RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT"

Transkript

1 Vallensbæk Kommune RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT

2 PROJEKT Vallensbæk Kommune Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af HGE/MTL/PFKL Kontrolleret af JCR/PFKL Godkendt af JCR NIRAS A/S Ahlgade 3M 4300 Holbæk CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E:

3 INDHOLD 1 Baggrund Introduktion Vision Målsætninger Mål Kort og Prioritering Sikringsniveau Farekort, skadeskort og risikokort Analyse Farekort Skadeskort Risikokort Prioritering Indsatser Før en oversvømmelse Kystplanlægning, kystbeskyttelse og Køge Bugt Vandløb og Køge Bugt Beredskabet og Køge Bugt Under en oversvømmelse Efter en oversvømmelse Handlingskatalog Samarbejde Proces og plan Borgerinddragelse Ansvarsfordeling Beredskabet Kobling til andre planer Miljøvurdering Bilag 1 kortlægning Bilag 2 indsatser Bilag 3 Handlingskatalog... 39

4 1 BAGGRUND Vallensbæk Kommune er en af de 22 kommuner i Danmark, som er udpeget til at skulle udarbejde en risikostyringsplan mod oversvømmelser fra havet. Årsagen er, at Køge Bugt er udpeget som et af de 10 risikoområder i Danmark, hvor der kan være fare og risiko for oversvømmelse fra hav, fjord, vandløb og søer, og hvor store værdier kan gå tabt. I Vallensbæk Kommune ser vi vandet som ét kredsløb og oversvømmelser fra hav respekterer ikke kommunegrænser. Derfor løser vi udfordringen i fællesskab med vores naboer og i samarbejde med borgere og erhvervsliv. Gennem samarbejde skaber vi helhedsorienterede løsninger på tværs af ejendomsgrænser, som beskytter vores værdier og kystområder, sikrer byens kvaliteter og er økonomisk bæredygtige for vores kommune og lokalområder. 1.1 Introduktion Med risikostyringsplanen får vi et overblik over eksisterende værdier og beskyttelsesniveauet mod oversvømmelser langs vores kyststrækning, herunder sammenhængen med sikringen af afvandingen af baglandet, samt beskyttelsen af vandkvaliteten i strandsøerne. Vi får en handlingsorienteret plan, som skaber overblik og er retningsgivende for, hvordan vi kan modstå oversvømmelser og stormflod fra Køge Bugt, samtidig med at vi beskytter miljøet og udvikler vores kommune. I risikostyringsplanen fastlægger vi målene for styring af oversvømmelsesrisici fra Køge Bugt. Planen skaber overblik over faren og risikoen for oversvømmelser fra havet og hvilke oversvømmelseshændelser, som digerne er bygget til at kunne modstå (sikringsniveauet). Samtidig beskrives de forebyggende indsatser og prioritering, beredskab, ansvar og samarbejde. Der er store værdier knyttet til den fælles kystlinje og tilhørende strande. Strandsøerne er et fælles udviklingsområde med store værdimæssige potentialer, både som rekreativt område og som naturområde og opholdssted for et rigt plante og dyreliv. Der er dog udfordringer i forbindelse med havvandsstigninger og badevandskvalitet, som skaber behov for samlede indsatser i området. Havvandsstigningerne skaber en ekstra udfordring i forhold til beskyttelse af vores værdier, idet vandet både kan komme fra oven (regnvand) og fra kysten (havet) på samme tid. 1.2 Vision I klimatilpasningsplanen vedtaget i foråret 2014 har vi fastlagt følgende vision, mission og principper for, hvordan vi vil klimatilpasse Vallensbæk Kommune. Vores vision: Klimatilpasningen skal beskytte byens værdier, sikre kvalitet i bylivet og skabe synergier. 1

5 Vores mission: Vandkredsløbet skal bidrage til kvaliteten i byer og beskytte vores værdier, og vi vil anvende miljømæssige og økonomisk bæredygtige løsninger til at klimatilpasse byerne med Vallensbæk og Brøndby Kommuner har de samme udfordringer med ændret klima, øget nedbør, stigning af havvandet og store investeringer i national og lokal infrastruktur. Derfor har vi valgt at fortsætte samarbejdet om at koordinere klimatilpasningsindsatsen og udarbejde en fælles risikostyringsplan mod oversvømmelser fra Køge Bugt på tværs af geografi og fagområder. En fælles risikostyringsplan giver mulighed for at løse udfordringen med oversvømmelser fra havet ved at få kystbeskyttelsestiltag til at arbejde positivt sammen med blå (vand), grønne (natur) og grå (kloak) løsninger på tværs af de to kommuner. Når vi tænker på tværs skaber vi gode muligheder og et solidt grundlag for tekniske tiltag og planløsninger, der hænger sammen og er langsigtede. Det bliver nemmere at skabe miljømæssigt bæredygtige tiltag på tværs af kommunegrænsen, fx i form af rekreative anlæg, som har fokus på borgernes sundhed og bevægelse, men som samtidig sikrer vores kommune mod oversvømmelser fra Køge Bugt. 1.3 Målsætninger I Vallensbæk Kommune har vi opstillet nogle generelle målsætninger i vores klimatilpasningsplan, som også er gældende for risikostyringsplanen: Vi vil opnå færre samfundsmæssige omkostninger ved oversvømmelser. Vi vil opnå bedre overvågning af oversvømmelser og bedre kommunikation til borger og erhvervsliv, når de opstår (varsling). Indsatserne ved klimatilpasning skal koordineres på tværs af fag- og kommunegrænser. Vi vil skabe øget bevidsthed om mulige klimatilpasningstiltag hos borgere og erhvervsliv. Vi vil skabe merværdi, rekreative synergier og synlighed med klimatilpasningen. Målsætningerne skal nås med hensyntagen til vores overordnede principper for klimatilpasning: vandet som kredsløb og ressource, omkostningseffektive og synlige løsninger, dialog og inddragelse af borgerne i processen. 2

6 1.4 Mål Målet med en risikostyringsplan er at styre oversvømmelsesrisikoen både før, under og efter en oversvømmelse. Figur 1.1: Risikostyringscirklen fra Miljøstyrelsens vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse fra Risikostyring er en løbende og cirkulær proces, jf. figur 1.1, hvor vi har fokus på forebyggelse, beskyttelse, beredskab, akuttiltag, genopbyggelse og evaluering. Alt dette sker med henblik på at reducere de negative følger af en oversvømmelse for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomi i Vallensbæk Kommune. Det betyder, at vi forebygger nye hændelser i oversvømmelsestruede områder og er bevidste om, hvordan vi beskytter mennesker, miljø og værdier ved en stormflodshændelse. Samtidig reducerer vi de kendte risici for oversvømmelser og reducerer skaderne mest muligt under en stormflod i et risikoområde. Til sidst sørger vi for at udbedre skaderne hurtigst muligt efter en hændelse. Vi har opstillet følgende konkrete mål for styring af oversvømmelsesrisici: I oversvømmelsestruede områder er planlægning, arealanvendelse og byggeri tilpasset risici i området. 3

7 Vi skaber øget bevidsthed hos vores borgere og erhvervsliv om risikoen for oversvømmelser fra hav og oplyser dem om varsling, og hvordan de bør handle i en stormflodssituation. Vores fælleskommunale beredskab og vores samarbejdspartner HOFOR har mandskab og materiel, som agerer professionelt ved en stormflodshændelse, og skaber tryghed for vores borgere og virksomheder. 4

8 svømmelser for Vallensbæk og Brøndby Kommuner grundlaget for, hvordan Vallensbæk Kommune forebygger oversvømmelsesskader i de prioriterede områder langs Køge Bugt, øger sikringsniveauet og sikrer beredskabet. 2.1 Sikringsniveau I dag er Vallensbæk Kommune delvist beskyttet af Strandparkens diger mod oversvømmelser fra havet. De ydre diger i Strandparken, ses ofte som naturlige klitter og har en dobbelt funktion, da de både er dimensioneret til at nedbringe bølgeerosion og samtidig er dimensioneret til at modvirke oversvømmelse fra havet. Da der kun er omkring 300 m ydre dige i Vallensbæk Kommune, er særligt de indre diger af vital vigtighed for sikringsniveauet. De indre diger er placeret landværts for Vallensbæk Havn, således at de kun bliver moderat påvirket af bølger. Den ydre vandstand er derved primær kilde til havoversvømmelse henover de indre diger, der har en kronekotehøjde bag havnen omkring +2,25 m DVR90. Det er derfor centralt at vedligeholde og udbygge disse diger, så de har en ensartet kronekote og der hurtigt renoveres ved information om stedvise lokale lavninger og slid på diget. I Kystdirektoratets højvandsstatistik for 2012 fremgår det at der ved en 100 års middeltidshændelse vil være et sikringsniveau for Køge Havn i Køge Bugt på 152 cm. Ifølge Dansk Meteorologisk Institut formodes klimaændringer at medføre en accelereret fremtidig havspejlsstigning. Havstigningen vil betyde, at der kan forventes højere ekstremvandstande langs de danske kyster i fremtiden. Som en konsekvens heraf vil ekstremvandstande, der i dag er sjældne, forekomme langt hyppigere, se figur 2.3 nedenfor. Figur 2.3: Højvandsstatistik for Køge havn. Kilde: Kystdirektoratet, med indsat graf for forventet havspejlsstigning, kilde: DMI, samt markering af de 6 maksimalvandstande i Oversvømmelsesdirektivet. 6

9 For Køge Bugt betyder det, at en stormflod svarende til en 100 års hændelse i dag, vil forekomme oftere end en 10 års hændelse i år Omvendt vil en 20 års hændelse i 2050, svare til mere end en 1000 års hændelse i dag, som følge af klimaændringerne. Det betyder, at der bliver behov for at hæve sikringsniveauet mod oversvømmelser fra havet. se figur 2.3. Med forventning om accelereret havvandsniveau frem mod år 2100, skal sikringsniveauet afstemmes med den til hver tid aktuelle risiko for havoversvømmelse. Det er kommunalbestyrelsen, der fastlægger sikringsniveauet for oversvømmelser fra hav i Vallensbæk Kommune. Sikringsniveauet afhænger af hvilket scenarie og oversvømmelseshændelse, at Vallensbæk Kommune vil sikre sig til. St. Vejleå definerer den primære hydraulisk passage for vandudbredelsen, både for havvandets indtrængning i det oversvømmelsestruede område og for indvandsproblematikken, når St. Vejleå ikke har mulighed for at strømme ud i havet ved høj ydre vandstand, og derved svulmer op over brinkernes niveau og oversvømmer de lavtliggende områder. Klimaændringerne forventes at øge hyppigheden af ekstreme storme samtidig med en general accelerende stigning i havvandstanden. Derfor anbefales det, at sikringsniveauet hæves for bl.a. det indre dige. Kronekoten bør hæves og forstærkes, så den til hver tid er dimensioneret til at have en sikringsniveau svarende til en 1000 års hændelse fra Køge Bugt. Samtidig kan det anbefales at indføre pumper til afhjælpning af indvandsproblemer ved høj ydre vandstand. Denne vurdering er baseret på de analyser som Oversvømmelsesdirektivets fare-, skades- og risikokort for Køge Bugt har visualiseret: De beskrives nærmere i afsnit 2.2. og Farekort, skadeskort og risikokort Vallensbæk Kommunes risikostyringsplan er udarbejdet på baggrund af de fare-, skades- og risikokort, som Oversvømmelsesdirektivet har stillet til rådighed for kommunen. Kortene viser udbredelsen og konsekvenserne af forskellige oversvømmelsesscenarier, se endvidere bilag 1. Farekortene viser udbredelsen af en given oversvømmelseshændelse ved en 20 års, 100 års og 1000 års hændelse i 2012, 20 og 100 års hændelse i 2050 og 100 års hændelse i 2100, se de røde markeringer i figur 2.3. Skadeskortene viser den økonomiske skade for henholdsvis bygninger, indbo, infrastruktur, afgrøder og husdyr under en given oversvømmelseshændelse. Endvidere vises berørte Natura2000 områder og værdifulde kulturmiljøer og fredede bygninger. Risikokortene viser den totale økonomiske skade under en given oversvømmelseshændelse og oversvømmelsesrisikoen, som er produktet af farekortets udbredelse for en given oversvømmelseshændelse og den 7

10 total økonomiske skade, der er forbundet med samme hændelse for en 20 års, 100 års og 1000 års hændelse i 2012 samt 20 og 100 års hændelse i 2050 og 100 års hændelse i Analyse Oversvømmelsesdirektivets fare-, skades- og risikokort er blevet analyseret og analysen viser, at Vallensbæk Havn, boligområderne syd for Gammel Køge Landevej, Gammel Køge Landevej og boligområderne langs St. Vejle Å, er særligt udsatte for oversvømmelser fra Køge Bugt. Det er dog først ved en 100 års hændelse i 2100 og en 1000 års hændelse i 2012, at skaderne på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomi er store ellers rammer oversvømmelserne kun Strandparken og Vallensbæk Havn. I de følgende afsnit beskrives vurderingen og analysen af kortene nærmere. Alle hændelserne der henvises til findes i bilag Farekort Ved en stormflod svarende til en 20 års hændelse i 2012 vil der ske oversvømmelser af Vallensbæk Havn, Vallensbæk Havnevej, Sivstien og Svingelstien. Oversvømmelserne i området øges ved en 20 års hændelse i Boligområdet ved Plantagevej, Lyngvej og Lystrupvej syd for Gammel Køge Landevej oversvømmes ved en 100 års hændelse i 2012, 2050 og Oversvømmelserne breder sig til den beskyttede strandeng i Strandparken. Ved en 1000 års hændelse i 2012 vil de fleste boligområder syd for Gammel Køge Landevej være oversvømmet, samt de boliger, som er placeret tættest op mod St. Vejle Å helt op til Køge Bugt Motorvejen. Der vil således være en kobling mellem regn og hav, som medfører, at St. Vejle Å og baglandet ikke kan afvandes tilstrækkeligt. Sluseporten ud mod Køge Bugt lukker ved 0,3 m over daglig vande med opstuvning af vand i St. Vejle Å til følge. I de seneste 3 år, er det sket 2 gange. Dette forstærker oversvømmelsen af de lavtliggende områder og ejendomme langs St. Vejle Å med både havvand og regnvand, fordi vandet ikke har mulighed for at komme ud i Køge Bugt Skadeskort En analyse af skadeskortene viser, at der ved mindre hændelser, som en 20 års hændelse og 100 års hændelse kun er få indbyggere der rammes og der opstår mindre bygningsskader i området mellem Gammel Køge Landevej og Sivstien. Bygningsskader i Vallensbæk Havn er ikke anslået, selvom havnen oversvømmes. Det må formodes, at installationer og bygninger på havnen vil blive skadet. Der er oprydningsomkostninger på vejene i havneområdet. Den totale økonomiske skade i disse områder er i en størrelsesorden op til 1 million kr./ha. Ved en 8

11 100 årshændelse i 2100 forøges skaderne til op til 4 millioner kr./ha og der opstår skader langs St. Vejle Å i en størrelsesorden op til 1 million kr./ha. Heraf følger, at der vil ske størst skade på bygninger, oprydningsomkostninger af veje og flest indbyggere berøres ved stormflodshændelser svarende til en 1000 års hændelse i De områder, som rammes hårdest, er boligområderne syd for Gammel Køge Landevej, samt de boligområder som er tættest beliggende ved St. Vejle Å helt op til Køge Bugt motorvejen. I forhold til den kritiske infrastruktur (politistation, brandstationer, sundhedsvæsen m.m.) bliver forsyningsområdet berørt af oversvømmelser på 3 lokaliteter. Der vil være en middel til stor påvirkning af det værdifulde kulturmiljø ved St. Vejle Å og Vallensbæk Landsby og tre fortidsminder rammes af oversvømmelser. OSD området ved kommunegrænsen ved Ishøj Kommune og St. Vejle Å påvirkes ligeledes. Der er tab af landbrugsafgrøder i samme område og i den sydvestlige del af kommunen. Den totale økonomiske skade i disse områder er gennemsnitlig fra 3 millioner kr. til mere end 4 millioner kr./ha. Der er umiddelbart ingen drikkevandsboringer, husdyrbesætninger, risiko og IPPC virksomheder, som påvirkes af oversvømmelser fra havet Risikokort Ved en 20 års hændelse i 2012 og 2050 vil der være en oversvømmelsesrisiko på op til kr./ha/år i området ved Vallensbæk havn. En stormflod svarende til en 100 års hændelse i 2012, 2050, vil medføre en oversvømmelsesrisiko på op til kr./ha/år ud mod Strandparken ved Lyngvej og Lystrupvej, samt ved Lerchenborgvej og Bøgstedvej. I området ved Vallensbæk Havn er oversvømmelsesrisikoen op til kr./ha/år. Ved en 100 års hændelse i 2100 er oversvømmelsesrisikoen mere end kr./ha/år ved den første række huse ud mod Strandparken. I den øvrige del af boligområdet syd for Gammel Køge Landevej er oversvømmelsesrisikoen op til kr./år og dette område breder sig nu op langs St. Vejle Å. Ved boligblokkene ved Strandhaven er oversvømmelsesrisikoen op til kr./ha/år. De fleste boligområder syd for Gammel Køge Landevej vil være oversvømmet ved en 1000 års hændelse i 2012, samt de boliger, som lægger tættest op mod St. Vejle Å helt op til Køge Bugt Motorvejen. Oversvømmelsesrisikoen ligger i disse områder fra 2000 kr./ha/år til mere end 4000 kr./ha/år. 2.4 Prioritering I Vallensbæk Kommune prioriterer vi beredskabsindsatserne under en eventuel stormflodshændelse og dernæst de forebyggende indsatser. Da de forebyggende indsatser skal samtænkes med kommunens øvrige planer og kommunens og HOFORs øvrige investeringer, har disse ofte en længere horisont end beredskabsindsatserne, der bør igangsættes først. Ydermere vil der være fokus på en kvalitetssikring og drift af allerede eksisterende installationer, herunder digerne. 9

12 I forbindelse med prioritering af beredskabsindsatserne har Vallensbæk i samarbejde med Brøndby Kommune og HOFOR valgt at fokusere på en overordnet beredskabsplan for ekstrem regn og oversvømmelser, med en række detailberedskabsplaner (action cards) for prioriterede risikoområder, og ikke mindst en koordinering af overvågning- og varslingssystemer. Vallensbæk og Brøndby Kommune har i fællesskab udarbejdet nogle principper for sikring mod oversvømmelser fra Køge Bugt i områderne syd for Gammel Køge Landevej og ved St. Vejle Å, som vi anvender ved prioriteringen af de forebyggende indsatser. Ensartede og sammenhængende diger på tværs af kommuner til beskyttelse af oversvømmelser fra Køge Bugt. Pumper med høj kapacitet, der supplerer højvandslukker i diget, så problemer med opstuvende vand fra åen ikke opstår, når vandstanden udenfor diget er over +30 cm DVR90. Fløjdiger, der har en sådan placering, at vandudbredelse fra åen ikke berører de lavtliggende områder i Brøndby, Vallensbæk og Ishøj, når vandet stiger i St. Vejle Å. Øget primær sikring ved at optimere og udbygge sikringsniveauet i Køge Bugt Strandpark. Dette gøres bedst ved at strandfodre klitter og forstrande samt at definere en højere og ensartet højde på klitter og definerede diger. Øget fokus på kvalitetssikring, vedligeholdelse og drift af eksisterende diger, pumpestationer og relaterede installationer Diger og sikring mod oversvømmelser skal bidrage positivt til de rekreative og naturmæssige værdier og bymiljøet i vores kommune og skabe udvikling. 10

13 3 INDSATSER Analysen af fare-, skades og risikokortene viser, at Vallensbæk Havn, boligområderne syd for Gammel Køge Landevej, Gammel Køge Landevej og boligområderne langs St. Vejle Å, er særligt udsatte for oversvømmelser fra Køge Bugt ved en 100 års hændelse i 2100 og en 1000 års hændelse i For at styre oversvømmelsesrisikoen, har Vallensbæk Kommune udpeget nogle prioriterede indsatser, som skal være med til at begrænse skaderne på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomi. De konkrete forebyggende indsatser opdeler vi i indsatser før, under og efter en oversvømmelse og uddybes i afsnit 3.1, 3.2 og Før en oversvømmelse Ved at lave en god og fremtidssikret planlægning for kystbeskyttelse, arealanvendelse og beredskabet i Vallensbæk Kommune, har vi mulighed for at minimere risici i oversvømmelsestruede områder før en oversvømmelse sker. Arealer der trues af oversvømmelser fra hav, kan f.eks. udpeges i kommuneplanen sammen med de arealer som vi anvender til opmagasinering og tilbageholdelse af vand. Vi bygger diger og sikrer at vandet fra baglandet kan komme ud i Køge Bugt ved at koordinere de forebyggende indsatser. Samtidig prioriterer vi, at arealerne bruges til beskyttelse mod stormfloder og højvande bidrager rekreativt og skaber merværdi i vores kommune Kystplanlægning, kystbeskyttelse og Køge Bugt Der er store værdier knyttet til vores fælles kystlinje og tilhørende strande. Strandsøerne er et fælles udviklingsområde med store værdimæssige potentialer, foruden udfordringer i forbindelse med havvandsstigninger og badevands- 11

14 kvalitet, som skaber behov for indsatser i området. Havvandsstigningerne skaber en ekstra udfordring i forhold til overbelastning af vores værdier, idet vandet både kommer fra oven (regnvand) og fra kysten (havet). Vi har planer om følgende konkrete indsatser, som der findes en beskrivelse af i bilag 2: Renovering af olieudskiller, Saltøvej - sikring mod havvandsstigning Renovering af olieudskiller, Plantagevej - sikring mod havvandsstigning Opmåling, vurdering af digestyrke og vedligeholdelse af eksisterende af diger Forhøjelse af dige og bygværker Etablering af fløjdiger langs St. Vejle Å Lukke nedgange til stranden Sikre afløbet fra renseanlæg Avedøre Udvikling af Strandparken version Vandløb og Køge Bugt De primære vandløb, Fæstningskanalen mod øst og Store Vejle Å mod vest, afvander store mængder overfladevand, når det regner. Ved forhøjet vandstand besværliggøres afvandingen af de opstrøms beliggende arealer. I klimatilpasningsplanen er en af indsatserne at klimatilpasse St. Vejle Å systemet, så det både kan håndtere regnvand og stigende havvand fra kysten. I klimatilpasningsplanen planlægger vi følgende konkrete indsatser ved St. Vejle Å: Højvandspumpe ved Ishøj Havn skal sikre, at vandet fra St. Vejle Å kan pumpes ud ved øget havvandsstigning Styring, regulering og overvågning af vandstanden i St. Vejle Å - fra Brøndby og Albertslund søerne til Køge Bugt St. Vejleå-samarbejdsprojekt - sikring mod oversvømmelser og havvandsstigninger, herunder kapacitet i hele oplandet. I risikostyringsplanen har vi fastlagt følgende indsatser, som er beskrevet i bilag 2: Klimasikring af regnbetingede udløb Sikring af afløb fra Strandsøerne 12

15 3.1.3 Beredskabet og Køge Bugt Klimaforandringerne stiller nye udfordringer til beredskabet i forbindelse med ekstremregn, havvandsstigninger og oversvømmelser fra havet. Derfor har Vallensbæk og Brøndby Kommuner i fælleskab foreslået en række konkrete initiativer til at forbedre beredskabet. Svigtscenariet for oversvømmelser fra hav er beskrevet i bilag 2: Overordnet beredskabsplan for ekstrem regn og oversvømmelser Detailberedskabsplaner (action cards) for prioriterede risikoområder Koordinering med risikostyringsplaner for Køge Bugt og St. Vejle Å Risikostyringsplaner for de kommunale ejendomme Beredskabsøvelser omkring ekstremregn og oversvømmelser Koordinering af overvågning- og varslingssystemer Svigtscenarier for oversvømmelser fra hav 3.2 Under en oversvømmelse Under en oversvømmelse træder beredskabet i kraft, herunder varslingssystemer til borgere i Vallensbæk Kommune. Der kan også blive behov for akuttiltag, for at forhindre gennembrydning af diger og tiltag, som kan sikre at skadesvirkningerne af oversvømmelser begrænses mest muligt. I værste tilfælde kan der blive behov for evakuering af borgere til højere beliggende arealer. 3.3 Efter en oversvømmelse Et af de første tiltag efter en oversvømmelseshændelse er at udbedre skader, reparere og genopbygge de diger og bygninger, som har lidt skade og er blevet ødelagt. Derudover er det vigtigt at evaluere indsatsen og foretage en vurdering af, om der er behov for nye forebyggende indsatser. Vi gennemgår en risikostyringslog fra de forskellige aktører (kommune, beredskab, HOFOR, I/S Strandparken), som har været involveret i hændelser og oversvømmelser i kommunen. Ligeledes indgår eventuelle overvågningsdata fra St. Vejle Å og andre overvågningsdata med henblik på løbende at forbedre indsatsen ved stormflod. Mulige løsninger og indsatser diskuteres og prioriteres og beskrives af en række tværgående ressourcepersoner. Første prioritering foregår i arbejdsgruppen og det tværgående dialogforum med repræsentanter fra forsyning, beredskab, natur og miljø, plan, vej og park m.v. Politisk prioritering, hvor styregruppen udarbejder forslag til politisk behandling i teknik, miljø og økonomiudvalg, samt kommunalbestyrelse og forsyningsbestyrelse 13

16 Prioritering af indsatser revideres og inddrages i den årlige proces i forbindelse med det øvrige klimatilpasningsarbejde i kommunen. 3.4 Handlingskatalog Risikostyringsplanens mål og indsatser er samlet i et katalog over planlagte indsatser, før, under og efter en oversvømmelse, se bilag 3. 14

17 4 SAMARBEJDE Der er betydelige økonomiske investeringer og interesser knyttet til realisering af risikostyringsplanen. Indsatserne og prioriteringen i risikostyringsplanen har betydning for en bred kreds af forskellige aktører, heriblandt grundejere, borgere, erhvervslivet, vandselskaber, herunder HOFOR, vores nabokommuner, regionen og staten. Risikostyringsplanen griber også ind i den kommunale og tværkommunale planlægning inden for beredskabsplanlægning, kommuneplanlægning, vandmiljøforvaltning og naturbeskyttelse. Derfor er risikostyringsplanen udarbejdet i samarbejde med Brøndby Kommune, HOFOR, I/S Strandparken, Ishøj Kommune og med en bred forankring internt i kommunen i Center for Erhverv og Teknik, for at sikre bedst mulig synergi med den øvrige sektorplanlægning og klimatilpasningsindsats i Vallensbæk Kommune. 4.1 Proces og plan Vallensbæk, Brøndby, Ishøj og andre nabokommuner på Vestegnen har tradition for et godt samarbejde på tværs af kommunegrænser og med områdets spildevands- og forsyningsselskaber. Dette samarbejde er der bygget videre på i forbindelse med udarbejdelse af risikostyringsplanen. Under udarbejdelse af planen, er der afholdt en workshop i september 2014 med deltagelse af både Ishøj Kommune, HOFOR, BIOFOS og I/S Strandparken, Beredskabet og medarbejdere fra Plan og Miljøafdelingen i Brøndby Kommune. Målet med workshoppen var at give alle aktører et fælles overblik over de konsekvenser og udfordringer, som oversvømmelser fra havet i fremtiden giver os alle. Aktørerne på workshoppen havde ansvar for nye ideer, samt beskrivelse af mål og indsatser for risikostyringsplanen på tværs af kommunegrænser og fagområder. 15

18 4.2 Borgerinddragelse Staten har givet alle involverede kommuner en stram tidsplan for udarbejdelse af risikostyringsplanen. Risikostyringsplanen er i 6 måneders offentlig høring, når den er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk kommune. I denne høringsperiode vil der blive iværksat en borgerrettet indsats i samarbejde med Brøndby Kommune, fordi oversvømmelser fra havet ikke begrænses af kommunegrænser - eksempelvis ved en Havets dag. Begge kommuner har gode erfaringer med at finde fremtidssikrede og robuste indsatser på tværs af geografiske skel. Vi ser derfor frem til at inddrage så mange lokale aktører som muligt i den videre proces.. Borgerne har en central rolle, når det gælder oversvømmelser fra havet. De berørte borgere på tværs af kommunegrænsen langs kysten og St. Vejle Å har nemlig ansvaret for at beskytte deres ejendom og anlæg mod oversvømmelser fra havet. Derfor bliver disse borgere i særlig grad inviteret til at give inputs i høringsperioden. 4.3 Ansvarsfordeling Forskellige aktører skal i spil, når de prioriterede indsatser i denne risikostyringsplan skal realiseres. Det være sig kommunens plan, vej og park og ejendomsafdelinger, grundejere, I/S Strandparken, Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, HOFOR, vandforsyninger, samt Kystdirektoratet og Naturstyrelsen som myndigheder. I kapitlet Hvad gør vi er der for hver indsats en beskrivelse af, hvilke aktører der skal i spil og har ansvaret for gennemførelse af indsatserne. De berørte grundejere langs kysten har ansvaret for at beskytte deres ejendom og anlæg mod oversvømmelser fra havet. Ejerne har således også ansvaret for at søge om tilladelse til at udføre kystbeskyttelsesforanstaltninger hos Kystdirektoratet og skal selv afholde udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af eventuelle anlæg. Kommunen har mulighed for, i egenskab af offentlig myndighed og inden for rammerne af kommunalfuldmagten og reglerne om kommunaltilskud, at vælge at bidrage til kystbeskyttelsen. Ligeledes har kommunen mulighed for at fremme kystbeskyttelsessager, når der er tale om anlæg over flere matrikler, de såkaldte 1a sager efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet er ansvarlig myndighed i forbindelse med behandling af kystbeskyttelsessager. I/S Strandparken har ansvaret for at vedligeholde digerne omkring Strandparken på tværs af kommunegrænser, hvilket også betyder at det er medlemmerne af I/S Strandparken som skal afholde udgifterne til forhøjelse af indre som ydre diger ved Strandparken. 16

19 HOFOR og BIOFOS har ansvaret for pumpestationer og sluseanlæg til afvanding af bagland, spildevand og regnvandssystemerne i Vallensbæk Kommune og Brøndby Kommune Ansvaret for hovedparten af de indsatser, som er beskrevet i denne risikostyringsplan er dog placeret hos Vallensbæk Kommune, nabokommunen Brøndby, samt I/S Strandparken, HOFOR og BIOFOS. 4.4 Beredskabet Det kommunale beredskab er ansvarlig for at koordinere udarbejdelsen af en operationel beredskabsplan og detailberedskabsplaner for de prioriterede risikoområder. Dette sker med henblik på at yde en aktiv indsats ved oversvømmelser og beskytte offentlige anlæg (telekommunikationssystemer, centrale veje og broer, institutioner, vandforsyninger), værdier og miljøet i videst muligt omfang. Dette sker i samarbejde med de øvrige afdelinger i Vallensbæk Kommune, som Center for Erhverv og Teknik, samt Ishøj Kommunes, hvor miljø og naturopgaver varetages. Beredskabsopgaven er forankret i Erhverv og Teknik og der er et samarbejde med både Falck og Ishøj og Høje Tåstrup brandvæsener. Beredskabet har således ansvaret for at allokere nødvendigt materiel og mandskab til håndtering af stormflod og oversvømmelser i Vallensbæk Kommune. Beredskabet skal sikre, at redningsmandskabet er forberedt og instrueret i at kunne håndtere oversvømmelser fra hav, og at der sker en optimal anvendelse af eksisterende materiel og krisehåndteringssystemer. Ofte er det beredskabet, Politiet eller HOFOR, som er i direkte kontakt med borgerne ved oversvømmelses og stormflodshændelser. Derfor er det vigtigt, at alt mandskab er uddannet til at give en målrettet kommunikation og varsling til borgerne om, hvordan de skal forholde sig under en oversvømmelseshændelse og hvordan de skal handle. Ligeledes er beredskabet centralt i forhold til det nationale kriseberedskab, som træder i kraft, når oversvømmelser ikke kan håndteres af Vallensbæk Kommune alene eller rammer flere kommuner på samme tid. Her indgår beredskabet i Vallensbæk Kommune i et samarbejde med andre kommunale beredskaber, politi og andre aktører under Politiets ledelse. Et tværgående klimaberedskab på tværs af beredskaber og HOFOR er centralt i forhold til hurtigt og effektivt at kunne overvåge, varsle og håndtere utilsigtede overløb fra kloakker og oversvømmelser på kommunale ejendomme og infrastruktur. Risikostyring og beredskabsplaner kan spare kommunen for millioner af kroner ved at håndtere og forebygge skader fra oversvømmelser ved at pumpe vand til f.eks. grønne områder og reducere sygdomsfremkaldende overløb fra kloakker. Mobile pumper, sandsække og andet udstyr kan hurtigt overflyttes fra en beredskabsenhed til en anden ved at koordinere indsatserne og indkøb af udstyr. I forbindelse med oversvømmelser og problemer med badevandskvalite- 17

20 ten vil Beredskabet og Spildevandscentret kunne sørge for koordineret overvågning og varsling af borgere via sms. 4.5 Kobling til andre planer Risikostyringsplanen er en del af den overordnede statslige planlægning, som eksempelvis natur- og vandplaner. Det betyder, at kommuneplan og sektorplaner for Vallensbæk Kommune indarbejder de rammer og bindinger, som fastlægges i risikostyringsplanen. De kommunale planer, som har det tætteste samspil med risikostyringsplanen, er kommuneplanen, klimatilpasningsplanen, spildevandsplanen og plan for fortsat drift. Kommuneplanen indeholder visionerne og rammerne for udviklingen af Vallensbæk Kommune, herunder arealanvendelsen, byudvikling, kystplanlægning med videre. Det betyder, at forebyggende indsatser i risikostyringsplanen i form af arealer som udpeges til at blive friholdt for bebyggelse eller udpeges til at kunne opmagasinere vand, også skal udpeges i kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen er udarbejdet som et tillæg til kommuneplanen og indeholder kommunens mål og vision, status på klimatilpasning, risikokortlægning samt retningslinjer og rammer. Risikostyringsplanen skal være en del af planlægningen i klimatilpasningsplanen, da de indsatser som skal forebygge mod oversvømmelser fra regn og vandløb skal koordineres i forhold til indsatsen mod oversvømmelser fra hav. Eksempelvis skal der ske en koordinering af tiltag med henblik på at fjerne afløbshindringer og genskabelse af arealer til opmagasinering af vand og eksempelvis beskyttelse mod oversvømmelser fra hav. Spildevandsplanen fastlægger rammerne for spildevandsplanlægningen i kommunen som kloakforsyningerne og BIOFOS/Spildevandscenter Avedøre skal overholde og muliggøre. Spildevandsplanen beskriver, hvordan kloaksystemerne i fremtiden skal klimatilpasses, samt serviceniveauet for hvor hyppigt der må ske oversvømmelser på terræn. Det betyder, at der er behov for en koordinering af, hvor der må ske oversvømmelser og hvor der er behov for diger. Det kan betyde, at der bliver behov for lokale pumpestationer, mobile pumper ved diger, så vandet kan komme væk fra opstrøms beliggende byområder i tilfælde af sammenfald mellem episoder med oversvømmelser fra hav og skybrud. I afsnit 4.4 er der redegjort nærmere for koblingen mellem beredskabet, plan for fortsat drift og risikostyringsplanen. I beslutningshierarkiet og roadmap nedenfor vises hvilke planer, der er underlagt andre. 18

21 Figur 4-1 Plansamspillet med de overordnede planer, kommuneplanen og sektorplanerne. Kilde: Miljøministeriet/Naturstyrelsens vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse,

22 5 MILJØVURDERING Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal planer og programmer, som tilvejebringes i medfør af anden lovgivning i princippet, miljøvurderes. Det gælder også risikostyringsplanen. Første fase i miljøvurderingen er en screening, der viser, om en given plan i det konkrete tilfælde faktisk skal miljøvurderes. Hvis screeningen viser, at der skal gennemføres en miljøvurdering, er næste trin en scoping, der skal klarlægge, hvilke emner miljøvurderingen skal koncentrere sig om. Resultatet af miljøvurderingen er en miljørapport, hvori de relevante emner er beskrevet og planens konsekvenser vurderet. Miljørapporten fremlægges til offentlig høring sammen med det planforslaget, miljøvurderingen handler om. Mulighederne for at klage over miljørapporter følger klagemulighederne for den plan, miljørapporten handler om. Vallensbæk Kommune har udarbejdet en screening af planforslaget, som viser, at planforslaget ikke forventes at have en tilstrækkelig stor indvirkning på miljøet, så det er omfattet af krav om miljøvurdering. 20

23 6 BILAG 1 KORTLÆGNING 1. Farekort: 1.1. Oversvømmelseskort 20 årshændelse i Oversvømmelseskort 20 årshændelse i Oversvømmelseskort 100 årshændelse i Oversvømmelseskort 100 årshændelse i Oversvømmelseskort 100 årshændelse i Oversvømmelseskort 1000 årshændelse i Skadeskort: 2.1. Total økonomisk skade 100 års hændelse i Total økonomisk skade 1000 års hændelse i Risikokort: 3.1.Risikokort 20 årshændelse i Risikokort 20 årshændelse i Risikokort 100 årshændelse i Risikokort 100 årshændelse i Risikokort 100 årshændelse i Risikokort 1000 årshændelse i

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2 December 2014 RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2 PROJEKT Projekt nr. 218688 Version 2 Dokument nr. 1214173068 Version 1 3. December 2014 Udarbejdet af MTL Kontrolleret af PFKL, JCR Godkendt

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver: Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K www.mim.dk

Læs mere

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 13. januar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-18:00 Medlemmer:

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning

Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning Vejforum 5. december 2013 Samarbejde om klimatilpasningsplanen Frank Brodersen, direktør

Læs mere

Tillæg nr 1. KOMMUNEPLAN 2013-2025

Tillæg nr 1. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand www.vallensbaek.dk bpm@vallensbaek.dk Telefon 4797 4000 Tillæg nr 1. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Klimatilpasningsplan Vision, mål, prioritering,

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S Vejle som resilient city FACTS OM VEJLE 112.000 indbyggere Vækst på 1.000 indbyggere årligt 6.

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Birgit Krogh Paludan Greve Solrød orsyning Højintens nedbør Tegning fra oversvømmelsesdirektivet

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen.

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen. Bilag 5. Miljøvurdering MILJØVURDERING AF AABENRAA KOMMUNES KLIMATILPASNINGSPLAN Miljørapport Indledning I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 939 af 3. juli 2013) skal der

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Helhedsorienteret kystplanlægning

Helhedsorienteret kystplanlægning Helhedsorienteret kystplanlægning Højvandsbeskyttelse af Korsør og Halskov bydel 18/03/2014 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Planlægning og gennemførelse af Klimatilpasset kyst- og højvandbeskyttelse

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Klimaplaner og vand Rammer og muligheder for samarbejde Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Tværfaglig klimatilpasning i oversvømmelsestruede Aabenraa

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Forslag til Solrød Kommunes Risikostyringsplan. for oversvømmelse af kystzonen

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Forslag til Solrød Kommunes Risikostyringsplan. for oversvømmelse af kystzonen SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Forslag til Solrød Kommunes Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen Indhold 1. Indledning 3 2. Risikokortlægning og scenarier 7 2.1 Sammendrag af risikokortlægningen

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Oktober 2015 INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Indhold af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020... 1 3 Screening og scoping... 2 4 Miljøvurderingens

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:

Læs mere

Klimatilpasningsstrategi

Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Solrød Kommune. Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen

Solrød Kommune. Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen Solrød Kommune Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen Indholdsfortegnelse 1\ Indledning 3 2\ Risikokortlægning og scenarier 6 2.1 Sammendrag af risikokortlægningen 6 2.1.1 Statens kort 6 2.1.2

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning Klima i praksis Udviklingsforum om fysisk planlægning Hvad er fysisk planlægning? Fysisk planlægning jf. planloven Planlovens formål Planloven skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige

Læs mere

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED NØDPUMPESTATION VED ISHØJ HAVN 1 Indhold 1. Baggrund for anlæggelse af nødpumpestation ved Ishøj Havn 2. Øvrige gennemførte projekter 3. Hydraulisk grundlag 4. Tidsplan 5. Design samt placering af nødpumpestationen

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

Helhedsplanlægning for kysten i Hvidovre Kommune

Helhedsplanlægning for kysten i Hvidovre Kommune Helhedsplanlægning for kysten i Hvidovre Kommune Hvordan håndteres de mange interessenter i storbyens kystzone? v/ Carsten Raad Petersen, Hvidovre Kommune 1 Fakta om Hvidovre Kommune Hvidovre København

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune Klimatilpasning til mere regn NOTAT Til Allerød Kommune Fra Orbicon Sag 363090005 Dato 10. september 2009 Projektleder HLA Kvalitetssikring TSB, HETA, GIH, CRP Revisionsnr. 2 Godkendt af

Læs mere

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion.

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion. NOTAT Sags nr.: 13/22224 Dokument nr.: 121716/13 Sagsbehandler: Erik Rasmussen Dato: 06-11-2013 Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 5 Klima Tilpasning og CO 2 Miljøvurdering Indledning Vordingborg Kommune

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner Tværgående klimatilpasningsstrategi handleplaner Brøndby- kommuner Hvordan gør vi hvad får vi ud af det? Jens Christian Riise Frank Brodersen Et behov for en tværgånede tilgang! Brøndby Kommune Hvorfor

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Strategi for helhedsorienteret beredskab for oversvømmelser i Brøndby og Vallensbæk

Strategi for helhedsorienteret beredskab for oversvømmelser i Brøndby og Vallensbæk Strategi for helhedsorienteret beredskab for oversvømmelser i Brøndby og Vallensbæk HOFOR, Brøndby og Vallensbæk kommu 2014-2015 Jens Christian Riise, NIRAS Anne Thorup Eriksen, HOFOR 1 Beredskabets funktioner

Læs mere

»Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA

»Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA »Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde 11-12 marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA Hvor truer klimaet? Oversvømmelsesdirektivet/klimatilpasningsplan »Plan-områder

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

KØREPLAN FOR FREMADRETTET ARBEJDE MED FÆLLES BRØNDBY VALLENSBÆK KLIMATILPASNINGSTRATEGI OG HANDLEPLANER T: 4810 4200. D: 48105712 Sortemosevej 19

KØREPLAN FOR FREMADRETTET ARBEJDE MED FÆLLES BRØNDBY VALLENSBÆK KLIMATILPASNINGSTRATEGI OG HANDLEPLANER T: 4810 4200. D: 48105712 Sortemosevej 19 Memo KØREPLAN FOR FREMADRETTET ARBEJDE MED FÆLLES BRØNDBY VALLENSBÆK KLIMATILPASNINGSTRATEGI OG HANDLEPLANER Vallensbæk Kloakforsyning A/S Brøndby Kloakforsyning A/S Spildevandscenter Avedøre I/S 23. August

Læs mere

Aftale. Klimatilpasning i Rudersdal Kommune. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d.

Aftale. Klimatilpasning i Rudersdal Kommune. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11405 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

STORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE

STORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE Køge Kommune April 2016 STORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE PROJEKT Stormflodsbeskyttelse Køge Kommune Projekt nr. 224506 Dokument nr. 1219155874 Version 1 Udarbejdet af PFKL Kontrolleret af MML Godkendt

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Forslag Tillæg nr. 11- Forslag 20.01.2015 Offentlighedsperiode Forslaget er i offentlig høring fra den 20.01.2015 til den 17.03.2015 Indsigelser,

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1/13 Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Planforslaget til Klimatilpasningsplanen og den tilhørende Indsatsplan 2014-2018 er omfattet

Læs mere

Konkrete tiltag bliver fastlagt i den efterfølgende planlægning.

Konkrete tiltag bliver fastlagt i den efterfølgende planlægning. Miljøscreening vedr.: Risikostyringsplan 2014 for Brøndby Kommune Sag: 153-2014-40912 Sagsbehandler: ALS/CTA/MICNY Dato: 17.10.2014 TF s anbefaling på baggrund af screeningen Vil planen medføre så væsentlige

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakering af Haveforeningen Islegaard

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakering af Haveforeningen Islegaard Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2010-2019 Kloakering af Haveforeningen Islegaard 1. august 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 2. PLANLÆGNINGSGRUNDLAG 4 3. KLOAKERING AF H/F ISLEGAARD 5 4. TIDSPLAN 6 5. ØKONOMI

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde

Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde 1 Færre oversvømmelser og bedre vandkvalitet Der sker i dag oversvømmelser visse steder langs Kagså

Læs mere

Køge Kommune Forslag til Risikostyringsplan for kystzonen i forhold til stormflod. 2016-2021

Køge Kommune Forslag til Risikostyringsplan for kystzonen i forhold til stormflod. 2016-2021 2 Forord Kære borger Køge Kommune har 11 km kystlinje direkte ud til Køge Bugt. Det betyder direkte adgang til stranden og til havet. I tidens løb har revle efter revle lagt sig til rette i strandkanten

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN 2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring

Læs mere