Afsluttende rapport projekt hav og fjordmonitering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsluttende rapport projekt hav og fjordmonitering"

Transkript

1 2011 Afsluttende rapport projekt hav og fjordmonitering Peter Majland Rødkilde gymnasium

2 Indhold Baggrund for projektet... 3 Projektets formål:... 3 Deltagere i projektet og deres arbejdsområder... 4 Projekt forløb og udfordringer... 7 Indledende research... 7 Projektets hovedresultat- model for udvikling af naturovervågningsforløb... 8 Tilrettelæggelse af undervisningsforløb... 8 Undervisningsforløb... 8 Evaluering... 8 Udviklede materialer... 9 Gennemførte aktiviteter... 9 Evaluering og opfølgning af projektet Budget Bilag 1 Status fra Aqua Bilag 2 Esbjerg Bilag 3 Rødkilde gymnasium Bilag 4 Evaluering af forløbene hos Esbjerg fiskerimuseum... 22

3 Baggrund for projektet Rødkilde gymnasium tog i oktober 2009 initiativ til et naturovervågningsprojekt, projekt hav og fjordmonitering. Ideen udsprang fra undertegnede projektleder Peter Majlands mangeårige erfaring fra Kattegatcentrets skoletjeneste, naturovervågning på konsulentbasis og nuværende arbejde som biologilære på Rødkilde gymnasium. Tre overordnede fakta inspirerede til projektet: Det faktum at de fleste uformelle læringsmiljøer (skoletjenesterne på landets centre for marine og limniske akvarier) kun i mindre grad underviser gymnasieklasser og meget gerne vil styrke dette område. Det andet faktum at økologi undervisningen på gymnasialt niveau, for mange elever kan virke uvedkommende og irrelevant. Ses bort fra klimadebatten, gør dette sig også gældende for samfundet som helhed (Projektleders påstand). Det tredje er den store uvidenhed der er omkring naturovervågning og dennes anvendelighed, specielt med henblik på de marine og limniske økosystemer. Den grundlæggende ide med projektet er at kombinere erfaringer fra skoletjenesterne på landets akvarier og marine formidlingscentre med biologilærerne på nærtliggende gymnasiers undervisningserfaring og deres viden om krav fra læreplaner osv. Dertil kommer miljøbiologernes viden om naturovervågning. Projektets formål: Gennem projektet skulle der udvikles koncepter, metoder og samarbejder, som sætter gymnasieeleverne i stand til i biologiundervisningen at arbejde med forsknings- og monitoreringsopgaver med udgangspunkt i virkeligheden og på et semiprofessionelt niveau. Hver deltagende årgang bidrager til en kontinuerlig dataopsamlings- og analyseproces med direkte relevans og anvendelighed for miljømyndighedernes arbejde med fjord- og havmiljø. Der arbejdes med opgaver, som aktuelt efterspørges og savnes i miljøarbejdet. Arbejdet med autentiske problemer og oplevelsen af at bidrage i en historisk og langtrækkende forskningsproces vil anskueliggøre den naturvidenskabelige fagligheds og de naturligvidenskabelige metoders relevans og bidrag for løsningen af væsentlige samfundsmæssige problemstillinger. Eleverne involveres i hele processen med analysedesign, dataindsamling og -analyse. Der vil være tale om anvendt naturvidenskab, som bidrager til løsning af konkrete samfundsproblemer. Det er målet, at hver af de deltagende skoletjenester over en årrække som et element i biologiundervisningen foretager løbende monitorering og tilhørende analysearbejde på data fra et udvalgte transekter i det nære hav- og fjordmiljø. Det er endvidere en målsætning, at projektet, som i denne udviklingsfase primært omfatter

4 biologiundervisningen, i en senere fase skal kunne danne afsæt for inddragelse af andre sciencefag som især bioteknologi, kemi og naturgeografi men også eksempelvis samfundsfag. Der forventes desuden på sigt at være afsæt for et samarbejde med idræt omkring dykning som en idrætsog friluftsdisciplin og med fysik omkring dykningens fysik. Deltagere i projektet og deres arbejdsområder Rødkilde Gymnasium: Initiativtager og leder af projektet Har udviklet naturovervågningsforløb i Vejlefjord, om dybdeudbredelse af ålegræs 1. Et ung til ung undervisningsforløb 2. Undervisningsforløb med besøg på Kattegatcentret. 3 Biotop undersøgelse af sten og sandbund i vejle fjord. Udviklet lærerkursus for folkeskolelærer 4 Stand på Science on stage. 5 Medvirkende: Peter Majland, Biolog Rødkilde gymnasium. Projektleder. Telefon , mail: Hovedopgaver: -Afholdt møder med alle deltager og dannelse af netværk. - Udvikling og tilrettelæggelse af undervisningsforløbet (undervisningsmateriale, øvelsesvejledninger samt overvågningsmetoder) - Gennemføre undervisningsforløb med ålegræsmonitering med fem testklasser, undervisningsforløb på Kattegatcentret med 8 biologihold, gennemfører faste forløb med biotop undersøgelser og et forløb med ung til ung undervisning. Vagn Olsen projektansvarlig, uddannelsesleder Rødkilde gymnasium. Telefon , mail Steen Schwærter (miljøcenter Århus), mail: Hovedopgaver:

5 - Kontaktperson hos Miljøcenter Århus. - Var behjælpelig med at fremskaffe rådata fra Miljøcentrets naturovervågning i Vejle fjord og beliggenhed af målestationer/transekter. Fiskeri- og Søfartsmuseet. Saltvandsakvariet, Esbjerg som har arbejdet med Varde gymnasium.: Vadehavets sælpopulationer Bundfauna Vandkemiske forhold. Medvirkende: Formidlingsafdelingen på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Saltvandsakvariet Tarphagevej Esbjerg V Hovedopgaver: - Hovedansvarlige for pilotprojekt Naturovervågning Anvendelsesorienteret undervisning - Udvikling og tilrettelæggelse af undervisningsforløbet (undervisningsmateriale, øvelsesvejledninger samt overvågningsmetoder) - Gennemføre undervisningsforløbet med de to testklasser - Evaluering af pilotprojektet (kvantitativ spørgeskemaundersøgelse samt kvalitative fokusgruppe interview med elever og lærer) - Afrapportering til Undervisningsministeriet Gymnasielærer Lone Hansen og Louise Meedom samt 2. V og 3. UV Varde Gymnasium og HF Frisvadvej Varde Hovedopgaver:

6 - Pilotprojektets to testklasser i forbindelse med afprøvningen af undervisningsmateriale, øvelsesvejledningerne og naturovervågning samt rapportskrivning og fremlæggelse - Lone Hansen og Louise Meedom fungerede som sparringspartnere i forbindelse med udviklingen af undervisningsforløbet - Deltagelse i spørgeskemaundersøgelse samt fokusgruppe interview i forbindelse med pilotprojektets evaluering Thomas H. Rasmussen Biolog Team Marine områder Miljøcenter Ribe Sorsigvej Ribe Hovedopgaver: - Kontaktperson hos Miljøcenter Ribe. - Var behjælpelig med at fremskaffe rådata fra Miljøcentrets naturovervågning i Vadehavet (Rådata dannede rammer for undervisningsmaterialet) Aqua ferskvands akvarium 6 som har samrbejdet med Silkeborg gymnasium. Vandremuslingens udbredelse. Medvirkende: Skoletjenesten på Aqua Vejlsøvej Silkeborg Hovedopgaver: - Hovedansvarlige for pilotprojekt Naturovervågning Anvendelsesorienteret undervisning 6

7 - Udvikling og tilrettelæggelse af undervisningsforløbet (undervisningsmateriale, øvelsesvejledninger samt overvågningsmetoder) -Gennemførte metoder med 16 gymnasieelever og formidling heraf på forskningens døgn 7 Gymnasielære Eske Bruun Silkeborg gymnasium Per Andersen biolog Orbicon 8 Fjord og bæltcentret Invasive østers i Kertemindefjord. Kattegatcentret Køsnskifte hos konkssnegle Projekt forløb og udfordringer En stor del af projektet fra projektleders side har været netværksdannelsen. I løbet af projektet har projektleder holdt mange møder hvoraf en del er endt med projektets fortsættelse i større målestok. Fra August næste år fortsætter projektet med støtte fra NTS-centret, med deltagelse af flere af de marine formidlingscentre og en målsætning om et landsdækkende program for elevbaseret naturovervågning. Det har i løbet af projektet vist sig at mange af projektdeltager er under stærkt pres rent ressourcemæssigt, det har derfor ikke været muligt for Kattegatcentret og Fjord og bæltcentret at færdigudvikle et undervisningsforløb. Hvilket på sin vis understreger behovet for projektet. Til gengæld har Aqua, Esbjerg fiskerimuseum og Rødkilde gymnasium udviklet og gennemført undervisningsforløb. Specielt skal Esbjerg fiskerimuseums forløb fremhæves, som skal danne skole for, hvordan undervisningsforløbene skal udvikles i det kommende projekt. Indledende research Inden undervisningsforløbet skulle udarbejdes var der følgende overordnede overvejelser: Hvilke naturovervågningsopgaver kan gennemføres? Kan der sammenlignes data med tidligere års data 7 8

8 Praktiske udfordringer, som sejlads, formidlingslokaler, våddragter, akvarium, vådlaboratorium. etc. Hvad er karakteristisk for anvendelsesorienteret undervisning, og hvilke kvaliteter har denne form for undervisning? Hvilke faglige elementer skal et anvendelsesorienteret undervisningsforløb indeholde for at opfylde de faglige mål for faget biologi og kemi? Projektets hovedresultat- model for udvikling af naturovervågningsforløb Af de deltagende formidlingscentre kan Fiskeri- og Søfartsmuseet. Saltvandsakvariet, Esbjerg, udviklingsforløb fremhæves, her skrevet som en generel anbefaling for hvordan naturovervågningsforløbene kan udvikles. Tilrettelæggelse af undervisningsforløb Tilrettelæggelsen af pilotprojektets undervisningsforløb var inddelt i følgende etaper: 1. Udarbejdelse af undervisningsmateriale - herunder bearbejdelse af Miljøcenter rådata samt sparringsmøder med gymnasielærerne 2. Udarbejdelse af øvelsesvejledninger herunder indkøb og afprøvning af prøvetagningsudstyr samt udfærdigelse af krav til elevernes rapporter samt fremlæggelser Undervisningsforløb Selve undervisningsforløbet var inddelt i følgende etaper: 1. Lærerne gennemgår undervisningsmaterialet med testklasserne 2. Lærerne udleverer øvelsesvejledningerne til testklasserne 3. Eleverne udfører naturovervågning sammen med skolecentrene 4. Eleverne skriver rapporter (evt. artikler) 5. Elevfremlæggelser Evaluering I forbindelse med evalueringen af pilotprojektet kan følgende evalueringsmetode benyttes: 1. Selvevaluering 2. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse 3. Kvalitative fokusgruppeinterviews med elever og lærer

9 Udviklede materialer Rødkilde gymnasium har udviklet følgende øvelsesvejledninger: Biotopundersøgelser af sand og stenbund i Vejlefjord. Ålegræsmonitering (under stadig udvikling) Tangplanter (måling af lyskompensationspunkt etc.) Observationsøvelse (Knyttet til besøg i større marint akvarium, observation af fisk og deres økomorfologi) Lærerkursus i undervandsøkologi for folkeskolelærer. Fiskeri- og Søfartsmuseet. Saltvandsakvariet, Esbjerg har udviklet følgende Vadehavet og vandkemi Bundfauna Vadehavets sæler Gennemførte aktiviteter Projektleder har gennemført netværksmøder med: Esbjerg fiskerimuseum, Aqua, Kattegatcentret, Fjord og bæltcentret, Øresundsakvariet, Oceanarium Nordsøen, Vejle kommune, Miljøforum Vejle, Økolariet Vejle, NTS centret, Århus havn, Danmarks radio, The Compound, Tagarno og Dansk havforskermøde Derudover har projektleder deltaget i kick off konferencen og projektleder møderne ved dansk naturvidenskabsformidling. Rødkilde gymnasium har gennemført følgende: Naturovervågningsforløb på monitering af ålegræs. Undervisningsforløb med besøg på Kattegatcentret. Biotop undersøgelser af Vejle fjord. Science on stage stand Fiskeri- og Søfartsmuseet. Saltvandsakvariet, Esbjerg har gennemført følgende: Deltaget i kick off konference Møde med projektleder Forløb med vadehavet og vandkemi Forløb om bundfauna Forløb om vadehavets sæler Elevformidling af resultater 9

10 Spørgeskema evaluering og analyse Ferskvandscentret Aqua har gennemført følgende: Møde med projektleder Forløb om vandremuslingen Formidling af forløb til forskningens døgn Evaluering og opfølgning af projektet Som formidler har man altid har en intuitiv fornemmelse for, om et undervisningsforløb har været en succes bygget på iagttagelser undervejs i forløbet (selvevaluering). Det er dog ikke nok at nøjes med denne form for feedback. Esbjerg fiskerimuseum udførte derfor både en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med lukkede og åbne spørgsmål samt kvalitative fokusgruppeinterviews med elever og lærere, se bilag 4. Projektet har udmærket sig ved en generel meget høj elev aktivitet og deltagelse i forløbene et hovedproblem med eksempelvis økologi undervisning er at økologiske sammenhænge er meget svære at anskueliggøre for eleverne. Der typisk har meget lille erfaring med naturen og dens sammenhænge. Her tilbyder de uformelle læringsmiljøer en umiddelbar tilgang og forståelse. Det kan f.eks. være svært at forstå tangskove og ålegræs funktion som gyde, opvækst og fødekammer for livet i havet, mens en snorkeltur henover dem, gør det stort set alene ved elevens egne iagttagelser. To af deltagerne har ikke haft ressourcer til at udvikle undervisningsforløbet, hvilket heldigvis blev vejet op de andre deltageres store indsats. Det sætter dog fokus på at mange skolecentre på landets naturformidlingscentre kan have svært ved at udvikle gennemarbejdede forløb. Det resulterer i at mange ikke har kvalificerede tilbud til gymnasierne. Det har dette projekt medvirket til at rette op på. En direkte konsekvens af dette projekt er fortsættelsen via en bevilling fra NTS centret, til at udvikle nye og videre udvikle de eksisterende naturovervågningsforløb. Modellen til at udvikle de nye naturovervågningsforløb vil takke være dette projekt følge Esbjerg fiskerimuseums model.

11 Budget Ansøgte budget Møde aktivitet Evaluering Formidling og videns deling Koncept og metode udvikling Materiale anskaffelser Udarbejdelse af undervisnings materiale Tilskud fra UVM Egen finasiering Fordeling af tilskud fra UVM Mødeaktivitet Evaluering Formidling og vidensdeling Koncept og metode udvikling Materiale anskaffelser Udarbejdelse af undervisnings materiale Aqua , Esbjerg , Rødkilde gymnasium , Fordeling af egenfinasiering Mødeaktivitet Evaluering Formidling og vidensdeling Koncept og metode udvikling Materiale anskaffelser Udarbejdelse af undervisnings materiale Aqua ,5 Esbjerg Rødkilde gymnasium , ,5

12 Endelige regnskab Tilskud fra UVM Mødeaktivitet Evaluering Formidling og vidensdeling Koncept og metode udvikling Materiale anskaffelser Egenfinasiering , Udarbejdelse af undervisnings materiale

13 Bilag 1 Status fra Aqua VANDREMUSLING I GUDENÅEN AQUA SØ- OG NATURCENTER Formål 1) At gymnasieelever og folkeskolens ældste elever kan få en praktisk naturvidenskabelig vinkel til et relevant og aktuelt problem i den danske natur. 2) At de ved hjælp af moderne metoder og data-logning kan få indsigt i biologiske, miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser af en ny arts indvandring i den danske natur. 3) At få kortlagt omfanget og hastigheden af vandremuslingens spredning i Gudenåsystemet og konsekvenserne deraf såvel lokalt som på hele Gudenåens strækning. Historen Vandremuslingen er en lille musling, der hjemmehører i det sydøstlige Europa i Sortehavs-regionen. Den har siden begyndelsen af 1900-tallet kunne findes i søer i Københavns-området og for 20 år siden for første gang i Fårup Sø (Vejle). Først i 2006 blev den for første gang registreret i Gudenå-systemet nemlig i Knud Sø ved Ry, og allerede nu 4 år senere har dens eksplosive vækst betydet, at flere områder af Gudenå-systemets søer og åer nærmest er tæppebelagt af den lille musling. Konsekvenser af vandremuslingens indvandring Sigt Såvel i Fårup Sø som i Gudenå-søerne, har man efter vandremuslingens indvandring kunnet konstatere, at vandets sigtbarhed er forbedret væsentligt. I Brassø har sommersigtedybden i såvel 2009 som 2010 nærmet sig 4 meter mod tidligere omkring 1 meter. Vandremuslingen som predator på alger synes at være en oplagt årsag til denne forbedring. Afstrømning

14 De forbedrede sigtforhold har betydet fremgang for Gudenåens vandplanter. Således har vandplanterne nedstrøms Silkeborg taget et omfang, der opstemmer Gudenåens afstrømning med oversvømmede marker og haver til følge. Dyreliv Vandremuslingen fæstner sig med bysustråde til faste genstande bl.a. også på vore hjemlige muslinger, guldsmedelarver m.m.. Det sker i et omfang så forholdene for dele af vores oprindelige dyreliv forringes og evt. går til grunde. Fiskesammensætningen i søerne vil i kraft af det klarere vand kunne ændres fra at være et fredfiskeeldorado til at tilgodese rovfisk og dermed en forbedret balance i den del af fødekæden. De mange vandremuslinger vil kunne danne fødegrundlag for flere af vore dykænder, som f.eks. troldand og taffeland. Projektet indtil nu (dec. 2010) Sammen med gymnasielærer, Eske Bruun (SAG) og biolog Per Andersen (Orbicon) har vi på AQUA Sø- og Naturcenter været på en foreløbig test-tur i søkaagen, Christine i Brassø og i Remstrup Å. Formålet var at undersøge om vi kunne måle forskel i turbiditet (vandets klarhed) på strækningen gennem åen, indsamle vandremuslinger til undersøgelse af størrelser og deres vandrensende evner samt gøre iagttagelser af påvirkning af andet dyreliv (malermuslinger). Mens der var tydelig forskel i størrelserne (og alder) på vandremuslingerne i Brassø og i Remstrup å, og næsten 100% dødelighed af fundne malermuslinger i Brassø, så var turbiditetsmålingerne og undersøgelser af vandremuslingernes vandrensende evne ikke éntydig. Muligvis pga. vores egen uerfarenhed med turbimeteret. Her skal retfærdigvis siges, at til disse målinger (hjemme på SNC) deltog hverken Eske Bruun eller Per Andersen. Vi står netop for at bestille elektronisk datalognings-udstyr samt kamera til undervandsoptagelser mhp. at få de første gymnasieklasser fra Silkeborg Amtgymnasium i gang med undersøgelser til foråret. Her satser vi også på langtidsundersøgelser af vandremuslingernes egen-vækst på udvalgte vækstmedier som mursten eller lignende i forskellige vanddybder og på forskellige lokaliteter i sø og å. Forskningens døgn gymnasieelever testede metoderne til registrering af vandremuslingen i forbindelse med arrangementet forskningens døgn. Gymnasieeleverne formidlede deres resultater på Silkeborg torv fredag den 29 April. 10

15 Bilag 2 Esbjerg Baggrund de unges interesse skal skærpes Fiskeri- og Søfartsmuseet formidler viden om marin natur og kultur til den brede befolkning, og i den forbindelse kan unge på ungdomsuddannelserne være en vanskelig målgruppe at nå. Med ønsket om også at nå denne aldersgruppe, satte museets formidlingsafdeling i 2010 fokus på at tænke nyt og alternativt for at øge de unges interesse for den marine natur i Danmark. En mulighed for at udarbejde et nyt formidlingstiltag til de unge på ungdomsuddannelserne bød sig i foråret Formidlingsafdelingen blev kontaktet af Rødkilde Gymnasium i Vejle med henblik på deltagelse i Projekt Naturovervågning. Projektet var initieret af Rødkilde Gymnasium og blev støttet af Undervisningsministeriet. Projektets overordnede formål var at bringe naturovervågning ind i biologiundervisningen på landets gymnasier. På baggrund af museets placering ved Nationalpark Vadehavet var det oplagt, at undervisningsforløbet tog afsæt i Nationalparken og inddrog museets arbejdsområder i forbindelse med Vadehavet. Omdrejningspunktet i det nye undervisningstiltag er begrebet anvendelsesorientering. Kort fortalt ønsker Fiskeri- og Søfartsmuseet at koble læring til handling eleverne skal se et formål med det, de laver for på den måde at kunne forholde sig bevidst til deres omverden. Med ønsket om at hjælpe eleverne med at udvikle konkrete kompetencer, drager undervisningsforløbet nytte af den faglige viden og de kvalifikationer, som eleverne allerede har. Derudover skal undervisningen pirre de unges nysgerrighed ved at lade dem udforske og opleve med alle sanser. Naturovervågning i Nationalpark Vadehavet For at inddrage forhold fra omverdenen i det anvendelsesorienterede undervisningsforløb udfører eleverne naturovervågning i Nationalpark Vadehavet. På den måde kommer undervisningen til at indeholde praktiske eksempler fra virkeligheden, opgaveløsning samt refleksion over sammenhængen mellem teori og praksis. Det er Miljøcenter Ribe, der forestår naturovervågningen i Vadehavet. Centret indsamler løbende viden om de fysiske, kemiske og biologiske tilstande i området. I Vadehavet har miljøcentret stationer, hvor de overvåger de vandkemiske parametre samt stationer, hvor de overvåger bundfaunaen. Det er derfor naturligt, at gymnasieelevernes overvågning af Vadehavet foregår på Miljøcenter Ribes undersøgelseslokaliteter. For at gøre oplevelsen virkelighedstro benytter eleverne så vidt muligt de samme metoder som miljøcenteret. På den måde kan elevernes resultater også sammenholdes med miljøcentrets.

16 Miljøcenter Ribe benytter blandt andet Fiskeri- og Søfartsmuseets museumskutter, E 1 Claus Sørensen, når de sejler ud til de vandkemiske stationer i Vadehavet. Det er derfor oplagt, at museet i forbindelse med det anvendelsesorienterede undervisningsforløb benytter museumskutteren, når eleverne skal foretage de vandkemiske undersøgelser. Eleverne undersøger følgende forhold på tre af miljøcentrets stationer i Grådyb tidevandsområdet ved Esbjerg: Temperatur, salinitet (saltindhold), sigtedybde og næringssaltindhold (kvælstof og fosfor). De tre første parametre måler eleverne i felten med feltudstyr, mens vandets indhold af næringssalte - nitrat, nitrit, ammonium og fosfat først analyseres efter hjemkomst til museet. Da bunddyr ikke flytter sig nævneværdigt, kan de give et billede af, hvordan forholdene ved Vadehavets kyst ændrer sig over en længere periode. For eksempel kan tidligere tiders spildevandspåvirkning vurderes ved at artsbestemme og tælle et givent områdes bunddyr. Bundfaunaen inkluderer alt lige fra de største krebsdyr til de mindste orme. En af de stationer, hvor Miljøcenter Ribe overvåger forekomsten af bunddyr i vaden, befinder sig ved Sædden Fyr, kun få hundrede meter fra Fiskeri- og Søfartsmuseet. Her trækker eleverne i waders og begiver sig ud på vaden for at indsamle prøver. De følger samme metode som miljøcenteret og udtager sedimentkerner langs et undersøgelsestransekt, som strækker sig fra strandbredden og 700 meter ud over vadefladen. Bunddyrene i sedimentkernerne bliver indsamlet og bragt tilbage til museet for at blive talt og artsbestemt i laboratoriet. De tre lande, Danmark, Tyskland og Holland, som grænser op til Vadehavet, har underskrevet en erklæring om forvaltning og beskyttelse af Vadehavet. I den forbindelse har de tre vadehavslande nedsat Den Trilaterale Sælekspert Gruppe (TSEG), som i mere end 25 år har samarbejdet om at overvåge bestanden af sæler i Vadehavet. Hvert år udfører TSEG koordinerede optællinger af sælerne i Vadehavet fra Esbjerg i nord til Den Helder i syd. Det er Fiskeri- og Søfartsmuseet, der udfører de fem årlige tællinger af sæler i den danske del af Vadehavet. Ved at koordinere sæltællingerne mellem de tre lande er det muligt at få et estimat for populationsstørrelsen af spættede sæler i hele Vadehavsregionen samt et estimat for hvor mange unger, der fødes i regionen hvert år. I forbindelse med det anvendelsesorienterede undervisningsforløb arbejder eleverne med Vadehavets sæler. Dette arbejde tager afsæt i de moniteringsmetoder, som Fiskeri- og Søfartsmuseets benytter til at overvåge sælbestanden i Vadehavet. Eleverne laver direkte optællinger af sæler på fotografier, som museets biologer har taget i forbindelse med én af de årlige sæltællinger.

17 Undervisningsforløbet drager også nytte af museets sælarium. Dykkeadfærden hos sælerne i sælariet er forskellig fra vilde sælers adfærd. Eleverne er med til at tilrettelægge et adfærdsforsøg, hvor dykkeadfærden hos sælerne undersøges. I biologiundervisningen på landets ungdomsuddannelser lægges der vægt på at introducere de unge til den naturvidenskabelige tankegang og metode dette værende både eksperimentelt arbejde i laboratorium og felt, databearbejdning, rapportskrivning samt anden skriftlig og mundtlig formidling i. I museets undervisningsforløb er der forsøgt indarbejdet alle ovenstående elementer - de sidstnævnte ved at udvikle et oplæg til rapportskrivning, hvori der blandt andet er formuleret, hvad der er praksis for god naturvidenskabelig afrapportering. Rapportoplægget indeholder også en række spørgsmål, som eleverne skal tage stilling til og diskutere i rapportens diskussionsafsnit. Det er ønsket, at eleverne skal forholde sig til problemstillinger i forbindelse med naturovervågningen. Derigennem får de en faglig baggrund for at udvikle ansvarlighed og handlekompetence i forbindelse med aktuelle samfundsforhold med biologisk indhold. Undervisningsforløbet afprøves Undervisningsforløbet på Fiskeri- og Søfartsmuseet blev testet i efteråret 2010 ved et pilotprojeket: Naturovervågning anvendelsesorienteret undervisning. Museets formidlingsafdeling indgik i et samarbejde med to biologilærere fra Varde Gymnasium og HF og brugte deres Biologi B og Biologi A hold som testklasser. I den indledende proces fungerede lærerne som sparringspartnere. Gymnasielærerne og museets formidlere drog nytte af hinandens formidlingserfaringer samt faglige viden. I fællesskab var det derfor forholdsvist nemt at finde frem til hvilke emner, der var relevante at inddrage i undervisningsforløbet for at opfylde læreplanens mål for faget biologi. Med de kriterier som baggrund udarbejdede museets formidlere med udgangspunkt i Miljøcenter Ribes undersøgelsesresultater et undervisningsmateriale, som lærerne underviste eleverne i før deres besøg på museet. Der blev desuden udarbejdet øvelsesvejledninger samt oplæg med indhold til efterfølgende rapporter. I forbindelse med pilotprojektet blev flere undervisningsscenarier afprøvet. Biologi B holdet (22 elever) var én dag på museet og blev delt i tre grupper. En gruppe arbejde med vandkemi, en med bundfauna og en med Vadehavets sæler. En anden model blev afprøvet med Biologi A holdet (6 elever). I løbet af to dage prøvede alle holdets elever de tre naturovervågningsmetoder. Ved begge modeller blev der konstateret engagerede og selvstændige elever, som viste interesse for den naturovervågning, de udførte. Efter besøget på museet

18 behandlede eleverne deres resultater og skrev en rapport for til sidst at fremlægge resultaterne for et panel bestående af medstuderende, lærere og medarbejdere fra Fiskeri- og Søfartsmuseet. Evaluering Pilotprojektet blev brugt til at teste om undervisningsforløbet var egnet til at kunne tilbydes de skoleklasser, der besøger Fiskeri- og Søfartsmuseet. I den forbindelse var det vigtigt at afslutte pilotprojektet med en evaluering for at få svar på alle Hv- spørgsmålene. Derved var det muligt at opbygge et solidt fundament for den videre udvikling af undervisningsforløbet. Som formidler har man altid en intuitiv fornemmelse for, om et undervisningsforløb har været en succes bygget på iagttagelser undervejs i forløbet. Det er dog ikke nok at nøjes med denne form for evaluering. Derfor blev der i forbindelse med pilotprojektet valgt at udføre både en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse samt kvalitative fokusgruppeinterviews med elever og lærere. Elevernes feedback i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen og det efterfølgende fokusgruppeinterview var overvejende positiv. Der var for eksempel generel enighed om, at det anvendelsesorienterede undervisningsforløb havde været godt eller meget godt. Dette var også gældende i forbindelse med elevernes synspunkt på deres faglige udbytte af undervisningsforløbet. Det var især undervisningsforløbets anvendelsesorienterede aspekt, der fik rosende ord eleverne syntes, det var en motiverende faktor for indlæringsprocessen, at de kunne se, at de undersøgelser de udførte, kunne bruges i praksis. Eleverne blev også bedt om at vurdere tidsrammerne for undervisningsforløbet, og her var besvarelserne ikke entydigt positive. Ud fra fokusgruppeinterviewet var det dog tydeligt, at dette bundede i, at eleverne ikke syntes, at der var tid nok til rapportskrivning og forberedelse til den afsluttende fremlæggelse. Især fokusgruppeinterviewet med gymnasielærerne - vores sparringspartnere - gav os idéer til, hvordan det anvendelsesorienterede undervisningsforløb kunne justeres for eksempel med inddragelse af problemstillingerne omkring invasive arter i Vadehavet samt mere vægt på sygdomme i forbindelse med forløbet om Vadehavets sæler.

19 Bilag 3 Rødkilde gymnasium Undervisningsforløb på Rødkilde gymnasium Baggrund for projektet I forbindelse med vores initiativ til projekt hav og fjord monitering, udviklede Rødkilde gymnasium undervisningsforløb omkring Vejle fjord. Praktisk tilrettelæggelse: Indledende research I forbindelse med pilotprojektets indledende research besvarede vi følgende spørgsmål, som vi havde formuleret for at få dannet rammerne for pilotprojektet. Undervisningsforløbene på Rødkilde gymnasium omhandler Vejle fjord og er udarbejdet af 1. Hvad er karakteristisk for anvendelsesorienteret undervisning, og hvilke kvaliteter har denne form for undervisning? 2. Hvilke typer naturovervågning foretages i Vejle fjord, og hvilke typer vil være relevante at inddrage i et anvendelsesorienteret undervisningsforløb? 3. Hvilke naturovervågningsopgaver kan gennemføres? 4. Sammenligne data med tidligere års data 5. Praktiske udfordringer, som sejlads, formidlingslokaler, våddragter, akvarium, vådlaboratorium. etc. Tilrettelæggelse af undervisningsforløb Tilrettelæggelsen af pilotprojektets undervisningsforløb var inddelt i følgende etaper: 1. Udarbejdelse af undervisningsmateriale - herunder bearbejdelse af Miljøcenter Århus rådata samt sparringsmøder med gymnasielærerne 2. Udarbejdelse af øvelsesvejledninger herunder indkøb og afprøvning af prøvetagningsudstyr samt udfærdigelse af krav til elevernes rapporter samt fremlæggelser Undervisningsforløb Selve undervisningsforløbet var inddelt i følgende etaper: 1. Lærerne gennemgik undervisningsmaterialet med testklasserne 2. Lærerne udleverede øvelsesvejledningerne til testklasserne

20 3. Eleverne udførte naturovervågning i Vadehavet 4. Eleverne skrev rapporter 5. Elevfremlæggelse for formidlingsafdelingen på museet Gennemførte aktiviteter: Rødkilde Gymnasium: Dybdeudbredelse af ålegræs 11. Et ung til ung undervisningsforløb 12. Undervisningsforløb med besøg på Kattegatcentret 13. Biotop undersøgelse af sten og sandbund i Vejle fjord Dybdeudbredelse af ålegræs 5 testklasser fra Rødkilde gymnasium deltog i naturovervågning af ålegræssets dybde udbredelse nær Tirsbæk strand. Tæt ved et transekt benyttet af Miljøcenter Århus/Ribe tidligere Vejle amt. Elverne vurderede i henhold til de tekniske anbefalinger fra Novana rapporterne tætheden af ålegræsset. Dækningsgraden bestemmes ved at svømme langs en udlagt line og i hvert dybdeinterval f.eks. 0-1 meters dybde og 1-2 meters dybde og 2-3 meters dybde vurderes 7 gange for hvert interval hvor stor procentdel af bunden der er dækket af ålegræs. Dybdeudbredelsen vurderes for enden af transektet. Her noteres dybden for den dybest voksende ålegræs plante. Herefter svømmes vinkelret på kysten og yderligere 7 planter lokaliseres der vokser dybest måles. En alternativ metode blev benyttet af Rødkildes papirløse klasse, her vurderes ved videoanalyse. Metoden er der også beskrevet i de tekniske anvisninger. Eleverne afrapporterede her i form af en artikel skrevet i samarbejde med fagene biologi og dansk. Undersøgelserne kræver at eleverne er iført våddragter og snorkeludstyr. Dermed også en lærer der er i stand til at håndtere et snorkelhold. Erfaring og konklusion Dybde udbredelsen af ålegræs er yderst velegnet til elevmonitering grundet det simple setup, specielt den udlagte line gør det nemt for eleverne, samt markering af dybdeintervallerne med bøjer. Det kunne dog være et problem at vurdere på de dybere intervaller grundet at eleverne snorklede og vurderede fra overfladen. Sigtbarheden her begrænser hvor dybt eleverne kan vurdere dækningsgraderne

21 Biotopundersøgelse af sten og sandbund i Vejle fjord Et basis forløb, for primært det naturvidenskabelige grundforløb eller biologi på c niveau. Der efterhånden benyttes af de fleste NV hold eller biologi C hold på Rødkilde gymnasium. Forløbet introducerer kort forskellige marine prøvetagningsmetoder. Her fokuseres på forskellene mellem hård og blød bund og disse betydning for dyrenes tilpasninger. En del af prøvetagningen foretages af elever der snorkler en anden del fra vandkanten. Erfaring og konklusion Forløbet er gennemført mange gange på Rødkilde gymnasium ved Albuen og er efterhånden godt gennemarbejdet. Meget velegnet introduktionsforløb. Ung til ung undervisning Rødkilde gymnasium og Nørremarkskolen, Vejle gennemførte et ung til ung undervisningsforløb, hvor elever fra Rødkilde Gymnasium underviste folkeskoleelever. Forløbet minder om biotopundersøgelsen beskrevet ovenfor. Forløbet indgår nu som en del af Rødkildes folkeskole katalog. Undervisning på Kattegatcentret Rødkilde gymnasium har overnattet på Kattegatcentret med 8 A- og B-niveau biologihold. Det gennemførte undervisningsforløb er udviklet at projektleder Peter Majland. Forløbet bestod af: Måling at tangplanter lyskompensationspunkt Zoneringsundersøgelse Observation af økomorfologi hos fisk. Erfaring og konklusion Særdeles populært besøg blandt eleverne. Specielt har observationsøvelserne i akvarierne vist sig at give eleverne et basalt artskenskab. Et forhold det tit begrænser elevernes muligheder for at analysere og perspektivere over økologi spørgsmål. Hvilket også viste sig ved at eleverne eksempelvis gerne ville trække økologi spørgsmål til den mundtlige B-niveau eksamen i år.

22 Bilag 4 Evaluering af forløbene hos Esbjerg fiskerimuseum Spørgeskemaundersøgelse Den evaluerende spørgeskemaundersøgelse blev udført i forbindelse med elevernes projektfremlæggelse mandag den 2. oktober Der var en svarprocent på 100.

23 Respondentprofil: Dette afsnit indeholder en kortfattet respondentprofil af de adspurgte elever. Profilen blev udarbejdet på baggrund af to demografiske spørgsmål om køn og hvilket biologihold eleverne tilhørte. Figur 1: Procentvis fordeling af gymnasieelevernes køn samt hvilket biologi hold de tilhørte. Respondentprofilen var med til at give en indikation af, hvorfor eleverne svarede, som de gjorde i spørgeskemaundersøgelsen. Langt størstedelen af eleverne i de to testklasser var piger (79%), og de fleste elever tilhørte Biologi-B holdet (81%) (figur 1). Elevernes samlede vurdering af undervisningsforløbet: Eleverne blev i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen spurgt om, hvad deres overordnede indtryk af hele undervisningsforløbet var, hvordan deres faglige udbytte af hele undervisningsforløbet var, og hvordan de syntes, tidsrammerne for det samlede undervisningsprojekt var. Det var stor enighed blandt eleverne i de to testklasser om, at det samlede undervisningsforløb var en succes. Henholdsvis 57,7 % og 42,3 % (figur 2) af eleverne svarede at deres overordnede indtryk af hele undervisningsforløbet var meget godt eller godt. Fagligt har forløbets udbytte også været stort for eleverne. For 34,6 % og 61,5 % var det faglige udbytte meget godt eller godt, mens kun 3,8 % svarede Hverken/ eller (figur 2).

24 Figur 2: Procentvis fordeling af gymnasieelevernes svar på, hvad deres overordnede indtryk af hele undervisningsforløbet var samt hvordan deres faglige udbytte af hele undervisningsforløbet var. Elevernes generelle indtryk af tidsrammerne for det samlede undervisningsprojekt var meget godt. Dog svarede 26,9 % og 23,1 % henholdsvis Dårlige eller Hverken/eller. Til dette spørgsmål var det muligt for eleverne at uddybe deres besvarelse. Ud fra disse uddybende besvarelser ses det tydeligt, at eleverne hovedsageligt var utilfredse med den korte tid, de havde til at skrive deres rapport samt forberede deres oplæg i (tabel 1).

25

26 Figur 3: Procentvis fordeling af gymnasieelevernes svar på spørgsmålet om hvor gode eller dårlige de syntes, tidsrammerne var for det samlede undervisningsprojekt. Elevernes vurdering af det skriftlige baggrundsmateriale Eleverne blev i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen spurgt om, hvad deres overordnede indtryk af det skriftlige baggrundsmateriale var samt hvordan deres faglige udbytte af baggrundsmaterialet var. Desuden blev de bedt om at vurdere sværhedsgraden af baggrundsmaterialet. Elevernes overordnede indtryk af baggrundsmaterialet var positivt ( Godt = 65,4 %; Meget godt 30,8 %), dog var der 3,8 % der svarede Hverken/ eller. Elevernes faglige udbytte af baggrundsmaterialet var stort. På spørgsmålet Hvordan var dit faglige udbytte af baggrundsmaterialet? svarede 80,8 % Godt, mens 19,2 % svarede Meget godt (figur 4).

27 Figur 3: Procentvis fordeling af gymnasieelevernes svar på spørgsmålene: Hvad er det overordnede indtryk af baggrundsmaterialet? og Hvordan var det faglige udbytte af baggrundsmaterialet?. Eleverne var desuden af den mening, at baggrundsmaterialet var let at forstå ( Let at forstå = 69,2 %; Meget let at forstå = 15,4 % og Hverken/eller = 15,4 %) (figur 5).

28 Figur 4: Procentvis fordeling af gymnasieelevernes svar på om, de syntes baggrundsmaterialet var at let eller svært at forstå. Gymnasielevernes uddybende besvarelser i forbindelse med dette afsnit af spørgeskemaet var meget varierende (tabel 2). Eleverne kom blandt andet med ideer til forbedringer af undervisningsmaterialet for eksempel at materialet gerne måtte være mere uddybende. Desuden syntes eleverne at ordforklaringerne bagerst i baggrundsmaterialet var en stor hjælp. Elevernes vurdering af øvelsesvejledningerne Eleverne blev i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen spurgt om, hvad deres overordnede indtryk af øvelsesvejledningerne var samt om det var let at udføre undersøgelserne ud fra dem. Elevernes overordnede indtryk af øvelsesvejledningerne var positivt. 34,6 % svarede at deres overordnede indtryk af øvelsesvejledningen var Meget godt mens 61,5 % svarede at det var Godt. Dog var der 3,8 %, der svarede Hverken/ eller (figur 6).

29 Figur 5: Procentvis fordeling af gymnasieelevernes svar på spørgsmålet: Hvad er dit overordnede indtryk af øvelsesvejledningen/øvelsesvejledningerne?. 96,2 % af gymnasieeleverne syntes, at det var let at udføre undersøgelserne ud fra øvelsesvejledningen/øvelsesvejledningerne. Kun 3,8 % svarede Nej til spørgsmålet om hvorvidt det var let eller svært at udføre undersøgelserne ud fra øvelsesvejledningen/øvelsesvejledningerne. De 3,8 % svarer dog kun til én elev, og det er sandsynligvis samme elev som på det åbne spørgsmål: Hvorfor / hvorfor ikke det var let at udføre undersøgelserne ud fra øvelsesvejledningen svarede: Vejret desværre eller Der var dog småfejl, især i vandkemi - stationer + reagenser. Det var dog muligt at lave øvelserne uden problemer. Der var ingen konkrete ideer fra elevernes side til udformningen af øvelsesvejledningen. Kun et enkelt forslag om at skemaerne i øvelsesvejledningerne godt må tilpasses.

30 Figur 6: Procentvis fordeling af gymnasieelevernes svar på spørgsmålet: Var det let at udføre undersøgelserne ud fra øvelsesvejledningen/øvelsesvejledningerne?. Elevernes vurdering af besøget på Fiskeri- og Søfartsmuseet Eleverne blev i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen spurgt om hvad deres overordnede indtryk af besøget på Fiskeri- og Søfartsmuseet og hvordan besøgets tidsrammer var. Desuden blev gymnasieeleverne spurgt om besøgets faglige udbytte. Som ved de foregående spørgsmål var elevernes svar positive på spørgsmålet om, hvad deres overordnede indtryk af deres besøg på Fiskeri- og Søfartsmuseet var (69,2 % = Meget godt og 30,8 % Godt ). Dog var tilfredsheden omkring det faglige udbytte ikke så entydig som ved spørgsmålet ovenfor (3,8 % = Hverken/ eller, 76,9 % = Godt, 19,2 % = Meget godt ).

31 Figur 7: Procentvis fordeling af gymnasieelevernes svar på spørgsmålene: Hvad er dit overordnede indtryk af besøget på Fiskeri- og Søfartsmuseet? og Hvordan var dit faglige udbytte af besøget på Fiskeri- og Søfartsmuseet?. Som det også var tilfældet i forbindelse med tidsrammerne for Pilotprojektet, var gymnasieelevernes svar på spørgsmålene om, hvordan de syntes, tidsrammerne for besøget på Fiskeri- og Søfartsmuseet var, ikke entydige positive, sammenlignet med deres svar på spørgeskemaets andre spørgsmål (29,9 % = Hverken/ eller, 53,8 % = Gode, 15,4 % = Meget gode ).

Afsluttende rapport projekt hav og fjordmonitering

Afsluttende rapport projekt hav og fjordmonitering 2011 Afsluttende rapport projekt hav og fjordmonitering Peter Majland Rødkilde gymnasium 30-06-2011 Indhold Baggrund for projektet... 3 Projektets formål:... 3 Deltagere i projektet og deres arbejdsområder...

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Allan Haurballe Madsen alhm@sdu.dk Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser Bagrund for projektet Regionens unge

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason, Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter 2012 Dagens fangst studeres nøje! Redigeret af Lars Nygaard 1 Generelt: Kan gode naturoplevelser, spændende formidling og kvalificeret naturfagsundervisning

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Skoletjenesten på Fjord&Bælt

Skoletjenesten på Fjord&Bælt Skoletjenestens målsætning Formålet med undervisningen på Fjord&Bælt er at lade eleverne erfare, hvord interessant det kan være at lære om biologi, miljø, kulturhistorie og fiskeri når de selv deltager

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2012

Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2012 Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2012 Dette ansøgningsskema skal bruges ved ansøgning om midler fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje. Under ansøgningsskemaets forskellige punkter findes

Læs mere

ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE

ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE Workshop 1 - VUC (hf): Kvalitetskrav og Kvalitetssikring Vurderingsmetoder

Læs mere

Transfer og undervisning i forskellige omgivelser

Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Transfer af færdigheder

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Interesse- og effektmåling

Interesse- og effektmåling Interesse- og effektmåling Insero 13 Svarprocent: 76% (1278/18) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om målingen af interesse for de naturvidenskabelige fag samt resultatforklaring Interesse

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Opsamling fra familienetværkets læringsseminar den 28. november 2015

Opsamling fra familienetværkets læringsseminar den 28. november 2015 Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Opsamling fra familienetværkets læringsseminar den 28. november 2015 Velkommen, formål med dagen og præsentation

Læs mere

Anvendelsesorientering i fremmedsprog. Økologi og bæredygtighed i Tyskland. Sankt Annæ Gymnasium Det frie Gymnasium

Anvendelsesorientering i fremmedsprog. Økologi og bæredygtighed i Tyskland. Sankt Annæ Gymnasium Det frie Gymnasium Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011

Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011 Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011 Elever, lærere og skoler har i januar 2012 indberettet evalueringer på basis af de naturvidenskabelige grundforløbafholdt på skolerne i efteråret

Læs mere

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal Talent- og brobygningsarbejdet 2013-2014 (funktionsbeskrivelse) Projektets formål Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer

Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer DUNk 2012, Trinity, Fredericia 29. Maj 2012 Oversigt Line Stald, AU 1. Baggrunden for

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød Brobygning Projekt i TYSK AG - FS Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød Hvorfor er brobygning så vigtig? sikre, at eleverne har de nødvendige, faglige kompetencer til det næste trin i uddannelsesforløbet

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever Brøndby Gymnasium Basisoplysninger Kontaktpersoner (navn, skole, e- mail) Fag

Læs mere

Rensning af spildevand

Rensning af spildevand Problemstilling: Miljø og bæredygtig udvikling. Rensning af spildevand Indledning: Opgaven omhandler et undervisningsforløb om Rensning af spildevand til en 8. klasse, løbende over 4 uger. Emneforløb skal

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Forslag til etablering af en undervands "forundringssti"

Forslag til etablering af en undervands forundringssti Dykkerklubben Vandhundene vinter 2008/2009 Forslag til etablering af en undervands "forundringssti" Side 1 af 9 I. PROJEKTIDÉ 3 II. INTRODUKTION 4 III. FORHINDRINGER/LØSNINGER 4 IV. MÅL 5 V. MÅLGRUPPER

Læs mere

Evaluering af tilbud fra Statens Naturhistoriske Museum til gymnasieklasser

Evaluering af tilbud fra Statens Naturhistoriske Museum til gymnasieklasser Evaluering af tilbud fra Statens Naturhistoriske Museum til gymnasieklasser Telefoninterviews med undervisere i gymnasieskolen af Anette Vestergaard Nielsen (AVN) Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere