Landstrafikmodellen. Seminar 4. maj 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landstrafikmodellen. Seminar 4. maj 2010"

Transkript

1 Landstrafikmodellen Seminar 4. maj 2010

2 Formiddagens program 2 DTU Transport

3 Eftermiddagens program 3 DTU Transport

4 Landstrafikmodellen - rammer og anvendelse Tine Lund Jensen, Transportministeriet Camilla Riff Brems, DTU Transport Carsten Jensen, DTU Transport

5 Politisk aftale af 29. januar 2009 Bred aftale en grøn transportpolitik (V,K,S,DF,SF,RV,LA) Mest omfattende transportaftale i Danmark i nyere tid i kroner, omfanget af initiativer, politisk opbakning og tidshorisont Markant prioritering af kollektiv trafik og CO2-indsatsen Aftale om rullende planlægning frem til 2020 Etablering af en dynamisk infrastrukturfond STYRKELSE AF DE FAGLIGE BESLUTNINGSGRUNDLAG 5 DTU Transport

6 Politisk aftaletekst Parterne er enige om at afsætte 60 mio. kr. til udvikling og drift af en landsdækkende trafikmodel med henblik på at styrke grundlaget for strategisk planlægning på transportområdet. Beløbet omfatter udvikling, opdatering og drift af modellen Målet er, at centrale dele af landstrafikmodellen vil være klar til brug i 2011, således at den kan indgå som en nødvendig del af arbejdet med ovennævnte strategiske analyser af fremtidens transportbehov og udbygningsmuligheder på infrastrukturområdet i hovedstadsområdet og Østjylland. Modellen vil være færdigudviklet i DTU Transport

7 Gennemførelse og interessenter Gennemføres over 6 år fra april 2009, med centrale milepæle efter 2 og 3 år Modellen får en solid, forskningsbaseret forankring: Forankres på DTU Transport Andre forskningsmiljøer inddrages Inddragelse af danske og udenlandske rådgivningsvirksomheder Organisering Udvidelse af aftale om myndighedsbetjening mellem Transportministeriet og DTU Transport Faglig styregruppe: Transportministeriets departement, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, Movia, Ørestadsselskabet, DSB, Københavns Kommune, Sund & Bælt Årligt seminar Tværministeriel følgegruppe 7 DTU Transport

8 Understøtter arbejdet for to strategiske analyser Landstrafikmodellen indgår centralt i arbejdet med de strategiske analyser af de trafikale udbygningsmulighederne i Østjylland og i hovedstaden De to analyser blev besluttet som en del af trafikaftalen af 29. januar 2009 Analyserne skal Vurdere de centrale udfordringer for infrastrukturen Opstille løsningsmodeller, der bidrager til at understøtte principperne for en grøn transportpolitik Præsentere de strategiske valg og prioriteringer i form af et antal scenarier Resultaterne skal udgøre grundlaget for en politisk stillingtagen til perspektiverne for de trafikale udbygningsmuligheder 8 DTU Transport

9 Centrale projekter Hovedstadsområdet: Etablering af en ny østlig ringvejsforbindelse/havnetunnel Bedre kollektive trafikbetjening i Ring 3 Etablering af en vestlig Ring 5 Udvikling af banebetjeningen i håndfladen Udvikling af S-togstrafikken Østjylland: Modernisering og forbedring af banenettet (Timemodel) Udvikling af motorvejskapaciteten i den østjyske transportkorridor og ved Lillebælt Etablering af en ny midtjysk motorvejskorridor Etablering af en fast bane- og vejforbindelse over Kattegat 9 DTU Transport

10 Nogle af de centrale dilemmaer (I) Østjylland Hvordan får man flere pendlere i det østjyske bybånd til at benytte den kollektive trafik? Hvordan kan timemodellen kombineres med en bedre regional og lokal kollektiv trafikbetjening? Hvordan sikrer man bedst fremkommeligheden for den nord/sydgående vejtrafik i Jylland? Hvordan sikrer man på lang sigt mest effektivt fremkommeligheden mellem Jylland og Fyn/ Sjælland? Hvad vil de grønne kørselsafgifter kunne betyde for transportsystemet Hvordan spiller udviklingen af infrastrukturen og den fysisk planlægning sammen på længere sigt? 10 DTU Transport

11 Nogle af de centrale dilemmaer (II) - hovedstadsområdet Hvordan styrker man den kollektive trafik i hovedstadsområdet? Hvordan får man flere af pendlerne til og fra hovedstaden over i den kollektive trafik? Hvad er egentlig politikken for udbygning af vejnettet i hovedstadsområdet? Hvad vil de grønne kørselsafgifter kunne betyde for transportsystemet? Hvordan spiller udviklingen af infrastrukturen og den fysisk planlægning sammen på længere sigt? Hvad mener man, når man siger, at København skal styrkes i den internationale storbykonkurrence? 11 DTU Transport

12 Brugere: Transportministeriet og andre ministerier Transportsystemet som helhed Effektberegning til samfundsøkonomiske vurderinger Infrastrukturprojekter se projekt ift. det samlede transportsystem Omlægninger af skatter og afgifter Transportens eksterne effekter på klima, trængsel osv. Transportsystemet Tilgængelighed, kvalitet Tænke på tværs af transportmidler Arealplanlægning Betydning for tilgængelighed og lokalisering 12 DTU Transport

13 Brugere: Trafikstyrelsen, Banedanmark, regioner og kommuner samt operatører Kollektiv transport Trafikale effekter af baneinfrastrukturprojekter Passagermængder fordelt på forbindelser (detaljering) Særlig interesse i mulig overflytning fra vej Udformning af infrastrukturen Forskellige kollektive transportmidler Udformning af trafikudbud Prioritering frekvens <-> hastighed Til brug for bl.a. kontraktkrav 13 DTU Transport

14 Brugere: Vejdirektoratet med regionale vejcentre og kommuner Vejtrafik Trafikale effekter af vejinfrastrukturinvesteringer store som små Udformning af infrastrukturen ITS og signaler Mere præcis formulering af trængsel, rejsetider og rutevalg Redskab til mere systematisk planlægning af vedligehold 14 DTU Transport

15 Tidsplan Version ½: basismatricer rutevalg strategisk delmodel Forår 2012 Version 2: forbedret rutevalg valg af rejsetidspunkt arealanvendelse/ infrastruktur Forår 2011 Version 1: state-of-art metode med alle delmodeller nye data Forår DTU Transport

16 Status, data Zoner og net Zonesystem fastlagt Trafiknet for vej og kollektiv ved at være klar Suppleres med attributter og tællinger RP-data Indsamling af TU fordoblet siden juni 2009 Særundersøgelse for rejser med overnatning startet januar 2010 SP-data Mindre indsamling igangsættes efteråret 2010 Matricer Under udarbedelse i første grove version Dataindsamling for gods Tællinger testet i pilot Virksomhedsinterview testes i pilot Data fra nabolande indsamles 16 DTU Transport

17 Status, modeller Efterspørgsel Samlet TU datasæt med konsistente variable Modelformulering på plads Dataanalyser igangsat Generering af befolkning Modelestimering igangsættes Rutevalg Modelformulering på plads Tilpasninger af algoritmer Kalibrering af modeller igangsættes Der arbejdes videre med teoriudvikling for kollektiv Gods Specifikation af modeltruktur 17 DTU Transport

18 Landstrafikmodellens tre anvendelser - skitseniveau Primær bruger Transportministeriet og styrelser Formål Første screening af projekter Zoner og net Ca. 160 zoner Overordnet vejnet Banenettet, flynet og vigtigste buslinier Model Langsigtet efterspørgsel fuldt Kortsigtet efterspørgsel fuldt/begr. Rutevalg simpelt Gods uafklaret Eksempler Indledende analyser af Kattegatforbindelse De igangværende strategiske analyser 18 DTU Transport

19 Landstrafikmodellens tre anvendelser - nationalt niveau Primær bruger Styrelser Formål Analyser af projekter Zoner og net Ca. 900 zoner Fuldt vejnet Banenettet, flynet, vigtige buslinier, cykel og gang Model Langsigtet efterspørgsel fuldt Kortsigtet efterspørgsel fuldt Rutevalg fuldt Gods fuldt Eksempel Femern 19 DTU Transport

20 Landstrafikmodellens tre anvendelser - regionalt niveau Primær bruger Styrelser og kommuner Formål Detaljerede analyser af projekter Del af VVM Zoner og net Ca zoner Fuldt vejnet Fuldt banenettet, flynet, busnet, cykel og gang Model Langsigtet efterspørgsel fuldt Kortsigtet efterspørgsel fuldt Rutevalg fuldt Gods fuldt Eksempel Havnetunnel 20 DTU Transport

21 Generelle diskussioner: Anvendelse af model Infrastruktur af national betydning: Linieføringer Østjylland Timemodel 3. Limfjord Femern Bælt Havnetunnel Afklaring Skitsemodel Afklaring National model Politisk aftale Anlæg Regional model Anlægslov Infrastruktur af regional betydning: Kommuneveje Overordnede buslinier 21 DTU Transport

22 Anvendelse ift tidsplan Version ½: basismatricer rutevalg strategisk delmodel Forår 2012 Version 2: forbedret rutevalg valg af rejsetidspunkt arealanvendelse/ infrastruktur Forår 2011 Version 1: state-of-art metode med alle delmodeller nye data Forår DTU Transport

23 Landstrafikmodellen version ½ Foråret 2011 (langsigtet efterspørgsel skal bruges i de politiske forhandlinger efterår 2011) Model Langsigtet efterspørgsel Bilejerskab og transportomfang Matricer Grove matricer på zoneniveau zoner TU til forår 2010 ingen overnatning Valideret mod overordnede tællesnit Rutevalg for vej Kalibrerede versioner af eksisterende modeller Ingen brugerflade En del manuel behandling Anvendelse Grove beregninger af trafikstrømme ved forskellige linieføringer Ingen overflytning mellem transportmidler Ikke ordentlig beskrivelse af trafikspring 23 DTU Transport

24 Landstrafikmodellen version 1 Forår samlet model med første version af brugerflade Model Langsigtet efterspørgsel Elementer af udbud fra kortsigtet efterspørgsel og rutevalg (varierende rejsetider) Kortsigtet efterspørgsel Transportmiddelvalg og trafikspring Nye matricer Fuldt TU og overnatning Rutevalg Alle transportmidler Godsmodel Alle dele: Efterspørgsel, rutevalg mm Anvendelse Analyser af infrastrukturprojekter forud for politiske forhandlinger efterår 2013 Femern 24 DTU Transport Meget andet

25 Landstrafikmodellen version 2 Forår 2015 Model Langsigtet efterspørgsel Sammenhæng mellem arealanvendelse, infrastruktur og efterspørgsel Arbejdsmarked Efterspørgsel og rutevalg Inddragelse af rejsetidsvariation Modellering af valg af afrejsetidspunkt Rutevalg Nye algoritmer for kollektiv 25 DTU Transport

26 Landstrafikmodellens datagrundlag Egne dataindsamlinger: Transportvaneundersøgelsen (TU) TU overnatning SP-dataindsamling Evt. supplerende tællinger, hvis ingen eksterne kilder Bearbejdning af data fra eksterne kilder/samarbejdsparter: Netværksdata (vej, kollektiv, cykel, gang) Zonesystem Andre geografiske grunddata Vejdata (tællinger, attributdata, GPS/flådedata) Kollektiv trafik-data (tællinger, køreplaner, regularitet) Andre trafikarter (fly, færger m.m.) Generelle statistikdata (Danmarks Statistik/forskerordning) Data fra tidligere studier & projekter 26 DTU Transport

27 Egne data Transportvaneundersøgelsen (TU) helt central datakilde til beskrivelse af danskernes transportadfærd limen, der binder modellens data sammen repræsentativt udsnit af danskere (10-84 år) interviewes om detaljeret rejseadfærd dagen før stikprøve fordoblet til ca /år (medio medio 2011) historiske data, indsamlet 1975, 1981, og skal udnyttes i delmodeller for persontransport lange tidsserier, grundlag for basismatricer m.m. har været tidskrævende at sammenstille data på tværs af metodeskift TU kører i stabil drift, men med større arbejdsindsats end normalt 27 DTU Transport

28 Egne data TU Overnatning er supplement/overbygning til ordinær TU ekstra viden om rejser med overnatning herunder især ferie- og erhvervsrejser i DK og udland ny viden om turmønstre over flere dage gennemføres således at data kan anvendes til flere formål undersøgelsen igangsat ultimo 2009, varighed et år forventet interviewantal har vist sig behov for mindre modificering af spørgeskema implementeres i det næste par uger 28 DTU Transport

29 Eksterne data - netværk Vejnet baseres på kommercielt vejnet (Navteq) forsynet med egne vejklasser, attributter fra Navteq, attributter fra tidligere modelprojekter (OTM m.m.) Kollektivnet bygges på data fra Rejseplanen den planlagte trafik lægges ud i vej- og banenet i version 1 baseret på data for hverdag i november 09 Cykel- og gangnet pt. uafklaret men forventes sammenstykket fra flere kilder (KMS, Rejseplanen, kommunale data m.m.) 29 DTU Transport

30 Eksterne data - zonesystem Niveau 1 (176 zoner) til skitsemodel Niveau 2 (907 zoner) national model Niveau 3 (3670 zoner) regionale modeller Sydsverige/Nordtyskland m.m. følger snarest Principper gennemgås senere Prøv selv på: 30 DTU Transport

31 Eksterne data tællinger m.m. Vejdata samarbejde med VD om tælledata og supplerende vejnetsdata på statsvejnet både direkte og via VD skabes kontakt til kommuner -> data for kommuneveje GPS-data o.a. for at kunne beskrive trængsel fokus i fase 1 på statsveje og udvalgte tællesnit først overordnede data (HDT), siden døgnfordelinger m.m. evt. behov for egne, supplerende tællinger Kollektivdata indgåelse af aftaler med operatører og trafikselskaber er i gang samarbejde med Trafikstyrelsen varierende datakvalitet er en udfordring fokus først på Hovedstadsområdet og Østjylland (Århusområdet) 31 DTU Transport

32 Eksterne data diverse Andre trafikarter Københavns Lufthavne m.fl. broselskaber og færgerederier særlige aktiviteter ifm. Fehmern udveksling af data med samarbejdsparter i Sverige & Tyskland Generelle statistikdata modelopbygningen kræver kobling med data fra Danmarks Statistik, på individniveau og mere generelt genbrug af data fra egne, tidligere projekter opsøgende virksomhed ift. data fra eksterne projekter 32 DTU Transport

33 Anvendelse af data De indsamlede data kan udnyttes også inden modellen er klar generel information om trafikale sammenhænge datagrundlag for konkrete projekter sammenstilling af data fra flere kilder nøgletal illustrationer Matricer beskrivelse af basisår og level of service detaljeringsgrad endnu uafklaret forventes offentliggjort i simpel form Q Tællinger sammenstilling af tælledata fra forskellige kilder (vej/kollektiv) 33 DTU Transport

34 Anvendelse af data Begrænsninger offentliggørelse af data kræver accept fra leverandører evt. kun offentliggørelse af mere overordnede resultater detaljerede data fra TU vil fortsat være en betalingsydelse evt. bindinger på anvendelsesområder Adgang hvordan? Modelcenters hjemmeside opgraderes med GIS-baseret portal adgang til fleksible kortvisninger med mulighed for egne valg supplerende mulighed for download af datasæt/matricer præsentationer gøres visuelt attraktive og let forståelige opdateres løbende, når nye muligheder opstår sættes i værk 2. halvår DTU Transport

35 Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport

36 Landstrafikmodellens struktur 2 DTU Transport

37 Planforudsætninger - befolkning Befolkning Efterspørgslen af trafik er til ethvert tidspunkt afhængigt af Befolkningsstørrelsen Befolkningssammensætningen generelt stigende indkomster flere biler mere vejtrafik flere aktive ældre mere transport flere kvinder får kørekort mere vejtrafik Befolkningsmodellering Syntetiske billeder af befolkningen fremskrives til fremtidsår ved hjælp af en befolkningsgenerator Ganske detaljeret fremskrivning af socioøkonomiske grupper fordelt på modellens zonesystem Overordnet konsistens med Danmarks Statistik er sikret 3 DTU Transport

38 Planforudsætninger - infrastruktur Efterspørgslen af trafik er til ethvert tidspunkt afhængigt af infrastruktur øget vejkapacitet lavere rejsetid mere vejtrafik broer ny pendlingsmønstre trafikspring nye togforbindelse ny konkurrenceflade mindre vejtrafik Infrastruktur består af Veje, broer, færger, jernbanespor, busbaner, gangstier, cykelstier,... Kollektive køreplaner (at der findes et jernbanespor behøver ikke at betyde at det anvendes) Forankring Infrastruktur er forankret I digitale net og kodet med reference til modellens zone system Overordnet konsistens mellem forskellige net-aggregeringer er sikret 4 DTU Transport

39 Planforudsætninger - erhvervsliv Efterspørgslen af trafik er til ethvert tidspunkt afhængigt af Erhvervslivet sammensætning og fordeling I geografien I forhold til transportefterspørgslen for personer har erhvervslivet betydning for hvor vi rejser hen (pendling til arbejde, indkøb,..) I forhold til gods, har erhvervslivet betydning for varestrømme stigende arbejdspladser i en zone stigende pendling nyt indkøbscenter flere indkøb omfordeling af indkøbsture Udviklingen i erhvervslivet modelleres ikke internt i modellen Effekten af forbedret infrastruktur på erhvervslivet er velaccepteret, men meget vanskelig at modellerer Fremgangsmåden er at koble eksterne modeller der fremskriver erhvervslivets udvikling sammen med modellen 5 DTU Transport

40 Samspil: Planforudsætninger og transport Samspillet mellem planforudsætninger og transportmodellen er i vid udstrækning enstrenget Planforudsætninger transportmodellen Kan transportmodellen Planforudsætninger? Eftersom vi modellerer strategiske valg i befolkningen (lokalisering og arbejdspladser) kan man argumentere for at Befolkningen er en funktion af modellen (hver vi bor) Arbejdspladserne er en funktion af modellen (hvor vi arbejder) Vi vil begrænse os til den enstrengede model Dels fordi det er state-of-the-art Dels fordi det alternativt ville kræve en detaljeret beskrivelse af virksomhederne (hvordan de afhænger af infrastruktur) En økonomisk model ser vi som et fremtidigt projekt som kan kobles sammen med trafikmodellen 6 DTU Transport

41 Samspil: Model komponenter Samspillet mellem de forskellige modeller opbygges for passager transportmodellen i 3 modelklasser Strategiske valg (transport modelleres ikke direkte) Transportrelaterede valg Sondring mellem en lang række forskellige transportefterspørgsler (dette gennemgås senere) Rutevalg Sondring mellem forskellige net Strategiske valg transport efterspørgslen De strategiske valg kan ses som forudsætninger for at deltage i transportaktiviteter, mens transporten er aktiviteten Transport efterspørgslen rutevalg Øget transport efterspørgsel øget trængsel øget rejsetid mindsket transport efterspørgsel mindsket trængsel mindsket rejsetid Klassisk udbuds-efterspørgsels problem som løses iterativt i to løkker (i) internt i rutevalget, (ii) mellem efterspørgsel og rutevalg 7 DTU Transport

42 Samspil: Strategiske valg påvirkes også af transportforbrug Strategiske valg påvirkes af transporttilgængelighed Samspillet går ikke blot fra den strategiske model (forudsætninger) til transporten, men også fra transporten og til de strategiske valg Hvis infrastruktur ændres kan det lede til at visse strategiske valg forringes og andre forbedres indførsel af en betalingsring ændret nytte afhængigt om man borudenforellerindenforringen ændret bopælsmønster ny metrolinie forbedret tilgængelighed mindsket bilejerskab fjernelse af buslinie forværret fremkommelighed mindsket bilejerskab Dette modelleres i modellen ved at transporttilgængelighed indgår som input til en strategiske model 8 DTU Transport

43 Samspil: Gods og passagertransport Gods og passagertransport er underlagt de samme planforudsætninger og er dermed forbundne Der er dog ikke nogen direkte kobling mellem gods og transportefterspørgsel Godsefterspørgsel indgår ikke passagerefterspørgsel og omvendt De to komponenter er dog indirekte koblet gennem rutevalget Transporten på et givet vejstykke er sammensat af lastbiler og varebiler (gods) samt personbiler og busser (passagerer). Hvis godsmodellen således producerer mere transport, vil trængslen gå op hvorved rejsetiderne for både passagerer og gods vil stige Tilsvarende vil stigende passagertransport mærkes som øget rejsetid i godstransportsektoren 9 DTU Transport

44 Sammenfatning Identifikation af de forskellige (primære) planforudsætninger Befolkning Infrastruktur Erhvervsliv Strukturelle forudsætninger (zoner) Samspil mellem overordnede passager modelkomponenter Strategisk model, efterspørgselsmodel, og rutevalg Samspil mellem gods og passager model 10 DTU Transport

45 Aktiviteter organiseret i delprojekter Data Carsten Jensen Modelcenter Zonesystem, net og tællinger, datastruktur, TU og lange rejser, SP, personmatrice Langsigtet efterspørgsel Camilla Brems Transportøkonomi Langsigtet transportefterspørgsel, bilejerskab, turantal/turlængde Kortsigtet efterspørgselsmodel Jeppe Rich Trafikmodel og modelcenter Valg af destination, transportmiddel og rejsetidspunkt Nationalt og regionalt 11 DTU Transport

46 Aktiviteter organiseret i delprojekter Rutevalgsmodel Otto Anker Nielsen Trafikmodel Valg af rute med håndtering af trængsel Nationalt og regionalt Godsmodel Christian Overgaard Hansen Trafikmodel, transportøkonomi Dataindsamling, efterspørgsel, rutevalg Modelramme Carsten Jensen Alle grupper IT-ramme, brugerflade, ekstra validering 12 DTU Transport

47 Oversigt over aktiviteter - dataindsamling Zonesystem, net og tællinger, datastruktur, TU og lange rejser, SP, personmatricer Net og tællinger Suppleres med attributter og tællinger Vejnet suppleres med stisystemer TU dataindsamling Løbende indsamling og efterbehandling Forhøjet stikprøve løber til sommeren 2011 TU overnatning Revidere dataindsamling Løbende indsamling og efterbehandling Indsamling løber til foråret DTU Transport

48 Oversigt over aktiviteter - dataindsamling Matricer Første version Opbygning af første (grove) matricer til september 2010 På foreløbigt indsamlede data Valideret i forhold til overordnede tællinger Anden version Opbygning af basismatricer for år 2010 til sensommer 2011 På alle TU data Valideres i forhold til tællinger 14 DTU Transport

49 Oversigt over aktiviteter langsigtet efterspørgsel Datagrundlag Samlet konsistent TU datasæt Registerdata Indsamling af kilder til prognoser Befolkningsgenerator Langsigtet efterspørgsel Indledende dataanalyser Estimere langsigtede effekter forår 2011 Re-estimere og implementere forår DTU Transport

50 Oversigt over aktiviteter kortsigtet efterspørgsel Datagrundlag Som langsigtet efterspørgsel SP dataindsamling efterår 2011 Tidsværdier på tværs af transportmidler SP dataindsamling igen i Rejsetidsvariation Skift i rejsetidspunkt Kortsigtet efterspørgsel Indledende dataanalyser Input fra rutevalg og langsigtet efterspørgsel Estimere efterspørgselsmodeller forår DTU Transport

51 Oversigt over aktiviteter - rutevalg Rutevalg vej Tester algoritmer, fokus på kortere regnetider Kalibrere rutevalg september 2010 Rutevalg kollektiv, køreplanbaseret Tester algoritmer, fokus på kortere regnetider Tilbringertrafik analyseres og estimeres Kalibrere rutevalg ultimo 2010 Rutevalg kollektiv, metodeudvikling Kombinere køreplansbaseret og frekvensbaseret 17 DTU Transport

52 Oversigt over aktiviteter - gods Dataindsamling Tællinger i 50 områder efterår 2010 Indsamling af virksomhedsdata efterår 2010 Indsamling af statistikker Bl.a. fra nabolande Model Metodeafklaring 18 DTU Transport

53 Ramme IT-ramme Sammenhæng mellem delmodeller Datastrømme Regnetid Brugerflade Hvem er brugerne? Hvad skal kunne ændres i brugerflade? Hvordan skal man kunne regne på dele af modellen (moduler og geografi)? Resultatgenerering Indikatorer, nøgletal, input til TERESA o.a. Validering! Dokumentation! 19 DTU Transport

54 Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport

55 Langsigtet efterspørgsel Primære problemstillinger Hidtidige metode for fremskrivninger Landstrafikmodellen Langsigtet efterspørgsel (rejser og afstand) 3B er: Bopæl, bilejerskab og beskæftigelse Data TU koblet med registerdata Metode Individbaseret! Befolkningsgenerator Estimation som pseudopanel-model Re-estimation og implementering som diskret valgmodel 2 DTU Transport

56 Langsigtet efterspørgsel Hvad er afgørende for transportefterspørgslen om 30 år? Infrastrukturkommissionen Makrobaseret Økonomien Faste- og variable omkostninger Bilejerskab Dataserier 1970-> Trafikstrømme 1995-> Udvikling i bilejerskab Fordeling på vejnet 3 DTU Transport

57 Landstrafikmodellen Langsigtet efterspørgsel Tidsserier Individbaseret! > Paneldata Identificere effekter af og på Priser (eks. brændstof, afgifter) Rejsetid (eks. ny infrastruktur, trængsel) Bosætning Bilejerskab Beskæftigelse 4 DTU Transport

58 Data Registerdata for bl.a. husstande og bilejerskab Via Danmarks Statistiks forskerordning Fuldt paneldatasæt 1992/3-> Kobles til TU Danskernes rejseadfærd Ture, turlængder, formål, transportmiddel 1975, 1981, (1986), , 2006-> Grovere geografisk beskrivelse ->1995 Pseudopanel Effekter over tid Effekter for individer 5 DTU Transport

59 Dimensioner i analysen Familierne Økonomien Infrastrukturen Rejseaktiviteten Familietype Økonomisk aktivitet Rejseomkostninger Antal ture Antal børn -BNP -Varierende for bil Samlet turlængde Alder Arbejdspladser Rejsetid Samlet rejsetid Lokalisering Arealanvendelse -Tidskomponenter Beskæftigelse Befolkningstæthed? -Hastighed? Indkomst Tilgængelighed Kørekort Bilejerskab -Logsumfra efterspørgselsmodel Cykler Månedskort? 6 DTU Transport

60 Befolkningsgenerator Behov for fremskrivning af alle forudsætninger Input baseret på autoritative kilder Generel befolkningsfremskrivning Generel beskæftigelse Overordnet lønniveau Behov for at kombinere alle dimensionerne og have geografisk opdeling Afstemning af fremskrivning (befolkningsgenerator) Dagens befolkning Ændringer på overordnet niveau Ny befolkning med så få ændringer som muligt 7 DTU Transport

61 Langsigtet efterspørgsel Turfrekvens og turlængde I eksisterende modeller Estimeret på tværsnit Skal estimeres dynamisk Holde styr på generationseffekter Betydningen af ændringer i omkostninger Hvorfor kombineres flere turformål? Forskelle på kort og lang sigt 8 DTU Transport

62 Strategisk model 9 DTU Transport

63 Model, implementering Bopæl Givet af befolkningsgenerator i version 1 Relation til infrastruktur og arealanvendelse i version 2 Bilejerskab Udvikling over tid (dynamisk funderet logit model) Antal biler på familieniveau 0, 1, 2, 3+ Biltyper med betydning for omkostninger og CO2 Lille, mellem, stor Beskæftigelse Givet af befolkningsgenerator i version 1 Relation til infrastruktur og arealanvendelse i version 2 10 DTU Transport

64 Kortsigtet efterspørgsel Indledning Modellens input og output Modellens grundstruktur Opsplitning i lang- og kortsigtede valg Model for langsigtede valg Bopæl, biler, arbejdspladser,.. Model for transportefterspørgsel Model dimensioner Overordnede modelprincipper Integrering af modellerne Fremskrivning Sammenfatning 11 DTU Transport

65 Modellens inputs Input Type Tidshorisont Infrastruktur (net) Infrastruktur (knudepunkter) Transportpriser Vej- og banenetværk, busbaner, signaler,... Stationer, parking, lufthavne, Biletter, benzin beskatning, grønne afgifter, vejafgifter, Udførelse: Lang Effekt: Kort Udførelse: Lang Effekt: Kort-medium Udførelse: Kort-Lang Effekt: Kort-medium Køretøjspriser Registreringsafgift, grønne afgifter, Udførelse: Kort: Effekt: Medium-Lang Demografi Innovation Strukturelle inputs Demografisk udvikling (alder, indkomst, uddannelse, kørekort hold,...) Elbiler, katalysatorer, diesel/benzin, nye kollektive transportmåder,... Zone system, tidsværdier, diskonteringsrente, Udførelse: Lang Effekt: Medium-Lang Udførelse: Lang Effekt: Medium-Lang Udførelse: Kort Effekt: Kort 12 DTU Transport

66 Modellens output Mængder? Hvor mange mennesker/biler transporterer sig? Typer? Hvilke transportmidler anvendes? Med hvilke biler køres der? Med hvilke formål? Hvor? Hvor sker transporten? Hvilke ruter? Hvornår? Hvornår sker transporten? 13 DTU Transport

67 En opdeling i lang- og kortsigtede valg Langsigtede valg Husstande (baseret på registerdata) Transportefterspørgsel Individer (baseret på transportvaner) Rutevalg Transporten påtrykkes de forskellige netværk 15 DTU Transport

68 Strategiske model træstruktur 21 DTU Transport

69 22 DTU Transport

70 Modellering af efterspørgsel 23 DTU Transport

71 Motivation for efterspørgselsopdeling Trafikmønstret i weekend og på hverdage er meget forskelligt En problematik er at der er meget store variationer mellem de enkelte hverdage, med fredag som en speciel dag Ture med overnatning er meget forskellige fra andre ture Typisk længere rejser også kilometermæssigt (en problematik omkring kæreste overnatninger) Typisk rejser flere sammen (familier) Man anvender andre transportmidler (eks. fly) Man har et andet destinationsmønster (eks. sommerhuse) Internationale dagture Særskildt problematik omkring Øresund og ved den grønne grænse Hertil kommer forretningsture (primært ud af lufthavnen) Overnatning fremfor længde Der opereres ikke med modeller opdelt på rejselængder Meget vanskeligt at definere et længdebånd med de lange pendlerafstande der findes idag 24 DTU Transport

72 Modellens turformål Opdeling på formål er nødvendig Forskellige attraktioner, tidsværdier, frekvenser, mm. Formål for hverdagsture Pendling Fritid/indkøb Hente/bringe ture Erhvervsture Formål for ture med overnatning Erhvervsrejser Turisme Sommerhus Besøge venner og familie 27 DTU Transport

73 28 DTU Transport

74 Overordnede modelprincipper - turkæder Modellen er baseret på turkæder (ikke enkeltture) 29 DTU Transport

75 Primære og sekundære destinationer En opdeling i primære destinationer (rød) og sekundære destinationer (grøn) Sondringen mellem primære og sekundære baseres på en rangordning af ture (arbejde ligger typisk først) 30 DTU Transport

76 Modeller for turkæder Modellen opdeles i 2 delmodeller Model for primære ture Model for sekundære ture formuleret som stop-aktiviteter Primære tur Sekundær tur 31 DTU Transport

77 Modellering af primære destination træstruktur 32 DTU Transport

78 Modellering af sekundær destination træstruktur 33 DTU Transport

79 Model principper - opregning af modellen Modellen er baseret på en mindre stikprøve af befolkningens transportvaner (TU data) Opregningen til en repræsentativt population en særskildt problemstilling Fremgangsmåden er at opvægte hvert eneste individ i TU til et populationsniveau som afspejler befolkningen Anvendes også til fremskrivning 34 DTU Transport

80 Model principper pivot point Modellen bliver baseret på et sæt af basismatricer Når der regnes på et scenario laves 2 kørsler i modellen Syntetisk basis ( do-nothing ) Syntetisk scenario ( do-something ) Disse to kørsler sammenholdes relativt med den observerede basis Gør scenariet uafhængigt af absolut divergens af modellen 35 DTU Transport

81 36 DTU Transport

82 Model diagram Strategisk model i toppen Giver ikke umiddelbart anledning til transport Efterspørgsel i midten Pivot-point efterfølgende Rutevalg i bunden Effekter tilbageføres 37 DTU Transport

83 Fremskrivninger Princippet bag fremskrivninger er at befolkningen fremrulles til et givent scenario år Princippet er at vi fremskriver en række totaler, eks. alderssammensætning, indkomstfordeling, mm. 38 DTU Transport

84 Fremskrivninger II Fremskrivninger involverer modeller for totalerne I en vis udstrækning kan man anvende Danmarks Statistik fremskrivninger Egne tidsseriemodeller nødvendige Cohort modeller for kørekort Problematik omkring ældres aktivitetsniveau 39 DTU Transport

85 Sammenfatning Modellen er opdelt i tre delmodeller En langsigtet model for husholdninger En kortsigtet model for transportefterspørgsel En rutevalgsmodel der leverer level-of-service data Mange input og output kombinationer understøttes Infrastruktur, afgifter, demografi,.. Transportmidler, destinationsvalg, rejsetidspunkt, trængsel, 40 DTU Transport

86 Sammenfatning II Modelprincipper Transportkæde Opregning af TU til population Pivot-point modellering Efterspørgselsmodeller Hverdagsmodel Weekend model International dagsmodel Overnatningsmodel Fremskrivninger Konstruktion af fremtidige syntetiske befolkninger Efterfølgende opblæsning af TU 41 DTU Transport

87 Rutevalg - Otto Anker Nielsen

88 Overblik Generel sammenhæng med resten af modellen Zonestruktur og modelniveauer Vejvalgsmodellen Kollektiv rutevalg Kort om cykel 2 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

89 Landstrafikmodellens struktur 3 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

90 Separate del-modeller Biltrafik (vejvalg) Separat og på sigt som tilbringertransport til tog (parkér og rejs) Kollektiv trafik Cykel og gang I regionale modeller og som tilbringertransport til kollektiv trafik 4 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

91 Input til vejvalgsmodel (på sigt) Personbilmatricer fra efterspørgselsmodellen Tilbringer til lufthavne Parkér og rejs Lastbiler fra godsmodellen Preloadede busruter Rutevalg for biltrafik 5 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

92 Eksempel fra den Europæiske Transtoolsmodel Afgangslufthavn Start zone Centroide Tilbringer Transport d1 Flyforbindelse t a1 Centroide d2 d3 t Dobbelt transit lufthavn t a2 Frabringer transport Til zone t Single transit lufthavn a3 Ankomst lufthavn 6 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

93 Eksempel fra TransTools Fra zone Connector fra zone til jernbanenet Rute i jernbanenet Connector fra jernbanenet til lufthavn Tilbringerkant d2 Afgangs lufthavn Connector fra zone til vejnet Rute i vejnet network Connector fra vejnet til lufthavn 7 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

94 Sammenhæng med net og matricer Rutevalgsmodeller afhænger af net, zoner og zoneophæng Matrixjusteringer sammenligner trafikudlagt med rutevalgsmodeller på net med tællinger Dvs. arbejdsprocessen er som følger Etablering af net, inkl. tællinger Zoner og zoneophæng Estimation af funktionsudtryk Etablering af basismatricer Kalibrering af rutevalgsmodel Justering af matricer mod tællinger (kalibrering) 8 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

95 Principper for zonestruktur, niveau Helt overholdt Overholder kommunegrænser Overholder tællesnit Få steder, særlige Aalborg og Århus, har det haft betydning Ikke skære gennem bygninger 9 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

96 Principper for zonestruktur, Niveau 2 & 3 (1) 1. Første prioritet Nogenlunde homogene zonestørrelser Adresser, befolkning, arbejdspladser Statistisk minimum (Danmarks Statistik) Store kommuner er splittet op på niveau 1 Stationsoplande Større stationer/stationsbyer, ca adresser, niveau 2 (f.eks. Hadsten) Alle stationer, niveau 3 (ikke alle trinbrætter på lokalbaner) Entydigt ophæng til vejnet Oplande afgrænset af jernbaner, motorveje, lokalvejnet, søer, åer, skove, fjorde, Land/by Byzoner, landzoner (hvis muligt inden for zonestørrelserne) Byer med ca adresser, niveau 2 Byer med ca adresser, niveau 3 Specielle trafikterminaler Lufthavne, havne, transportcentre (Taulov, Høje Taastrup) Niveau 1, 2 eller 3 afhængig af betydning Øer med færgeforbindelser Mindre størrelsesgrænse end andre zoner 10 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

97 Principper for zonestruktur, Niveau 2 & 3 (2) 2. Anden prioritet Homogen arealanvendelse af byzoner Industri, tæt/høj (etageboliger, bykerne), lav (villakvarterer) 11 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

98 Principper for zonestruktur, Niveau 2 & 3 (3) 3. Tredje prioritet Fælles grænser med tidligere administrative inddelinger, i prioriteret rækkefølge 1. Gamle OTM-zoner (af hensyn til overførsel af OTM 4.0 matricer 2. Gamle kommunegrænser (af hensyn til historiske statistiske data) 3. Gamle Amtsgrænser 4. Sognegrænser OTM; For mange zoner i den indre by, for få uden for Motorringvejen Ændret arealanvendelse (Byzoner er blevet større) Ændrede kommunegrænser Gamle administrative grænser Små lommer hvor grænser er justeret Uhensigtsmæssige i forhold til første og anden prioritet 12 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

99 Om arbejdsprocessen Skulle alle mål opfyldes fuldt ud, ville det resultere i alt for mange zoner Det har været en ret arbejdskrævende iterativ proces at definere zonestrukturen 13 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

100 Modelniveauer Modelniveau Zoner Vejnet (ca.) Vejkanter i model (skøn) Niveau Niveau 2 (nationalt) Niveau 3 (regionalt) DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

101 Modelniveauer Samme model på flere niveauer Zonestruktur og vejklasse afgør detaljeringsgrad Fjernelse af pseudoknuder giver hurtig regnetid i den nationale model Matrix thinning muliggør rimelig performance 15 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

102 Eksempel, niveau 1 (skitsemodel) 16 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

103 Eksempel, niveau 2 (national model) 17 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

104 Eksempel, niveau 3 (regional model) 18 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

105 Zoom in, niveau 3 19 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

106 Vejvalgsmodellen, data Omfattende arbejde med etablering af digitalt vejnet Navteq Kombination af forskellige andre kilder (attributdata) Data, generel model (bl.a.) Vejtyper Antal kørespor Hastighed By/land Tællinger Svingrestriktioner Specielle data om færger (betaling, frekvens, ventetid) Vejklasse afgør modellens detaljeringsgrad SP og GPS data kan måske på sigt benyttes til reestimering af modellen (version 2) 20 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

107 Vejvalgsmodel, version ½ Metode Stokastisk brugerligevægt Forskellige nyttefunktioner (tidsværdier, betalingsvilje, trængsel) for forskellige turformål Fordeling af tidsværdier inden for et turformål Vejtypeafhængige speed-flow kurver Herunder forskel på 2- og flersporede veje Grov fordeling over døgnet Estimering Eksisterende nyttefunktioner baseret på tidligere studier Kalibrering på Storebæltssnit og færger Data Grove matricer Valideret vejnet Få tællinger (Vejdirektoratet, Københavns Kommune,?) 21 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

108 Fordeling af fri flow tidsværdi Frequency ,00% 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00%,00% VoT 22 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

109 Vejvalgsmodel, version 1 Metode Stokastisk brugerligevægt Forskellige nyttefunktioner (tidsværdier, betalingsvilje) for forskellige turformål Fordeling af tidsværdier inden for et turformål Vejtypeafhængige speed-flow kurver Herunder forskel på 2- og 4-sporede veje Pseudodynamisk assignment Estimering Nykalibrerede nyttefunktioner Data Nye matricer Valideret vejnet Flere tællinger Måske; Svingrestriktioner og grove krydsforsinkelser 23 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

110 Vejvalgsmodel, version 2 Undersøgelse af mulighed for forbedring af speedflow kurver (pt. ikke budgetlagt) Undersøgelse af muligheder for fuldt krydsmodellering (pt. ikke budgetlagt) Undersøgelse af muligheder for dynamisk assignment (pt. ikke budgetlagt) Tilbagestuvning af køer fra flaskehalse Traditionelle optimale (korteste) vejs algoritmer skal justeres 24 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

111 Kollektiv trafik Forskellige ønsker Frekvensbaseret Hurtig vurdering af scenarier Undgår at skulle kode eksakte køreplaner Undgår at skulle justere køreplaner for hele busnettet ved beregninger af baneprojekter Køreplansbaseret Mere nøjagtig Konkret behov ved brug af modellen til vurdering af køreplaner Stort kodearbejde, stor regnetid Aggregeret nationalt niveau Detaljeret regionalt niveau Løsning på sigt; Både og 25 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

112 Eksempel på ønskelige konfigureringer Modelniveau Jernbaner Regionale busser og store busruter Lokale busser National Frekvensbaseret Zoneophæng Zoneophæng Køreplansbaseret Frekvensbaseret Zoneophæng Regional Frekvensbaseret Frekvensbaseret Zoneophæng Køreplansbaseret Frekvensbaseret Frekvensbaseret Køreplansbaseret Køreplansbaseret Frekvens- eller køreplan 26 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

113 Kollektiv trafik, data Generel model Køreplaner baseret på rejseplanen.dk Forskellige data om skiftemuligheder Forskellige data om parkér og rejs faciliteter Busruter linkes til vejnet Tællinger fra flere kilder Rutevalg Nye TU (Transportvaneundersøgelsen) rummer information om rutevalg Sekvens af tilbringertransport og linjer i den kollektive trafik 27 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

114 Kollektiv model, version ½ Metode Stokastisk brugerligevægt Forskellige nyttefunktioner for forskellige turformål Bus, tog, tilbringertransport, skjult ventetid, ventetid, skiftetid, skiftestraf Fordeling af tidsværdier inden for et turformål Tilbringertransport som zoneophæng Køreplansbaseret Fordeling over døgnet Estimering Eksisterende nyttefunktioner baseret på tidligere studier Data Grove matricer Nationalt niveau 28 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

115 Kollektiv model, version 1 Metode Stokastisk brugerligevægt Forskellige nyttefunktioner (tidsværdier, betalingsvilje) for forskellige turformål Fordeling af tidsværdier inden for et turformål Tilbringertransport som diskret valgmodel Køreplansbaseret Fordeling over døgnet Estimering Re-estimerede nyttefunktioner baseret på TU Data Nye matricer Nationalt og regionalt niveau (1 konfiguration for hvert af de to niveauer) 29 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

116 Eksempel på håndtering af tilbringertransport, rutevalg Tilbringer Transport Frabringer transport 30 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

117 Og modellering valg af tilbringertransport Fra zone Connector fra zone til busnet Rute i busnet Connector fra busnet til station Tilbringerkant d2 Station Cykel og gang Connector fra zone til vejnet Rute i vejnet Connector fra vejnet til station 31 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

118 Kollektiv model, version 2 Fleksibel køreplans- og frekvensbaseret model Modellering af gangnet ved skift Måske (pt. ikke budgetlagt) modellering af forsinkelser 32 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

119 Cykelmodel Kun i regionale modeller Og som tilbringertransport Formentligt baseret på andet digitalt kort Stokastisk model Nyttefunktioner afhængigt af personkarakteristika, baseret på tidligere studier 33 DTU Transport Seminar om Landstrafikmodellen 4/5-2010

120 Landstrafikmodellen - rutevalg og godsmodel Otto Anker Nielsen, DTU Transport Christian Overgård Hansen, DTU Transport

121 Godsmodel 1. Formål med godstrafikmodel 2. Tids- og aktivitetsplan 3. Dataindsamlinger 4. Principper for basismatricer 5. Foreløbige overvejelser vedrørende modellering 2 DTU Transport

122 Formål - dækningsområde Modellen skal omfatte alle typer af godstransport som er relateret til Danmark, dvs. Nationale transporter indenfor Danmarks grænser Internationale transporter mellem Danmark og udlandet Transit transport igennem Danmark Transporter som potentielt kan blive overflyttet til transit igennem Danmark f.eks. ved fast forbindelse over Femern Bælt 3 DTU Transport

123 Formål - anvendelser Modellen skal kunne give plausible svar på et bredt spektrum af forventninger til samfundsudvikling, forslag til transportpolitikker og investeringer, f.eks. skal den kunne belyse konsekvenser af: Forskellige forventninger mht. økonomisk udvikling i Danmark og udland Fast forbindelse over Femern Bælt Udbygning af veje, havne og baner Etablering af nye større terminaler og lagre Etablering af nye færgeruter og containerruter eller forbedring af eksisterende Ændret transportomkostninger inkl. lager- og distributionsomkostninger Introduktion af modulvogntog Vejafgifter 4 DTU Transport

124 Tids- og aktivitetsplan Aktiviteter 1 Dataindsamling 1.1 Belsyning af dataindsamlingsmetoder 1.2 Pilot analyser 1.3 Indsamling af eksiterende data 1.4 Design af ny dataindsamling 1.5 Planlægning af dataindsamling 1.6 Indsamling af nye RP-data 1.7 Indsamling af nye SP-data 1.8 Efterbehandling og dokumentation 1.9 Anbefaling til fremtidig dataindsamling 2 Opstilling af basismatricer 2.1 Metode til opbygning af transportkæder 2.2 Nationale godsstrømme 2.3 International godstransport 2.4 Varebilture 2.5 Matrix justering ud fra tællinger 3 Estimation af godstrafikmodel 3.1 Beskrivelse af model 3.2 Net og omkostningsdata 3.3 Rutevalgsmodeller 3.4 Trade model (SCGE model) 3.5 Model for transport af "værdiløs" gods 3.6 Turfordeling 3.7 Transportmiddelvalg og logistiske effekter 3.8 Lastbilmodel (tomkørsel og lastbiltype) 3.9 Overfartsmodel 3.10 Dokument til implementation 3.11 KS af software og model Milepæl 1 Milepæl 2 Milepæ 3 Data Basismatricer Estimeret model 5 DTU Transport

125 Eksisterende tilgængelige datakilder Kørebogen (kvalitet?) Udenrigshandelsstatistik Transportstatistik Firmastatistik Trafiktællinger Den svenske varestrømsundersøgelse (2001, 2005, 2009) Data fra andre modeller (GORM, TRANS-TOOLS og SAMGODS) 6 DTU Transport

126 Nye dataindsamlinger Trafikanalyser ved 50 erhvervsområde/centerområder Ca. 30 interview med virksomheder og transportører GPS-data (TetraPlan, VD og flåde-data fra transportører) Nummerskrivningsanalyse ved hjælp af BLIP? Trafikanalyse over østersøsnittet fra den grønne landegrænse til Ystad Swinoujscie (Frøslev, 8 havne nord for snittet og 6 havne syd for snittet) Ca. 350 SP-analyser med virksomheder i Danmark, Sverige og Tyskland som forestår internationale godstransporter 7 DTU Transport

127 Pilotanalyse - trafikanalyser Negativ: Lille svarprocent (7%) ved uddeling af postkort til lastbilchauffører ved Mileparken, Ballerup Lille svarprocent (6%) på spørgeskemaer til virksomheder Positiv: Det er samtidig med notering af lastbil muligt at spørge chaufføren et eller to spørgsmål (f.eks. destination) ved stop i kryds eller udkørsel Det er muligt at fange et mindre antal varebiler med spørgsmål om destination Varebiler og lastbiler (lastbiltype, lad og lastenhed) kan registreres efterfølgende på basis af videooptagelser Det er i mange tilfælde muligt at skønne godstype ud fra lastbiltype og lad (f.eks. grus), firmanavn og virksomheder i området 8 DTU Transport

128 Eksempel fra Avedøre Holme 1133 lastbiler talt 40% med destination (interview) 68% med varetype/firmanavn 25% med lastfaktor 2118 varebiler 25% med destination (interview) 84% med anvendelse (persontransport, servicekørsel og godstransport) 9 DTU Transport

129 Pilotanalyse - virksomhedsinterview Grundlag: Interview med Arla Foods, ANCOTrans og Per Damgaard Resultat: Meget positiv stor imødekommenhed Statistiske data tilgængelig om transportmængder, lokalisering af terminaler mv. Disaggregerede transporter tilgængelig fra bl.a. flådestyring Konklusion: Spørgsmål og spørgeskema skal systematiseres for at gøre indsamlede data så ens som mulig på tværs af virksomheder Data bruges til afdækning af dele i turmatricer Data kan bruges til estimation af model f.eks. RP-data og lagre 10 DTU Transport

130 Anvendelse af datakilder Datakilder Basismatricer Skib og bane Lastbil Varebil Model estimation Trafikanalyser ( ) Virksomhedsinterview GPS-data SP-analyse BLIP Kørebog ( ) Transportstatistik Handelsstatistik Firmastatistik Tællinger VFU og modeldata ( ) ( ) ( ) 11 DTU Transport

131 Godsmatricer - principper PWC-matricer (production/wholesale consumption) Transportkæder P Z1 Z2 Z3 C Lastbil (m1) Skib (m2) Tog (m3) Lastbil (m4) Organisering {P, z 1.., C, m 1., Com, Ton} 12 DTU Transport

132 Zonesystem 13 DTU Transport

133 Vareklassifikation baseres på NST2007 Udkast Gruppe Beskrivelse 1 Produkter fra landbrug, jagt og skovbrug; fisk og fiskeprodukter 2 Stenkul og brunkul 21 Råolie og naturgas 3 Metalmalm samt uran og thorium 22 Gødning (naturligt og kemisk) 23 Sten, sand, grus, ler, tørv, salt og andre produkter fra råstofudvinding i.a.n. 4 Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter 5 Tekstiler og beklædningsartikler; læder og lædervarer 6 Træ og varer af træ og kork (undtagen møbler); varer af strå og flettematerialer; papirmasse, papir og papirvarer; trykt materiale og indspillede medier 7 Koks og raffinerede mineralolieprodukter 8 Kemiske produkter og kemofibre (undtagen gødningsstoffer); gummi- og plastprodukter; nukleart brændsel 9 Andre ikke-metalholdige mineralske produkter 10 Metal; færdige metalprodukter, undtagen maskiner og udstyr 11 Maskiner og udstyr i.a.n.; kontormaskiner og computere; elektriske maskiner og apparater i.a.n.; telemateriel; medicinske instrumenter, præcisionsinstrumenter og optiske instrumenter; ure 12 Transportmidler 13 Møbler; andre færdigvarer i.a.n. 14 Sekundære råmaterialer; kommunalt affald og andet affald 15 Breve, pakker 16 Udstyr og materiel til godstransport 17 Gods, der flyttes i forbindelse med privat flytning og kontorflytning; bagage, der transporteres adskilt fra passagerer; motorkøretøjer, der flyttes med henblik på reparation; andet gods, der ikke er bestemt til markedet i.a.n. 18 Samlegods: En blanding af forskellige typer gods, som transporteres samlet 19 Uidentificerbart gods: Gods, som af en hvilken som helst grund ikke kan identificeres og derfor ikke kan henføres under gruppe Andet gods i.a.n. 14 DTU Transport

134 Underopdeling af godsmatricer (F2F) Singulære varestrømme: - Meget store mængder af bestemt vare mellem specifikke lokaliteter kræver særlig behandling P/W C Logistik: - Kræver underopdelt godsmatricer for at undgå overberegning af effekter - Fx. syntetisk opdeling af mængder ud fra virksomhedsstørrelse i P/W og C zoner 15 DTU Transport

135 Foreløbig modelstruktur Handelsmodel LOS Udtræk relevante varestrømme Model værdiløs gods Turfordeling Lastbil model Transportmiddelvalg og logistik Overfartsmodel Assignment 16 DTU Transport

136 Model for handel og værdiløst gods Formål: At beregne overordnede varestrømme fordelt på varetype - fokus hvad driver udviklingen Handelsmodel LOS Model - Dækker hele verden med zoner (lande eller aggregering af lande) - Fremskrivning af værdiforhold Udtræk relevante varestrømme Turfordeling Model værdiløs gods Input: - Økonomi (BNP) - Befolkning, arbejdspladser - Handelsområde f.eks. EU -Simple LOS - Internethandel -.. Lastbil model Transportmiddelvalg og logistik Assignment Overfartsmodel 17 DTU Transport

137 Turfordeling Formål: At fordele varestrømme mellem f.eks. zoner i Danmark givet rammeværdi fra handelsmodel Model: - Dobbelt afstemt gravitationsmodel - Pivot til basismatricer Input: - Tilgængelighed (LOS) - Lokalisering af befolk./arbejdspl. - Udtræk relevante varestrømme Lastbil model Handelsmodel Turfordeling Transportmiddelvalg og logistik Assignment Model værdiløs gods LOS Overfartsmodel 18 DTU Transport

138 Transportmiddelvalg og logistik Formål: At fordele godsstrømme på transportmiddel og anvendelse af distributionscentre (DC) Model: -TRANS-TOOLS type - SAMGODS type Input: -LOS - Lokalisering af DC - Lageromkostning - Tid og omkostning ved omlæsning - Udtræk relevante varestrømme Lastbil model Handelsmodel Turfordeling Transportmiddelvalg og logistik Assignment Model værdiløs gods LOS Overfartsmodel 19 DTU Transport

Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellens struktur 2 DTU Transport Planforudsætninger - befolkning Befolkning Efterspørgslen

Læs mere

Rutevalg. - Otto Anker Nielsen

Rutevalg. - Otto Anker Nielsen Rutevalg - Otto Anker Nielsen Overblik Generel sammenhæng med resten af modellen Zonestruktur og modelniveauer Vejvalgsmodellen Kollektiv rutevalg Kort om cykel 2 DTU Transport Landstrafikmodellens struktur

Læs mere

Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt. Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport

Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt. Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport Langsigtet efterspørgsel Primære problemstillinger Hidtidige metode for fremskrivninger

Læs mere

Landstrafikmodellens struktur

Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering

Læs mere

Landstrafikmodellen - rutevalg og godsmodel. Otto Anker Nielsen, DTU Transport Christian Overgård Hansen, DTU Transport

Landstrafikmodellen - rutevalg og godsmodel. Otto Anker Nielsen, DTU Transport Christian Overgård Hansen, DTU Transport Landstrafikmodellen - rutevalg og godsmodel Otto Anker Nielsen, DTU Transport Christian Overgård Hansen, DTU Transport Godsmodel 1. Formål med godstrafikmodel 2. Tids- og aktivitetsplan 3. Dataindsamlinger

Læs mere

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012 Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne

Læs mere

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller

Læs mere

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

Udvikling af national godstrafikmodel. Christian Overgård Hansen

Udvikling af national godstrafikmodel. Christian Overgård Hansen Udvikling af national godstrafikmodel Christian Overgård Hansen Disposition 1. Formål 2. Zonesystem og vareklassifikation 3. Modellering af godstransport 4. Tids- og aktivitetsplan 2 Trafikdage Formål

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

National godstrafikmodel. Christian Overgård Hansen

National godstrafikmodel. Christian Overgård Hansen National godstrafikmodel Christian Overgård Hansen Disposition 1. Formål 2. Zonesystem, vareklassifikation og transportmidler 3. Opstilling af gods- og varestrømme for 2010 4. Godstrafikmodel 5. Status

Læs mere

Modellering af efterspørgsel

Modellering af efterspørgsel Modellering af efterspørgsel Indhold 1. Overblik over model 2. Fremskrivning og regionalisering af BNP 3. Fremskrivninger af arbejdspladser 4. Befolkningsfremskrivning og syntese 5. Bilejerskab og efterspørgselsmodel

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen

Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1 - Overblik Generel baggrund Netværk/køreplan Tællinger Tidsværdier og turformål Kalibrering af modellen Rutevalg

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen

OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen Af Goran Vuk, Vejdirektoratet, og Henrik Paag, Tetraplan A/S Vejdirektoratet har anvendt trafikmodellen OTM til vurderinger af de

Læs mere

Landstrafikmodellens anvendelse

Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17 7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt 2. Udestående sager Notat om definition

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

National godstrafikmodel vers. 1.0

National godstrafikmodel vers. 1.0 National godstrafikmodel vers. 1.0 Christian Overgård Hansen, coh@transport.dtu.dk DTU Transport, Bygning 116B, 2800-Kongens Lyngby Abstrakt Artiklen beskriver den første version af en dansk national godstrafikmodel.

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

LTM Vejvalgsmodel. - Otto Anker Nielsen

LTM Vejvalgsmodel. - Otto Anker Nielsen LTM 0.1 - Vejvalgsmodel - Otto Anker Nielsen Aggregeringsniveauer - Zonestruktur, vejnet og zoneophæng 2 DTU Transport Kommuneniveau 98 Zoner 3 DTU Transport Zoneniveau 1 - Strategisk model 176 Zoner 21000

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Trafikplanlægning - Intro

Trafikplanlægning - Intro Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Vejnetsdata- og editering

Vejnetsdata- og editering Praktisk kursus i Landstrafikmodellen, 04.01 2016 Vejnetsdata- og editering Søren Hasling Pedersen, DTU Transport Program Grundlæggende introduktion Demonstration af vejnetseditering Gennemgang af vejnetsdata

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1. -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen

Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1. -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1 -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen Om indlægget Generelle principper i rutevalgsmodellen Datagrundlag og arbejde Digitale net og zoneophæng Tællinger

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov. Mogens Fosgerau

En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov. Mogens Fosgerau En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov Mogens Fosgerau Projektet 1. Behovsanalyse 2. Datagrundlag 3. Metodisk grundlag 4. Anbefalinger og arbejdsprogram Institutioner Trafikministeriets departement

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Anvendelse af Landstrafikmodellen. Adnan Jelin, Trafikstyrelsen Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet

Anvendelse af Landstrafikmodellen. Adnan Jelin, Trafikstyrelsen Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet Anvendelse af Landstrafikmodellen Adnan Jelin, Trafikstyrelsen Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet Anvendelse af Landstrafikmodellen Valideringsprocessen Trafikberegninger LTM i praksis En helt ny form

Læs mere

En godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1 Model og beregninger

En godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1 Model og beregninger En godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1 Model og beregninger Mikal Holmblad DTU Transport, Bygningstorvet 116 Vest, 2800 Kgs. Lyngby mhb@transport.dtu.dk Resume Dette papir gennemgår summarisk

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN

EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. december 2013 EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN Med dette notat afrapporteres de trafikmodelberegninger vedr.

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Iterativ beregningsproces foretaget med OTM. Christian Overgård Hansen COH ApS

Iterativ beregningsproces foretaget med OTM. Christian Overgård Hansen COH ApS Iterativ beregningsproces foretaget med OTM Christian Overgård Hansen COH ApS OTM Trafikmodellen for Hovedstadsområdet siden midten af 1990 erne: Første version 1994/95 til brug for systemvalg (OTM 1.0)

Læs mere

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Præsenteret af: Mads Paabøl Jensen, seniorøkonom [mpn@cowi.dk] Jesper Nordskilde, projektleder [jno@cowi.dk] Indhold Introduktion

Læs mere

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn +

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + Potentialemodel for kvantificering af effekterne af Aarhus Letbane Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + * Danmarks Tekniske Universitet,

Læs mere

Godsmodel for Øresundsregionen. GORM set fra en brugers synspunkt Hans Martin Johansen, Tetraplan

Godsmodel for Øresundsregionen. GORM set fra en brugers synspunkt Hans Martin Johansen, Tetraplan Godsmodel for Øresundsregionen GORM set fra en brugers synspunkt Hans Martin Johansen, Tetraplan Godsmodel for Øresundsregionen Om modellen Baggrund for beregningerne Forudsætningerne Resultaterne Anvendelse

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk

Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Regionens trafikopgaver: Movia: Bestilling af 3 typer af opgaver: Regional Bustrafik Lokalbanekørsel

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd

Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd LT VERS. 1.0.8.3 Titel: Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd Dok. nr.: 35243-003 Rev.: 0 Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH Godkendt:

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

En samlet beskrivelse af den kollektive trafik. Carsten Jensen DTU Transport caj@transport.dtu.dk

En samlet beskrivelse af den kollektive trafik. Carsten Jensen DTU Transport caj@transport.dtu.dk Carsten Jensen DTU Transport caj@transport.dtu.dk Kollektivdata til LTM Data om kollektiv trafik skal dække flg. behov i version 1.0: Landsdækkende beskrivelse af kollektive trafikudbud på typisk hverdag

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen

Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen Af Christian Overgård Hansen (coh_aps@mail.dk), COH ApS, Toldbodgade 7A, 1253 København K Carsten Sachse (carsten.sachse@vv.se), Vägverket

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

LTM 1.1. Modelkørsler

LTM 1.1. Modelkørsler LTM 1.1 Modelkørsler Stephen Cochrane Januar 2016 Agenda Beregningsgang og konfigurationsmuligheder Start beregninger fra LTM Manager Opret konfigurationer Opret beregningsscenarie (main scenarie) Import

Læs mere