Vi er tilbage: Hovedet koldt og hjertet varmt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi er tilbage: Hovedet koldt og hjertet varmt"

Transkript

1 Indhold Vi er tilbage: Hovedet koldt og hjertet varmt VI ER TILBAGE et ord fra redaktøren ET ORD FRA FORMANDEN ER VI ELITENS SKOLER kommentar til AE s analyse. OM INTERESSER OG KONCEPTER når der går interesser i skolen PLAYFUL LEARNING en kort kommentar TO TIDLIGERE SKOLELEDERE FORTÆLLER skoleledelse i gamle dage KORT NYT KALENDER Det har været en helt speciel uge i Lilleskolernes Sammenslutning. I tirsdags blev vi officielt igen en interessevaretagende skoleforening med rådgivning og aktiviteter, der stiller skarpt på og støtter op om arbejdet med og udviklingen af pædagogik, undervisning, ledelse og organisation; så lilleskolerne fungerer i hverdagen og I kan forfølge de visioner og mål I har som pædagogiske og holdningsbaserede skoler. Så skolen kan blive og bliver til i jeres billede. Dét er så at sige ind-, og udgangen, men vil altid stå i relation til de aktuelle samfundsforhold og -situationer. Aktuelt byder skolehverdagen på afstandsdans, smittekæder, håndsprit og meget andet, som sætter rammer for, hvad der kan gå for sig i skolen. Det er ikke noget vi selv har valgt. Med corona-krisen er der bliver grebet ind i vores frihed; på et personligt, institutionelt og samfundsmæssigt plan. Ingen steder kan vi gøre som vi plejer af hensyn til hinanden og samfundet medmindre vi vil sætte vores legitimitet på spil; som borgerere såvel som, i vores tilfælde, skoler. Som den tyske sociolog Max Weber formulerede det i 1921: En stat er en realitet, hvis og for så vidt dens embedsvæsen formår at opretholde monopolet på legitim fysisk tvang (Wirtschaft und Gesellschaft, Berlin, 1921). Generelt har vi borgere, institutioner og samfund accepteret de tiltag staten har gjort for at komme corona-pandemien til livs. Vi var med på Statens hold da vi lukkede ned for samfundet, vi var med da vi skulle lukke op igen og vi har været med hver gang en anbefaling, bekendtgørelse, retningslinje er blevet justeret, opdateret og ændret. Alt knokleriet med at indrette sig på måder, så I på skolerne lever op til myndighedernes regler og retningslinjer er netop udtryk for, med Webers ord, en accept af Statens monopol på udøvelsen af fysisk tvang. I den aktuelle situation ville alt andet være at sætte skolens legitimitet på spil. Alt andet ville være at sætte sig selv over staten/over myndighederne. Coronakrisen har sat og sætter mange ting på spidsen. Også hvad angår relationen mellem stat, institution og individ? Er vi kun frie på statens nåde? Til årets Ledertræf spørger vi netop: Hvis er skolen? Er det børnenes, forældrenes, statens? Hvad er det for idealer, forestillinger og forventninger til skolen og børnenes skolegang, der dominerer og hvem sætter grænserne for (lille)skolens virke og virksomhed? Det har i den forbindelse været interessant at se, hvordan diverse vejledninger og retningslinjer fra de sundhedsfaglige myndigheder såvel som UVM alle har taget afsæt i et billede af skolen som en fast og relativt stationær størrelse: som noget kontrollerbart, hvor læring går for sig fra en lærer bag et kateder, til børn bag en pult. Groft sagt. Men i et større perspektiv: i hvis billede bliver skolen til og hvem skal afgøre det? Det vil vi og det skal vi have øje for. Og det glæder vi os til. Sune Jon Hansen side 1 af 12

2 Et ord fra formanden Kære medlemsskoler. Så kom dagen vi har spejdet efter og glædet os til, siden vi på det ekstraordinære repræsentantskab d. 25. maj sammen besluttede, at LS igen skulle være interessevaretagende full service skoleforening med pædagogiske, ledelsesmæssige og organisatoriske aktiviteter og igen egen rådgivning af skolerne. Fra i tirsdags, d. 1. september, er vi igen en selvstændig skoleforening i nye lokaler på Nørrebro, hvor foreningens dygtige og engagerede medarbejdere Sune, Lars og Peter har arbejdet hårdt for at opbygge det nye sekretariat og blive klar til at åbne sådan helt officielt; for mange skoler har i løbet af de sidste måneder tyvstartet og benyttet Lilleskolernes rådgivning. Parallelt med arbejdet med at opbygge Lilleskolernes sekretariat, er der også blevet arbejdet på at genindtræde i kredsen af interessevaretagende skoleforeninger. Det har først og fremmest været positivt at opleve, at Lilleskolernes Sammenslutning i alle sammenhænge er blevet mødt og budt varmt velkommen. Det gælder Aftaleenheden som er det fælles organ, hvori og hvorfra skoleforeningerne forhandler overenskomster. Det gælder Undervisningsministeriet, hvor vi nu inviteres, sammen med de øvrige skoleforeninger, til møder med ministeren, Departementet og STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet). Det gælder Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (Medst), hvor vi nu også deltager rundt om bordet. Det gælder helt centralt også Fordelingssekretariatet, hvor tilskud til de frie grundskoler fordeles i henhold til lov om friskoler og private grundskoler. Her har vi fremsat vores ønske om at indtræde i bestyrelsen ligesom vi gjorde inden dobbeltorganiseringen. Den procedure er således sat i gang og ligeledes gælder det Certificeringsudvalget, som er et udvalg nedsat af Fordelingssekretariatets bestyrelse, hvis primære opgave er at tilrettelægge og udvikle certificeringskurser af tilsynsførende. Her har vi første møde den 23. september. I STUK er arbejdet med en ny og opdateret vejledning vedr. stå-målmed kravet i gang og her er vi i LS også blevet involveret. I første omgang foregår det på tekniker-niveau hvilket vil sige at Sune deltager. Her havde vi i sidste uge møde med teknikere fra de øvrige skoleforeninger og efterfølgende med STUK. Inden udgangen af året er det planen, at skoleforeningernes formænd inddrages til drøftelser af et færdigere udkast. Og så er vi af Børne- og undervisningsminister Penille Rosenkrantz-Theil inviteret til årets (virtuelle) Sorømøde d Temaet for mødet i år er Fremtidens dagtilbuds- side 2 af 12

3 og undervisningssektor i lyset af Corona-krisen. Det har været en stor oplevelse, igen at blive inviteret indenfor hvor skoleforeningerne bliver hørt, drøftelserne holdt og beslutningerne bliver taget. Og selvom vi er kun er den tredjestørste skoleforening, er det vores klare opfattelse at Lilleskolerne med vores særlige blik for, spørgsmål og kommentarer til såvel pædagogikken som praksis ude på skolerne kan komme til at præge drøftelserne i maskinrummet. Det ser vi meget frem til! Mange hilsner Jasmin Heide Formand Er vi elitens skoler? I sidste uge kom hvad der vel næsten er blevet en tradition i det danske skolelandskabs årshjul: Nemlig årets friog privatskole bashing fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Fremsat som en analyse af Privatskolernes fremmarch i land og by konkluderes det, at flere børn fra eliten går på privatskole også uden for storbyerne. Fra et analysekritisk og forskningsmæssigt perspektiv er det en temmelig tynd analyse særligt fordi der: a) ikke er redegjort for, hvordan sammensætningen af de forskellige sociale klasser reelt ser ud og b) ikke er korrigeret for udviklingen på folkeskoleområdet. Men det er alt sammen teknik og så alligevel, for det får ganske stor betydning for analysen og dermed de ret ensidige og entydige konklusioner AE fremlægger. Fx kunne det være interessant at kende til, hvor stor en andel af Eliten (som hos AE er en samlebetegnelse for Overklassen (på landsplan 1,6 % af befolkningen) og Den højere middelklasse (på landsplan ca. 12,5% af befolkningen)), der udgøres af hustande hvor den ene forsørger har en lang videregående uddannelse (men ikke nødvendigvis er i arbejde eller har en høj indkomst). Det er nemlig nok til at blive placeret i Eliten. Og her er vi, ligesom med OECD, KRAKA, CEPOS, DEA med mange flere, ved det vigtige forhold, at der er tale om interesseorganisationer, der, meget ofte, fremtræder som forsknings- og vidensinstitutioner, der blot og bart fremlægger tingenes tilstand gerne med tal og tabeller. Hos AE suppleres analysen af nogle klare politiske holdninger til, at folkeskolen sikrer sammenhængskraft og bør være det naturlige samlingspunkt for børn på tværs af sociale lag. Analysen slutter med følgende: Folkeskolen skal være det naturlige valg for alle børn og familier i hele Danmark. Professor i pædagogik på Københavns Universitet, Staf Callewaert, spurgte, som opponent til et ph.d.-forsvar om behovet for uddannelse i et afrikansk side 3 af 12

4 land, hvem der havde betalt ph.d.- stipendiatens rejse til og ophold i det pågældende land. Stipendiaten svarede DANIDA og besejlede i det øjeblik sin skæbne. Dem der betaler for rejsen, betaler for konklusionen. Vi kan nok ikke forvente eller forlange, at interesseorganisationer som AE leverer neutrale analyser af de områder, som de er sat i verden til at påvirke. Det skal vi naturligvis være opmærksomme på: hvem er afsender og hvilke interesser forfølger de? Og hvad overser de? Ift. den aktuelle analyse fra AE af friog privatskolernes fremmarch, så kunne det være interessant at spørge: Hvis tallene taler sandt, hvad er udviklingen så udtryk for? At forældre reagerer på en folkeskole der de seneste år har været styret centralt og styret af læringsmålsopfyldelse, trivselsmålinger, nationale tests? At forældre reagerer på at mange kommuner har været presset til og politisk bakket op i at samle skolen i større og større enheder? At forældre bliver bedre og bedre uddannet og dels flytter socialklasse, men ikke mindst også ser anderledes kritisk på skolen og på, hvad de, deres børn og vores samfund skal have ud af skolen? At forældre gør som man politisk/strukturelt beder dem om: at tage stilling til deres barns/børns skolegang og gør aktivt brug af det frie skolevalg (et valg som i øvrigt viser sig, at være hyppigere mellem folkeskoler, end fra folkeskole til fri grundskole (Gandil 2018: Intergenerational Mobility and Equality of Opportunity in Primary Education)). Vi skal selvfølgelig kunne have en debat om skævvridninger i samfundet. Ændringer på et strukturelt niveau er jo ikke bare tal, men udtryk for reelle forandringer i måden mennesker agerer på, orienterer sig på, mv. Men det skal selvsagt ske på et ordentligt grundlag og med en interesse for, hvad der kan forklare skævvridningerne og ikke mindst også om skærvvridningerne reelt set er problematiske. Nogle ville jo sige, at udviklingen på skoleområdet er udtryk for at flere forældre tager aktiv stilling til deres børns skolegang og til politiske dispositioner (kommunalt og nationalt). Andre ville sige, at det er en politisk holdning, at folkeskolen skal være det naturlige valg for alle børn og familier i hele Danmark og at der ikke findes empirisk belæg for, at det sikrer lighed såvel som sammenhængskraft i samfundet. Spørgsmålet er helt grundlæggende om man går med holdninger eller viden (det sidste er ofte lidt mere krævende)? side 4 af 12

5 Om interesser og koncepter Vi har de senere år set hvordan private aktører i større og større omfang byder sig til overfor skole- og uddannelsessektoren med store beløb. Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Grundfoss og senest LEGO har doneret store summer for at hjælpe børn, skoler, uddannelsesinstitutioner og i sidste ende samfundet. Filantropi anno det 21. århundrede? Kapitalisme anno det 21. århundredes konkurrencestatsvidenssamfund? Penge er aldrig gratis sagde min morfar og der kunne godt være gode grunde til at forholde sig en smule kritisk til den aktive roller som nogle af landes største virksomheder er begyndt at spille på skole- og uddannelsesområdet. Ét er hvordan det politisk og strukturelt er blevet muligt med private donationer i offentlige institutioner, der vel skal tjene almenvellet og ikke særlige, private, interesser. Noget andet er, hvad det konkret bærer med sig af særlige blikke på, forståelser af og forventninger til skolen, pædagogikken, barnet. Fem ud af de ti største donationer fra Mærsk-milliarden gik til projekter med læringsmålstyring som centralt element og Leaps, Novo Nordisks, Lundbecks, m.fl. bidrag til skolen, dyrker kompetencebegrebet og vil gøre op med fagene i skolen; konceptet er, at jo mere skolen ligner virkeligheden i virksomhederne, jo mere motiverede bliver eleverne, og jo bedre undervisning får de. Derfor fokuserer LEAPS-konceptet netop på autentiske projekter og gør en dyd ud af at påpege ligheden mellem skolens undervisning og arbejdsformer, som kendes fra offentlige og private virksomheder. MEN, hvor umiddelbart besnærende det end må forekomme, så kan der godt stilles spørgsmål til logikken. Når der overhovedet er noget, der hedder skoler, frigjort fra andre virksomheders praksis og opdelt efter faglige logikker, er det netop, fordi formålet med at gå i skole er at møde standarder, som normalt ikke kan findes på den lokale virksomhed, nemlig kulturhistoriens bedste og mest generelle standarder. Det særlige ved skoleviden er netop, at den formidler faglige forståelser, som gør eleverne i stand til at tænke med andre, faglige begreber, end dem, der bruges i hverdagens praksis. Skolen skal derfor ikke blot vurderes på, om den peger ud i virkeligheden, men på, om den gør eleverne i stand til at sætte det, de møder i virkeligheden, ind i et større og mere generelt perspektiv. Børnene er fremtiden, ja, men børn er først og fremmest børn og fremtiden ved vi ikke noget om (så ville vi jo allerede kende den som Karl Popper formulerede det) og det er vel det gode ved fremtiden. Så måske vi skulle prøve at opholde os noget mere ved nutiden og historien og hvordan de to størrelser har betydning for hinanden og den skole, de børn og det samfund vi har og ønsker at have. side 5 af 12

6 Selvfølgelig er det spændende at eksperimentere med undervisning og de fysiske rum, men bør det ske gennem strukturløshedens totale disruption af skoletraditioner? Det er forsøgt før og har det med at gå ud over elever, der er fremmede over for middelklassens proces- og projekttænkning. Løgstrup kaldte det formløshedens tyranni. I der dagligt arbejder med pædagogik, børn og undervisning ved at et kendt og trygt rum kan frisætte. Det handler ikke at holde fast i fortiden, men om at vide hvad man står på og står for. I udviklingsiveren risikerer barnet at ryge ud med badevandet. Et hovedformål i den skole, vi kender i Danmark, er, at eleverne har krav på en undervisning, der giver dem mulighed for oplevelser, fordybelse og overblik i og over fagene. Så måske er det ikke fortiden, der er modparten, men alle muliges forestillinger om fremtiden; forestillinger som kaster alverdens koncepter af sig, der har det med at se barnet og skolen, pædagogikken og didaktikken, som midler til at øge omsætningen på et personligt og samfundsmæssigt niveau. Playful Learning: en kort kommentar Officielt hedder det en donation, men kritiske røster kalder det en investering, som LEGO har foretaget. Med 80 millioner kroner har LEGO, uanset hvad vi kalder det, sat konceptet Playful Learning øverst på dagsordenen på de danske professionsuddannelser. Frem mod 2021 bliver konceptet rullet ud på samtlige professionshøjskoler i landet; et koncept hvis omdrejningspunkt er materialer, indretning og didaktiske design, der skal indbyde til at arbejde med en legende tilgang til læring. Hvem kan være imod det? Playful learning lyder i alle fald mere indbydende end Non-playful Learning. Men er det overhovedet en god ide, at en kæmpe kommerciel aktør får (kan købe sig til) så stor indflydelse på, hvad der går for sig og uddannes i, i det offentlige system? Det kan godt være at LEGO ikke direkte sælger klodser på campus, men Playful Learningmetoden står for og støtter op om en bestemt tænkning, som virksomheden har en interesse i at fremme. Som minimum opnår LEGO at brande sig subtilt hos nogle af dem, der har størst indflydelse på vores børn nemlig lærerne og pædagogerne. Og så er der hele instrumentaliseringen af børns leg og kreativitet som ligger i Playful Learning konceptet, nemlig at børn skal lege og de professionelle skal se på børns leg som led i at gøre sig uddannelsesparate, og ikke bare fordi det er sjovt. Og det er et grundlæggende og stort skridt væk fra den pædagogiske tænkning, der ellers definerer vores skoler og dagtilbud. side 6 af 12

7 Om ledelse i en ledelsesfornægtende tid To tidligere skoleledere fortæller om skoleledelse på lilleskolerne i gamle dage Om tiden, hvor skolen ikke bare troede på ideen om kollektiv ledelse, men også praktiserede den. Samtale med Bent Aksel Kofoed, tidligere skoleleder Faktaboks: Bent var ansat på Den Lille Skole i København fra 1973 til I den periode var han bl.a. skoleleder i flere omgange. Først som formel leder i en kollektiv ledet skole og sidst som fast leder. Den lille Skole i København blev etableret af en gruppe forældre, som ønskede en skole med et andet indhold end det, den kommunale skole kunne tilbyde. I et nedlagt lærlingehjem på Lindholmsvej i Brønshøj fandt gruppen en ledig bygning, og i september 1968 købte man grund og bygning for kr. Man ansatte en skoleleder og en pædagog til at varetage undervisningen. Skolelederen, Preben, havde læst og var blevet grebet af Alexander Neills bog om Summerhillskolen i England og ville gerne prøve teorierne af på børnene her i Brønshøj. Det var svært at overføre et engelsk kostskolemiljø til en lille skole i Danmark, og nogle forældre, som ellers var rimelig åbne overfor nye og anderledes undervisningsformer, begyndte at tvivle på, om undervisningen ikke blev for laissez faire og vilkårlig. Preben stoppede efter få år, og skolens forældre ansatte nogle nye lærere. En skal jo skrive under på dokumenterne. Bent Aksel havde været praktikant på skolen tilbage i 1969, og nu i 1973 blev han ansat som lærer på skolen. I mellemtiden var skolens elevtal vokset, og der var både ansat sekretær og en del nye lærere. Bent Aksel:" I det første år jeg var på skolen (73-74) var én af lærerne proforma skoleleder, der underskrev dokumenter mm., men hver af os lærere havde en ugentlig ledertime. Nå, men så gik man over på skolens kontor og forsøgte at nyttiggøre sig. Det var ikke let og det var ikke meget man kunne udrette på en time. Sekretæren derimod, hun vidste alt om administrationen og økonomien. Året efter begyndte vi med en funktionær leder, der fik alle ledertimerne". Efter den første skoleleder stoppede, besluttede forældre og ansatte, at skolens hverdag skulle styres kollektivt. For at overholde formalia blev en lærer udnævnt til skoleleder men kun for et år så valgte man en ny lærer til at skrive under på dokumenterne. Eneste betingelse for at blive skoleleder var, at man ikke var nyansat samme år. Senere, da det administrative arbejde og krav om dokumentation blev større, besluttede man at forlænge skolelederperioden med to - og til sidst tre år. I den første tid med kollektiv ledelse blev stort set alle beslutninger taget på det ugentlige lærermøde. Bestyrelsen eller Styrelsen, som den dengang hed bakkede lærerne op og kiggede lidt på økonomien sammen med sekretæren. side 7 af 12

8 For en bestyrelse eller skoleleder ville denne styremodel være helt utænkelig i dag, men tiden var en anden. Bl.a. var tilskudsmodellen meget mere simpel og krav om dokumentation også meget mindre. De parter, der har størst økonomisk indsigt, har størst magt, når der skal tages beslutninger Skolelederfunktionen blev først senere målsat og tydeliggjort, og det gjorde det til tider vanskeligt at finde ud af, hvem der i virkeligheden bestemte på skolen. Sekretæren var for eksempel den eneste ansatte med viden om skolens økonomi og kunne på et lærermøde nærmest nedlægge veto, hvis en beslutning havde økonomiske konsekvenser for skolen. Nogle lærere kunne have en personlig dagsorden, som ikke altid var nem at gennemskue. Nogle brugte emotionelle og personlige forhold til at gennemtrumfe beslutninger og hvem skulle tage sig af personalepolitikken - hvem kunne tillade sig at sige: Du skal stramme op eller også må du finde et andet arbejde? I en kollektiv ledelse er der altid nogle, som fylder mere end andre. Nogle som ikke er bange for at sige deres mening, og som tør tage et ansvar på gruppens vegne. Det kan være en fare for demokratiet. Men det kan også være en nødvendighed, når beslutninger skal tages også de svære beslutninger. På Lilleskolen var der på den tid et par stykker, som tog teten og skubbede på, for at lærerne fik udarbejdet tydelige undervisningsmål - både for den konkrete undervisning og mål for den sociale udvikling set i lyset af, at skolen var en socialistisk skole. Kollektiv ledelse gav stort ejerskab til skolen Fra slutningen af 70erne, bliver mange af lærerne en længere årrække på skolen. Det er med til at styrke den kollektive ledelse, sammen med en anden faktor. Bent Aksel siger: Efterhånden som flere har prøvet at være "leder" i en periode, er der flere omkring bordet, der véd, hvad det handler om, og det er også med til at styrke den kollektive ledelse. Men når det er sagt, så skal det også nævnes, at man nu og da kunne opleve, hvad jeg kalder "korridorbeslutninger" Selv om sager blev drøftet og besluttet på lærermøderne, så var der helt klart tilfælde, hvor beslutningen var taget andetsteds...end på lærermødet". Styrelsens magt og beføjelser blev samtidig øget. Det var tydeligt, at det var bestyrelsen, som fastlagde skolens overordnede økonomi, og dermed også stor indflydelse på ansættelsesforhold og løn. Der blev skabt et arbejdsgiver/ arbejdstagerforhold mellem Styrelsen og de ansatte på skolen. Alle disse tendenser øgedes i 90-erne, og omkring årtusindskiftet besluttede skolen at tage skridtet fuldt ud og ansætte en fast skoleleder. Hvorfor gik man bort fra den kollektive ledelse? Bent Aksel: " Den turnus vi havde haft så længe, hvor man på skift var leder, blev brudt da nogle af de yngre lærere ikke ville påtage sig opgaven. Det betød eksempelvis, at jeg for anden gang måtte være leder. Ikke med min gode vilje, men jeg gjorde det. Med tiden var de administrative opgaver vokset betydeligt, så lederen måtte hen ad vejen uddanne sig gennem kurser. Den kollektive ledelse var ikke god til at håndtere personsager. Når en lærer ikke passede sit arbejde ordentligt, eller fungerede dårligt". side 8 af 12

9 Fra partner til konsument? Bent Aksel: I de år, hvor jeg var tilhænger af vores kollektive ledelse og folk spurgte, hvorfor vi dog blev ved med den form for ledelse, var mit svar: Udelukkende fordi Nationalmuseet anser os for at være bevaringsværdige og støtter os økonomisk! Husker jeg ret, var jeg den første til at foreslå, at vi gik over til en fast leder...og jeg var bestemt ikke ude efter jobbet!" Måske var det en naturlig konsekvens af en mangeårig udvikling. Nok en nødvendighed, men dermed blev der også sat et punktum for en skoleepoke, hvor alle interessenter børn, forældre og ansatte havde direkte ejerskab til skolen og havde et fælles forpligtende ansvar. Udfordringen fremadrettet blev måske at fastholde den demokratiske lilleskoletankegang på en skole, hvor forældre i højere grad var blevet konsumenter end partnere, og den hierarkiske ansættelsesform besværliggjorde den enkelte ansattes ejerskab til arbejdspladsen. Samtale med Diego Bang, tidligere skoleleder Faktaboks: Om ledelse i en ledelsesfornægtende tid Diego Bang har været skoleleder på Humlebæk Lille Skole i to omgange. Da Diego blev ansat i 1976 blev skolen styret af en trojkaledelse. Trojkaen blev udnævnt efter borgerligt ombud hvert år, og hver af trojkaens medlemmer havde et bestemt ansvarsområde. Den ene stod for kontakten til forældrene den anden sad i det pædagogiske råd, og endelig havde den sidste det formelle ansvar over for undervisningsministeriet. Da den lærer, som stod for den formelle kontakt til undervisningsministeriet, forlod skolen i 1978, overtog Diego opgaven. Hellere pædagogik end ledelse I lærerkollegiet udvikledes med årene en ulyst til at overtage de forskellige ansvarsområder i triumviratet, og derfor besluttede lærerkollegiet at samle den formelle ledelse i en person dog valgt for et år ad gangen. Derved blev Diego valgt til skoleder. Denne post med formelt valg hvert år - fortsatte Diego med at have en årrække frem. Det er en tid, hvor lærerne på skolen hellere vil diskutere pædagogik end ledelse. Det er jo pædagogikken, som skal styre skolen ikke pengene eller undervisningsministeriet. Så sekretæren og Diego deltager i bestyrelsesmøderne, og her besluttes de økonomiske rammer for skolens virke. Derved ændrer Diegos rolle sig langsomt fra at være lærernes repræsentant i bestyrelsen til bestyrelsens repræsentant i lærergruppen. Diego forlader skolen i 1983 for at videreuddanne sig. I perioden frem til 1991, hvor Diego efter opfordring søger og får lederstillingen igen, har skolen forskellige ledere og ledelseskombinationer. En relationsbåret skole Belært af sine erfaringer fra sin første tid som leder på skolen, var det vigtigt for Diego at få formuleret en forretningsorden for ledelsesarbejdet, så formalia kom i orden og dermed råderummet for skoleledelsen. Som Diego siger: Ledelse er jo en alvorlig sag! Og derfor skulle der udarbejdes rammer og mål for skolen, så man havde noget at side 9 af 12

10 navigere efter. Diego pointerede, at skolen var en arbejdsplads, og samarbejdet vigtigere end venskaber. Humlebæk Lille Skole var i 1991 en relationsbåret skole. Med det, mener han: at forholdet mellem lærere, lederen og forældrene var baseret på tillid. Det er svært definerbart, da traditioner og vi plejer ligger til grund for mange af værdierne. Kulturen på skolen bestemte, hvem der blev ansat, altså hvem der passede ind, mere end specifikke mål. Diego kaldte denne kultur Den tavse viden. Nyansatte havde derfor svært ved at forstå, arve og tilpasse sig den måde, man plejede at agere på. De mødte en ikke nedskevet viden frem for en organisation med klare og tydelige mål. Skolen skal være en professionel arbejdsplads Lederen bliver let en del af denne kultur og dermed også dennes beslutnings- og demokratipraksis. En skole, som er relationsbåret og baseret på værdier, er svært definerbar og derfor vanskelig at lede. Det gælder især i turbulente tider. I 1992 ændredes tilskudsloven med et fald på 15% af tilskuddet, og det kunne betyde, at der måtte fyres lærere. Det kunne vel være lærere, som sad for mageligt tilbagelænet. Dermed bliver det til tiden også vanskeligt og uigennemsigtbart, hvor skolen bevæger sig hen. Det lykkedes dog efterhånden at få styr på skolens økonomi og vende nogle af de, efter Diegos mening, mere uheldige vaner på skolen. Således skulle skolen ikke styres af få stærke personligheders mening men være en tryg og professionel arbejdsplads. En skole med klare definerede mål en skole for hele fællesskabet, hvor dialog og demokrati går hånd i hånd. Diegos demokratiopfattelse ligger tæt op ad Hal Kochs. Dialogen er grundstenen i fællesskabet. Den ligger til grund for afstemninger i fællesskabets interesse og er ikke baseret på enkeltpersoners evne til at skaffe sig stemmer for egen vindings skyld. Diego var leder i 4 år frem til 1995, hvor han ville færdiggøre sit pædagogiske speciale. Skrevet af: Pernille Frahm, Bente Haugaard, Elizabeth Vonsild og Bent Laub Faaborg alle engageret i Lilleskolernes pædagogisk-historiske selskab Kære medlemmer og interesserede i Lilleskolernes Historisk-pædagogiske Selskab. Hermed inviteres I til næste møde og generalforsamling. Fredag d kl Børneuniversitetet, Valdemarsgade 14, 1665 København V Velkomst og præsentation Skolens leder Gitte Svenning vil fortælle lidt om skolen Sekretariatsleder Sune Jon Hansen og Peter Højgaard fortæller om Lilleskolernes Sammenslutning Derefter generalforsamling efter vedtægterne Tilmelding: og/eller side 10 af 12

11 Zoom-møder for administrativt personale På torsdag den 10. september afholder vi det første zoom-møde for/med det administrative personale på Lilleskolerne. De gode erfaringer vi har haft med lignende møder med lederne henover foråret og sommeren (og som vil fortsætte i dette skoleår også) vil vi nu etablere med det administrative personale. Møderne afholdes kl den første torsdag i hver måned (med undtagelse af indeværende måned, hvor det altså afholdes den 10.). Link og dagsorden sendes direkte ud til skolernes kontorer. Bestyrelsesmøde i Lilleskolernes Sammenslutning Mandag den 31. august mødtes bestyrelsen i Lilleskolernes Sammenslutning til det første bestyrelsesmøde i det nye skoleår. Foreningens nye lokaler på Nørrebro dannede ramme om mødet, hvor konkretiseringen af Lilleskolernes Sammenslutning som interessevaretagende full service skoleforening dominerede dagsordenen. Uddannelsesparathedsvurderinger paratgør ikke En ny undersøgelse fra Evalueringsinstituttet (Eva) viser at uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) ikke fungerer efter hensigten. Halvdelen af de adspurgte elever oplever ikke, at UPV'en har hjulpet dem, og fire ud af ti af de elever, der har fået stemplet "ikke-uddannelsesparat" ser ikke UPV'en som en hjælp. Link til undersøgelsen Ministeren siger nej til kortere skoledage Det kan godt være, at nogle elevgrupper skal have kortere tid på skolen, men i stedet skal de sidde hjemme og arbejde for den samlede undervisningstid skal der ikke røres ved, fastslår undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Ministeren understregede ved samme lejlighed, at SF og de Konservative kan komme til at kigge langt efter et flertal for generelt kortere skoledage, for de udgør "vel stadig under 15 procent af stemmerne." Link til artikel m. ministeren Læringsmål Ordet læringsmål optræder ikke længere i kompetencemålene for læreruddannelsen fremtidens lærere skal ikke længere undervises i læringsmålstyret undervisning: en gave til de professionelle læreres dømmekraft plads til en faglig professionel vurdering i den konkrete situation. side 11 af 12

12 KALENDER 2020/ september Ledertræf 22. september Intromøde for nye bestyrelsesmedlemmer (Jylland) september Netværksdøgn for administrativt personale 29. september Intromøde for nye bestyrelsesmedlemmer (Sj.) 6. oktober Intromøde for nye medarbejdere (Sj.) 8. oktober Intromøde for nye medarbejdere (Jylland) 27. oktober Lederiet 10. november Regionsmøde (Jylland) 12. november Regionsmøde (Sjælland) november Specialpædagogisk træf 26. november Lederiet 2021 Lederinternat Lilleskolernes Parlament Repræsentantskab februar marts april

på, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.

på, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med. Formandens mundtlige beretning Lilleskolernes Sammenslutnings repræsentantskab Fredag den 8. marts, 2019 På Roskilde Lille Skole ----- Lilleskolernes Sammenslutning er et fællesskab. Et fællesskab for

Læs mere

Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen

Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen Året med de mange ad hoc udvalg. Da jeg satte mig for at skrive bestyrelsens beretning, fandt jeg alle referaterne frem

Læs mere

INVITATION LILLESKOLETRÆF 2019 LILLESKOLERNES SAMMENSLUTNING

INVITATION LILLESKOLETRÆF 2019 LILLESKOLERNES SAMMENSLUTNING INVITATION LILLESKOLETRÆF 2019 LILLESKOLERNES SAMMENSLUTNING INVITATION LILLESKOLETRÆF 2019 Velkommen til Lilleskoletræf 2019. Hvad vil det sige, og hvad kræver det, at være en skole til tiden? Hvilken

Læs mere

LILLESKOLETRÆF Til dette års træf skal vi mødes om nogle af de udfordringer,

LILLESKOLETRÆF Til dette års træf skal vi mødes om nogle af de udfordringer, INVITATION LILLESKOLETRÆF 2018 Velkommen til Lilleskoletræf 2018. Hvad er det for et samfund, vi laver lilleskole i og lilleskole til? Hvad er det for fællesskaber og offentligheder, der omgiver vores

Læs mere

LILLESKOLERNES SAMMENSLUTNING LEDERINTERNAT 2019

LILLESKOLERNES SAMMENSLUTNING LEDERINTERNAT 2019 LILLESKOLERNES SAMMENSLUTNING LEDERINTERNAT 2019 ------------------------------------------------------------------------- Løn og arbejde på lilleskolerne Dette års Lederinternat handler om arbejdet og

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde

Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde Skolekode 280813 Tilsynsførende Klaus Eusebius Jakobsen, rektor emeritus. Undervisningen på Karrebæksminde

Læs mere

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Kodeks for god ledelse i folkekirken Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013

Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013 Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013 I dette nyhedsbrev: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Tre NNS-dage i august Videndelingsbanken på www.nynordiskskole.dk Rammerne for anden ansøgningsrunde

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en

Læs mere

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT DIN TILLIDSREPRÆSENTANT Tillidsrepræsentanten (TR) er talsperson for kollegerne, og den der står vagt om overenskomsten. En af de vigtigste opgaver for TR er derfor, som bindeled imellem ledelse og medarbejdere,

Læs mere

Glade børn lærer bedst

Glade børn lærer bedst Bestyrelsesmøde tirsdag d. 8/5 2018 Rødding Friskole kl. 18-21 Deltagere: Maja, Pia, Stinne, Pernille, Ditte, Henrik, Lars, Jens. Glade børn lærer bedst Fraværende: Poul Forplejning: Jens Ansvarlig Dagsorden

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT DIN TILLIDSREPRÆSENTANT Tillidsrepræsentanten (TR) er talsperson for kollegerne, og den der står vagt om overenskomsten. En af de vigtigste opgaver for TR er derfor, som bindeled imellem ledelse og medarbejdere,

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Privatinstitution oprettet efter friskolelovens 36 a. og dagtilbudslovens 20. Bilag til Vallekilde-Hørve friskoles vedtægt

Privatinstitution oprettet efter friskolelovens 36 a. og dagtilbudslovens 20. Bilag til Vallekilde-Hørve friskoles vedtægt Privatinstitution oprettet efter friskolelovens 36 a. og dagtilbudslovens 20 Bilag til Vallekilde-Hørve friskoles vedtægt 1 I henhold til 1 i Vallekilde-Hørve Friskoles vedtægter har friskolen efter godkendelse

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Hvad er det nye grundlæggende læringssyn og de væsentligste fokuspunkter fra et uddannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv? Christian Aabro, Lektor, KP Pia

Læs mere

Bestyrelsesoplæg Thy Privatskole 30. maj Seminar for bestyrelsesformænd- og næstformænd 9. og 10 november

Bestyrelsesoplæg Thy Privatskole 30. maj Seminar for bestyrelsesformænd- og næstformænd 9. og 10 november Bestyrelsesoplæg Thy Privatskole 30. maj 2017 Seminar for bestyrelsesformænd- og næstformænd 9. og 10 november Velkommen Hvem er vi? Hvad skal vi bruge det næste døgn på? Præsentation ved bordene Vi er

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret

vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret Børge Koch Teglgårdsvej 23 6100 Haderslev Tlf.: 72665250 E-mail: bfko@ucsyd.dk Haderslev, den 23. maj 2017 Tilsynserklæring vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret

Læs mere

Lynge skolebestyrelse - Årsberetning mandag d Velkommen!

Lynge skolebestyrelse - Årsberetning mandag d Velkommen! 30-10-2017 Lynge skolebestyrelse - Årsberetning 2016-2017 mandag d.30-10-2017 Velkommen! Mit navn er Jørgen Skytte Jensen og jeg er formand for skolebestyrelsen på Lynge skole. Trivsel har været det helt

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

TR s platform. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

TR s platform. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TR s platform Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant 2 / TR I DANSKE FYSIOTERAPEUTER Kære tillidsrepræsentant Velkommen til og tak fordi, du vil være tillidsrepræsentant. Du er et

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Uge

Uge Nyhedsbrev Michael Skolen Uge 33 2018 www.michaelskolen.dk/nyhedsbreve/nyhedsbreve/ UGEN Nye lærere Års jubilæum Birger Bengtsson Ledige pladser i børnehaveklassen Audonicons bogbus Frugt i haven Bærbars

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

LILLESKOLETRÆF Alt i alt håber vi, at Lilleskoletræf 2017 vil klæde bestyrelser og ledere endnu bedre på til at skabe skole nu og i fremtiden.

LILLESKOLETRÆF Alt i alt håber vi, at Lilleskoletræf 2017 vil klæde bestyrelser og ledere endnu bedre på til at skabe skole nu og i fremtiden. INVITATION LILLESKOLETRÆF 2017 Velkommen til Lilleskoletræf 2017. Hvad skal der til for at lave lilleskoler i dag? Og hvorfor er det stadig vigtigt? Det er nogle af de spørgsmål vi skal zoome ind på og

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen og Idrætsefterskolen Ubbyskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen og Idrætsefterskolen Ubbyskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Friskolen og Idrætsefterskolen Ubbyskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 317006 Skolens navn: Friskolen og Idrætsefterskolen Ubby 1.1 Navn på den eller

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Horsens Kommune. Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Horsens Kommune (daginstitutioner og dagpleje).

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Horsens Kommune. Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Horsens Kommune (daginstitutioner og dagpleje). Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Horsens Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Horsens Kommune (daginstitutioner og dagpleje). 1: Formål Vedtægten fastlægger mål og rammer for forældrebestyrelsernes

Læs mere

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter Vedtægter for Danish Students Abroad 1 NAVN OG HJEMSTED 2 FORMÅL 3 VISIONER OG MÅL 4 FORENINGS STRUKTUR 5 MEDLEMMER 6 GENERALFORSAMLINGEN 7 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 8 BESTYRELSE 9 TEGNING AF FORENING

Læs mere

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT DIN TILLIDSREPRÆSENTANT Tillidsrepræsentanten (TR) er talsperson for kollegerne, og den der står vagt om overenskomsten. En af de vigtigste opgaver for TR er derfor, som bindeled imellem ledelse og medarbejdere,

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Atheneskolen: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Atheneskolen: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Atheneskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 159040 Skolens navn: Atheneskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Vedtægter for TalentCampDK

Vedtægter for TalentCampDK Bestyrelsen stiller forslag om følgende vedtægtsændringer. TalentcampDK er en ny og dynamisk organisation som er inde i en god udvikling, hvor der er behov for nogle justeringer af vedtægterne. Vedtægter

Læs mere

SIGMA SWIM ALLERØD Vedtægter

SIGMA SWIM ALLERØD Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er. Foreningens hjemsted er Allerød Kommune. 2. Foreningens vision, målsætning og værdigrundlag. Vision: At bibeholde sin position i Svømme Danmark som førende både hvad angår bredden

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet i Hjørring Kommune 2015

Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet i Hjørring Kommune 2015 Senest opdateret: 29. maj 2015 Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet i Hjørring Kommune 2015 Godkendt af byrådet torsdag d. 25. juni, 2015 Side 1 af 6 Styrelsesvedtægten for folkeskoleområdet I henhold

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Horsens Kommune (daginstitutioner og dagpleje).

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Horsens Kommune (daginstitutioner og dagpleje). Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr. 28.09.16-P24-1-15 Dato:27.4.2016 Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Horsens Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud

Læs mere

Frie Børnehaver og Fritidshjem. En selvejende skole. En tredje vej.. marts 2011

Frie Børnehaver og Fritidshjem. En selvejende skole. En tredje vej.. marts 2011 1 Frie Børnehaver og Fritidshjem En selvejende skole En tredje vej.. marts 2011 2 Baggrund Folkeskolen er kommet under pres, fordi flere ressourcestærke familier fravælger den og foretrækker de privatdrevne

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Og han fortsætter en Menneskeskole kan derfor heller ikke være noget, der skal overstås.

Og han fortsætter en Menneskeskole kan derfor heller ikke være noget, der skal overstås. Bestyrelsens mundtlige beretning 2018 - LS At være menneske er ikke noget der skal overstås. Sådan skriver Jens Skou Olesen i den artikel han har bidraget med til dette års årsskrift At være menneske er

Læs mere

Læreruddannelsen på Fyns relevans

Læreruddannelsen på Fyns relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Læreruddannelsen på Fyns relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen

Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen 27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig

Læs mere

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.?

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? nr. 28 Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? INDHOLD En tryg ø på øen. Engagement, nærvær og tryghed for børn og forældre er nøglen til at Onsbjerg Lilleskole har bidt sig fast som en livskraftig

Læs mere

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT DIN TILLIDSREPRÆSENTANT Tillidsrepræsentanten (TR) er talsperson for kollegerne, og den der står vagt om overenskomsten. En af de vigtigste opgaver for TR er derfor, som bindeled imellem ledelse og medarbejdere,

Læs mere

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT DIN TILLIDSREPRÆSENTANT Tillidsrepræsentanten (TR) er talsperson for kollegerne, og den der står vagt om overenskomsten. En af de vigtigste opgaver for TR er derfor, som bindeled imellem ledelse og medarbejdere,

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280405 Skolens navn: Romalt Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Jens Chr. Pedersen

Læs mere

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for Nyhedsbrev Gårslev Skole Skoleåret 2015-2016 Udgave: Oktober Nyhedsbrev for Gårslev skole udsendes fem gange årligt: August: I forbindelse med skolestart Marts: Op til påskeferien Oktober: Op til efterårsferien

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kære Alle Tilførsel af ressourcer i 2/3. klasse

Kære Alle Tilførsel af ressourcer i 2/3. klasse Kære Alle Det er nogle uger siden, at I sidst har modtaget et ugebrev fra Gregers Krabbe. Det har været en travl periode. Denne uges brev indeholder vigtige informationer vedr. skoleåret efter jul. Jeg

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere