker, DK. Århus, s f. og 2509). Stolestader (fig ), 1576, udført i løbet af et halvt år af Mikkel Tuesen i Tarp»selvanden«, på foranledning af Christen Christensøn (kirkeværge?). Selve bænkene er fra 1956, men ellers er stoleværket i sjælden grad intakt, med 16 gavle i kvindesiden, 14 i mandssiden, hvortil kommer 2 4 i koret, heraf de fire dobbeltgavle. Gavlene, 114 cm høje, er af egnens almindelige ungrenæssancetype, udformet som et panelværk med småspir; rammeværket er af eg, dets to profilindrammede fyldinger overalt af Fig. 30. Prædikestol, o. 1580, med himmel fra o (s. 1201). NE fot Kanzel, um 1580, mit Schalldeckel um fyrretræ. De nedre fyldinger har foldeværk med hjerteformede gennembrydninger, de øvre smykkes med akantusranker, stedvis med mandshoved og voksende ud af en vase (fig. 31). Enkelte gavle har i overfyldingen indskrift med reliefversaler. På den vestligste gavl i nord læses:»christ/en Chr/isten/søn la/d des / skam/mel gø/er. 1576«(fig. 32), overfor i syd snedkerens signatur:»meckel / Tusen / i Tarp / giord / desse / skamel / sieland/en i 26 v(ger)«(fig. 33), og på skibets forreste gavle samt en dobbeltgavl i koret findes våbener og indskrifter, der vidner om, at de har hørt til kirkens
GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereBAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereLUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen.
Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen. LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken, som var viet S. Stefan (jfr. højaltertavle og Stefan-figur fra sidealter), nævnes tidligst
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereKVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Jesper Høm fot. 1953. Die Kirche von Südosten gesehen. KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Sognet nævnes foruden i kirkelisten (jfr. s. 1020) første gang 1347. 1 Sognepræsten
Læs mereBRØNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. SKAST HERRED
Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. BRØNDUM KIRKE SKAST HERRED En sognepræst i Brøndum 1 er nævnt første gang 1289. 2 Kirken var muligvis viet S. Laurentius (jfr. kalkmalerier
Læs mereOVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED. lige udkant, ved vejen mod Allerslev og Lun Sognet, der har været anneks til Lunde antagelig
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Die Kirche von Südosten gesehen. OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken, der skal være viet S. Bartholomæus, 1 blev med. 5 Et Vor Frue alter er nævnt 1613
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereSKJERN KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten
Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten SKJERN KIRKE Historisk indledning. Byen, der fik købstadsrettigheder 1957, ligger ved nordsiden af Skjernåens brede dal nogle fa
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereÅL KIRKE VESTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1981. Die Kirche von Südosten gesehen.
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1981. Die Kirche von Südosten gesehen. ÅL KIRKE VESTER HORNE HERRED Sognet nævnes første gang 1344; 1 i kirkelisten i Ribe Oldemoder er kirken sat til den højeste
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereVillerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev
Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereKirker og ødekirker rundt om Horsens
Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereLærereksemplar. Kun til lærerbrug
Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds
Læs mere990 SKODborg herred. tionsrør i låget på sin ligkiste. Samtidig berettedes der, bl.a. på hans begravelsesdag, om spøgerier på den nærligggende
989 Fig. 1. Kirken og kirkegården med kirkegårdsportal (s. 990) set fra sydvest. Foto Mogens Vedsø 2009. Kirche und Friedhof mit Friedhofsportal, Südwestansicht. lesskabet med Ulsund (og i perioder tillige
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereFig. 1. Kirken i landskabet set fra nordvest. Foto Hugo Johannsen 2010. Nordwestansicht der Kirche in der Landschaft.
1369 Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordvest. Foto Hugo Johannsen 2010. Nordwestansicht der Kirche in der Landschaft. hygum kirke vandfuld herred Sognenavnet (»Høghum«) optræder allerede 1231 i Kong
Læs mereBeretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.
Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:
Læs mereSKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008
SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret
Læs mereNationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis
Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.
Læs mereSEEST KIRKE ANST HERRED
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereFig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2011. Äußeres aus Südosten.
1729 Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2011. Äußeres aus Südosten. måbjerg kirke hjerm herred En samlet omtale af Hjerm Herreds kirker fremgår tidligst af en bekendtgørelse fra Ribebispen
Læs mereHØRBY KIRKE TUSE HERRED
Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum
Læs mere1. Hus fra yngre stenalder
. Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er
Læs mereFig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby
Læs mere2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.
2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold
Læs mereVAMDRUP KIRKE ANST HERRED
Fig. 1. Kirken set fra nord. NJP fot. 1992. Nordansicht der Kirche. VAMDRUP KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1280, da Erik Nielsen skødede gods i Anst herred til biskoppen af Ribe som erstatning
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereNÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1909. 5 Ved klokkeopkrævningen 1528 måtte kirken moder
Læs mereAns Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift
Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst
Læs mereFlonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.
Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s manual.
Læs mereDet historiske museum i Kutaisi
Det historiske museum i Kutaisi Niko Berdzenishvilis historiske museum ligger i den vestlige del af Georgien. Her opbevares georgiske guldsmedearbejder fra det 10. til 18. århundrede, som hørte hjemme
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereNationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård
Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.
Læs mere50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke
50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.
Læs mereGalten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst
Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet
Læs mereBækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.
Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved
Læs mereGuldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense
Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereKulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne
Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereKirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED
Fig. 1. Torup. Ydre, set fra sydøst. H. J. 1970 TORUP KIRKE* STRØ HERRED Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, Halland og Samsø, der hævdede at være dens
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mere5 billeder fra Jemen af Tom Christoffersen En subjektivt arabistisk læsning
5 billeder fra Jemen af Tom Christoffersen En subjektivt arabistisk læsning af forskningsbibliotekar Stig T. Rasmussen i Billede nr. 1 viser en dreng, der med front mod betragteren sidder på toppen af
Læs mereKunstmuseet i Tbilisi
Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør
Læs mereDEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG
DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereAf katolske præster kendes foruden»hr. Peer af Verninge«10 også Michael Jacobsen (-1508-51-), hvis navn
3201 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2014. The church seen from the south east. Verninge kirke odense herred Historisk indledning. Senest ved reformationen må kirken være kommet under
Læs mereOVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner
OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget
Læs mereKLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn
Læs mereHØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east.
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. HØJBY KIRKE ODS HERRED Kirken, der i Roskildebispens jordebog er ansat til to mk., 1 havde 1365 egen præst og ligeså
Læs mereSKAST KIRKE SKAST HERRED. i den vestre side, hvor et større areal er taget. Kirkegården har bevaret sine gamle skel undta
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. SKAST KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang 1299. 1 Kirken, der lige Sognet var siden 1500 rne anneks til Jerne. 8 Det blev
Læs mereFig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER
Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. V. M. 1954 MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Kirken, der var viet S. Nicolai 1 (sml. Nicolaus-figur p. 1310), betalte 8 sk. engelsk i cathedraticum
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereLEMVIG KIRKE. NOTER s. 407. DEUTSCHES RESÜMEE S. 413
Fig. 1. Lemvig set fra øst. Udsnit af litografi efter maleri af J. Gjørup o. 1857. - Lemvig von Osten. Ausschnitt einer Lithographie nach Gemälde von J. Gjørup, um 1857. LEMVIG KIRKE NOTER s. 407. DEUTSCHES
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur
Læs mereHAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke
UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER INDHOLDSFORTEGNELSE Skattejagt Side 3 Grøn, rød,
Læs mereSTOUBY KIRKE BJERRE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto AM 2009. The church seen from the south.
1211 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto AM 2009. The church seen from the south. STOUBY KIRKE BJERRE HERRED Historisk indledning. Stouby havde i den sidste katolske tid præst fælles med Vrigsted, men har
Læs mereHAGESTED KIRKE TUSE HERRED
Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. HJ fot. 1980. - Exterior seen from the south-east. HAGESTED KIRKE TUSE HERRED I kong Valdemars jordebog (senest 1231) er Hagested nævnt både som kongelev og som kongens private
Læs mereKirken den er et gammelt
ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes
Læs meretil cirkelblændingerne øst herfor.
kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,
Læs mereArbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.
Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.
Læs mereSTÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs mereSKANDERUP KIRKE ANST HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nord. NE fot. 1985. Nordansicht der Kirche.
Fig. 1. Kirken set fra nord. NE fot. 1985. Nordansicht der Kirche. SKANDERUP KIRKE ANST HERRED Kirken var ifølge et brev 1397 1 viet S. Nikolaj (jfr. alterstager til et S. Nikolaj alter). Sognet nævnes
Læs mereFig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Hugo Johannsen 2010. Kirche aus Südwest.
1131 Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Hugo Johannsen 2010. Kirche aus Südwest. Kirken (»rysen«) er i Ribe Oldemoder ansat til 4 skilling sølv i lighed med hovedparten af herredets kirker. 1 1486 anførtes
Læs mereASKOV KIRKE MALT HERRED
Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse
Læs mereRapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.
Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereVejledning i dragtsyningsteknikker SÆRK
1 Syvejledning: Anette K vist Nielsen - Redigering: Dragtgruppen Ideoplæg: H anne Dyhr og K am m a G udm and - H øyer 2 SY-VEJLEDNING TIL SÆRK De gamle særke var alle håndsyede i hvidt hørlærred. En del
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mere