For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom
|
|
|
- Christina Berg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom med 10%
3 Hazard ratio Fuldkorn og hjertesygdom 1.2 Total fuldkornsprodukt Mænd Kvinder p for trend=<0, % 29 % 0.6 K1 (ref.) K2 K3 K4 m:66 g/d k: 63 g/d +1 skive m: 116 g/d k: 103 g/d Kvartiler m: 163 g/d k: 135 g/d m: 224 g/d k: 201 g/d *Justeret for: alder, tid under studiet, års uddannelse, rygning (status, pakke-år), alkohol fra øl/spiritus (afholdende, g/d), alkohol fra vin (afholdende, g/d), fysisk aktivitet, menopausal status (kvinder), hormonterapi (kvinder), frugt, grønt, fisk, rødt kød, forarbejdet kød.
4 Fuldkorn og hjertesygdom 25 grams stigning i indtaget af fuldkornsprodukter *Gensidigt justeret for fuldkornsprodukter samt alder, tid under studiet, års uddannelse, rygning (status, pakke-år), alkohol fra øl/spiritus (afholdende, g/d), alkohol fra vin (afholdende, g/d), fysisk aktivitet, menopausal status (kvinder), hormonterapi (kvinder), frugt, grønt, fisk, rødt kød, forarbejdet kød.
5 Fuldkorn og hjertesygdom Sammenligner højeste med laveste indtag af fuldkorn/dag Mellen et al. Nutri, Metabol & Car Dis. 2008
6 Opsummering - evidens Stigende evidens for en sammenhæng Er havren særlig vigtig?
7 Kostfibre, fuldkorn og diabetes
8 Reduceret risiko for metabolisk syndrom med øget indtag af fuldkorn Dokumentationsgrad for årsagssammenhæng Overbevisende Sandsynlig Mulig Usandsynlig Eksponering Frugt, grønsager, fuldkorn (4) Effekt Metabolisk syndrom
9 Fibre type 2 diabetes
10 Fuldkorn type 2 diabetes 1 serving WG= 16 gram/dag
11 Opsummering - evidens Et højt indtag af fibre er relateret til nedsat forekomst af diabetes Fuldkorn ser ud til at være endnu stærkere!
12 Fuldkorn og overvægt
13 Reduceret risiko for overvægt med Dokumentationsgrad for årsagssammenhæng øget indtag af fuldkorn Eksponering Effekt Overbevisende Sandsynlig Mulig Fiberrig kost (20-27 g fiber/dag) eller fibertilskud (20 gram fiber/dag) (8) Fuldkorn sammenlignet med alm. hvede (Kristensen et al. 2012) Vægtkontrol, overvægt og fedme Vægttab, kropsfedtmasse, Usandsynlig
14 Mulige mekanismer: Overvægt Indholdet af kostfibre øges > binder vand > øger madens volumen> øger mavens fyldningsgrad > nedsætter mavens tømningshastighed > glycemisk respons Øger indholdet af kostfibre > nedsætter energidensiteten Fremmer mæthed /mavens fyldningsgrad > spiser mindre Reducerer glycemisk og insulin respons, påvirker sulthormonerne > efterfølgende energiindtag nedsættes β-glucaner > mavens tømningshastighed Øger partikelstørrelse > påvirke mæthed > glycemisk og anden metaboliske respons Prebiotiske effekter: oligosaccharider, RS, og andre fermenterbare kulhydrater > påvirker tarmfloraen > øger dannelsen af kortkædede fedtsyrer (SCFA) > den metaboliske og fysiologiske respons > vægtregulering
15 Higher whole grain intake is associated with Cohort/reference Lower BMI Smaller waist circumference Less weight gain Cross-sectional studies Framingham Offspring Study (25) X 1 2 Nurses Health Study (26) X Health Professionals Follow-up Study (27) X Physicians Health Study (28) X Healthy community living older adults (29) X Multi-Ethnic Study of Atherosclerosis (30) X Baltimore Longitudinal Study of Aging (31) X X College students enrolled in a nutrition course (32) X National Health and Nutrition Examination Survey (8) X X Free-living adults (33) X Tehran Lipid and Glucose Study (34, 35) X Netherlands Cohort Study (36) X Dietary and Nutritional Survey of British Adults (37) NS 3 NS Prospective studies Nurses Health Study (26) X Health Professionals Follow-up Study (27) X
16 Percentage changes in body weight, total FM, and central FM in postmenopausal women who consumed an energy-restricted diet containing RW or WW products for 12 wk. Kristensen M et al. J. Nutr. 2012;142: by American Society for Nutrition
17 Konklusion: Overvægt & fuldkorn potentielle gavnlige effekter på vægtvedligehold, mens indtag af fruktose, sukkerrige fødevarer og især sukkersødede drikkevarer har negative effekt på vægtvedligehold Sænker BMI og abdominal fedme og der er end tendens til en lavere vægtøgning Ingen konklusion ift. vægttab Der sker muligvis en adaption (mæthedsfølelsen reduceres med tiden) Andelen af vandopløselige fibre synes af størst betydning for mæthed (derfor mætter rug bedre)
18 Fuldkornsindtag hos folk diagnosticeret med Kræft Hjertesygdom Diabetes
19 Planteøstrogener Stoffer der ligner det kvindelige kønshormon østrogen Soja: Isoflavoner Fiberrige fødevarer: Lignaner/enterolacton
20 Enterolacton Ligner det kvindelige kønshormon østrogen og kaldes derfor et planteøstrogen Virker antioxidativt og er vist at hæmme væksten af cancerceller Enterolacton har derfor en potentiel cancerforebyggende rolle!
21 Enterolacton prognose efter brystkræft diagnose HR: 0.47 ( ), P<0.001
22 Enterolacton og brystkræft - metaanalyse
23 Sygdomskontrol blandt diabetikere
24 Opsummering - evidens Alt tyder på, at kostfibre og fuldkorn er gavnlige i forhold til prognose blandt patienter med kronisk sygdom Endnu mangler meget forskning!
25 Fuldkorn og sundhed Det mest lovende indenfor ernæringsområdet! God evidens for: tarmkræft, hjertesygdom og type 2 diabetes Lovende perspektiver i forhold til generel sundhed også for patienter med kronisk sygdom Mange uudforskede mekanismer Andre fiberrige fødevarer er også relevante, men måske er fuldkorn bedst!
26
27 Fuldkorn først
28 Resultater Fuldkorn i kantinen Fra 2:1 til 2:1 kg hvilket svare til en fordobling af fuldkornsindtaget Erfaringer Valg af brød er menu afhængigt Vanskelligt at ændre på køkkenpersonalets rutiner Bæredygtigheden er afhængigt af at det er nemt Næste trin Udbrede erfaringer til madprofessionelle
29 g/dag 63 g 32 g Nu
30 Tak for opmærksomheden!!!
31 Kilder Kyrø et al. Plasma alkylresorcinols, biomarkers of whole-grain wheat and rye intake, and incidence of colorectal cancer. J Natl Cancer Inst Jan;106(1). WCRF.Colorectal Cancer 2011 Report, Food, Nutrition, Physical Activity and the Prevention of Colorectal Cancer Report.pdf Tetens et al Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. DTU Fødevareinstituttet. Jonnalagadda et al 2011.Putting the Whole Grain Puzzle Together: Health Benefits Associated with Whole Grains Summary of American Society for Nutrition 2010 Satellite Symposium J. Nutr. May 1, 2011 vol. 141 no S-1022S Mejborn et al Fuldkorn. Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. DTU Fødevarinstituttet 2008
32 Kilder: Hjertekarsygdomme Jonnalagadda et al 2011.Putting the Whole Grain Puzzle Together: Health Benefits Associated with Whole Grains Summary of American Society for Nutrition 2010 Satellite Symposium J. Nutr. May 1, 2011 vol. 141 no S-1022SCross-sectional and prospective evidence on the association between whole grain intake and CVD WHO (2003). Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases: report of a Joint WHO/FAO Expert Consultation. World Health Organization, Geneva. Van Horn et al (2008). The evidence for dietary prevention and treatment of cardiovascular disease. Journal of the American Dietetic Association, 108(2), pp Slavin JL, (2008). Position of the American Dietetic Association: health implications of dietary fiber. Journal of the American Dietetic Association, 108(10), pp Hauner et al and German Nutrition Society, (2012). Evidence-based guideline of the German Nutrition Society: carbohydrate intake and prevention of nutrition-related diseases. Annals of Nutrition & Metabolism, 60 Suppl 1, pp Mellen et al. Whole grain intake and cardiovascular disease: a meta-analysis Nutr Metab Cardiovasc Dis May;18(4):
33 Kilder diabetes og metabolisk syndrom Van Horn L, McCoin M, Kris-Etherton PM, Burke F, Carson JA, Champagne CM, Karmally W and Sikand G,(2008). The evidence for dietary prevention and treatment of cardiovascular disease. Journal of theamerican Dietetic Association, 108(2), pp Jackson et al Effects of whole and refined grains in a weight-loss diet on markers of metabolic syndrome in individuals with increased waist circumference: a randomized controlled-feeding trial AJCN Aune et al. Whole grain and refined grain consumption and the risk of type 2 diabetes: a systematic review and dose-response meta-analysis of cohort studies. Eur J Epidemiol Nov;28(11): Yao et al. Dietary fiber intake and risk of type 2 diabetes: a dose-response analysis of prospective studies. Eur J Epidemiol Feb;29(2):79-88.
34 Kilder patienter Johnsen et al, Intake of whole grains and vegetables determines the plasma enterolactone concentration of Danish women. J Nutr Oct;134(10): Buck et al. Meta-analyses of lignans and enterolignans in relation to breast cancer risk. Am J Clin Nutr Jul;92(1): Olsen et al. Prediagnistic plasma enterolactone levels and mortality among women with breast cancer. Breast Cancer res. Treat. 2011, 123: Seibold et al. Enterolactone concentrations and prognosis after postmenopausal breast cancer: assessment of effect modification and meta-analysis. Int. J. Cancer: 2014, 135: McCann et al. Dietary lignan intakes in relation to survival among women with breast cancer: The Western New York Exposures an d Breast Cancer (WEB) Study Breast Cancer res. Treat. 2010, 122: Silva et al. Fiber intake and glycemic control in patients with type 2 diabetes mellitus: a systematic review with meta-analysis of randomized controlled trials: Nutrition Reviews 2013
35 Kilder overvægt Slavin JL, (2008). Position of the American Dietetic Association: health implications of dietary fiber. Journal of the American Dietetic Association, 108(10), pp J Nutr Apr;142(4): doi: /jn Epub 2012 Feb 22. Whole grain compared with refined wheat decreases the percentage of body fat following a 12-week, energy-restricted dietary intervention in postmenopausal women. Kristensen M1, Toubro S, Jensen MG, Ross AB, Riboldi G, Petronio M, Bügel S, Tetens I, Astrup AJCN 2013 Pol et al 2013 Whole grain and body weight changes in apparently healthy adults: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled studies. Aller EE, Abete I, Astrup A, Martinez JA and van Baak MA, (2011). Starches, sugars and obesity.nutrients, 3(3), pp
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Ernærings- og sundhedsmæssige effekter af fuldkorn
Ernærings- og sundhedsmæssige effekter af fuldkorn Kost- og Ernæringsforbundets inspirationsmøder September 2014 Heddie Mejborn Seniorrådgiver Dagens menu Hvad er fuldkorn Næringsstoffer i fuldkorn Indtag
Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse
Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per
Sundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme
Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede
Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter
Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference
Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?
Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten
De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen
De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR
Sundhedseffekter. Vitamin B2
Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter
Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994
Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994 Fasteblod og tarmflora kan hjælpe med at sammensætte den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut
Sundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
LOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen
Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome Bjørn Richelsen Sucrose/fructose Sucrose- sweetened soft drink (SSSD) Artificial- sweetened soft drink (ASSD) -obesity? -Metabolic syndrome? -CVD?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Fysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk
UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den
Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet
Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen
5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger.
LÆS VIDERE Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger. OM FORHØJET BLODTRYK Forhøjet blodtryk. Behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre
Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
Kød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med
Hvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
En blodprøve kan afsløre den rette diæt
En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes?
De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes? Indhold 1. Introduktion 2. Epidemiologiske resultater 3. Kliniske interventionsforsøg 4. Kliniske parametre
Kost og kræft - sandheder og myter
Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Snorgaard, Ole; Møller, Grith; Andersen, Henning Keinke
university of copenhagen Københavns Universitet Diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Snorgaard, Ole; Møller, Grith; Andersen, Henning Keinke Published in: BestPractice
De nye kostråd er blevet kritiseret for at
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 18.08.2005 Kostråd der virker Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Spis mere frugt og grønt
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Salt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?
De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om
Manuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start
Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital
OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost
kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge
Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret
OPUS Skolemadsprojekt
OPUS Skolemadsprojekt Kim F. Michaelsen og Camilla T. Damsgaard Sektionen for børne- og international ernæring Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Hvorfor OPUS Skolemadsprojekt? Danske
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Sociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse
Fuldkorn og sundhed Anne Tjønneland, afdelingsleder og Rikke Egeberg, ph.d.-studerende Kræftens Bekæmpelse Kan barrierer nedbrydes? Breaking down barriers for healthier eating by consumer-led product development
Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Alkohol og ældre Ulrik Becker
Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100
Sociale relationers betydning for helbred
Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur
Introduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre
Introduktion af OPUS Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre New Nordic Diet Konference, 16. juni 2009 Dias 1 Den danske fedmeepidemi (%) 1945
Sodavand, slik, chokolade og fastfood
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon
applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.
N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol
Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016
Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016 Sociale forskelle i kostvaner Social ulighed i sundhed: levetid Forventet restlevetid for en 30-årig efter uddannelse Forventet restlevetid (år)
Nedsætter nødder kolesteroltallet?
Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt
Observation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?
Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret
Fysisk Aktivitet og Sundhed fra teori til praksis. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk
Fysisk Aktivitet og Sundhed fra teori til praksis Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk Årligt antal dødsfald relateret Årligt antal dødsfald relateret til forskellige til forskellige risikofaktorer
Sundhedseffekter. Blodtryk
Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge
ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt
Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer
Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa
Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet
Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk
Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Typer af myter og alternative opfattelser 1. Selve kostrådet (og argumenterne bag) 2. Løfterne om virkninger
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Population Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014
Population Assessment Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014 Population Five women, 16 years and older, who suffer from two or more headaches a week. Location: Church Goal The overall goal of this assessment
Opus Topmøde - Krogerup. Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne. Onsdag 10. September 2014
Opus Topmøde - Krogerup Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne Onsdag 10. September 2014 Thomas Meinert Larsen Lektor Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Sanne
Innovationspartnerskabsmøder Fuldkornspartnerskabet Når Sundhed og business går hånd i hånd Rikke Iben Neess Kampagneleder
Innovationspartnerskabsmøder 2019 Fuldkornspartnerskabet Når Sundhed og business går hånd i hånd Rikke Iben Neess Kampagneleder AGENDA 1. Resultater og baggrund 2. Strategi og rollefordeling 3. Udfordringer
Ensomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring
Ugeskr Læger 2004;166(17):1564 The Atkins diet Status for dokumentation af effekt og sikkerhed STATUSARTIKEL Print Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring
2 år efter overvægtskirurgi
2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer
Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg
Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011 Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Berit L Heitmann, Målrettet forebyggelse af fedme et handlingsoplæg
Overvægt hos børn og unge betydningen af fysisk inaktivitet
Overvægt hos børn og unge betydningen af fysisk inaktivitet Bente Klarlund Pedersen Torsdag den 7.februar ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK Svært overvægtige børn rapporterer
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet
SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel
Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann
Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,
Hver tredje får kræft
Hver tredje får kræft Hvert år rammes 36.0000 af kræft Årligt dør 15.000 af kræft 230.000 danskere lever med eller efter kræft Kendte årsager til kræft (danske estimater) Tobak 6.600 Kost Overvægt og fedme
Sygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Det indre kaos og den ydre disciplin.
Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt
Badminton verdens sundeste idræt
Badminton verdens sundeste idræt Få Fremtiden på banen 10.Juni 2017 Niels Christian Kaldau, MD. Afdelingslæge Artroskopisk Center Hvidovre Diplomlæge i Idrætsmedicin Når badminton ikke er sundt Er badminton
Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed
Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Gunnar H. Gislason overlæge, ph.d. Kardiologisk afdeling Gentofte
Status -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Bliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Er der plads til smør i en sund kost?
SLUTRAPPORT Er der plads til smør i en sund kost? Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2017 Page 1 of 17 Final report for collaborative projects funded via the Danish Dairy Research Foundation (DDRF) 1.