An apple a day keeps the doctor away Forfatter ukendt, ordsproget kan spores tilbage til 1600-tallet.
|
|
- Thorvald Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan har du det? Online Nr. 3 august 7 Tema: Forebyggelse i almen praksis Praktiserende lægers rådgivning om ændring af sundhedsvaner Louise Nordvig, Sundhedskonsulent. Indhold 1 Praktiserende lægers rådgivning om ændring af sundhedsvaner HVORDAN HAR DU DET? I 6 svarede knap. midtjyder i aldersgruppen 5-79 år på omkring 4 spørgsmål om sundhedsvaner, sygelighed og trivsel. De første analyser af svarene er præsenteret i Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner, som blev udgivet i november 6. Svarene analyseres fortsat, og nye resultater offentliggøres i Hvordan har du det? Online, som man kan tilmelde sig på Center for Folkesundheds hjemmeside: Her kan sundhedsprofilen også downloades. Resultaterne fra undersøgelsen bruges i det praktiske folkesundhedsarbejde i sygehusvæsen, praksissektoren og kommunerne. Fakta om undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på en tilfældig stikprøve på 4.5 personer fra Århus kommune og 1.5 fra de øvrige 18 kommuner i Region Midtjylland, ialt.5 personer Der er benyttet et selvudfyldt postbesørget spørgeskema Svarprocenten var 69% An apple a day keeps the doctor away Forfatter ukendt, ordsproget kan spores tilbage til -tallet. 6 om dagen - spis mere frugt og grønt 6 om dagen kampagnen. 1 Resultaterne fra Hvordan har du det? (1) viser, at 91% af befolkningen har været i kontakt med den alment praktiserende læge i løbet af den seneste treårs periode (Figur 1). Denne hyppige besøgsfrekvens giver lægen god mulighed for at give råd om ændring af belastende sundhedsvaner til sine patienter. Forebyggende arbejde i almen praksis har stor bevågenhed både politisk og i medierne. I de senere år er der især kommet fokus på forebyggelse af kroniske sygdomme. Mange af de kroniske sygdomme kan forebygges med en sund livsstil, og for de mennesker der allerede er syge, kan en sund livsstil i mange tilfælde være med til at forebygge yderligere udvikling af sygdommen eller udvikling af andre kroniske sygdomme. Flere undersøgelser har vist, at tilbud om helbredsundersøgelse og en efterfølgende helbredssamtale hos den praktiserende læge forbedrer befolkningens risikoprofil. Et eksempel herpå er Sundhedsprojekt Ebeltoft (;3). Der er derfor et forebyggelsespotentiale i livsstilssamtaler hos den praktiserende læge.! Vigtige resultater De praktiserende lægers rådgivningsindsat står ikke mål med det store behov, der er for rådgivning om ændring af sundhedsvaner blandt borgere i Region Midtjylland. Den rådgivende indsats til patienter med samme belastende livsstil varierer i forhold til patientens køn, alder og uddannelsesniveau. Kostrådgivning: flere yngre mennesker end midaldrende og ældre har et usundt kostmønster rådgivning bliver givet til de midaldrende og ældre. Alkohol: et risikabelt alkoholforbrug forekommer hyppigere blandt højtuddannede - rådgivningsindsatsen er lavest i dén gruppe. Fysisk aktivitet: 7% af befolkningen får ikke daglig motion og dyrker ikke regelmæssig idræt - stort set ingen får rådgivning om motion. Overvægt: flere mænd end kvinder er overvægtige - rådgivning bliver hyppigst givet til kvinder. Region Midtjylland Center for Folkesundhed
2 Den forebyggende ydelse Fokus på området har bl.a. bevirket, at der i forbindelse med kommunalreformen blev indgået en aftale mellem Sygesikringen og Praktiserende Lægers Organisation om indførelsen af en forløbsydelse for kronikere (især diabetespatienter), videreførelse af kvalitetsudviklingsprojektet (DAK) og indførelsen af en aftalt forebyggelsesydelse (4). I aftalen står at: Forløbsydelsen for kronikere udvider lægernes mulighed for at styrke indsatsen overfor personer med kroniske sygdomme og kan bl.a. bruges ved større årlige kontroller, hvor der på baggrund af kliniske retningslinier gennemføres en faglig anerkendt og anbefalet helbredsopfølgning. I stedet for honorering for de enkelte patientkontakter får lægerne et årshonorar, som skal dække de enkeltelementer, der indgår i god behandling af kronikere. Med den nye ydelse vil der blive øget fokus på tværsektorielt samarbejde, herunder de kommunale tilbud, og på patientens egenomsorg. I regionale sundhedsaftaler kan der aftales konkrete, regionalt og lokalt tilpassede modeller for shared care, der fastlægger arbejdsdelingen mellem almen praksis, sygehuse og kommuner. Aftalt forebyggelse retter sig særligt mod de patienter, der ikke omfattes af den nye forløbsydelse for kronikere i almen praksis. Med aftalt forebyggelsesydelse får lægen mulighed for at være opsøgende over for patienter, der har behov for en forebyggende indsats fx vedrørende livsstilsproblemer. Den forebyggende indsats har ofte karakter af forløb, hvor det drejer sig om opfølgning og fastholdelse af mål, som patienten har besluttet vedrørende livsstilsændringer, fx med hensyn til kost, motion, rygning og alkohol. Aftalen giver desuden lægerne mulighed for at foretage opsøgende hjemmebesøg hos skrøbelige ældre. Livstilsfaktorerne/sundhedsvanerne: kost, rygning, alkoholindtag og mo- tion, betegnes ofte som KRAM-faktorerne. Ud over spørgsmål vedrørende kost, rygning, alkohol og motion, er der i analysen her også inddraget spørgsmål vedrørende stress og overvægt. Disse to sidstnævnte indikatorer kan ikke henføres under kategorien sundhedsvaner. Stress må derimod anses for en risikofaktor for udvikling af sygdom og dårlig trivsel og desuden som en hæmmende faktor for sund livsstil. Overvægt kan ses som et resultat af kost- og motionsvaner og vil således oftest være nært forbundet med usunde sundhedsvaner eller dårlig livsstil. I det følgende kortlægges dels behovet for ændring af belastede sundhedsvaner, stress og overvægt opgjort på køn, alder og uddannelsesniveau, dels praktiserende lægers rådgivningsindsats til patienter, der har et behov for rådgivning, altså til de patienter, der har en risikoadfærd. Også disse analyser er opgjort på køn alder og uddannelsesniveau. Endelig er lægernes rådgivning om sundhedsvaner opgjort på patienter med kronisk sygdom. Figur 1. Så mange borgerne i Region Midtjylland har været ved lægen i løbet af de sidste 3 år. Opgjort på køn og alder procent 98 Mænd Kvinder Aldersgruppe Hele Regionen Hvordan har du det? Online I Tema om forebyggelse i almen praksis I nr. 3 7
3 Metode I undersøgelsen indgår i alt 1.78 tilfældigt udvalgte personer i alderen 5-79 år. For en nærmere beskrivelse af dataindsamlingsmetode, svarprocent mv. se Region Midtjyllands sundhedsprofil for region og kommuner (5). I analysen her er kun medregnet personer, der har angivet at have været ved egen læge indenfor de sidste tre år (91% af befolkningen). I det følgende benævnes de patienter. I analysen fokuseres generelt på patienter med usunde sundhedsvaner, defineret efter følgende kriterier: Kost. Der er benyttet en kostscore udviklet ved Center for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden (6). Kostscoren bygger på oplysninger om indtaget af frugt, grøntsager, fisk og fedtstoffer. Kostscoren opdeler svarpersonerne i tre grupper efter kostens kvalitet: 1 Sund kost. Middelsund kost. 3 Usund kost. I analysen fokuseres på den andel, der ifølge kostscoren har et usundt kostmønster. Rygning. Rygere omfatter personer, der ryger dagligt eller lejlighedsvist. Alkohol. Hvordan har du det? (1) indeholder tre mål for risikabelt alkoholforbrug: 1 Rusdrikkeri: Hvor hyppigt indtages der fem genstande eller flere ved en enkelt lejlighed? Storforbrug: Drikkes der sædvanligvis mere pr. uge end de anbefalede maksimale genstandsgrænser ( genstande for kvinder, 1 genstande for mænd)? 3 Afhængighed: Er der tegn på alkoholafhængighed (målt ved hjælp af CAGE-C (7))? De tre typer af alkoholproblemer kan både optræde hver for sig og samtidigt. Hos % finder man mindst en af de tre former for risikabelt alkoholforbrug. I analysen fokuseres på denne gruppe. Motion. I analysen fokuseres på personer, der er fysisk inaktive. Det omfatter patienter, der er fysisk aktive < minutter om dagen og ikke dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden. Stress. I Hvordan har du det? indgår et generelt mål for stress: Perceived Stress Scale (PSS) (8;9). PSS går fra til 4. Jo højere score, jo højere stressniveau. I analysen fokuseres på den mest stressede femtedel af befolkningen (-4 point). Overvægt. Vægtstatus er målt ved hjælp af Body Mass Index (BMI) ud fra deltagernes egne oplysninger om højde og vægt (kg/m). I analysen fokuseres på andelen med moderat til svær overvægt (BMI 5) Resultaterne er opgjort på køn, alder og uddannelsesniveau efter følgende grupperinger: Alder. Studiepopulationen (5-79 år) er i analysen opdelt i 3 aldersgrupper: 5-44 år, år og år. Uddannelsesniveau. Uddannelsesniveau er beskrevet ved hjælp af Dansk Uddannelsesnomenklatur (). Laveste uddannelsesniveau svarer til ingen eller en kort erhvervsuddannelse. Mellemste uddannelsesniveau svarer til en faglig eller kort boglig uddannelse. Højeste uddannelsesniveau svarer til en mellemlang eller lang boglig uddannelse. Endelig er kronisk sygdom inddraget efter følgende kriterier: Kronisk sygdom. Analysen omfatter kroniske sygdomme, der hver især bidrager væsentligt til sygdomsbyrden i befolkningen. Sundhedsvanerne i de forskellige grupper af kronisk syge er beskrevet i Hvordan har du det? i kapitlet om sundhedsvaner (5). Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er et vist overlap mellem de enkelte sygdomsgrupper, idet lidt over halvdelen af de kronisk syge har mere end én sygdom. Hvordan har du det? Online () belyser sociale forskelle i sundhedsvaner hos kroniske patienter. Der henvises til online-artiklen, som en naturlig forløber for resultaterne i dette nummer. De statistiske analyser er foretaget ved hjælp af survey-procedurerne i statistikprogrammet Stata 9. Der er korrigeret for over/underrepræsentation på kommuneniveau ved hjælp af vægtning, da sandsynligheden for at blive udtrukket til stikprøven varierede fra kommune til kommune. Der er desuden korrigeret for forskelle i svarprocent i forhold til kommune, køn og alder (efterstratificering). I analyserne er der benyttet en logistisk regressionsmodel med hver af de 6 risikofaktorer som afhængig variabel og køn, alder og uddannelsesniveau som uafhængige variable. nr. 3 7 I Tema om forebyggelse i almen praksis I Hvordan har du det? Online 3
4 Resultater Så mange har modtaget rådgivning om ændring af sundhedsvaner Figur viser, hvor mange der har modtaget rådgivning af de 91%, der har været ved egen læge de seneste tre år. Patienterne er opdelt i grupper, der på forskellige niveauer visualiserer hvor rådgivningsindsatsen er i fokus: 1 Alle patienter. Patienter uden belastende sundhedsvaner og uden kronisk sygdom. 3 Patienter med belastende sundhedsvaner, uden kronisk sygdom. 4 Patienter med kronisk sygdom, uden belastende sundhedsvaner. 5 Patienter med kronisk sygdom og med belastende sundhedsvaner. Alle, der har været ved lægen I hele populationen af patienter har % modtaget råd vedrørende kost, % vedrørende rygning, % vedrørende alkohol, % vedrørende motion, % har fået råd om at tage den mere med ro, og % har fået råd om at tabe sig. Patienter uden usunde sundhedsvaner og uden kronisk sygdom Gruppen af patienter, der har modtaget rådgivning, men ikke har nogen usunde vaner, stress eller overvægt og som ej heller er belastet af en kronisk lidelse, er lille. Denne andel omfatter, som nævnt, patienter, der på det tidspunkt spørgeskemaet blev udfyldt, ikke tilhørte gruppen med belastende sundhedsvaner. Det udelukker ikke, at de tidligere kan have haft belastende vaner, som de har modtaget rådgivning omkring. Råd de måske har fulgt og usunde vaner, de har lagt fra sig i den forløbne treårige periode. Patienter med usunde sundhedsvaner men uden kronisk sygdom Som forventet er der flere i gruppen med belastende sundhedsvaner, der modtager rådgivning end i gruppen uden belastende sundhedsvaner. I gruppen med belastende sundhedsvaner (uden kronisk sygdom) har 6% modtaget kostråd, 1% råd om rygeafvænning, 9% om at nedsætte alkoholforbruget, kun 1% om motion, % om at tage det mere med ro og % har modtaget råd om at tabe sig. Patienter med kronisk sygdom Andelen af patienter, der har mindst én kronisk lidelse, er stor. Ifølge Hvordan har du det? er det 61% af borgerne i Region Midtjylland (5). Den kroniske sygdom vil i mange tilfælde men ikke altid - være en følge af usund livsstil. Eksempelvis kan type- diabetes, hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, slidgigt og visse former for kræft være en følge af usund kost, rygning og overvægt. Andelen, der modtager rådgivning, må generelt forventes være større blandt kronikere. Også blandt kronikere, der ikke har en usund livsstil. Eksempelvis er en sund livsstil vigtig for at sygdommen ikke forværres hos type-1 diabetikere, og kostrådgivning vil gives som en naturlig del af behandlingen, uanset om de har behov eller ej. Af figur ses desuden, at rådgivningsindsatsen til personer med usunde vaner er størst omkring tobak, stress og overvægt, og at stort set ingen får rådgivning om motion. Man kunne ellers forvente, at den megen omtale af motion på recept, der blev lanceret i 3, ville have inspireret lægerne til en øget rådgivning på dette område. Figur. Andelen af patienter, der har fået rådgivning om ændring af sundhedsvaner, stress og overvægt, af egen læge i løbet af de seneste 3 år. Alle tal er opgjort i % Så mange har fået rådgivning om: Kost Rygning Alkohol Motion Stress Overvægt Af alle Alle uden belastende sundhedsvaner, uden kronisk sygdom Alle med belastende sundhedsvaner, uden kronisk sygdom Kronikere uden belastende sundhedsvaner 3 Kronikere med belastende sundhedsvaner Hvordan har du det? Online I Tema om forebyggelse i almen praksis I nr. 3 7
5 Så stort er behovet for rådgivning om sundhedsvaneændring De usunde sundhedsvaner fordelt på køn, alder og uddannelsesniveau fremgår af henholdsvis figur 3, 4 og 5. Mænds og kvinders usunde sundhedsvaner. Figur 3. Af figur 3 fremgår forskellen på risikoadfærd hos mænd og kvinder, efter at der er justeret for alder og uddannelsesniveau. Det fremgår at mere end dobbelt så mange mænd (18%) som kvinder (7%) har et usundt kostindtag. Hver tredje mand er ryger mod hver fjerde kvinde, mere end dobbelt så mange mænd har et risikabelt alkoholforbrug (9% mod % blandt kvinder) og de er næsten 1/3 flere overvægtige i den mandlige del af befolkningen. Derimod er der flere kvinder med en høj stressscore, % mod % blandt mænd. Andelen, der er fysisk inaktive, er meget høj hos begge køn, nemlig 7-71%. Figur 3. Så mange i Region Midtjylland har usunde sundhedsvaner, stress og overvægt blandt mænd og kvinder procent Usund kost 7 Kost 3 Ryger 6 9 Risikabelt forbrug Justeret for alder og uddannelsesniveau < min dagligt Køn Rygning Alkohol Motion Stress Overvægt PSS> Overvægt (BMI>5) 4 nr. 3 7 I Tema om forebyggelse i almen praksis I Hvordan har du det? Online 5
6 Usunde sundhedsvaner og alder. Figur 4. Opgøres de usunde vaner på alder, justeret for køn og uddannelsesniveau er billedet lidt mere broget afhængigt af hvilken af vanerne der fokuseres på. Det er i aldersgruppen 5-44 år, man finder den største andel med usundt kostmønster, % mod % i gruppen af midaldrende og mod 9% i gruppen af ældre. Sammenlignet med de to øvrige aldersgrupper, er de yngste også mere belastet af stress og gruppen er også dén, der har den højeste andel af fysisk inaktive, 78%. Både andelen med høj stressscore og med fysisk inaktive reduceres med stigende alder selvom andelen af fysisk inaktiv kun reduceres moderat, dvs. til 63% blandt de ældste. Andelen af rygere er ens i to aldersgrupper ( 5-64 år), hvor hver tredje person er ryger. I den ældste aldersgruppe er det kun ca. hver fjerde der ryger. De midaldrende omfatter flest med risikabelt alkoholforbrug. Andelen er % mod % i de to øvrige aldersgrupper. Andelen af overvægtige er lavest (om end høj) i aldersgruppen til og med 44 år (45%). Fra 45 år er halvdelen af patienterne overvægtige. Figur 4. Så mange i Region Midtjylland har usunde sundhedsvaner, stress og overvægt fordelt på tre aldersgrupper procent Usund kost 9 Ryger Justeret for køn og uddannelsesniveau Risikabelt forbrug < min dagligt Alder Kost Rygning Alkohol Motion Stress Overvægt PSS> Overvægt (BMI>5) 6 Hvordan har du det? Online I Tema om forebyggelse i almen praksis I nr. 3 7
7 Usunde vaner og uddannelse. Figur 5. Udbredelsen af usunde sundhedsvaner er størst blandt personer med korte uddannelser. Det gælder dog ikke risikabelt alkoholforbrug og fysisk inaktivitet. Andelen med disse to belastende sundhedsvaner øges med stigende uddannelsesniveau. 15% blandt de kortuddannede har et risikabelt alkoholindtag mod % i gruppen med de længerevarende uddannelser. Tilsvarende ses færre fysisk inaktive i gruppen med lavt uddannelsesniveau. Der er justeret for køn og alder. Figur 5. Så mange i Region Midtjylland har usunde sundhedsvaner, stress og overvægt, fordelt på lavt, middel og højt uddannelsesniveau. procent Usund kost 1 5 Justeret for køn og alder Ryger Risikabelt 1 15 < min dagligt 4 Lavt Middel Højt Lavt Middel Højt Lavt Middel Højt Lavt Middel Højt Lavt Middel Højt Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Kost Rygning Alkohol Motion Stress Overvægt PSS> Overvægt (BMI>5) nr. 3 7 I Tema om forebyggelse i almen praksis I Hvordan har du det? Online 7
8 Rådgivningspraksis Så mange med behov for sundhedsvaneændring får rådgivning hos lægen De praktiserende lægers rådgivningspraksis til patienter, der har behov for rådgivning på grund af belastende vaner, er vist i figur 6, 7 og 8. Rådgivningspraksis er opgjort på køn, alder og uddannelsesniveau. Forskel i rådgivningspraksis om sundhedsvaner til mænd og kvinder. Figur 6. Hvis forholdsmæssigt lige mange mænd og kvinder får rådgivning, vil søjlerne ud for de enkelte risikofaktorer være lige høje hos mænd og kvinder. Der er justeret for alders og uddannelsesmæssige forskelle. I gruppen af personer med usundt kostmønster har lige mange mænd og kvinder, nemlig %, fået råd om at ændre kostvanerne. Når det drejer sig om råd til rygerne om rygeophør, har hver tredje mandlige ryger mod lidt over hver fjerde kvindelige ryger modtaget rådgivning. Rådgivning om at nedsætte alkoholforbruget er ligeledes forskellig afhængigt af, om man er mand eller kvinde. % mænd med et risikabelt forbrug mod kun % kvinder med et risikabelt forbrug, har fået rådgivning. Der bliver stort set ikke givet råd om at dyrke mere motion. Det er kun % af de fysisk inaktive mænd (gruppen af inaktive mænd udgør 7%), der har fået rådgivning, mens ingen af de fysisk inaktive kvinder, der udgør lige så stor en andel, har fået rådgivning. Af den gruppe, der har en høj stressscore, får derimod flere kvinder end mænd, råd om at tage den mere med ro. Hver tredje kvinde med høj stressscore mod hver fjerde mand. Ligeså vedrørende råd om vægttab til overvægtige. Flere overvægtige kvinder end overvægtige mænd har fået rådgivning. Figur 6. Andel af patienter med belastende sundhedsvaner, stress og overvægt, der har modtaget rådgivning om ændring af sundhedsvaner, at tage den med ro og overvægt. I procent fordelt på mænd og kvinder. procent Køn Kost Rygning Alkohol Motion Stress Overvægt Justeret for alder og uddannelsesniveau 8 Hvordan har du det? Online I Tema om forebyggelse i almen praksis I nr. 3 7
9 Aldersmæssige forskelle i rådgivningspraksis om sundhedsvaner. Figur 7. Færre i aldersgruppen 5-44 år med et usundt kostmønster får råd om at ændre kostvaner. Det drejer sig om 9% mod 1% i de to andre aldersgrupper. Det samme er tilfældet med råd om rygeophør. Her får kun hver fjerde ryger i den yngste gruppe rådgivning, mens ca. hver tredje i gruppen af midaldrende og ældre rygere får rådgivning. Når det gælder råd om at nedsætte alkoholforbruget til den del af befolkningen, der har et risikabelt alkoholforbrug, er det igen den yngste aldersgruppe, der i mindst udstrækning modtager rådgivning sammenlignet med de midaldrende og ældre. Der bliver slet ikke givet råd vedrørende motion til den yngste gruppe af fysisk inaktive og i de to andre aldersgrupper, får kun 1% råd om at dyrke mere motion. Rådet at tage den mere med ro bliver til gengæld hyppigere givet til den yngre gruppe med høj stressscore. Hver tredie i den yngre gruppe får råd, mens rådgivningen er mindre hyppig i den ældste aldersgruppe af stressede personer. I den gruppe får færre end hver femte patient med høj stressscore rådgivning. Ca. hver fjerde overvægtige i de to ældste aldersgrupper ( år) har fået råd om vægttab mod hver femte blandt de yngre. Figur 7. Andel af patienter med belastende sundhedsvaner, stress og overvægt, der har modtaget rådgivning om ændring af sundhedsvaner, at tage den med ro og overvægt. I procent fordelt på alder. procent Justeret for køn og uddannelsesniveau Alder Kost Rygning Alkohol Motion Stress Overvægt nr. 3 7 I Tema om forebyggelse i almen praksis I Hvordan har du det? Online 9
10 Forskel i rådgivningspraksis til personer med forskelligt uddannelsesniveau. Figur 8. Det generelle billede er, at andelen der modtager rådgivning reduceres med stigende uddannelsesniveau. Selvom der ikke ses en markant forskel, afspejler det dog en tendens. Mest slående er rådgivning vedrørende kost og alkohol. Blandt dem, der har et usundt kostmønster i gruppen af kortuddannede, får næsten dobbelt så mange rådgivning om ændring af kostvaner end blandt dem, der har et usundt kostmønster i gruppen med længerevarende uddannelse, % mod 8%. Endvidere får % af personer med et overforbrug af alkohol blandt de højtuddannede råd om at nedsætte alkoholforbruget, mod % blandt de lavt uddannede med et risikabelt alkoholforbrug. Kroniske patienter (som i større udstrækning får rådgivning) udgør en delmængde af alle patienter med belastende sundhedsvaner. Forskel i rådgivningspraksis til personer med kroniske sygdomme. Figur 9. Figur 9 viser andelen af kronisk syge ( sygdomskategorier), der har modtaget råd om ændring af sundhedsvaner. Forekomsten af den enkelte kroniske sygdom i Region Midtjylland er vist i procent ud for hver sygdomskategori. Rådgivningspraksis vedrørende de enkelte sundhedsvaner til alle, der har været ved egen læge de seneste 3 år, er angivet nederst i diagrammet. Jf. i øvrigt Region Midtjyllands sundhedsprofil (5). Det er personer med diabetes, der hyppigst modtager råd om ændring af en eller flere sundhedsvaner. Derefter er det personer, der har haft en blodprop i hjertet eller hjertekrampe, personer med psykisk sygdom/ mentale forstyrrelser, med kronisk bronkitis/for store lunger/kol og personer med forhøjet blodtryk. Den sygdomsgruppe, hvori færrest får rådgivning om sundhedsvaner, er allergikerne. Ser man på rådgivningen vedrørende de enkelte risikofaktorer modtager personer med kronisk sygdom generelt hyppigere rådgivning end den øvrige befolkning med enkelte undtagelser. Personer, der lider af knogleskørhed, får sjældnere råd vedrørende kostvaner og overvægt end den generelle befolkning, og allergikere får sjældnere råd vedrørende rygning og overvægt end den øvrige befolkning. Generelt får få rådgivning vedrørende motion. Personer med psykisk sygdom, psykiske lidelser, kronisk bronkitis/ for store lunger/ KOL, diabetes og blodprop i hjertet afviger dog signifikant (p<,5) fra den øvrige befolkningsgruppe, idet der hyppigere bliver givet råd om motion til disse sygdomsgrupper. Figur 8. Andel af patienter med belastende sundhedsvaner, stress og overvægt, der har modtaget rådgivning om ændring af sundhedsvaner, at tage den med ro og overvægt. I procent fordelt på lavt, middel og højt uddannelsesniveau. procent Lavt Middel Højt Lavt Middel Højt Lavt Middel Højt Lavt Middel Højt Lavt Middel Højt Lavt Middel Højt Uddannelsesniveau Kost Rygning Alkohol Motion Stress Overvægt 1 Justeret for alder og køn Hvordan har du det? Online I Tema om forebyggelse i almen praksis I nr. 3 7
11 Figur 9. Andelen af personer med kronisk sygdom, der har fået rådgivning vedr. sundhedsvaner, stress og overvægt af egen læge i løbet af de seneste 3 år. Alle tal er opgjort i % Kronisk sygdom % Forhøjet blodtryk Så mange med kronisk sygdom har fået råd vedr.: 3 Kost Rygning 3 Alkohol Motion Stress Overvægt 5 Hjertekrampe 1, Blodprop i hjertet, Hjerneblødning, blodprop i hjernen 1, Sukkersyge Diabetes Kræft 1, Kronisk bronkitis, for store lunger, KOL Astma Allergi 18 Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, rygsygdom Forbigående psykiske lidelser Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Migræne, hyppig hovedpine 18 9 Tinnitus 18 3 Grå stær Alle, 5-79 år, inkl. pers. med kronisk sygdom nr. 3 7 I Tema om forebyggelse i almen praksis I Hvordan har du det? Online
12 Diskussion Det kan konstateres, at rådgivningspraksis langt fra står mål med det store behov, der er for rådgivning. Flere faktorer kan være medvirkende til, at andelen af patienter, der har fået rådgivning, ikke er større. Patienterne kan have glemt eller fortrængt, at deres praktiserende læge har tilrådet rygestop, vægttab, kostændring mm. Andre studier støtter dog patienternes oplysning om, at ændring af sundhedsvaner langt fra altid tages op i almen praksis, når det er relevant (1;). Det må desuden tages i betragtning, at rådgivning om ændring af sundhedsvaner kan forekomme malplaceret, hvis den skal finde sted uden relation til det aktuelle problem, som patienten præsenterer i konsultationen. Patienten vil kunne betragte det som utidig indblanding. Man kan tænke sig, at den praktiserende læge finder det mere naturligt at snakke livsstil med den patient, der henvender sig med et problem, hvor kost-, alkohol-, ryge- og motionsvaner kan spille en rolle. Studier om brug af livsstilssamtaler i almen praksis er heller ikke entydige, når det drejer sig om patienternes holdning. I en litteraturgennemgang om rådgivningspraksis () er konklusionen, at der er divergerende meninger om, hvorvidt patienterne finder det irrelevant, at lægen tager spørgsmål op om sundhedsvaner, når årsagen til konsultationen er en anden. Det er desuden muligt, at praktiserende læges egen holdning, køn og alder kan influere på rådgivningspraksis. Analyserne her understreger behovet for at indføre de nye forebyggelses- og forløbsydelser hos de praktiserende læger for at fremme en mere systematisk rådgivning om sundhedsvaner. Men uanset årsagen til, at så relativt få får råd om ændring af livsstil, forklarer det ikke forskelle i rådgivningshyppighed hos patienter med samme belastende livsstil. Analyserne viser nemlig, at rådgivningshyppigheden varierer med patientens køn, alder og uddannelsesniveau. Blandt rygerne er det mænd der hyppigst får rådgivning. Det samme gælder patienter med et risikabelt alkoholforbrug. Derimod er der en større andel af stressede kvinder end mænd, der får rådgivning. Det sidste kan sandsynligvis forklares ved, at kvinder hyppigere end mænd henvender sig til egen læge med et stressrelateret problem, fx psykiske helbredsproblemer. Også flere overvægtige kvinder end mænd får rådgivning om vægttab på trods af, at flere mænd er overvægtige. Denne forskel kan muligvis forklares ved, at overvægt for kvinders vedkommende, kan være den primære årsag til lægebesøget. Den større samfundsmæssige accept af moderat overvægt hos mænd, kan også være en del af forklaringen. Ser man på den aldersmæssige forskel i rådgivningsmønsteret, er der generelt færre yngre (5-44 år) med belastende livsstil, der får rådgivning. Det gælder for alle risikofaktorerne. Eftersom der er taget højde for køn og uddannelsesniveau, er det ikke dér årsagen skal findes. Måske regnes aldersgruppen 5-44 år for en problemfri gruppe, eller disse patienters dagsorden for konsultationen er af en karakter, hvor livsstil ikke naturligt bliver bragt på banen. Det er dog i den aldersgruppe, der er flest, der får råd om at tage den med ro. Kortuddannede med belastende livsstil får generelt hyppigere rådgivning end personer med længerevarende uddannelse med samme risikoadfærd. Det ses især vedrørende kost og til dels også ved alkohol. Højtuddannede kan være bedre til at skjule problemet måske på grund af fravær af andre belastende livsomstændigheder. Flere med lavt uddannelsesniveau er eksempelvis oftere belastede af kronisk sygdom. Jf. Hvordan har du det? Online, der belyser de sociale forskelle i sundhedsvaner blandt kroniske patienter (). 1 Hvordan har du det? Online I Tema om forebyggelse i almen praksis I nr. 3 7
13 Referencer 1) Larsen FB, Nordvig L. Hvordan har du det? Spørgeskema Afdeling for Folkesundhed, Århus Amt. ) Larsen EL, Thomsen JL, Lauritzen T, Engberg M. Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis - en analyse af patientperspektivet. 6. Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og MTV. 3) Rasmussen SR, Kilsmark J, Hvenegaard A, Thomsen JL, Engberg M, Lauritzen T et al. Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis - en sundhedsøkonomisk analyse af Sundhedscentret Ebeltoft. 6. Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og MTV. 4) Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Aftale om almen lægegerning - indførelse af en aftalt forebyggelsesydelse ) Larsen FB, Nordvig L, Søe D. Hvordan har du det? sundhedsprofil for region og kommuner Region Midtjylland. 6) Toft U, Kristoffersen LH, Lau C, Borch-Johnsen K, Jorgensen T. The Dietary Quality Score: validation and association with cardiovascular risk factors: the Inter99 study. Eur J Clin Nutr 7; 61 (): ) Zierau F, Hardt F, Henriksen JH, Holm SS, Jorring S, Melsen T et al. Validation of a self-administered modified CAGE test (CAGE-C) in a somatic hospital ward: comparison with biochemical markers. Scand J Clin Lab Invest 5; 65 (7): ) Cohen S, Williamson G. Perceived Stress in a Probability Sample of the United States. Social Psychology of Health, ) Cohen S, Kamarck T, Mermelstein R. A global measure of perceived stress. J Health Soc Behav. [4], ) Dansk Uddannelses-Nomenklatur. DUN 1.. Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet. ) Larsen FB. Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner, Hvordan har du det? Online. 7. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. 1) Gallefoss F, Drangsholt K. Røykeintervensjon og hindringer for dette blant fastleger i Vest- Agder. Tidsskr Nor Laegeforen ; 1 (7):68-6. ) Pisinger C. Praktiserende lægers implementering af rygeafvænning - med hovedfokus på barrierer mod implementering. 5. Sundhedsstyrelsen. ) Thorsen T, Dalsted R. Rådgivning i almen praksis om alkohol, kost, motion, rygning. En litteraturgennemgang. 5. Sundhedsstyrelsen, Viden- og dokumentationsenheden. nr. 3 7 I Tema om forebyggelse i almen praksis I Hvordan har du det? Online
14 Hvordan har du det? - Sundhedsprofil for region og kommuner Læs Region Midtjyllands sundhedsprofil på hvor rapporten kan downloades. Trykte eksemplarer af profilen kan rekvireres på hvordanhardudet@ rm.dk pris kr. + forsendelse Udgiver: Redaktion: Distibution: Region Midtjylland I Center for Folkesundhed I Sundhedsfremme og Forebyggelse I Olof Palmes Allé 15 I 8 Århus N Tlf: I Fax: I Mail: HvordanHarDuDet@rm.dk I Web: Finn Breinholt Larsen (ansvarshavende) (Finn.Breinholt@stab.rm.dk) I Louise Nordvig (Louise.Nordvig@stab.rm.dk) Dorthe Søe (Dorte.Soee@stab.rm.dk) Tryk og lay-out: Grafisk Service, Region Midtjylland Grafik: Hanne Ravn Hermansen ISSN: -4371
5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereKroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent
Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen,
Læs mereHvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mere3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereSådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereSådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune
Læs mere1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2
AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mereSådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mere3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970
Læs mereSund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk
Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereEn analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereSådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereNotat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Læs mereSundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol
Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereHvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU
Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi????? Sundhedsaftale 2019-2023 Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereSpørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereSundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil
Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mere10. DE ÆLDRES SUNDHED
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
Læs mereFysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010
Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mereSyddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael
Læs mere