500. Beretning fra Statens Husdyrbrugs forsøg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "500. Beretning fra Statens Husdyrbrugs forsøg"

Transkript

1 500. Beretning fra Statens Husdyrbrugs forsøg Niels E. Jensen og Karin Hansen Individprøver med lam 1980 Summary in English I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Rolighedsvej 6, 1958 København V. Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri 1980

2

3 FORORD De første individprøver med vædderlam blev gennemført i 199, og denne beretning omfatter således resultaterne fra det andet års prøver, der omfattede 54 lam. Det større antal lam i 1980 viser, at avlerne har fastholdt eller øget interessen for denne avlsforanstaltning; og denne interesse kan også ses derved, at de i år afprøvede lam gennemgående var af en bedre kvalitet såvel med hensyn til afstamning som med hensyn til eksteriør. Skal individprøvernes formål opfyldes, erdet en forudsætning, at avlerne fastholder denne interesse og indsætter de bedste af deres lam i prøverne samt kun benytter de bedste af de afprøvede væddere i avlen. Ligesom det var tilfældet i fjor, har landsforeningen DANSK FAAREAVL ydet en stor hjælp ved at modtage anmeldelse samt foretage vurdering af de tilmeldte lams afstamning; foreningens tidligere formand Johs. Mortensen bringes hermed en tak for denne hjælp og den store interesse, han har vist denne avlsforanstaltning. Prøverne er ligesom i fjor gennemført hos gdr. Bent Christensen, Farsø, der også har varetaget lammenes pasning. Scanningen er udført af forsøgstekniker N.J. Jakobsen. De i tabel 9 anførte resultater er beregnet på regnecentralen NEUCC ved Danmarks Tekniske Højskole efter samme program som i fjor. Ved denne beregning medvirkede vid. ass. Bertel Stenbæk, forsøgsteknikerne Just Jensen og Karin Hansen. Opsætningog renskrivning af manuskriptet er foretaget af assistent Helle B. Meno. København, oktober 1980 A. NeimannSørensen

4 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 SAMMENDRAG 5 SUMMARY 6 1. INDLEDNING. OVERSIGT OVER DE INDSATTE LAM Lammenes ejere 11. Lammenes fødselsvægt Lammenes alder og vægt ved prøvens begyndelse 1 3. VÆKSTRESULTATER Daglig tilvækst i relation til alder ved ankomsten Daglig tilvækst i relation til vægt ved ankomsten Daglig tilvækst i prøveperioden FODERFORBRUG SCANNINGSRESULTATER 5 6. AFSLUTNING

5 SAMMENDRAG Dette års individprøver omfatter 54 lam fordelt på 4 racer med 0 Leicester, 19 Shropshire, 11 Oxforddown og 4 Hvidhovedet Marsk. Lammene blev indsat henholdsvis 1. og 10. maj for at udligne forskellen i alderen ved ankomsten til prøvestationen, idet der ønskes en alder på dette tidspunkt så tæt på 60 dage som muligt. Ankomstalderen synes at have en vis indflydelse på væksten i den første måned af prøvetiden, såledesat de yngste lam vokser langsomst, medens der ikke er statistisk sikre forskel le for alderens indflydelse på væksten i den samlede prøveperiode. En korrelationsberegning på den daglige tilvækst før og efter ankomsten til prøvestationen viste kun hos Oxforddown en vis relation imellem væksten i de to perioder, medens der hos Shropshire og Leicester ikke var nogen relation mellem de to vækstperioder. De tre racer Oxforddown, Leicester og Marsk opnåede i gennemsnit væsentligt bedre vækstresultater i år end i den samme prøveperiode i fjor, medens Shropshirelammene i år voksede lidt langsommere end sidste år. I gennemsnit blev den daglige tilvækst for Oxforddown på 493 g, Shropshire 39 g, Leicester 449 g og Marsk 494 g. Foderet bestod ligesom i fjor af hel byg og en pelleteret proteinblanding, der i år var presset i 4 mm pi 11er for at gøre det vanskeligere for lammene at sortere korn og piller, men det viste sig, at pillestørrelsen var uden betydning, idet lammene i år havde ligeså let ved at sortere foderet som sidste år, hvor det var presset i 6 mm piller. Foderforbruget var væsentligt lavere hos Oxforddown end i fjor, hvilket formentlig må tilskrives afkortningen af prøvetiden. Hos Shropshire og Leicester var foderforbruget på samme niveau som i fjor. Marskracens 4 lam brugte kun 3, 1 f. e. til produktion af 1 kg tilvækst. Ved samme vægt er pr. lam pr. dag optaget samme mængde foder uanset race. Der er således optaget 1, kg foder af lam på 5 kg og 1,8 kg af lam på 50 kg i gennemsnit af de to prøveår. Scanningsresultaterne for de to år viser variationen i muskeludvikling og fedtansætning ved forskel lig vægt hos de enkelte racer. Shropshirelammene har et muskeltværsnit på 15,4 cm ved 40 kg, medens Oxforddown og Leicester skal have en vægt på henholdsvis 50 og 60 kg, før musklen har denne størrelse. Ved samme vægt var fedtansætningen af samme størrelse hos Shropshire og Leicester, men lidt lavere hos Oxforddown. Eventuelle raceforskelle er imidlertid uden betyd

6 ning for individprøverne, hvis formål er at udpege de bedste lam indenfor racen. En undersøgelse ligeledes på grundlag af de to prøveår viser, at % af de indsatte lam var i besiddelse af god vækstevne, stort muskelmål og lille fedtansætning, medens 1 % havde dårlig vækstevne, lille muskel og stor fedtansætning. SUMMARY In the year 1980 performance testing was carried out with 54 lambs distributed as follows: 0 Leicester, 19 Shropshire, 11 Oxforddown, and 4 Whiteheaded Marsh. The 4 breeds obtained on average a daily gain of 449 g, 39 g, 493 g, and 494 g in the age interval from 60 to 135 days, respectively. Atanageof 10 days the average weight for Oxforddown was 55.1 kg, Leicester 50.3 kg, Marsh 48. kg, and Shropshire 45.0 kg. The feed is given as 5 % whole barley and 5 % proteinmixture with about 30 % digestiblecrude protein, but in addition was given hay ad libitum by hand. The feed consumption was for all 4 breeds in average 3.4 SFU per kg live Weight gain varying from. to 4.3. An examination of the feed intake during two years shows that lambs of 5 kg's weight consumed 1. kg barley and proteinmixture, while lambs of 40 and 50 kg consumed 1.5 and 1.8 kg, respectively, irrespective of breed. Measurements with ultrasonic equipment of the muse. long, dorsi's sectional a rea and fat thickness over the middle of the muscle at 1st lumbar vertebra showed great variation in the hereditary characters for meat production, as the cross section of the muscle varied from 1 to 0 square cm after correction for differences in weight. On the basis of the results from the two test years some preliminary calculations for the growth of the muscle were made compared to the weight of the lamb, and a certain difference has been found between the breeds. The Shropshire breed obtained a muscle area of 15.4 square cm at 40 kg, while Oxforddown must weigh 50 kg for obtaining this muscle size, and the Leicester did not obtain this measure until at 60 kg. The fat thickness, however, was equal in Leicester and Shropshire at the same weight, while Oxforddown at a weight

7 of about 10 kg more had the same size of fat tissue over the muscle. An examination during the two test years showed that % of the lambs in the trial had hereditary characters for good growth rate, large muscles and small fat layer thickness, and these ram lambs should be used as much as possible for breeding, while 1 % had bad growth rate, small muscles and big fat thickness, and such lambs must be slaughtered at the close of the performance testing. The remaining 61 % had varying results for these characters, while some lambs with only a little poorer growth result than the average of the breed can be recommended as breeding rams if they have good muscledevelopment and small fat thickness. 1. INDLEDNING De første individprøver med lam, der blev gennemført i 199, viste klart denne avlsforanstaltnings berettigelse som et hjælpemiddel til fastlæggelse af det enkelte vædderlams arvelige egenskaber for vækstevne, foderudnyttelse og slagtekvalitet. Disseprøver viste tillige, hvorledes producenter af slagtelam kan færdigfede lammene, hvis græsvæksten svigter, før lammene har nået slagtealderen, idet den gennemførte fodring med uformalet byg og proteinblanding gav en meget høj daglig tilvækst hos lammene. Individprøverne i 1980 blev derfor gennemført efter samme retningslinier dog med den ændring, at prøvetiden afkortedes fra 3 til 1/ måned for at undgå den uønskede store fedtansætning, som blev konstateret i den sidste del af prøveperioden i fjor. Resultaterne fra de i år gennemførte prøver viser, at denne afkortning af prøvetidens længde ikke havde indflydelse på selektionsgrundlaget, idet variationsbredden i den daglige tilvækst var af samme størrelse i år som i fjor.

8 Tabel 1. Oplysninger om de enkelte lam Table 1. Informations about the lambs Ejer Nr. Øremærke FØds. dato Født som Varøt. føds. kg, ved 1 md. Lammets fader Owner No. Earmark Birth date Bom as Weight birth, ka. at 1 mo. Sires, name and herdbook no. Oxforddown Holger Andreasen, Vodskov /3 3 6,0 1,0 NordVest, s /3 3 5,0 15,0 Markus Niels Nikolajsen, Vrigsted /3 6,4 5,3 Lasse /3 4,5 5,5 Kalle Asger Markussen, Hedensted / 3 5,0 1,6 Genner Rex K. 804 Niels Erik Rasmussen, Vrigsted / 3 4, 1,5 Garant, s / 4, 1,5 Trio Sv. Birk Hansen, Glamsbjerg / / 4,5 6,3 1, 16,0 Colombo, s Henrik Jønsson, Gelsted /3,0 1,5 Karbusse, K Lone Holm, Hjortshøj /3 4,5 1,8 Thor, s Hvidhovedet Marsk Peder Hollænder, Ulbølle / / 6, 6,5 14,0 15,0 Søren, s;. Ole Højerslev, Kl im Strand /3 3,9 10,0 Øremrk. 80 K /3 5,8 10,3 Øremrk. 80 K. 9345

9 Ejer Owner Nr. No. Øremærke Earmark Fød s. dato Birth date Født som Born as Vægt, føds. Weight birth kg, ved 1 md. j_ kg, at 1 mo. Lammets fader Sires, name and herdbook no. Shropshire Johs. Mortensen, Farsø / 4,0 13,0 Skjold /3 4,5 11,0 Poul E. Nyborg, Nøvling Arne Jensen, Outrup /3 4/ / 4/ 4,6 4, 1 3,9 4, 11,4 15,5 1,5 16, Remy, s. 105 Sigurd, s. 68 Rex, s. 99 Sigurd, s. 68 Henrik Pedersen, Vestbjerg /3 3,5 11,0 Bæklund Banko K. Kr. Christensen, Vestbjerg Hans Ranvig, Sorø /3 6/ 4/ 4,4 4,5 1,0 16,5 910 Rasmus, s. 8 Rank, s. 88 Erik Hansen, Sorø A. Koch Sørensen, Vråby Kirsten Ahm, Dejret /3 4/ 4/ 9/ 14/3 3 4,1 3, 3,5 4,8 3,3 14,5 11,5 10,5 11,5 10,5 Rabat Regent, s. 98 Sputnik B, s. 6 Søren Erling Kloster, Kjeldstrup Kr. Christensen, Vestbjerg Chr. Kragh, Arden /3 11/3 15/3 15/3 3,5 3,5 4,4 11,8 11,8 14,0 Rex, s. 99 Rasmus, s. 8 Elbæk 4, K. 908

10 Ejer Owner Leicester Inge Marie Mouritsen, Aulum Peder G. Thomsen, Gårde A. Elbæk Andersen, Terndrup Øre Føds. Født Nr. mærke dato som Ear Birth Born No. mark date as / / / / / / / / /3 Bent Magnussen, Terndrup /3 Linda Gferup/Finn Bertelsen, Farsø /3 Roger Nielsen, Hørmested / / Hans Kjellund, SkØdstrup / / /3 Gor i og Tage Munch Hansen, Balle / , 8/3 Leif Nielsen, Mejrup / /3 Vægt, kg. ved føds. 1 md. Weight, kg. at birth I mo. 6,0 6, 5,8 4, 4,5 5,0 5,5 5,0 5,5 6,0 4, 6,0 5,,0 6,9, 4,0 5, 4,5 5,0 1,0 0,0 16,0 15,8 16,0 1,4 16,0 13,0 14,0 15,4 15,0 18,0 14,8 19,5 19, 19,0 14,4 16,8 13, 0 11,0 Lammets fader Sires, name and herdbook no. Gårde, s. 93 Nil Øls, s. 316 Høj, s. 301 Hans Høj, s. 301 Mogens Gistrup48 Titus Cæsar Loke, K Rimus, s. 306 Øremærke 56

11 11. OVERSIGT OVER DE INDSATTE LAM. 1 LAMMENES EJERE Der var indsat 54 lam fordelt på fire racer med 11 Oxforddown, 19 Shropshire, 0 Leicester og 4 Hvidhovedet Marsk. 9 besætningsejere havde indsat lam i detteårs prøver fordelt med henholdsvis, 11, 9 og inden for de nævnte racer. Af Shropshire og Leicesteravlere, der havde lam i individprøver i 199, havde alle også indsat lam i 1980, medens tre af de fem Oxforddown besætninger, der var repræsenteret i 199, også var med i 1980, hvorimod de to Marskavlere ikke indsatte lam i fjor. Lammene indsattes fortrinsvis fra avlscentre og tilsynsbesætninger, men prøverne er åbne for alle af DANSK FAAREAVL godkendte racer, så der er mulighed for de fleste danske fårebesætninger for at indsætte lam, og benytter flere avlere denne avlsforanstaltning, kan prøverne samtidig med udvælgelse af de bedste avlsdyr også bidrage til en fastlæggelse af, på hvilket stade den danske fårebestand er placeret med hensyn til de vigtigste produktionsegenskaber. Hos Oxforddown var 10 forskellige væddere fædre til lammene, hos Shropshire var antallet 11 og 1 for Leicester, medens de fire Marsklam var efter to væddere. Halvdelen af fædrene er optaget i stambogen, og 0 % havde kåringsnummer, medens 30 % var yngre væddere, som ikke var kåret. Mødrenes alder varierede fra til 6 år, således at 1 % af mødrene var toårs får og 8 % treårs, medens 55 % af lammenes mødre var 4 års eller ældre får. Dette antyder, at der i besætningerne fortrinsvis vælges avisvæddere fra får, hvis produktionsegenskaber erkendt, og det er netop vædderlam fra besætningens bedste avlsdyr, der bør indsættes i individprøven.. LAMMENES FØDSELSVÆGT Af de 54 lam var 48 født som tvil lingelam og 6 som tril linger. De sidstnævnte var fordelt med 4 Oxforddown samt 1 hos henholdsvis Shropshire og Leicester. Den gennemsnitlige fødselsvægt er anført i tabel.

12 1 Tabel. Table. Lammenes fødselsvægt, kg The weight at birth in kg Race Bpeéd Vægt, kg Weight, kg Oxforddown 5, 3 ± 0, 9 Shropshire 4,0 ± 0,5 Leicester 5, 4 ± 0,9 Marsk 5,6 ± 1,1 Total 5,0 ± 1,0 Shropshirelammene havde gennemsnitligt den laveste fødselsvægt, men dette forhold må betragtes som naturligt, da denne race består af mindre dyr end de øvrige racer, og lammene af Shropshireracen udviste samtidig den mindste gennemsnitlige spredning på fødselsvægten med kun 0, 5 kg, hvor den for de tra andre racer var på ca. 1,0 kg. Hos Oxforddown var vægten for tvil I ingelam på 5,4 kgog for trillingelam på 5, 1. Der var således ikke udpræget stor forskel i de to typers fødselsvægt. Variationen i fødselsvægten vil dog formentlig ofte i højere grad skyldes en forskellig fodring af fårene i drægtighedsperiodens sidste del, end den er arveligt betinget.. 3 LAMMENES ALDER OG VÆGT VED PRØVENS BEGYNDELSE Der var i dette prøveår åbnet mulighed for, at de sidstfødte lam kunne indsættes den 10. maj, selvom prøverne efter reglerne skal begynde den 1. maj. Denne ændring blev vedtaget for at søge at udligne indsættelsesalderen mest muligt. Af de 54 lam ankom 38 den 1. maj og 16 den 10. maj. I gennemsnit var alderen på ankomstdagen meget nær ens i de to grupper, men hos Shropshire og Marsk var de sidst ankomne lam også de yngste. Ankomstalderen kan udmærket sænkes, hvis der kun skal tages hensyn til individprøven. En generel nedsættelse på 810 dage vil endog være en fordel, idet en større del af vægtforøgelsen ville blive opnået på prøvestationen, men en væsentligt lavere indsættelsesalder kan næppe accepteres af ejerne, der også er interesseret i atnotere tvillinge og trillingelammenes vækst i de første to levemåneder i besætningen, idet der herved fås en meget god information om fårets mælkeydelse og øvrige moderegenskaber.

13 13 Tabel 3. Table 3. Lammenes alder og vægt ved ankomsten Weight and age at the arrival of the lambs Ankomstdato Date of arrival Race Breed antal lam No alder dage vægt, kg antal lam 10.5 Total alder vægt, antal alder dage kg lam dage No. Oxforddown 10 6, , Shropshire 13 63, 6 61, Leicester 13 Marsk , 3 5, ,8 18, Gns., av , , ,4 3. VÆKSTRESULTATER 3. 1 DAGLIG TILVÆKST I RELATION TIL ALDER VED ANKOMSTEN Den dagl ige tilvækst i prøveperioden beregnes på grundlag af vægten ved henholdsvis 60 og 135 dage. Vægten ved 60 dage beregnes på grundlag af de to første vejninger på prøvestationen. For at undersøge ankomstalderens indflydelse på væksthastigheden i prøveperioden er foretaget en beregning af den daglige tilvækst i såvel prøveperiodens første måned som i hele prøvetiden i forhold til lammenes alder ved ankomsten til prøvestationen. Opgørelsen omfatter kun de tre stærkest repræsenterede racer. I alle tre racer synes væksthastigheden i prøveperiodens første del at have en vis relation til ankomstalder, således at de ældste lam er vokset bedre end de yngste i den første måned på prøvestationen; men den daglige tilvækst i den samlede prøvetid er kun hos Oxforddown og Leicester betydeligt lavere hos de yngste lam. Denne variation behøver imidlertid ikke udelukkende at skyldes aldersforskellen, idet der også kan være tale om genetisk betingede forskelle, men dette spørgsmål kan ikke klarlægges på et så lille materiale.

14 14 Tabel 4. Table 4. Gennemsnitlig daglig tilvækst i forhold til alder ved ankomsten Average < daily gain in relation to age at arrival Race Breed Antal lam No. alder fra ved ankomst, dage til gns. age in days at arrival g daglig 6090 d. tilvækst d. av. g daily gain in g Oxforddown Shropshire Leicester DAGLIG TILVÆKST I RELATION TIL VÆGT VED ANKOMSTEN I prøverne i 199 viste det sig, at de ved ankomsten mindste lam fra de to racer ShropshireogLeicester opnåede en større daglig tilvækst i prøveperioden end de større lam, medens forholdet var modsat hos Oxforddown I am, 488. beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Der er foretaget en tilsvarende beregning på materialet fna 1980, hvon den på gnundlag af lammenes vægt ved 1. vejningpå pnøvestationen en fonetaget en inddeling i fonskellige vægtklassen, hvon vægten en sammenholdt med den daglige tilvækst i såvel prøveperiodens fønste måned som i den samlede pnøvepeniode. Det fnemgån klant af tabel 5, at i alle tne nacen voksede de ved ankomsten stønste lam bedst i såvel den fønste måned som i hele pnøvepenioden, men hos såvel Shnopshine somleicesten van de mindste lams vækst fuldt ud på højde med det nesultat, den opnåedes af de middelstone lam. Disse vækstfonskel le skyldes formentlig, at de ved ankomsten tungeste lam havde haft mulighed fon at udnytte de anvelige anlæg fon væksthastighed føn pnøvens begyndelse, hvonimod en ston del af de øvnige lam ikke havde haft mulighed fon at udnytte vækstevnen føn pnøven. Dette fonhold kan illustnenes ved at fonetage en benegning af konnelationen mel lem daglig tilvækst fna fødsel til 60 dages aldenen og daglig tilvækst i pnøvepenioden.

15 15 Tabel 5. Table 5. Gennemsnitlig daglig tilvækst i forhold til vægt ved ankomsten Average daily gain in relation to weight at arrival Race Antal lam Vægt ved ankomst, kg fra til gns. g daglig tilvækst 6090 dage dage Breed No. Weight at arrival, kg average daily gain in g Oxforddown Shropshire Leicester Tabel 6. Table 6. Gennemsnitlig daglig tilvækst før og efter ankomsten Average daily gain before and after the arrival Race Breed Antal lam No. of lambs g dagl ig tilvækst 060 dage dage average daily gain in g 060 days days Oxforddown Total ,33 Shropshire Total ,0 Leicester Total ,06 To lam med sygdomsperioder er udeladt i disse beregninger, og desuden er i korrelationsberegningen udeladt et Leicesterlam, der havde en mindre vækststandsning i prøveperioden.

16 16 Det fremgår af tabel 6, at kun hos Oxforddown er der nogen korrelation imellem den dagl ige tilvækst før og under prøven, medens der hos Shropshire og Leicester ikke kan påvises samhørighed imellem væksten i de to perioder. Det vil sige, at hos den største del af lammene er vækstevnen først fuldt udnyttet efter ankomsten til prøvestationen. Deles materialet op i tre grupper for alle racer, hvor daglig tilvækst før ankomsten betegnes som høj, middel og lav, opnåede 13 % af lammene med en høj daglig tilvækst også en høj dagl ig tilvækst i prøveperioden, og 15 % af lam med lavvæksthastighed voksede også langsomt på prøvestationen, medens hovedparten, der udgjorde %, viste en væksthastighed i prøven, der varierede i forhold til den før ankomsten præsterede væksthastighed. De nævnte undersøgelser er kun baseret på et lille materiale og er derfor ikke statistisk sikre, men de viser, at kun under fuldstændig éns miljøforhold er det muligt at fastlægge en gruppe lams arvelige egenskaber for vækstevne. Når der foligger et større materiale, vil det være muligt at foretage korrektioner af tilvæksten under individprøven i forhold til alder og vægt ved indsættelsen. 3.3 DAGLIG TILVÆKST I PRØVEPERIODEN Prøveperioden omfatter aldersintervallet fra 60 til 135 dage. Der er således tale om en afkortning på 15 dage i forhold til 199, men denne ændring var begrundet i ønsket om at undgå en så kraftig fedtansætning, som det var tilfældet i prøveperiodens sidste del i fjor. Lammene blev vejet på 5. dagen efter ankomsten, og vægten ved denne vejning udgør begyndelsesvægten for prøven. På grundlag af denne vægt og vægten ved den følgende vejning 14 dage senere er beregnet vægten ved alderen 60 dage, hvorved sikres, at tilvæksten i prøveperioden udelukkende baseres på lammenes vækst på prøvestationen. De næste to vejninger er foretaget med 3 ugers interval, for at vejning og scanning kunne foretages på samme tidspunkt. Endelig blev sidste vejning foretaget 14 dage efter sidste scanning, hvor lammenes gennemsnitlige alder var så tæt på 135 dage som muligt. For at undersøge, om der kan være forskel imellem racerne med hensyn til ved hvilken alder, der er opnået den højeste daglige tilvækst, er der foretaget en beregning over den daglige tilvækst i henholdsvis første og sidste 14 dages periode. Resultatet er anført i tabel.

17 1 Tabel. Table. g daglig tilvækst i henholdsvis første og sidste 14 dages periode Average daily gain, g, in the first and the last fortnight period Race Antal lam Alder, beg. daqe, ved slutn. Væqt, beg. kq, ved slutn. q daqlig tilvækst 604 d d. Breed No. of lambs Age in days at start end Weight in kg at start end average 604 d. daily gain d. Oxforddown , 61, Shropshire ,4 50, Leicester , 55, Marsk ,4 53, I tre af disse racer er opnået den højeste daglige tilvækst i de første 14 dage på stationen, kun Leicester afviger med hensyn til dette forhold, men i denne såvel som i de øvrige racer er der en meget stor variation, idet et Oxforddownlam voksede med 1 g pr. dag i den første periode, medens den laveste daglige tilvækst var på 393 g. Hos Leicester opnåede et lam i de første 14 dage en daglig tilvækst på 9 g, medens den laveste vækst her var på 15 g. Inden for Shropshire var variationen i den første periode knapt så stor, men yderpunkterne var dog henholdsvis 310 og 59 g. En del af den store variation kan skyldes, at der er nogen forskel på lammenes villighed til at æde foderet i de første dage på stationen, men der erformentl igogså tale om arvelige forskelle med hensyn til væksthastighed i første del af vækstperioden. Foretages en sammenligning mellem den daglige tilvækst i de første og de sidste 14 dage på stationen, ses en ligeså stor eller større variation op mod prøveperiodens slutning, hvor der hos Leicester og Marsk var lam, der voksede med henholdsvis 65 og 686 g pr. dag, medens de højeste daglige tilvækster hos Oxforddown og Shropshire var på henholdsvis 51 og 490 g. Variationen i den dagl ige tilvækst i prøvetidens sidste del må ses på baggrund af, at enkelte lam opnår den stærkeste vækst på et senere tidspunkt i vækstperioden end andre lam, således at enkel te lam efter en svag start opnår en forholdsvis høj vækst senere, men det gælder dog kun få af disse lam, idet langt de fleste har en ret konstant vækst igennem hele prøvetiden. De to opgørelser bekræfter til dels en raceforskel, der blev bemærket i 199, hvor racenleicester gennemsnitligt opnåede den største daglige tilvækst i prøveperiodens sidste måned, men der er dog en meget betydelig forskel imellem racens lam med hensyn til dette forhold.

18 18 De enkelte racers gennemsnitlige vægt ved henholdsvis 60, 90, 10 og 135 dage samt den daglige tilvækst imellem disse alderstrin er anført i tabel 8. Alle 4 racer opnåede høje daglige tilvækster i den første måned, medens tre af racerne voksede langsommere fra 3 til 4 måneders alderen end i såvel prøvens første som sidste periode. Dette forhold kan skyldes, at lammene først blev klippet midt i juni måned, og at denne klipning har haft en positiv effekt på den daglige tilvækst. Klipningen kunne være foretaget på et tidligere tidspunkt, men ville så formentlig have medført en ringere vækst i sidste del af perioden, hvor ulden ville have været længere. Tabel 8. Table 8. Gennemsnitlig vægt og daglig tilvækst på forskelligt alderstrin Average weight and daily gain at different ages Vægt, kg v. alder V\feight, kg at age Oxfd. Shrop. l_eic. Marsk 60 dage, days 3,8 1,0 3,8 18, , 5 33,8 3, 8 36, , 1 45,0 50,3 48, ,8 50, 5,5 55,6 g dagl ig tilvækst g daily gain dage, days I forhold til resultaterne fra 199 var vægten i 1980 ved 60 dage ca. 3 kg lavere hos Oxforddown, medens vægten ved 10 dage var pasamme niveau. Shropshirelammene vejede henholds 0,8 og 1,9 kg mindre i 1980 end i 199, medens Leicesterlammene vejede henholdsvis 1, og 4,5 kg mere, og de fire Marsklam viste klart, at de to lam af denne race, der blev indsat i 199 ikke viste racens reelle vækstevne, idet gennemsnitsvægten ved 4 måneders alderen i år var på 48, kg mod 33, 3 kg i fjor. Beregnes den daglige tilvækst fra prøverne i 199 på samme alderstrin som i år dage blev der hos Oxforddown opnået en daglig tilvækst på 460 g mod 493 i ar; hos Shropshire blev resultaterne henholdsvis 413 mod 39 og hos Lei

19 19 cester 400 mod 449. Marsklammene voksede i denne periode i fjor med 13 g mod 494 i år. Tre af racerne opnåede således et væsentligt bedre vækstresultat i 1980 end i det foregående år. Resultaterne fra årets individprøver er vist i tabel 9, og som det fremgår af denne tabel, er opnået særdeles gode vækstresultater af flere af disse lam. Avlsværdi for vækstevne udtrykkes ved Ttal let, der angiver tilvæksten i forhold til racegennemsnittet. Tallet beregnes som: T = h ((0,5 x INDVGT + 0,5 x TILV) P + P, hvor h = heritabil iteten for tilvækst = 0,50. INDVGT = lammets vægt ved 60 dage i procent af racens gennemsnit ved denne alder. TILV = lammets daglige tilvækst i perioden dage i procent af racens gennemsnit i samme periode. P = det gennemsnitlige Ttal (sættes = 100)i I dette tal indgår såvel lammets vægt ved prøvens begyndelse som den daglige tilvækst i prøveperioden. Herved tilgodeses væksten såvel før som under prøven. Hos Oxforddown ses høje Ttal hos nr. 9, 5 og, men også nr. 4 og 10 opnåede gode vækstresultater. Hos Shropshire ses de bedste vækstresultater hos nr. 1, 16, 1 og 0, men der er forholdsvis mange lam i denne race, der opnåede vækstresultater på linie med gennemsnittet, og for sådanne lam vil det være individprøvens øvrige faktorer, der er afgørende for, om det enkelte lam kan anbefales til indsættelse i avlen. Hos Leicester viste nr. 4, 48, 34, 44, 45 og 51 gode arvelige egenskaber for vækst, og yderligere lam opnåede Ttal lidt over gennemsnittet. For Marsk er der ikke beregnet Ttal, men alle fire lam opnåedegode vækstresultater og vil, hvis der kun tages hensyn til dette forhold, kunne anbefales til indsættelse i avlen. 4. FODERFORBRUG Fodringen blev gennemført efter samme princip som i 199 med 5 % hele bygkerner og 5 % proteinblanding, hvis sammensætning er anført i 488. beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg, men der blev dog tilsat yderligere % mineralblanding på bekostning af hvedeklid.

20 Tabel 9. Table 9. Oxforddown Vægt, daglig tilvækst, foderforbrug og scanningsresultater Weight, av. daily gain, feed conversion and results from scanning Dyr nr. Vægt, kg ved alder i dage gdagl. tilvækst ved alder i dage Ttal Animal no *) Gns. av. Weight at age in days , 19,0 6, 1 3,6 30, 18, 6 9, 8,0,4 6,4 13,3 30,5 39, 1 41, 0 41,4 50,9 30,8 51,3 44,4 44, 3 41, , 1 34,4 53,3 54,0 6, 1 41,9 64,9 59,8 63, 1 5,9 4,9 54,6 43,3 56, 1 60,9 3,9 4,0 0,9 61,6 1,1 65, 0 46, 9 av. daily gain at age in days ,8 40, 5 55, 1 60, f. e. /kg tilvækst feed units/kg 3,0 3, 18 3,61 3,50 3, 3, 30 3,9 4, 1 3,55 3, ,50 *) = lungebetændelse, vægttab 30/6 udeladt af gns. vægt og gns. foderforbrug Hvidhovedet Marsk Ved 45 kg, at 45 kg muskelareal, cm kelse Fedttyk mm area of m. long, dors i 13,0 15,6 14,3 14,0 16, 15,8 1,4 14,0 13,8 13, , Fat thickness 5,3 5,8 6,8,0 5,3 6,6 5,8 5,4 4,9 6, , Gns. av ,3 5,5 5,5 4, 3 40, 3 5, 58, 5 16,3 35,6 4,5 50,6 15, 3,9 45,5 55, ,3 48, 55, , 18 3, 51, 1 j. J5 3, 09 16, 9 14, 13, 0 16, _0 15, 0 6, 5 6, 6, 3 ± 6, 5

21 Tabel 9. Table 9. Vægt, daglig tilvækst, foderforbrug og scanningsresultater Weight, av. daily gain, feed conversion and results from scanning Shropshire Animal Weight at age in days no , 1 38, 6 4,6 50, ,8 34, 49,0 56, , 1 30,4 4,4 49, , 33,5 48,4 50, ,6 31,5 4,9 50, , 5 35, 1 4, 6 56, , 1 39,3 4, 51, , 6 31, 5 4,4 49, ,4 30,6 45,6 49, 800, 1 40, 50, 1 55, ,3 38,4 53, 1 59,3 80 1, 9, 1 3,4 43, , 3 35, 4,5 50, 804 5,8 3,8 45,0 5, 805 1, 8,3 39,5 45, , 30,6 4, 46, ,8 3,5 44,8 49, 808 1,0 33, 44,4 51,6 809,0 31,6 43, 1 4,3 Gns. av. 1,0 33,8 45,0 50, gdagl. tilvækst ved alder i dage av. daily gain at age in days Ttal Index T f. e. /kg tilvækst feed units/kg weight g 4, 3,48 3,39 4,01 3,41 3,43 3,3 3, 39 3, 6 3,91 3,51 3,3 3,0 3,56 3,35 3, 61 3,54 3, 15 3,43 Ved 40 kg, muskel a real, cm area of m. long, dorsi 15, 1 16, 15, 0, 16,9 16,3 15, 1 18, 1,6 15,3 13, 3 13,5 1,4 1,0 1, 9 13,5 13,9 14, at 40 kg Fedttykkelse mm Fat thickness 5, 6, 1 6,8 6,6 4,9 4,9 6,8 5, 6, 5,3 5,,0, 5, , 5 15,3 6, 5,9,0 6,3 6,8 8.9

22 Tabel 9. Table 9. Vægt, daglig tilvækst, foderforbrug og scannings resul tater Weight, av. daily gain, feed conversion and results from ; scanning Leicester Dyr nr. Vægt,. kg g dagl ig tilvækst Ttal f. e. /kg tilvækst Ved 45 kq, muskel a real, cm at 45 kq Fedttykkelse mm *) ,0 8, 3 0,9 1,3 4,4 4,8 15,8 5, 6,6 6, 4, 1 8,3,,8 5,4 5, 1,1 4,6 0,0 33, 43,9 34,4 38,6 0,3 39,0 9, 9,0 4,0 3,3 35,0 44,8 39,6 40,6 4, 8 40,5 36, 6 39,4 36, 45, 56,8 39, 4,6 38, 49,0 4,9 39,6 53,5 45, 48,9 60, 5,3 55,4 59, 59,5 48,4 50,9 50,9 5,5 65,5 49,5 56, 1 40,9 58,0 48,4 44,5 60,3 54,3 55, 1 64,9 61,3 60,8 6,3 64,4 53, 59,5 5, , , ,8 15,0 6, Gns. av. 3,8 3,8 50,3 5, ,38 13,9 5, ,88 3,14,96 3,81 4,66 3,55 3,8 4,8 3,38 3,3 3,35 3,3 3,00 3, 3, 10 3, 33 3, 3,05 3,01 15,4 1,9 14,6 13, 1,5 13,9 11,6 15,1 13,9 13,0 14,4 15,0 14, 8 1, 1 1,5 16, 13,4 1, 15, 5,8 5,6 5,8 5,8 5,4 4,8 6,5 6,0 6, 6, 1 6,3 6, 5,6 5, 5, 4,6 5,6 5, 1,6 *) = "Husmandssyge" vægttab 9/6 udeladt af gns. vægt og gns. foderforbrug

23 3 Ud fra erfaringerne fra i fjor, hvor nogle lam sorterede byg og piller, blev det besluttet at lade proteinblandingen presse i 4 mm piller, således at en sortering ville være vanskeligere. Den mindre pillestørrelse havde imidlertid ingen indflydelse på dette forhold, idet der også i år var flere lam, som uden vanskelighed først åd kornet og derefter proteinblandingen. Det er uheldigt, hvis nogle lam først æder pillerne, når de er tilstrækkeligt sultne, idet sådanne lam formentlig ikke får lejlighed til at vise den maksimale vækstevne. Tabel 10. Table 10. Kemisk analyse af foderværdi i byg og proteinblanding Chemical analysis and feed value in barley and proteinmixture % tørstof (dry matter) % råprotein (crude protein) % råfedt (crude fat) % Nfrit ekstraktstof (Nfree extract) % træstof (crude fiber) % aske (ash) f. e. i 100 kg (SFU per 100 kg) % fordøjeligt råprotein (digestible crude protein) % Ca (calcium) % P (phosphate) Byg Barley 84,55 13,8 1,55 61,30 5,6,0 98 8, 10 0,06 0,3 Proteinblanding Proteinmixture 88,93 3,00 4,11 8,31,65 16,86 9 4,50 3, 8 1, 15 Det høje indhold af mineralstof i proteinblandingen kan være en medvirkende årsag til, at lammene har mindre ædelyst til pillerne end til kornet, og der bør formentlig ses mere på, med hvilken ædelyst lammene optager foderet. Der kan være tale om at øge mængden af de komponenter, som lammene gerne vil æde, idet ædelysten til blandingen antageligt spiller en større rolle end pillestørrelsen. Problemet ved denne form for opdrætning af lam er imidlertid at sikre lammene de nødvendige vitaminer og mineralstoffer, og en nedsættelse af disse stoffers andel i blandingen vil kræve, at proteinblandingen skal udgøre en større del af det samlede foder, men ved at ændre forholdet mel lem byg og piller til : 1 skulle det være muligt at sammensætte en blanding, som lammene vil optage med større appetit. Det gennemsnitlige foderforbrug pr. kgtilvækst er anført i tabel 11, hvor forbruget af f. e. pr. kg tilvækst er beregnet for vægtintervallerne mellem de enkelte vejninger. Det samlede foderforbrug pr. kg tilvækst var hos Oxforddown væsentligt

24 4 laverei 1980 med 3,5 f. e. mod 4, i 199, medens Shropshire og Leicester var på næsten samme niveau som foregående år. Det lavere foderforbrug hos Oxforddown må tilskrives afkortningen af prøveperioden, der medførte en lavere slutvægt, således at den mest foderkrævende del.af vækstperioden var kortere end i fjor. Tabel 11. Table 11. Gennemsnitligt foderforbrug pr. kg tilvækst SFU per kg live weight gain Periode Antal dage Oxforddown Vægt f. e. inter val, kg /kg tilv. Shropshire Vægt f. e. inter val, kg Ag tilv. Leicester Vægtinterval, kg f. e. /kg tilv. Marsk Vægtinterval, kg f. e. /kg tilv ,4 38,8 631,6 8, ,0 4, 1 4, ,0 4,1 4, ,8 3,9 4, ,9 3,6 3, Gns. 58 3, , ,4 53 3, 1 Marskracen præsterede en høj daglig tilvækst med et lavt foderforbrug, men da denne race kun omfatter 4 lam, må disse tal formodes at være behæftet med større usikkerhed end resultatet for de øvrige racer. Foderforbruget mel lem de enkel te vejninger og det enkelte lams foderforbrug ved en bestemt vægt viser, at der næppe er sikre raceforskelle med hensyn til slagtelams foderforbrug. Det er derfor muligt at opstille en fodernorm på grundlag af foderforbruget i de to prøveår. Tabel 1. Table 1. Foderforbrug pr. lam pr. dag Daily feed intake per lamb Vægt, kg Weight, kg Foder, kg Feed in kg f. e. SFU g fordøjeligt råprotein g digestible crude protein 5 1, 1, , 3 1, ,4 1, ,5 1,6 1,8 1,45 1,54 1, ,0 1, ,, 1 68

25 5 I individprøverne tilstræbes maksimal udnyttelse af vækstevnen, hvorfor disse fodernormer formentlig er passende ved færdigfedning af slagtelam, men må formodes at være for høje til gimmerlam, der udtages til avl, hvor fodernormen formentlig kan sænkes med %. Det må erindres, at udover det registrerede foderforbrug hardisse lamhaft fri adgang til hø af god kvalitet, således at denne fodernorm kun har gyldighed under tilsvarende forhold. 5. SCANN INGSRESUL TATER De tre ultralydmålinger blev gennemført den 19. maj, 9. juni og 30. juni, hvor lammenes gennemsnitlige alder var ca og 11 dage. Den lavere alder og vægt i forhold til i fjor gav væsentligt bedre billeder, idet den store fedtansætning blev undgået, som blev konstateret ved sidste scanning i fjor, hvor lammene var fem måneder gamle. Ved scanning af så store og fede lam kan det i musklen indlejrede fedt give reflektioner på billedet. De gennemsnitlige mål for musklens tværsnitsareal og tykkelsen af fedtlaget over musklen er anført i tabel 13. For racen Shropshire er der korrigeret til en vægt på 40 kg, medens der for de øvrige racer er korrigeret til 45 kg. Tabel >3. Gennemsnitligt muskelareal og fedttykkelse Table 13. Area < of m. long, dorsi and fat thickness in average Race Breed Antal lam No. of lambs Vægt kg Weight Muskalareal cm Area, cm of m. long.dorsi Fedttykkelse mm Fat thickness mm Shropshire Marsk Oxforddown Leicester ,3 ±, 1 15,0 ± 1, 14, + 1,3 13,9 ± 1,3 6, ± 1,0 6,5 ± 0,4 5, 8 ± 0, 5, 8 ± 0,6 Spredningen på gennemsnittet viser, at den største variation såvel med hensyn til muskel s tør reise som til fedttykkelse forekommer hos Shropshire. Hos Oxforddown og Leicester var der i dette års prøver kun få lam med store muskelmål, og de to racer visernæsten samme gennemsnitsmål. Fedttykkelsen var størst hos Shrop

26 6 shire og Marsk, men den net store spredning på gennemsnittet hos Shropshire viser, at der er gode muligheder for at mindske fedtansætningen i denne race. Hos Shropshire havde nr. 14 og 18 særdeles gode muskelmål, og samtidig må fedtansætningen betegnes som moderat; yderligere 5 lam i denne race viste gode muskelmål, og hos tre af disse blev der samtidig konstateret lille fedttykkelse. Det må betegnes som et særdeles godt resultat, at ud af 19 lam i denne racevil kunne anbefales til indsættelse i avlen med henblik på at forøge kødfylden. Af de 4 Marsklam havde to en ret god muskelfylde, men det ene af disse lam havde rigelig fedtansætning. De få lam kan formentlig ikke vise variationsbredden i denne race, men de gode resultater, disse lam har opnået, kan forhåbentlig bidrage til, at der indsættes flere af denne races lam i de kommende prøver. Hos Oxforddown kan kun tre af de 11 lam fremhæves for god muskelfylde, det er nr. 5, 6 og, og nr. 6 havde en del tykkere fedtlag end racens gennemsnit. Leicester var ligeledes kun repræsenteret med få lam med gode muskelmål, men 5 af de 0 lam viste dog muskelmål på 15 cm eller mere, og lam nr. 48 havde et tværsnitsareal på 16, cm og samtidig en fedttykkelse på kun 4,6 mm. Der findes således også i denne race vædderlam, der vil kunne bidrage til en forbedring af racens kødfylde og en formindskelse af fedtansætningen. Tabel 14. Table 14. Muskelareal og fedttykkelse i forhold til vægt Area of m. long, dors i and fat thrckness in relation to live weight Vægt kg Weight kg Antal lam No. of lambs Oxforddown MuskelFedttykareal kelse cm mm Area of m. long. dorsi cm Fatthickness mm Antal lam No. of lambs Leicester MuskelFedttykareal kelse cm mm Area of m. long. dorsi cm Fatthickness mm Antal lam No. of lambs Shropshire MuskelFedttykareal kelse cm mm Area of m. long. dorsi cm Fatthickness mm ,3 13,4 14,4 14, 15,1 15,4 15,6 15,8 16,4 16,9 4,4 4,8 5,8 6,8,8 9,0 9,8 10,4 1,0 13, ,1 1,6 13,1 13, 14,4 14, 15,0 15,5 15,8 3,9 4,8 5,,6 8,6 9,3 11, 1,5 13, ,9 14,6 15,0 15,4 15,8 16,0 16, 16,4 4,6 5,8 6,8,8 8,6 9,5 11,0 1,0

27 På grundlag af ultralydmålingerne i de to prøveår er foretaget den i tabel 14 viste opgørelse over musklens udvikling og fedtansætningens størrelse igennem vækstperioden. Disse tal er formentlig et rimeligt sikkert udtryk for udviklingen, men materialet er stadig for lille til at kunne betragtes som statistisk sikkert. 6. AFSLUTNING Der er i de to års individprøver indsat ialt 8 lam af racerne Oxforddown, Shropshire og Leicester. Hver af disse racer er repræsenteret af et så stortantal lam, at en sammenligning af det enkelte lam med racegennemsnittet i pågældende år vil være et forsvarligt grundlag for en inddeling af lammene efter de tre vigtigste udvælgelseskriterier: Vækstevne, muskelstørrelse og fedtansætning. På grundlag af denne inddeling er foretaget en procentvis fordeling af lammene efter de bedste og dårligste arvelige anlæg for alle tre egenskaber. Herved bliver det muligt at foretage et skøn over den nødvendige kapacitet på individprøvestationen for at sikre, at al le interesserede avlere el 1er som minimum al le avlscentre kan forsynes med væddere, der er i besiddelse af arvelige anlæg for høj daglig tilvækst, god muskelstørrelse og en begrænset fedtansætning. Tabel 15. Table 15. Lammenes fordeling efter Ttal, muskelstørrelse og fedttykkelse Distribution of the lambs Ttal Tindex Muskelareal Muscle area in relation to Tindex, muscle area andfat thickness Fedttykkelse Fat thickness Antal lam No. of lambs % % Antal og procent lam af hver enkelt kategori er anført i tabel 15, hvor tre lam er udeladt på grund af dødsfald eller sygdom. Inden for hver enkelt race er fordelingen foretaget på grundlag af det enkelte lams resultat i forhold til racens gen

28 8 nemsnit, hvoret resultat på eller over gennemsnittet betegnes med +, og et resultat under gennemsnittet betegnes med. Den største gruppe udgøres af de foretrukne lam med god vækstevne, stort muskelmål og lille fedtansætning, men det er dog kun % af lammene, der kan henregnes til denne kategori. Det må herefter blive et skøn, hvilke af de følgende grupper, der kan benyttes i avlen, idet der kan tages et vist hensyn til besætningens øvrige egenskaber. Hvis f. eks. Ttallet kun er lidt under 100, vil de fleste ejere formentlig tillægge muskelstørrelsen en større betydning end vækstevnen. Gruppen med lille Ttal, stort muskelmål og lille fedttykkelse udgør %, men enkelte af disse lam har formentl ig for dårligt vækstresul tat, ligesom enkelte lam i førstnævnte gruppe formentl ig må udelades p. g. a. dårlig konstitution el 1er af andre årsager; således at det maksimal t kan påregnes, at 5 % af individprøvelammene kan benyttes i avlscentrene. Enkelte væddere i de øvrige grupper kan måske benyttes i brugsbesætninger, men alle lam med dårligt muskelmål bør slagtes, hvis denne avlsforanstaltning skal tjene sit formål. Individprøvernes omfangvil herefter kunne fastlægges, når behovet for avisvæddere af bedste kvalitet er kendt. Hvis 10 avlere ønsker af erhverve en vædder fra individprøverne hvert andet år, skal der være 5 væddere af denne kvalitet til rådighed hvert år. For at nå dette tal må der indsættes mindst 0 lam af pågældende race, og dette antal er næppe dækkende for alle racer, ligesom der kan være enkelte lam, der udgår af andre årsager. Det nødvendige antal lam må derfor formodes at ligge påca. 5 lam af hver af de mest udbredte racer, hvis det skal være muligt at nå det mål, at alle avisvæddere skal være testet på individprøvestation.

Rapport Tal om får og geder 2006

Rapport Tal om får og geder 2006 7 Rapport 117 Tal om får og geder 2006 2007 Tal om får og geder 2006 Tekst Lene Marcussen Stolberg Redaktion Lene Marcussen Stolberg, Jørn Pedersen Korrektur Hanne Mosbech Opsætning Christian Ertebjerg

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Avl og indeksberegning - får

Avl og indeksberegning - får 4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning

Læs mere

Rapport 114 2006 Tal om får og geder 2005

Rapport 114 2006 Tal om får og geder 2005 Rapport 114 Tal om får og geder 2005 2006 Tal om får og geder 2005 Tekst Lene Marcussen Stolberg Redaktion Lene Marcussen Stolberg, Steen Kobberøe, Jørn Pedersen Korrektur Mette Bjerring Opsætning Christian

Læs mere

to register

to register www.livebidding.com.au to register ON ON PROPERTY RAM SALE LIST THURSDAY 15TH SEPTEMBER 2016 Inspection 9.30 Sale 1pm Glenwood 39R Dilladerry Rd Dubbo Matthew & Cherie Coddington 0438 877286 68877286 rpmerinos@bigpond.com

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Tal om får og geder

Tal om får og geder Rapport 108 Tal om får og geder 2001-2002 2003 DANSK KVÆG Tal om får og geder 2001-2002 Tekst Annette Holmenlund Jette Lauridsen Steen Kobberøe Jørn Pedersen Ivar Kristoffersen Redaktion Steen Kobberøe

Læs mere

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne til

Læs mere

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 2 år. Hold nr: 1,3 Får - 3 år og ældre med lam

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 2 år. Hold nr: 1,3 Får - 3 år og ældre med lam Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne til

Læs mere

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget

Læs mere

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE) Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige

Læs mere

News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen. midtjysk svinerådgivning - vi flytter viden

News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen. midtjysk svinerådgivning - vi flytter viden News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen Disposition The feed intake influence on farrowingrate and littersize Do I use to much sow food Polt feeding compared to age Number of born

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Vurdering af kviers vækst resultater fra projekt Styring af kvieproduktionen

Vurdering af kviers vækst resultater fra projekt Styring af kvieproduktionen Vurdering af kviers vækst resultater fra projekt Styring af kvieproduktionen Tekst Redaktion Irene Fisker, Dansk Kvæg Flemming Skjøth, Dansk Kvæg Kristen Sejrsen, Danmarks Jordbrugsforskning Troels Kristensen,

Læs mere

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month Fødsler Births 54 - Fødsler Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996 Samtlige fødte børn Heraf født uden for ægteskab Levendefødte uden for Levendefødte Dødfødte I alt Levendefødte Dødfødte I alt ægteskab

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015. Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde

Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015. Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde Kunde ERFA møde - Hotel Hovborg Kro 19.03.2015 Der må gerne stilles spørgsmål og diskuteres. Det er et erfa møde Billede kommer Tomorrow s solutions. today! Frie g /100 g Total g / 100 g Cadaverin

Læs mere

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Teknikken i testdagsmodellen (2) Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel

Læs mere

Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)

Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Statens Planteavlsforsøg Frøavls- og Industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1358. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Seed rates of perennial rye grass (Loliumm perenne

Læs mere

Datablad: Nature Impact Roof modul

Datablad: Nature Impact Roof modul 1 Datablad: Nature Impact Roof modul Modul: Modulmål: 535 X 405 mm. Højde grundmodul: 40 mm. Højde vækstlag: ca. 6 cm. Total byggehøjde: ca. 6 cm + planter Vægt fuld vandmættet: 45 kg./m 2. Vandtilbageholdelse:

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Tal om får og geder 2000

Tal om får og geder 2000 Tal om får og geder 2000 Rapport nr. 94 Forfattere Thomas Andersen Steen Kobberøe Annette Holmenlund Jette Lauridsen Redaktion Korrektur Opsætning Steen Kobberøe Anette R. Kristensen Chr. E. Christensen

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I

Læs mere

Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.

Boksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014.

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyt fra formanden Håber, at i alle kom godt ind i det nye år! Rigtigt mange er jer havde valgt at komme forbi til vores nye årlige generalforsamlingsdag, som fra nu af kommer til

Læs mere

7 Statistik fra E-kontrollen og KIK

7 Statistik fra E-kontrollen og KIK 7 Statistik fra E-kontrollen og KIK Tabel 7.1.1. Udvikling i dækningsbidrag 2007-2011 For konsumægshøner pr. indsat høne pr. år og for slagtekyllinger pr. netto m 2 pr. år (nye/gamle huse) KONSumÆG Produktionssystem

Læs mere

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere 1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet

Læs mere

NYT Nr. 1-2013 INDHOLD: Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Læmmetid. Individafprøvninger / vædderauktion. Scanning af lam. Scanning af rygmuskel på lam

NYT Nr. 1-2013 INDHOLD: Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Læmmetid. Individafprøvninger / vædderauktion. Scanning af lam. Scanning af rygmuskel på lam NYT Nr. 1-2013 INDHOLD: Læmmetid Individafprøvninger / vædderauktion Scanning af lam Scanning af rygmuskel på lam Forskellige regler Udegående får i vinterperioden Nu 873 kr i gebyr Fødevarekædeoplysninger

Læs mere

Leverbylder hos slagtekalve

Leverbylder hos slagtekalve Leverbylder hos slagtekalve Rapport nr. 96 Forfattere Anne Mette Kjeldsen, Dorte Bossen og Irene Fisker. Bidrag fra Martin Steffensen, Steffen Juul Høgild, Poul Vestergaard og Flemming Skjøth. Mogens Vestergaard,

Læs mere

FÅR. Oxforddown. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,3 Får - 2 år med lam

FÅR. Oxforddown. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,3 Får - 2 år med lam FÅR Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne

Læs mere

Beregning af leveringsdato

Beregning af leveringsdato Beregning af leveringsdato Af Anni Ullits Søndergaard, Kammerherre Hereford, mail: kammerherre@kammerherre.dk. Et godt slagtedyr for en hereford tyr kræver en god færdigfedning og slagtevægt på ca. 650kg,

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon

Læs mere

Rapport 23. november 2018

Rapport 23. november 2018 Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Ansvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.

Ansvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Forsøgsrapport Ansvarlig AK Projekt: Oprettet 21/11 2014 Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Side 1 af 38 I denne rapport præsenteres de

Læs mere

""ALI"" DAN V

ALI DAN V ""ALI"" DAN 240-09-1419 V DAN 240-09-1419 V "ALI" KOCK & THEISEN "ALI" IS SON OF: "BUMERANG" WAS PIGEON 06" & RACED: 1. Lüneburg / 593 P 1. Altona / 503 P 2. Itzehoe / 627 P 5. Itzehoe / 718 P 6. Altona

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I

Læs mere

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Race: Marsk Lars Therkelsen ( )

Race: Marsk Lars Therkelsen ( ) Besætningshitliste Listen viser racevis gennemsnittet af indekser hos får, der har læmmet indenfor det sidste år. Kun besætninger med mindst 10 læmninger og som har deltaget i GEFA i mindst 3 år er med

Læs mere

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning Baggrund Kun 60% af grisene på 8 kg har lært at æde inden fravænning. Anne Marie Van Bussel 2013 Kun 50% af grisene på 6 kg har lært at æde inden fravænning

Læs mere

MEDLEY CHALLENGE 2016/2017

MEDLEY CHALLENGE 2016/2017 For English version, see p. 3 MEDLEY CHALLENGE 2016/2017 I vores Medley Challenge turnering dystes der i år mellem Gladsaxe- (GSC) og Gentofte- (GSK) svømmere. Turneringen er et samarbejde på tværs af

Læs mere

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat KvægInfo nr.: 1618 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Margit Bak Jensen Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat Opstaldning af kalve i store grupper

Læs mere

Huldstyrring økonomisk gevinst

Huldstyrring økonomisk gevinst Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team 01.11.2016 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Sand ell survey December/November 2009

Sand ell survey December/November 2009 Technical University of Denmark Danish Institute for Fisheries Research Survey Cruise leader Date of depart Date of arrival NS Sandeel-survey Dirk C. Tijssen 12/11-2009 05/12-2009 Sand ell survey December/November

Læs mere

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND

Læs mere

3. Har du oplevet blackout, mens du har styret skibet? Have you ever been steering the vessel, when a blackout have happened?

3. Har du oplevet blackout, mens du har styret skibet? Have you ever been steering the vessel, when a blackout have happened? Blackout på Orateca -Interview med styrmand Name Aleksander Andrzejczak Rank 1. officer / mate Years of navigator 3 years 1 year at Orateca 2 maybe 1 time during sea passage Open sea, average weather,

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

Kvægavlens teoretiske grundlag

Kvægavlens teoretiske grundlag Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede

Læs mere

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere

Læs mere

Besvarelse af vitcap -opgaven

Besvarelse af vitcap -opgaven Besvarelse af -opgaven Spørgsmål 1 Indlæs data Dette gøres fra Analyst med File/Open, som sædvanlig. Spørgsmål 2 Beskriv fordelingen af vital capacity og i de 3 grupper ved hjælp af summary statistics.

Læs mere

7. Statistik fra E-kontrollen og KIK

7. Statistik fra E-kontrollen og KIK 7. Statistik fra E-kontrollen og KIK Tabel 7.1.1 Udvikling i dækningsbidrag 2008-2012 For konsumægshøner pr. indsat høne pr. år og for slagtekyllinger pr. netto m 2 pr. år (nye/gamle huse) Konsumæg 2008

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

Læs mere

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Gennemsnit DLYslagtesvin Tilvækst 0 30 kg (g/dag) 21 12 18 19 Foderudnyttelse FEs/kg tilvækst) -0,04-0,03-0,03-0,036 Kødprocent 0,13 0,17 0,01 0,11

Læs mere

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder

Læs mere

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN

Læs mere

Linear Programming ١ C H A P T E R 2

Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Problem Formulation Problem formulation or modeling is the process of translating a verbal statement of a problem into a mathematical statement. The Guidelines of formulation

Læs mere

Boksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009

Boksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 Boksforsøg nr. 109 Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 af Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,

Læs mere

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

1. hovedforløb Kvier

1. hovedforløb Kvier 1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Boksforsøg nr. 87 Sammendrag

Boksforsøg nr. 87 Sammendrag Boksforsøg nr. 87 Sammendrag Betydningen af smuldret foder for slagtekyllingers vækst Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej

Læs mere

Dødelighed hos kalve af malkerace

Dødelighed hos kalve af malkerace Dødelighed hos kalve af malkerace Rapport nr. 102 Tekst Lars Arne Hjort Nielsen Anders Glasius Anders Fogh Flemming Skjøth Redaktion Korrektur Opsætning Flemming Skjøth Mette Bjerring Inger Camilla Fabricius

Læs mere