ALDERSRELATERET TRÆNING RIDNING Forsvarlig og målrettet træning af børn og unge i rideklubben
|
|
- Karla Bech
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ALDERSRELATERET TRÆNING RIDNING Forsvarlig og målrettet træning af børn og unge i rideklubben ATK I RIDESKOLEN 1
2 Dansk Ride Forbund Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby Telefon Skribenter: Dansk Ride Forbund Foto: Dansk Ride Forbund DTP/tryk: Formegon Aps Uddrag er taget fra: Aldersrelateret træning i Ridning. DIF`s anbefalinger i forbindelsen ed Aldersrelateret træning. 2 ATK I RIDESKOLEN
3 Indhold Forord... 4 Det gode ridemiljø... 5 Aktiviteter i rideklubben udenfor rideundervisningen... 7 Aldersrelateret træning... 8 Træning af drenge Læring Mentaltræning Fysisk træning Sund kost DIF s anbefalinger Hestevelfærd ATK I RIDESKOLEN 3
4 Forord Ridesporten er unik et samarbejde mellem to individer. Ridesporten er for alle gennem hele livet. Ridesporten er en af landets største sportsgrene. Dansk Ride Forbund har tilbud til alle lige fra 3-4 år til pensionister. I 2005 blev der lavet et elitetræningskoncept i samarbejde med Team Danmark i ridning. Ud fra dette koncept er der lavet et træningskoncept, der er tilpasset rideklubbernes behov. Ridning der er alderstilpasset, og som tager hensyn til børns udvikling. Indledning Undervisningen af børn er ofte foregået i et voksent sprog og uden lege. Det har gjort, at der har været en del frafald, fordi det har været svært, at fastholde motivationen hos børnene. For at forstå børns måde at lære på, har Team Danmark udviklet et koncept, hvor der tages hensyn til børns udvikling. Aldersrelateret træningskoncept et gennemtestet koncept, som har haft succes i andre idrætsgrene. I dette koncept under Dansk Ride Forbund er der fokus på: Børn og unges fysiologiske, mentale, sociale udvikling, samt kost. Det rigtige ridemiljø, heste velfærd og læring på forskellige alderstrin Den klassiske lære om ridning beskæftiger sig ofte udelukkende med uddannelsen af hesten/ponyen eller ekvipagen. Den aldersrelaterede træning af rytterens udvikling på de forskellige alderstrin har ikke været italesat før konceptet med fokus på en solid grunduddannelse. Konceptet inddeler børn og unge i tre grupper: Præpubertet Pubertet Postpubertet 4 ATK I RIDESKOLEN
5 Det gode ridemiljø Hvis der skal være et godt ridemiljø i klubben, er det vigtigt, at der både bliver fokuseret på leg og alvor i undervisningen. Træningen skal veksle mellem målrettet undervisning i tekniske færdigheder og legeaktiviteter. Det giver meget lidt mening, hvis der i de unge årgange kun satses ensidigt på at blive en perfekt teknisk rytter eller kun på legeaktiviteter uden fokus på den ridemæssige udvikling. Det er en fordel, hvis samme træner, forstår både den målrettede tekniske og den mere uformelle del af træningen. For selvom rytteren leger, kan træneren godt fokusere på den basale opstilling og de anvendte hjælpere (schenkel, sæde, hånd). Planlægning Det er trænerens opgave at planlægge, organisere og målrette undervisningen direkte mod den enkelte rytter eller gruppe af ryttere. Træneren skal også tilknytte kvalificerede hjælpere, så opsadling, ridning og afsadling samlet set foregår på en sikker og faglig god måde. En del af undervisningen skal være fokuseret på sikkerhed og rideteori i børnehøjde. ATK I RIDESKOLEN 5
6 6 ATK I RIDESKOLEN
7 Aktiviteter i rideklubben udenfor rideundervisningen Børn spejler sig i det de ser. Derfor vil de også gerne genopleve deres oplevelser med hesten igennem leg. Det er også en måde, at forbedre den tavse viden, så den er endnu bedre når barnet skal ride næste gang. Mange børn leger deres ridetime igen, enten ved at ride rundt på græsset i takten til skridt, trav og galop. Nogle rideklubber har indkøbt mini springbaner, hvor børnene kan træne rytme og taksation. Børnene følger også de øvrige ryttere fra barrierekanten og tager det til sig som de ser næste gang de selv skal ride, bliver dette afprøvet. Et godt ridemiljø er kendetegnet ved: Sikkerhed og tryghed Glæde Tilknytning Variation Leg og teknik Planlægning ATK I RIDESKOLEN 7
8 Aldersrelateret træning Det er vigtigt, at træner og klub tager hensyn til barnets alder og niveau i forhold til indplacering af barnet på et passende hold. Der skal tages hensyn til barnets fysiologiske formåen, samtidig er det sociale aspekt også en vigtig del af barnet succesoplevelse. Børns udvikling i præpuberteten (3-13 år): 3-7 år alderen kaldes LEGEFASEN I 3 års alderen har barnet stadig brug for tæt kontakt til far eller mor, men begynder at vise større interesse og nysgerrighed for omverdenen, andre børn og voksne. Igennem legen udvikler barnet sig og tilegner sig viden. Derfor er det også vigtigt, at det er leg, når barnet sidder på hesten. Barnet vil selv, er nysgerrig, spørger om alting og lærer lynhurtigt nye færdigheder. Når perioden hvor barnet vil selv er ovre, søger barnet bevidst nye udfordringer. Barnet begynder at bruge sin nysgerrighed til at reflektere over omgivelserne ved at spørge om alt muligt. I takt med at sproget udvikles bliver verden omkring barnet inddraget i barnets tanker, og dets personlighed træder mere og mere frem. Dog skal man som træner være opmærksom på at: - det er nemt at aflede barnet, og barnet kan stadig have svært ved at bevare koncentrationen - evnen til fordybelse udvikles yderligere i denne periode - vil selv perioden er ovre og barnet begynder så småt, at blive mere realistisk mht. formåen. Motorisk udvikler barnet sig meget i denne periode, derfor er balance og koordinationsøvelser en vigtig del af undervisningen. Barnet optræder med større sikkerhed og mester mere og mere finmotorik. Barnet begynder nu at huske flere beskeder af gangen. Det kan variere meget fra barn til barn. 8 ATK I RIDESKOLEN
9 Børn lærer stadig bedst gennem leg/rim/sang/ remser og masser af gentagelser. 3-4 års alderen (FUN-damental) Barnet har svært ved at koncentrere sig, og slet ikke om flere opgaver på en gang. Man oplever børn der sidder på ponyen, og har en hjælper ved sin side. Der sker mange ting omkring barnet. Der rider flere ryttere på holdet. Underviseren giver anvisninger og hjælperen siger noget. Eksempel: Der kommer en hund forbi og koncentrationen er brudt fordi hunden er mere interessant i nuet. Barnet skal hjælpes tilbage til opgaven, og det kan kun gøres ved begejstring og leg. 5-7 års alderen (FUN-damental) Barnets bevægelsesmønster er overvejende karakteriseret ved at være visuelt bestemt, barnet forbinder den ønskede bevægelse med et billede eller en handlig, barnet kender. Tegninger ud for bogstaverne i ridehallen hjælper barnet med at finde rideretningen. Her er det vigtigt, at træneren fortæller og viser, hvordan den ønskede øvelse skal udføres samtidig med, at der bruges kegler eller bomme til at skabe et billede af øvelsen. Eksempel: Du skal lave en volte ved R. Du skal følge keglerne rundt, som om du rider på kanten af en tallerken års alderen Lær at træne Barnet kan først nu udføre aktiviteten med selvfølgelighed. Det er vigtigt, at træneren ved hvordan den aldersgruppe aktiveres og trives, så de føler sig tryg og at de bliver set. Undervisningen skal være motiverende og stimulerende på en måde, så der skabes en god stemning. Det er vigtigt at træneren sammen med de andre voksne, som omgiver barnet er gode rollemodeller og gennem en anerkendende tilgang, giver barnet mulighed for udfoldelse, hele tiden være parat til at følge barnet på vejen mod nye læringsområder. Barnet skal føle sig tryg og set. Motorisk lærer barnet at beherske flere og flere øvelser. ATK I RIDESKOLEN 9
10 11-15 års alderen Puberteten Barnet kan begynde at tænke abstrakt og kan arbejde mere selvstændigt. Træneren skal stadig være tydelig, men også opfordre barnet til at afprøve egne ideer års alderen Postpuberteten Der sker rigtigt meget med barnets krop. Både fysisk og psykisk ændres barnet til en ung/voksen. Ikke nok med de mange indre og ydre ændring påvirker den unge, er der også mange beslutninger omkring skole og uddannelse i den periode. Som 16 årig vil beslutningen om skift fra pony til hest være uundgåelig, hvilket betyder, at mange unge skal skille sig af med deres bedste ven. En tro følgesvend, som har givet mange dejlige oplevelser. Skiftet fra pony til hest giver mange unge ryttere en hård opvågning, da succesoplevelserne ikke komme i samme strøm, samtidig med at det kræver langt mere arbejde at uddanne og træne hesten, hvilket sommetider er ensomt og hårdt. Der er opbrud i hele det sociale netværk i rideklubben og i skolen. Der sker et stort frafald, hvis ikke klubben og træneren har en plan for, hvordan man kan tilbyde denne gruppe unge spændende udfordringer, som motiverer dem til at komme i klubben stadig væk. 10 ATK I RIDESKOLEN
11 Træning af drenge Drenge tiltrækkes ikke af hesten som en bamse man skal passe og pusle om på samme måde som piger. De har ikke den samme tålmodighed og vil gerne udfordres på det niveau de befinder sig. Der skal være fart og spænding i ridetimen og de må gerne udfordres. Der skal være klare mål. Ex. Når du har redet 6 gange kan du ride galop, så ved drengene, hvad de kæmper for. Undervisningen af drenge kræver, at træneren kan lege sig ind i deres verden og kan tage deres lege med ind i ridetimen. Det kan være riddere, cowboy eller Star Wars Warrier med i ridetimen. Det kan være farligt, at lade drenge og piger ride på samme hold, hvis de er på samme alder. Drenge og piger udvikler sig ikke motorisk med samme hastighed. Det betyder, at drenge ikke er lige så hurtigt modne som pigerne, de er legebørn i længere tid. De er ikke på samme niveau motorisk, selvom de har samme alder. ATK I RIDESKOLEN 11
12 Læring Der kan forekomme meget læring uden træning, men læring med et overordnet mål for træning giver resultater på alle niveauer. Som træner kan man grundlæggende hjælpe rytteren med udvikling af kompetencer på tre måder. Man kan undervise og vejlede, man kan inddrage rytteren og man kan overraske Det er vigtigt, at man som træner har en viden om, hvor meget og hvordan man kan lære børn forståelsen for at arbejde med hesten. Det er vigtigt, at man som rideklub har en rød tråd i sin elevskole/børnehold, selvom man har flere forskellige undervisere til at varetage undervisningen på de forskellige hold. I ridning og i anden form for idræt udvikles den kropslige viden også kaldet den tavse viden. Den kropslige viden er modsætningen til den viden, der kan sættes ord på og som kan kommunikeres verbalt. Kropslig viden er for eksempel: Når sædet følger hestens/ponyens bevægelser Når schenklen indvirker med hjælp til en schenkelvigning Når fodled, knæled og hofteled opfanger landingen efter et spring I modsætning til kommunikerbar viden: At man kan diskuterer taktikken før bane gennemgang. Den tavse viden er lagret i kroppen som bevægelsesmønstre. Den læres og videreudvikles ved brug af kroppen, så den til sidst bliver brugt automatisk. Når børn skal lære at ride, bør det ikke ske i tavshed. Læringen sker ved at sætte ord på bevægelser, indvirken og følelser, der er forbundet med ridningen. De små ryttere skal gøres bevidst om de mål, der er sat op. Hvis man som træner og rideklub tager udgangspunkt i dette skema i forbindelse ved opbygningen af elevskolen, vil undervisningen kunne baseres på aldersrelateret: Aldersgruppe Opstilling Hjælpere Træne/lege Dressur Præpubertet (6-12 år) Basis Balance Drivende Anholdende Ventende Lærende Legende Balance Kontrol Ridelinjer Volter skift mellem gangarter Springning Som i dressur + Ridning over bomme Små spring Tælle galopspring Øje Pubertet (12-16 år) Videreudvikle Sideførende Halve parader Uddannende Træning for udvikling Uddannelse Schenkelvigning Versade Traversade Pirouetter i skridt Frie og samlende gangarter Kontrol over galopspringlængeden Serier til uddannelse af hesten og ponyen og forfinelse af sæde og hjælpere Postpubertet (16-21 år) Forfine Uddannende Træning med resultat målsætning Changement Changement med serier Pirouetter i galop Piaf/Passage Som i puberteten, dog arbejder rytteren nu kun på hesten 12 ATK I RIDESKOLEN
13 ATK I RIDESKOLEN 13
14 Mentaltræning Mentaltræning bidrager til, at børn og unge får de bedste forudsætninger for at kunne skabe sig en rig og harmonisk tilværelse, et naturligt og godt selvbillede samt trivsel.(plate & Plate, 2008). I puberteten og postpuberteten skal den mentale træning integreres i rytterens og trænerens hverdag. For at ryttere, der oplever tunge og svære følelser såsom negativitet, vrede, angst, usikkerhed kan hjælpes. Ved præstationsangst, konkurrencenerver osv. er mentaltræning et uundværligt træningsredskab i vejen til indre ro, stabilitet og psykisk velvære. Men mentaltræning er også relevant for de ressourcestærke ryttere, fordi træning i afspænding, koncentration og visualiseringsøvelser vil bevirke en øget skærpelse af sanserne og videreudvikle de mentale ressourcer, rytteren allerede besidder. (Møller, 2005) Rytterens udvikling af mentalstyrke: 1. En stærk selvtillid for at rytteren skal kunne nå sine mål. Fordi troen på sig selv ( jeg kan -følelsen) skal være drivkraften og motivationen for at nå sine mål. 2. At være i besiddelse af en effektiv forstyrrelseskontrol og dermed at kunne håndtere de eksterne og interne forstyrrelser, der er et vilkår for at kunne præstere under pres. 3. Ikke lade sig påvirke af andres gode eller dårlige præstationer. Det er vigtigt at kunne fokusere på sin egen præstation isoleret fra de andres gode eller dårlige præstationer. 4. Evnen til at slå ridefokus til og fra. Det har betydning, at rytteren lærer at slukke for ride-fokus og beskæftige sig med andre ting, da det skaber bedre mulighed for at sætte hverdagen i perspektiv og øge kvalitet og intensitet i træning 14 ATK I RIDESKOLEN
15 Fysisk træning Kropsbevidsthed, fornemmelse for bevægelse og koordinering spiller en væsentlig rolle i ridning, fordi et let og harmonisk samspil mellem hest/pony og rytter er afgørende. Der har ikke tidligere været tradition for fysisk træning blandt børn og unge indenfor ridesporten. Som rytter er det dog meget vigtigt at være fysisk aktiv ud over ridningen. Træning af koordination, balance, styrke og kondition forbedrer rytterens fysik og giver en bedre kropsbevidsthed, hvilket både kan være præstationsfremmende og skadesforebyggende. For nutidens børn er det at tumle og rulle eller slå koldbøtter ikke en naturlig ting. Børn cykler ikke i skole, men bliver transporteret. Mange børn er optaget af mere stillesiddende aktiviteter, derfor skal balance og koordination trænes, så de kan følge hestens bevægelser - faldteknik, er også et godt tiltag som skadesforebyggelse. Præpubertet Træningen skal være sjov. Der arbejdes med børnenes motorik, koordination, balance og almene fysik gennem leg og bevægelse. For at vænne børnene til den fysiske del, kan fysisk og konditions træning foregå som opvarmning gennem leg. I denne aldersgruppe er børn meget modtagelige overfor at lære nyt. Pubertet Der skal mere fokus på den fysiske træning, da de unge i den aldersgruppe er modtagelige for træning. Kondition og styrketræning skal nu udgøre en naturlig del af den daglige træning. Et af de væsentligste formål med den fysiske træning blandt de yngste er, at øge deres styrke/balance og udholdenhed. Postpubertet Her fokus på hvad der er vigtigt for at optimere rytteren til at præsterer under pres (konkurrence). Rytteren skal have en grundkondition og styrke, som skal vedligeholdes. Præstations forbedring og skadesforebyggelse er stadig vigtigt. Mere specifik kan den fysiske træning betyde følgende for rytteren: En forbedret kropsbevidsthed gør, at rytteren bliver mere følsom og opmærksom på såvel indre signaler som de signaler hesten/ponyen sender Øget kontrol over hjælperne: Schenklerne, hånden, vægten Gennem konditionstræning forbedres rytterens evne til at opretholde koncentrationen i længere tid under træning og til stævner Rytteren kan forbedre sin kropsholdning og derved rytteropstilling. Rytteren kan få mentale gevinster af træning. Mindsker rytterens risiko for skader. ATK I RIDESKOLEN 15
16 Opvarmning Overordnet er der nogle generelle principper for opvarmning: Varighed min, så der opnås en passende temperatur stigning i musklerne Starte med lette øvelser, derefter sværere med stigende intensitet Alle store muskelgrupper og led skal arbejdes igennem Sørg for at blive ordentlig varm. I kolde omgivelser, for eksempelvis stalden eller ridehuset, bør du beholde overtøjet på. Afslut med helkropsøvelser: koordinationsøvelser, hastighedsøvelser og dynamisk stræk. 16 ATK I RIDESKOLEN
17 Sund kost energi til træning og konkurrence Ridning er en holdsport med to individer rytteren og hest/pony. Fokus er på hestens/ ponyens velbefindende og foder for at præsterer optimalt. Det er lige så vigtigt, hvad rytteren får at spise. Der har ikke været tradition for rytterens spisevaner før træning eller konkurrence. Hvis man som træner kan se, at barnet er brændt ud før rideundervisning, kan man godt spørge ind til, hvornår barnet sidst har spist. Man kan foreslå et lille måltid eller et stykke frugt før ridning, så rytteren hurtigt får energi til kroppens depoter. Hvis det er varmt, vil det altid være en god ide, at rytteren har en vandflaske på sidelinjen. Hvis der er vægtproblemer, er det vigtigt, at træneren henviser barn og forældre til professionel hjælp. ATK I RIDESKOLEN 17
18 DIF`s anbefalinger DIF har formuleret en række anbefalinger, som bør overvejes i forbindelse med tilrettelæggelse af træning for børn og unge. Fordi troen på sig selv ( jeg kan ) følelsen har betydning for motivationen til, at træne og konkurrere. Rytterens motivation er selve drivkraften i arbejdet med at nå målet og om muligt at indfri målsætningerne. At være i besiddelse af en effektiv forstyrrelseskontrol, og dermed at kunne håndtere de eksterne og interne forstyrrelser, der er et vilkår for at kunne præstere under pres. Anbefalingerne er opdelt i tre perioder: Præpubertet/pubertet/postpubertet. I hver periode er der seks kategorier som alle har relation til træningen af børn og unge. 18 ATK I RIDESKOLEN
19 Præpubertet Træningsmiljø Trænerrollen Fokus på sjov og leg som en del af træningen Positiv og anerkendende tilgang - fokus på det, der lykkes Arbejde med daglige succeser for alle Konkurrence er en helt normal del af idrætten og kan fint indgå, men bør ikke fylde for meget Træneren skal instruere klart og tydeligt. Benytte sig af mange demonstrationer og få ord. Træneren skal skabe et procesorienteret miljø, hvor udøverne motiveres til at være nysgerrige og få rum til at udvikle sig og fejle undervejs Træneren skal fremhæve og rose de positive handlinger en udøver foretager sig både i og uden for sporten Taktik Fysisk Teknisk Mental Børns evne til abstrakt tænkning er ikke færdigt udviklet endnu, derfor er den taktiske sans ikke særligt udviklet i denne aldersgruppe Gennem legeprægede øvelser kan der arbejdes med taktiske begreber så som bredde, dybde, vinkler, tempo. Timing etc. Organiser det i små overskuelige grupper og enkelte øvelser Træningen bør primært fokusere på at udvikle den generelle kropsbevidsthed og bevægelseskontrol både med og uden redskaber Træningen bør være så alsidig som mulig og indeholde både styrkeprægede, aerobe og anaerobe elementer Træningen bør fokusere på generel motorik og koordination, hvor generel kropbevidsthed og bevægelseskontrol trænes. Den idrætsspecifikke motorik bør prioriteres for at skabe et grundlæggende kropsligt kendskab til den enkelte idrætsgren Værdier Arbejde med fairplay og positivt syn på andres præstationer. Visualisering Lettere, korte øvelser, hvor udøverne forestiller sig bevægelser og leger med at huske dem Målsætning Rytterne inddrages i at sætte mål. Man arbejder konkret med den forestående øvelse. Afspænding Korte afspændingsøvelser ATK I RIDESKOLEN 19
20 Pubertet Træningsmiljø Fokus på sjov, men træningen må også være krævende og udfordrende Alle skal erkende sit ansvar og sine forpligtigelser for at set up ét fungere Rytterne skal kende de krav, der skal leves op til og arbejde med at være disciplinerede Træneren skal gøre træningen varieret og motiverende Trænerrollen Taktik Træningen er stadig procesorienteret, men konkurrence er en vigtig faktor for at sikre, at udøveren får indtryk af eget niveau, og for at lære at konkurrere både mentalt og færdighedsmæssigt. Træneren skal begynde at kombinere fokus på processen med øget fokus på mål og resultater Træneren skal i højere grad begynde at arbejde med mentale processer og forholde sig til identitetsdannelse hos udøverne Rytteren begynder at have muligheder for at overskue taktiske begreber Arbejde med øvelser, der tydeliggør effekten af forskellige taktiske valg Lad rytterne være med til at foreslå forskellige taktiske løsninger Fysisk Træningen kan gradvist specialiseres og indeholde et større omfang af styrke -, aerob og anaerob træning Den totale mængde og intensitet af både generel og specialiseret træning bør gradvis øges Generel kropsbevidsthed og bevægelseskontrol bør stadig prioriteres Varieret træning bør dog stadig bibeholdes med henblik på den skadesforebyggende funktion Teknisk Mental Træningen bør fokusere på den idrætsspecifikke koordination og på at udvikle det kropslige kendskab til den enkelte idrætsgren Specifik træning af teknisk færdigheder bør gradvist introduceres med hensynstagen til udøverens fysiske niveau Rytterens tekniske niveau bør generaliseres Teknisk træning af styrketræningsøvelser kan med fordel prioriteres Værdier Arbejde med fairplay og anerkendelse i idrætten Visualisering Lettere øvelser, hvor rytterne forestiller sig bevægelser og hele sekvenser af idrætten Målsætning Rytterne inddrages i at sætte mål. Man arbejder både med kortsigtede og langsigtede mål. Målene er meget procesorienterede Selvtale Arbejder med at skabe positiv selvtale og etablere et positivt selvbillede Koncentration Arbejder med at styrke opmærksomhed Afspænding Afspændingsøvelser, der udvikler rytterens evne til at kunne spændingsregulere i træning og konkurrence Evaluering Træningsdagbog introduceres. Skabeloner, der er nemme og hurtige at bruge 20 ATK I RIDESKOLEN
21 Post pubertet Træningsmiljø Trænerrollen Taktik Fysisk Teknisk Mental Fokus på sjov, men træningen må også være krævende og udfordrende, i perioder kan det føles som et job Alle lever op til sit ansvar og sine forpligtigelser for at set up ét fungere Rytteren skal kunne være disciplineret og arbejde målrettet Træneren skal gøre træningen varieret og motiverende Træneren skal være inddragende og anerkendende skabe et positivt miljø Træningen er procesorienteret, men præstations - og konkurrencefaktorer er en stor del af træningen. Træneren kan ved feed back og evaluering i højere grad benytte sig af coaching principper Træneren skal være i stand til at rådgive og vejlede rytterne ud fra en holistisk synsvinkel, hvor hele udøverens livssituation inddrages Træneren bør involvere rytterne i forskellige taktiske dispositioner Rytteren skal uddannes til at kunne foretage taktiske vurderinger på egen hånd Inddrag video, statistik, scouting m.m i den taktiske forberedelse Specialiseret styrke -, aerob og anaerob træning bør intensiveres Overgangen til reel seniortræning bør gradvis ske Generel kropsbevidsthed og bevægelseskontrol bør stadig prioriteres Varieret træning bør dog stadig bibeholdes med henblik på den skadesforebyggende funktion Specifik teknisk træning bør være det primære fokus Den tekniske udførelse af øvelsen bør optimeres i forhold til rytterens fysiske niveau med et givent præstationsmål for øje Rytterens tekniske niveau bør individualiseres Værdier Arbejde med anerkendelse og positive værdier og holdninger i idrætten Visualisering Øvelser, hvor rytterne forestiller sig bevægelser og hele sekvenser af idrætten. Arbejder med succesoplevelser Målsætning Rytterne inddrages i at sætte egne mål. Man arbejder både med kortsigtede og langsigtede mål. Målene er meget proces -, præstations- og resultatorienterede Selvtale Arbejder med positiv selvtale og etablere et positivt selvbillede Koncentration Arbejder med at styrke opmærksomhed i forhold til udfordringen Afspænding Afspændingsøvelser, der skærper rytterens evne til at kunne spændingsregulere i træning og konkurrence Evaluering Træningsdagbog introduceres. Skabeloner, der er nemme og hurtige at bruge. Men også periode- og sæsonevaluering ATK I RIDESKOLEN 21
22 Heste velfærd Det er vigtigt, at børn og forældre fra starten af deres færdsel i stalden lære, at omgås hesten på en sikker og forsvarlig måde. Børn og forældre skal ligeledes have den nødvendige respekt og forståelse for hestens reaktion. En vigtig del af omgang med hesten er, at barnet lærer hestens adfærd og signaler at kende. Rytterens færden i stalden og omgang med hesten fra jorden skal være en naturlig del af rideundervisningen. Det betyder, at rytteren skal lære hestens adfærd, instinkter, kropssprog og sanser at kende. Det er vigtigt, at rytteren lærer om hestens instinkter og adfærd. Hestens signaler: Instinkter: Flugtinstinkt Instinkterne er medfødte Flokinstinkt og styrer en stor del af Foderinstinkt hestens adfærd. Hestens adfærd styres af Medfødte instinkter Sanseindtryk fra hestens omgivelser Rideheste kan desuden tillære adfærd i forbindelse med eksempelvis træning. Det er sikrest at omgås en rolig og veltilpas hest, som er tryg ved sine omgivelser Bange, urolige og utilpassede heste udgør en sikkerhedsrisiko. Når en hest ikke er tryg ved en situation, udviser den konfliktadfærd. For at undgå farlige situationer er det vigtigt, at sikkerheds regler i klubben, er en naturlig del af opdragelsen og undervisningen af de nye ryttere og deres forældre. Hestens sanser er anderledes udviklet end menneskets. Hestens sanser består af nerver, som forbinder sanseorganerne med hjernen. Synssans Høresans Lugtesans Følesans Smagssans Hestens sanser er langt mere følsomme end menneskets. På baggrund af hestens instinkter og erfaringer fortolker hjernen sansenervernes budskaber og styrer hestens reaktioner på sanseindtrykkene. 22 ATK I RIDESKOLEN
23 ATK I RIDESKOLEN 23
24 Dansk Ride Forbund Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby Telefon ATK I RIDESKOLEN
Spillerudviklingsprogram.
Spillerudviklingsprogram. Introduktion - HIKs fodboldmiljø rammer og målsætninger. I Hellerup Idrætsklub findes der en lang tradition for at børn, unge og voksne mødes og finder glæden ved at spille verdens
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereForeløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
Læs mereFYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON
FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser
Læs mereDIF og DRF Træneruddannelse
DIF og DRF Træneruddannelse Studieordning Trænerniveau 1 2012-2013 Træner niveau 1 1 Indholdsfortegnelse Målgruppe... 3 Målsætning... 3 Kompetencer... 3 Social- og samarbejdskompetencer... 3 Idrætsfaglige
Læs mereMartin Thomsen Langagergaard. Mental træning. Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15. www.learn2improve.dk
Mental træning Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl. 13-15 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver rådgivningsvirksomheden Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereHÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6. Begyndelsen på et liv med fodbold
HÅNDBOG FOR TRÆNING AF BØRN I U6 Begyndelsen på et liv med fodbold Træningen skal tilpasses så alle kan være med og føler at træningen bygger på principperne om jævnbyrdighed og ligeværd SLAGELSE B&I Slagelse
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereTænk som en topatlet!
At eliterytteren er en atlet på lige fod med alle andre atleter, og at det kræver benhårdt fysisk arbejde at ride sig i toppen og blive der - det er de fleste hestemennesker klar over. Men at man rent
Læs mereDen grønne tråd i SH:
Den grønne tråd i SH: Fed skrift = Fuld fokus Den grønne tråd i Skjern Håndbold er et hjælpeværktøj med vejledninger og oversigt over fokusområder i klubben til Skjern Håndbolds børne- og ungdomstrænere.
Læs mereLEGE OG AKTIVITETER I NATUREN
LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.
Læs mereVærdisættet udgør en ramme for dansk talentudvikling og skal være ledestjerne for udviklingen af talenter i Danmark.
Værdisættet udgør en ramme for dansk talentudvikling og skal være ledestjerne for udviklingen af talenter i Danmark. Når værdier og handlinger smelter sammen, bliver der skabt gode rammer for en stærk
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereMetoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -
Læs mereÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Læs mereDidde Munk Andersen Puls/styrke og springgymnastik
Didde Munk Andersen Puls/styrke og springgymnastik Didde underviser i puls, styrke og kondition på mellemtrinnet og i springgymnastik i 6.klasse. Undervisningen er med høj intensitet. Det handler om at
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereDen lyseblå tråd i HIF ungdom:
Den lyseblå tråd i HIF ungdom: Den lyseblå tråd i HIF Ungdom er et hjælpeværktøj med vejledninger og oversigt over fokusområder i klubben til HIF Ungdoms børne- og ungdomstrænere. Den lyseblå tråd skal
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs merePædagogiske læreplaner i praksis
Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det
Læs mereVi udvælger de forskellige aktiviteter efter udviklingspunkter og sammensætter gruppen efter relationer.
Pædagogik i Peter Fabers Vejs specialafdeling I afdelingen arbejder vi intensivt og specialpædagogisk med personlig og social udvikling og med fokus på den generelle trivsel og mestring af livet. Vi udarbejder
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereI Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.
I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen
Læs mereVuggestuen / v Nørre Aaby Realskole
Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereDet pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereVi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.
Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs merePige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereFoto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN
Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN 2 Historik I oktober 2013 startede vi på det første kursus i Pædagogisk Idræt. I september 2014 havde vi vores sidste kursus og d. 9. oktober 2014, blev
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereMental Udviklingstrappe Modul 1
Mental Udviklingstrappe Modul 1 Dansk Atletik Forbund Aarhus Tirsdag 04.12.12 (3 timer) Mentaludviklingstrappe modul 1, DAF, 04.12.12 Formål Introduktion til begrebet mental styrke, samt praktisk anvendt
Læs mereDEN GRØNNE TRÅD. Den motoriske guldalder starter og mottoet er: Lære at træne træne for at lære.
DEN GRØNNE TRÅD 1 BØRNEFODBOLD U9-10 Den motoriske guldalder starter og mottoet er: Lære at træne træne for at lære. At lære nyt bliver motiverende for spillerne og den fysiske opbygning af kroppen begynder,
Læs mereDus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Læs mereSAMMEN. Lad os gøre det
Lad os gøre det SAMMEN Med en ridemæssig baggrund og mange års erfaring, er Claus Toftgaard efterhånden rutineret i at lære hesten øvelser. Han har dog de senere år fundet det meget mere interessant at
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereHavbrisens pædagogiske læreplaner
Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereGUIDE. til løbere og forældre omkring træning, off-ice og det at være en del af RSIK. Dine evner bestemmer, hvad DU kan gøre.
GUIDE til løbere og forældre omkring træning, off-ice og det at være en del af RSIK Dine evner bestemmer, hvad DU kan gøre. Din motivation bestemmer, hvad DU gør. Din attitude bestemmer, hvor godt DU gør
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereKong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereMindDog kursus katalog 2016
MindDog kursus katalog 2016 Tag et kursus hos MindDog Din hund vil elske dig for det! Version 2.1 19. april 2016 Du sidder nu med anden udgave af vores kursuskatalog for 2016. Kataloget skal gerne give
Læs mereTræningsmateriale sprint
Træningsmateriale sprint Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Generelt om sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 4 Lektion 2 start og acceleration... 5
Læs mereU5 U7 Glæde, tryghed, bevægelse Koordination Boldmestering mig og bolden Mål for afdelingen: Resultatet er ikke det vigtigste
U5 U7 Glæde, tryghed, bevægelse Koordination Boldmestering mig og bolden Mål for afdelingen: Der arbejdes på at gøre spilleren ven med bolden dvs. der en bold pr spiller. Det er vigtigt at spilleren har
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereUdtalelser og elevplaner i idræt
Udtalelser og elevplaner i idræt Indhold, form og metode Jesper Lykkegaard Fagkonsulent for idræt Undervisningsministeriet Udtalelser i idræt Lovstof! 13, stk.6: Der gives standpunktskarakter mindst 2
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereLouisegårdens bevægelsespolitik
Louisegårdens bevægelsespolitik Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 21-03-2012 Side
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereOG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET
Beridereleverne følger med i instruktionerne fra Claus Toftgaard. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereAt have part på en skolepony i VROR. Hvad får jeg ud af at være part
At have part på en skolepony i VROR I det følgende har vi beskrevet hvad det vil sige at være part på en pony i VROR, hvad vi tilbyder og hvad vi forventer. Vi har i dette arbejde taget udgangspunkt i
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereMålmandstræning i FA 2000. Målmandsakademiet FA 2000
Målmandsakademiet FA 2000 Målmænd i FA 2000, årgang 2001/2002 Indholdsfortegnelse Forord Baggrund Målmandstræning i FA 2000 Den blå tråd i målmandstræning Hvordan træner vi i FA 2000 Krav og forventninger
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN BASISPLAN FOR DAGPLEJEN SYD/ØST 2008
PÆDAGOGISK LÆREPLAN BASISPLAN FOR DAGPLEJEN SYD/ØST 2008 1 FORORD & INDLEDNING...3 VÆRDIGRUNDLAG...4 BARNESYN...5 LÆRINGS- OG UDVIKLINGSSYN...6 LÆRINGS- OG UDVIKLINGSFORSTÅELSE...7 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV...7
Læs mereØdsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde
Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte
Læs merePraktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning
Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,
Læs mereEvaluering af læreplaner 2013
af læreplaner 2013 Denne evaluering er lavet med afsæt i Lyngby Taarbæk kommunes skabelon for evaluering af læreplan. Det har ikke føltes helt naturligt hele vejen igennem, men måske skyldes dette, at
Læs mereGenerel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling
Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereLokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken
Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål
Læs mereLæreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Læs mereFælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission
Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud Mission Sammen med missionen indeholder den fælles referenceramme for alle medarbejdere følgende overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer
Læs mere