Værdiansættelse af fødevarebankens aktiviteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdiansættelse af fødevarebankens aktiviteter"

Transkript

1 For året 2015 Værdiansættelse af fødevarebankens aktiviteter Økonomer Uden Grænser tilbyder gratis økonomisk konsulenthjælp til hjælpeorganisationer og projekter. Vi hjælper dem, som hjælper andre.

2 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Madfattigdom 3 Maden 5 Værdien af maden 5 Madpyramiden 6 Nærende måltider 6 Overskudsfødevarernes betydning 7 Tilfredshedsundersøgelse 8 Kostanbefalinger 9 Frivilligheden 9 Godt givet ud 10 Værdien 10 Logistikgebyr 11 Mindre forurening 11 Værdien for samfundet 12 Konklusion 12 Rapporten 13 2

3 Introduktion Følgende beskrivelse af fødevarebankens aktiviteter er hentet fra foreningens hjemmeside 1 : fødevarebanken er en non-profit, apolitisk forening, der siden 2009 har modtaget overskudsmad fra fødevareproducenter, landbrug, supermarkeder og grossister og fordelt det blandt organisationer, der arbejder for og med samfundets socialt udsatte - heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge. Foreningen er opstået som svar på to samfundsproblemer: Madspild og madfattigdom. På den ene side smides der hver dag store mængder mad ud i fødevaresektoren og blandt private. På den anden side er vi vidner til, at en større gruppe af socialt udsatte til tider oplever sult og dårlig ernæring. fødevarebanken er den eneste organisation i Danmark, der systematisk og i stor skala adresserer fødevarespild i industrien og fødevareknaphed hos socialt udsatte samtidig. Dette kan kun lade sig gøre i kraft af, at vi oplever et stort ønske fra eksisterende og potentielle fødevarepartnere om at lade deres overskudsfødevarer gøre gavn frem for at sende dem til destruktion. fødevarebanken er medlem af Federation of European Food Banks og Global Food Banking Network. Disse to netværk er sammenslutninger af nationale fødevarebanker, som tæller over fødevarebanker i mere end 50 lande. Netværkets fødevarebanker arbejder ud fra et fælles værdisæt og nogle arbejdsrutiner, som er udviklet sammen med verdens største internationale brands i fødevarebranchen. Madfattigdom 2 I Danmark er der mennesker, for hvem en tilstrækkelig, sund og nærende kost ikke er en selvfølge, fordi der simpelthen ikke er råd til det. Det er en broget skare af mennesker - enlige fædre og mødre, hjemløse, familier der er sat på gaden, eller folk uden det store netværk at trække på, når økonomien strammer til - men fælles for dem er, at deres budget ikke rækker både til sko, tandlægeregninger og sund kost samtidig. Fælles er også, at de ikke optræder i en samlet opgørelse nogen steder og madfattigdom er generelt et overset område i danske statistikker. Vi har heller ikke et dansk ord for det, som WHO kalder food security - "tilstrækkelig, sikker og ernæringsrigtig mad, som møder [folks] kostmæssige behov og præferencer for at opretholde et aktivt og sundt liv (WHO, 2010, Food Security). Flere rapporter peger på en sammenhæng mellem stram økonomi og madfattigdom. Rådet for Socialt Udsatte 3 opgjorde i 2012, at 13 pct. af socialt udsatte danskere ikke får mad nok, fordi de 1 Teksten er taget direkte fra fødevarebankens hjemmeside ( 2 Begrebet og dele af teksten er taget fra fødevarebankens hjemmeside ( 3 SUSY UDSAT 2012 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark i 2012 og udviklingen siden 2007, Rådet for Socialt Udsatte. København

4 ikke har råd, mens 24 pct. af de adspurgte ikke har råd til at spise den ønskede kvalitet og variation af mad. I Københavns kommunes fattigdomsrapport fra 2006 taler nogle forældre ligefrem om sultedage sidst på måneden, hvor de som forældre afstår fra at spise, for at børnene kan få ordentlig mad. Et almindeligt dansk madbudget hos en gennemsnitsfamilie koster en tiendedel af den samlede indtægt før skat og husleje. Men for de fattigste vil den samme diæt kræve mellems en fjerdedel og en tredjedel af indtægten før skat og husleje. Madkassen er som regel den eneste udgift, man kan skrue op og ned for, så når der skal gøres plads i budgettet til for eksempel nye vinterstøvler til børnene, begynder man i første omgang at købe mindre varieret, og man køber dårligere fødevarer. Kost og ernæring er vigtig for både forventet levetid og livskvalitet. Kost har en stor betydning for udviklingen af de store folkesygdomme, så som hjertekarsygdomme, type-2-diabetes, kræft samt muskel- og skeletsygdomme. Mange kroniske sygdomme kan enten undgås eller udsættes ved ændringer i livstil, hvor især kosten spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af dårligt helbred 4. For eksempel har WHO anslået at ca. 30 pct. af alle kræfttilfælde i industrialiserede lande er relateret til ernæringsmæssige faktorer 5. Kosten spiller også en central rolle i forhold til overvægt og tandsundhed. For mange af brugerne i fødevarebankens modtagerorganisationer, er behovet for sund og nærende mad udtalt, og der er derfor her mulighed for at fremme både den forventede levetid og livskvaliteten gennem den indsamlede overskudsmad. Sundhedsstyrelsen 6 har vurderet at ca dødsfald hvert år kan relateres til indtagelse af et utilstrækkeligt indtag af frugt og grønt. Det svarer til ca. 4 pct. af alle dødsfald om året i Danmark. Ifølge Sundhedsstyrelsen ville 17 pct. færre danskere dø af hjertekarsygdomme, hvis man øgede befolkningens indtag af frugt og grønt til 500g pr. dag. Mænd, der dør af for lidt frugt og grønt, taber i gennemsnit 12 leveår, mens det for kvinder drejer sig om 11 år. Rådet for Socialt Udsattes rundspørge fra 2012 blandt socialt udsatte viser, at 27 pct. af de adspurgte aldrig eller sjældent spiser frugt. Ser man på fødevarebankens indsamlede mængde frugt og grønt i 2015, svarer det til, at personer dagligt kan indtage de 500 gram frugt og grønt, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Sundhedsstyrelsen vurderer også, at indtag af fisk og fiskeolie har en væsentlig betydning for sundheden. Således er risikoen for hjertedød 20 pct. mindre hos de personer, der indtager fisk 1-2 gange ugentligt. Sundhedsstyrelsens anbefaling hedder, at man bør spise gram fisk dagligt. Ved at følge anbefalingen om 40 gram fisk, kan 446 personer dagligt indtage den anbefalede mængde fisk, ud fra de i alt 8,1 ton fisk fødevarebanken indsamlede i Alt i alt bidrager fødevarebanken betydeligt til mindskelsen af madfattigdom i Danmark. 4 Horizons in Nutritional Science. Nutrition Economics food as an ally of public health. British Journal of Nutrition Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases: report of a joint WHO/FAO expert consultation. WHO Forebyggelsespakke mad og måltider. Sundhedsstyrelsen. København

5 Maden Hvert år indsamler fødevarebanken enorme mængder overskudsmad, som alternativt var blevet smidt ud. Alene i 2015 blev det til i alt 651 ton indsamlede overskudsfødevarer. Den indsamlede overskudsmad inddeles i 10 kategorier: Brød, drikkevarer, forarbejdede fødevarer, frugt, grønt, desserter, kiosk, kolonial, kød og mejeri. Den faktiske fordeling af disse fødevarer var i 2015 som illustreret i figur 1. Det er især værd at nævne, at mejeriprodukter samt frugt og grønt udgør hhv. 38 pct. Figur 1: Fordelingen af indsamlede overskudsfødevarer, 2015 Mejeri 38% Kilde: fødevarebankens egen data og 29 pct. af de indsamlede overskudsfødevarer året igennem. En af fødevarebankens målsætninger er at bekæmpe madfattigdom, og derfor er typen og kvaliteten af den indsamlede overskudsmad et vigtigt element. Selvom mange af fødevarebankens donorer giver økologisk overskudsmad, er dette ikke eksplicit kategoriseret grundet lovgivningen på området, hvor der stilles store krav til hvad, der må kaldes økologi, når maden overbringes til modtagerne. Da fødevare- Banken skal leve op til disse krav for at kategorisere maden som økologi, vil det medføre omkostninger, der vil betyde, at fødevarebanken kan indgå med færre midler i deres godtgørende aktiviteter. Det er derfor ikke prioriteret at kunne kalde det økologi overfor modtagerne, selvom det dog reelt er økologiske overskudsfødevarer, der er tale om. Ser man på andelen af donorer, der udelukkende fremstiller økologiske produkter, er andelen af økologiske fødevarer 13,1 pct. Siden 2014 er mængden af de indsamlede økologiske overskudsfødevarer steget med 66 pct. Derudover er 44 pct. af det indsamlede brød enten fuldkorns- eller rugbrød. Som nævnt hører 29 pct. af alle indsamlede fødevarer til i kategorien med frugt og grønt. Som redegjort for i afsnittet om madfattigdom, bidrager store dele af fødevarebankens indsamlede fødevarer derfor alt i alt væsentligt i kampen mod madfattigdom - hvor sund og nærende kost som bekendt er vigtig. Værdien af maden Ser man på værdien af de indsamlede overskudsfødevarer havde de i 2015 en værdi på omtrent dkk. Dette er ikke i alle tilfælde varernes købspris i supermarkederne, da denne værdi ikke er realistisk for modtagerorganisationerne. Beløbet er derfor beregnet ud fra det billigste al- Kød 5% Kolonial 9% Brød 4% Drikkevarer 1% Desserter 7% Kiosk 1% Frugt 16% Grønt 13% Forarbejdede fødevarer 6% 5

6 ternativ til den type fødevare, der i det konkrete tilfælde er tale om. Således er der en masse kvalitetsprodukter, der er indsamlet, men som i denne rapport er opgivet til prisen på en discountudgave af samme type fødevare. Figur 2 Madpyramiden I 2011 udviklede FDB en ny udgave af den velkendte madpyramide. FDB s nye madpyramide er vist i figur 2. Heraf fremgår det, at man ideelt set bør spise mest af både groft brød, særligt rugbrød, og grøntsager. Ser man på andelen af disse indsamlede fødevarer hos fødevarebanken, udgør de samlet set 15 pct. af den totale indsamlede mængde fødevarer. Siden 2014 betyder det, at fødevarebanken har indsamlet 21,3 pct. mere af overskudsfødevarer, der hører til i madpyramidens nederste lag. Den nye Kilde: FDB's madpyramide anno 2011 madpyramides midterste lag udgøres af mejeriprodukter, frugt og lyst brød. Disse typer af fødevarer udgør i 2015 sammenlagt 57 pct. af den totale indsamlede mængde fødevarer hos fødevarebanken. Sammenlignet med 2014 er det en vækst på 50,3 pct. i indsamlede overskudsfødevarer fra det midterste lag. Man kan indvende, at proportionerne burde være omvendte; at madpyramidens nederste lag burde være repræsenteret med 57 pct., og at det midterste lag passende kunne udgøre 15 pct. Det er imidlertid ikke muligt at kontrollere, hvilke typer af fødevarer der dagligt bliver doneret. Men at madpyramidens nederste og midterste lag samlet udgør mere end 70 pct. af de indsamlede fødevarer, er i sig selv en vigtig faktor i forhold til fødevarebankens bekæmpelse af madfattigdom i Danmark. Nærende måltider Da fødevarebankens aftagere typisk er organisationer, hvor brugerne har et særligt behov for næringsrig kost, virker det hensigtsmæssigt, at kun 1 pct. af det indsamlede hører til i kategorien drikkevarer. Derudover er det også værd at bemærke, at kun 6 pct. af de indsamlede fødevarer hører til kategorien forarbejdede fødevarer. Produkter i kategorien drikkevarer indeholder typisk meget sukker, mens forarbejdede fødevarer ofte indeholder uhensigtsmæssigt meget salt, og begge dele opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at man er tilbageholdende i forhold til at indtage for meget af. Som det fremgår af figur 1, er det 24 pct. af de indsamlede overskudsfødevarer, der samlet set kan kategoriseres således, at de ikke umiddelbart indgår i FDB s madpyramide. fødevarebanken 6

7 har et princip om også at tage imod mindre sunde fødevarer, da disse stadig kan være stærkt tiltrængte hos de brugere, der ender med at få glæde af overskudsfødevarerne. Fordelingen af de donerede fødevarer kan delvist forklares ud fra, at fødevarer, der hurtigere bliver fordærvede, også i højere grad bliver doneret væk. Dette ses blandt andet ud fra de indsamlede andele af for eksempel mejeriprodukter samt frugt og grønt. Dermed er fødevarebankens koncept veludtænkt i forhold til kampen mod madfattigdom og sikring af sund kost til modtagerorganisationens brugere. Tabel 1: Udvalgte nøgletal for 2015 Ton fødevarer i alt 651 ton Antal måltider i alt måltider Familiers madspild familier á 2 voksne og 2 børn Madværdi/frivilligtime kr. Måltider/chaufførtime 134 måltider Måltider/levering 290 måltider Kilde: Udregninger foretaget på baggrund af fødevarebankens data Tabel 1 viser nogle udvalgte nøgletal for fødevarebankens aktiviteter i 2015, og som det fremgår, bliver der indsamlet en masse overskudsfødevarer. Alene i 2015 kunne der laves måltider af den totale mængde indsamlede mad. Det er en stigning på 56 pct. siden 2014, hvor der blev indsamlet overskudsfødevarer svarende til knap 1 mio. måltider. Antallet af måltider er baseret på en antagelse om, at et måltid, der er tilstrækkeligt nærende og tilstrækkeligt mættende, består af ca. 420 g. råvarer. Dette tal er fødevarebanken kommet frem til i samarbejde med forskere fra DTU. Ved at indsamle mad svarende til godt og vel 1,5 mio. måltider i 2015, hvor mere end 70 pct. af det indsamlede hører til i madpyramidens to nederste lag har fødevarebanken levet op til sin målsætning om at mindske madfattigdom i Danmark. Den anden målsætning, at reducere madspild, opfyldes som en naturlig del af fødevarebankens koncept indsamlede måltider, eller 651 ton indsamlet mad, svarer til ca familiers årlige madspil (familier bestående af to voksne og 1-2 børn). Overskudsfødevarernes betydning I 2014 foretog Økonomer Uden Grænser en undersøgelse blandt en håndfuld udvalgte modtagerorganisationer. Undersøgelsen tegner et billede af, at der er enighed om, at de overskudsfødevarer, der bliver leveret fra fødevarebanken, generelt er varierede og af høj kvalitet. Det er værdsat, at der er en pæn andel økologiske varer, og det er ligeledes værdsat, at de varierede råvarer, som er af god kvalitet, gør det muligt at tilberede mad, som man ellers ikke ville have mulighed for at tilberede. En enkelt modtagerorganisation har sågar indsamlet data, der vidner om, at brugerne får det bedre både psykisk og fysisk af at benytte modtagerorganisationen. Maden og fælleskabet omkring denne vurderes at være en del af årsagen til dette. Modtagerorganisationen udtrykker 7

8 det selv således: Igennem indtagelse af sund og nærende mad dagligt, får vores brugere overskud til at være mere sociale, gøre mere ved sig selv og oplever at være en del af et netværk. Tilfredshedsundersøgelse I foråret 2016 blev der udført den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt fødevarebankens modtagere. Overordnet svarer modtagerne, at de får meget og varieret mad, som oven i købet også er friskt. Friskheden kan måske komme bag på én, da vi som bekendt har med overskudsfødevarer at gøre. Ikke desto mindre svarer 22 pct. at friskheden af varerne er meget god. Hele 50 pct. svarer, at friskheden af varerne er god, og de resterende 28 pct. mener, at friskheden af varerne er middel. Der er således ingen utilfredshed med friskheden. Dette skal tilmed ses i lyset af, at 76 pct. af overskudsfødevarerne som bekendt er varer med en relativt kort holdbarhed: frugt, grønt, kød, mejeri og brød. Også den seneste tilfredshedsundersøgelse påpeger den positive sundhedseffekt forbundet med indtaget Figur 3: Procentdelen af anvendte fødevarer, der kommer fra fødevarebanken af overskudsfødevarer fra fødevarebanken. Et interessant resultat af tilfredsheds- 7% 12% undersøgelsen er, at 19 pct. af respondenterne får dækket mellem pct. af sit % % fødevarebehov fra de leveringer, som fødevarebanken 55% % 26% 0-24 % kommer med. Modtagerne er også blevet spurgt til, i hvilken grad man vurderer, at leverancerne fra fødevarebanken har en positiv effekt på helbredet hos brugerne. Hertil svarer 14 pct. I høj grad samtidig med at 50 pct. svarer I nogen grad. 24 pct. mener ikke, at de ved det, og resten mener enten, at leverancerne kun har en lav grad eller slet ingen positiv effekt på helbredet. Det er naturligvis ikke et spørgsmål, som alene kan besvares ud fra en mavefornemmelse. Ikke desto mindre er det værd at hæfte sig ved, at de modtagere, der dagligt er i kontakt med brugerne, vurderer, at der er en form for positiv effekt. Om det så bare er gennem et øget indtag af frugt og grønt, som enkelte respondenter beretter om. Derudover viser tilfredshedsundersøgelsen, at der er en positiv korrelation mellem hvor stor en del af éns fødevarer, der bliver leveret af fødevarebanken, og på om man vurderer, at leverancerne har en positiv effekt på helbredet. Det betyder med andre ord, at jo større en andel af fødevarerne, der leveres af fødevarebanken, jo større positiv effekt har man som modtager bemærket, at fødevarerne har på brugerne. Logikken i denne korrelation virker appellerende, da der som nævnt leveres 76 pct. overskudsfødevarer, der hører hjemme i FDB s madpyramide. Madpyramiden har til formål at vise, hvordan man kan spise sundt og leve op til de 8

9 officielle kostanbefalinger 7, og dermed opnår man dette i en højere grad, jo mere af ens fødevarebehov, der er dækket af fødevarebankens leverancer. I yderste konsekvens vil en modtager, der er 100 pct. dækket ind af leverancer fra fødevarebanken, kunne tilbyde brugerne mad, der i grove træk lever 76 pct. op til de officielle kostanbefalinger. Dette er en væsentlig forbedring i forhold til udgangspunktet for brugerne hos fødevarebankens modtagere. Det er derfor også relevant at forvente en eller anden form for positiv effekt af leverancerne, selvom effekten naturligvis kan være svær at redegøre for med andet end en mavefornemmelse. Kostanbefalinger Tabel 2 viser hvordan de indsamlede overskudsfødevarer direkte påvirker væsentlige kostanbefalinger for mange hundrede mennesker hver dag. Som nævnt i afsnittet om madfattigdom, har dette en forebyggende effekt på dødsfald forårsaget af for lidt frugt og grønt, hjertekarsygdomme og hjertedød. Dette er baseret på generelle vurderinger, af kostens betydning for sundheden, foretaget af Sundhedsstyrelsen. Dermed er fødevarebankens indsats et skridt på vejen mod bekæmpelsen af madfattigdom i Danmark. Tabel 2: Indsamlede anbefalede dosiser Personers dosis pr. dag Frugt og grønt Mørkt brød 433 Fisk 446 Kilde: fødevarebankens data Frivilligheden En organisation som fødevarebanken ville ikke kunne eksistere uden den enorme velvilje, som den dagligt får fra en masse frivillige. De frivillige varetager forskellige opgaver hos fødevarebanken, men især frivillige chauffører lægger mange timer. Hver uge bliver det til cirka 231 frivillige chaufførtimer. Havde dette været lønnet personale, og ikke frivillige, ville det have kostet fødevarebanken dkk. i lønninger alene i 2015, baseret på overenskomsten for chauffører. Det beløb svarerede i 2015 til ca. 21 pct. af fødevarebankens samlede indtægter. Beløbet er derfor så stort, at chaufførernes frivillige arbejde er afgørende for fødevarebanken, da det er forudsætningen for, at der dels kan blive hentet overskudsfødevarer, og dels for at overskudsfødevarerne kan blive videredistribuerede. Men chaufførerne er ikke de eneste frivillige, der lægger mange timer i at hjælpe til i fødevarebanken. Der er også cirka 24 timer om ugen, der arbejdes af andre typer af frivillige, og her spænder arbejdsopgaverne vidt og bredt, som for eksempel administration, formidling og udvikling. Havde disse frivillige ikke arbejdet frivilligt, ville det have svaret til en yderligere lønudgift på omtrent dkk. i Dermed kan man sige, at fødevarebanken samlet 7 Madpyramiden: Revidering og revitalisering af madpyramiden. Sundhed, smag og klima, marts 2011, FDB. (kilde: 9

10 set har cirka dkk. mere at indsamle og fordele overskudsfødevarer for, på grund af de mange frivilliges store indsats. Godt givet ud Som frivillig i fødevarebanken får man noget ud af sin tid det kommer man i hvert fald hurtigt til at føle. I 2015 blev der indsamlet overskudsfødevarer til en gennemsnitlig værdi, der svarer til dkk. pr. frivilligtime. Det svarer til 51 kg. indsamlede overskudsfødevarer pr. frivilligtime. Da fødevarebanken opererer med en standard for ét nærende måltid, der indeholder råvarer svarende til 420 g., ved man derfor som frivillig, at man har bidraget med 122 måltider, når man har arbejdet frivilligt for fødevarebanken i en time. Derudover bliver man som frivillig mødt med glæde, når man kommer ud til de forskellige modtagere. I en undersøgelse foretaget af Økonomer Uden Grænser blandt en håndfuld udvalgte modtagerorganisationer, viser det sig i flere tilfælde, at det har stor betydning for brugerne af modtagerorganisationerne, at der er frivillige, der vil komme med mad til dem i det hele taget er det af kæmpe betydning, at der er mennesker, der vil bruge tid på disse socialt udsatte medmennesker. Værdien En organisation som fødevarebanken skaber værdi for de instanser, der samarbejdes med. Supermarkeder og andre typer af donorer sparer muligvis både tid og penge på at donere deres overskudsfødevarer fremfor at arrangere affaldshåndteringen selv. Det er dog mest sandsynligt, at meromkostningen ved selv at skulle arrangere affaldshåndteringen af de donerede overskudsfødevarer er minimal, da der formodentligt alligevel foregår affaldshåndtering i forbindelse med andre af donorernes aktiviteter. Men den goodwill, der følger med, når man støtter et foretagende som fødevarebanken, er værdifuld for donorerne. I disse tider er der mere og mere fokus på at begrænse madspild, og flere og flere forretninger forsøger på den ene eller anden måde at bidrage til begrænsningen. Mest synligt for forbrugerne er det, når priserne i butikkerne sættes drastisk ned på fødevarer, der nærmer sig sin sidste anvendelsesdato. I mange butikker er der i dag et område, der er helliget fødevarer, der nærmer sig sin sidste anvendelsesdato. Denne prisdifferentiation mellem varer med forskellig resterende holdbarhed er dog kun en mulighed i detailledet, hvorimod engrosledet, som er en stor bidragsyder til fødevarebanken, ikke kan gøre det samme. Heller ikke en af de andre typer af store bidragsydere, onlinesupermarkederne, har samme muligheder, for her tager den samlede indkøbsproces tid fra bestilling til levering, og derudover forventer kunderne, at de modtager friske varer med en vis holdbarhed. Det er i tilfældene med engrosledet og onlinesupermarkeder en værdifuld egenskab, at man udadtil har mulighed for at udvise CSR 8 og støtte op om kampen mod madspild og madfattigdom ved at være donor hos fødevare- Banken. 8 Corporate Social Responsibility. 10

11 Logistikgebyr Som tidligere nævnt er det en generel opfattelse, at de leverede overskudsfødevarer er varierede og af god kvalitet. Det er særligt værdsat, at der er økologi blandt fødevarerne. Det er også værdsat, at de varierede råvarer gør det muligt for brugerne at få retter, som de tidligere ikke har fået. I visse tilfælde oplever modtagerorganisationerne, at brugerne oplever en tydelig positiv effekt af at komme regelmæssigt hos modtagerorganisationerne, og maden, samt fællesskabet omkring denne, tilskrives en betydelig årsag til denne positive udvikling. Økonomisk nyder modtagerorganisationerne også godt af samarbejdet med fødevarebanken. I 2015 var der et årligt logistikgebyr på dkk. forbundet med at modtage overskudsfødevarer via fødevarebanken en gang om ugen fast. Dette til trods melder de adspurgte modtagerorganisationer om, at de sparer penge på madbudgettet. Som bekendt er der i år 19 pct. af modtagerne, der får dækket mere end 50 pct. af deres madbudget. I 2015 indsamlede fødevarebanken overskudsfødevarer, der svarer til en værdi på dkk. pr. levering hos modtagerorganisationerne. Dermed får modtagerorganisationerne stor værdi for logistikgebyret, og man kan argumentere for, at det hurtigt er tjent ind. Det bedre økonomiske råderum kommer modtagerorganisationerne til gavn på forskellige måder. I nogle tilfælde bruges de resterende penge på madbudgettet til at købe endnu flere og gode råvarer særligt kød af god kvalitet. Kød fylder som bekendt ikke mere end 5 pct. af de indsamlede fødevarer i I andre tilfælde bruges den bedre økonomi til flere arrangementer og udflugter. Der er også et eksempel på, at man har brugt det økonomiske råderum på at ansætte en kok, som håndterer fødevarerne fra fødevarebanken, og som skaber noget socialt omkring tilberedelsen af maden. Alt i alt bidrager fødevarebankens indsats derfor med værdi hos modtagerne på forskellige måder. I den seneste tilfredshedsundersøgelse svarer 14 pct. af respondenterne, at den vigtigste virkning af fødevarebankens leverancer er, at det giver ressourcer til andre ting. 7 pct. svarer, at det giver bedre rammer omkring måltiderne, og 14 pct. siger, at det giver flere måltider. Så alt i alt mener modtagerne, at de får værdi for pengene. Det er der noget om, for hver modtager har i gennemsnit fået 15 dkk. igen, for hver krone der er blevet betalt i logistikgebyr i Mindre forurening Set for samfundet som en helhed bidrager fødevarebanken også positivt og skaber øget værdi. Det er tidligere blevet nævnt, at den indsamlede mængde mad svarer til typiske familiers årlige madspild. Produktionen og transporten af fødevarer er forbundet med en forurenende udledning af CO!, og det er denne forurening fødevarebanken blandt andet forsøger at imødegå i kampen mod madspild. Den mængde fødevarer, som fødevarebanken viderefordelte i 2015, ville have svaret til madspildet fra enkeltpersoner på et år, hvis fødevarerne skulle være blevet produceret på ny for at dække efterspørgslen hos modtagerorganisationerne. I alt har fødevarebankens indsats sparet samfundet for forurening svarende til ca ton CO! -ækvivalenter. Det er vel at mærke efter at fødevarebankens egen forurening fra kørsel er trukket fra. For at sætte CO! - besparelsen lidt i perspektiv, svarer det til, at en gennemsnitlig personbil vil kunne køre jorden rundt cirka 257 gange, før den har forurenet lige så meget, som den mængde forurening fødevarebanken sparer samfundet for. 11

12 Tabel 3: Udvalgte nøgletal for 2015 Madværdi/levering kr. CO2-ækvivalenter for mad kg. CO2-ækvivalenter Sparet CO2 i km km. Jorden rundt for sparet CO2 257 gange Enkeltpersoners madspild et år personer/år Måltider/100 dkk. 20 måltider Kilde: Udregninger foretaget på baggrund af fødevarebankens data Værdien for samfundet Ganske vist transporterer fødevarebanken selv overskudsfødevarerne fra donorerne og ud til modtagerne. Men forureningen fra denne aktivitet er relativt beskeden. I 2015 forurenede fødevarebankens egen transport det, der svarer til 32,71 ton CO! -ækvivalenter. Den mængde CO! fødevarebanken selv udleder i forbindelse med viderefordelingen af overskudsfødevarerne, svarer således kun til 2,34 pct. af den CO! -udledning, som samfundet spares for gennem fødevarebankens arbejde med at indsamle overskudsfødevarer. Når man lægger alle tallene sammen og beregner den værdi, som fødevarebanken kan levere, når de modtager 1 krone, så ender man op med et tal mellem 1,77 og 2,43. Tallet afhænger af, om man medregner fødevarebankens regnskabsmæssige indtægter. Ser man alene på værdien af det arbejde, som kan kaldes fødevarebankens kerneindsats, nemlig indsamling og viderefordeling af overskudsfødevarer, skabes der værdi for 1,77 kroner, når fødevarebanken modtager 1 krone i støtte. Dette er en forbedring på 36 pct. siden 2014, hvor den skabte værdi var på 1,3 kroner pr. modtaget krone. Konklusion I 2015 har fødevarebanken indsamlet 651 ton overskudsfødevarer fra donorer i primært engrosledet og onlinesupermarkeder. De indsamlede fødevarer er af alle slags, men når der foretages en grov opdeling, viser det sig at 76 pct. af det indsamlede indgår i FDB s madpyramide, og oven i købet med proportioner, der til en vis grad svarer til det anbefalede. Dermed er maden fra fødevarebanken langt hen ad vejen sund og nærende. Dette er også indtrykket blandt modtagerne af overskudsfødevarerne. Her er der tilfredshed med det, man modtager, og man er meget tilfreds med udvalget, som man finder varieret. I seneste tilfredshedsundersøgelse er der en positiv korrelation mellem andelen af en modtagers fødevarebehov, der leveres af fødevarebanken, og den positive effekt man som modtager har bemærket, at fødevareleverancerne fra fødevarebanken har på brugerne i modtagerorganisationerne. De frivillige spiller en altafgørende rolle i fødevarebankens daglige virke. Med 231 timers chaufførarbejde om ugen, ville lønningerne til chauffører og de andre frivilligfunktioner have krævet mere end 20 pct. af indtægterne, hvis ikke arbejdet var frivilligt. En sådan udgift ville unægteligt medfø- 12

13 re, at fødevarebanken ville være begrænset i sit virke. Derfor er det meget betydningsfuldt, at der er mange, der vil lægge frivillig arbejdskraft i fødevarebankens aktiviteter. Til gengæld for sit arbejde får man som frivillig taknemmelighed igen. Mange af modtagerorganisationerne beretter om, at brugerne værdsætter og er taknemmelige for, at der er folk, der vil bruge tid på dem. Derudover kan man som frivillig føle sig godt tilpas med viden om, at man hver time indsamler overskudsfødevarer, der kan omdannes til 122 nærende måltider til socialt udsatte. fødevarebanken skaber i det hele taget værdi for hele samfundet. Når fødevarebanken modtager 1 krone, siger den mest forsigtige beregning, at der skabes samfundsværdi for 1,77 kroner. Hvilket dermed svarer til et socialt afkast på 77 pct. Værdien for samfundet består blandt andet i, at CO! - udledningen reduceres med ton CO! -ækvivalenter grundet reduktion af madspild. Hos modtagerne af overskudsfødevarerne er værdien også tydelig. Når der skal bruges færre midler på madbudgettet, er der råd til andre ting i hverdagen. I visse tilfælde er der dokumentation for bedre sundhed og livskvalitet hos dem, der i sidste ende får gavn af overskudsfødevarerne ude hos modtagerorganisationerne denne bedring kan blandt andet tilskrives mere mad og en bedre kvalitet af den mad, der oven i købet er mere af. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens tal hjælper fødevarebanken potentielt 433 personer til at få den anbefalede daglige mængde mørkt brød, personer til at få den anbefalede daglige mængde frugt og grønt, samt 446 personer til at få den anbefalede daglige mængde fisk. Effekten heraf er potentielt færre dødsfald forårsaget af for eksempel hjertekarsygdomme og hjertedød. Dette er baseret på generelle vurderinger, af kostens betydning for sundheden, foretaget af Sundhedsstyrelsen. Selvom effekten fra overskudsfødevarerne fra fødevarebanken ikke så let kan isoleres og måles, så viser Sundhedsstyrelsens tal, at fødevarebankens bidrag til samfundet langt hen ad vejen har en positiv effekt på sundheden hos modtagerne af overskudsfødevarerne. Rapporten Denne rapport er udarbejdet af Økonomer Uden Grænser (ØUG). ØUG er en non-profit hjælpeorganisation, der tilbyder gratis økonomisk konsulentarbejde til primært NGO ere. Økonomer Uden Grænser hjælper dem, der hjælper andre. Spørgsmål omkring rapporten kan rettes til Nickels M. Köhling, projektleder for ØUG s fødevare- Banken-hold: 13

Værdiansættelse af FødevareBankens aktiviteter For året 2016

Værdiansættelse af FødevareBankens aktiviteter For året 2016 Værdiansættelse af FødevareBankens aktiviteter For året 2016 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 1. Hvad er FødevareBanken?... 3 2. Madfattigdom... 3 3. Maden... 4 3.1 Mindre madspild... 5 3.2 Værdien

Læs mere

Værdiansættelse af fødevarebankens aktiviteter 2014 Udarbejdet af Økonomer Uden Grænser. Introduktion 1. Madfattigdom. Maden. Frivilligheden.

Værdiansættelse af fødevarebankens aktiviteter 2014 Udarbejdet af Økonomer Uden Grænser. Introduktion 1. Madfattigdom. Maden. Frivilligheden. Indholdsfortegnelse Introduktion Madfattigdom Maden Frivilligheden Værdien Konklusion Rapporten 1 2 3 6 6 8 9 Introduktion 1 fødevarebanken er en non- profit, apolitisk forening, der siden 2009 har modtaget

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af FødevareBankens aktiviteter i 2017

Samfundsøkonomisk analyse af FødevareBankens aktiviteter i 2017 Samfundsøkonomisk analyse af FødevareBankens aktiviteter i 2017 En analyse foretaget af Økonomer Uden Grænser Rapporten er udarbejdet af Lonnie Graversgaard Jensen, Økonomer Uden Grænser. Økonomer Uden

Læs mere

MEDIEKIT. www.foedevarebanken.dk

MEDIEKIT. www.foedevarebanken.dk MEDIEKIT 2012 HVEM VI ER fødevarebanken danner bro mellem dem, som har mad i overskud, og dem, som ikke har nok. fødevarebanken er en non-profit humanitær organisation, hvor mere end 60 frivillige er med

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Om foreningen. fødevarebankens kendetegn. fødevarebankens mission: fødevarebankens vision:

Om foreningen. fødevarebankens kendetegn. fødevarebankens mission: fødevarebankens vision: Om foreningen er en non-profit og frivilligbaseret forening. Siden 2009 har vi modtaget overskudsmad fra producenter, landbrug og grossister. Fødevarerne viderefordeles til organisationer, der arbejder

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. 22. okt. 2018 Markedsanalyse 22. okt. 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gå langt for økologien Økologiske er populære hos danskerne, og

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

FødevareBanken. fra madspild til måltid. FødevareBanken

FødevareBanken. fra madspild til måltid. FødevareBanken fra madspild til måltid MISSION at bekæmpe madspild og madfattigdom VISION landsdækkende distribution af overskudsfødevarer til fordel for socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark STATUS 2017 København:

Læs mere

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017 Markedsanalyse 2. august 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Færre madpakker - men fortsat populært Madpakker har i mange år været det, som

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Foodservice er fremtidens fødevaremarked Foodservice er fremtidens fødevaremarked August 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 22. august 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Beskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja

Beskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja Fysisk aktivitet 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på: Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Æg tilskrives stadigt større sundhedsmæssig værdi Landbrug & Fødevarer har igen

Læs mere

Markedsanalyse. 25. september 2017

Markedsanalyse. 25. september 2017 Markedsanalyse 25. september 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Økologi bidrager til en bedre kvalitetsopfattelse ved spisesteder Danskerne

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Smal talk om det at være lokal

Smal talk om det at være lokal Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: 30-04-2014 11 am Interviewer: Christiane

Læs mere

Innovationspartnerskab

Innovationspartnerskab Stormøde Aarhus 31. januar Innovationspartnerskab Initiativ i regeringens nye strategi for sundere mad og måltider Fødevarestyrelsen Møder med detail, ngo er og branche organisationer 2 / Fødevarestyrelsen

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Det Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019

Det Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019 Det Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019 Indledning I foråret 2019 foretog Svendborg Kommune en kundeundersøgelse med fokus på borgernes opfattelse af maden fra Det Gode Madhus ud fra følgende punkter: 1.

Læs mere

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til

Læs mere

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 18 kvinder af

Læs mere

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

Kostpolitik - En sund start på livet

Kostpolitik - En sund start på livet Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen

Læs mere

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

Livskvalitet er forbundne kar

Livskvalitet er forbundne kar 2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

Andagt vedrørende madspild og gud

Andagt vedrørende madspild og gud Til spejderlederen: Andagt vedrørende madspild og gud Mad skal ikke gå til spilde! Tværtimod skal man sige tak for mad både til den der har lavet maden og til Gud. Det er der to grunde til. For det første

Læs mere

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe

Læs mere

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF STOP Madspild Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider hver dansker hvert år i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Hvert år dør på verdensplan ca. 6 millioner børn af sult. Vi

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

Professionstopmøde 2014

Professionstopmøde 2014 Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse

Læs mere

Ensomhed - Forebyggelse og bekæmpelse.

Ensomhed - Forebyggelse og bekæmpelse. ÅRSMØDE I HJERTEMOTION 8. SEPTEMBER 2018 Ensomhed - Forebyggelse og bekæmpelse. Oplæg ved Marie Asserhøj, Projektleder i Folkebevægelsen mod Ensomhed Program Hvem er Folkebevægelsen mod Ensomhed Hvad er

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

VisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne

VisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne VisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne Både politikere og økonomer vurderer, at den danske konkurrenceevne er god, og at den i dag er bedre,

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom!

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom! Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en

Læs mere

POPULATION HEALTH MANAGEMENT

POPULATION HEALTH MANAGEMENT POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre

Læs mere