En undersøgelse af K.nopsvanens (Cygnus olor) fældningspladser i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En undersøgelse af K.nopsvanens (Cygnus olor) fældningspladser i Danmark"

Transkript

1 En undersøgelse af K.nopsvanens (Cygnus olor) fældningspladser i Danmark Af PELLE ANDERSEN-HARILD (Mit einer deutschen Zusammenfassung: Eine Untersuchung der Mauserpliitze des Hockerschwans (Cygnus olor) in Diinemark.) INDLEDNING De fleste andefugle taber ved den årlige fældning af svingfjerene i en periode muligheden for at flyve. Hos en del arter samler de fældende fugle sig i større eller mindre flokke, og i forbindelse hermed finder der hos mange arter et regulært træk sted, idet de fugle, der ikke er bundet af omsorg for ynglen, d. v. s. de ikke ynglende fugle og i mange tilfælde også de ynglende hanner, samler sig på særlige fæ1dningspladser, der ofte kan ligge hundreder eller tusinder af kilometer fra ynglepladserne (se f. ex. SALOMONSEN 1968, heri også henvisninger til yderligere litteratur). De danske farvande er et vigtigt fældningskvarter især for forskellige dykænder (SALOMONSEN 1967, 1968, foensen 1969). Hos Knopsvanen (Cygnus olor) gennemfores også et fældningstræk, idet de ikke ynglende fugle i juni-september samles i store flokke for at gennemføre svingfjersfældningen. Fra nyere tid findes imidlertid kun relativt få oplysninger herom. I de seneste år har man undersøgt forholdene i Sverige, og i 1963 gennemførtes en undersøgelse i hele Sverige, som gav til resultat, at der på fældningspladser i Sverige i alt fandtes Knopsvaner, især koncentreret til det sydlige Øresund (MATHIASSON 1964). Nogen samlet undersøgelse over forekornsten i Danmark har hidtil ikke foreligget. Spredt i litteraturen findes enkelte oplysninger (f. ex. HANSEN 1962), som sammen med spredte iagttagelser især fra gjort af forfatteren, suppleret med mundtlige oplysninger fra forskellige ornitologer, gav et groft billede af, hvor de fældende flokke skulle søges. Mulighederne for fra land blot med nogen sikkerhed at anslå antallet i flokkene er imidlertid yderst dårlige, og på grund af de ringe vanddybder på svanernes tilholdssteder er en optælling fra båd heller ikke praktisk mulig, ligesom disse to optællingsmetoder ville kræve temmelig lang tid. I sommeren 1968 foretog jeg derfor for Zoologisk Museum en optælling fra en mindre flyvemaskine. Alle områder der skønnedes at være af betydning for Knopsvaner undersøgtes. Den 27. juli undersøgtes området omkring Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland samt det sydfynske øhav mod vest til Drejø. Den 1. august undersøgtes Roskilde Fjord, Isefjorden, Sejrøbugten og Øresundsområdet (incl. den svenske del). Endelig undersøgtes Nordfyn, Endelave og den resterende del af det sydfynske øhav den 19. au gust. I alt blev der på disse 3 dage fløjet 15 timer. I samme periode foretog Vildtbiologisk

2 90 Knopsvanens fældningspladser Station, Kalø, omfattende flyvninger over den øvrige del af Danmark i forbindelse med optælling af fældende dykænder. Flokke af ikke ynglende Knopsvaner iagttoges et par steder, og disse iagttagelser er medtaget i denne oversigt. OPT ÆLLINGSTEKNIK Optællingerne foretoges fra et lille enmotores fly (Cessna) fra max. et par hundrede meters højde. I løbet af den relativt korte tid forbiflyvningen varer er det klart, at en nøjagtig optælling af alle flokkene ikke kan gennemføres. Kun de mindste og relativt spredte flokke kunne tælles nøjagtigt op med det samme. For ikke at få for stor fejlvurdering på de øvrige flokke, blev disse næsten alle fotograferet og antallet siden optalt efter fotografierne. I de fleste tilfælde kunne de enkelte fugle optælles på fotografierne, men i nogle tilfælde kunne antallet kun opgøres omtrentligt. Da næsten alle flokke er fotograferet, skønnes den samlede usikkerhed på totaltallet at være mindre end ± 5 /o, og da jeg havde en generel tendens til at undervurdere antallet, især i de mindre og tætte flokke, er det endda sandsynligt, at totalantallet snarere er for lille end for stort. I alt optaltes ikke ynglende svaner. Antallet i de forskellige hovedområder fremgår af tabel 1 og kortet fig. l. Nedenfor skal der gives en nærmere oversigt over de enkelte områder med angivelse af de større flokkes beliggenhed. ANTAL OG UDBREDELSE ved Rågø. I Tårsvig fandtes flokke på 1146, 638, 464, 750 og 165 foruden mindre flokke. Nord for Askø lå en flok på 795 og ved Skalø en stor flok indeholdende 1642 fugle. Ved Rågø Kalv lå en flok på 309 og nordøst for Onsevig en på 404. Området syd for Lolland Inden for Hyllekrog og Rødsand fandtes flere store flokke. I området fra 2-10 km øst for spidsen af Hyllekrog fandtes flokke på 345, 1124, 300, 1011, 300 og 850. Længere øst på over mod Gedser fandtes kun et par ubetydelige flokke. I alt fandtes der i området øst for Hyllekrog 4773 svaner. Farvandet mellem Sjælland og Møn Ca. 5 km nord for Nyord omkring den lille ø Sækkesandet fandtes tre store ansamlinger på henholdsvis 1118, 875 og 1239 fugle. Desuden fandtes en flok på 550 ved Bønsvig ca. 3 km ud for kysten. I alt fandtes i området fra Præstø Fjord til Ulfsund 4165 svaner. Nord for Lolland fandtes de største koncentrationer i Tårsvig, nord for Askø, nordvest for Skalø og Tabel 1. Antallet af fældende Knopsvaner i D""inmark og SV-Sverige juli-august Tabelle 1. Die Anzahl der mausernden Hockerschwiine (Cygnus olor) in diinischen und SW Schwedischen Fahrgewiissern Juli-August Område/ Gebiet Syd for Lolland Sjælland/Møn Nord for Lolland Sydvestsjælland Sydfyn Nakskov Fjord Roskilde Fjord Saltholm Svenske Øresundskyst Nordfyn Samsø Ringkøbing Fjord Vejlerne Ulvedybet Øvrige Jylland I alt!insgesamt Antal/ Anzahl

3 Knopsvanens fældningspladser 91 Syd vests jællandske Fjorde rummede større flokke blot i Dybsø Fjord og i Basnæs Nor. I Dybsø Fjord var den største flok på 350 fugle og i alt fandtes her 761 fældende svaner. I Basnæs Nor fandtes i området mellem Glænø og Sevedø i alt 1295 fordelt på 3 flokke. Sydfynske øhav rummede 2 flokke på henholdsvis 1240 og 791 mellem Birkholm og Strynø og mellem Strynø og Tåsinge en flok på 500. Nakskov Fjord rummede i alt 396 svaner, hvoraf 293 i en flok. Roskilde Fjord, Ise/jorden og Sejrø-bugten havde i alt blot 794 svaner, hvoraf 576 i en flok i Roskilde Fjord mellem Bognæs og Østskoven. Saltholm Her fandtes 3 store flokke øst og syd for øen på henholdsvis 1100, 880 og 173 fugle. Skånes Kyst Fra Falsterbo til Ven taltes i alt 8368 svaner. De største flokke fandtes syd for Klagshamn (2240), i Lommabugten (715) og i området syd for Landskrona ( c. 4500). Nordfyn og Samsø Her fandtes større flokke blot i Odense Fjord (300) og i Stauns Fjord ved Samsø (200). Cirkel di;imeter Jylland Den største forekomst (1300) fandtes i Ringkøbing Fjords centrale del ca. 5 km nord for Tipperne. I Vejlerne og i Ulvedybet fandtes henholdsvis 300 og fældende svaner. I den øvrige del af Jylk::::.A""' (X 1000) Fig. 1. Knopsvanens (Cygnus olor) fældepladser i Danmark og SV-Sverige sommeren Fig. 1. Die Mauserplatze des Hockerschwans (Cygnus olor) in den diinischen und SW-schwedischen Fahrgewiissern im Juli August 1968.

4 92 Knopsvanens fældningspladser land fandtes kun nogle få flokke, (ved_ Fjord, Mariager Fjord, Kysing Fjord og Stadil Fjord, Vest Stadil Fjord, Hjarbæk Hejlsminde Nor) alle på under 50. ANTALLET AF FÆLDESVANER I DET ØVRIGE ØSTERSØOMRÅDE I det øvrige Sverige findes blot to større fældepladser, nemlig i Kungsbackaf jorden syd for Goteborg, hvor der fælder op til fugle (MATHIASSON 1963, 1964) og i Tåkern, hvor der i de senere år har været en bestand på maksimalt 1100 fældende svaner (ELDERUD 1969). Langs den tyske østersøkyst er der fældende svaner i de lavvandede områder ved Riigen, hvor der findes ca fældende svaner (DosT in litt.) og i Naturschutzgebiet Struck med ca fugle (HILPRECHT in litt. og 1970). Herudover findes der enkelte mindre flokke, således at der langs DDR's østersøkyst i alt findes ca Langs Schleswig-Holsteins kyst findes større flokke af fældende svaner ikke. I Polen findes ingen fældningspladser opgivet i litteraturen, og det er næppe sandsynligt at større mængder fældende fugle findes her. I tabel 2 er der foretaget en sammenligning mellem antallet af ynglefugle i de forskellige lande rundt om Østersøen og antallet af fældende fugle. Det fremgår af denne tabel og af kortet fig. 2, at det store antal fældende fugle i danske og sydsvenske farvande må skyldes, at dette område bliver benyttet af fældende fugle fra hele den i Østersøområdet levende knopsvanebestand. Den nøjere fordeling af de enkelte populationer i fældningsområdet vil blive undersøgt ved hjælp af ringmærkning af de fældende fugle, hvilket påbegyndtes i FLOKADFÆRDEN Det mest karakteristisk ved de fældende fugle er, at de samler sig i store flokke. Tabel 3 viser fordelingen på flokstørrelser. Selvom halvdelen af flokkene var på 25 eller derunder, udgør antallet af fugle i disse flokke blot et par tusinde. Det er iøvrigt muligt, at disse relativt små flokke bestod af fugle, der endnu ikke var afslåede. F. ex. sås flere gange flyvende småflokke af Knopsvaner, og på en tur med båd den i Roskilde Fjord lagde jeg mærke til, at alle småflokke af Knopsvaner (på op til 50) endnu ikke var afslåede, og at afslåede svaner kun blev truffet i den store tæt samlede flok nord for Bognæs. Afstanden mellem de enkelte individer i de fældende flokke er ofte meget ringe. I visse flokke har der næppe været mere end nogle få meter mellem de enkelte fugle, og de fremtræder derfor som kompakte hvide felter, der ofte fra flyet ved gunstig belysning var synlige på km afstand. I andre flokke var afstanden mellem fuglene større, men kun i få tilfælde har den gennemsnitlige afstand mellem fuglene været mere end meter. Disse flokke er langt tættere, end man ser det på andre årstider, f.eks. om vinteren, hvor selv de tætteste flokke ikke kan sammenlignes med fældeflokkene. Hvilke årsager kan tænkes til denne ekstreme flokadfærd? SALOMON SEN (1967, 1968) angiver generelt for fældningstræk, at fuglene opsøger beskyttede steder, hvor predatorer ikke kan efterstræbe fuglene og hvor fødemulighederne er gode. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at forklare, hvorfor fuglene netop i fældningsperioden slutter sig sammen i usædvanligt tætte flokke. Den eneste predator, der kunne tænkes at efterstræbe Knopsvanen, er Havørnen ( H aliaetus albicilla), men dette har næppe nogensinde været særligt aktuelt. Det er også svært at se, at det

5 Knopsvanens fældningspladser 93 Fig. 2. Knopsvanens (Cygnus olor) fældepladser i Østersøområdet. Alle fældepladser med mere end 1000 fugle er afsat. Linjen angiver den omtrentlige hovedudbredelse af Knopsvanens yngleområde. Fig. 2. Die Mauserpliitze (mit mehr als 1000 Vogel) im Ostseegebiet. Die ungefiihre Hauptverbreitung des Hockerschwans als Brutvogel ist eingezeichnet. skulle være nødvendigt at slutte sig sammen i tætte flokke af fødemæssige grunde. Man kunne dog evt. tænke sig, at en samlet flok var i stand til at»afgræsse«et område mere rationelt, end hvis fuglene lå spredt. På denne måde skulle et givet område kunne føde et større antal fugle, hvis disse var i flok, end hvis de lå spredt. Dette er dog rent spekulativt og måske ikke særligt sandsynligt, idet svenske undersøgelser (BERGLUND et al. 1963) har vist, at selv på områder, hvor der er en relativt stor koncentration af svaner, er disse kun i stand til at fortære nogle få procent af den næringsmængde, der bliver produceret af den submerse vegetation. En anden teori, der er fremsat i forbindelse med Gravandens (Tadorna tadorna) analoge fældningssamlinger, går ud på, at det tætte flokliv på en eller anden måde skulle have en stimulerende virkning på væksten af de nye fjer, således at den flyveudygtige periode blev afkortet. Nogen tilfreds stillende forklaring er imidlertid endnu ikke blevet fremsat. De fleste flokke ilå på så lavt vand ( under 2 meter), at fuglene kunne nå bunden og bundvegetationen, men i flere tilfælde - og da udelukkende de helt tætte flokke - syntes fuglene at ligge på steder, hvor de næppe har kunnet nå bunden eller bundvegetationen, eller på steder hvor der tilsyneladende var ren sandbund og således ringe eller ingen fødemuligheder. Lavvandede områder med rigelig bundvegetation var dog i de fleste tilfælde til stede maksi- Tabel 2. Antallet af ynglepar sammenlignet med antallet af fældende Knopsvaner (Cygnus olor) i de enkelte lande ved Østersøen. Tabelle 2. Vergleich zwischen der Anzahl der mausernden Hockerschwiine (Cygnus olor) und der Anzahl der Brutpaare in den verschiedenen Liindem des Ostseegebietes. Land Danmark Sverige Schleswig Holstein DDR Polen Estland, Letland, Lithauen I alt /nsgesamt Antal ynglepar Anzahl der Brutpaare /o /o /o /o /o /o /o Antal fældende Anzahl der mausernden Vogel /o /o 0 00/o /o 0 00/o 0 00/o /o Note: Oplysningerne om antallet af ynglepar stammer fra Danmark: BLOCH 1971, DDR: HrLPRECHT 1968, Polen: SoKOLOWSKI 1960, Estland, Letland, Lithauen: HrLPRECHT 1970, Sverige og Schleswig Holstein fra PREUSS in litt. Da en del af oplysningerne er ret gamle, f. eks. fra Polen fra 1958 eller behæftet med ret stor usikkerhed (Sverige og Schleswig-Holstein) er det anførte antal ynglepar sandsynligvis i underkanten af det virkelige antal, som i 1968 sikkert er mindst par. Dette ændrer dog ikke ved det generelle indtryk. malt nogle få kilometer fra flokkenes opholdssted. Såvidt det kunne ses fra flyet, var der ingen eller kun ganske ringe fødesøgningsaktivitet hos svanerne i de helt

6 94 Knopsvanens fældningspladser tætte flokke, hvorimod der i de mindre tætte flokke ofte sås nogen fødesøgning. Da flyvningerne gennemførtes i tidsrummet fra kl til 15.00, er det muligt, at fødesøgningen især finder sted uden for dette tidsrum. Næsten alle fældningspladser for Knopsvanen findes i salt- eller brakvandsområder. Dette skyldes, at det er vanskeligt at finde lavvandede ikke tilgroede ferskvandsområder af tilstrækkelig udstrækning. De fældende svaner kan ved forstyrrelser i løbet af kort tid bevæge sig over ret store strækninger, ofte flere kilometer, og egnede ferskvandsområder, der har så stor en udstrækning at dette er muligt, findes ikke mange steder. Tabel 3. Flokstørrelse hos Knopsvanen (Cygnus olor) optalt Tabelle 3. Schwiinngrosse beim Hockerschwan (Cygnus olor) Flokstørrelse Schwiirmgrosse over 1000 I alt!insgesamt Antal flokke Anzahl der Schwiirme 10l1) ) Af disse forekom 34 som par og har muligvis været fugle, hvis yngel er blevet ødelagt. ALDERSSAMMENSÆTNINGEN BLANDT DE FÆLDENDE FUGLE Hos Knopsvanen varetages yngelplejen af såvel hannen som hunnen. Ynglepladserne forlades ikke før ungerne er flyvedygtige, hvilket tidligst sker i slutningen af september. Forældrefuglene gennemfører derfor svingfjersfældningen på ynglepladsen. I de tilfælde, hvor kuldet går tabt, søger fuglene som regel bort fra ynglepladsen, især hvis det er relativt tidligt på sæsonen. Ikke yngledygtige fugle træffes også i nogen udstrækning i søer og moser. Antallet spiller imidlertid næppe nogen rolle, idet de fleste fugle atter søger bort, inden svingfjersfældningen påbegyndes. Man kan således gå ud fra, at alle ikke ynglende Knopsvaner samler sig på de bestemte fældepladser, og til disse flokke slutter sig nogle få yngledygtige fugle, for hvem ynglen har slået fejl. Da alle svaner er overvejende hvide, når de er et år gamle, var det ikke muligt fra luften at bedømme alderssammensætningen blandt de fældende flokke. I 1969 og 1970 begyndtes fangst og ringmærkning af fældende Knopsvaner. En nøje aldersbedømmelse for de mere end 1 år gamle fugle har vi desværre endnu ikke kunnet foretage. Kun de 1 år gamle fugle har kunnet bestemmes med fuldstændig sikkerhed. I 1969 udgjorde disse 10 /o (af 148 fugle) og i 1970 blot 4 Io (af 1020 fugle). Den lave procent i 1970 skyldes en betydelig overdødelighed blandt de grå unger i isvinteren Også vinteren var lidt koldere end gennemsnitlig, så måske var procenten for 1969 også l:udt lavere end man normalt skulle vente. Antallet af fældende svaner er afhængig af følgende: 1) Antallet af ynglepar 2) Ungeproduktionen 3) Dødeligheden i de forskellige aldersklasser 4) Reproduktionsalderen Antallet af ynglepar i Østersøområdet kan opgøres til ca (se tabel 2). Produktionen pr. par kan opgøres til ca. 3,0 flyvefærdig unge, hvilket baseres på egne undersøgelser understøttet af BLOCH (1971), som for midten af juli angiver 3,4 unge pr. par, hvilket, dødeligheden i de to følgende måneder taget i betragtning, nok skal svare til ca. 3,0 flyvefærdig unge pr. par. Dødeligheden i første vinter kendes ikke præcist. Egne foreløbige undersøgelser i

7 Knopsvanens fældningspladser 95 Nordsjælland viser, at dødeligheden i første vinter varierer meget afhængig af vinterens strenghed, men at dødeligheden i første vinter ( ) ligger på omkring /o. Dødeligheden i de følgende år er max. 21 /o og sandsynligvis snarere i nærheden af 10 /o (ANDERSEN-HARILD in prep.). Om reproduktionsalderen haves endnu ikke nøjagtige oplysninger. Egne undersøgelser viser, at blot omkring 10 /o af de 3 og 4 år gamle fugle skrider til ynglen og at også kun et mindretal af de 5-årige forsøger at yngle. De ovenfor nævnte antagelser bekræftes af den meget lave ungfugleprocent, som kun kan forklares ved en høj reproduktionsalder og en lav dødelighed blandt de ikke ynglende fugle efter deres første leveår. Hvis man benytter disse tal, skulle den teoretiske alderssammnsætning se således ud par får unger. Af disse overlever de til 1 år (dødeligheden 65 /o i første vinter) og ved en dødelighed på 10 Io årligt : til 2 år til 3 år til 4 år til 5 år Alle disse fugle (ca ) findes på fældeplads, idet det antages, a,t alle fugle yngler som 6 årige. Det skal dog understreges, at de her skitserede forhold kun er preliminere. De igangværende undersøgelser vil blive fortsat, indtil et nøjagtigere materiale vedrørende Knopsvanens populationsdynamik er fremskaffet. Det kan måske være af interesse at fremhæve de betydelige forskelle, der er mellem den danske og den engelske bestand, der iøvrigt ikke i højere udstrækning samles i flokke på bestemte fældningspladser. De engelske Knopsvaner afviger ifølge undersøgelser af PERRINS (1967) bl. a. på følgende punkter: Lavere dødelighed (ca. 330/o) i første vinter og højere dødelighed (ca. 28 Io) blandt de følgende ikke ynglende årgange. Reproduktionsalderen er lavere nemlig 4 år i gennemsnit. Dette medfører en anden aldersopbygning blandt de ikke ynglende fugle, hvor de I-årige udgør ca. 45 /o. Iøvrig,t udgør de ikke ynglende fugle en lavere procentdel af den totale bestand i England (ca. 60 Io) end i Østersøområdet (ca. 7 0 Io). BLOCH (1971) har forsøgt udfra blandt andet tilvæksten i den danske ynglebestand af svaner at beregne alderssammensætningen i den danske bestand. Resultatet afviger betydeligt fra mine beregninger, hvilket bl. a. skyldes, at hun anvender 4 år som reproduktionsalder og anvender nogle dødelighedsprocenter, der ligger ret langt fra de faktiske forhold. KONTROL AF BESTANDSUDVIKLINGEN Østersøbestanden af Knopsvaner er i øjeblikket inde i en periode, hvor ynglebestanden er i tiltagen (se f. eks. BwcH 1971). Det vil være af interesse at følge denne udvikling, men da optællinger af ynglebestandene er forbundet med mange vanskeligheder, bl. a. af rent organisatorisk art, var det måske værd at overveje, om en sådan kontrol ikke kunne gennemføres mere rationelt ved optælling af de fældende fugle fra fly. En sådan optælling vil kræve et minimum af tid og være nøjagtigere end de traditionelle optællinger af ynglefugle. Samtidig må man erindre, at ynglefuglene kun udgør et mindretal af den samlede bestand, hvorfor det måske var nok så rimeligt at lægge vægten på de fældende fugle. For assistance under optællingerne takkes pilot LEO HANSEN, PETER HERMANSEN, TORBEN ANDERSEN og N.0.PREUSS. ANDERS HOLM JOENSEN takkes for at have overladt mig Vildtbiologisk Stations iagttagelser af Knopsvaner fra sommeren 1968 og

8 96 Knopsvanens fældningspladser H. DosT, A. HrLPRECHT og N. 0. PREUSS for at have overladt mig upubliceret materiale. Desuden skal rettes en tak til CARLSEN-LANGES legat, som via en bevilling til dr. phil. FINN SALOMONSEN ydede økonomisk støtte til undersøgelsen. Dr.phil. FINN SALOMONSEN, som ansporede til undersøgelsen, takkes desuden for gennemlæsning af manuskriptet. DEUTSCHE ZUSAMMENFASSUNG Eine Untersuchung der Mauserpliitze des Hockerschwans (Cygnus olor) Eine Zahlung vom Flugzeug im Juli-August 1968 ergab, dass man in den danischen und SW-schwedischen Fahrgewassern insgesamt mausernde, nicht-briitende Hockerschwane ( in den danischen und 8369 in den schwedischen Fahrgewassern) zahlte. Den Haupteil dieser Vogel gab es um Lolland und Siidseeland, sowie im Øresund-gebiet (siehe Tabelle 1 und die Karte, Fig. 1). In dem iibrigen Ostseegebiet ( d. h. Schweden, Danemark, Deutschland, Polen etc.) gibt es mausernde Hockerschwane, in Schweden (Kungsbackafjorden und Tåkern) sowie an der Ostseekiiste von DDR (siehe Fig. 2). Insgesamt gibt es im Ostseegebiet etwa mausernde Schwane. Ein Vergleich zwischen der Anzahl der mausernden Schwane und der Anzahl der Brutpaare in den verschiedenen Landern sieht man in der Tabelle 2. Diese zeigt, dass mausernde Hi:ickerschwane vom grossten Teil des Ostseegebietes in den danischen Fahrgewassern mausern. Verhalten der Schwiirme Das charakteristischeste bei den mausernden Vi:igeln stellt dar, dass sie sich in grossen Schwarmen ansammeln (siehe Tabelle 3). Kleinere Schwarme bestehen vermutlich aus Vi:igeln, welche noch flugfahig sind. Der Abstand zwischen den Vi:igeln machte mitunter nicht mehr als einige wenige Meter aus, aber unter allen Umstanden weit dichter als in andcren Jahreszeiten, beispielsweise im Winter. Die meisten Schwarme lagen auf ganz seichtem Wasser (unter 2 Metern). Fast alle Mauserpliitze sind im Salzwasser. Alterszusammensetzung Die Brutvi:igel fiihren das Mausern auf den Brutplatzen durch, und man findet sie daher nicht in den Mauserschwarmen. Fast alle nicht-briitende Vi:igel ( einschl. Brutvi:igel, fiir welche die Brut misslungenist), suchen die Mauserplatze auf und 1970 begann man den Fang und die Beringung der mausernden Vi:igel. Mit Sicherheit kann in Diinemark. man nur die ein J ahr alten Vi:igel bestimmen. 100/o in 1969 und 40/o in 1970 waren einjahrige Vi:igel. Der niedrige Prozent in 1970 beruht auf hoher Mortalitat unter den grauen Jungen im Eiswinter Die Anzahl der Mauserschwane ist abhangig von folgendem: 1) der Anzahl der Brutpaare, 2) der Produktion von Jungen, 3) der Mortalitat in den verschiedenen Altersklassen und 4) dem Reproduktionsalter. Der Verfasser hat sich mit einem Teil dieser Fragen beschaftigt in Verbindung mit einem Studium der Brutpopulation in Nordseeland. Die vorlaufigen Ergebnisse werden hier ausgewertet. Die Anzahl der Brutpaare ist etwa , diese bekommen je etwa 3 fliigge Jungen oder insgesamt Die Mortalitat im ersten Winter ( ) ist /o, d. h. etwa Junge iiberleben bis zu 1 Jahr. Die Mortalitat in den folgenden J ahren ist durchschnittlich 100/o. Bloss 100/o der 3- und 4-Jahrigen Vi:igel briiten. Wenn man diese Ziff ern auswertet, erhalt man folgende theoretische Alterszusammensetzung: jahrige jahrige jahrige jahrige jahrige Nur bei einer niedrigen Mortalitat und bei einem hohen Reproduktionsalter kann man den niedrigen Anteil der 1-jahrigen Vogel in den Mauserschwarmen erkliiren. Der grosse Unterschied in der Alterszusammensetzung zwischen der englischen (siehe PERRINS 1967) und danischen Population wird hervorgehoben. Zuletzt wird vorgeschlagen, die Bestandsentwicklung beim Hi:ickerschwan bei der Aufzahlung der mausernden nicht-briitenden Vi:igel vom Flugzeug aus zu verfolgen. Dieses Iasst sich schneller und genauer durchfiihren als bei den traditionellen Zahlungen von Brutvi:igeln, und dieses ist wohl genau so relevant, indem 70 /o des Gesamtbestandes aus nichtbriitenden Vi:igel besteht.

9 Knopsvanens fældningspladser 97 BERGLUND, B E., et al., 1963: Ecological studies on the Mute Swan in southeastern Sweden. - Acta Vertebratica 2: BLOCH, D., 1971: Ynglebestanden af Knopsvane (Cygnus olor) i Danmark i Danske Vildtundersøgelser hæfte 16. CAMPBELL, B., 1960: The Mute Swan census in England and Wales Bird Study 7: ELDERUD, C., 1969: Kort om Knolsvanarnas antal i Tåkern. - Tåkerns Fågelstations Årsrapport 1968: HANSEN, L., 1962: Fugle på Lolland-Falster. - Dansk Ornith. Foren. Tidsskr. 56: HILPRECHT, A., 1968: Der Bestand des Hockerschwans in der Deutchen Demokratischen Republik im Jahre Falke 15: , 1970: Hockerschwan, Singschwan, Zwergschwan. - Neue Brehm-Biicherei. Wittenberg Lutherstadt. JOENSEN, A. HOLM, 1969: Dykandeundersøgelser. - Dansk Vildtforskning : LITTERATUR MATHIASSON, S., 1963: Upptradandet av icke hackande Knolsvanar, Cygnus olor (Gm) i Kungsbackafjorden och naraliggande havsvikar. - Goteborg Naturhistoriska Museum, Årstryck 1963: , 1964: Ett Bidrag till kannedomen om Knolsvanens, Cygnus olor, ruggningsansamlingar i Sverige. - Goteborg Naturhistoriska Museum, Årstryck 1964: ELKE, H., 1969: Die Brandgans (Tadoma tadoma) im Mausergebiet Grosse Knechtsand. J ourn. f Ornith. llo: PERRINS, C. M., et al., 1967: A preliminary study of the mute swan. Wildfowl 18: SALOMONSEN, F., 1967: Fugletrækket og dets gåder. - København. -, 1968: The moult migration. - Wildfowl 19: SoKOLOWSKI, J., 1960: The mute swan in Poland. - Publ State Council for Conservation of Nature. Poland Warszawa nr. 1: Manuskriptet modtaget 5. maj Forfatterens adresse: Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø.

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN Der goldene Westen ÜBERSETZUNG For de fleste borgere i DDR var Vesttyskland»Der goldene Westen«. Man kunne jo købe alt når man havde penge. Man kendte især Vesten fra fjernsynet, og dér så man i reglen

Læs mere

DMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007

DMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra

Læs mere

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Rapporten Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Spørgsmål til det afsluttende gruppearbejde. 1. Hvorledes skabes der et samlet overblik over de tyske og danske

Læs mere

Der Nordschleswiger. Wir lieben Fußball. Paulina(14) aus Ghana

Der Nordschleswiger. Wir lieben Fußball. Paulina(14) aus Ghana Der Nordschleswiger www.nordschleswiger.dk DEUTSCHE TAGESZEITUNG IN DÄNEMARK 30. JUNI 2011 Wir lieben Fußball Paulina(14) aus Ghana Es gibt nichts Besseres als Fußballspiele anzuschauen! Naja, außer man

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Programm des Festaktes Program for jubileumsfestligheden aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk

Læs mere

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den 14.1.2016 Ny eksamensopgave Form 5 timer til at løse opgaven Sammenfatning

Læs mere

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af

Læs mere

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt 1. Titel des Projekts / Projekttitel 2a) Verantwortlicher Partner in Deutschland/ Ansvarlig partner

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Gravand. Gravand han, med stor næbknop. Status og udbredelse

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Gravand. Gravand han, med stor næbknop. Status og udbredelse Gravand Videnskabeligt navn (Tadorna tadorna) (L) Gravand han, med stor næbknop Status og udbredelse Gravanden er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den yngler ved vore fjorde, søer og vandløb. Indtil

Læs mere

Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe

Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe Im Rahmen der Zusammenarbeit mit der Partnerschule Ribe Katedralskole, wurde am 24.01.2018 ein Sprachtag Deutsch an der FPS-Niebüll abgehalten.

Læs mere

O. Sternal, V. Hankele. 4. Magnetismus

O. Sternal, V. Hankele. 4. Magnetismus 4. Magnetismus 4. Magnetismus 4.1 Magnete und Magnetfelder Magnetfelder N S Rotationsachse Eigenschaften von Magneten und Magnetfeldern Ein Magnet hat Nord- und Südpol Ungleichnamige Pole ziehen sich an,

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

1 20 eins zwei drei. 10 tabellen. haben i datid. sein i datid. haben i nutid. sein i nutid. werden i datid. werden i nutid. ich bin. ich habe.

1 20 eins zwei drei. 10 tabellen. haben i datid. sein i datid. haben i nutid. sein i nutid. werden i datid. werden i nutid. ich bin. ich habe. sein i nutid sein i datid haben i nutid haben i datid ich bin ich war ich habe ich du hatte. werden i nutid ich werde werden i datid ich wurde 1 20 eins zwei drei 10 tabellen zehn zwanzig dreißig.. tal

Læs mere

1. SEIN i nutid (præsens)

1. SEIN i nutid (præsens) 1. SEIN i nutid (præsens) 1. Er ist in der Stadt. 2. Wir oft in Österreich. 3. du morgen zu Hause? 4. Jan und Lara im Wald. 5. Das Wetter meistens schön in Italien. 6. Die Familie dieses Jahr in England.

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Notater fra 11. februar -10. marts 2017

Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Notater fra 11. februar -10. marts 2017 Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Version 1 Af Bo Kayser Marts 2017 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. OPTÆLLINGSMETODE... 4 3. RESULTATER... 6 3.1 Indledning... 6 3.2 Artsgennemgang... 6 3.3 Resultatskemaer...

Læs mere

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen!

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen! Buchungsinformation KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen! Nach dem Aufwärmen und einer kurzen Einführung

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Efterårets rovfugletræk

Efterårets rovfugletræk Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder

Læs mere

Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord. Notater fra februar 2017

Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord. Notater fra februar 2017 Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Version 1 Af Bo Kayser Marts 2017 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. OPTÆLLINGSMETODE... 3 3. RESULTATER... 6 3.1 Indledning... 6 3.2 Artsgennemgang... 6 3.3 Resultatskemaer...

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2013

Ynglefugle på Tipperne 2013 Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Knopsvanen H314 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 93, 95 og 97 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Trine regers

Læs mere

Danske vejrudsigter i modtagervind

Danske vejrudsigter i modtagervind Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum. Hæfterne kan købes på museet eller bestilles online på

Supplerende materiale i serien Natur og Museum. Hæfterne kan købes på museet eller bestilles online på EMNE Knopsvanen H313 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave, 2. sal Senest opdateret 16.04.2015 Lærervejledning På skolen: Opgavesættet kan bruges til et emne om årstider,

Læs mere

Wallstickers Wandsticker

Wallstickers Wandsticker Wallstickers Wandsticker Færdige motiver eller design selv Dette er et lille udvalg af vore mest solgte Wallstickers. Men vi har mange flere motiver og forslag i vores online katalog. Alle Wallstickers

Læs mere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere aus: 1864 Menschen zwischen den Mächten 1864 Mennesker mellem magterne Herausgegeben von / udgivet af Rainer Hering und / og

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Padborg, den

Padborg, den Padborg, den 13.11.2017 Dato: Torsdag den 2. november 2017 kl. 15.30 Referat: Arbejdsmarkedsudvalg Referent: Andrea Graw-Teebken Sted: Regionskontor & Infocenter, Lyren 1, DK-6330 Padborg Bilag: TOP 2

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

16748-1. A x 1 B x 2. C1 x 1 C3 x 1. E1 x 2. E2 x 4. D1 x 1. D2 x 1 F x 1 H2 X 90 II X 4 I2 X 12. H1 X 8 50 x 50. G x 14. C2 x 1.

16748-1. A x 1 B x 2. C1 x 1 C3 x 1. E1 x 2. E2 x 4. D1 x 1. D2 x 1 F x 1 H2 X 90 II X 4 I2 X 12. H1 X 8 50 x 50. G x 14. C2 x 1. 16748-1 AKKU xxv A x 1 B x 2 C2 x 1 C1 x 1 C3 x 1 E1 x 2 D1 x 1 E2 x 4 D2 x 1 F x 1 Senest revideret: Letzte Änderung: 10-2014 G x 14 Ø4 x 80 X 8 50 x 50 H2 X 90 II X 4 I2 X 12 Ø4 x 40 Ø125 Ø8 x 80 Læs

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk B Karen

Læs mere

Vandfugle i Utterslev Mose

Vandfugle i Utterslev Mose Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4

Læs mere

Tv-film, ZDF, , 42 min, med danske undertekster.

Tv-film, ZDF, , 42 min, med danske undertekster. Titel Tema: Fag: Målgruppe: Rechtsradikalismus, Familie, Freundschaft, Zugehören Tysk 9.-10. klasse QR-kode Fører til posten i mitcfu Alle fotos er fra tv-filmen Tv-film, ZDF, 31.01.2017, 42 min, med danske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2009/11 Handelsskolen Silkeborg Hhx Tysk B Jenny

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold hhx Tysk fortsættersprog

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrefterafgrødekravet for planperioden 2018/2019) I bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl

Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A103 Version: 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Handelsskolen Sjælland Syd, Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk,

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Knopsvane han i imponerepositur Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Jan-Christoph Napierski Den Danske Ambassade i Berlin * * * Foredrag i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 23. oktober 2007 Berlin-

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2012

Ynglefugle på Tipperne 2012 Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018/19 Institution Gymnasiet HHX Ringkøbing, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag

Læs mere

Lübecker Weihnachtsmarkt

Lübecker Weihnachtsmarkt Lübecker Weihnachtsmarkt Was? Lübecker Weihnachtsmarkt Wann? 3. Dezember 2015 von 7.30 Uhr bis 21.00 Uhr Wo? Treffpunkt: Skolen på la Cours vej Læringsmål 1. At få et indblik i den tyske julekultur og

Læs mere

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2 Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...

Læs mere

(15) (3) (15)

(15) (3) (15) 18541-1 (18541-15) (18541-3) 18561-1 (18561-15) 18541-1 (15) (3) 18561-1 (15) E x 72 Ø5 x 35 E x 48 Ø5 x 35 C x 6 Revideret december 2011 w w w. p l u s. d k 6 6 Forboring med 3 mm bor max. 30mm dyb Vorbohren

Læs mere

Service und Zuvorkommenheit

Service und Zuvorkommenheit Service und Zuvorkommenheit Wertbox : Die Zimmer Nr. 52 59, 101 119, 201 214 haben eine Wertbox im Schrank. Den Code bekommen Sie am Empfang gegen eine Gebühr von DKK 25,-. Spielplatz : Der Spielplatz

Læs mere

Blisgås Anser albifrons

Blisgås Anser albifrons Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte

Læs mere

Lektion 3. A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag

Lektion 3. A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag Lektion 3 A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag I går var Gert i Braunschweig. Da var det mandag. I dag er det tirsdag, og han ligger i en seng i København. I morgen vågner Gert i en fængselscelle, men det

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde

ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde SÆLER OG DERES LEVEVIS Spættet

Læs mere

GRÆNSELØBET 2010. Samstag, den 18. September 2010 um 14.00 Uhr 5,4 km & 12 km GRÆNSELØBET 2010

GRÆNSELØBET 2010. Samstag, den 18. September 2010 um 14.00 Uhr 5,4 km & 12 km GRÆNSELØBET 2010 Samstag, den 18. September 2010 um 14.00 Uhr 5,4 km & 12 km ATLETIK & MOTION ANMELDUNG UND INFORMATION: www.grenzlauf.dk VORTRAINING JEDEN MONTAG um 18.00 Uhr bei den Grænsehallerne WILLKOMMEN ZUM GRENZLAUF

Læs mere

Svanekolonien på Elleore. The Mute Swan colony at Elleore

Svanekolonien på Elleore. The Mute Swan colony at Elleore Yngledynamik for Elleores knopsvaner (Cygnus olor) ERIK HANSEN (2014) (With a summary in English: Breeding dynamics of a coastal colony of Mute Swans Cygnus olor) Indledning Knopsvanekolonien på den lille

Læs mere

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind Screening i tysk Navn: Vejledning Start med at læse teksten på side 1. Lav herefter de efterfølgende opgaver. Du skal lave alle opgaver. Du har 75 minutter til at lave screeningen. Tilladte hjælpemidler

Læs mere

Titel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl

Titel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl Titel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A180 Version: 1 Oprettet:

Læs mere

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren.

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren. Ernst-Ullrich Pinkert Dänen in Berlin Ein berühmter deutscher Schlager aus dem Jahr 1951 hat den Titel Ich hab noch einen Koffer in Berlin. Thema des Liedes ist die Sehnsucht nach Berlin, die besonders

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

CITATER OG UDDRAG AF ANMELDELSER AF SPOR 2015. - Anmeldelse af afslutningskoncerten på SPOR 2015, Århus Stiftstidende, 11.

CITATER OG UDDRAG AF ANMELDELSER AF SPOR 2015. - Anmeldelse af afslutningskoncerten på SPOR 2015, Århus Stiftstidende, 11. PRESSEMAPPE 2015 CITATER OG UDDRAG AF ANMELDELSER AF SPOR 2015 Unge musiktalenter med en kriblende komponist i maven kan som noget nyt få undervisning i at sætte klange sammen på forårets SPOR-festival

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Knopsvanepar i parringsleg Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser, der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men også efter om forholdene,

Læs mere

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-15 Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark 1) Udgave 2, 28. april 2017 I medfør af 82 i luftfartsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Ynglefuglene på Tipperne 2015 Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015

Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 For 6. år i træk er er en ny generation af havørne fløjet fra reden i Det Midtjyske Søhøjland. Gammel havørn

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

PROFESSIONELLEHYGIENE

PROFESSIONELLEHYGIENE PROFESSIONELLEHYGIENE WirerforschenLösungen DIEBESTEHYGIENEFÜRNUTZTIERE ÜBERDESTEK Destek ProfessioneleHygiene DestekisteindänischesProduktions-undHandelsunternehmen,dasim Juni2002gegründetwurde. DieEigentümersindJackieB.MahlertundRobertFalkenstrøm.Mitdem

Læs mere

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet 1. Introduktion 2. Undersøgelsens formål 3. Datagrundlag 4. Resultater o madoplevelsens relative betydning

Læs mere

Grundlagen Software Engineering

Grundlagen Software Engineering GSE: Grundlagen Software Engineering Rational Unified Process () Prof. Dr. Liggesmeyer, 1 Rational Unified Process () Software Entwicklungsprozess Anpassbares und erweiterbares Grundgerüst Sprache der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution ZBC Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk niveau B Thomas Steenbjerg

Læs mere

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien Hvad er vel tallet 70 Hvad vægt har det? Det er en øvelse Du må bare

Læs mere

INTERREG arrangement om kommunikation og PR. INTERREG Veranstaltung zur Presseund Öffentlichkeitsarbeit

INTERREG arrangement om kommunikation og PR. INTERREG Veranstaltung zur Presseund Öffentlichkeitsarbeit INTERREG arrangement om kommunikation og PR INTERREG Veranstaltung zur Presseund Öffentlichkeitsarbeit 08.09.2010 INTERREG-Sekretariatet / Das INTERREG-Sekretariat Hans-Ulrich Bühring, hubuehring@eanord.de

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Susanne Krarup Schrøder

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010

VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 FAGRAPPORT Oktober 2011... VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 Kolofon Forfatter: Claus Lind Christensen Foto: Claus Lind Christensen Udgivelsesår: 2011 Redaktion: Afdelingschef Niels Søndergaard, Uddannelses-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herning HF og VUC HF Tysk - B Björn-Frederik

Læs mere

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl

Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 13 Institution Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk fortsættersprog, niveau B GWE/ANJ

Læs mere

Termersetzungssysteme Vorlesung 3

Termersetzungssysteme Vorlesung 3 Termersetzungssysteme Vorlesung 3 Stephan Falke Verifikation trifft Algorithmik Karlsruher Institut für Technologie (KIT) 14.06.2010 Stephan Falke (VeriAlg) Termersetzungssysteme Vorlesung 3 14.06.2010

Læs mere