Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard"

Transkript

1 Side 1 Gl. Toftegaard Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard september 2010 Udgivelsesdato : 21. september 2010 Projekt : Udarbejdet : Lise Kristensen, Ditte L. Petersen og Ulrich Tue Jacobsen Kontrolleret : Jakob Qvortrup Christensen Godkendt : Steve Ulf Hansen

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORMÅL OG RESUME Formål Resume 5 2. MATERIALEKRAV 5 3. UNDERSØGELSESOMRÅDET Overordnet geologisk beskrivelse af området 8 4. FELTARBEJDE UDFØRT I FELTARBEJDE UDFØRT I Geofysik Metodik Måleinstrument og måleparametre Dataprocessering Præsentation af PACES Middelmodstandskort Resultater Boringer Laboratoriearbejde for prøver fra boringer Prøvegravninger Laboratoriearbejde for prøver fra boringer MÆNGDER OG KVALITETER Geologisk model Forekomst Forekomst Forekomst Overjordstykkelser Kvaliteter SAMMENFATNING 29

3 Side 3 Bilag: Bilag 1.1: Placering af boringer og prøvegravninger 2009 Bilag 1.2: Beskrivelse af boringer og prøvegravninger 2009 Bilag 1.3: Laboratorieanalyser 2009 Bilag 2.1: Beskrivelse af boringer 2010 Bilag 3.1: Sigteanalyser for boringer 2010 Bilag 3.2: SE-analyser for boringer 2010 Bilag 3.3: Beskrivelse af prøvegravninger 2010 Bilag 3.4: Sigteanalyser fra prøvegravninger 2010 Bilag 3.5: SE-analyser fra prøvegravninger 2010 Bilag 4.1: Placering af PACES Bilag 4.2: Ohmmeterkurver Bilag 4.3: Middelmodstand, interval 0-1 mut. Bilag 4.4: Middelmodstand, interval 1-2 mut. Bilag 4.5: Middelmodstand, interval 2-3 mut. Bilag 4.6: Middelmodstand, interval 3-4 mut. Bilag 4.7: Middelmodstand, interval 4-5 mut. Bilag 4.8: Middelmodstand, interval 5-6 mut. Bilag 4.9: Middelmodstand, interval 6-7 mut. Bilag 4.10: Middelmodstand, interval 7-8 mut. Bilag 4.11: Middelmodstand, interval 8-9 mut. Bilag 4.12: Middelmodstand, interval 9-10 mut. Bilag 4.13: Middelmodstand, interval mut. Bilag 4.14: Middelmodstand, interval mut. Bilag 4.15: Middelmodstand, interval mut. Bilag 4.16: Middelmodstand, interval mut. Bilag 4.17: Middelmodstand, interval mut. Bilag 4.18: Isoohmmeterkort, kanal 1. Fokusdybde 5,19 meter Bilag 4.19: Isoohmmeterkort, kanal 2. Fokusdybde 10,78 meter Bilag 4.20: Isoohmmeterkort, kanal 3. Fokusdybde 15,57 meter Bilag 4.21: Isoohmmeterkort, kanal 4. Fokusdybde 7,47 meter Bilag 4.22: Isoohmmeterkort, kanal 5. Fokusdybde 1,52 meter Bilag 4.23: Isoohmmeterkort, kanal 6. Fokusdybde 2,11 meter Bilag 4.24: Isoohmmeterkort, kanal 7. Fokusdybde 2,74 meter Bilag 4.25: Isoohmmeterkort, kanal 8. Fokusdybde 3,75 meter

4 Side 4 1. FORMÅL OG RESUME 1.1 Formål Der er foretaget råstofundersøgelser i et område ved Gl. Toftegaard - Bjerrede By, Faxe Kommune - matr. nr. 2e og 3a Bjerrede By, Terslev samt 2a Ulstrup By, Terslev. Der er ved tidligere råstofundersøgelser identificeret materialer som kan anvendes som råstoffer ved byggeri- og anlægsarbejder. Der har desuden tidligere været råstofindvinding på arealerne og naboarealerne. Der er ønsket en beskrivelse af råstofforekomsten herunder en kvantificering og kvalificering af råstofmængder og sammensætning, idet der inddrages allerede foreliggende resultater fra tidligere kortlægning. Ved en råstofforekomst forstås de jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk gennem en proces hvor indvinding og oparbejdning sker med den tilgængelige teknologi. En råstofforekomst er beskrevet ved dens beliggenhed, størrelse og kvalitet. For nærværende undersøgelse kaldes råstofforekomsten på matr. nr. 2e Bjerrede By for forekomst 1, 3a Bjerrede By for forekomst 2 og 2a Ulstrup By for forekomst 3. Kortlægningen har således til formål at sikre en tilstrækkelig beskrivelse af råstofforekomstens udbredelse i areal og dybde, samt en tilsvarende beskrivelse af råstofforekomstens forventede kvaliteter, opdelt i nedenstående kategorier: Stabilt grus kv. I Stabilt grus kv. II Bundsikringsmateriale kv. I Bundsikringsmateriale kv. II Sandfyld Betonsand kl. P Perlesten kl. P Ærtesten kl. P Nøddesten kl. P Der er i maj 2009 udført boringer og prøvegravninger på arealerne. Der er desuden i 2009 udført laboratorieanalyser af udvalgte prøver. I maj 2010 er der udført geofysik (PACES) samt supplerende boringer. Der er i den forbindelse udført laboratorieanalyser på udvalgte prøver. I september 2010 er der udført supplerende prøvegravninger. Fra disse prøvegravninger er der udtaget prøver til supplerende laboratorieanalyser. De nævnte undersøgelser udgør grundlaget for vurderingen af råstofforekomsten. Der er foretaget en overordnet vurdering af prøvernes kornkurve og på baggrund heraf vurderet om prøvernes kornstørrelsesfraktioner kan bidrage til fraktioner for de enkelte kategorier. For materiale til betonformål er der endvidere foretaget en visuel bedømmelse af prøverne mht. indholdet af flint.

5 Side Resume Der er på arealerne truffet sand som primært kan oparbejdes til bundsikringsmaterialer, men der er også truffet råstoffer som kan oparbejdes til stabilt grus kvalitet. Den øvrige restmængde udgør fyldsandskvalitet. Alternativt kan fyldsandet oparbejdes til betonsand kl. P, mørtelsand eller tilsvarende. Materialerne fra råstofforekomsten forventes samlet at udgøre følgende: Stabilt grus kv. I m 3 Bundsikringsmateriale kv. I m 3 Bundsikringsmateriale kv. II m 3 Sandfyld/Betonsand kl. P m 3 I alt m 3 Overjordstykkelsen er begrænset, således at overjorden typisk udgøres af 0,3-0,5 meter muld. Direkte herunder findes råstofforekomsten. På arealerne findes der kun i begrænset omfang begrænsninger som diger, veje, vandhuller mv., således at de angivne volumener af råstofforekomsterne udgør de reelle mængde som kan indvindes på arealerne. På arealerne er der ikke registret beskyttede naturtyper. Der forventes indvundet sand, grus og sten ned til ca. 5 meter under nuværende terræn. Grundvandsspejlet findes i ca. kote og råstofferne forventes således indvundet over grundvandsspejlet. Arealerne vil efterfølgende kunne efterbehandles til jordbrugsformål. 2. MATERIALEKRAV Da råstofforekomsten kan oparbejdes til en lang række forskellige materialer er det valgt at beskrive forekomsten i forhold til materialernes anvendelse ved anlægsarbejder. Der er valgt følgende prioritering: 1. Stabilt grus kv. I 2. Stabilt grus kv. II 3. Bundsikringsmateriale kv. I 4. Bundsikringsmateriale kv. II 5. Sandfyld 6. Betonsand kl. P, Perlesten kl. P, Ærtesten kl. P, Nøddesten kl. P Således er så meget som muligt af forekomsten beskrevet oparbejdet til stabilt grus kv. I, herefter er resten oparbejdet til stabilt grus kv. II osv. I forbindelse med råstofkortlægningen på Gl. Toftegaard er prøverne udelukkende vurderet ud fra om prøvernes kornstørrelsesfraktioner kan bidrage til fraktioner for de enkelte kategorier. Der er således ikke taget højde for kornform, kornenes modstandsdygtighed overfor tryk og lign.

6 Side 6 Stabilt grus er det materiale som bruges som bærelag for f.eks. asfalt- eller flisebelægning. Det er vigtigt at gruset ikke "sætter sig" og derfor benyttes grus, der kan komprimeres optimalt forud for udlægning af dæklaget f.eks. asfalt eller beton. Stabilt grus er som regel et grusgravsmateriale med kornstørrelse fra 0 til 32 mm. Stabilt grus kan forekomme i uforstyrrede aflejringer eller fremstilles ved tilsætning af grusfraktioner for at opnå den tilstræbte kornkurve. Det færdige materiale skal overholde normerne i Dansk Standard, DS/EN Vejmaterialer ubundne blandinger specifikationer, Stabilt grus findes i to kvaliteter. For kvalitet 1 gælder bl.a. at sandækvivalenten (SEværdi) skal være mindst 34. Sandækvivalenten er et mål for et materiales relative indhold af fine bestanddele og deres plastiske egenskaber. Således har rent sand en sandækvivalent på 100 mens rent ler har en sandækvivalent på 0. Desuden skal indholdet af uknuste partikler højest være 50%. For kvalitet 2 skal sandækvivalenten mindst være 30 mens indholdet af uknuste partikler højest må være 70%. Bundsikringsmateriale udgør den del af vejanlægget som ligger under bærelaget. Det udføres af frostsikkert materiale som er i stand til at dræne vand væk fra vejkassen, normalt sand eller grus, men også andre kornede materialer kan anvendes Bundsikringsmateriale findes i to kvaliteter. For kvalitet 1 gælder bl.a. følgende: Ingen korn større end 90 mm, højst 15% større end 63 mm, højst 5% mindre end 0,063 mm og sandækvivalent på mindst 40. For kvalitet 2 gælder bl.a. følgende: Ingen korn større end 90 mm, højst 15% større end 63 mm, højst 9% mindre end 0,063 mm og sandækvivalent på mindst 30. Kravene til bundsikringsmateriale er beskrevet i Dansk Standard, DS/EN Vejmaterialer ubundne blandinger specifikationer, Sandfyld anvendes til de formål hvor der mangler fyldmaterialer og hvor der ikke stilles særlige krav til permeabilitet eller bæreevne. Sandfyld anvendes desuden som erstatning for blødbundsmaterialer som tørve-, dynd-, ler- og siltaflejringer. Sandfyld har typisk et sandindhold (0,063 til 2 mm) på mellem %, et indhold af filler dvs. materiale mindre end 0,063 mm på over 7 % og et stenindhold over 2 mm på under 20 %. For betonmaterialer er det indholdet af lette og aggressive korn der sammen med kornstørrelsen er med til at afgøre om forekomsten er anvendelig til betonformål. Kravene til betonmaterialer er beskrevet i Dansk Standard, DS/EN Tilslag til beton, Betonmaterialer (betontilslag) findes i 4 miljøklasser, Passiv (kl. P), Moderat (kl. M), Aggressiv (kl. A) og Ekstra Aggressiv (kl. E). Miljøklassen er styret af formålet med anvendelsen, således at passiv miljøklasse anvendes hvor der er mindst påvirkning af den færdige beton (f.eks. indendørs), mens Ekstra Aggressiv miljøklasse anvendes hvor miljøet giver den mest udsatte påvirkning (f.eks. havneanlæg). Kornkurver for hhv. stabilt grus kv. 1 og betonsand ses på Figur 1.

7 Side 7 Figur 1: Kornkurver for betonsand og stabilt grus kv. I 3. UNDERSØGELSESOMRÅDET Arealerne er beliggende på matr. nr. 2e og 3a Bjerrede By, Terslev samt 2a Ulstrup By, Terslev, Figur 2. Arealerne som primært udgøres af landbrugsområde omfatter ca. 50 ha. Figur 2: Kort over matr. nr. 2e og 3a Bjerrede By, Terslev samt 2a Ulstrup By, Terslev.

8 Side 8 Der har tidligere været indvundet råstoffer lige sydøst for arealet ved Stubbjerg samt i et større område nordvest for arealet lige vest for Pilebækgård. Disse områder fremstår i dag som naturområder. Der har endvidere været foretaget råstofindvinding i mindre omfang på matr. nr. 2e Bjerrede By, Terslev. 3.1 Overordnet geologisk beskrivelse af området Arealet er placeret på sydsiden af en lille smeltevandsflade hvor jordarten er beskrevet som senglacialt ferskvandssand og moræneler. Smeltevandsfladen har en begrænset udstrækning omkring og nord for det konkrete areal. Flankerne på smeltevandsfladen udgøres af moræneler, Figur 3. Mod sydøst ved Stubbjerg findes smeltevandsfladens højeste punkt (proximale del). Sydøst for Stubbjerg vurderes geologien at bestå af moræneler og ikke relevant i råstofmæssig sammenhæng. Figur 3: Placering af undersøgelsesområdet i forhold til overordnede landskabselementer. Fra Per Smed. Ifølge Per Smeds kort over landskabselementer findes der meget få områder af denne type på Øst- og Sydsjælland sammenlignet med resten af Sjælland, hvor de udgør de regionale graveområder ved Sorø, Kalundborg og Slagelse. Forekomster af størrelse med de store regionale graveområder er både af mængde og kvalitetsmæssigt fraværende på Øst- og Sydsjælland, hvilket bevirker at mindre forekomster som den ved Gl. Toftegaard vil være en af de mest attraktive.

9 Side 9 4. FELTARBEJDE UDFØRT I 2009 I marts 2009 blev der udført 9 prøveboringer og to prøvegravninger. Boringerne blev udført af borefirmaet Glibstrup. På forekomst 1 blev boringerne B8 og B9 lavet. På forekomst 2 blev boringerne B1-B3 lavet samt prøvegravning B3B og prøvegravning B2A placeret lige ved siden af boring B2 (prøven er kaldt B2B i analyserapport). På Forekomst 3 blev boringerne B4-B7 lavet. Se bilag 1.1 og 1.2 for placering af boringer og prøvegravninger samt for boreprofiler. Der er lavet sigtekornsanalyser og målt SE-værdi på udvalgte prøver. Navngivningen af undersøgelsesområderne er forskellig fra 2009 til I 2010 er den nordlige mark kaldt forekomst 1 (Mark 3 i 2009), den sydlige mark forekomst 2 (Mark 1 i 2009) og den sydøstlige mark kaldt forekomst 3 (Mark 2 i 2009). Det bedes bemærket, at det er de gamle navngivelser, der fremgår af analyserapporterne fra 2009 i bilag FELTARBEJDE UDFØRT I Geofysik Metodik Der er i maj 2010 udført geofysik og boringer. Der er endvidere foretaget sigteanalyser og målt sandækvivalent (SE-værdier) af udvalgte sedimentprøver. I september 2010 er der udført supplerende prøvegravninger. Der er endvidere foretaget supplerende sigteanalyser og målt sandækvivalent (SE-værdier) af udvalgte sedimentprøver. Som et led i detailkortlægningen af råstofressourcen er der udført en PACESkortlægning (slæbegeoelektrik). Kortlægningen omfatter en bestemmelse af de øvre jordlags modstand for herved at vurdere fordelingen af sandede og lerede aflejringer. I det følgende beskrives den geofysiske målemetodik, dataprocessering, kvalitet og præsentation. Ved geoelektriske målinger, herunder PACES, registreres jordlagenes elektriske modstandsvariationer i forskellige dybdeniveauer. Jordens elektriske modstand er et udtryk for, hvor godt den leder en elektrisk strøm. Tørt silt, sand og grus virker således som en isolator (høj modstand), mens jordlag der indeholder ler og/eller porevæske har lavere elektriske modstand. På baggrund af en række undersøgelser har man defineret typiske modstande for en lang række danske sedimenttyper, jf. ovenstående Tabel 1. På baggrund heraf, samt et kendskab til det undersøgte områdes geologiske karakteristik, er det muligt at foretage en geologisk tolkning af de registrerede modstandsvariationer.

10 Side 10 Tabel 1: Karakteristiske modstande for almindeligt forekommende aflejringer i Danmark. Jordart Specifik modstand Ωm Ferskvandstørv,- dynd, -gytje og ler Marint dynd, -gytje og ler 1 15 Moræneler Morænesand og grus Tertiært ler (fedt ler) 1 20 Glimmerler og silt Sand og grus (over grundvandsspejl) Sand og grus (under grundvandsspejl) Kalk og kridt (under grundvandsspejl) Måleinstrument og måleparametre Ved feltarbejdet er der anvendt PACES(8 kanals slæbegeoeiektrik). De anvendte målekonfigurationer har været 10, 20 og 30 meter Wenner-opstilling og 2, 3, 4, 5 og 10 meter pol-pol -opstilling. Målinger orienteres langs den kørte profillinie ved hjælp af et tic-hjul, der kører efter traktoren. Bilag 4.1 viser de udførte PACES-linier med angivelse af TIC-numre. Kortet giver et overblik over, hvorledes de enkelte målenumre fra felten er lokaliseret, idet hvert knæk på profillinierne er angivet ved et TIC-nummer. Afstanden mellem de enkelte TIC-numre er ca. 1,5 meter. Kortene kan anvendes ved en nærmere lokalisering af ohmmeter-kurverne i bilag Dataprocessering Til databehandlingen - filtering og koordinatsætning er anvendt programmet, PACES. I forbindelse med knæk på profilerne er data fjernet 50 meter før og efter knækpunktet. Efterfølgende er de resulterende outputdata fra PACES interpoleret og resulterende i én sondering pr. 10 meter. Der er udført en 1D-modellering på outputdata fra PACES ved hjælp af programmet, Workbench. Med dette program er der udført en 3-lagstolkning. Generelt er de opsamlede data vurderet med hensyn til støj og påvirkning fra kulturledere, og data med relativ stor usikkerhed er fjernet Præsentation af PACES Resultaterne af PACES-kortlægningen er illustreret ved følgende temaer. Ohmmeterkurver (bilag 4.2) Middelmodstandskort for intervallet 0 til 15 meter under terræn.(bilag ) Isoohmmeterkort (bilag )

11 Side 11 På bilag 4.2 er vist ohmmeterkurver. Kurverne er baseret på TIC-numre og kan orienteres ud fra bilag 4.1. Kurverne er baseret på filtrerede rådata. Kurverne skal betragtes som en dokumentation for datakvaliteten og vil i praksis først blive benyttet, hvis der er særlige spørgsmål vedrørende et bestemt sted langs de måle profiler. Den røde markering på øverste akse på ohmmeterkurverne markerer målepunkterne. I områder, hvor hele datasæt (alle 8 kanaler) er bortfiltreret på grund af dårlig datakvalitet (manglende galvaniske kontakt, passage af veje m.m.) mangler de røde markeringer Middelmodstandskort På bilag er vist middelmodstandskort for intervallet fra terræn og indtil 20 meter under terræn. Middelmodstandskortene viser middelmodstanden i 1 meters intervaller. Inden for hvert interval er modellagenes modstande midlet, således at der fremkommer en gennemsnitlig modstand i de enkelte intervaller. Boringer i området viser siltede aflejringer og specielt siltede aflejringer kan vise modstande svarende til sandede og grusede aflejringer. Det er tilfældet i den sydvestlige del af forekomst 3. De områder er frasorteret i forbindelse med volumenberegninger og kvalitetsvurderinger Resultater På middelmodstandskortene, bilag , er med de varme farve(gul rød) vist høje modstande, svarende til sandede og grusede aflejringer, mens de kolde farver (blå grøn) viser de lave modstande, svarende til lerede aflejringer. Det vurderes at modstande højere end Ohmmeter viser sandede og grusede aflejringer. I store del af kortlægningsområdet er der fra meters dybde tegn på højere modstande (>100 Ohmmeter). Dette svare til kalkaflejringerne der ses i flere af de dybde boringer f.eks. DGU der viser kalk fra 15,5 meter dybde. 5.2 Boringer I maj 2010 blev der udført supplerende boringer, også af borefirmaet Glibstrup. De er udført i 8 med sneglebor. De er uforede på nær 3B2, der er foret. Boringerne navngives xby, hvor x angiver forekomst 1, 2 eller 3, B angiver det er en boring og y er nummer på boring. Der er for nogle af boringerne udtaget 3 repræsentative prøver til analyse i de tilfælde hvor der var materiale nok. I andre tilfælde er der kun udtaget en prøve. I nogle tilfælde er der tager prøver i flere dybder. De udtagne prøver, og dybdeinterval fremgår af Tabel 2. På forekomst 1 er de 3 prøver udtaget ved kvadreringsmetoden på en presenning. For de resterende boringer blev opdeling af prøvematerialet udført ved sammenblanding i en 250 liter murespand. Ved udtagning af prøver er silt- og lerindslag sorteret fra hvilket er praksis ved prøvetagning i råstofundersøgelser. Disse udgør kun mindre mængder af prøverne og prøverne vurderes således som repræsentative for råstofforekomsterne. Den overordnede beskrivelse fremgår af Tabel 2 og detailbeskrivelse fremgår af bilag 2.1. Lag af større udbredelse fremgår endvidere af boreprofilerne bilag 2.1.

12 Side 12 På forekomst 1 blev der lavet 5 boringer (1B1, 1B1b, 1B2, 1B3 og 1B4). 1B1b blev lavet ca. 10 m nord for 1B1 som supplement, for at eftervise mægtigheden af grus og sandlaget. Prøve fra 1B3 er analyseret. Billede af materiale fra forekomst 1 er vist på Figur 4. Figur 4: Grus og sand fra boring 1B2, forekomst 1. På forekomst 2 er der lavet 3 boringer (2B1-2B3). Prøver fra 2B1 og 2B2 er analyseret. Billede af materiale fra forekomst 2 er vist på Figur 5. Figur 5: Sand fra boring 2B2 på forekomst 2.

13 Side 13 På forekomst 3 er der lavet 9 boringer (3B1-3B9). Boring 3B2 blev udført som en foret boring med sandspand. Der blev sat pejlerør, og vandspejlet blev målt til 7,7 m.u.t. Prøver fra 3B2 (2 intervaller), 3B3, 3B8 og 3B9 er analyseret. Boring 3B6, der viser ler (moræneler) fra lige under muldlaget, blev lavet for at eftervise grænsen af råstofforekomsten der ses i geofysikken (nord-syd gående bælte med lave modstande). Billede af materiale fra forekomst 3 er vist på Figur 6. Figur 6: Grus med sten fra boring 3B2, forekomst Laboratoriearbejde for prøver fra boringer Der er udtaget en lang række prøver fra boringerne. I Tabel 2 ses oversigten over udtagne prøver og prøver hvor der er foretaget laboratorieanalyse. I en række af intervallerne er der udtaget flere ens prøver. For boring 3B6 og 3B7 er der ikke udtaget prøver. Identiske prøver findes på Gl. Toftegaard. Tabel 2: Oversigt over prøver og laboratorieanalyser Identiske prøver er placeret på Gl. Toftegaard. Antal Boring prøver Dybde [m.u.t.] Kommentar Laboratorieanalyse 1B1 1 0,9-1,6 Grus, sandet 1B1b 1 0,7-1,6 Sand fint; sand ml-grov, gruset 1B2 3 0,4-2,3 Sand ml-grov, gruset 1B3 3 0,4-1,4 Sand ml-grov, gruset; Sand fint-ml x 1B4 1 0,4-1,5 Sand ml-grov, gruset; Sand fint-ml 2B1 3 0,4-3,2 Sand ml-grov, gruset; Sand fint; sand ml x 2B1 1 3,2-3,7 Fint sand 2B2 3 0,5-2,6 Sand ml-grov, gruset x 2B3 1 0,4-0,8 Sand ml-grov, gruset

14 Side 14 Antal Dybde Boring prøver [m.u.t.] Kommentar Laboratorieanalyse 3B1 1 0,4-9,5 fint sand/silt 3B2 3 0,6-8 Sand ml-grov, svagt gruset; sand fint-mellem x 3B Sand ml-grov, gruset; lagdelt sand, grus sten x 3B Lagdelt sand, grus sten 3B3 3 0,4-3 Sand fint; sand ml-grov, gruset 3B Sand ml-grov, gruset-st. gruset x 3B4 3 0,4-2,3 Sand fint 3B5 3 0,4-9,3 Sand fint-ml; sand ml-grov, gruset 3B6 0 Ler, moræneler. Ingen prøve 3B7 0 Ler, moræneler. Ingen prøve 3B Blandet fint sand/silt 3B Sand fint-ml x 3B ,8 Sand ml-grov, st. gruset, stenet 3B9 3 4,4-8,2 Sand fint; sand ml-grov, gruset x 3B9 1 8,2-10 Fint sand, gråt Der er analyseret 8 blandprøver. Der er udført sigteanalyse ved DS/EN og DS , og der er målt sandækvivalent (SE-Værdi) ved standard DS/EN Analysearbejdet er foretaget af Grontmij Carl Bro. Prøverne er endvidere visuelt undersøgt mht. flint for derigennem at afklare om materialerne kan anvendes til betontilslag. Der er observeret såvel flint som kalk i prøverne. Kalk er både fundet som kalkkorn og bryozofragmenter. Der er forskelligt indhold at flint og kalk i de forskellige boringer, men der er også forskel i indholdet af flint og kalk i forskellige dybder i den samme boring. Der er observeret kalk og flint i alle 3 forekomster. Det vurderes, at materialerne i undersøgelsesområdet selv ved oparbejdning af materialerne kun kan anvendes til den laveste miljøklasse betontilslag (Betonsand kl. P). 5.3 Prøvegravninger For at kunne vurdere de grovere forekomster er det valgt at udføre en supplerende række af prøvegravninger i forekomst 2 og 3. Disse blev udført den 10. september Den overordnede beskrivelse fremgår af Tabel 3 og detailbeskrivelse fremgår af bilag 3.3. Prøvegravningerne navngives xpy, hvor x angiver forekomst 2 eller 3, P angiver det er en prøvegravning og y er nummer på prøvegravningen. De udtagne prøver, og dybdeinterval fremgår af Tabel 3. Placering af de supplerende prøvegravninger, boringer udført i 2010 samt PACES linier er vist på kortet Figur 7.

15 Side 15 Figur 7: Kort med placering af prøvegravninger, boringer og PACES udført i Prøvegravningernes placering er endvidere stedfæstet i meter i forhold til let genkendelige terrængenstande. I forekomst 2 er der udført 4 prøvegravninger, 2P1, 2P2, 2P3 og 2P4. Billede af materiale fra 2P1 (groft sand og grus med sten) er vist på Figur 8.

16 Side 16 Figur 8: Foto fra prøvegravning 2P1. Figur 9: Foto fra prøvegravning 2P2. I prøvegravning 2P2, Figur 9, ses indledningsvist 0,3-0,4 m. overjord. Derefter sand med mange større sten, heraf ca. 50% flintesten. Fra 2,5 m.u.t. ses mellem til fin sand, dog fortsat enkelte sten. Ved 3 m.u.t. brun/gult ler. Prøvegravningen er stoppet ved 3 m.u.t.

17 Side 17 Figur 10: Foto fra prøvegravning 2P3. I prøvegravning 2P3, Figur 10, ses ca. 0,3-0,4 m overjord. Derefter ses grus og sten. Forekomsten er leret i den øverste meter. Prøvegravning stoppet ca. 4 m.u.t. men forekomst fortsætter Laboratoriearbejde for prøver fra boringer Der er analyseret 6 blandprøver. Der er udført sigteanalyse ved DS/EN og DS , og der er målt sandækvivalent (SE-Værdi) ved standard DS/EN Analysearbejdet er foretaget af Grontmij Carl Bro. Tabel 3: Oversigt over prøver og laboratorieanalyser fra prøvegravninger. Prøvegravning Antal Dybde prøver [m.u.t.] Beskrivelse Laboratorieanalyse 2P1 3 0,3-2 Groft sand/grus x 2P2 3 0,5-2,5 Sand x 2P3 3 0,5-2,5 Grus x 2P4 3 0,5-2,5 Groft sand/grus x 2P4 2 2 til 4 Groft sand 3P1 2 1 til 3 Fint sand/silt 3P2 3 >4 Groft sand/grus x 3P3 2 0,5 til 3 Fint sand/silt 3P3 3 3 til 4,5 Mellem-groft sand, gruset. x Prøverne er endvidere visuelt undersøgt mht. flint for derigennem at afklare om materialerne kan anvendes til betontilslag. Der er observeret såvel flint som kalk i alle prøver. Kalk er både fundet som kalkkorn og bryozofragmenter.

18 Side 18 Det vurderes, at materialerne i undersøgelsesområdet selv ved oparbejdning af materialerne kun kan anvendes til den laveste miljøklasse betontilslag (Betonsand kl. P). 6. MÆNGDER OG KVALITETER 6.1 Geologisk model Der er opstillet en 3D geologisk model i GeoScene3D for undersøgelsesområdet. Datagrundlaget er de boringer, der er udført i området (Jupiter boringer, 2009 boringer og 2010 boringer) samt den indsamlede geofysik (PACES). På Figur 11 ses et kort over området med de anvendte data. Figur 11: Placering af anvendte data samt PACES linier. Såvel boringer udført i 2009 og 2010 er angivet. Formålet med opstilling af modellen har været at kortlægge den rummelige udbredelse af sand og gruslagene i de 3 forekomster for herigennem at kunne lave volumenberegninger for de enkelte forekomster. Der ses stor variation i geologien over kort afstand, hvorfor en 3D geologisk model i langt højere grad er i stand til at angive et mere præcist estimat af volumen af de enkelte lag end en traditionel 2D tolkning baseret på udtegnede profiler og efterfølgende beregning af volumen. Opstillingen af den geologiske model er afgrænset til forekomsterne. Således er interesselaget tolket som meget tyndt eller ikke tilstedeværende udenfor undersøgelsesområdet. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet, men der ikke er data til at understøtte en tolkning udenfor undersøgelsesområdet.

19 Side 19 I den geologiske model er der på baggrund af boringer og PACES fremstillet to flader, der viser top og bund af de sande og grusede aflejringer. Ved volumenberegninger er disse falder anvendt. I det følgende findes en beskrivelse af de tre forekomster. Forekomsterne er visualiseret ved profiler fra den geologiske model. Placeringen af profilerne er vist i Figur 12. Figur 12: Placering af profiler igennem forekomsterne 1, 2 og 3 På profilerne ses boringerne som brede lodrette søjler med navneangivelse ved toppen. Geologien i boringerne er vist ved farver, således er rød sandede og grusede aflejringer, brun er leraflejringer og rosa er siltaflejringer. Terræn er vist som en grøn streg. Der kan forekomme ujævnheder i terrænfladen, der ikke afspejler den reelle overfalde. Dette har dog ingen praktisk betydning. På profilerne ses den tolkede placering af top og bund af de sandede og grusede aflejringer som orange streger (med grøn og grå tolkningspunkter). PACES ses som lodrette smalle søjler, hvor farverne afspejler den målte modstanden, og rød/orange/gul tolkes som sandede og grusede aflejringer. På profilerne ses med blå lodrette linier støtteprofiler anvendt ved tolkning af lagfladerne Forekomst 1 Profil 1 i forekomst 1, Figur 13, og Profil 2 i forekomst 1, Figur 14, er placeret som vist i kortudsnittet i Figur 12.

20 Side 20 N S Figur 13: Profil 1 i forekomst 1, N-S. Ø V Figur 14: Profil 2 i forekomst 1, Ø-V

21 Side 21 Laget imellem terræn (grøn linie) og toppen af de sandede og grusede aflejringer (øverste orange linie) viser overjorden. I forekomst 1 vurderes tykkelsen af overjordslaget til at være omkring 0,5 m. Top og bund af de sandede og grusede aflejringer er vist med orange linier i profilet. Der er i forekomst 1 tolket en relativ lille mægtighed af dette lag på omkring 1-2 m, stedvist op til ca. 4 m. I boring 1B2 ses en ca. 0,5 m siltlag i de sandede og grusede aflejringer. Under de sandede og grusede aflejringer ses leraflejringer Forekomst 2 Profil 1 i forekomst 2, Figur 15, og Profil 2 i forekomst 2, Figur 16, er placeret som vist i kortudsnittet i Figur 12. S N Figur 15: Profil 1 i forekomst 2, N-S. Laget imellem terræn (grøn linie) og toppen af de sandede og grusede aflejringer (øverste orange linie) viser overjorden. I forekomst 2 vurderes tykkelsen af overjordslaget overordnet til at være 0-0,5 m tykt. Top og bund af de sandede og grusede aflejringer er vist med orange linier i profilet. Der er i forekomst 2 tolket en mægtighed af dette lag på omkring 1-4 m. Under de sandede og grusede aflejringer ses leraflejringer.

22 Gl. Toftegaard - gravetilladelse Side 22 Ø V Figur 16: Profil 2 i forekomst 2, Ø-V Forekomst 3 Profil 1 i forekomst 3, Figur 17, er placeret som vist i kortudsnittet i Figur 12. N Figur 17: Profil 1 i forekomst 3, N-S. S

23 Side 23 Laget imellem terræn (grøn linie) og toppen af de sandede og grusede aflejringer (øverste orange linie) viser overjorden. I forekomst 3 vurderes tykkelsen af overjordslaget overordnet til at være 0-0,5m tykt. I boring B7 (2009 boring) ses dog et 3 m tykt leret lag. 6.2 Overjordstykkelser Overjordstykkelsen er generelt begrænset, således at overjorden typisk udgøres af 0,3-0,5 meter muld. Direkte herunder findes råstofforekomsterne. 6.3 Kvaliteter På baggrund af de udførte laboratorieundersøgelser er der foretaget en vurdering af kvaliteten af de fundne materialer. I Tabel 4, Tabel 5 og Tabel 6 ses resultaterne fra laboratorieanalyserne. Tabel 4: Resultater af laboratorieanalyser Top og bund af de sandede og grusede aflejringer er vist med orange linier i profilet. Der ses i forekomst 3 relativt store tykkelsesvariationer. Centralt ses mægtigheder op til m, i den nordlige del 4-6 m og i den sydlige del 1-2 m. Udenfor profilet i den sydlige del af forekomst 3, der støder op til forekomst 2, ses en forøgelse af tykkelsen samt indslag mere siltede aflejringer Under de sandede og grusede aflejringer ses leraflejringer. Boring B1- Mark1 B2A- Mark1 B2B- Mark1 B3- Mark1 B3B- Mark1 B4- Mark2 B5- Mark2 B6- Mark2 B7- Mark2 B8- Mark3 B9- Mark3 Prøvenr B1- Mark1 B2A- Mark1 B2B- Mark1 B3- Mark1 B3B- Mark1 B4- Mark2 B5- Mark2 B6- Mark2 B7- Mark2 B8- Mark3 B9- Mark3 over 63 mm 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 63 mm 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 31,5 mm 100,0 83,4 99,3 98,8 99,3 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 98,8 16 mm 99,7 71,6 93,3 93,3 94,1 100,0 99,8 99,5 99,9 96,9 92,5 8 mm 96,5 64,4 90,7 85,8 90,9 99,7 99,2 98,6 98,7 92,4 84,8 4 mm 90,3 58,2 85,9 77,2 82,8 98,8 95,5 97,7 97,6 86,7 79,9 2 mm 83,2 52,7 78,8 66,1 73,4 97,1 92,0 96,5 95,1 79,4 74,7 1 mm 74,0 43,9 69,7 51,6 61,0 93,9 86,6 95,3 87,3 69,6 66,7 0,5 mm 55,0 30,1 54,5 31,0 43,1 87,1 79,5 92,0 58,3 56,7 54,7 0,25 mm 28,6 16,4 23,9 13,3 22,3 74,5 66,4 52,9 27,9 38,2 36,8 0,125 mm 10,4 7,9 7,4 7,6 8,5 64,1 43,0 16,2 13,6 21,9 17,2 0,063 mm 6,4 4,1 4,7 5,7 4,6 41,5 23,1 6,3 9,3 12,9 11,5 Middelkornstørrelse mm 0,44 1,6 0,5 1,0 0,7 0,1 0,2 0,2 0,4 0,4 0,4 U (d60/d10) 5,3 32,9 4,7 8,9 7 >1,8 >3,3 3,4 7,2 >9,5 10,1 Grus + sten % 16,8 47,3 21,2 33,9 26,6 2,9 8,0 3,5 4,9 20,6 25,3 Sand % 76,8 48,6 74,1 60,4 68,8 55,6 68,9 90,2 85,8 66,5 63,2 <0,063 mm % 6,4 4,1 4,7 5,7 4,6 41,5 23,1 6,3 9,3 12,9 11,5 Sandækvivalent % 40,5 40, ,1 54,6 11,8 11,7 42,9 46,2 23,1 20,7

24 Side 24 Tabel 5: Resultater af laboratorieanalyser for boringer Boring 1B3 2B1 2B2 3B2 3B2 3B3 3B8 3B9 Prøvenr. 1B3 2B1 2B2 3B2-1 3B2-2 3B3 3B8 3B9 over 63 mm 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 63 mm 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 31,5 mm 100,0 95,8 100,0 100,0 99,4 99,1 100,0 100,0 16 mm 99,0 85,8 97,9 99,8 95,0 93,3 99,7 99,4 8 mm 95,6 80,7 95,2 99,0 90,4 88,0 99,2 99,0 4 mm 89,1 74,0 91,9 96,9 84,3 81,4 97,9 97,6 2 mm 84,6 66,8 88,1 94,1 74,4 72,9 95,6 95,0 1 mm 74,4 54,8 80,2 85,7 58,8 53,4 88,6 87,8 0,5 mm 59,5 40,1 61,7 58,7 38,2 24,5 72,4 69,3 0,25 mm 36,1 23,1 31,8 24,1 19,7 9,5 42,4 43,2 0,125 mm 16,9 12,9 15,7 10,8 7,7 5,4 15,4 19,1 0,063 mm 11,9 9,2 10,4 7,2 3,8 4,1 9,1 8,8 Middelkornstørrelse mm 0,38 0,80 0,38 0,42 0,74 0,92 0,30 0,30 Uensformighedstal U (d60/d10) >8,1 18,5 >7,6 4,8 7,4 4,9 5,4 5,7 Grus + sten % 15,4 33,2 11,9 5,9 25,6 27,1 4,4 5,0 Sand % 72,6 57,6 77,7 86,9 70,6 68,8 86,6 86,3 <0,063 mm % 11,9 9,2 10,4 7,2 3,8 4,1 9,1 8,8 Sandækvivalent % 34,0 28,0 54,0 57,0 59,0 48,0 52,0 59,0 Tabel 6: Resultater af laboratorieanalyser for prøvegravninger Prøvegravning 2P1 2P2 2P3 2P4 3P2 3P3 Prøvenr. 0,3-2,0 0,5-2,5 0,5-2,5 0,5-2,5 >4 3-4 over 63 mm 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 63 mm 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 31,5 mm 96,7 97,9 90,9 100,0 100,0 97,6 16 mm 88,0 92,2 83,8 92,4 94,5 90,0 8 mm 84,4 86,4 74,9 86,5 92,0 80,7 4 mm 78,4 80,5 65,1 80,6 88,2 72,8 2 mm 72,5 75,6 56,7 75,7 85,8 61,9 1 mm 57,8 66,2 43,2 62,4 82,4 37,9 0,5 mm 39,7 51,8 24,5 36,2 72,9 10,6 0,25 mm 24,0 28,7 11,0 13,1 43,8 3,2 0,125 mm 12,9 11,3 5,8 5,9 25,2 1,5 0,063 mm 10,1 5,5 4,4 4,5 17,1 1,1 Middelkornstørrelse mm 0,74 0,47 1,42 0,72 0,29 1,42 Uensformighedstal U (d60/d10) >17,6 6,9 12,1 5,1 >5,8 4,0 Grus + sten % 27,5 24,4 43,3 24,3 14,2 38,1 Sand % 62,4 70,0 52,3 71,2 68,7 60,8 <0,063 mm % 10,1 5,5 4,4 4,5 17,1 1,1 Sandækvivalent %

25 Side 25 Fra boringerne er sigtekurverne for de enkelte forekomster vist på Figur 18, Figur 19 og Figur 20. Sigtekurverne for prøvegravningerne udført i 2010 er vist på Figur 21. Her er prøverne sammenlignet med kravene til stabilt grus kvalitet I og betonsand. Figur 18: Sigtekurver for forekomst 1. Sammenlignet med krav for hhv. max og min for stabilt grus kv. I og betonsand. Figur 19: Sigtekurver for forekomst 2. Sammenlignet med krav for hhv. max og min for stabilt grus kv. I og betonsand.

26 Side 26 Figur 20: Sigtekurver for forekomst 3. Sammenlignet med krav for hhv. max og min for stabilt grus kv. I og betonsand. Figur 21: Sigtekurver for prøvegravninger i forekomst 2 og 3. Sammenlignet med krav for hhv. max og min for stabilt grus kv. I og betonsand. Det ses at sandfraktionen udgør en stor andel af alle prøver. Især fraktionen af mellemkornet sand er dominerende for de fleste af prøverne, dog ses der et højere indhold af grovkornet sand og grus i 2P3 og i 3P3. Råstofforekomsten er endvidere generelt velsorteret med et lavt silt og lerindhold.

27 Side 27 Den groveste del af råstofforekomsten udgøres af prøverne fra boring 2B1, 3B2-2 og 3B3, B2A (2009) og B2 (2009) og prøvegravningerne 2P1, 2P3 og 3P3, hvor der ses også en større fraktion af grus. Indholdet af de groveste materialer dvs. materiale over 16 mm er begrænset, dog undtaget B2A og 2P3 hvor de groveste materialer udgør hhv. 28,4 % og 16,2 % af prøverne. I nedenstående tabel findes en sammenfatning af kvalitetsvurderingen for de enkelte prøver opdelt efter forekomst, Tabel 7. Den samlede mængde råstoffer som forventes at kunne indvindes fra hver forekomst er angivet i Tabel 8. Tabel 7: Kvaliteter i de enkelte boringer. Forekomst Prøve nr. Dybde (m u.t.) 1B3 0,4-1,4 Kvalitetsvurdering Bundsikringsmateriale kv. II ved let frasortering af >0,063 mm materiale. Ellers fyldsand % stabilt grus kv. I ved frasortering af < 4mm materiale, tilførsel B af 1 % > 31,5 mm 70 % opfyldningssand B % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 2 mm 55 % fyldsand 50 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 2 mm, samt 2P1 0,3-2 dele af materialet 2-4 mm 50 % bundsikringsmateriale kv. I 2P2 0,5-2,5 35 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 1 mm. 65 % bundsikringsmateriale kv. I 2P3 0,5-2,5 100 % stabilt grus kv. I ved nedknusning af > 8 mm til < 8 mm 35 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 2 mm og 2P4 0,5-2,5 nedknusning af > 16 mm til 4-16 mm 65 % fyldsand 2B1 0,4-3,2 Fyldsand 2B2 0,5-2,6 Bundsikringsmateriale kv. II ved let frasortering af >0,063 mm materiale. Ellers fyldsand 100 % bundsikringsmateriale kv. II B Ved let frasortering af <0,063 mm materiale 98 % bundsikringsmateriale kv. I 80 % stabilt grus kv. I ved nedknusning af materiale > 16 mm til B2A mm og frasortering af materiale < 0,25 mm, Resterende 20 % < 0,25 mm 35 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 2 mm og B2B-2009 nedknusning af > 16 mm til 4-16 mm 65 % fyldsand 55 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 2 mm og B nedknusning af > 16 mm til 4-16 mm 45 % fyldsand 3P2 >4 80 % fyldsand ved frasortering af materialer < 0,5 mm Resterende 20 % < 0,5 mm 65 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 2 mm og 3P3 3-4 nedknusning af > 16 mm til 4-16 mm 35 % fyldsand 3B2-1 0,6-8,0 Bundsikringsmateriale kv. I ved let frasortering af >0,063 mm materiale. Ellers bundsikringsmateriale kv. II

28 Side 28 Forekomst Prøve nr. Dybde Kvalitetsvurdering (m u.t.) 20 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 1 mm, samt 3B2-2 8,0-15,0 dele af materialet 1-2 mm og 2-4 mm 80 % bundsikringsmateriale kv. I 3B3 3,0-6,0 30 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 1 mm, samt dele af materialet 1-2 mm 70 % bundsikringsmateriale kv. I ved let frasortering af <0,063 mm materiale. Ellers bundsikringsmateriale kv. II Bundsikringsmateriale kv. I ved frasortering af >0,063 mm materiale 3B8 4,0-10,0 Ellers bundsikringsmateriale kv. II 3B9 4,4-8,2 Bundsikringsmateriale kv. I ved frasortering af >0,063 mm materiale Ellers bundsikringsmateriale kv. II 3 Materialer ej anvendelige B B B B Materialer ej anvendelige Bundsikringsmateriale kv. II - let frasortering af <0,063 mm materiale (2 %) vil give bundsikringsmateriale kv. I Bundsikringsmateriale kv. II - evt. let frasortering af <0,063 mm materiale (4 %) vil give bundsikringsmateriale kv. I Forekomst 1 På baggrund af kvalitetsvurderingen forventes det, at der i forekomst 1 primært findes materiale med kvalitet til såvel stabilt grus, bundsikringsmateriale og fyldsand. Ved bearbejdning kan materialet anvendes til stabil grus og bundsikringsmateriale. I boringerne B8 og B9 (2009) kan der således oparbejdes 30-45% stabilgrus kv. I ved frasortering af dele af materialet mindre end 4 mm og meget lille tilførsel af materialer større end 31,5 mm. Ved let frasortering af fraktionen mindre end 0,063 mm ved boring 1B3 kan materialet anvendes til bundsikringsmateriale kv. II. Mængden af materialet i forekomst 1 er opgjort til m 3. Ved frasortering af dele af materialet mindre end 4 mm og meget lille tilførsel af materialer større end 31,5 mm i den vestlige del af forekomsten kan der oparbejdes op til m 3 stabil grus kv. I og m 3 fyldsand. Ved frasortering af fraktionen under 0,063 mm i den østlige del af forekomst 1 kan der oparbejdes m 3 bundsikringsmateriale kv. II.

29 Side 29 Forekomst 2 På baggrund af kvalitetsvurderingen forventes det, at der i forekomst 2 findes materiale der kan oparbejdes til bundsikringssand kv. I og II og stabilt grus kv. I. I området omkring boring 2B1 findes der materialer til 100% fyldsand. Omkring boringerne 2B2 og B1 (2009) kan der oparbejdes omkring 100% bundsikringsmateriale ved let frasortering af materiale <0,063 mm. Omkring boringerne B2 og B3 (begge 2009) kan der oparbejdes 35-80% stabilt grus kv. 1 ved frasortering af materialer >2 mm og nedknusning af materialer > 16 mm. Det øvrige materiale kan anvendes til fyldsand og betontilslag. Ved frasortering af fraktionen mindre end 0,063 mm kan materialet anvendes til bundsikringsmateriale kv. II. De groveste materialer ses ved 2P3, hvor der ved nedknusning af materiale over 8 mm. er muligt at oparbejde op til 100 % stabilt grus. Mængden af materiale i forekomst 2 er opgjort til ca m 3. Heraf kan der indvindes ca m 3 fyldsand i området, ca m 3 bundsikringsmateriale kv. I og II. (ca. 30% kv. I og 70 % kv.ii) og ca m 3 stabilt grus kv. 1. Forekomst 3 På baggrund af kvalitetsvurderingen forventes det, at der i forekomst 3 findes materialer af såvel stabilt grus kvalitet, materialer til bundsikring kv. I og II samt fyldsand. Ved frasortering af fraktionen mindre end 1 mm samt dele af materialet 1-2 mm og 2-4 mm kan der opnås ca. 20% materiale med kvalitet til stabilt grus kv. I. Det bedste område mht. stabilt grus findes i den nordøstlige del af forekomsten. Det resterende materiale kan anvendes til bundsikringsmateriale kv. I og kv. II. Ved frasortering af fraktionen mindre end 0,063 mm i hele forekomsten kan bundsikringsmateriale kv. II materialet forarbejdes til bundsikringsmateriale kv. I. Mængden af materialet i forekomst 3 er samlet opgjort til m 3 jf. afsnit 6.1. Heraf vurderes det at m 3 kan forarbejdes til stabilt grus kv. I, mens den resterende del ved frasortering af en mindre del af fraktionen mindre en 0,063 mm kan oparbejdes til m 3 bundsikringsmateriale kv. I og kv II og m 3 fyldsand kv. II. 7. SAMMENFATNING Volumen af de tre forekomster er vurderet til hhv. Forekomst 1: m 3 Forekomst 2: m 3 Forekomst 3: m 3 I alt m 3 Da det ikke er hele volumet der kan anvendes, heraf går en del finkornet materiale - silt og ler - fra, vurderes det, at der kan indvindes ca. 1,2 mill m 3 fra de tre råstofforekomster, Tabel 8. Samlet for alle tre forekomster er det vurderet, at der kan oparbejdes følgende materialer: Stabilt grus kv. I

30 Side 30 Stabilt grus kv. II Bundsikringsmateriale kv. I Bundsikringsmateriale kv. II Sandfyld eller Betonsand kl. P I en række af prøverne ses et større indhold af grus. Disse vil kunne afsættes som Perlesten kl. P eller Ærtesten kl. P, men indholdet af grus er generelt begrænset. Der er således ikke overskud af grus eller sten i forekomsterne når produktionen lægges op til produktion af anlægsmaterialer. Derudover vil en række af de øvrige materialer herunder sandfyld/betonsand kl. P kunne oparbejdes til en række andre formål, herunder mørtelsand og filtersand. Tabel 8: Vurderede mængder råstof fordelt efter type og forekomst. Stabilt grus (kv. I og kv. II) Bundsikringsmateriale (kv. I og kv. II) Fyldsand/ betonsand Forekomst m 3 (kv. I) m 3 (kv. II) m 3 Forekomst m 3 (kv. I) m 3 (kv. I ) m m 3 (kv. II) Forekomst m 3 (kv. I) m 3 (kv. I) m 3 (kv. II) I alt m 3 (kv. I) m 3 (kv. I og II) m 3

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN Butterup, Holbæk Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg. Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail jvf@orbicon.dk Sag 00 Projektleder

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD JUNI 2006 Sag 24.0683.01 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Østerlunden 21, Saksild Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder Kommune Rådhusgade

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Ejendomsselskabet Kildevej ApS. November 2014. BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport

Ejendomsselskabet Kildevej ApS. November 2014. BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport Ejendomsselskabet Kildevej ApS November 2014 BYGGEMODNING KILDEBUEN, SVEJBÆK Geoteknisk undersøgelsesrapport PROJEKT Byggemodning Kildebuen, Svejbæk Geoteknisk undersøgelsesrapport Ejendomsselskabet Kildevej

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN Vindinge, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort JORDBUNDSUNDERSØGELSE FOR PARCELHUS TOFTLUND, RYTTERVÆNGET 26 GEOTEKNISK

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Råstofkortlægning, Sdr. Onsild. Råstofplanlægning. Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune

Råstofkortlægning, Sdr. Onsild. Råstofplanlægning. Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Råstofkortlægning, Sdr. Onsild Råstofplanlægning Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Råstofkortlægning, interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Udgivet af Råstofgruppen Region Nordjylland

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Renovering af kaj i Ristinge Havn

Renovering af kaj i Ristinge Havn Langeland Kommune Renovering af kaj i Ristinge Havn Geoteknisk undersøgelsesrapport Data Rapport nr. 1 Juli 2011 Renovering af kaj i Ristinge Havn 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål 2

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Region Nordjylland. Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE

Region Nordjylland. Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE Region Nordjylland Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE Region Nordjylland Forslag til Råstofplan 2016 FORSLAG TIL GRAVEOMRÅDE I SØNDERHERREDS PLANTAGE Rekvirent

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Grindsted 2013 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 3 Maj 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 3 Grindsted Grontmij A/S Udgivelsesdato : Maj 2013

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

Geoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals.

Geoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals. J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals Side 1 Geoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals. Indholdsfortegnelse 1. Projekt...2 2. Mark- og laboratoriearbejde...2 3. Jordbunds- og vandspejlsforhold...2

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller - strategier, detaljeringsgrad, skala og usikkerheder Geolog Peter Sandersen Møde om GERDA-data og geologiske modeller d. 23. september 2010 1

Læs mere

Naturgassens afløser. Bilag 1

Naturgassens afløser. Bilag 1 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk

Læs mere

Beskrivelse af graveområdet

Beskrivelse af graveområdet 7 8 9 Beskrivelse af graveområdet Bjerrede Graveområde er et nyt graveområde i forslag til Råstofplan for Region Sjælland 2012 2023. Graveområdet ved Bjerrede består af to gravefelter A og B som ligger

Læs mere

www.ikast-brande.dk Poul Breinholt Hansen Nr Greenvej 33 Arnborg 7400 Herning 13. november 2015

www.ikast-brande.dk Poul Breinholt Hansen Nr Greenvej 33 Arnborg 7400 Herning 13. november 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Poul Breinholt Hansen Nr Greenvej 33 Arnborg 7400 Herning 13. november 2015 Tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding fra DGU. nr. 95.2348

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Vejmaterialer Ubundne blandinger Specifikationer Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder

Vejmaterialer Ubundne blandinger Specifikationer Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabilt grus omfatter udførelse af bærelag af stabilt grus. AAB indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol.

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING Værktøj: Prognose for jordressource Eksempel Strategi for jordhåndtering i Vinge 1.1.1 HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING 1 FORMÅLET MED NOTATET Dette

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq

Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq Afrapportering af del af Helikopterprojektet 2006 Aja Brodal s050940 Sisimiut Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

NIKOLINE KOCHS PLADS OG Ø4, AARHUS HAVN INDHOLD. Vurdering af forureningsforhold. 1 Indledning 2. 2 Tidligere og nuværende forhold 3

NIKOLINE KOCHS PLADS OG Ø4, AARHUS HAVN INDHOLD. Vurdering af forureningsforhold. 1 Indledning 2. 2 Tidligere og nuværende forhold 3 AARHUS KOMMUNE, AREALUDVIKLING AARHUS NIKOLINE KOCHS PLADS OG Ø4, AARHUS HAVN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Vurdering af forureningsforhold

Læs mere

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/

Læs mere

REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE

REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE Rekvirent Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Niels Mortensen Niels Bohrs

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Holbæk Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af CHG, GLA

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 8-2011 SAND, GRUS, STEN. Jyderup, Odsherred Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 8-2011 SAND, GRUS, STEN. Jyderup, Odsherred Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 8-2011 SAND, GRUS, STEN Jyderup, Odsherred Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Rekvirent Rådgiver

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Boringer og prøvetagning. Jan Dannemand Andersen GEO

Boringer og prøvetagning. Jan Dannemand Andersen GEO Boringer og prøvetagning Jan Dannemand Andersen GEO Agenda Valg af boreteknik og -værktøj Eksempler på fejltolkninger Forede eller uforede boringer? 10-07-2011 2 Boremetoder og redskaber ved normale boringer

Læs mere

Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø

Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø REGION NORDJYLLAND RÅSTOFPLANLÆGNING - GØTTRUP RIMME Rekvirent Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Ø 96

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Ribe - Hjortlund, 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 1 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 1 Hjortlund Nord Grontmij A/S Udgivelsesdato

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

LOGBOG Oversigt over byggeprocessen for udførende

LOGBOG Oversigt over byggeprocessen for udførende Lægning af ledninger For både stive og fleksible rør gælder, at rørene har: tilstrækkelig styrke til at tåle de påførte laster (trafik, jord osv.) tilstrækkelig modstandsdygtighed overfor mekaniske, kemiske,

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-4 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Vagn Åge Bach Sletkærvej 20, Nim 8740 Brædstrup. Dispensation til modtagelse af jord råstofgrav, matr. nr. 30b Nim by, Nim

Vagn Åge Bach Sletkærvej 20, Nim 8740 Brædstrup. Dispensation til modtagelse af jord råstofgrav, matr. nr. 30b Nim by, Nim Regionshuset Horsens Vagn Åge Bach Sletkærvej 20, Nim 8740 Brædstrup Miljø Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Dispensation til modtagelse af jord råstofgrav, matr.

Læs mere

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT

Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 Halsnæs Kommune Søndergade 57A, Hundested ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSESRAPPORT Februar 2010 1

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1. Indholdsfortegnelse

MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1. Indholdsfortegnelse MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål 3 2 Tidligere undersøgelser 3 3 Mark- og laboratoriearbejde 3 4 Koter 4 5 Jordbunds- og vandspejlsforhold 5 6 Funderingsforhold

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Tune, Greve Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Tune, Greve Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 3-2011 SAND, GRUS, STEN Tune, Greve Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Region Hovedstaden Koncern Miljø

Region Hovedstaden Koncern Miljø Koncern Miljø 2012 Region Hovedstaden Koncern Miljø FORSLAG HØRINGSPERIODE XX DEC. - XX MARTS RÅSTOFPLAN 2012 Indhold Side 4 Forord Side 5 Opbygning af Side 7 1. Indledning Side 8 2. Den regionale råstofplan

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER

Læs mere

Odder, Smedegade 89, Ørting

Odder, Smedegade 89, Ørting Odder, Smedegade 89, Ørting Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Smedegade 89, Ørting Side 1 Klient : Odder Kommune Teknisk afdeling Rådhusgade 3 8300 Odder att.: Esben Kindt Udgivelsesdato : 14. maj 2007 Sag

Læs mere

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Rekvirent

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Løgervej 9, 6091 Bjert Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008

Løgervej 9, 6091 Bjert Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008 et Generelle data Lokalitet: 621.V02.20.0008 Navn: Adresse: Løgervej 9, 6091 Bjert Kontaktperson: Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008 Indvinding og

Læs mere

Vestbjerg. Hanebjælken 60-68 Geoteknisk undersøgelse

Vestbjerg. Hanebjælken 60-68 Geoteknisk undersøgelse Vestbjerg. Hanebjælken - 8 Geoteknisk undersøgelse Geo projekt nr. 9 Rapport nr., -- Sammenfatning I forbindelse med Aalborg Kommunes planer om salg af parcelhusgrunde på Hanebjælken 8 i Vestbjerg har

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Andst, 2013 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 8 Juni 2014 Foto: Jakob Fynsk Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Andst Grontmij A/S Udgivelsesdato

Læs mere

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...

Læs mere

Der er på de undersøgte parceller ikke konstateret tegn på forurening med totalkulbrinter, PAH'er eller metaller.

Der er på de undersøgte parceller ikke konstateret tegn på forurening med totalkulbrinter, PAH'er eller metaller. Viby. Onsholtgårdsvej - Villaparceller Geoteknisk og miljøteknisk undersøgelse GEO projekt nr. Rapport, 008--0 Sammenfatning GEO har udført en undersøgelse af funderings- og miljøforholdene med henblik

Læs mere