Hermed indsigelse iht. plan om ops tning af vindmłller ved Nłrb k

Transkript

1 Randers Kommune Borger Miljł og Teknik Zanni Iben Biering Laksetorvet Nłrb kvej Randers 8920 Randers NV Att. Stadsarkitektens kontor Dato Hermed indsigelse iht. plan om ops tning af vindmłller ved Nłrb k Da undertegnede samtidig er del af indsigelse via Advokat Per Overbeck, er min privat indsigelse udelukkende af helt personlige synspunkter. Undertegnede vil hermed pointerer at jeg ikke er modstander af vedvarende energi, og i den grad er for vedvarende(vind)energi, men da Danmark er et land med en utrolig stor kyststr kning og mindre befolkede omr der ude ved Vesterhavet, hvor vindforholdene er optimale, błr k mpevindmłller iht. min opfattelse udelukkende placeres i bedst muligt omr der og under mindst belastbare forhold. t nyetableret, mindre privat firma ansłger om opstilling af k mpevindmłller i vort naturskłnne omr de. Et stor virksomhed som DONG, har i en rapport p peget ift. mange rige erfaringer, at DONG har valgt ikke at ops tte vindmłller pga. stor uvilje fra beboere og med deraf fłlgende pres p firmaet, derudover vil der blive/er der opst et problematikker imellem lodsejere og en del af befolkningen i Nłrb k /Rejstrup omr det, problematikker i befolkningen er der er ikke taget stilling til i rapporten. Det kan f menneskeligt store konsekvenser for b de lodsejere, voksen samt błrn i n romr det! Undertegnede er endvidere af den opfattelse at det er/kan v re risikofyldt at lade privat s rinteresser v re den b rende faktor, som det forholder sig i dette tilf lde. I disse krise tider er jeg af den overbevisning, at det er en utrolig stor risiko at f et relativt nyt, og mindre kendt, privat vindmłlleselskab med f vindmłller projekter af denne stłrrelse til dette projekt. Jeg kan som borger v re urolig for hvilken risiko der er mht. firmaets grundl ggende kapital, og hvad konsekvensen kan blive hvis firmaet ikke har den fornłdne expertice og kapital til projekter af denne type. Information og Annoncering Derudover er undertegnede af den overbevisning, at det er et meget sn vert informations niveau udelukkende at annoncere i Øn lokalavis (der ikke n r ud til alle i omr det), samt mindre synligt information p kommunens hjemmeside. I en verden af i dag, błr man som minimum informerer via lokal TV, hvor langt de fleste mennesker fłlger den lokale stof, derudover błr der annonceres i alle aviser i n romr det, (ogs ud over kommunegr nsen n r denne ligger meget t t p et projekt) og selvfłlgelig let tilg ngelig/synlig p kommunens hjemmeside. Det er st rkt kritisabelt og uprofessionelt at Randers Kommune v lger udelukkende at annoncerer i Øn avis. Det er et yderst d rligt signal ud til befolkningen. Det kan jeg ikke tillade i mig indenfor min felt. Andre energiformer Umiddelbart kan man som borger ikke l se sagsbehandling under kommuneplanen 2009 mht. błlgeenergi, biogasanl g og andre vedvarende energiprojekter. Det virker umiddelbart smalspekteret mht. behandling vedrłrende vedvarende energi- Har kommunen kontaktet/słgt samarbejde med n rliggende kommuner, rhus har andel i et projekt med 4 andre kommune om k mpeprojektet vindmłller ude p havet? Har kommunen undersłgt andre muligheder for vedvarende energiformer, f.eks. et stłrre antal mindre młller? 1

2 Der er misvisende information i VVM redegłrelse /kort P side 5 beskrives at der er gode vindforhold, og p kort side 16 er angivet middelgode til god vind forhold iht. Risł. o Er der taget stilling til łkonomi og drift, hvis vinden i gennemsnit vil ligge p middelgode vinde den n ste rr kke, og hvis vindgennemsnittet bliver hłjere, hvad vil risikoen v re for at vindmłllerne stłjer for meget - konsekvens mht. nedsat hastighed med mindre effektivitet som fłlge. P side 19 i VVM redegłrelsen er de 5 młller angivet, derudover er 5 arbejds- /permanent arbejdsomr de angivet p et kort. o De 2 f lles kabel skabe er ikke angivet p kortet ift. beskrivelse, disse błr vel v re tegnet ind p kortet side 19. Rekreativt omr de I VVM redegłrelse side 5 vurdere Randers Kommune at plantage kun bruges i mindre omfang, dette er ikke korrekt. Vi er en stor gruppe af beboere der bruger plantagen dagligt i form af ridning, lłb, og hygge ture med familier, mountainbiking og jagt, nogle grupper har daglig brug af plantagen og andre grupper ugentlig brug. Observationen fra kommunen er s rdeles ukorrekte og m bero p manglende kendskab og undersłgelse af forholdene o P hvilket grundlag bygger Vind! viden mht. plantagen som ikke rekreativt omr de p? Bebyggelse I VVM redegłrelsen er Rejstrup pludselig blevet spredt bebyggelse. Mht. landsbyerne forholder det sig s ledes at man p matrikelkort m.m. angiver Rejstrup by. Rejstrup best r af 8 t t liggende g rde og huse, og p vejskilte i n rligende byer er Rejstrup endvidere angivet som by, men n r det kommer til en VVM redegłrelse er Rejstrup pludselig blevet spredt bebyggelse, fakta er: der dokumentationsm ssigt er tale om en landsby og ikke spredt bebyggelse. Konsekvenser for mig som nabo. I VVM redegłrelsen beskrives det af mindre v sentlig betydning mht. p virkningen af naboernes hjem, og p side 122 set fra vest og syd vil młllerne i hłjere grad v re helt eller delvist skjult bag Rejstrup Plantage og de łvrige bevoksninger og den landskabelige p virkning vil derfor v re mindre.- Det er en nedvurdering, det er tydeligt at det f r meget store visuel konsekvenser for os naboer specielt mod syd mht. vingerne, og 2/3 del af hłjden p selve młllehłjden. Min udsigt fra mine stuer, og for łvrigt ogs alle mine naboer p Nłrb kvej, (der alle har stuevinduer imod nord) vil i forbindelse med evt. opfłrelse af fem vindmłllerne blive meget berłrt af denne placering. Med denne opstilling, vi vil f vingerne og rłde lamper lige ind i ens synsvinkel dag, aften og nat(mine sovev relser ligger ogs mod nord/nordłst) N r man har valgt at flytte p landet med en pragtfuld udsigt, er det nedbrydende at f udsigt til s dan en dominant faktor. Alle mennesker der har besłgt min ejendom incl. Ejendomsm glere og vurderingspersoner har indtil nu v ret fuldkommen betaget af udsigten ud over Rejstrup plantage, men i tilf lde af ops tning vil vores udsigt v re p virket i ca vinkel med master og vindmłller med rłde blink, vi vil f et sandt tivoli som udsigt! Kommunen błr tage hensyn til borgere der har valgt at flytte p landet for at f fred og ro, samt smuk natur, uden man skal belemres med lysshow, guirlander og roterende vinger. Jeg finder det dybt uretf rdigt/kr nkende at jeg som eneejer og ansvarlig for łkonomien i min ejendom indirekte skal betale for dette projekt. Hvis jeg skal af med min ejendom, s vil mine muligheder for at f solgt til nuv rende pris v re st rkt forringet hvis vindmłllerne p fłres. Jeg har brugt alle mine penge p at f en gammel ejendom til at blive en rigtig p n ejendom og med Øt slag głr i min ejendom mindre v rd!, - Jeg har personligt brugt over 1. million over de sidste 12 r p at f ejendomme i flot stand, det ndrer private lodsejere, en privat vindmłlle-producent og min egen kommune med Øt. Det finder jeg dybt uretf rdigt. 2

3 V rdierstatning S kan man mulighed for at słge v rdierstatnings tab, men berłrte ejere kan kun słge dette gratis hvis man er indenfor et givent omr de, vi andre der f r młllerne lige ind i stuen skal betale 4000,- i sagsomkostninger. Og kun chance for at f 1-2% erstatning dvs. i mit tilf lde m ske kr. hvilket overhovedet ikke vil st m l med den v rdi min ejendom vil falde med. Hvis młllerne bliver sat op vil jeg słge erstatning under s rlige foruds tninger, da den reelle v rdiforringelse fłrst ville kunne ses/hłres p dette tidspunkt. Jeg har til hensigt at kontakte en statsautoriseret ejendomsm gler til at vurderer min ejendom p nuv rende tidspunkt, og dern st f en vurdering p hvis młllerne bliver sat op, s ledes det reelle tab p ejendommen vil kunne dokumenteres. 3

4 Bilag 1 Klippet fra DONG Et selskab som DONG fundet nogle retningslinier/risici der er v r at fłlge/t nke over 1. En positiv proces med involvering af lokale borgere 2. stetik og miljł skal v re i orden - hold et stetisk hłjt niveau 3. Problematiske landmłlle omr der błr v lges fra - Pladser er opgivet p grund af massiv modstand trods det at de objektivt var ok. 4. B de fjern- og n rindpasning i miljł og landskab 5. Afstande til andre vindmłlleklynger błr v re mere end 4,5 km 6. Stłrre vindkraftd kning giver lavere afregningspriser 7. Hłjvindsperioder giver lavere afregningspriser 8. Negative eksport elpriser er p vej 9. Naboerstatninger omfanget er uforudsigeligt 10.F vindmłlle leverandłrer p markedet 11.DE h nger p risikoen for andre młlleejere uden mulighed for fortjeneste. 12.Konkursrisiko for projekter med hłj bel ning 13.Anl gsrisiko (ekstremt vejr, uheld etc) 14.Teknologsvigt (Vindmłlller, gearkasser etc.) S rlige problematikker med de meget store młller 1. Synlighed km v k. (2-3 gange hłjere end de gamle młller) 2. Behov for samlet landskabsindpasning ogs over kommunegr nserne 3. Hłrbar lyd eller stłj giver naboproblemer eller kontakt ogs n r vilk rene er opfyldt! 1. Lodsejererstatningerne bliver store og f. Misundelseseffekt. 2. Problem is r ved mange lodder og en kilde til lokal ufred. 4. Behov for et v ld af dispensationer. 5. Omring ikke bebyggelser med vindmłller. Undg synsvinkler p mere end 160 grader fra enkeltboliger. 6. Der skal v re nogle "fredede" vindretninger tilbage, hvor der ikke er hłrbar lyd fra młllerne 7. Udfłr altid visualiseringer og udfłr Google- link til selvbetjening. 8. G ikke til gr nsen og undg kompromisser med reglerne. 9. Dispenser ikke. Der er pladser nok til fornuftig indpasning af de store młller. 10.MotivØr vindmłlleops tningen og undg folkelig modstand mod projekterne 11.Ikke lade sig styre af developers og sn vre łkonomiske interesser 4

5 Bilag 2 Jeg har ogs studeret Randers kommunes plan og till g, der er modstridende fakta. Kommuneplanen 2009 Byr det. Klip fra Kommuneplanen 2009 Zanni Iben Biering Kommuneplanen 2009 Byr det łnsker at styrker landdistrikterne og forebygge risikoen for forslumning og affolkning. Kommunen har b de kystlandskaber, kulturlandskaber, skove, fjorde, floddelta, landbrugsomr der og store markenheder. Landskabet er et resultat af mange rs brug og pleje.. N r vi tager beslutninger med konsekvenser for landskabet, er det vigtigt at overveje, hvilke konsekvenser en beslutning f r, fłr den gennemfłres. Ofte vil ndringerne v re uoprettelige. I den kommende planperiode vil Randers Kommune udarbejde en landskabsanalyse, der skal forbedre grundlaget for kommunens planl gning, udvikling og beskyttelse af omr der. Fłrst n r vand og Natura 2000 m lene er fastlagt, kan kommunen udarbejde konkrete handleplaner og indsatsprogrammer for de enkelte omr der. Byr det vil en proaktiv naturbeskyttelse. Det vil sige ikke blot beskytte eksisterende naturomr der, men ogs genoprette og forbedre naturomr der til gavn for b de befolkningen og det vilde plante- og dyreliv. Det er vigtigt at samment nke byudvikling og naturbeskyttelse p en m de, s de to ting supplerer og styrker hinanden. Som et led i dette arbejde skal der skabes stłrre og sammen h ngende naturomr der og et mere sammenh ngende net af spredningskorridorer for vilde dyr og planter idet bne land. Randers Kommune rummer enest ende natur-og vandomr der af international betydning. Kommunen ligger i oplandene til b de Randers Fjord, Mariager Fjord og Hjarb k Fjord, som er meget s rbare vandomr der, der er omfattet af regler om international naturbeskyttelse (Natura 2000-omr der). P land har vi Natura 2000-omr derne Kastbjerg dal mod nord og Bjerregrav mose mod vest, der begge indeholder et mangfoldigt og unikt dyre- og planteliv. Desuden er der Fussing Sł, L sten Bakker, I 2030 skal 75 % af energiforbruget i Randers Kommune komme fra vedvarende eller CO2- neutral energi. For at n dette m l skal der rejses 5 til 10 nye młller med en samlet elproduktion p minimum MWh. Denne kommuneplan udpeger ikke nye vindmłlleomr der. Derfor vil nye vindmłlleomr der kr ve et kommuneplantill g og VVMredegłrelse Lokalplanrammerne skal sikre, at de enkelte vindmłlleomr ders vindenergi udnyttes maksimalt. Samtidig skal der tages hensyn til de lokale forhold, landbrugslovens bestemmelser, landskabet og naboerne. Rammerne skal forhindre fremtidige konflikter med boliger, stłjfłlsom virksomhed eller tekniske anl g, der er uforenelige med vindmłller. I dette tilf lde vil Nłrb k, Rejstrup og mellemliggende ejendomme blive affolket, ingen mennesker vil v lge at bo i n rheden af s danne k mpemłller. Det vil jeg give kommunen ret IJ Det modsiger i jer selv, kommunen er i gang ed at łdel gge et pragtfuld stykke natur i Skals dalen. Del af Skals dalen F vindmłllerne ud p havet, det betaler vi gerne tilj Vindmłlleprojektet i Nłrhald kan ikke udnyttes maksimalt, iht. VVM redegłrelsen! Der er ikke taget tilstr kkeligt hensyn til naboerne etisk. 5

6 Kommnueplan-till g Natura 2000 omr der: Nye vindmłller skal placeres udenfor Natura 2000 omr der, s fremt vindmłller skal placeres i n rheden af omr derne skal der laves en konsekvens vurdering. Beskyttet natur efter NBL 3: Vindmłller skal s vidt muligt placeres udenfor de efter naturbeskyttelsesloven udpegede omr der. beskyttelseslinier: Vindmłller skal placeres uden for beskyttelseslinien. Skovbyggelinien: Vindmłller skal słges placeret udenfor skovbyggelinien, og m ikke placers i skovens n rzone, 30 meter fra skovkanten. Beskyttede diger: Der skal ved placering af vindmłller planl gges udenom de beskyttede jord og stendiger. Fredninger og fortidsminder: Nye vindmłller skal placeres udenfor udpegede fredninger og fortidsmindebeskyttelseszoner. Generelt vurderes bakkede landskaber som d rligt egnede til vindmłller. Planl gges et vindmłlleomr de n rmere p andre eksisterende vindmłlleomr der end 28 gange totalhłjden p młllerne, skal der redegłres s rligt for den landskabelige p virkning af anl ggene under Øt. Ved detailplanl gningen skal der tages videst muligt hensyn til den fortsatte landbrugsdrift. Det kan f.eks. głres ved at placere młllerne langs markveje eller markskel. Hensyn til naturen Heder, moser, strandenge, er, słer, vandhuller, ferske enge og overdrev er beskyttet efter Naturbeskyttelses loven. Det samme g lder sten og jorddiger. Der kr ves dispensation fra lovens beskyttelseslinjer hvis der opfłres vindmłller inden for 300 m fra strande, 100 m fra fortidsminder, 150 m fra słer og er samt 300 m fra kirker. I betragtning af młllernes stłrrelse kan det dog nogle steder v re rimeligt at holde en v sentlig stłrre afstand. Internationale naturbeskyttelsesomr der skal friholdes for vindmłller. Ved udpegning af nye vindmłlleomr der ved et internationalt naturbeskyttelsesomr de skal der inden for en randzone p op til m afh ngig af de eventuelt berłrte fuglearter redegłres for vindmłllernes eventuelle p virkning af fuglelivet. Kulturhistoriske v rdier skal beskyttes. Inden for de bevaringsv rdige kulturmiljłer, m der ikke etableres anl g, der kan forringe kulturmiljłets tilstand eller oplevelsesv rdi lokalplanomr de. De eventuelle fortidsminder er beskyttet af museumslovens 27 og skal derfor ark ologisk undersłges. Skovbyggelinien overskrides Omr det kan kun betegnes som bakket areal. Det skal redegłres ift. Trikelshłj 28X130 m= 3,6 km, der er ca. 3,2 km over til Trikleshłj i luftlinie. Der g r diger igennem arealet for planlagt vindmłllelinie, łst for plantagevej iht. Kort og Matrikelstyrelsen - endvidere er vej til sdal hłj s vidt vides plłjet op, det kan da ikke v re lovligt Der vil v re krav om ark ologisk undersłgelse, da omr det har et v ld af gravhłje, diger, langdysse m.m. 6