Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab"

Transkript

1 Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab

2 Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag, april 2004 ISBN ISBN (WWW) ISSN Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie (Online) Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Område for Grundskolen Bestilles (UVM 5-447) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Tlf. nr.: Fax nr.: eller hos boghandlere Tryk: Scanprint as 2 Printed in Denmark 2004

3 Indhold 4 Forord 5 Indledning 7 Folkeskolens formål 8 Om Fælles Mål 10 Læreplan 10 Signalement af faget 11 Formål for faget Fælles Mål Hjemkundskab Indhold 12 Slutmål 12 Efter 4./5./6./7. klassetrin 14 Beskrivelser 14 Udviklingen i undervisningen på 6. og 7. klassetrin 16 Beskrivelser og slutmål synoptisk opstillet 20 Læseplan 23 Hjemkundskab som valgfag 24 Læreplan for hjemkundskab som valgfag 24 Signalement af hjemkundskab som valgfag 25 Formål for hjemkundskab som valgfag 26 Slutmål for hjemkundskab som valgfag 28 Læseplan for hjemkundskab som valgfag 30 Undervisningsvejledning 3

4 Forord Fælles Mål Hjemkundskab Forord Med fornyelsen af folkeskoleloven har regeringen først og fremmest ønsket at styrke fagligheden. Eleverne skal uanset hvor i landet de går i skole have mulighed for at tilegne sig de samme kundskaber og færdigheder, og enhver må kunne danne sig et overblik over, hvilke mål der arbejdes hen mod. Det er en forudsætning for at sikre kvaliteten i folkeskolen. Jeg har valgt at kalde de nye faghæfter for FÆLLES MÅL. Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner. For det første de bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål samt mål og bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen. For det andet de vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Når de lokale læseplaner og beskrivelser er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver også de bindende og dermed fælles for den enkelte skole. Fælles Mål har til hensigt at gøre det muligt at følge udviklingen i elevernes kundskabstilegnelse fra de starter i børnehaveklassen, til de forlader folkeskolen. I en rummelig folkeskole skal alle børn have mulighed for at lære så meget som muligt. Skolens undervisning skal fortsat tage udgangspunkt i det enkelte barns styrkeområder, samtidig med at barnet bringes frem mod de fælles mål. Netop derfor er det helt afgørende, at lærerne og børnehaveklasselederne fortsat har frihed til og dermed også ansvar for at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elev. Folkeskolens formålsparagraf udtrykker fortsat på meget fin vis folkeskolens værdigrundlag og angiver den overordnede indholdsramme for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling. Det handler om at lære noget, og det handler om at udvikle sig som menneske. Det er i den enkelte kommune og på den enkelte folkeskole, at kvaliteten i folkeskolen skabes. Dette kan kun ske i et frugtbart samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger, skolens øvrige medarbejdere og ledelse. Skolen har en væsentlig plads at udfylde i det enkelte barns liv, og et godt samarbejde med forældrene er en forudsætning for, at skolen kan løse sine opgaver. Jeg håber, at de nye Fælles Mål hæfter bliver et godt værktøj i dagligdagen på skolerne. ULLA TØRNÆS Undervisningsminister 4

5 Indledning Fælles Mål for undervisningen kan medvirke til at styrke kvaliteten i folkeskolen på en række områder. Trinmål og slutmål kan give lærerne et klart og tydeligt billede af, hvad eleverne skal lære, uden at der tages stilling til hvordan. Trinmål og slutmål er samtidig et dialogværktøj mellem lærer og elev, lærere indbyrdes, mellem skoleleder og lærerteam samt mellem skole og hjem. De fælles mål skal sikre en fælles folkeskole. Eleverne skal uanset hvor i landet de går i skole have mulighed for at tilegne sig de samme kundskaber og færdigheder. Målbeskrivelserne skal endvidere hjælpe lærere, forældre og elever med at være opmærksomme på, om en elev har brug for større udfordringer, støtte eller særlig opmærksomhed. Målene er således i høj grad et værktøj, der fremmer undervisningsdifferentiering. Fælles Mål er en videreudvikling af Klare Mål. Det arbejde, som skolerne har iværksat med at planlægge undervisning ud fra målbeskrivelser, kan fortsætte. Tidligere kunne kommunerne vælge at gøre Undervisningsministeriets vejledende delmål til deres egne eller fastsætte egne delmål. Det nye er, at alle kommuner og skoler fremover skal følge de samme trinmål. Dertil kommer, at børnehaveklassens mål og indhold er blevet præciseret, således at der nu er fælles regler for, hvad børnene skal lære i børnehaveklassen. Hermed har børnehaveklassens undervisning fået vilkår, som er sammenlignelige med undervisningen på de efterfølgende klassetrin. Fælles Mål Hjemkundskab Indledning I forbindelse med revisionen af faghæfterne indføres to nye begreber: Læreplan og Undervisningsvejledning (tidligere: Vejledning). Læreplanen indeholder en præambel (et signalement af faget), fagets formål, CKF/slutmål, trinmål, vejledende beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål samt den vejledende læseplan. Undervisningsvejledningen indeholder som hidtil en vejledning i form af en række råd og vink til undervisningen. De to begreber læreplan og undervisningsvejledning er valgt for at skabe overensstemmelse i sprogbrug mellem folkeskole og ungdomsuddannelse med henblik på at fremme samarbejdet og kontinuiteten i uddannelsessystemet. I forbindelse med omdannelsen af delmål til trinmål er der foretaget visse konsekvensrettelser i de vejledende læseplaner. De overskrifter, som de centrale kundskabsog færdighedsområder er bygget op om, kan fremover genfindes i læseplanerne. Som noget nyt skal kommunerne udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Ifølge folkeskoleloven udsender undervisningsministeren et vejledende materiale til understøttelse af disse beskrivelser. Materialet er indeholdt i læreplanen for det enkelte fag. Skolernes arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling skal også videreføreres. Forpligtelsen er nu indskrevet i selve folkeskoleloven. KIM MØRCH JACOBSEN Uddannelsesdirektør 5

6

7 Folkeskolens formål Fra bekendtgørelse af lov om folkeskolen nr. 870 af 21. oktober Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Fælles Mål Hjemkundskab Folkeskolens formål Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. 7

8 Om Fælles Mål Fælles Mål Hjemkundskab Om Fælles Mål Med Lov om ændring af lov om folkeskolen af 30. april 2003 fastsættes fælles nationale mål for undervisningen. Det indebærer, at undervisningsministeren i lighed med tidligere fastsætter regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabsog færdighedsområder, dvs. slutmål, for alle folkeskolens 42 fag og emner. Endvidere fastsætter undervisningsministeren som noget nyt bindende mål trinmål på bestemte klassetrin. Trinmålene fastsættes, hvor det er pædagogisk begrundet ud fra det enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Folkeskolens formål Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fagets formål CKF slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Undervisningsvejledning Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Slutmålene eller de centrale kundskabs- og færdighedsområder er de langsigtede mål, som skal fungere som pejlemærker for undervisningen i hele forløbet. Trinmålene er de kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen, som dialogredskab og som områder i forbindelse med vurderingen af elevens udbytte af undervisningen. Ved udformningen af trinmål er der taget udgangspunkt i de vejledende delmål fra Klare Mål. Der er dog sket nogle justeringer som følge af, at minimumstimetallet øges, at der er kommet et minimumstimetal i visse fag, og at der i visse fag sker en ændring i begyndelses- og sluttidspunktet. Undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner, der angiver indholdet i undervisningen. Kommunalbestyrelsen godkender efter indstilling fra skolebestyrelsen skolens læseplaner. Som et nyt element i det faglige hierarki skal kommunen udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Beskrivelserne anvendes som et redskab i lærernes planlægning af undervisningen og i samarbejdet om fag og tværfaglige forløb med henblik på at understøtte den enkelte elevs udvikling og behov. 8 Undervisningsministeren udsender vejledende beskrivelser. Kommunalbestyrelsen godkender beskrivelserne efter indstilling fra skolebestyrelsen.

9 Med fornyelsen af folkeskoleloven har undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte en indholdsbeskrivelse, der angiver mål for børnehaveklassen. Mål og indhold for børnehaveklassen er udformet som et faghæfte og findes ligesom de øvrige fag og emner på hjemmesiden. Formål CKF (Prøvebestemm.) Fagenes teksthierarki 1993-loven Klare Mål Fælles Mål Læseplaner Vejledning Formål CKF (Slutmål) (Prøvebestemm.) Delmål Læseplaner Elevens alsidige Vejledning Formål Slutmål CKF Trinmål (Prøvebestemm.) Beskrivelser Læseplaner Elevens alsidige Undervisningsvejledning Centrale bestemmelser Lokale bestemmelser Vejledende tekster Fælles Mål Hjemkundskab Om Fælles Mål Undervisningsministeren udsender endvidere et vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige personlige udvikling med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til elevernes alsidige personlige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde. Elevernes alsidige personlige udvikling er udformet som et faghæfte og findes ligesom de øvrige fag og emner på hjemmesiden. Formål fag og alsidig personlig udvikling Mange måder at lære på Lyst til at lære At lære sammen med andre Folkeskolens formål Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag I praksis udmøntes undervisningsministerens hjemmel til at udsende bindende og vejledende faglige tekster ved dels at udsende 25 faghæfter hvoraf dette hæfte er ét af dem dels ved at oprette en hjemmeside for alle fag og emner: 9

10 Læreplan for hjemkundskab består af: Signalement Formål Fælles Mål Hjemkundskab Læreplan / Signalement af faget Slutmål Beskrivelser Læseplan Signalement af faget Der undervises i hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Mad, måltider og livskvalitet Fødevarer og håndværk Forbrug, miljø og ressourcer Hygiejne og sundhed. I hjemkundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget hjemkundskab, og når hjemkundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at få kendskab til de vilkår og værdier, hjemmet har i samspillet mellem natur, kultur, samfund og historie forstå betydningen af anvendelsen af ressourcer for miljø, sundhed og livskvalitet opleve med alle sanser i æstetisk og skabende virksomhed forholde sig kritisk og udvikle handlemuligheder i forhold til sammenhænge og problemstillinger i hverdagslivet. 10

11 Formål for faget Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for den virksomhed, der finder sted i hjemmet, og at de opnår indsigt i de vilkår og værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund. Stk. 2. Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i hjem og samfund. Stk. 3. Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance. Fælles Mål Hjemkundskab Formål for faget 11

12 Slutmål Fælles Mål Hjemkundskab Slutmål Efter 4./5./6./7. klassetrin Mad, måltider og livskvalitet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier anvende kostanbefalinger og digitale kostberegninger beskrive forskellige madkulturer overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider. Fødevarer og håndværk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at planlægge indkøb og arbejdsproces sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknologi tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder bruge og vedligeholde redskaber, udstyr og tekniske hjælpemidler give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. Forbrug, miljø og ressourcer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vurdere en vare ud fra en varedeklaration sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner finde frem til relevante forbrugerinformationer forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser tage kritisk stilling som forbruger. 12

13 Slutmål Hygiejne og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne opbevare fødevarer korrekt forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask forklare hygiejnens betydning for miljø og sundhed. Fælles Mål Hjemkundskab Slutmål 13

14 Beskrivelser Fælles Mål Hjemkundskab Beskrivelser Udviklingen i undervisningen på 6. og 7. klassetrin Skolerne kan organisere den obligatoriske hjemkundskabsundervisning på forskellig måde. Undervisningsministeriets vejledende beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod slutmålerne bygger på et toårigt forløb på 6. og 7. klassetrin. Vælger skolen en anden organisering, må der tages højde for dette ved udarbejdelsen af de lokale beskrivelser. Mad, måltider og livskvalitet Undervisningen i hjemkundskab omhandler et livsområde, eleverne har kendskab til fra hjemmet, og den tager sit udgangspunkt i de erfaringer, eleverne på forskellig vis besidder. I den første undervisning præsenteres eleverne for mange forskellige råvarer. De tilbereder enkle retter og måltider, og der tales om syns-, duft- og smagsindtryk. Ved hjælp af bl.a. kostmodeller og it arbejdes der med sammensætning og vurdering af hverdagens måltider både ud fra en sundhedsmæssig og en forbrugsmæssig vinkel. Historiske retter, mad til fest, traditioner og højtider og retter fra andre kulturer er emner, som eleverne undersøger, diskuterer og arbejder praktisk med flere gange i forløbet. I forbindelse med at eleverne tilbereder og spiser måltidet, er det vigtigt, at de bliver opmærksomme på måltidets sociale betydning og på, at man i hjemmet og også i andre sammenhænge har et fælles ansvar for både forberedelsen og gennemførelsen af måltidet. Fødevarer og håndværk Det kendskab, som eleverne allerede har til forskellige fødevarer, udnyttes. Efterhånden lærer de gennem det praktiske og konkrete arbejde flere og flere fødevarer og deres anvendelsesmuligheder at kende. De elementære madlavningsteknikker, fx stegning, bagning og kogning samt brugen af køkkenets redskaber og maskiner, indgår med stigende sværhedsgrad i det praktiske arbejde. Når eleverne har opnået et varieret kendskab til både fødevarer og tilberedningsmetoder, stilles de opgaver, hvor de skal udarbejde indkøbslister og planer for det praktiske arbejde. Eleverne undersøger, hvordan fødevarer bliver produceret, og der skabes situationer, hvor eleverne selv eksperimenterer med forskellige produkter. Sammenhængen mellem produktionsformer, pris og kvalitet vurderes. 14

15 Beskrivelser I forbindelse med tilberedning og præsentation af forskellige typer af retter bevidstgøres eleverne om, at konsistens, nydelse, anretning og servering har betydning for den smagsmæssige oplevelse. Forbrug, miljø og ressourcer Undervejs i det praktiske arbejde lærer eleverne at læse en varedeklaration. De oplysninger, som deklarationen giver, diskuteres og vurderes. Eleverne udarbejder i forlængelse af deres egen produktion eksempler på varedeklarationer for deres produkter. Valgmuligheder og ressourceforbrug i forhold til aktiviteter med madlavning, rengøring og indkøb præsenteres og diskuteres. Fx sammenlignes energi- og vandforbrug ved forskellige tilberedningsmetoder. Der skabes situationer, hvor eleverne gennem praktiske og konkrete opgaver, i pjecer og tidsskrifter og via it skal søge informationer om fx forbrugerens rettigheder, vareudbud og miljømæssige faktorer. Fælles Mål Hjemkundskab Beskrivelser Hygiejne og sundhed Forskellige råvarers krav til opbevaring og håndtering undersøges gennem enkle, praktiske forsøg med fx mikroorganismer, temperatur og ph-værdi. Som en naturlig del af undervisningen lærer eleverne om betydningen af håndvask, opvask, rene redskaber og tekstiler samt om vigtigheden af at adskille råvarer og at opvarme og afkøle korrekt. Den personlige hygiejne, køkkenhygiejnen, håndteringen af råvarer og disse forholds betydning for sundhed og livskvalitet indgår i såvel det praktiske arbejde som i drøftelserne af valg og konsekvenser. 15

16 Beskrivelser og slutmål synoptisk opstillet Fælles Mål Hjemkundskab Beskrivelser og slutmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 6. og 7. klassetrin Mad, måltider og livskvalitet Undervisningen i hjemkundskab omhandler et livsområde, eleverne har kendskab til fra hjemmet, og den tager sit udgangspunkt i de erfaringer, eleverne på forskellig vis besidder. I den første undervisning præsenteres eleverne for mange forskellige råvarer. De tilbereder enkle retter og måltider, og der tales om syns-, duft- og smagsindtryk. Ved hjælp af bl.a. kostmodeller og it arbejdes der med sammensætning og vurdering af hverdagens måltider både ud fra en sundhedsmæssig og en forbrugsmæssig vinkel. Historiske retter, mad til fest, traditioner og højtider og retter fra andre kulturer er emner, som eleverne undersøger, diskuterer og arbejder praktisk med flere gange i forløbet. I forbindelse med at eleverne tilbereder og spiser måltidet, er det vigtigt, at de bliver opmærksomme på måltidets sociale betydning og på, at man i hjemmet og også i andre sammenhænge har et fælles ansvar for både forberedelsen og gennemførelsen af måltidet. Slutmål efter 4./5./6./7. klassetrin Mad, måltider og livskvalitet vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier anvende kostanbefalinger og digitale kostberegninger beskrive forskellige madkulturer overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider. 16

17 Beskrivelser og slutmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 6. og 7. klassetrin Fødevarer og håndværk Det kendskab, som eleverne allerede har til forskellige fødevarer, udnyttes. Efterhånden lærer de gennem det praktiske og konkrete arbejde flere og flere fødevarer og deres anvendelsesmuligheder at kende. De elementære madlavningsteknikker, fx stegning, bagning og kogning samt brugen af køkkenets redskaber og maskiner, indgår med stigende sværhedsgrad i det praktiske arbejde. Når eleverne har opnået et varieret kendskab til både fødevarer og tilberedningsmetoder, stilles de opgaver, hvor de skal udarbejde indkøbslister og planer for det praktiske arbejde. Eleverne undersøger, hvordan fødevarer bliver produceret, og der skabes situationer, hvor eleverne selv eksperimenterer med forskellige produkter. Sammenhængen mellem produktionsformer, pris og kvalitet vurderes. I forbindelse med tilberedning og præsentation af forskellige typer af retter bevidstgøres eleverne om, at konsistens, nydelse, anretning og servering har betydning for den smagsmæssige oplevelse. Slutmål efter 4./5./6./7. klassetrin Fødevarer og håndværk planlægge indkøb og arbejdsproces sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknologi tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder bruge og vedligeholde redskaber, udstyr og tekniske hjælpemidler give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. Fælles Mål Hjemkundskab Beskrivelser og slutmål synoptisk opstillet 17

18 Beskrivelser og slutmål synoptisk opstillet Fælles Mål Hjemkundskab Beskrivelser og slutmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 6. og 7. klassetrin Forbrug, miljø og ressourcer Undervejs i det praktiske arbejde lærer eleverne at læse en varedeklaration. De oplysninger, som deklarationen giver, diskuteres og vurderes. Eleverne udarbejder i forlængelse af deres egen produktion eksempler på varedeklarationer for deres produkter. Valgmuligheder og ressourceforbrug i forhold til aktiviteter med madlavning, rengøring og indkøb præsenteres og diskuteres. Fx sammenlignes energi- og vandforbrug ved forskellige tilberedningsmetoder. Der skabes situationer, hvor eleverne gennem praktiske og konkrete opgaver, i pjecer og tidsskrifter og via it skal søge informationer om fx forbrugerens rettigheder, vareudbud og miljømæssige faktorer. Slutmål efter 4./5./6./7. klassetrin Forbrug, miljø og ressourcer vurdere en vare ud fra en varedeklaration sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner finde frem til relevante forbrugerinformationer forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser tage kritisk stilling som forbruger. 18

19 Beskrivelser og slutmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 6. og 7. klassetrin Hygiejne og sundhed Forskellige råvarers krav til opbevaring og håndtering undersøges gennem enkle, praktiske forsøg med fx mikroorganismer, temperatur og ph værdi. Som en naturlig del af undervisningen lærer eleverne om betydningen af håndvask, opvask, rene redskaber og tekstiler samt om vigtigheden af at adskille råvarer og at opvarme og afkøle korrekt. Den personlige hygiejne, køkkenhygiejnen, håndteringen af råvarer og disse forholds betydning for sundhed og livskvalitet indgår i såvel det praktiske arbejde som i drøftelserne af valg og konsekvenser. Slutmål efter 4./5./6./7. klassetrin Hygiejne og sundhed håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne opbevare fødevarer korrekt forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask forklare hygiejnens betydning for miljø og sundhed. Fælles Mål Hjemkundskab Beskrivelser og slutmål synoptisk opstillet 19

20 Læseplan Fælles Mål Hjemkundskab Læseplan Læseplanen er struktureret ud fra de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i faget er det praktiske og konkrete arbejde, og der lægges vægt på at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Hjemkundskab er dels et humanistisk fag, dels et naturvidenskabeligt fag, der beskæftiger sig med hjemmet som et centralt livsområde. Der lægges i faget op til, at eleverne udfolder sig eksperimenterende og skabende, at de oplever med alle sanser, at de bliver i stand til at tage stilling og handle, samt at de forbinder fagets indhold med livskvalitet, lyst og glæde. Obligatorisk forløb Den obligatoriske hjemkundskabsundervisning skal finde sted på et eller flere klassetrin fra klasse. Skolerne kan organisere dette på forskellig måde. Denne læseplan for den obligatoriske undervisning forudsætter et toårigt forløb på 6. og 7. klassetrin. De fire centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen. Alle områder vil ikke kunne tilgodeses i lige høj grad ved de enkelte emner, temaer eller problemstillinger, men når det obligatoriske forløb er afsluttet, skal undervisningen have været tilrettelagt således, at eleverne har kunnet tilegne sig kundskaber og færdigheder i alle fire områder. Fagets forskellige virksomhedsformer indgår i et samspil, og der lægges vægt på, at eleverne arbejder med emner og problemstillinger, som tager udgangspunkt i praktiske processer og i hjemmets anliggender. Den håndværksmæssige virksomhed vil oftest være udgangspunktet i forbindelse med arbejdet med fødevarer, materialer, metoder, teknikker og redskaber. Dette giver mulighed for oplevelser, hvor alle sanser vækkes, stimuleres og udfordres. Det sker primært gennem tilberedning, anretning og spisning af maden, men også gennem oprydning og vedligeholdelse. Den skabende, eksperimenterende og undersøgende virksomhed giver gode muligheder for udvikling af færdigheder, forståelse og fantasi. Den har en fremtrædende plads i såvel planlægning, det praktiske og teoretiske arbejde som i evaluering af både proces og produkt. Samtalen i undervisningen finder sted i forbindelse med både det praktiske og det teoretiske arbejde. I samtalen perspektiveres synsvinkler og værdier på de valgte emner og problemstillinger, og eleverne udfordres til eftertanke og forståelse. Undervisningen organiseres forskelligt afhængigt af elevernes forudsætninger og arbejdsopgavernes indhold. Der arbejdes individuelt eller i mindre eller større grupper afhængigt af opgavernes omfang og sværhedsgrad. 20

21 Læseplan Mad, måltider og livskvalitet I dette område er det helt centrale, at eleverne erfarer gennem skabende og kreative processer og de sansemæssige oplevelser. Gennem de forskellige undervisningsforløb opøver eleverne færdighed i at tilrettelægge og tilberede forskellige måltider. Desuden arbejdes der løbende med madens betydning for sundhed og livskvalitet. Eleverne skal arbejde med at tilberede forskellige typer af måltider sammensætte måltider til hverdag og fest både i hjemmet og i andre sammenhænge deltage i måltidsfællesskaber med fokus på smag og nydelse vurdere, hvad man spiser og hvorfor undersøge og vurdere færdige retter og måltider planlægge og sammensætte måltider ud fra kostanbefalinger og kostråd beregne og vurdere mad og måltider, bl.a. ved anvendelse af it undersøge danske og andre kulturers mad- og måltidstraditioner. Fælles Mål Hjemkundskab Læseplan Fødevarer og håndværk Det centrale i dette område er, at eleverne tilegner sig både håndværksmæssige færdigheder og kundskaber om de praktiske madlavningsprocesser. Desuden skal de kende til udbud og produktion af forskellige fødevarer samt deres anvendelsesmuligheder. Eleverne skal arbejde med at anvende forskellige madlavningsmetoder og teknikker læse og bruge forskellige opskrifter eksperimentere med tilberedning af forskellige fødevarer undersøge fødevarers reaktion og forandring under tilberedning vurdere og justere smagen i forskellige retter planlægge indkøb og arbejdsprocesser anrette og præsentere forskellige fødevarer og retter undersøge fødevarers oprindelse, sæson og kvalitet undersøge forskellige fødevarers vej fra jord til bord bruge og vedligeholde køkkenets redskaber og maskiner anvende korrekte arbejdsstillinger samt kende til de risikomomenter, der er forbundet med det praktiske arbejde. Forbrug, miljø og ressourcer Eleverne arbejder med deres roller som bevidste forbrugere i forhold til opgaver i hjemmet og egne behov. Der lægges op til, at eleverne i de praktiske og konkrete opgaver arbejder miljø- og ressourcebevidst og får indsigt i, at de daglige handlinger har forskellige miljømæssige konsekvenser. 21

22 Læseplan Fælles Mål Hjemkundskab Læseplan Eleverne skal arbejde med at analysere og vurdere forbrug i relation til valg og vaner planlægge, vurdere og foretage indkøb læse varedeklarationer og kende andre former for mærkning af varer sammenligne og vurdere varer i forhold til indhold, pris og kvalitet søge information om fødevarelovgivning og forbrugerinstitutioner undersøge og vurdere miljømæssige problemstillinger i husholdninger analysere og vurdere etiske problemstillinger, fx produktionsformer og dyrevelfærd være bevidst om egen forbrugerrolle og indflydelse. Hygiejne og sundhed Det centrale i dette område er, at eleverne tilegner sig forståelse for sundhedens og hygiejnens betydning i forbindelse med indkøb, madlavning, opbevaring af fødevarer, rengøring og personlig hygiejne. Eleverne skal arbejde med at lære metoder og teknikker i forbindelse med køkkenhygiejne og personlig hygiejne tilegne sig viden om, hvordan fødevarer opbevares korrekt undersøge mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning vaske korrekt op og deltage i rengøring og vedligeholdelse af redskaber og udstyr anvende enkle opbevarings- og konserveringsprincipper, fx frysning og syltning undersøge sammenhængen mellem fysisk, psykisk og social sundhed. 22

23 Hjemkundskab som valgfag 23

24 Læreplan for hjemkundskab som valgfag består af: Signalement Formål Fælles Mål Hjemkundskab som valgfag Læreplan / Signalement af faget Slutmål Læseplan Signalement af hjemkundskab som valgfag Der undervises i hjemkundskab som valgfag på 8. og/eller 9. og/eller 10. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Mad, måltider og livskvalitet Fødevarer og håndværk Forbrug, miljø og ressourcer Hygiejne og sundhed. I hjemkundskab som valgfag anvender og uddyber eleverne de kundskaber og færdigheder, de besidder, bl.a. fra den obligatoriske undervisning. De grundlæggende kundskaber og færdigheder i de fire områder udvikles som en helhed både i hjemkundskab som valgfag, og når valgfaget indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at opnå indsigt i de vilkår og værdier, hjemmet har i samspillet mellem natur, kultur, samfund og historie forstå betydningen af anvendelsen af ressourcer, for miljø, sundhed og livskvalitet opleve og udtrykke sig med alle sanser i æstetisk og skabende virksomhed forholde sig kritisk og udvikle handlemuligheder i forhold til sammenhænge og problemstillinger i hverdagslivet. 24

25 Formål for hjemkundskab som valgfag Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for den virksomhed, der finder sted i hjemmet, og at de opnår indsigt i de vilkår og værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund. Stk. 2. Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i hjem og samfund. Stk. 3. Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance. Fælles Mål Hjemkundskab som valgfag Formål 25

26 Slutmål for hjemkundskab som valgfag Fælles Mål Hjemkundskab som valgfag Slutmål Efter 8./9./10. klassetrin Mad, måltider og livskvalitet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sammensætte, tilberede og anrette måltider til forskellige lejligheder smage forskelle og sætte smagserfaringer i relation til krydring, fødevarer, tilberedningsformer, måltider, servering, stemning og rum give eksempler på måltider gennem tiden og i forskellige kulturer anvende forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger til sammensætning og vurdering af måltider forholde sig til faktorer, der påvirker mad og måltider, og deres betydning for sundhed og livskvalitet vurdere mad og måltiders betydning for ressourcer og miljø forholde sig til aktuelle emner og problemstillinger om mad og måltider. Fødevarer og håndværk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at planlægge og tilberede varieret, indbydende og velsmagende mad planlægge praktiske arbejdsprocesser, alene og sammen med andre benytte faglige udtryk og begreber vurdere fødevarers kvalitet ud fra indhold, smag og anvendelse drøfte etiske problemstillinger herunder genteknologi og dyrevelfærd finde oplysninger i relevante medier om fødevarer, lovgivning mv. eksperimentere med råvaresammensætning, smagsgivere og teknikker behandle fødevarer, redskaber og udstyr hensigtsmæssigt give eksempler på fødevarers oprindelse, produktion og opbevaring vælge opskrifter og tilpasse dem efter forskellige kriterier. 26

27 Slutmål for hjemkundskab som valgfag Forbrug, miljø og ressourcer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at drøfte sammenhængen mellem forbrug og teknologi- og samfundsudvikling undersøge forbrugets sammenhæng med vareproduktion og markedsføring tage stilling til egne behov og ønsker i hverdagen og de faktorer, der påvirker deres valg undersøge forbrugerens rettigheder i forhold til indkøb og anvendelse af varer forholde sig til ressourceanvendelse i husholdning og vareproduktion anvende principper om bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask og vask foretage økonomiske overvejelser i forhold til indkøb forholde sig til sammenhænge mellem forurening af natur og fødevarer. Hygiejne og sundhed Fælles Mål Hjemkundskab som valgfag Slutmål Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at håndtere hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af fødevarer behandle redskaber og udstyr hensigtsmæssigt udføre god personlig hygiejne i forbindelse med arbejdet med fødevarer anvende konserveringsprincipperne frysning og syltning beskrive forskellige rengørings- og vaskemidler samt deres anvendelse forklare forskellige vaskesymboler give eksempler på mikroorganismers forekomst og betydning i miljøet, i fødevarerne og hos mennesket forholde sig til hygiejneproblematikken i fødevareproduktionen forholde sig til vilkår for husarbejde og dets betydning for sundhed og livskvalitet. 27

28 Læseplan for hjemkundskab som valgfag Fælles Mål Hjemkundskab som valgfag Læseplan Valgfagsundervisningen i hjemkundskab tilrettelægges på 8. og/eller 9. og/eller 10. klassetrin. Forløbet kan eventuelt afsluttes med folkeskolens afgangsprøve i hjemkundskab. Det er i så fald en betingelse, at eleven efter 7. klasetrin har fulgt undervisningen i et omfang, så undervisningens indhold opfylder kravene til prøven. Undervisningen i valgfaget skal bygge videre på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i det obligatoriske forløb. Indholdet omfatter de samme fire kundskabs- og færdighedsområder som i den obligatoriske hjemkundskabsundervisning, men slutmålene for valgfagsundervisningen er udbyggede og mere omfattende. Ud over en fortsættelse af arbejdet fra det obligatoriske forløb skal eleverne således arbejde med mere komplekse opgaver inden for de fire områder. Det er fortsat det praktiske arbejde, der er omdrejningspunkt for undervisningen. Fagets indhold relateres i højere grad end i det obligatoriske forløb til aktuelle emner og problemstillinger. Det giver eleverne mulighed for gennem undersøgelser og eksperimenter at diskutere, vurdere og tage stilling til de valgte emner og problemstillinger. Eleverne inddrages i planlægningen af undervisningen, der tager udgangspunkt i fagets indhold og perspektiveres i forhold til fx elevernes hverdagsliv og forbrugerolle, fødevarebehov i forhold til sundhed og mødet med andre kulturer. Der kan herigennem lægges op til debat om livskvalitet og livsstil samt om rollen som husholdere med ansvaret for sig selv, fællesskabet, miljøet og ressourcerne. Mad, måltider og livskvalitet Eleverne skal arbejde med at planlægge, udføre og vurdere forskellige måltider fra idé, gennem proces, til præsentation kombinere smagens fire grundelementer sødt, surt, salt og bittert i retter, når retterne smages til, og når der eksperimenteres med nye retter og måltidssammensætning sammensætte måltider og menuer ud fra forskellige inspirationskilder som fx opskrifter, fødevarer i sæson og kulturelle påvirkninger tilberede, undersøge og vurdere måltider i et historisk og kulturelt perspektiv i forhold til fødevarer, smag, anretning og borddækning analysere og diskutere mad og måltiders betydning for sundhed og livskvalitet tilberede forskellige måltider og analysere dem ved hjælp af kostanbefalinger og digitale kostberegninger samt vurdere måltidernes sundhedsværdi diskutere og undersøge, hvilke samfundsmæssige og kulturelle forhold, der påvirker mad og måltidskulturen. 28

29 Læseplan for hjemkundskab som valgfag Fødevarer og håndværk Eleverne skal arbejde med at planlægge indkøb og arbejdsproces vælge de mest hensigtsmæssige fødevarer, redskaber, teknikker og metoder til en given opgave og begrunde valgene eksperimentere med mere komplekse madlavningsmetoder og teknikker i forhold til kendte og nye fødevarer vurdere fødevarers kvalitet i forhold til produktion, anvendelsesmuligheder og smag vurdere og diskutere etiske spørgsmål i forbindelse med valg og forbrug af fødevarer anvende redskaber, køkkenmaskiner og udstyr hensigtsmæssigt kunne arbejde sikkert og med hensigtsmæssige arbejdsstillinger alene og sammen med andre. Forbrug miljø og ressourcer Eleverne skal arbejde med at Fælles Mål Hjemkundskab som valgfag Læseplan vurdere en fødevare i forhold til anvendelse, mærkning, pris og kvalitet diskutere og undersøge, hvordan medier, reklamer og tilbud påvirker forbrug af fødevarer sammenligne og vurdere deklarationer, priser, tilberedningstid, kvalitet af færdigretter, halvfabrikata og råvarer finde og undersøge forbrugerinformationer diskutere og praktisere en miljøvenlig husholdning i forbindelse med fx tilberedning, rengøring og affaldssortering undersøge og vurdere ressourceanvendelse i forbindelse med indkøb, tilberedning, opbevaring og oprydning handle som bevidste forbrugere. Hygiejne og sundhed Eleverne skal arbejde med at anvende principper for god og hensigtsmæssig køkkenhygiejne, både hvad angår deres egen færden i køkkenet og håndtering og opbevaring af fødevarer kende, undersøge og vurdere forskellige mikroorganismers forekomst, spredning og betydning i naturen og i fødevarer i forhold til fødevarers vej fra jord til bord tilberede, opbevare og konservere fødevarer hygiejnisk korrekt og begrunde den valgte metode udføre praktisk arbejde i forbindelse med opvask, vedligeholdelse af redskaber og vask vurdere hygiejnens betydning for sundhed og livskvalitet undersøge sammenhængen mellem fysisk, psykisk og social sundhed i forhold til livsstil og levevilkår. 29

30 Undervisningsvejledning Fælles Mål Hjemkundskab Undervisningsvejledning Indhold 32 Indledning 33 Elevforudsætninger og progression i faget 34 Undervisningens tilrettelæggelse 35 Mad, måltider og livskvalitet 35 Sammensætning af måltider 35 Det gode måltid 36 Det æstetiske perspektiv 36 Forskellige madkulturer 36 Livskvalitet 36 Fødevarer og håndværk 36 Fødevarer 37 Håndværket teknikker og metoder 37 Redskaber og udstyr 38 Opskrifter 38 Forbrug, miljø og ressourcer 38 Eleven som forbruger 39 Varedeklarationer 39 Miljø og ressourcer 39 Hygiejne og sundhed 39 Sundhed 40 Hygiejne 40 Fagets kompetencer 41 Aktiviteter i faget 41 Eksempler på undervisningsforløb 42 Undervisningseksempel 1 44 Undervisningseksempel 2 47 Tværfaglighed/samarbejde med andre fag 47 Undervisningsdifferentiering 50 Specialundervisning 50 Synlighed 30

31 Undervisningsvejledning 51 Evaluering 52 Tilsyn 53 Hjemkundskab som valgfag 55 Eksempel på undervisningsforløb Fælles Mål Hjemkundskab Undervisningsvejledning 31

32 Undervisningsvejledning Fælles Mål Hjemkundskab Undervisningsvejledning Indledning Undervisningsvejledningen er en redigeret udgave af Vejledning hjemkundskab fra Denne tidligere udgave var struktureret ud fra seks faglige kerneområder set under syv forskellige perspektiver. Teksten er redigeret og ajourført i forhold til fagets fire hovedområder: Mad, måltider og livskvalitet, Fødevarer og håndværk, Forbrug, miljø og ressourcer og Hygiejne og sundhed, som også betinger dispositionen i slutmålene samt i de vejledende beskrivelser for faget. Undervisningsvejledningen indledes med nogle generelle afsnit om undervisning i faget. Herefter følger et langt afsnit med en udvidet beskrivelse af tankerne og mulighederne i de fire forskellige centrale kundskabs- og færdighedsområder. Der afsluttes med en præsentation af undervisningseksempler fra faget, og desuden nogle betragtninger om fagets kompetencer, undervisningsdifferentiering og evaluering. Både indholdsmæssigt og sprogligt er der sket en modernisering af faget. Dels er begreber ændret. Levnedsmidler betegnes nu som fødevarer og madlavning er defineret som et håndværk i de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Dels er der forskellige samfundsmæssige påvirkninger, som præger vægtningen i faget. Her tænkes der specielt på den øgede opmærksomhed på sundhed og livskvalitet, interessen for madens sociale, æstetiske og etiske betydning og andre kulturers indflydelse på spisevanerne. Hjemkundskab skal præges af det håndværksmæssige indhold, men ikke kun fungere og praktiseres som et kulinarisk og praktisk indslag i elevernes skolehverdag. Man skal i faget ikke kun koncentrere sig om de aktiviteter, der finder sted i køkkenet, men også fokusere på de processer, der foregår før og efter det praktiske arbejde i faglokalet. Faget skal åbnes mod det omgivende samfund. Der bør i undervisningen lægges vægt på, at fagets indhold belyses ud fra forskellige synsvinkler og værdinormer i forhold til hjem, samfund, historie, natur og kultur. Gennem dialogen mellem lærer og elever og elevernes eget undersøgende og eksperimenterende arbejde, hvor der gives tid og rum til nysgerrighed og engagement, bliver fagets emner og problemstillinger belyst. Dette er medvirkende til, at eleverne kan udvikle selvstændige arbejdsformer og anvende de forskellige oplysninger og overvejelser i deres vurdering, stillingtagen og handling. 32

33 Undervisningsvejledning Elevforudsætninger og progression i faget Alle elever har en eller anden grad af erfaring med det praktiske arbejde i køkkenet og med måltidsfællesskabet. Erfaringerne stammer dels fra hjemmet, dels fra tidligere emnearbejder, projektforløb og oplevelser i fritidsinstitutioner. Elevernes håndværksmæssige færdigheder og deres viden om fødevarer og tilberedning af disse er forskellig alt efter, hvor meget de har været inddraget i arbejdet i hjemmet. Det er i den sammenhæng ikke uden betydning, om faget introduceres i 4., 5., 6. eller 7. klasse, og læreren må medtænke disse eleverfaringer, når de faglige forløb tilrettelægges. Eleverne har forskellige forventninger, traditioner og interesser for at deltage i hjemkundskabsundervisningen, og dette bør indarbejdes som en mulighed og en ressource i planlægningen. For at opnå progression i undervisningen kan der fx i planlægningsfasen arbejdes efter spiralprincippet. At tilrettelægge ud fra dette princip betyder, at det faglige indhold gentages på stadig mere omfattende og avancerede niveauer ved, at de fire hovedområder perspektiveres, udbygges og behandles mere dybtgående og sættes i forhold til hinanden på stadig mere komplekse måder. De samme emner og problemstillinger vil således kunne være udgangspunkt for undervisningen, uanset hvor i skoleforløbet undervisningen er placeret. Fælles Mål Hjemkundskab Undervisningsvejledning Progressionen opnås ved at sørge for stigende sværhedsgrad i fx teknikker og metoder, højere abstraktionsniveau samt mere uddybende teori. Progressionen skal ikke blot sikres i undervisningens faglige indhold, men også i elevmedbestemmelsen. Det vil være naturligt at starte med en overvejende lærertilrettelagt undervisning, hvor eleverne introduceres for og stifter bekendtskab med hjemkundskab og de muligheder, faget åbner for. Gradvis øges elevernes medbestemmelse til både at omfatte indflydelse på planlægning af aktuelle forløb, valg af emner og problemstillinger og valg af arbejdsog samarbejdsformer. Medbestemmelsen angår også mål og indhold. Det kan både dreje sig om individuelle og kollektive mål. En elev kan fx ønske at lære at lave en bestemt slags bagværk, der kræver en ganske særlig teknik. En anden elev kan have lyst til at lære noget om madens sammensætning og betydning i relation til sportspræstationer, eller hele elevgruppen kan have sat sig det mål kritisk at vurdere skolens bod/ kantine/madpolitik med hensyn til udbud, pris, kvalitet og spisemiljø mv. Eleverne får herved øgede muligheder for at udtrykke sig selvstændigt, reflektere over egen læring og tage medansvar for undervisningens indhold og gennemførelse. 33

34 Undervisningsvejledning Fælles Mål Hjemkundskab Undervisningsvejledning Undervisningens tilrettelæggelse De fire centrale kundskabs- og færdighedsområder udgør en helhed, hvor man i undervisningens tilrettelæggelse og valg af emner på forskellige måder arbejder hen imod slutmål fra flere af de fire områder. Figuren viser, hvordan de fire områder med tilhørende slutmål udgør fagets indhold. Gennem arbejdet med de valgte emner og slutmål udvikler eleverne handlemuligheder i forhold til hjemmet, den kultur, den natur og det samfund, eleverne er en del af. I løbet af den obligatoriske undervisning skal man have arbejdet med alle fire områder og mod alle slutmål. Man kan ikke hver gang arbejde med alle områder og slutmål, men udvælger disse i forhold til det konkrete emne og forløb. 34

35 Undervisningsvejledning Når undervisningen tilrettelægges, er indholdet i de fire områder grundlaget for planlægningen, og læreren må udarbejde planer for de enkelte forløb i faget, således at de indgår i et samspil i arbejdet med de forskellige mål. Fagets formål, de fire CKF-områder (slutmål), beskrivelser og læseplan er lærerens værktøj, når der tilrettelægges overordnet i faget, og når forløbene skal planlægges detaljeret, kan undervisningsvejledningen, øvrige fagbøger og undervisningsmaterialer danne grundlag for arbejdet. Mad, måltider og livskvalitet Det centrale inden for dette område er, at eleverne arbejder med at sammensætte og fremstille forskellige typer af måltider, fx til hverdagen, til fest, til højtider, og at eleverne arbejder med mange forskellige råvarer og hel- og halvfabrikata. I forbindelse med at eleverne fremstiller, serverer og anretter måltiderne, har de mulighed for at opleve det sociale fællesskab. Når eleverne spiser maden sammen, oplever de nydelse og samvær samt fælles ansvar for måltidet. Fælles Mål Hjemkundskab Undervisningsvejledning Sammensætning af måltider I starten af den obligatoriske undervisning sammensætter læreren forskellige typer af måltider, som eleverne tilbereder, og som diskuteres. I forløbet inddrages forskellige kostråd og kostmodeller, som eleverne arbejder med, når de selv skal planlægge, sammensætte og tilberede forskellige retter og måltider. De planlægningsopgaver, eleverne stilles, varieres fra det meget enkle, fx udvælgelse af frugter til en frugtsalat, til det mere komplekse, fx sammensætning af et festmåltid. Et emne om dagens måltider vil være relevant at arbejde med i forhold til fagets indhold og elevgruppen, da emnet er en del af elevernes hverdagsliv. Det gode måltid Glæden ved at deltage i et vellykket og fælles måltid bør være et særligt indsatsområde i hjemkundskab. Måltidskulturen er i udvikling, og det er derfor vigtigt, at der i hjemkundskabsundervisningen skabes gode rammer for at opleve fællesskab, ansvar og omsorg i forbindelse med måltiderne. Dette gøres ved at prioritere fødevarekvalitet, tilberedning, anretning, servering, borddækning, tid, samvær, smagsoplevelser som integrerede dele af en måltidskultur. I dialogen med eleverne om oplevelser i forbindelse med måltidet udvikles et sprog med udtryk for varierede sanseoplevelser, fx duft, udseende og smag. 35

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 22-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Fælles Mål. Motorlære

Fælles Mål. Motorlære Fælles Mål Motorlære ON-LINE PUBLIKATION KUN PÅ NETTET Indhold 4 Forord 5 Indledning 7 Folkeskolens formål 8 Om Fælles Mål 10 Læreplan 10 Signalement af faget 11 Formål for faget Fælles Mål Motorlære

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Dansk madkultur Hygiejne og sundhed Periode Mål 33-44 Uge 37: lejrskole Eleverne skal: Tilberede enkle retter. Lære at

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 11-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 15. Biologi

Fælles Mål. Faghæfte 15. Biologi Fælles Mål Faghæfte 15 Biologi Fælles Mål Faghæfte 15 Biologi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 12-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk

Fælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 1-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 9. Håndarbejde

Fælles Mål. Faghæfte 9. Håndarbejde Fælles Mål Faghæfte 9 Håndarbejde Fælles Mål Faghæfte 9 Håndarbejde Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 8-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 5. Samfundsfag

Fælles Mål. Faghæfte 5. Samfundsfag Fælles Mål Faghæfte 5 Samfundsfag Fælles Mål Faghæfte 5 Samfundsfag Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 4-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 20. Færdselslære

Fælles Mål. Faghæfte 20. Færdselslære Fælles Mål Faghæfte 20 Færdselslære Fælles Mål Faghæfte 20 Færdselslære Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 5-2005 Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Schwander Kommunikation

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 19. Dansk som andetsprog

Fælles Mål. Faghæfte 19. Dansk som andetsprog Fælles Mål Faghæfte 19 Dansk som andetsprog Fælles Mål Faghæfte 19 Dansk som andetsprog Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 4-2005 Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Schwander

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 18. Fransk

Fælles Mål. Faghæfte 18. Fransk Fælles Mål Faghæfte 18 Fransk Fælles Mål Faghæfte 18 Fransk Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 15-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 8. Billedkunst

Fælles Mål. Faghæfte 8. Billedkunst Fælles Mål Faghæfte 8 Billedkunst Fælles Mål Faghæfte 8 Billedkunst Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 7-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Hjemkundskab. 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen:

Hjemkundskab. 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen: Hjemkundskab Årgang: Lærer: 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen: Formålet med faget hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 4 Generelt 5 Prøveform og -forløb 6 Undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006

Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Kontrakten. Skolens indsatsområder: Det er in at være ude Et udviklingsprojekt for sfo og skole sammen med CVU-Vest i Esbjerg AKT AKT = adfærd -kontakt

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab

Læseplan for faget madkundskab Læseplan for faget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 4./5./6./7. klasse 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 6 Madlavning 7 Måltider og madkulturer 8 Sproglig udvikling 9 It og medier 10

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 6-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. Læseplan for faget madkundskab Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent Vejledende uddannelsestid 20 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 25. Børnehaveklassen

Fælles Mål. Faghæfte 25. Børnehaveklassen Fælles Mål Faghæfte 25 Børnehaveklassen Fælles Mål Børnehaveklassen Fælles Mål Faghæfte 25 Børnehaveklassen Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 12-2003 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

Fælles Mål 2009. Hjemkundskab. Faghæfte 11

Fælles Mål 2009. Hjemkundskab. Faghæfte 11 Fælles Mål 2009 Hjemkundskab Faghæfte 11 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 13 2009 Fælles Mål 2009 Hjemkundskab Faghæfte 11 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 13 2009 Indhold Hjemkundskab

Læs mere

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler. Årsplan for hjemkundskab 7. årgang 2010/2011 RL+CB Periode Fagområde/ emne Mål for eleven / Fælles mål Eleven skal: Uge 32 Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter Opnå indsigt i forskellige

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Fælles Mål. Indvandrersprog

Fælles Mål. Indvandrersprog Fælles Mål Indvandrersprog ON-LINE PUBLIKATION KUN PÅ NETTET Indhold 4 Forord 5 Indledning 7 Folkeskolens formål 8 Om Fælles Mål 10 Læreplan 10 Signalement af faget 11 Formål for faget 12 Slutmål 12 Efter

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN 2016 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Ernæringsassistent Indhold 1. Fagets formål og profil... 2 1.1 Fagets formål... 2 1.2 Fagets profil... 2 2. Faglige mål og fagligt indhold... 3 2.1. Faglige mål... 3 2.3 Fagligt

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

hvordan? Inspirationsmateriale til kommuner og skoler om implementering af Fælles Mål i skolens hverdag

hvordan? Inspirationsmateriale til kommuner og skoler om implementering af Fælles Mål i skolens hverdag Fælles Mål i skolens hverdag hvordan? Inspirationsmateriale til kommuner og skoler om implementering af Fælles Mål i skolens hverdag Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 13 2006 Inspirationsmateriale

Læs mere

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse.

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Læseplan for faget håndværk og design Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af

Læs mere

Profil af ernæringsassistenten

Profil af ernæringsassistenten Profil af ernæringsassistenten Indholdsfortegnelse Indledning Faglige kompetencer Rådgivning, vejledning og samarbejde Personlige kompetencer Indledning Formålet med profilen er at beskrive de ansvarsområder,

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Krop skal der til. - et undervisningstilbud til 3. og 4. klasse om mad og bevægelse. Rend og hop brug din krop 1

Krop skal der til. - et undervisningstilbud til 3. og 4. klasse om mad og bevægelse. Rend og hop brug din krop 1 Krop skal der til - et undervisningstilbud til 3. og 4. klasse om mad og bevægelse Rend og hop brug din krop 1 Målet med dette idekort Idekortet sætter fokus på bevægelse i alle afskygninger af begrebet.

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere