Hareskov Skole Kvalitetsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012"

Transkript

1 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE

2 INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret SUMO-analyse... 7 Hareskov skoles arbejde med de fælleskommunale mål i skoleårene & Læsning ved udgangen af 1. klasse Læsning ved udgangen af 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve De tosprogede elevers resultater Den naturfaglige blok Drengenes resultater Overgang til ungdomsuddannelse Fravær Medarbejdernes fravær Elevernes fravær Hareskov skoles arbejde med egne mål og særlige indsatsområder i skoleårene & Konklusion KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 2

3 FORORD I henhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter er formålet med den årlige kvalitetsrapport at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal således give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Endvidere er ambitionen, at kvalitetsrapporterne medvirker til at profilere skolerne gennem beskrivelse af egne værdier, kultur og formulering af egne mål for udviklingen. Samtidig skal kvalitetsrapporterne fungere som et ledelses- og udviklingsværktøj indadtil og mellem skolerne. Ambitionen er at bruge kvalitetsrapporten som et dynamisk værktøj til kvalitetsudvikling på de enkelte skoler og til organisatorisk læring mellem skolerne, hvor skolerne skal bruge de kompetencer, erfaringer og muligheder vi har både i og mellem skolerne. I tråd med de tidligere år består denne kvalitetsrapport af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Byrådets fokusområder Skolernes arbejde med kvalitetsrapporten styres bl.a. af de fokusområder som blev vedtaget i Byrådet den 21. december 2011 med følgende konkret mål: 1. Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse 2. Faglig læsning At der udvikles og afprøves et redskab til vurdering af faglig læsning som dokumenterer hvilke indsatsforbedringer, der skabes. Måleredskabet udvikles mellem læsekonsulent og læsevejlederne. Måleredskaberne forventes udarbejdet og afprøvet i det kommende skoleår 2012/ Folkeskolens afgangsprøve Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drenge i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok (matematik, fysik og kemi, biologi og geografi) og bringe dem på niveau med resultaterne i Målet for Furesø Kommunes elever er, at alle elever gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 3

4 Der opstilles måltal for antallet af elever som gennemfører 1. år på en ungdomsuddannelse og antal årige, som enten er i gang eller har gennemført en ungdomsuddannelse. 4. Fravær Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes og medarbejdernes fravær til under 4,5%. Skolerne redegør i deres egen rapport for de mål, der vedrører skolen. Endvidere er der for skoleårene & udarbejdet en målsætning om at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene. Aftalestyringen Økonomiudvalget godkendte på deres møde den 23. november 2011 konceptet for aftalestyring i Furesø Kommune. I henhold til konceptet er der opstillet konkrete effektmål på Børne- og Skoleudvalgets område. Udgangspunktet for de fastsatte effektmål i de enkelte aftaler er, at der skal være et synligt og tydeligt gennemslag mellem den overordnede politiske vision for Furesø, målene i de politikker som Byrådet vedtager og målene i de konkrete aftaler mellem direktion og de enkelte centerchefer. De enkelte aftaler og effektmål rummer ikke alt, hvad centret og de enkelte skoler arbejder med, men specificerer på en række prioriterede områder, hvor centeret og skolerne skal bidrage til og understøtte opfyldelse af kommunens fælles overordnede mål i vision og politikker. Effektmålene beskriver en række ønskede samfundsmæssige effekter, hvor den enkelte skoles indsats bidrager til opfyldelse. Målene er: 1. Overgange mellem dagtilbud/skole Det er formålet med klart beskrevne overgange mellem dagtilbud og skole, at det skal sikres at færre forældre søger skoleudsættelse for deres børn, og at antallet af omgængere reduceres. Det er målsætningen, at der udvikles et mere uddybende mål for faglig kvalitet indenfor dagtilbudsområdet. Mål i forbindelse hermed indarbejdes, når projektet er afsluttet. 2. Inklusion. Dagtilbud/Skole i samarbejde med Børn og Familie Det er målsætningen at der gennem udvikling af udfordrende og varierede læringsmiljøer kan opbygges et antal lokale tilbud, som kan medvirke til en reduktion af elever i udskilte foranstaltninger. Det er målsætningen, at antallet af børn fra Furesø Kommune, i udskilte tilbud i andre kommuner, reduceres 3. Indsats i forhold til de tosprogede Center for Dagtilbud og Skole vil styrke fokus på de tosprogede børn og unge med henblik på, at de opnår bedre vilkår for, at de kan indgå og agere aktivt i det danske samfund, og at de derved opnår bedre vilkår for at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere en erhvervsuddannelse. Integration i uddannelse og arbejdsmarked er en væsentlig forudsætning for at kunne blive aktive samfundsborgere. Der tænkes i iværksættelse af kompetenceudvikling af medarbejdergrupper, på styrkelse af samarbejdet med tosprogede familier ud fra en behovsvurdering og på en styrkelse af de tosprogede elevers faglige resultater. 4. Overgang til ungdomsuddannelser Furesø Kommune har en relativ høj frekvens af elever, som efter afsluttet skolegang går i gang med en ungdoms uddannelse. Center for Dagtilbud og Skole vil sikre, at flere elever end i skoleåret 2010/ 2011 fremover vil gå i gang med en ungdomsuddannelse, og at flere elever gennemfører første år på den valgte ungdomsuddannelse. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 4

5 CDS vil via samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og derigennem med ungdomsuddannelserne fokusere på styrkelse af elevernes kendskab til ungdomsuddannelserne og til vejledningen i forhold til disse Målene i aftalestyringen er ledende for skolernes arbejde og der redegøres for opfølgningen i kvalitetsrapporten for Furesø Kommunes skolevæsen. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 5

6 SKOLENS INDLEDNING Hareskov Skole finder man i naturskønne omgivelser i Furesø Kommunes sydøstlige hjørne. Addressen er Poppel Allé 6, 3500 Værløse. Skolen råder over flere matrikler og huser en skoleafdelig fra klasse, FFO1, FFO2 samt FFO3. Ligeledes har vi tilknyttet Hareskov Bibliotek. Biblioteket fungerer som kombibibliotek, som er en fusion af folkebiblioteket og skolebiblioteket. Fra efteråret 2012, bliver Hareskov Bibliotek delvist selvbetjent med en åbningstid på alle dage fra kl til kl. 22. Der har netop været afholdt en workshop om Hareskov Biblioteks fremtid. En workshop som viste, at der er stor opbakning og et stort engagement omkring bibliotekets aktiviteter. Mange nye spændende ideer blev foreslået. Hareskov Skole har p.t. 648 elever, 57 lærere, samt 31 pædagoger og medhjælpere. Vi har endvidere tilknyttet 3 sekretærer, en teknisk serviceleder og 1 teknisk servicemedarbejder. Ledelsen består af viceskoleinspektør Ole Skogemann, afdelingsleder Sussie Hommelgaard, FFO-leder Thomas Zeeberg, daglige ledere i FFO, Peter Olsen, Carsten B. Thomsen, Lars Nørgaard Jeppesen samt skoleleder Lis Engstrand Kappel. Hareskov Skole huser desuden 1 tale/sprog/læseklasser hvor eleverne er fra klasse. Fra august 2012, er der desuden en lille tale/sprog/læseklasse tilknyttet 0. kl. årgang. Skolebestyrelsen på Hareskov Skole er ligeledes en vigtig samarbejdspartner i skolens liv. I det sidste års tid har overskrifterne for deres arbejde omhandlet inklusion, Hareskov Skoles høje klassekvotienter, strukturændringer i FFO, sikker skolevej og ikke mindst trivsel. Skolebestyrelsen deltager altid særdeles aktivt i processer og udviklingsarbejde omkring skolen, herunder skolestrukturdebatten i hele Furesø Kommune. Skolebestyrelsen er fortsat meget optaget af visioner omkring: Fremtidssikret skole Inklusion Øget faglighed Trivsel Samarbejde med FFO og forældreråd Kommunikation Skole/hjem samarbejde Skolen har en lang række af øvrige samarbejdspartnere. Furesø kommunes psykologer, tale/hørepædagoger og socialrådgivere. Kommunens sundhedspleje, SSP, UU Sjælsø, Skole IT, institutionerne i Hareskov by, områdeledelserne for institutionerne, forvaltningen herunder konsulenterne, Familiehuset, specialklasser samt de øvrige skoler i Furesø Kommune. Hareskov Skoles målsætning: Vi tillægger det stor værdi, at undervisningen tilgodeser den enkelte elevs behov og tager hensyn til dennes forudsætninger. Derfor lægger vi vægt på et varmt og trygt miljø med gensidig respekt mellem elever og lærere. Vi tilstræber en tidssvarende, kreativ, aktiv og engagerende undervisning, som sigter mod et fagligt højt niveau og en god social forståelse. Vi tilstræber et velfungerende skole/hjemsamarbejde. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 6

7 Hareskov skole har ry for at være kendetegnet ved høj faglighed. Vores elever klarer sig rigtig godt til de nationale test, samt til folkeskolens afgangsprøver, og vi opfylder byrådets målsætning om at alle elever påbegynder en ungdomsuddannelse. Vi sætter tidlig ind allerede i 0.klasse er vi meget fokuseret omkring skriftsprog og læsning samt matematik/tal. Vi har dygtige lærere og pædagoger i indskolingen, som desuden bliver understøttet af kompetente resursepersoner, der hele tiden giver sparring til hvordan vi opnår et større udbytte, samt en højere grad af læring i undervisningen. Byrådets målsætning om læsning har vi opfyldt i en del år. Vi ønsker også at styrke læsning på mellemtrin og i udskolingen. Det vil vi arbejde med gennem vores fagudvalg og via faglig læsning. I indskolingen arbejder vi ligeledes med holddeling, som er med til at understøtte fagligheden. Vi kan her sætte fokus på differentieret undervisning, men samtidig kan vi understøtte elever som har særlige forudsætninger eller særlige behov. Særlige forudsætninger har netop været vores indsatsområde i de sidste par år. Vi er meget inspirerede af hvad der foregår i England og har således haft en håndfuld lærere af sted, for at få inspiration til hvordan man udfordrer elever med særlige forudsætninger. Vi har endvidere haft fokus via workshops med alle lærerne, om hvordan vi skal udfordre alle elever ved at sætte overliggeren højere. I det kommende skoleår sender vi fire lærere til Wales, hvor de skal samle inspiration og videndele efterfølgende med deres kolleger på mellemtrin og i udskolingen. Der har således været forskellige undervisningsforløb hvor elever på tværs af klasser og årgange, har kunnet deltage i f.eks. naturvidenskabelige forløb. Forløb, hvor eleverne er blevet udfordret på et højere niveau og hvor de selv har været med til at sætte mål og tage ansvar for indhold. Dette vil vi meget gerne styrke og gøre mere af i fremtiden. Hareskov Skole har stor søgning af elever også udenfor vores eget skoledistrikt. Vi må således ind imellem afvise elever på grund af for høje klassekvotienter. På Hareskov Skole har vi mange dygtige og motiverede elever. Vi har ligeledes en meget stor opbakning fra engagerede forældre, som er meget interesserede i deres børns undervisning. Vi vil derfor i det kommende år sætte fokus på øget faglighed differentiering, herunder drenge og pigers forskellige udbytte af undervisningen. Skolens lærere og pædagoger arbejder i årgangsteam. Dette er blandt andet med til at styrke fagligheden og sparring omkring undervisningen. P.t. arbejder vi med en model, hvor lærerne er tilknyttet en klasse/team fra klasse eller klasse. Det giver kontinuitet og faglig progression. Det gode samarbejde mellem lærere og pædagoger har stor betydning for arbejdet med trivsel, inklusion og læring med eleverne. Vi vil fortsat arbejde med at styrke kommunikationen mellem skole og hjem. Vi vil ligeledes fortsætte med at dyrke fællesskaber på Hareskov Skole. Vi vil fortsat have fokus på alles trivsel, det gode samarbejde pædagoger og lærere imellem gennem f.eks trivselsdage, venskabsklasser og fælles a-uger, hvor hele skolen summer af liv og læring. FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET SUMO-ANALYSE KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 7

8 Nedenstående SUMO analyse fokuser på skolens styrker og udviklingspotentialer i forhold til emnerne: 1) Generel faglig vurdering 2) Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 3) Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner 4) Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. 5) Undervisningen i dansk som andetsprog Skolen skal endvidere angive, hvilke oplysninger (dokumentation, resultater og evalueringer), som analysen bygger på. SUMO-analyse for Hareskov Skole Skoleår: Analysen bygger på følgende oplysninger: Generel faglig vurdering Skolens styrker Skolens udviklingspotentialer Skolens ønskede delmål og resultater/effektmål Vores store styrke er, at vi har nogle meget dygtige elever med god forældreopbakning og nogle meget velkvalificerede og engagerede lærere. Hareskov Skole er fortsat i stand til at tiltrække og fastholde uddannede og kompetente lærere. Det er en stor styrke at skolen har et godt ry og der er stor søgning fra elever fra egen kommune og nabokommuner. Teamsamarbejdet har stor betydning for det faglige miljø, for synergieffekten i forhold til elevernes personlige og faglige udvikling, samarbejde i forhold til forældrene og samarbejdet med pædagogerne i Fritidshjemmet og Fritidsklub. Vi er i færd med at udvikle vores faglige kompetencer indenfor det naturvidenskabelige område. Vi har besluttet os for at sætte fokus på arbejdet i fagteam. Vi ønsker en højere grad af dialog og handling om fagdidaktik, fagets progression. Ligeledes vil vi i fagteamene arbejde med faglig læsning. Vi ønsker fortsat at styrke arbejdet med undervisningen af børn med særlige forudsætninger. Det betyder, at vi har endnu større fokus på arbejdet med undervisningsdifferentiering. Samtidig ved vi, at inklusionsarbejdet omkring elever med særlige behov også kræver et stort fokus i forhold til faglighed. Alle elever har mindst et forløb om faglig læsning i kommende skoleår. Forældre til elever med særlige behov og/eller forudsætninger oplever, at der er en udvidet elevplan. Vi har et mål om, at alle elever kan læse ved udgangen af 1. klasse. Både lærere og elever er meget IT kyndige og bruger IT i den daglige undervisning. Vi har meget fokus på at bruge cd-ord, KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 8

9 og det introduceres for alle elever i børnehaveklassen og er dermed et naturligt redskab i undervisningen. Vi arbejder særdeles målrettet mod, at alle elever kan læse efter 1. klasse. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Hareskov Skoles elever klarer sig rigtig godt til folkeskolens afgangsprøver og ved de nationale test. Vi oplever at vores elever er motiverede, engagerede og læringsparate, og at dette i høj grad bakkes op af forældrene. Vi ønsker fortsat at arbejde med at højne fagligheden i alle fag. På baggrund af svar på undervisningsmiljøvurderingen så ønsker vores elever i højere grad at blive inddragede i undervisningens tilrettelæggelse. Alle elever oplever, at de udfordres optimalt. Vi forventer at arbejdet med faglighed fører til et bedre resultat i forhold til undervisningseffekten udnyttelse af elevernes potentiale. Ved næste undervisningsmiljøvurdering giver eleverne udtryk for, at de i højere grad er medinddragede i undervisningens tilrettelæggelse. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner På Hareskov Skole er der et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Forældre og medarbejdere er meget engagerede i og omkring skolen. Vi ønsker at arbejde med afstemning af forventninger skole og hjem imellem, fx i forhold til mål for den enkelte elev. Ligeledes ønsker vi at videreudvikle vores kommunikation og principperne i forhold til dette område i et samarbejde med skolebestyrelsen. Der udarbejdes nye principper for kommunikation. Målfastsættelsen for den enkelte elev fremgår tydeligt i elevplanen. Elever, forældre og personale er inddragede i denne proces. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Vi har formået at inkludere mange elever med forskellige behov. Indsatsen omkring børn med særlige behov er i højere grad blevet systematiseret og vi har nogle særdeles dygtige resursepersoner på skolen, herunder vores resursepersoner omkring læsning. Vi ønsker fortsat at have fokus på holddelingen og udvikle mulighederne i forhold til differentiering og inklusion. Vi imødeser at vi får flere og flere børn med særlige behov og dette stiller store krav til kompetenceudvikling, som vi fortsat skal have fokus på. Vi skal også være opmærksomme på, at børn med særlige forudsætninger også kræver stort fokus. Vi vil fortsat udvikle undervisningen og tilrettelæggelsen af denne, således at vi udskiller færre børn til eksterne tilbud end tidligere. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 9

10 Undervisning i dansk som andetsprog 1 Vi har haft succes med at integrere de tosprogede elever. Der er tale om få elever. Vi vil gerne have styrket mangfoldigheden på Hareskov Skole. Alle tosprogede elever oplever, at de hurtigt bliver en integreret del af skolen. 1 Det er besluttet at tage udgangspunkt i ministeriets definition af tosprogede elever: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk." (fra ministeriets hjemmeside). Definitionen dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 10

11 HARESKOV SKOLES ARBEJDE MED DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRENE & De fælleskommunale mål for skolerne er vedtaget i Børne- og Skoleudvalget og i Byrådet: Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok og bringe dem på niveau med resultaterne i Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes og medarbejdernes fravær. I det følgende redegør skolen for arbejdet med fælleskommunale mål i skoleårene & KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 11

12 1. LÆSNING VED UDGANGEN AF 1. KLASSE Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Vi har nået kommunens mål om minimum 95 % sikre læsere ved udgangen af 1. klasse, og vi fortsætter indsatsen for at opnå lige så gode resultater fremover. Målet er opnået ved at vi løbende følger op på elevernes skriftsproglige indsats fra begyndelsen af 0. klasse og har et tæt samarbejde mellem børnehaveklasseledere/lærere og læsevejlederen. Vi inddrager forældrene i arbejdet med elevernes læse- og skriveudvikling ved at informere dem om arbejdet og ved at invitere til temaaftener om læse/skriveudvikling og brug af IT. De svageste læsere i begyndelsen af 1. klasse tilbydes Reading Recovery. I år vil vi indbyde pædagoger og forældre i Hareskov Bys institutioner til et foredrag om, hvordan man kan understøtte børns sprogudvikling og begyndende læse/skriveudvikling helt fra vuggestuealderen. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 12

13 2. LÆSNING VED UDGANGEN AF 3. KLASSE Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere (D, F og E læsere) og mere end 90 % af eleverne er sikre læser (A og B læsere) ved udgangen af 3. klasse På Hareskov Skole har vi under 5 % usikre læsere ved udgangen af 3. klasse og dermed opfylder vi Furesø Kommunes mål på området. Vi har en målrettet indsats omkring læse- og skriveudvikling fra skolestart, hvor elevernes resultater i test og i det daglige arbejde vurderes på årlige klassekonferencer med læsevejlederen. Alle elever bliver introduceret til CD-ord, lærerne sætter særligt ind i forhold til læse- skrivesvage elever, i forhold til at gøre eleverne fortrolige med brugen af CD-ord. Forældrene til disse børn inviteres til et kursus i brug af programmet. Der tilbydes Reading Recovery til elever med de dårligste læseresultater i starten af 2. klasse. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 13

14 3. FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 3.1. DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe Der er meget få tosprogede elever på Hareskov Skole, og de har ved afgangsprøverne de seneste år klaret sig bedre end gennemsnittet af eleverne på årgangen. Vi oplever, at en del af vores tosprogede elever tilhører gruppen af elever med særlige forudsætninger, og de bliver derfor undervist via holddeling og elevdifferentiering for at tilgodese deres høje faglige niveau. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 14

15 3.2. DEN NATURFAGLIGE BLOK Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok (matematik, fysik og kemi, biologi og geografi) og bringe dem på niveau med resultaterne i 2010 Vores elever er generelt dygtige og klarer sig godt i de nationale test og til afgangsprøverne. I det kommende skoleår vil vi have fokus på at udvikle vores faglige kompetencer indenfor det naturvidenskabelige område. Vi vil de kommende år sætte fokus på arbejdet i fagteam, for derigennem at opnå en højere grad af dialog og handling om fagdidaktik og fagets progression. Det er vores mål at opnå en større grad af faglig videndeling og sparring i det enkelte fagteam, hvor der også skal være fokus på faglig læsning og inddragelse af fokuspunktet omkring undervisning af elever med særlige forudsætninger. Vi vil i ledelsen følge fagteamenes arbejde og følge op på og give sparring på blandt andet elevers resultater i de nationale test i de naturfaglige fag og se på resultaterne af undervisningsmiljøvurderingerne i forhold til, om eleverne føler sig passende udfordret i de naturfaglige fag. Det er vores oplevelse, at elevernes motivation og arbejdsindsats frem mod afgangsprøverne har været dalende de seneste år Det er sket efter at procedurerne for optagelse på de gymnasiale uddannelser er ændret, så eleverne er sikret optagelse inden afgangsprøverne afholdes, hvilket betyder, at resultatet af afgangsprøverne ikke har direkte betydning for elevernes videre uddannelsesmuligheder. Det har betydet, at eleverne klarer sig dårligere til afgangsprøverne end fx resultaterne af deres nationale test i 8. klasse antydede, at de ville gøre. Derfor vil vi arbejde målrettet med at motivere eleverne til at yde en god arbejdsindsats til afgangsprøverne og medinddrage forældrene i denne proces, så alle parter forstår vigtigheden af at 9. klasse afgangsprøverne gennemføres med godt resultat. Målet er, at dette arbejde afspejles i resultatet af afgangsprøverne foråret 2013 og arbejdet forsætter i skoleåret KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 15

16 3.3 DRENGENES RESULTATER Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene Som en del af skolens arbejde med at øge fagligheden, vil arbejdet med at hæve drengenes resultater op på linje med pigernes, være et fokuspunkt. Til afgangsprøverne i 2011 klarede drengene sig dårligere end pigerne i læsning, skriftlig dansk og færdighedsregning. Derfor vil vi have fokus på drengenes motivation og indsats i forhold til læsning gennem hele skoleforløbet, så vi kan fastholde deres læselyst, udvikle deres sprog og øge deres læsehastighed. Samtidig vil vi, igen som en del af arbejdet med faglighed, sammen med lærere og pædagoger sætte fokus på forskellige læringsstile og pædagogiske metoder i forhold til drenge og pigers læring, og dermed udvikle undervisningen så forskelligheden mellem drenge og pigers læring indtænkes. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 16

17 4. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse Målet er at alle elever fortsat går videre til en ungdomsuddannelse efter deres skolegang på Hareskov Skole. Vi har nået målet og vil fastholde det gode samarbejde, vi har med UU Sjælsø. Vi vil gennem fokus på faglighed arbejde på at udnytte elevernes potentialer bedre og derved motivere dem til læring og til at udfordre sig selv, og dermed give dem flere valgmuligheder i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Vi vil stadig have særligt fokus på elever, som er mindre motiverede for skolegangen og tilbyde dem særlige forløb tilrettelagt i samarbejde med UU Sjælsø. Skolen følger op på målet ved et årligt møde med UU Sjælsø. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 17

18 5. FRAVÆR 5.1. MEDARBEJDERNES FRAVÆR Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe medarbejdernes fravær Vores mål er, at vi gennem fortsat fokus på trivsel og arbejdsglæde kan fasthold den lave fraværsprocent for skolens lærere. Vi vil igennem vores APV og ved arbejdet i MED samt ved PR-møder have en løbende dialog om trivslen blandt medarbejderne på Hareskov Skole. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 18

19 5. 2 ELEVERNES FRAVÆR Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes fravær Det er vores mål, at alle elever trives på Hareskov Skole, og vi har udarbejdet en trivselspolitik, som der til stadighed følges op på i skolebestyrelsen, på PR-møder, i de enkelte klasser samt i elevrådet. Vi har en årlig trivselsdag i samarbejde med FFO i Hareskov By, hvor vi i fællesskab sætter fokus på trivsel og venskaber. I skolen arbejder vi med begrebet venskabsklasser, for at give børnene relationer på tværs af alder og klassetrin. Vi følger op på elevernes trivsel via undervisningsmiljøvurderingen, hvor der spørges til eleverne glæde ved at gå i skole, og elevernes egen vurdering af, om de har venner. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 19

20 HARESKOV SKOLES ARBEJDE MED EGNE MÅL OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER I SKOLEÅRENE & Øget faglighed S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) T Tiltag Vi ønsker i højere grad at udnytte den enkelte elevs læringspotentiale. Vi ønsker i endnu højere grad at udfordre den enkelte elev for at bevare motivation, arbejdsglæde og udvikling frem til slutningen af 9. klasse. Vi vil sætte fokus på forventninger fra skole til elev og forældre og også den anden vej rundt. Vi ønsker, at udfordre vores egen læringsmetodik for at opnå en større diversitet i undervisningen. Dette vil vi meget gøre på tværs af klassetrin og også gerne i et samarbejde med kommunens øvrige skoler. Målet er, at vores elever får et større udbytte af undervisningen. Et andet mål er, at vi ønsker at lave en tydelig kommunikation til elever og forældre i forhold til undervisningens indhold og forventninger til skolen, forældrene og elevens roller og ansvar. Vi vil tilrettelægge og gennemføre faglige og tværfaglige forløb, hvor der er fokus på: Drenge og pigers læringsmønstre Børn med særlige forudsætninger Niveaudeling Faglige linjer (super fagdage) Vi vil arbejde med lærernes faglighed og progression i fagene. Igennem fagteamene arbejdes der med videndeling og faglig sparring. Møder omkring forventningsafstemning med forældre. T Tegn E Evaluering Tegnene på, at vores mål er nået er, at elevernes resultater ved nationale test og ved afgangsprøverne bliver bedre. Forældrene bakker i højere grad op omkring lektielæsning og afleveringer af opgaver. Vi vil evaluere forløbene med fagteam, elever og forældre. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 20

21 Klassedannelse fra 0. til 1. klasse på Hareskov Skole S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) T Tiltag T Tegn E Evaluering I skoleåret 2011/2012 indførte vi sen klassedannelse på Hareskov Skole, og vi er således ved at høste erfaringerne fra det første års arbejde. Det første år er gået godt, og vi har fået mange positive tilkendegivelser i forhold til den nye struktur. Samtidig er vi også blevet klogere på, hvordan vi skal gøre i fremtiden, og et af kritikpunkterne har været for lidt information til forældrene. Vi ser sen klassedannelse som starten på det samlede skoleforløb, og lægger derfor stor vægt på at fortælle, at det ikke bare er et forløb op til klassedannelsen, men er en pædagogisk tanke om at se sig selv som en del af en årgang, der er en del af hele skoleforløbet. Målet er: at eleverne i højere grad ser sig selv, som en del af en årgang i stedet for en klasse. at alle kender alle at eleverne lærer at håndtere at blive sat sammen i nye relationer og på den måde får erfaring i at finde nye venner og det er en kompetence de i stigende omfang for brug for i deres skoletid og ikke mindst senere i voksenlivet. Børnene bliver inden skolestart delt ind i tre grupper og en gang i løbet af året dannes der nye grupper. Omkring 1. maj sammensættes de endelige klasser. I løbet af året vil vi have holddage, hvor der arbejdes i forskellige hold på tværs af grupperne, og det samme gør sig gældende i a-uger og i idræt. De kommende 1. klasselærere er med en dag om ugen fra efterårsferien for at lære børnene at kende og indgå i den differentierede undervisning sammen med personalet i 0. klasse. Vi ser, at børnene får et bredere netværk med mange forskellige venner. At klasserne gennem skoleforløbet er homogene og at eleverne trives. Der evalueres med personale samt forældre i foråret. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 21

22 KONKLUSION Når vi ser på Hareskov Skoles resultater, så ligger vi stadig rigtig godt i forhold til landsgennemsnittet på folkeskolens afgangsprøver og i de nationale test, og vi opfylder kommunens mål om minimum 95 % sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Hvis vi sammenligner os med Furesø Kommunes øvrige skoler klarer vi os også godt. Vores resultater er inden for den sidste tre års periode ret stabile. Dog er det vores opfattelse, at vores elever har potentiale til at få endnu bedre resultater og det vil vi arbejde med på følgende måde. Vi vil de kommende år sætte fokus på arbejdet i fagteam, for derigennem at opnå en højere grad af dialog og handling om fagdidaktik og fagets progression. Det er vores mål at opnå en større grad af faglig videndeling og sparring i det enkelte fagteam, hvor der også skal være fokus på faglig læsning og inddragelse af fokuspunktet omkring undervisning af elever med særlige forudsætninger. Vi vil i ledelsen følge fagteamenes arbejde og følge op på og give sparring på blandt andet elevers resultater i de nationale test og se på resultaterne af undervisningsmiljøvurderingerne i forhold til, om eleverne føler sig passende udfordret. Det er vores oplevelse, at elevernes motivation og arbejdsindsats frem mod afgangsprøverne har været dalende de seneste år Det er sket efter at procedurerne for optagelse på de gymnasiale uddannelser er ændret, så eleverne er sikret optagelse inden afgangsprøverne afholdes, hvilket betyder, at resultatet af afgangsprøverne ikke har direkte betydning for elevernes videre uddannelsesmuligheder. Det har betydet, at eleverne klarer sig dårligere til afgangsprøverne end fx resultaterne af deres nationale test i 8. klasse antydede, at de ville gøre. Derfor vil vi arbejde målrettet med at motivere eleverne til at yde en god arbejdsindsats til afgangsprøverne og medinddrage forældrene i denne proces, så alle parter forstår vigtigheden af 9. klasse afgangsprøverne gennemføres med godt resultat. Målet er, at dette arbejde afspejles i resultatet af afgangsprøverne foråret 2013 og arbejdet forsætter i skoleåret Vi er endvidere meget optaget af det projekt om udfordringer for de ældste elever, som kommunen har iværksat. Vi ser frem til at indgå i tværfaglige forløb med de øvrige skoler i kommunen, og gennem differentierede forløb øge elevernes faglighed og også deres motivation, da eleverne skal have indflydelse på planlægningen af disse tværfaglige forløb. I dette efterår sender vi fire lærere til Wales, for yderligere at arbejde med undervisning af børn med særlige forudsætninger. De skal i praktik på en walisisk skole, hvor man i høj grad arbejder med differentierede forløb og målfastsættelse. Vi sætter fokus på øget faglighed i et samarbejde med skolebestyrelsen, og vi ønsker at inddrage forældrene så meget som muligt i denne proces. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 22

23 Furesø Kommune Stiager Værløse Oplag: [Antal] Udgivet: [Dato] Redaktion: [Navn] Foto: [Navn] KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 23

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Syvstjerneskolen Kvalitetsrapport 2011-2012

Syvstjerneskolen Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Syvstjerneskolen Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SYVSTJERNESKOLEN 1 INDHOLD Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Prioriteringer i perioden 2013-2017 1 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Skoleleder Søndersøskolen

Skoleleder Søndersøskolen Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København

Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København Profilskoler uddybende beskrivelse med afsæt i København Baggrund På Børne- og Skoleudvalgets møde i april 2014 blev mulige tiltag på undervisningsstedet Vestervang drøftet. Udvalget ønskede yderligere

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune

Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune JOBPROFIL Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune 1. Indledning Stevns Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Store Heddinge Skole. Stillingen ønskes besat per 1. februar 2016. Dette notat er

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Kender du folkeskolerne i Brønshøj?

Kender du folkeskolerne i Brønshøj? 2700 Kender du folkeskolerne i Brønshøj? folkeskolerne er bydelens hjerte Hvad var vores bydel uden det daglige mylder af skolebørn og forældre på vej til den lokale skole og uden de mange fritids- og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Mål for udvikling af undervisningsmål på skolerne 2015-2016. Succeskriterier/tegn på en positiv udvikling. Skolens handleplaner for målopfyldelsen

Mål for udvikling af undervisningsmål på skolerne 2015-2016. Succeskriterier/tegn på en positiv udvikling. Skolens handleplaner for målopfyldelsen Mål for udvikling af undervisningsmål på skolerne 2015-2016 Succeskriterier/tegn på en positiv udvikling Skolens handleplaner for målopfyldelsen Evaluering 1.Tema: læring Det er et mål, at den enkelte

Læs mere

Information til alle forældre på Humlebæk Skole. Nr. 7 juni 2012

Information til alle forældre på Humlebæk Skole. Nr. 7 juni 2012 Information til alle forældre på Humlebæk Skole Nr. 7 juni 2012 Kære forældre Vi nærmer os nu afslutningen på det første skoleår efter fusionen. Der har været mange praktiske problemstillinger, der skulle

Læs mere

Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.

Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. FORORD Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. Med udgangen af skoleåret 05/06 udløber nuværende

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Høringsmateriale. Stavnsholtskolen Kvalitetsrapport 2013-2014. Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole

Høringsmateriale. Stavnsholtskolen Kvalitetsrapport 2013-2014. Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Stavnsholtskolen Kvalitetsrapport 2013-2014 Høringsmateriale www.furesoe.dk Udgivet: 31. marts 2015 Redaktion: Center for Dagtilbud og Skole INDHOLD INDHOLD...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 KVALITETSRAPPORT Beder Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem og Børneog skoleudvalget Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15.

Læs mere

Timring Læringscenter

Timring Læringscenter 2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen

Læs mere

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Virksomhedens kerneydelser.... 3 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder....

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina

Læs mere