Danmark er et e-eksperimentarium

Transkript

1 Danmark er et e-eksperimentarium Danmarks særlige styrke på IT-området er den høje grad af brugerinddragelse i produktudviklingen - Kontakten til kunden, den enkelte danske forbruger, er nøglen til succes for mobil og software, hvor Danmark står særlig stærkt - Med en fokuseret politisk indsats og ved at kombinere de to styrkeområder kan Danmark komme til tops i e-business Den danske forbruger. Det er navnet på en afgørende ingrediens i den opskrift på fremtiden, som gør, at den danske IT-branche står ganske godt rustet i den internationale konkurrence: Det, der ser ud til at blive den nye økonomis væsentligste konkurrenceparametre - evnen til at inddrage slutbrugerne, dvs. den danske forbruger, i produktudviklingen - er nemlig den danske IT-branches kerneforce. Det er især tydeligt inden for det, der er Danmarks to absolutte IT-styrkeområder, mobiltelefoni og software. På de to områder giver den høje danske penetration af internet og mobiltelefoni overordentlig gode muligheder for brugerinddragelse. Det tiltrækker internationale virksomheder, der kan bruge Danmark som et e-eksperimentarium. Det er så at sige den almindelige danske brugers høje krav, relativt store erfaring og generelt høje uddannelsesniveau, der har fået den ene IT-gigant efter den anden til at satse på Danmark som base for sin udviklingsafdeling. Udviklingen er selvforstærkende, og dermed opstår de såkaldte kompetenceklynger, hvor en række virksomheder er samlet inden for et geografisk område, har mange indbyrdes transaktioner og er på forkant internationalt. Et eksempel herpå er koncentrationen af mobiltelefoni-virksomheder i Nordjylland, hvor senest Siemens har etableret en udviklingsog forskningsafdeling med 300 medarbejdere. På software-området var det en tidlig internationalisering, med IBM som drivkraft, der tvang de danske virksomheder ud på det globale marked - og den tidlige erfaring har givet et forspring som virksomhederne nyder godt af nu. Særligt mobiltelefonibranchen står internationalt over for en markant vækst de kommende år, og den vil i stigende grad smelte sammen med softwarebranchen: Dermed står den danske IT-sektor med store muligheder de kommende år. Danmarks styrke indenfor software og mobiltelefoni skyldes:! Tidlige danske erfaringer med mobiltelefoni og den nordjyske kompetenceklynge inden for mobiltelefoni har skabt et kreativt og dynamisk dansk miljø på mobiltelefoni-området.! Et højt dansk uddannelsesniveau og en tidlig internationalisering gør, at vi er i stand til at producere software til en internationalt konkurrencedygtig kvalitet.! Arbejdskraftens høje grad af selvstændighed og omstillingsparathed giver danskerne en højere produktivitet end vidensarbejdere i andre lande. Vidensøkonomiens internationale storspillere kommer til Danmark, fordi danskerne scorer højt på personlige og sociale kvalifikationer. De danske kompetencer er et godt udgangspunkt for fremtiden. Med en fokuseret erhvervspolitisk indsats og opblomstringen af nye styrkepositioner kan Danmark måske se frem til det helt store, nye industrieventyr. Danmarks særlige kompetencer inden for IT-sektoren er et centralt erhvervspolitisk spørgsmål, der hidtil ikke er blevet undersøgt i dybden. Der findes ikke tilgængeligt talmateriale, der kan give svaret. Erhvervsfremme Styrelsen offentliggør senere på året en bred under- Nr september

2 søgelse af, hvor dansk erhvervsliv har særlige styrker og kompetenceklynger. Styrelsen udfører for tiden også en særlig analyse af IT-erhvervets situation. Men indtil videre har styrelsen ikke noget bud på Danmarks særlige styrke på dette område. Mandag Morgen kigger i denne artikel nærmere på de spørgsmål. Artiklen bygger på interview med ledende medarbejdere i de danske afdelinger af 5 af verdens største IT-virksomheder: Nokia, Ericsson, Hewlett-Packard, Siemens og IBM. Inddragelse af brugerne giver lederposition En central nøgle til at forstå, hvad der er Danmarks særlige kompetencer inden for den nye økonomi, er multinationale virksomheder. Multinationale virksomheder kan i princippet vælge at placere deres aktiviteter, hvor som helst i verden. Når den enkelte virksomhed placerer aktiviteter, der er andet og mere end et lokalt salgskontor, sker det ikke af venskabelighed, men fordi man i det pågældende land kan få noget, man ikke kan få andre steder. For de virksomheder, Mandag Morgen har talt med, er det i høj grad mulighederne for brugerinddragelse, der gør Danmark til et attraktivt land. Fordi udbredelsen af mobiltelefoner er så høj i Danmark, kan vi hente en masse informationer om, hvad brugerne synes om vores produkter, siger Ib Byder, chef for Ericssons Global Product Centre. Centret har været placeret i Danmark siden 1998 og udvikler Ericssons produkter til det globale marked. Det er i dag af afgørende betydning for en virksomhed som Ericsson at være i tæt kontakt med brugerne. Der er meget stor forskel på, hvad en teenager og en familiefar vil have. I Danmark kan vi være i løbende dialog med de forskellige grupper af brugere. Det er en væsentlig grund til, at vi har lagt vores aktiviteter her i landet. Ib Byder har været ansat i Ericsson i tæt ved 30 år. De 21 har han tilbragt i udlandet. Efter han vendte tilbage til Danmark, har han været med til at bygge det globale produktcenter op. I dag står centret blandt andet for at udvikle de meget omtalte tredjegenerationsmobiltelefoner, der i fremtiden vil gøre det muligt for brugerne at se video, tv og - naturligvis - besøge world wide web mobilt. Undersøgelser af danske virksomheders inddragelse af samarbejdspartnere i forbindelse med innovation af nye produkter understøtter de udenlandske virksomheders vurdering. En international sammenligning af virksomhedskultur foretaget af European Institute for Business Ethics har tidligere vist, at ingen andre landes virksomheder benytter så mange informationskilder, som danske virksomheder gør, når de innoverer. Næsten 90 pct. af danske virksomheder er i kontakt med mindst seks forskellige partnere, mens 40 pct. er i kontakt med mindst fire forskellige partnere. I et land som Norge inddrager under 80 pct. af virksomhederne mindst fire partnere i deres innovation. Flere internet-eksperter siger, at netop evnen til at inddrage brugerne på alle niveauer i en virksomhed lige fra udvikling af produkterne til selve salget er en af de helt afgørende konkurrenceparametre i den nye økonomi. En af de førende eksperter inden for internet og den nye økonomi, David Siegel, der besøgte Danmark tidligere på året og har skrevet de to internationale bestsellere Creating Killer Web Sites og Futurize Your Enterprise, siger: Internettet giver mulighed for, at virksomheder kan inddrage forbrugerne direkte i tilpasningen og udviklingen af deres produkter og serviceydelser. Internettet forøger mulighederne for, at forbrugerne selv kan vælge, hvad de vil købe og i det hele taget bruge deres tid på. Virksomhederne bliver derfor nødt til at imødekomme forbrugerne, hvis de vil overleve i fremtiden. 2 Nr september 2000

3 Tabel 1: Der er udsigt til en eksplosiv udvikling i antallet af f.eks.netmobiltelefoner på verdensplan - og det er et produkt, hvor Danmark er med helt i front. Flere og flere på nettet Antal apparater i brug mio. kr Internet pc Net mobiltelefoner pct. brug i idtv Net tilgængelig PDA Note 1 : Ordforklaring: Mulighed for online-adgang over tv (TV-shop). Note 2 : Ordforklaring: Håndholdt adgang til nettet. Bedst kendte eksempel er Palm Pilot.. Kilde: Forrester Research. Mobiltelefoni: Danmarks lovende fremtid Den danske mobiltelefoni-industri er et fyrtårn i IT-branchen og et af de områder, hvor Danmark har en meget stærk position internationalt set. Mobilbranchen ser ud til at stå overfor et sandt boom de kommende år, vurderer internationale analysebureauer. I år 2004 vil flere bruge mobiltelefoner end PCer til at gå på nettet, vurderer amerikanske Forrester Research i en netop offentliggjort rapport, Driving Retail With Devices. Se tabel 1. Samme rapport viser, at værdien af indkøb foretaget over mobiltelefoner - såkaldt m- commerce - vil stige fra omkring 1 million euro i år til 5,2 milliarder euro i år Se tabel 2. En anden rapport offentligjort for nylig af analyseinstituttet Datamonitor viser, at markedet for hardware og software til brug for mobilhandel vil eksplodere i Europa over de kommende fem år. I alt vil markedet for software og hardware til mobilhandel være på omkring 4,8 milliarder euro i år 2005, og forbrugerne vil i alt købe varer for cirka 17 milliarder. euro i år 2005, viser Datamonitors undersøgelse. Undersøgelsen anslår, at Europa er 18 til 22 måneder foran USA inden for mobiltelefoni, og konkluderer, at der ikke er udsigt til at USA indhenter Europa lige med det første. Tilsammen bekræfter Forrester og Datamonitors forudsigelser en generel antagelse i IT-cirkler: Fremtiden er mobil. Det lover godt for Danmark, der i dag er førende i udviklingen af mobiltelefoni. Områder som Nordjylland og Sydhavnen i København tiltrækker sig i stigende grad de multinationale virksomheders opmærksomhed. Årsagerne til Danmarks styrke inden for mobiltelefoni skal findes tilbage i 1980 erne, hvor Danmark var et af de lande, der gik tidligst i gang med at udvikle mobiltelefonien. Firmaer som Dancall, Flextronix og AP Radio var med til at udvikle NMT-nettet, der tidligt gjorde det muligt at bruge mobiltelefoner på tværs af de skandinaviske landegrænser. Satsningen på mobiltelefoni trak internationale virksomheder som Phillips og Motorola til og gav de danske arbejdere en førende indsigt i mobilteknologien. I 1990 erne kom så virksomheder som Ericsson, Nokia og Siemens til Danmark. Nokia overtog i 1994 Phillips aktiviteter, og har siden haft et globalt udviklingscenter for mobiltelefoner placeret i København. Da vi kom til, var der en kritisk masse af folk, der var dygtige på mobilteknologiområdet, siger Peter Røpke, som er direktør for Nokias udviklingscenter for mobiltelefoner. For at det kunne lade sig gøre, var den tidlige danske start af kritisk betydning. Danskerne var jo involveret i mobiltelefoni, længe før det blev trendy andre steder. Nordjylland har længe været den ledende danske region på mobil-området og er i internationale sammenhænge det, embedsmænd i ErhvervsfremmeStyrelsen kalder en kompetenceklynge. En kompetenceklynge eksisterer, hvor en række virksomheder er samlet inden for et geografisk afgrænset område, har mange indbyrdes transaktioner og er på forkant internationalt. Koncentrationen af mobiltelefoni i Nordjylland har haft en positiv selvforstærkende effekt. I dag er der hele 27 forskellige mobilvirksomheder i området. Det er både lokale virksomheder og afdelinger af de store mobilgiganter Siemens, Nokia og Ericsson. Over de seneste seks år har området ifølge en opgørelse foretaget af Børsens Nyhedsmagasin i foråret haft en vækst på 37 pct., og der er blevet skabt i alt nye arbejdspladser. Senest oprettede Siemens den 1. maj i år Siemens Mobile Phones A/S, som overtog forsknings- og udviklingsaktiviteterne fra Bosch Telecom Danmark A/S. Siemens-gruppen i Danmark føjede dermed 350 medarbejdere til sin danske stab. Nr september

4 Tabel 2: Handel over internettet fra såvel pc som fra de nye m- handel-produkter - f.eks.den nye generation af mobiltelefoner - vil stige eksplosivt i de kommende fem år. Handel for milliarder Online-handel (retail), omsætning pr. apparattype mio. euro Internet pc pct. brug i Net mobiltelefoner idtv Net tilgængelig PDA ,02? Note 1 : Ordforklaring: Mulighed for online-adgang over tv (TV-shop). Note 2 : Ordforklaring: Håndholdt adgang til nettet. Bedst kendte eksempel er Palm Pilot.. Kilde: Forrester Research. Software: Tidlig internationalisering gav fordele Det, der tegner sig som Danmarks andet væsentlige styrkeområde, er software. Alle de internationale virksomheder, Mandag Morgen har talt med, har peget på denne del af ITsektoren som et klart dansk styrkeområde. I dag er en række internationale IT-virksomheder ved at opprioritere deres softwareudviklingsafdelinger i Danmark. For ti år siden var alle Siemens aktiviteter i Danmark fokuseret omkring hardware. Men nu er to tredjedele af vores aktiviteter baseret på softwareudvikling, siger Siemens danske underdirektør, Jens-Uffe Andersen. Dette billede går igen hos IBM Danmark. De ansatte i IBMs lokaler i Lyngby bruger omtrent en tredjedel af deres ressourcer på at udvikle software til det internationale marked. I 1999 investerede IBM i Danmark således ca. 300 millioner kroner på software-udvikling i Lyngby. IBM har tidligere været i tæt samarbejde med danske succeshistorier som Navision og Damgaard, som begge har specialiseret sig i at udvikle softwareløsninger til økonomistyring. Det samarbejde resulterede i, at de to danske virksomheder tidligt kom ud på det globale marked. Denne tidlige internationalisering blev i høj grad drevet af IBM, der nærmest tvang de danske virksomheder ud på det globale marked. Det var afgørende for Danmarks nuværende position på softwareområdet, siger den ledende europæiske softwareekspert i det anerkendte internationale analyseinstitut International Data Corporation, Anne-Lise Wang. Hvis man i dag sammenligner os med andre lande på samme størrelse, er vi de eneste, der er så stærke internationalt. Mobiltelefoni møder software De to danske styrkeområder har gode fremtidsudsigter hver for sig. Men de rigtig store muligheder ligger måske i at få de to områder integreret med hinanden. Når vi i stigende grad begynder at gå på nettet via vores mobiltelefoner, bliver det stadigt vigtigere at der udvikles software, der passer til mobiltelefonerne, siger Peter Røpke fra Nokia. Dette betyder, at virksomhederne i Danmark kan udnytte samspillet mellem de to ressourceområder. Morten Kyng, der er direktør i Center for Dansk IT-forskning, mener, at danske virksomheder står særlig stærkt inden for det såkaldte objektorienteret software (på engelsk: persuasive computing), som ifølge Kyng er ved at blive det førende paradigme inden for softwareindustrien. Allerede i dag er udviklingen i fuld sving. Forleden lancerede Nokia en ny model mobiltelefon, 3310 eren eren er en efterfølger til Nokias ovenud succesfulde model, 3210, og den er udviklet fra bunden i Danmark. Det særlige ved model 3310 er, at den er målrettet mod brugerorienteret personalisering. Som en del af Nokias Expression -serie, kan den enkelte bruger tilpasse telefonen individuelle behov. Det har krævet en del softwareudvikling at få telefonen til at kunne det, vi gerne ville, siger Peter Røpke fra Nokia. I udviklingen af denne software har Nokia nydt godt af placeringen i København, hvor der har været nogle dygtige partnere, vi kunne samarbejde med. Selvstændighed og nysgerrighed tiltrækker de store Udover brugerinddragelsen, der har tiltrukket software- og mobiltelefonibranchen, fremhæver ledelsen i de største IT-virksomheder, at den danske IT-branche er meget omstillingsparat. Danskerne sætter spørgsmålstegn ved autoriteterne, har en åbenhed over for nye måder at gøre tingene på og fungerer selvstændigt på arbejdpladsen. 4 Nr september 2000

5 Hvis man sammenligner danskerne med andre folkeslag, er vi langt mere effektive, siger Ib Byder fra Ericsson. Andre steder skal man skrive direktiver, hvis man vil have folk til at lave noget, men danskerne er gode til at sætte sig selv i gang. Det betyder meget for en virksomhed, der lever af, at folk tænker sig om. Hos IBM har underdirektør Kim Østrup gennem mange år været med til at opbygge udviklingsaktiviteterne i Danmark: Når vi skal argumentere for, at IBM internationalt skal satse på Danmark, så peger vi på helhedsindtrykket, siger Østrup, der fremhæver især, at danskerne er veluddannede, servicemindede og effektive, og at vi har en veludbygget offentlig sektor. Hvis man bare ser på det danske skatteniveau, når man skal placere en ny international aktivitet, er man ude af landet hurtigere, end man kan tælle til tre. Men det er vigtigt at se på det store billede, siger han. Rapporten A New Economy?, som OECD udsendte denne sommer, understøtter de internationale virksomheders argumenter om, at danskerne er effektive sammenlignet med vidensarbejderne i andre lande. OECD fremhæver Danmark som et af de lande, hvor den såkaldte multifaktor-produktivitet (MFP) har været overraskende høj gennem slutningen af 1990 erne. MFP henviser til forhold som organisationsformer og evnen til at lære, og Danmark blev i OECD placeret som det land, der havde haft den tredjehøjeste vækst. I lande som for eksempel Tyskland, hvor MFP har været lav, har væksten primært været drevet af et øget kapitalapparat. Danskerne derimod har været i stand til at omsætte deres nysgerrighed til et højere produktivitetsniveau. Succes kræver politisk fokus Den erhvervspolitiske lære af den danske succes inden for software og mobiltelefoni er, at det giver pote at opbygge deciderede kompetenceområder, men at det tager tid og kræver politisk fokusering. Lars Krull, der er direktør i BankInvest og dagligt sidder og vurderer, hvor der er succespotentiale for danske virksomheder, siger: Hvis man gerne vil have flere kompetenceområder i Danmark, så må man skabe det. Men det kræver både politisk vilje og tålmodighed. Det, der er sket i Ålborg inden for mobiltelefoni, er et resultat af en udvikling, der har fundet sted over en årrække, hvor virksomheder i samarbejde med Aalborg Universitet har fået opbygget en ekspertise inden for et særligt område. Det kan man også gøre andre steder, men det tager tid. Krull, der er Formand for Dansk Ventureforening, siger, at det bedste, man erhvervspolitisk kan gøre for at fremme kompetenceområder, er at kombinere en fokusering af forskningsuddannelses-indsatsen med støtte i tidlige faser af virksomheders udvikling. Hvis man kobler en fokuseret uddannelsesindsats, med offentlig støtte til opstartsvirksomheder i en meget tidlig fase af produktudviklingen, hvor den private kapital endnu ikke er villig til at gå ind, så tror jeg, man vil kunne opnå rigtig store resultater, siger Krull, der fremhæver Handelshøjskolen i Københavns indsats inden for e-commerce som et eksempel på en uddannelsesindsats, der vil give afkast, hvis man formår at fastholde indsatsen de næste fem år. Danmark kan komme helt til tops. Udfordringen de kommende år for den danske IT-sektor bliver at fastholde styrkepositionerne inden for mobiltelefoni og software, samtidig med at der bliver skabt nye høj-vækst- og kompetenceområder. Det vil for alvor kunne bringe Danmark på højde med de førende ITlande. Et af de områder, der er godt på vej til at blive et styrkeområde, er de såkaldte fiberoptiske netværkskomponenter, der kan få kommunikation til at glide hurtigere.10 milliarder kroner-salget af virksomheden Giga - der opererer inden for dette område - til amerikanske Intel viste, at Danmark kan gøre sig inden for denne branche. Og inden for de seneste uger har først NKT åbnet en ny højteknologisk fabrik, Ionas, og derefter annoncerede Intel, at virksomheden flytter dele af sin produktion til Danmark. Tilsammen har de to begivenheder vist, at Danmark er ved at få opbygget en ny styrkeposition inden for produktion af højmoderne chips. Det særlig interessante ved den fiberoptiske chipbranche er, at der indgår decideret produktion. Generelt er den danske IT-branche ellers kendetegnet ved i lille omfang selv at fremstille produkter. NKT er en af de få danske IT-virksomheder, som har haft stor international gennemslagskraft med decideret IT-produktion i Danmark. Og ifølge NKTs kommende forskningsdirektør Ove Poulsen, så skal der egentlig produktion til, hvis Danmark skal opleve det helt store industrielle boom inden for IT-sektoren: Nr september

6 Vi er gode til rigtig meget i Danmark, og jeg tror, vi har muligheden for et nyt industrieventyr, men det kræver, at vi kommer mere i gang med egentlig produktion. Det gælder om at få skabt nogle højteknologiske produkter, der kan masseproduceres, og som der er en kritisk efterspørgsel efter. Det er dér, de virkelig store eksportindtægter - og de mange arbejdspladser - er at finde. De klassisk producerende virksomheder vil ikke blive mindre vigtige de kommende år, de vil bare producere noget helt andet og på et helt andet teknologisk niveau end tidligere, siger Ove Poulsen og nævner, hvordan produktionen af kommunikationsinfrastruktur vil smelte sammen med produktionen inden for bio-medico-industrien. Kan Danmark for alvor komme med på den vogn - og det kan vi, hvis vi satser - så er der næsten uanede muligheder. Det handler som i klassisk økonomi om at kunne masseproducere noget med så stor efterspørgsel, at kunderne kommer til dig i stedet for, at du skal komme til dem. Andreas Wester Hansen mm@mm.dk Rasmus Bech Hansen mm@mm.dk 6 Nr september 2000