RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT"

Transkript

1 Vallensbæk Kommune RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT

2 PROJEKT Vallensbæk Kommune Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af HGE/MTL/PFKL Kontrolleret af JCR/PFKL Godkendt af JCR NIRAS A/S Ahlgade 3M 4300 Holbæk CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E:

3 INDHOLD 1 Baggrund Introduktion Vision Målsætninger Mål Kort og Prioritering Sikringsniveau Farekort, skadeskort og risikokort Analyse Farekort Skadeskort Risikokort Prioritering Indsatser Før en oversvømmelse Kystplanlægning, kystbeskyttelse og Køge Bugt Vandløb og Køge Bugt Beredskabet og Køge Bugt Under en oversvømmelse Efter en oversvømmelse Handlingskatalog Samarbejde Proces og plan Borgerinddragelse Ansvarsfordeling Beredskabet Kobling til andre planer Miljøvurdering Bilag 1 kortlægning Bilag 2 indsatser Bilag 3 Handlingskatalog... 39

4 1 BAGGRUND Vallensbæk Kommune er en af de 22 kommuner i Danmark, som er udpeget til at skulle udarbejde en risikostyringsplan mod oversvømmelser fra havet. Årsagen er, at Køge Bugt er udpeget som et af de 10 risikoområder i Danmark, hvor der kan være fare og risiko for oversvømmelse fra hav, fjord, vandløb og søer, og hvor store værdier kan gå tabt. I Vallensbæk Kommune ser vi vandet som ét kredsløb og oversvømmelser fra hav respekterer ikke kommunegrænser. Derfor løser vi udfordringen i fællesskab med vores naboer og i samarbejde med borgere og erhvervsliv. Gennem samarbejde skaber vi helhedsorienterede løsninger på tværs af ejendomsgrænser, som beskytter vores værdier og kystområder, sikrer byens kvaliteter og er økonomisk bæredygtige for vores kommune og lokalområder. 1.1 Introduktion Med risikostyringsplanen får vi et overblik over eksisterende værdier og beskyttelsesniveauet mod oversvømmelser langs vores kyststrækning, herunder sammenhængen med sikringen af afvandingen af baglandet, samt beskyttelsen af vandkvaliteten i strandsøerne. Vi får en handlingsorienteret plan, som skaber overblik og er retningsgivende for, hvordan vi kan modstå oversvømmelser og stormflod fra Køge Bugt, samtidig med at vi beskytter miljøet og udvikler vores kommune. I risikostyringsplanen fastlægger vi målene for styring af oversvømmelsesrisici fra Køge Bugt. Planen skaber overblik over faren og risikoen for oversvømmelser fra havet og hvilke oversvømmelseshændelser, som digerne er bygget til at kunne modstå (sikringsniveauet). Samtidig beskrives de forebyggende indsatser og prioritering, beredskab, ansvar og samarbejde. Der er store værdier knyttet til den fælles kystlinje og tilhørende strande. Strandsøerne er et fælles udviklingsområde med store værdimæssige potentialer, både som rekreativt område og som naturområde og opholdssted for et rigt plante og dyreliv. Der er dog udfordringer i forbindelse med havvandsstigninger og badevandskvalitet, som skaber behov for samlede indsatser i området. Havvandsstigningerne skaber en ekstra udfordring i forhold til beskyttelse af vores værdier, idet vandet både kan komme fra oven (regnvand) og fra kysten (havet) på samme tid. 1.2 Vision I klimatilpasningsplanen vedtaget i foråret 2014 har vi fastlagt følgende vision, mission og principper for, hvordan vi vil klimatilpasse Vallensbæk Kommune. Vores vision: Klimatilpasningen skal beskytte byens værdier, sikre kvalitet i bylivet og skabe synergier. 1

5 Vores mission: Vandkredsløbet skal bidrage til kvaliteten i byer og beskytte vores værdier, og vi vil anvende miljømæssige og økonomisk bæredygtige løsninger til at klimatilpasse byerne med Vallensbæk og Brøndby Kommuner har de samme udfordringer med ændret klima, øget nedbør, stigning af havvandet og store investeringer i national og lokal infrastruktur. Derfor har vi valgt at fortsætte samarbejdet om at koordinere klimatilpasningsindsatsen og udarbejde en fælles risikostyringsplan mod oversvømmelser fra Køge Bugt på tværs af geografi og fagområder. En fælles risikostyringsplan giver mulighed for at løse udfordringen med oversvømmelser fra havet ved at få kystbeskyttelsestiltag til at arbejde positivt sammen med blå (vand), grønne (natur) og grå (kloak) løsninger på tværs af de to kommuner. Når vi tænker på tværs skaber vi gode muligheder og et solidt grundlag for tekniske tiltag og planløsninger, der hænger sammen og er langsigtede. Det bliver nemmere at skabe miljømæssigt bæredygtige tiltag på tværs af kommunegrænsen, fx i form af rekreative anlæg, som har fokus på borgernes sundhed og bevægelse, men som samtidig sikrer vores kommune mod oversvømmelser fra Køge Bugt. 1.3 Målsætninger I Vallensbæk Kommune har vi opstillet nogle generelle målsætninger i vores klimatilpasningsplan, som også er gældende for risikostyringsplanen: Vi vil opnå færre samfundsmæssige omkostninger ved oversvømmelser. Vi vil opnå bedre overvågning af oversvømmelser og bedre kommunikation til borger og erhvervsliv, når de opstår (varsling). Indsatserne ved klimatilpasning skal koordineres på tværs af fag- og kommunegrænser. Vi vil skabe øget bevidsthed om mulige klimatilpasningstiltag hos borgere og erhvervsliv. Vi vil skabe merværdi, rekreative synergier og synlighed med klimatilpasningen. Målsætningerne skal nås med hensyntagen til vores overordnede principper for klimatilpasning: vandet som kredsløb og ressource, omkostningseffektive og synlige løsninger, dialog og inddragelse af borgerne i processen. 2

6 1.4 Mål Målet med en risikostyringsplan er at styre oversvømmelsesrisikoen både før, under og efter en oversvømmelse. Figur 1.1: Risikostyringscirklen fra Miljøstyrelsens vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse fra Risikostyring er en løbende og cirkulær proces, jf. figur 1.1, hvor vi har fokus på forebyggelse, beskyttelse, beredskab, akuttiltag, genopbyggelse og evaluering. Alt dette sker med henblik på at reducere de negative følger af en oversvømmelse for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomi i Vallensbæk Kommune. Det betyder, at vi forebygger nye hændelser i oversvømmelsestruede områder og er bevidste om, hvordan vi beskytter mennesker, miljø og værdier ved en stormflodshændelse. Samtidig reducerer vi de kendte risici for oversvømmelser og reducerer skaderne mest muligt under en stormflod i et risikoområde. Til sidst sørger vi for at udbedre skaderne hurtigst muligt efter en hændelse. Vi har opstillet følgende konkrete mål for styring af oversvømmelsesrisici: I oversvømmelsestruede områder er planlægning, arealanvendelse og byggeri tilpasset risici i området. 3

7 Vi skaber øget bevidsthed hos vores borgere og erhvervsliv om risikoen for oversvømmelser fra hav og oplyser dem om varsling, og hvordan de bør handle i en stormflodssituation. Vores fælleskommunale beredskab og vores samarbejdspartner HOFOR har mandskab og materiel, som agerer professionelt ved en stormflodshændelse, og skaber tryghed for vores borgere og virksomheder. 4

8 svømmelser for Vallensbæk og Brøndby Kommuner grundlaget for, hvordan Vallensbæk Kommune forebygger oversvømmelsesskader i de prioriterede områder langs Køge Bugt, øger sikringsniveauet og sikrer beredskabet. 2.1 Sikringsniveau I dag er Vallensbæk Kommune delvist beskyttet af Strandparkens diger mod oversvømmelser fra havet. De ydre diger i Strandparken, ses ofte som naturlige klitter og har en dobbelt funktion, da de både er dimensioneret til at nedbringe bølgeerosion og samtidig er dimensioneret til at modvirke oversvømmelse fra havet. Da der kun er omkring 300 m ydre dige i Vallensbæk Kommune, er særligt de indre diger af vital vigtighed for sikringsniveauet. De indre diger er placeret landværts for Vallensbæk Havn, således at de kun bliver moderat påvirket af bølger. Den ydre vandstand er derved primær kilde til havoversvømmelse henover de indre diger, der har en kronekotehøjde bag havnen omkring +2,25 m DVR90. Det er derfor centralt at vedligeholde og udbygge disse diger, så de har en ensartet kronekote og der hurtigt renoveres ved information om stedvise lokale lavninger og slid på diget. I Kystdirektoratets højvandsstatistik for 2012 fremgår det at der ved en 100 års middeltidshændelse vil være et sikringsniveau for Køge Havn i Køge Bugt på 152 cm. Ifølge Dansk Meteorologisk Institut formodes klimaændringer at medføre en accelereret fremtidig havspejlsstigning. Havstigningen vil betyde, at der kan forventes højere ekstremvandstande langs de danske kyster i fremtiden. Som en konsekvens heraf vil ekstremvandstande, der i dag er sjældne, forekomme langt hyppigere, se figur 2.3 nedenfor. Figur 2.3: Højvandsstatistik for Køge havn. Kilde: Kystdirektoratet, med indsat graf for forventet havspejlsstigning, kilde: DMI, samt markering af de 6 maksimalvandstande i Oversvømmelsesdirektivet. 6

9 For Køge Bugt betyder det, at en stormflod svarende til en 100 års hændelse i dag, vil forekomme oftere end en 10 års hændelse i år Omvendt vil en 20 års hændelse i 2050, svare til mere end en 1000 års hændelse i dag, som følge af klimaændringerne. Det betyder, at der bliver behov for at hæve sikringsniveauet mod oversvømmelser fra havet. se figur 2.3. Med forventning om accelereret havvandsniveau frem mod år 2100, skal sikringsniveauet afstemmes med den til hver tid aktuelle risiko for havoversvømmelse. Det er kommunalbestyrelsen, der fastlægger sikringsniveauet for oversvømmelser fra hav i Vallensbæk Kommune. Sikringsniveauet afhænger af hvilket scenarie og oversvømmelseshændelse, at Vallensbæk Kommune vil sikre sig til. St. Vejleå definerer den primære hydraulisk passage for vandudbredelsen, både for havvandets indtrængning i det oversvømmelsestruede område og for indvandsproblematikken, når St. Vejleå ikke har mulighed for at strømme ud i havet ved høj ydre vandstand, og derved svulmer op over brinkernes niveau og oversvømmer de lavtliggende områder. Klimaændringerne forventes at øge hyppigheden af ekstreme storme samtidig med en general accelerende stigning i havvandstanden. Derfor anbefales det, at sikringsniveauet hæves for bl.a. det indre dige. Kronekoten bør hæves og forstærkes, så den til hver tid er dimensioneret til at have en sikringsniveau svarende til en 1000 års hændelse fra Køge Bugt. Samtidig kan det anbefales at indføre pumper til afhjælpning af indvandsproblemer ved høj ydre vandstand. Denne vurdering er baseret på de analyser som Oversvømmelsesdirektivets fare-, skades- og risikokort for Køge Bugt har visualiseret: De beskrives nærmere i afsnit 2.2. og Farekort, skadeskort og risikokort Vallensbæk Kommunes risikostyringsplan er udarbejdet på baggrund af de fare-, skades- og risikokort, som Oversvømmelsesdirektivet har stillet til rådighed for kommunen. Kortene viser udbredelsen og konsekvenserne af forskellige oversvømmelsesscenarier, se endvidere bilag 1. Farekortene viser udbredelsen af en given oversvømmelseshændelse ved en 20 års, 100 års og 1000 års hændelse i 2012, 20 og 100 års hændelse i 2050 og 100 års hændelse i 2100, se de røde markeringer i figur 2.3. Skadeskortene viser den økonomiske skade for henholdsvis bygninger, indbo, infrastruktur, afgrøder og husdyr under en given oversvømmelseshændelse. Endvidere vises berørte Natura2000 områder og værdifulde kulturmiljøer og fredede bygninger. Risikokortene viser den totale økonomiske skade under en given oversvømmelseshændelse og oversvømmelsesrisikoen, som er produktet af farekortets udbredelse for en given oversvømmelseshændelse og den 7

10 total økonomiske skade, der er forbundet med samme hændelse for en 20 års, 100 års og 1000 års hændelse i 2012 samt 20 og 100 års hændelse i 2050 og 100 års hændelse i Analyse Oversvømmelsesdirektivets fare-, skades- og risikokort er blevet analyseret og analysen viser, at Vallensbæk Havn, boligområderne syd for Gammel Køge Landevej, Gammel Køge Landevej og boligområderne langs St. Vejle Å, er særligt udsatte for oversvømmelser fra Køge Bugt. Det er dog først ved en 100 års hændelse i 2100 og en 1000 års hændelse i 2012, at skaderne på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomi er store ellers rammer oversvømmelserne kun Strandparken og Vallensbæk Havn. I de følgende afsnit beskrives vurderingen og analysen af kortene nærmere. Alle hændelserne der henvises til findes i bilag Farekort Ved en stormflod svarende til en 20 års hændelse i 2012 vil der ske oversvømmelser af Vallensbæk Havn, Vallensbæk Havnevej, Sivstien og Svingelstien. Oversvømmelserne i området øges ved en 20 års hændelse i Boligområdet ved Plantagevej, Lyngvej og Lystrupvej syd for Gammel Køge Landevej oversvømmes ved en 100 års hændelse i 2012, 2050 og Oversvømmelserne breder sig til den beskyttede strandeng i Strandparken. Ved en 1000 års hændelse i 2012 vil de fleste boligområder syd for Gammel Køge Landevej være oversvømmet, samt de boliger, som er placeret tættest op mod St. Vejle Å helt op til Køge Bugt Motorvejen. Der vil således være en kobling mellem regn og hav, som medfører, at St. Vejle Å og baglandet ikke kan afvandes tilstrækkeligt. Sluseporten ud mod Køge Bugt lukker ved 0,3 m over daglig vande med opstuvning af vand i St. Vejle Å til følge. I de seneste 3 år, er det sket 2 gange. Dette forstærker oversvømmelsen af de lavtliggende områder og ejendomme langs St. Vejle Å med både havvand og regnvand, fordi vandet ikke har mulighed for at komme ud i Køge Bugt Skadeskort En analyse af skadeskortene viser, at der ved mindre hændelser, som en 20 års hændelse og 100 års hændelse kun er få indbyggere der rammes og der opstår mindre bygningsskader i området mellem Gammel Køge Landevej og Sivstien. Bygningsskader i Vallensbæk Havn er ikke anslået, selvom havnen oversvømmes. Det må formodes, at installationer og bygninger på havnen vil blive skadet. Der er oprydningsomkostninger på vejene i havneområdet. Den totale økonomiske skade i disse områder er i en størrelsesorden op til 1 million kr./ha. Ved en 8

11 100 årshændelse i 2100 forøges skaderne til op til 4 millioner kr./ha og der opstår skader langs St. Vejle Å i en størrelsesorden op til 1 million kr./ha. Heraf følger, at der vil ske størst skade på bygninger, oprydningsomkostninger af veje og flest indbyggere berøres ved stormflodshændelser svarende til en 1000 års hændelse i De områder, som rammes hårdest, er boligområderne syd for Gammel Køge Landevej, samt de boligområder som er tættest beliggende ved St. Vejle Å helt op til Køge Bugt motorvejen. I forhold til den kritiske infrastruktur (politistation, brandstationer, sundhedsvæsen m.m.) bliver forsyningsområdet berørt af oversvømmelser på 3 lokaliteter. Der vil være en middel til stor påvirkning af det værdifulde kulturmiljø ved St. Vejle Å og Vallensbæk Landsby og tre fortidsminder rammes af oversvømmelser. OSD området ved kommunegrænsen ved Ishøj Kommune og St. Vejle Å påvirkes ligeledes. Der er tab af landbrugsafgrøder i samme område og i den sydvestlige del af kommunen. Den totale økonomiske skade i disse områder er gennemsnitlig fra 3 millioner kr. til mere end 4 millioner kr./ha. Der er umiddelbart ingen drikkevandsboringer, husdyrbesætninger, risiko og IPPC virksomheder, som påvirkes af oversvømmelser fra havet Risikokort Ved en 20 års hændelse i 2012 og 2050 vil der være en oversvømmelsesrisiko på op til kr./ha/år i området ved Vallensbæk havn. En stormflod svarende til en 100 års hændelse i 2012, 2050, vil medføre en oversvømmelsesrisiko på op til kr./ha/år ud mod Strandparken ved Lyngvej og Lystrupvej, samt ved Lerchenborgvej og Bøgstedvej. I området ved Vallensbæk Havn er oversvømmelsesrisikoen op til kr./ha/år. Ved en 100 års hændelse i 2100 er oversvømmelsesrisikoen mere end kr./ha/år ved den første række huse ud mod Strandparken. I den øvrige del af boligområdet syd for Gammel Køge Landevej er oversvømmelsesrisikoen op til kr./år og dette område breder sig nu op langs St. Vejle Å. Ved boligblokkene ved Strandhaven er oversvømmelsesrisikoen op til kr./ha/år. De fleste boligområder syd for Gammel Køge Landevej vil være oversvømmet ved en 1000 års hændelse i 2012, samt de boliger, som lægger tættest op mod St. Vejle Å helt op til Køge Bugt Motorvejen. Oversvømmelsesrisikoen ligger i disse områder fra 2000 kr./ha/år til mere end 4000 kr./ha/år. 2.4 Prioritering I Vallensbæk Kommune prioriterer vi beredskabsindsatserne under en eventuel stormflodshændelse og dernæst de forebyggende indsatser. Da de forebyggende indsatser skal samtænkes med kommunens øvrige planer og kommunens og HOFORs øvrige investeringer, har disse ofte en længere horisont end beredskabsindsatserne, der bør igangsættes først. Ydermere vil der være fokus på en kvalitetssikring og drift af allerede eksisterende installationer, herunder digerne. 9

12 I forbindelse med prioritering af beredskabsindsatserne har Vallensbæk i samarbejde med Brøndby Kommune og HOFOR valgt at fokusere på en overordnet beredskabsplan for ekstrem regn og oversvømmelser, med en række detailberedskabsplaner (action cards) for prioriterede risikoområder, og ikke mindst en koordinering af overvågning- og varslingssystemer. Vallensbæk og Brøndby Kommune har i fællesskab udarbejdet nogle principper for sikring mod oversvømmelser fra Køge Bugt i områderne syd for Gammel Køge Landevej og ved St. Vejle Å, som vi anvender ved prioriteringen af de forebyggende indsatser. Ensartede og sammenhængende diger på tværs af kommuner til beskyttelse af oversvømmelser fra Køge Bugt. Pumper med høj kapacitet, der supplerer højvandslukker i diget, så problemer med opstuvende vand fra åen ikke opstår, når vandstanden udenfor diget er over +30 cm DVR90. Fløjdiger, der har en sådan placering, at vandudbredelse fra åen ikke berører de lavtliggende områder i Brøndby, Vallensbæk og Ishøj, når vandet stiger i St. Vejle Å. Øget primær sikring ved at optimere og udbygge sikringsniveauet i Køge Bugt Strandpark. Dette gøres bedst ved at strandfodre klitter og forstrande samt at definere en højere og ensartet højde på klitter og definerede diger. Øget fokus på kvalitetssikring, vedligeholdelse og drift af eksisterende diger, pumpestationer og relaterede installationer Diger og sikring mod oversvømmelser skal bidrage positivt til de rekreative og naturmæssige værdier og bymiljøet i vores kommune og skabe udvikling. 10

13 3 INDSATSER Analysen af fare-, skades og risikokortene viser, at Vallensbæk Havn, boligområderne syd for Gammel Køge Landevej, Gammel Køge Landevej og boligområderne langs St. Vejle Å, er særligt udsatte for oversvømmelser fra Køge Bugt ved en 100 års hændelse i 2100 og en 1000 års hændelse i For at styre oversvømmelsesrisikoen, har Vallensbæk Kommune udpeget nogle prioriterede indsatser, som skal være med til at begrænse skaderne på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomi. De konkrete forebyggende indsatser opdeler vi i indsatser før, under og efter en oversvømmelse og uddybes i afsnit 3.1, 3.2 og Før en oversvømmelse Ved at lave en god og fremtidssikret planlægning for kystbeskyttelse, arealanvendelse og beredskabet i Vallensbæk Kommune, har vi mulighed for at minimere risici i oversvømmelsestruede områder før en oversvømmelse sker. Arealer der trues af oversvømmelser fra hav, kan f.eks. udpeges i kommuneplanen sammen med de arealer som vi anvender til opmagasinering og tilbageholdelse af vand. Vi bygger diger og sikrer at vandet fra baglandet kan komme ud i Køge Bugt ved at koordinere de forebyggende indsatser. Samtidig prioriterer vi, at arealerne bruges til beskyttelse mod stormfloder og højvande bidrager rekreativt og skaber merværdi i vores kommune Kystplanlægning, kystbeskyttelse og Køge Bugt Der er store værdier knyttet til vores fælles kystlinje og tilhørende strande. Strandsøerne er et fælles udviklingsområde med store værdimæssige potentialer, foruden udfordringer i forbindelse med havvandsstigninger og badevands- 11

14 kvalitet, som skaber behov for indsatser i området. Havvandsstigningerne skaber en ekstra udfordring i forhold til overbelastning af vores værdier, idet vandet både kommer fra oven (regnvand) og fra kysten (havet). Vi har planer om følgende konkrete indsatser, som der findes en beskrivelse af i bilag 2: Renovering af olieudskiller, Saltøvej - sikring mod havvandsstigning Renovering af olieudskiller, Plantagevej - sikring mod havvandsstigning Opmåling, vurdering af digestyrke og vedligeholdelse af eksisterende af diger Forhøjelse af dige og bygværker Etablering af fløjdiger langs St. Vejle Å Lukke nedgange til stranden Sikre afløbet fra renseanlæg Avedøre Udvikling af Strandparken version Vandløb og Køge Bugt De primære vandløb, Fæstningskanalen mod øst og Store Vejle Å mod vest, afvander store mængder overfladevand, når det regner. Ved forhøjet vandstand besværliggøres afvandingen af de opstrøms beliggende arealer. I klimatilpasningsplanen er en af indsatserne at klimatilpasse St. Vejle Å systemet, så det både kan håndtere regnvand og stigende havvand fra kysten. I klimatilpasningsplanen planlægger vi følgende konkrete indsatser ved St. Vejle Å: Højvandspumpe ved Ishøj Havn skal sikre, at vandet fra St. Vejle Å kan pumpes ud ved øget havvandsstigning Styring, regulering og overvågning af vandstanden i St. Vejle Å - fra Brøndby og Albertslund søerne til Køge Bugt St. Vejleå-samarbejdsprojekt - sikring mod oversvømmelser og havvandsstigninger, herunder kapacitet i hele oplandet. I risikostyringsplanen har vi fastlagt følgende indsatser, som er beskrevet i bilag 2: Klimasikring af regnbetingede udløb Sikring af afløb fra Strandsøerne 12

15 3.1.3 Beredskabet og Køge Bugt Klimaforandringerne stiller nye udfordringer til beredskabet i forbindelse med ekstremregn, havvandsstigninger og oversvømmelser fra havet. Derfor har Vallensbæk og Brøndby Kommuner i fælleskab foreslået en række konkrete initiativer til at forbedre beredskabet. Svigtscenariet for oversvømmelser fra hav er beskrevet i bilag 2: Overordnet beredskabsplan for ekstrem regn og oversvømmelser Detailberedskabsplaner (action cards) for prioriterede risikoområder Koordinering med risikostyringsplaner for Køge Bugt og St. Vejle Å Risikostyringsplaner for de kommunale ejendomme Beredskabsøvelser omkring ekstremregn og oversvømmelser Koordinering af overvågning- og varslingssystemer Svigtscenarier for oversvømmelser fra hav 3.2 Under en oversvømmelse Under en oversvømmelse træder beredskabet i kraft, herunder varslingssystemer til borgere i Vallensbæk Kommune. Der kan også blive behov for akuttiltag, for at forhindre gennembrydning af diger og tiltag, som kan sikre at skadesvirkningerne af oversvømmelser begrænses mest muligt. I værste tilfælde kan der blive behov for evakuering af borgere til højere beliggende arealer. 3.3 Efter en oversvømmelse Et af de første tiltag efter en oversvømmelseshændelse er at udbedre skader, reparere og genopbygge de diger og bygninger, som har lidt skade og er blevet ødelagt. Derudover er det vigtigt at evaluere indsatsen og foretage en vurdering af, om der er behov for nye forebyggende indsatser. Vi gennemgår en risikostyringslog fra de forskellige aktører (kommune, beredskab, HOFOR, I/S Strandparken), som har været involveret i hændelser og oversvømmelser i kommunen. Ligeledes indgår eventuelle overvågningsdata fra St. Vejle Å og andre overvågningsdata med henblik på løbende at forbedre indsatsen ved stormflod. Mulige løsninger og indsatser diskuteres og prioriteres og beskrives af en række tværgående ressourcepersoner. Første prioritering foregår i arbejdsgruppen og det tværgående dialogforum med repræsentanter fra forsyning, beredskab, natur og miljø, plan, vej og park m.v. Politisk prioritering, hvor styregruppen udarbejder forslag til politisk behandling i teknik, miljø og økonomiudvalg, samt kommunalbestyrelse og forsyningsbestyrelse 13

16 Prioritering af indsatser revideres og inddrages i den årlige proces i forbindelse med det øvrige klimatilpasningsarbejde i kommunen. 3.4 Handlingskatalog Risikostyringsplanens mål og indsatser er samlet i et katalog over planlagte indsatser, før, under og efter en oversvømmelse, se bilag 3. 14

17 4 SAMARBEJDE Der er betydelige økonomiske investeringer og interesser knyttet til realisering af risikostyringsplanen. Indsatserne og prioriteringen i risikostyringsplanen har betydning for en bred kreds af forskellige aktører, heriblandt grundejere, borgere, erhvervslivet, vandselskaber, herunder HOFOR, vores nabokommuner, regionen og staten. Risikostyringsplanen griber også ind i den kommunale og tværkommunale planlægning inden for beredskabsplanlægning, kommuneplanlægning, vandmiljøforvaltning og naturbeskyttelse. Derfor er risikostyringsplanen udarbejdet i samarbejde med Brøndby Kommune, HOFOR, I/S Strandparken, Ishøj Kommune og med en bred forankring internt i kommunen i Center for Erhverv og Teknik, for at sikre bedst mulig synergi med den øvrige sektorplanlægning og klimatilpasningsindsats i Vallensbæk Kommune. 4.1 Proces og plan Vallensbæk, Brøndby, Ishøj og andre nabokommuner på Vestegnen har tradition for et godt samarbejde på tværs af kommunegrænser og med områdets spildevands- og forsyningsselskaber. Dette samarbejde er der bygget videre på i forbindelse med udarbejdelse af risikostyringsplanen. Under udarbejdelse af planen, er der afholdt en workshop i september 2014 med deltagelse af både Ishøj Kommune, HOFOR, BIOFOS og I/S Strandparken, Beredskabet og medarbejdere fra Plan og Miljøafdelingen i Brøndby Kommune. Målet med workshoppen var at give alle aktører et fælles overblik over de konsekvenser og udfordringer, som oversvømmelser fra havet i fremtiden giver os alle. Aktørerne på workshoppen havde ansvar for nye ideer, samt beskrivelse af mål og indsatser for risikostyringsplanen på tværs af kommunegrænser og fagområder. 15

18 4.2 Borgerinddragelse Staten har givet alle involverede kommuner en stram tidsplan for udarbejdelse af risikostyringsplanen. Risikostyringsplanen er i 6 måneders offentlig høring, når den er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk kommune. I denne høringsperiode vil der blive iværksat en borgerrettet indsats i samarbejde med Brøndby Kommune, fordi oversvømmelser fra havet ikke begrænses af kommunegrænser - eksempelvis ved en Havets dag. Begge kommuner har gode erfaringer med at finde fremtidssikrede og robuste indsatser på tværs af geografiske skel. Vi ser derfor frem til at inddrage så mange lokale aktører som muligt i den videre proces.. Borgerne har en central rolle, når det gælder oversvømmelser fra havet. De berørte borgere på tværs af kommunegrænsen langs kysten og St. Vejle Å har nemlig ansvaret for at beskytte deres ejendom og anlæg mod oversvømmelser fra havet. Derfor bliver disse borgere i særlig grad inviteret til at give inputs i høringsperioden. 4.3 Ansvarsfordeling Forskellige aktører skal i spil, når de prioriterede indsatser i denne risikostyringsplan skal realiseres. Det være sig kommunens plan, vej og park og ejendomsafdelinger, grundejere, I/S Strandparken, Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, HOFOR, vandforsyninger, samt Kystdirektoratet og Naturstyrelsen som myndigheder. I kapitlet Hvad gør vi er der for hver indsats en beskrivelse af, hvilke aktører der skal i spil og har ansvaret for gennemførelse af indsatserne. De berørte grundejere langs kysten har ansvaret for at beskytte deres ejendom og anlæg mod oversvømmelser fra havet. Ejerne har således også ansvaret for at søge om tilladelse til at udføre kystbeskyttelsesforanstaltninger hos Kystdirektoratet og skal selv afholde udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af eventuelle anlæg. Kommunen har mulighed for, i egenskab af offentlig myndighed og inden for rammerne af kommunalfuldmagten og reglerne om kommunaltilskud, at vælge at bidrage til kystbeskyttelsen. Ligeledes har kommunen mulighed for at fremme kystbeskyttelsessager, når der er tale om anlæg over flere matrikler, de såkaldte 1a sager efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet er ansvarlig myndighed i forbindelse med behandling af kystbeskyttelsessager. I/S Strandparken har ansvaret for at vedligeholde digerne omkring Strandparken på tværs af kommunegrænser, hvilket også betyder at det er medlemmerne af I/S Strandparken som skal afholde udgifterne til forhøjelse af indre som ydre diger ved Strandparken. 16

19 HOFOR og BIOFOS har ansvaret for pumpestationer og sluseanlæg til afvanding af bagland, spildevand og regnvandssystemerne i Vallensbæk Kommune og Brøndby Kommune Ansvaret for hovedparten af de indsatser, som er beskrevet i denne risikostyringsplan er dog placeret hos Vallensbæk Kommune, nabokommunen Brøndby, samt I/S Strandparken, HOFOR og BIOFOS. 4.4 Beredskabet Det kommunale beredskab er ansvarlig for at koordinere udarbejdelsen af en operationel beredskabsplan og detailberedskabsplaner for de prioriterede risikoområder. Dette sker med henblik på at yde en aktiv indsats ved oversvømmelser og beskytte offentlige anlæg (telekommunikationssystemer, centrale veje og broer, institutioner, vandforsyninger), værdier og miljøet i videst muligt omfang. Dette sker i samarbejde med de øvrige afdelinger i Vallensbæk Kommune, som Center for Erhverv og Teknik, samt Ishøj Kommunes, hvor miljø og naturopgaver varetages. Beredskabsopgaven er forankret i Erhverv og Teknik og der er et samarbejde med både Falck og Ishøj og Høje Tåstrup brandvæsener. Beredskabet har således ansvaret for at allokere nødvendigt materiel og mandskab til håndtering af stormflod og oversvømmelser i Vallensbæk Kommune. Beredskabet skal sikre, at redningsmandskabet er forberedt og instrueret i at kunne håndtere oversvømmelser fra hav, og at der sker en optimal anvendelse af eksisterende materiel og krisehåndteringssystemer. Ofte er det beredskabet, Politiet eller HOFOR, som er i direkte kontakt med borgerne ved oversvømmelses og stormflodshændelser. Derfor er det vigtigt, at alt mandskab er uddannet til at give en målrettet kommunikation og varsling til borgerne om, hvordan de skal forholde sig under en oversvømmelseshændelse og hvordan de skal handle. Ligeledes er beredskabet centralt i forhold til det nationale kriseberedskab, som træder i kraft, når oversvømmelser ikke kan håndteres af Vallensbæk Kommune alene eller rammer flere kommuner på samme tid. Her indgår beredskabet i Vallensbæk Kommune i et samarbejde med andre kommunale beredskaber, politi og andre aktører under Politiets ledelse. Et tværgående klimaberedskab på tværs af beredskaber og HOFOR er centralt i forhold til hurtigt og effektivt at kunne overvåge, varsle og håndtere utilsigtede overløb fra kloakker og oversvømmelser på kommunale ejendomme og infrastruktur. Risikostyring og beredskabsplaner kan spare kommunen for millioner af kroner ved at håndtere og forebygge skader fra oversvømmelser ved at pumpe vand til f.eks. grønne områder og reducere sygdomsfremkaldende overløb fra kloakker. Mobile pumper, sandsække og andet udstyr kan hurtigt overflyttes fra en beredskabsenhed til en anden ved at koordinere indsatserne og indkøb af udstyr. I forbindelse med oversvømmelser og problemer med badevandskvalite- 17

20 ten vil Beredskabet og Spildevandscentret kunne sørge for koordineret overvågning og varsling af borgere via sms. 4.5 Kobling til andre planer Risikostyringsplanen er en del af den overordnede statslige planlægning, som eksempelvis natur- og vandplaner. Det betyder, at kommuneplan og sektorplaner for Vallensbæk Kommune indarbejder de rammer og bindinger, som fastlægges i risikostyringsplanen. De kommunale planer, som har det tætteste samspil med risikostyringsplanen, er kommuneplanen, klimatilpasningsplanen, spildevandsplanen og plan for fortsat drift. Kommuneplanen indeholder visionerne og rammerne for udviklingen af Vallensbæk Kommune, herunder arealanvendelsen, byudvikling, kystplanlægning med videre. Det betyder, at forebyggende indsatser i risikostyringsplanen i form af arealer som udpeges til at blive friholdt for bebyggelse eller udpeges til at kunne opmagasinere vand, også skal udpeges i kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen er udarbejdet som et tillæg til kommuneplanen og indeholder kommunens mål og vision, status på klimatilpasning, risikokortlægning samt retningslinjer og rammer. Risikostyringsplanen skal være en del af planlægningen i klimatilpasningsplanen, da de indsatser som skal forebygge mod oversvømmelser fra regn og vandløb skal koordineres i forhold til indsatsen mod oversvømmelser fra hav. Eksempelvis skal der ske en koordinering af tiltag med henblik på at fjerne afløbshindringer og genskabelse af arealer til opmagasinering af vand og eksempelvis beskyttelse mod oversvømmelser fra hav. Spildevandsplanen fastlægger rammerne for spildevandsplanlægningen i kommunen som kloakforsyningerne og BIOFOS/Spildevandscenter Avedøre skal overholde og muliggøre. Spildevandsplanen beskriver, hvordan kloaksystemerne i fremtiden skal klimatilpasses, samt serviceniveauet for hvor hyppigt der må ske oversvømmelser på terræn. Det betyder, at der er behov for en koordinering af, hvor der må ske oversvømmelser og hvor der er behov for diger. Det kan betyde, at der bliver behov for lokale pumpestationer, mobile pumper ved diger, så vandet kan komme væk fra opstrøms beliggende byområder i tilfælde af sammenfald mellem episoder med oversvømmelser fra hav og skybrud. I afsnit 4.4 er der redegjort nærmere for koblingen mellem beredskabet, plan for fortsat drift og risikostyringsplanen. I beslutningshierarkiet og roadmap nedenfor vises hvilke planer, der er underlagt andre. 18

21 Figur 4-1 Plansamspillet med de overordnede planer, kommuneplanen og sektorplanerne. Kilde: Miljøministeriet/Naturstyrelsens vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse,

22 5 MILJØVURDERING Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal planer og programmer, som tilvejebringes i medfør af anden lovgivning i princippet, miljøvurderes. Det gælder også risikostyringsplanen. Første fase i miljøvurderingen er en screening, der viser, om en given plan i det konkrete tilfælde faktisk skal miljøvurderes. Hvis screeningen viser, at der skal gennemføres en miljøvurdering, er næste trin en scoping, der skal klarlægge, hvilke emner miljøvurderingen skal koncentrere sig om. Resultatet af miljøvurderingen er en miljørapport, hvori de relevante emner er beskrevet og planens konsekvenser vurderet. Miljørapporten fremlægges til offentlig høring sammen med det planforslaget, miljøvurderingen handler om. Mulighederne for at klage over miljørapporter følger klagemulighederne for den plan, miljørapporten handler om. Vallensbæk Kommune har udarbejdet en screening af planforslaget, som viser, at planforslaget ikke forventes at have en tilstrækkelig stor indvirkning på miljøet, så det er omfattet af krav om miljøvurdering. 20

23 6 BILAG 1 KORTLÆGNING 1. Farekort: 1.1. Oversvømmelseskort 20 årshændelse i Oversvømmelseskort 20 årshændelse i Oversvømmelseskort 100 årshændelse i Oversvømmelseskort 100 årshændelse i Oversvømmelseskort 100 årshændelse i Oversvømmelseskort 1000 årshændelse i Skadeskort: 2.1. Total økonomisk skade 100 års hændelse i Total økonomisk skade 1000 års hændelse i Risikokort: 3.1.Risikokort 20 årshændelse i Risikokort 20 årshændelse i Risikokort 100 årshændelse i Risikokort 100 årshændelse i Risikokort 100 årshændelse i Risikokort 1000 årshændelse i

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Tillæg nr 1. KOMMUNEPLAN 2013-2025

Tillæg nr 1. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand www.vallensbaek.dk bpm@vallensbaek.dk Telefon 4797 4000 Tillæg nr 1. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Klimatilpasningsplan Vision, mål, prioritering,

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:

Læs mere

KØREPLAN FOR FREMADRETTET ARBEJDE MED FÆLLES BRØNDBY VALLENSBÆK KLIMATILPASNINGSTRATEGI OG HANDLEPLANER T: 4810 4200. D: 48105712 Sortemosevej 19

KØREPLAN FOR FREMADRETTET ARBEJDE MED FÆLLES BRØNDBY VALLENSBÆK KLIMATILPASNINGSTRATEGI OG HANDLEPLANER T: 4810 4200. D: 48105712 Sortemosevej 19 Memo KØREPLAN FOR FREMADRETTET ARBEJDE MED FÆLLES BRØNDBY VALLENSBÆK KLIMATILPASNINGSTRATEGI OG HANDLEPLANER Vallensbæk Kloakforsyning A/S Brøndby Kloakforsyning A/S Spildevandscenter Avedøre I/S 23. August

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet

Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet Badevand Service til borgere og erhvervslivet Sundhed og sikkerhed

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Forslag til Strategi for Klimatilpasning

Forslag til Strategi for Klimatilpasning Forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 INDHOLD 1 Resume 2 Indledning og baggrund 3 En strategi for klimatilpasning i Hvidovre DEL I 4 Klimaændringer 5 Klimatilpasning - mål og strategier 5.1 Overordnede

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Den klimaberedte kommune

Den klimaberedte kommune Den klimaberedte kommune Udgivet af KL Teknik og Miljø 2 Indhold Pjecen består af tre dele, hvilket er illustreret med farver. De blå afsnit giver en introduktion og et overblik, de orange afsnit handler

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017

Klimatilpasningsplan 2014-2017 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan 2014-2017 Klimatilpasningsplanen henvender sig til boligejere, virksomheder og institutioner i Lemvig Kommune, som vil opleve en øget risiko for oversvømmelse af sin

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3 Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt

Læs mere

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017 UDKAST Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 1 Indhold Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT

STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT Borgmester Joy Mogensen indledte mødet: Mødet i dag er en opfølgning på det første møde efter Bodil i januar. Bodil har givet os fire store kampe at

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning Evaluering af regelsættet for klimatilpasning August 2014 RAPPORT Forfatter: Susanne Krawack Rapporten er støttet af: Realdania Tel: +45 29 89 67 00 info@concito.dk www.concito.dk Indledning Efter voldsomme

Læs mere

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

sommeren. Det er den totale CO2-reduktion der er afgørende ikke blot det lokale

sommeren. Det er den totale CO2-reduktion der er afgørende ikke blot det lokale Klima og miljø Redegørelse - Klima og miljø Klimaudfordringerne og bæredygtig udvikling Udledningen af CO2 og andre drivhusgasser ændrer klimaet for hele kloden. For Vallensbæk betyder klimaændringer højere

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69

Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69 Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Januar 2011 Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69 Udarbejdet : Uffe Gangelhof og Alvaro Fonseca Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen Side 1

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser

Læs mere

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Klimaforandringer - en menneskeskabt forandring i den globale vandcyklus Det moderne samfunds industrielle produktion og levevis har igennem

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Første generation Udgivelsesdato : 21. maj 2014 Vores reference : 21.3412.18 Udarbejdet : MVB, MIA, AKH og UFG Kontrolleret : FKL FA Kommune : US, MJ Side

Læs mere

Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014 FÆRDIGT UDKAST

Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014 FÆRDIGT UDKAST Side 1 Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse Skitseprojekt Maj 2014 FÆRDIGT UDKAST Udgivelsesdato : 15. maj 2014 Revision : 0 Projekt : 30.6792.09 Udarbejdet : DOR Kontrolleret

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere