HANDLEPLAN FOR REDUKTION AF AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDLEPLAN FOR REDUKTION AF AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING"

Transkript

1 HANDLEPLAN FOR REDUKTION AF AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING SUNDHED & ARBEJDSMILJØ GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2013

2 INDHOLD INDLEDNING... 3 GRUNDLAG... 7 NUVÆRENDE TILTAG i GULDBORGSUND FORSLAG TIL NYE TILTAG

3 INDLEDNING Siden kommunalreformen i 2007 har Guldborgsund Kommunes medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter været stigende. Kommunernes medfinansiering omfattede indtil 2012 et grundbeløb samt et aktivitetsafhængigt beløb. Fra januar 2012 blev loven ændret, således at hele bidraget nu udelukkende er aktivitetsbaseret. Figur 1: Aktivitet på sygehusområdet i Guldborgsund Kommune (figur fra Analyse af aktiviteten på sundhedsområdet i Guldborgsund Kommune Rehfeld, maj 2013). Der var i 2011 nedsat en intern arbejdsgruppe der skulle foretage en analyse på området. Denne analyse blev behandlet på Social- og Sundhedsudvalgsmødet den Konsulentfirmaet BDO blev i juni 2012 bedt om at foretage en analyse med det formål at kortlægge årsager til stigning på den kommunale medfinansiering og ud fra denne analyse komme med løsningsforslag til forebyggende indsatser, som kunne bidrage til reduktion af udgifterne på området. Analysen blev benchmarket med 10 udvalgte kommuner som Guldborgsund Kommune godkendte Denne analyse blev fremlagt på Social- og Sundhedsudvalgsmødet den , hvor en supplerende analyse fra Rehfeld ligeledes blev vist.

4 KONKLUSION PÅ ANALYSEN FRA BDO I analysen er det Bornholm, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Slagelse, Vordingborg, Tønder og Norddjurs der er sammenligningskommunerne. Konklusionen på analysen kan sammenfattes til, at (i forhold til sammenligningskommunerne): Guldborgsund Kommunes aktivitetsbaserede medfinansiering (forkortet KMF) af sundhedsydelser er markant større end gennemsnittet af de ti benchmark kommuner KMF er markant højere på somatik KMF er markant lavere på sygesikring KMF er markant lavere for psykiatri GBS har knap 0,2 aktiviteter mere pr. borger GBS har udgifter til stationære indlæggelser på kr/borger, mens benchmark kommunerne bruger 996 kr/borger GBS har udgifter til ambulant behandling på 686 kr/borger, mens sammenligningskommunerne bruger 637 kr/borger Halvdelen af kommunens samlede finansiering af indlæggelser går til korttids indlæggelser (to dage eller mindre) Analysen gav ingen umiddelbare forslag til forebyggende indsatser havde dog i analysen fokus på indlæggelser vedrørende faldulykker og KOL, men ved nærmere analyse var der ingen særlige anbefalinger til forebyggende indsatser iht. dette. Arbejdsgruppen, der bestod af udvalgte medarbejdere fra psykiatrien, sygeplejen, visitationen, rehabilitering, økonomi og udviklingskonsulenter fra ældreområdet og sundhed, anbefalede BDO af afdække fem opstillede hypoteser. I test af de fem opstillede hypoteser, er det BDO s vurdering, at: Antallet af læger er for lavt Det i nogen grad er sandsynliggjort, at der er færre alment praktiserende læger i Guldborgsund end landsgennemsnittet. BDO anbefaler derfor, at Guldborgsund Kommune iværksætter en proces, der kan afdække problemets omfang yderligere og ideelt set medvirke til at identificere muligheder for at imødegå problemet. Beregningsmodellen for det socioøkonomiske index er skæv BDO anbefaler derfor, at Guldborgsund Kommune iværksætter yderligere afdækning af konsekvenserne for Guldborgsund Kommunes andel i den kommunale udligning ved den anvendte beregningsmetode for opgørelsen af det socioøkonomiske indeks. Skal evt. løftes op på det politiske niveau og herved skabe opmærksomhed omkring den eventuelle problematik. Specialistsygeplejersker kan løfte ambulant behandling af diabetes patienter BDO vurderer at der ikke er et væsentligt potentiale for at nedbringe kommunens udgifter til behandling af diabetes II gennem øget brug af kommunens specialistsygeplejersker. For mange borgere indlægges på sygehus og dør ganske kort efter 4

5 BDO vurderer at der med fordel kan foretages yderligere afdækning af hypotesen om unødvendige indlæggelser af ældre, døende borgere. Datakvalitet i KØS er muligvis tvivlsom og i hvert fald ikke - kontrollerbar BDO anbefaler at Guldborgsund bør holde betydeligt fokus på problemstillingen om datavaliditet i forhold til de data, der leveres fra sygehusene. Vurdering af anbefalingerne iht. hypoteserne: Det må påpeges at arbejdsgruppen vurderer at der på grund af tidspres ikke var en acceptabel tids- og arbejdsproces på ovenstående, så anbefalingerne/vurderingerne er ud fra et spinkelt grundlag. KONKLUSION PÅ ANALYSEN FRA REHFELD I arbejdsprocessen for BDO analysen deltog konsulenter fra Rehfeldt, der er leverandør til ledelsesinformationssystem SSPV. Formålet med deltagelsen var at konsulenten fra Rehfeld kunne bidrage med supplerende viden fra SSPV og sikre en efterfølgende kobling fra analysens anbefalinger til effektmåling i SSPV. Rehfeldt arbejdede i procesfasen med følgende hypoteser, som var udviklet i samarbejde med sundhedsafdelingen og arbejdsgruppen: Hypotese 1: Guldborgsund Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering er relativt høje i forhold til benchmark kommuner ( Helsingør, Halsnæs, Slagelse og Holbæk kommuner) Hypotesen, om at Guldborgsund Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering skulle være relativt højere end i benchmark kommunerne kan efter analysen afkræftes. Tværtimod så har Guldborgsund Kommune i 2012 per borger den næstlaveste kommunale medfinansiering af de fem kommuner når data bliver køn- og aldersstandardiseret. Hypotese 2: Guldborgsund Kommunes udgifter til forebyggelige indlæggelser er relativt høje i forhold til benchmark kommuner Hypotesen, om at Guldborgsund Kommunes medfinansieringsudgifter til forebyggelige indlæggelser er relativ høje i forhold til benchmark kommunerne, kan bekræftes på baggrund af nærværende analyse. Ifølge Sundhedsstyrelsen er følgende diagnoser forebyggelige: Lungebetændelse Dehydrering Blærebetændelse Forstoppelse (obstipation) Blodmangel (ernæringsbetinget) Brud (skulder, arm, hånd, ryg, hofte, ben, ankel) Gastroenterit Hjerneblødning KOL/astma Hjertesvigt Gigt

6 Hypotese 3: Stigningen i korttidsindlæggelserne har medført flere genindlæggelser Ved analyse af dette, er hypotesen ikke blevet bekræftet. Hvorvidt korttidsindlæggelser medfører flere genindlæggelser har vi ikke dokumentation for. I vores analyse har vi ikke fundet en entydig trend i antal korttidsindlæggelser, der er ført til genindlæggelser, så der er heller ikke nogen indikation for, at kvaliteten af korttidsindlæggelserne skulle være faldet over perioden, Tværtimod er der ikke kommet flere korttidsindlæggelser, der er ført til genindlæggelser, selvom der generelt er en stigning i korttidsindlæggelser. Hypotese 4: Det er nogle få diagnosegrupper, der tegner sig for størstedelen af sygedagpengemodtagerne Hypotesen, om at det er nogle få diagnosegrupper, der dominerer sygedagpengemodtagerne, kan bekræftes ud fra den betragtning, at de ni hyppigste diagnoser for sygedagpengemodtagere fordeler sig på de overordnede områder Kræft og Psykiatri. Hypotese 5: Nogle få psykiatriske patienter står for en stor del af de somatiske udgifter, fordi der ikke findes et passende tilbud til dem. Hypotesen om at få psykiatriske patienter står for en stor del af de somatiske udgifter kan ikke afvises. Den udvalgte gruppe på 10 psykiatriske patienter står alene kun for en lille del af de samlede udgifter til kommunal medfinansiering af den somatiske sygehusaktivitet. Den kommunale medfinansiering per borger er over otte gange større for de 10 psykiatriske patienter end for den gennemsnitlige borger i Guldborgsund Kommune. Hypotese 6: Der er for få praktiserende læger i Guldborgsund Kommune, hvilket medfører at borgerne har et relativt lavt forbrug af sygesikringsydelser, men et relativt højt forbrug af sygehusydelser Hypotesen om at en del af sygehusaktiviteten skyldes at der er relativt få almen praktiserende læger i Guldborgsund Kommune kan ikke afvises på baggrund af analysen, der viste at lægerne i Guldborgsund i gennemsnit har patienter tilknyttet pr læge, mens sammenligningskommunerne i gennemsnit har patienter/læge. Da en relevant del af den patientrettede forebyggelse foregår i praksissektoren er det en rimelig antagelse at manglende tilstedeværelse af almen praktiserende læger kan have en indflydelse på antal forebyggelige indlæggelser. Hypotese 7: Guldborgsund Kommune har i perioden ansat specialistsygeplejersker på områderne KOL, Hjerte og Diabetes, hvilket forventes at ville medføre et fald i forbruget af sygehusydelser på disse tre områder på længere sigt. Hypotesen, om at indsatsen på kronikerdiagnoserne Hjerte, KOL og Diabetes har medført eller vil medføre en reduktion af hændelser med på de tre områder, kan ikke afvises ud fra ovenstående analyse. For både KOL og Diabetes er der et fald i de stationære indlæggelser i interventionsperioden, hvilket kan være en indikator på, at den forebyggende indsats i form af ansættelse af specialsygeplejersker rent faktisk har haft en reducerende effekt på antal indlæggelser. 6

7 GRUNDLAG Grundlag for det fremtidige forebyggende arbejde i Guldborgsund Kommune Mange forhold har indvirkning på udviklingen af den kommunale medfinansiering af Sundhedsvæsenet bl.a.: Den faktiske sundhedsprofil for borgerne i kommunen Den demografiske udvikling flere ældre flere borgere med kroniske sygdomme Socialøkonomiske faktorer (udgiftsbehovskriterier og vægte i landsudligningen) Organisering og kultur i Regionen Organisering og kultur i lokal almen praksis Organisering og kultur indenfor Guldborgsund Kommune Organisering og kultur iht. det tværsektionelle samarbejde mellem de tre aktører Evidens, effektmåling, dokumentation m.m. Finansieringsmodellen af Sundhedsvæsenet Udfordringen er : hvad kan forebygges og hvad kan ikke forebygges? hvad kan der effektmåles på og hvad kan der ikke effektmåles på? prioritering af særlige indsatser iht. både kortsigtet og langsigtet forebyggelse og effekt afgrænsning af målgrupper giver indsatsen en faktisk besparelse indsats contra udbytte Nationale indsatser NATIONAL ANALYSE Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser fra april Ved aftalen for kommunernes økonomi for 2012 blev der aftalt at der skulle foretages en analyse med henblik på at identificere potentialer for forbedret kommunal forebyggelse. Denne analyse har peget på følgende fokusområder, hvor der er forebyggelsespotentiale Forebyggelsespotentialet vurderes særligt stort blandt de ældre medicinske patienter og blandt personer med kronisk sygdom, samt blandt de borgere, som kommunerne i forvejen er i kontakt med. Det fremgår af analysen, at de indsatser, der vurderes at have størst potentiale for at forebygge uhensigtsmæssig sygehuskontakt generelt, er den tidlige opsporing og handling i ældreplejen i form af tæt dialog og samarbejde mellem hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, samt kompetenceudvikling af frontpersonale. Derudover peges der på potentialet i den sygeplejefaglige indsats, herunder kompetencer indenfor den akutte sygepleje og i form af akutte/subakutte kommunale tilbud. FOREBYGGELSESPAKKERNE Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forebyggelsespakker, som KL forventer implementeres i kommunerne Hygiejne Indeklima i skoler

8 Mad og måltider Solbeskyttelse Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed Overvægt Forebyggelsespakkerne er opbygget ud fra følgende temaer: Rammer Tilbud og tidlig opsporing Information og undervisning Omhandler både borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Der er grundniveau, som forventes implementeret, og udviklingsniveau, som kommunerne anbefales at implementere DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN KL har i 2012 udgivet et udspil om det nære sundhedsvæsen, som har visionen: Det nære Sundhedsvæsen: Er borgerens indgang til sundhedsvæsenet Fremmer borgerens sunde livsstil og forebygger sundhed Forebygger indlæggerlser gennem levering af almen og specialiseret sygepleje, genoptræning, rehabilitering og selvtræning Understøtter behandling af borgeren i og nær borgerens eget hjem Understøtter borgerens mulighed for at tage hånd om egen sygdom blandt andet gennem brug af uddannnelse og teknologi Skaber sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre sammenhæng i patientforløb Arbejder evidensbaseret og kvalitetsorienteret Særlige fokusområder i udspil omkring det nære sundhedsvæsen Kvalitet i det nære sundhedsvæsen Den ældre medicinske patient Borgere med kronisk sygdom Borgere med behov for genoptræning Børn og unge Borgere med psykiske sygdomme sundhedsfremme og forebyggelse Telemedicinske løsninger i kommunerne Kommunernes samarbejde med almen praksis Sundhedsfaglige kompetencer i i kommunerne Styring, dokumentation og evaluering Finansiering af det nære sundhedsvæsen Iht. KL`s udspil om det nære sundhedsvæsen har KKS Region Sjælland indgået en aftale i april 2013 om 5 fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet efter politisk inddragelse og høring i de enkelte kommuner. 8

9 Høringssvaret blev udarbejdet i Sundhedspolitisk KoordinationsUdvalg i februar og målsætningerne godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den Kommunerne skal forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. Alle kommuner anvender screeeningsværktøj Alle kommuner påbegynder særlig indsats i forhold til faldforebyggelse inden udgangen af 2013 Alle kommuner sikrer at medarbejdere i plejesektoren er opkvalificeret i kompetencer indenfor bestemte områder (tidlig opsporing) Alle kommuner sikrer tæt integration mellem hjemmeplejen og hjemmesygeplejen Alle kommuner etablerer efteruddannelse og særlig indsats i hjemmeplejen i forhold til håndtering af KOL 2. Alle kommuner skal have tilbud til kronisk syge. 3. Alle kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver. 4. Alle kommuner skal arbejde med systematisk ledelsesinformation på sundhedsområdet. 5. Alle kommuner skal indgå i det tværsektorielle samarbejde med Region Sjælland og almen praksis om optimering af indsatsen på psykiatriområdet. SUNDHEDSUDSPIL FRA REGERINGEN I maj 2013 er Regeringen kommet med et sundhedsudspil Mere borger mindre patient med følgende hovedtemaer: Et sundhedsvæsen der hænger sammen Øget lighed i sundhed (herunder nationale mål for danskernes sundhed) Styrket akutberedskab og kræftindsats Bedre kvalitet og fokus på resultater (herunder styrke træningsindsatsen) Et moderne og effektivt sundhedsvæsen. Udspillet understøtter det nære sundhedsvæsen, hvor der bl.a. afsættes midler til forbedret alkoholbehandling og rygestop. NY OVERENSKOMST MED ALMEN PRAKSIS Folketinget har vedtaget en ny sundhedslov, der sætter rammerne for almen praksis. Loven forlænger aftalen mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) frem til 1. september Regionerne og de praktiserende læger skal forhandle en ny aftale på plads inden denne dato. Nye rammer for almen praksis skal sikre: at alle borgere har adgang til en praktiserende læge i deres lokalmiljø at der er ensartet høj kvalitet i behandlingen, og at lægen er nemmere at komme i kontakt med at regionerne får indsigt i, hvad man får for de honorarer, regionen betaler til de praktiserende læger - hvordan skattekronerne bruges i almen praksis

10 at regionerne har adgang til data om arbejdet i almen praksis, som gør det muligt at give patienter en bedre behandling, også i de andre dele af et sammenhængende sundhedsvæsen at borgerne får mere sundhed for pengene gennem effektivisering og øget produktivitet i almen praksis at der er styr på økonomien, og at der er en ramme for udgifterne til almen praksis Regional indsats SUNDHEDSAFTALEN Sundhedsaftalen virker i spændingsfeltet mellem det kommunale sundhedsvæsen, dele af det sociale område, patienternes egne praktiserende læger og et stadigt mere specialiseret sygehusvæsen med hurtige patientforløb og mere ambulant behandling. Visionen om et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum følges i denne sundhedsaftale op af konkrete målsætninger inden for 5 hovedområder: Styrke og udvikle den tværsektorielle indsats Gennemsigtighed i opgavedelingen Forpligtende samarbejde Dokumentation og kommunikation Samarbejde om fælles målgrupper, som er Børn, Borgere med længerevarende sygdomme, Ældre sårbare patienter, Mennesker med sindslidelser og Borgere med komplekse og sammensatte sundhedsproblemer Den nuværende sundhedsaftale er gældende til Processen for næste sundhedsaftale er igangsat. Rammerne for udviklingen af den kommende sundhedsaftale kendes ikke fuldt ud, men det forventes at: Ministeriet, på baggrund af evalueringen af kommunalreformen, udarbejder en ny bekendtgørelse, som forventes at komme i høring i sensommeren. Sundhedsstyrelsen, på baggrund af ny bekendtgørelse udarbejder en ny vejledning, som forventes at ligge klar ultimo Kommunal- og regionsrådsvalget, der afholdes i november 2013, medfører at det nye Sundhedskoordinationsudvalg tidligst kan være på banen februar/ marts Der foreligger dog allerede følgende væsentlige materialer, som det kommende arbejde vil tage udgangspunkt i: Evaluering af kommunalreformen, marts 2013 (hvor høring afventes samt en efterfølgende politisk proces i Folketinget) Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient, maj

11 Oplæg om det hele og nære sundhedsvæsen fra Danske Regioner (DR) og KL. Det forventes, at DR og KL udarbejder et fælles notat på baggrund af den politiske sundhedscamp. Dette notat kan få indflydelse på de kommende sundhedsaftaler. PROJEKT FØLGE-HJEM Baggrunden, for implementering af følge-hjem ordningen i Region Sjælland, er at sikre bedre forløb i overgangen mellem sektorer i forbindelse med udskrivelse og hjemkomst. Målet er en omkostningseffektiv forebyggelse af (gen)indlæggelser og øget kvalitet af behandling og pleje. Det er regionens personale der varetager denne opgave. Samtidig skal ordningen udvikle samarbejdet på tværs af sektorerne omkring patientens forløb. Følge-hjem ordningen skal samtænkes med opfølgende hjemmebesøg (også kaldet følge-op ordningen), hvor den praktiserende læge og en hjemmesygeplejerske besøger patienten i dennes hjem ca. 1 uge efter udskrivelse. INTERN UNDERSØGELSE PÅ NYKØBING F SYGEHUS Nykøbing F. Sygehus gennemførte først på året en gennemgang af 230 indlæggelser. Undersøgelsen viste bl.a at halvdelen af alle indlæggelser sker via 112. Afdækningen viste at under 20 pct. var kendt af hjemmeplejen forud for indlæggelsen, ligesom undersøgelsen også viste at indlæggelse var relevant, når borgeren blev indlagt. Mindre end 40 pct kunne eventuelt have draget nytte af en alternativ løsning, hvor det var en meget lille andel der havde behov for en kommunal akut indsats. PROJEKT BROEN TIL BEDRE SUNDHED Projekt Broen til bedre sundhed er et udviklingsprojektet mellem Region Sjælland, Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune. Guldborgsund Kommune har budt ind med Diabetesforløbets resultater, og deraf prioriterede handlinger iht. Sundhedsanalysen, samt resultaterne fra sundhedsanalysen, som prioriterede pilotprojekter. NUVÆRENDE TILTAG i GULDBORGSUND Beskrivelse af nuværende tiltag i Guldborgsund som kan påvirke medfinansieringen IMPLEMENTERING AF SSPV/REHFELD Det er en nødvendighed at følge udviklingen på den kommunale medfinansiering på en mere systematisk måde ved at have fokus på særlige områder f.eks. de forebyggelige indlæggelser samt effekten af de kommunale forebyggende indsatser. Guldborgsund Kommune har indkøbt ledelsesinformationssystemet Rehfeld SSPV, der gør det muligt at følge udgifterne på sundhedsområdet. Systemet er brugt i analysen fra Rehfeldt. Systemet implementeres i efterår 2013 ud fra de foreliggende analyser og anbefalinger. Formål:

12 At udarbejde relevante analyser til både ledelsesmæssigt og politisk brug At anvende analyserne målrettet i samarbejdet med Regionen bl.a. i de tværsektionelle drøftelser i bl.a. KSS At anvende analyserne mere målrettet i samarbejdet med almen praksis ved at orientere om analyserne på de 2 årlige møder i det Kommunalt-Lægelige Udvalg. Brugen af systemet opfylder kravet om at Alle kommuner skal arbejde med systematisk ledelsesinformation på Sundhedsområdet, som er et af de fem fælles strategiske målsætninger, der er indgået i KKR Region Sjælland. VISITATORER PÅ SYGEHUSET De Kommunale Udskrivelses Visitatorer (KUV er) sørger for at kommunen overholder sine forpligtigelser i Sundhedsaftalen. Gode indlæggelses- og udskrivningsforløb afhænger af den gode dialog og en klar arbejdsdeling mellem praktiserende læge eller vagtlæge, sygehuset og kommunen gennem hele indlæggelses- og udskrivningsforløbet. Forebygger genindlæggelser. FORLØBSPROGRAM FOR BORGERE MED KOL, HJERTESYGDOM OG DIABETES Alle 3 forløbsprogrammer er et samlet tilbud med træning x 2 om ugen med supplerende holdundervisning omhandlende den kroniske sygdom, samt relevant almen undervisning på tværs af de 3 forløbsprogrammer af fagpersonale og frivillige. Varighed af forløbsprogram KOL = 4 hold om året á 10 uger med 10 deltagere pr. hold = 40 deltagere pr. år. Kronisk hjertesygdom = 4 hold om året á 12 uger med 10 deltagere pr. hold = 40 deltagere. Der er løbende optag på holdene. Type 2 Diabetes = 5 hold om året á 8 uger med 10 deltagere pr. hold = 50 deltagere pr. år. Der er løbende optag på holdene. Guldborgsund Kommune deltager i et regionalt projekt med det lokale sygehus i Nykøbing, samt Lolland og Vordingborg Kommune omkring fælles forløbsledelse for diabetes området. I Kronikerprojektet har både sygeplejersker og terapeuter deltaget i et kompetenceudviklingsforløb Forventet effekt iht. den kommunale medfinanciering Færre ambulante besøg, færre indlæggelser og færre genindlæggelser Evaluering Implementerings og justeringsfasen i projektet er fra den til den Evalueringsrapport udarbejdes og skal behandles på Social- og Sundhedsudvalget samt Seniorudvalget i september FORLØBSPROGRAM FOR KRÆFTREHABILITERING Forløbsprogrammet er et samlet tilbud med træning x 2 om ugen med supplerende 12

13 holdundervisning, der varetages af sundhedsfaglige. Omhandler også vedligeholdende træning. Forventet effekt iht. den kommunale medfinanciering Færre ambulante besøg Evaluering Implementeringsperioden er fra til Der afleveres en midtvejsevaluering til Social- og Sundhedsudvalget ½ år efter opstart med det formål at kunne justere tilbuddet. PROJEKT PULSOXIMETER Velfærdsinnovation Sjælland (VIS) er navnet på et nyt samarbejde mellem Region Sjællands 17 kommuner (k17) om velfærdsteknologi på baggrund af et ønske om, at fremme udbredelsen af velfærdsteknologier på de store velfærdsområder. 11 kommuner i regionen deltager i dette projekt. Projektet er på baggrund af en sundhedsfremmende indsats i Solrød Kommune, som under hjemmebesøg i den kommunale sygepleje har oplevet at pulsoximeteret har støttet medarbejderne i opgaven med at berolige borgeren, samt kvalificeret dialog med lægen eller lægevagten. Endeligt har de registreret et fald på 4% i KOL-relaterede i forebyggelige indlæggelser/genindlæggelser. Formålet med dette projekt er: at skabe tryghed og serviceforbedring for borgeren at opkvalificere medarbejderen i situationen, hvor en borger med KOL føler sig dårligere end vanlig at skabe bedre arbejdsvilkår for hjemmesygeplejen, ved at give medarbejderne bedre handlemuligheder i situationen, hvor en borger med KOL oplever akut forværring at skabe besparelse for kommunen gennem fald i (genindlæggelsesprocent for borgere med KOL) ANSÆTTELSE AF HYGIEJNESYGEPLEJERSKE I 2012 blev der ansat en hygiejnesygeplejerske finansieret af sundhed, ældre og socialområdet. Hygiejnesygeplejersken i Guldborgsund Kommune vil som primære funktioner skulle: Via forebyggende indsats mindske risikoen for at svage og udsatte borgere udsættes for udefrakommende smittepåvirkninger = reducere indlæggelser Højne vidensniveauet i organisationen i forhold til smitteveje Sikre den faglige indsats ved udbrud af epidemier Analyse / afdækning ved øget forekomst af infektioner i tilbuddene PROJEKT OPFØLGENDE HJEMMEBESØG Ordningen med opfølgende hjemmebesøg skal sikre, at patienter der udskrives fra sygehus får et godt og sammenhængende behandlingsforløb. Der indgås aftale med de praktiserende læger i regionen om gennemførelse af besøg inden for 1 uge efter udskrivelsen fra sygehus med mulighed for yderligere 2 opfølgende hjemmebesøg ved behov.

14 Sygehuset visiterer en bestemt målgruppe af patienter til opfølgende hjemmebesøg, ud fra vedtagne inklusionskriterier. Første kontakt foretages som et opfølgende hjemmebesøg af egen læge sammen med primærsygeplejersken. Primærsygeplejersken har forud aftalt tidspunkt for hjemmebesøget med den praktiserende læge samt fremskaffet relevante journal- og projektmaterialer. Regionen forventer efter projektperioden at kommunen implementerer ordningen og finansierer almen praksis deltagelse SÆRLIGE INDSATSER VED FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG Faldforebyggelse Forebyggelseskonsulenterne har øget fokus på faldforebyggelse ved bl.a. vejledning om hjemmetræning, samt henviser til træning iht. Servicelovens 86. Hastebesøg Der er mulighed for at sygehus, praktiserende læge, borger og pårørende kan bede om et hastebesøg iht. målgruppen. Det kan der f.eks. være behov for efter en indlæggelse. Tab af ægtefælle 6-8 uger efter en ægtefælles/samlevers dødsfald kan den efterladte tilbydes et ekstra besøg - det gælder også efterladte under 75 år. Indflytning plejecenter Når en ægtefælle/samlever flytter på plejehjem er det muligt at ægtefælle/samlever, der forbliver i hjemmet, kan få et ekstra besøg SYGEPLEJEKLINIK Der blev d taget sygeplejeklinikker i brug. Klinikkerne i Nørre Alslev og Stubbekøbing indgår i et pilotprojekt, som har til formål at afprøve potentialet i at sygepleje, så vidt det er muligt, leveres i sygeplejeklinikker i stedet for i eget hjem. PROJEKT VEDR. AFLASTNINGS- OG TRÆNINGSPLADSER Der er pt. nedsat en arbejdsgruppe sammensat fra sundhed-, ældre- og socialområdet, der i et projekt skal analysere behov og komme med forslag til fremtidige trænings- og aflastningspladser. Formålet med projektet er at specialisere de nuværende aflastningspladser så de bliver målrettet borgere med specifikke behov for særlige kompetencer f.eks. senhjerneskadede. I projektet skal indgå overvejelser omkring muligheden for at lave et center for senhjerneskadede med tilbud om rehabilitering, undervisning og pleje som døgn- og dagtilbud, samt et stort fokus på, at kommunerne skal etablere tilbud, der kan være alternativ til unødig akut indlæggelse på sygehus f.eks. akutpladser og/eller tryghedshotel. EVT. DELTAGELSE I KOMMENDE PROJEKT OM TIDLIG OPSPORING Guldborgsund Kommune afventer pt. en tilbagemelding fra Socialstyrelsen om muligheden for at blive pilotkommune til et projekt omkring afprøvning/evaluering af screeningsværktøj i ældreplejen, som omhandler: 14

15 Ernæring Fald Alkohol Demens Ensomhed og isolation Fysisk inaktivitet Selvmordsadfærd Målgruppen for projektet er forebyggelseskonsulenter og demenskoordinatorer kan evt. udvides med visitatorer. ØGET FOKUS PÅ UTILSIGTEDE HÆNDELSER Guldborgsund Kommune har arbejdet med dette siden 2011 og er en af de kommuner med flest indrapporteringer næsten 1500 i Guldborgsund ligger over gennemsnittet, fordi vi har større fokus på indrapportering, men det er en igangværende proces og visse områder er bedre til at indrapportere end andre. En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der forekommer i forbindelse med en behandling m.v. eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. De indrapporterede hændelser bruges til læring og der udarbejdes handleplaner i samarbejde med relevant personale for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser/genindlæggelser. SAMARBEJDE MELLEM CENTER FOR AFHÆNGIGHED OG NYKØBING F SYGEHUS Center for Afhængighed og Nykøbing F. Sygehus har et samarbejde omkring patienter indlagt til afrusning på forskellige afdelinger på sygehuset. Behandlere fra Center For Afhængighed tilbyder, i samarbejde med det sundhedsfaglige personale på afdelingen, mulighed for en kort afdækkende og informerende samtale til patienterne, samt i begrænset omfang deres pårørende. Formålet med tilbuddet er at lette overgangen mellem afrusningen på sygehuset og den ambulante alkohol behandlende indsats, samt give patienten indsigt i hvad der er af muligheder i kommunalt regi også for de pårørende. FORSLAG TIL NYE TILTAG Jf. forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser i Guldborgsund Kommune 1. FOREBYGGELSESPAKKERNE Det anbefales at der i sensommeren 2013 igangsættes en proces vedrørende afdækning, prioritering og implementering af Sundhedstyrelsens Forebyggelsespakker. Sundhedsafdelingen vil udarbejde et forslag til en tids- og handleplan.

16 2. SÆRLIG INDSATS FOR OVERVÆGTIGE BØRN OG UNGE = FREMTIDENS VOKSNE I projekt Broen til bedre sundhed har Guldborgsund Kommune valgt diabetes som et indsatsområde. Det vurderes at der en stigning på overvægtige børn og unge, som vil være i risikogruppe for at udvikle livsstilssygdomme bl.a. diabetes i deres voksen liv = fremtidens voksne. Forslag At projekt Broen til bedre sundhed i samarbejde med sundhedsafdelingen og sundhedsplejen igangsætter en sundhedsundersøgelse af børn og unge i Guldborgsund Kommune, som kan danne baggrund for politisk prioritering af særlige indsatser for børn og unge = fremtidens voksne. Relevante forebyggelsespakker skal indgå i projektet. 3. ØGET FOKUS PÅ RYGESTOP Arbejdsgruppen har haft fokus på sammenhængen mellem KOL og lungekræft. Denne sammenhæng er veldokumenteret 1, og de tilgængelige data viser, at Guldborgsund har det næsthøjeste udgiftsniveau pr. indbygger til lungekræft blandt de kommuner, der er sammenlignet med. Der kan derfor med fordel fokuseres på forebyggelse af KOL. Her tænkes primært på rygestop-kurser. Det skønnes, at procent af alle KOL-tilfælde skyldes rygning. Rygning er en af de vigtigste risikofaktorer for folkesundheden. Effekten af rygestop er veldokumenteret og behandling af tobaksafhængighed er en af de mest kost-effektive i sundhedsvæsnet. Den mest effektive behandling af tobaksafhængighed er kombinationen af rygestoprådgivning og rygestopmedicin. Rygestoprådgivning er dokumenteret effektiv i sig selv. Både individuel, i grupper og telefonisk. De vigtigste elementer er praktisk rådgivning (problemløsning og træning af færdigheder) samt social støtte. 4 Rygere og eks-rygere har 2,7 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge om året og ekstra indlæggelser om året. Rygning medfører årligt mere end 2,5 mio. fraværsdage på arbejdsmarkedet. En mandlig ryger, der holder op med at ryge i 35-års alderen, kan forventes at give kommunen en årlig besparelse på kr. En 50-årig kr og en 65- årig kr. Guldborgsund Kommune deltager i temagruppen Tobak under Sund By Netværket, hvor der arbejdes med erfaringsudveksling og implementering af Ti skridt til god tobaksforebyggelse der også er indarbejdet i Forebyggelsespakken Tobak. Projekt Broen til bedre sundhed har planer om at pilotteste en tværsektoriel indsats mod tobaksrygning blandt socialt udsatte. Projektet vil forløbe over efteråret såfremt Broen får projektet finansieret af eksterne projektmidler. Projektet skal omfatte et opsøgende tilbud om hjælp til rygestop. Projektet gennemføres sammen med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og er godkendt af styregruppen. 4. HASTEBESØG TIL BORGERE FRA 65 ÅR At udvide målgruppen til hastebesøg fra 65 år. Forslaget er at det er sygehus og almen praksis der kan henvise til et hastebesøg. Begrundelse for dette forslag er, at analyserne viser, at der er flest indlæggelser fra 65 år og opefter. En tidlig opsporing og handleplan kunne være forebyggende på både kort og lang sigt. 1 Kilde: 16

17 I dag er der i målgruppen (borgere, som ikke er på plejecentre og får både praktisk hjælp og personlig pleje): år = borgere år = borgere Der var hændelser blandt borgere på år i 2012, dvs udskrivninger og ambulante besøg på sygehus. Hvis hastebesøg kunne forebygge 2 pct. af disse vil det svare til 995 hændelser med en formodet besparelse på omkring 2 mio.kr. 2 Økonomi Kan ikke varetages indenfor nuværende normering. Forslag At projekt Broen til bedre Sundhed i samarbejde med sundhedsafdelingen igangsætter et projekt, hvor behov afdækkes, og forslag til udvikling af et fremtidigt tilbud til relevant målgruppe. 5. TELEMEDICINSKE LØSNINGER I telemedicinprojekter spiller computere, apps og webcam roller, hvor de gør det muligt for patienten at tage en aktiv rolle i sit eget behandlingsforløb. Det kan bl.a. være med til at spare ventetid på at booke en ny tid til behandling, transporttid for patienten frem til og tilbage fra hospitalet, og så kan patienten bedre planlægge at tage fri fra arbejde, når der fx skal være videokonference med sygeplejersken eller lægen. Der er gode erfaringer med at benytte telemedicinske løsninger for borgere med KOL, hjertekarsygdomme og i sårbehandling fra bl.a Region Hovedstaden, Frederiksberg Sygehus og Svendborg Sygehus, især i akutte situationer, hvor borgeren føler sig utryg. Projektet Broen til bedre sundhed har planer om at gennemføre en pilottest af følge-op via telemedicin, et projekt der er godkendt af styregruppen. Undersøgelser har vist at følge-op ordningen kan forebygge genindlæggelser og kvalitetsbrister ved sektorovergange. 6. TIDLIG OPSPORING Iht. forebygge faldulykker, dårlig ernæringstilstand, alkoholmisbrug, medicinforgiftning. m.m. Iht. de fælles strategiske målsætninger i KKR Region Sjælland har Guldborgsund Kommune forpligtet sig til at anvende screeningsværktøj til tidlig opsporing. Den nationale analyse viste, at tidlig opsporing og handling i ældreplejen, i form af tæt dialog og samarbejde mellem hjemmeplejen og hjemmesygeplejen samt kompetenceudvikling af frontpersonale, havde et stort forebyggelsespotentiale. Forslag At projekt Broen til bedre Sundhed i samarbejde med ældreområdet og socialområdet søger 2 Når der forudsættes sammen fordeling mellem ambulante besøg og indlæggelser, som for befolkningen som helhed (88 pct ambulante besøg og 11 pct indlæggelser) og en gennemsnitlig pris på kr/indlæggelse (gennemsnitsprisen i 2012) og 1.403kr/ ambulant besøg.

18 projektmidler og igangsætter et projekt, som omhandler udvikling af screeningsværktøj, der er evidensbaseret, samt kompetenceudvikling af frontpersonale i somatikken og psykiatrien. Kan medføre øgede udgifter/pres på almen praksis. 7. BLODPRØVETAGNING PÅ PLEJECENTRE OG I EGET HJEM HOS SVAGE BORGERE Flere svage borgere på plejecentrene og i eget hjem har svært ved at komme til blodprøvetagning hos egen læge eller på sygehus. Forslag At projekt Broen til bedre Sundhed i samarbejde med ældreområdet igangsætter et projekt som omhandler afdækning af behov for og afprøvning af et tilbud som omhandler blodprøvetagning i borgerens eget hjem, hvor formålet er tidlig opsporing af evt. sygdom. 8. UDVIDET SAMARBEJDE MED ALMEN PRAKSIS PÅ PLEJECENTRENE Igennem det Kommunalt-Lægelige Udvalg = KLU indgå en lokal samarbejdsaftale om muligt - med de praktiserende læger omkring øget mulighed for at tilse egne borgere f.eks. fast minimum x 2 om året og efter behov på plejecentrene, hvor formålet er tidlig opsporing af evt. sygdom eller medicinproblematikker. Forslag Undersøge muligheden og økonomi iht. gældende og den nye overenskomst for almen praksis 9. ANSÆTTELSE AF EN KOMMUNELÆGE MED TILSYN PÅ PLEJECENTRENE Borgere, som bor på plejecentrene kan af flere årsager have et særligt behov for ekstraordinært tilsyn af en læge, samt personalet kan have et behov for lægefaglig vejledning. Forslag At projekt Broen til bedre Sundhed i samarbejde med Ældreområdet igangsætter et projekt som omhandler afdækning af behov for og afprøvning af ansættelse af en kommunelæge, hvor formålet er tidlig opsporing af evt. sygdom eller medicinproblematikker, samt forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser/genindlæggelser. Ulempen ved dette er at borgeren ved indflytning på plejecenter mister sin egen læge. Ældreområdet anbefaler ikke dette forslag! 10. UDVIKLING AF SYGEPLEJERSKENS FREMTIDIGE ROLLE I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Sygeplejerskerne er en vigtig nøgleperson i forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser/genindlæggelser. Forslag At projekt Broen til bedre Sundhed i samarbejde med ældreområdet søger projektmidler og 18

19 igangsætter et projekt, som omhandler afdækning og afprøvning af sygeplejerskens fremtidige rolle i det nære sundhedsvæsen. 11. INDFØRELSE AF EVIDENSBASEREDE SYGEPLEJEFAGLIGE RETNINGSLINJER At indføre evidensbaserede sygeplejefaglige retningslinjer vil sikre at borgere i kontakt med hjemmesygeplejen modtager deres ydelse på baggrund af seneste evidensbaserede viden. Ældreområdet er i gang med at undersøge hvilke muligheder der findes, og har bl.a. kigget på det norske system PPS (Praktiske Procedurer i Sygepleje). Der forventes at være etableringsomkostninger på samt en årlig licens på kr. 12. ØGET FOKUS PÅ ANGST OG DEPRESSION Angst og depression tegner sig for tre af de ti hyppigste diagnoser for sygedagpengemodtagere og alene diagnosen angsttilstande er steget pct fra 2007 til 2011, mens periodisk depression af svær grad er steget pct i samme periode. Der er intet der tyder på at denne tendens ændres og derfor god grund til at fokusere på forebyggelse, behandling og rehabilitering af angst og depression. Guldborgsund Kommune er som arbejdsplads også bidragsyder til sygemeldinger pga stress, angst og depression. Der er derfor god grund til at fokusere på medarbejdertrivsel og stressforebyggelse i kommunen. Guldborgsund Kommune deltog i efteråret 2012 i pilotforsøget med patientuddannelsen Lær at tackle angst og depression, et kursus under Stanford-konceptet Lær at leve med kronisk sygdom. Evalueringen viste, at kurset havde en række positive effekter på deltagerne. Størstedelen af kursisterne - typisk fra % - oplever forbedringer på en række konkrete områder. Forslag At projekt Broen til bedre Sundhed i samarbejde med evt. Arbejdsmarkedsområdet m.m. igangsætter et projekt som omhandler afdækning af behov for særlige indsatser, der kan forebygge angst og depression. Fastholde tilbuddet Lær at tackle angst og depression og lignende kurser efter Stanfordkonceptet. Afdækning og prioriteringer iht. Forebyggelsespakken Mental sundhed (se forebyggelsespakkerne) Øget fokus på implementering og opfølgning på Guldborgsund Kommunes Trivselspolitik herunder de tilhørende delpolitikker indenfor stress, vold, mobning og chikane, samt sygefraværspolitikken. 13. ØGET FOKUS PÅ BORGERE MED PSYKISK SYGDOM Analysen viser at få psykiatriske patienter kan belaste det somatiske område forholdsvis meget. For 10 udvalgte psykiatriske borgere var den kommunale medfinansiering på det somatiske område kr pr borger. Til sammenligning var den blot kr for den gennemsnitlige borger i Guldborgsund Kommune, hvilket betyder at de psykiatriske borgere er lidt mere end otte gange så dyre som den gennemsnitlige borger i Guldborgsund Kommune i

20 relation til kommunal medfinansiering af den somatiske sygehusaktivitet. Socialpsykiatrien gjorde selv opmærksom på problematikken med visse psykiatriske borgere, der blev indlagt på somatiske afdelinger igen og igen. Praksiskonsulenten havde mødt samme problematik. Socialpsykiatrien har allerede fokus problemstillingen. En hel del af henvendelserne til sygehus og vagtlæge handler om at borgerne føler sig utrygge og angste sidst på dagen og om aftenen. Der er indgået aftale med KKR om at indgå i det tværfaglige samarbejde med Region Sjælland og almen praksis om optimering af indsatsen på psykiatriområdet. Forslag At projekt Broen til bedre Sundhed i samarbejde med Socialpsykiatrien igangsætter et projekt som omhandler afdækning af, hvorvidt der findes de rette tilbud til de borgere med psykiske lidelser, som i stor grad benytter skadestue, lægevagt m.v., når de føler sig ensomme og angste. 14. ØGET FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING AF GRAVIDE OG FORÆLDRE Figur 2: Antal hændelser på sygehus for børn 0-16 år indenfor forebyggelige indlæggelser, Rehfeld SSPV. Børn fra 0-4 år står for 8 pct af indlæggelserne for lungebetændelse og 13 pct af indlæggelserne pga dehydrering. Der var 8 genindlæggelser blandt børn <1 år i Brud dominerer de forebyggelige indlæggelser blandt børn efterfulgt af KOL (bronkitis o.lign), væskemangel og akut bronkitis. Forslag Yderligere afdækning af indlæggelsesmønstret blandt børn. 20

21 I forebyggelsespakken Mental sundhed anbefales det at tilbyde kurset Klar til barn til kommende forældre. Servicestyrelsen udbyder uddannelsen til at varetage kurset gratis indtil MEDICINGENNEMGANG PÅ ÆLDRECENTRE Projekt Broen til bedre sundhed har ansøgt Folkesundhedsprogrammet under EU om finansiering til gennemførelse af projektet Medicingennemgang ældrecentre med det formål at reducere antallet af medicinrelaterede indlæggelser, samt reducere omkostninger til medicin og øge livskvaliteten hos de ældre patienter. Projektet er besluttet af styregruppen.

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:

Læs mere

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland 5. februar 2013 Torben Gaarskær 1 Kommunerne sætter dagsordenen 5. februar 2013 Torben Gaarskær 2 Det nære sundhedsvæsen Ambitiøst udviklingsprojekt

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017:

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017: Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen 26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund Sundhed & Ældre Indsatser i det nære sundhedsvæsen Sammenfatning I budget 2013, og i overslagsårene, er der afsat 1.1 millioner kr. til at styrke det nære sundhedsvæsen med henblik på at reducere indlæggelser

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Status på implementering af det nære sundhedsvæsen KL lancerede i 2012 strategiprojektet Det nære sundhedsvæsen. Projektet er en succes, og begrebet det nære sundhedsvæsen er nu en kommunal realitet, der

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Socialudvalget. Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder:

Socialudvalget. Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder: Socialudvalget Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder: Sundhedspolitikken Socialpolitik og værdighedspolitik for ældreområdet Tilsynspolitikken

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.

2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales. Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af

Læs mere

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning. FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne

Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen 2019-2023 operationalisering af målsætningerne I nedenstående er udarbejdet en nærmere beskrivelse af, hvordan der lægges op til, at vi vil følge op på sundhedsaftalen igennem

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen KKR HOVEDSTADEN Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Den 5. februar 2013 Jnr Sagsid Kommunerne har i en årrække haft

Læs mere

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark

Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober 2011 Sundhedsaftaler i Region Syddanmark Krav til sundhedsaftaler Der skal som minimum indgås sundhedsaftaler vedr.: Indlæggelse og udskrivningsforløb Genoptræning Behandlingsredskaber

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017 NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET

Læs mere

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: 4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Opfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november

Opfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november Opfølgningsproces på sundhedsområdet KKR-møder i november Et sundhedsudspil der forpligter Sygehusenes specialisering påvirker kommunerne Vi skal aflaste sygehusene det er god samfundsøkonomi og godt for

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Bilag 2 uddybning af tal

Bilag 2 uddybning af tal Bilag 2 uddybning af tal I rapporten Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Status 2. halvår 2016 fremlægges resultater af måling på en række indikatorer: Indikator 1: Akutte somatiske

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Sundhedscenter Haderslev

Sundhedscenter Haderslev Sundhedscenter Haderslev Planen fra kl. 14.00 14.45 Kl. 14.00-14.15 Kl. 14.15-14.25 Kl. 14.25-14.40 Kl. 14.40 14.45 Rundvisning Præsentation Spørgsmål i grupper Opsamling Tankerne bag samarbejdet om Sundhedscenter

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536

Læs mere

ANALYSE UNØDVENDIGE INDLÆGGELSER OG AMBULANTE BESØG

ANALYSE UNØDVENDIGE INDLÆGGELSER OG AMBULANTE BESØG ANALYSE UNØDVENDIGE INDLÆGGELSER OG AMBULANTE BESØG GULDBORGSUND KOMMUNE FEBRUAR 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Fremgangsmåde... 3 Analyse... 3 Overordnet blik... 3 Aldersfordeling blandt indlagte...

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedspolitisk Dialogforum Sundhedspolitisk Dialogforum 22. oktober 2015 PROGRAM 8.30-8.35 Velkomst v/ Anders Broholm 8.35-9.00 Status Sundhedsaftale, praksisplan og økonomiaftale 9.00-9.15 Pause 9.15-10.00 KL s udspil vedr. det

Læs mere

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få

Læs mere

Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere