Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden"

Transkript

1 Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat dårlige iltforhold fører til nedsat fødeoptagelse og vækst. Dårlige iltforhold i vandløb opstår især nedenfor dambrug og dårlige rensningsanlæg. Under overskriften Fiskens Rolle i Økosystemet blev der i perioden iværksat et forskningsprogram, som skulle bidrage med viden til at optimere fiskeplejen i vandløb, søer og kystnære områder. Indtægter fra fiske- og fritidsfiskertegnet bidrog til finansiering af denne forskning. På vil vi fortsætte med at bringe en række af de resultater som er udsprunget af dette forskningsprogram. Tidligere har der været bragt resultater fra forskning som kan bidrage til en større overlevelse hos mundingsudsatte ørredsmolt. I mange danske vandløb vil der i en sommersituation herske forhold, hvor ørreden vokser dårligt. For hele bestanden af ørreder fører dette til en bækørredbestand med en meget lille slutstørrelse og en havørredbestand med for lille smoltproduktion. I forsøg er det vist at selv iltniveauer over de vejledende grænseværdier kan føre til denne situation. Ved ændring af vandløbet gennem restaurering eller kanalisering ændres iltforholdene. Dette kan føre til ændret vækst af fiskene og bør derfor indgå som en vigtig designparameter i projektet.

2 Iltindholdets betydning for fisk I vand er ilt en mangelvare, fordi der kan opløses så lidt af den og fordi vand er et dårligere medium for udveksling af ilt end luft. Vanddyr har derfor i modsætning til landdyr næsten altid problemer med at skaffe ilt nok. For alle fisk er iltindholdet i vandet derfor af afgørende betydning for deres daglige trivsel. Iltindhold, temperatur og fødemængde er ofte de vigtigste faktorer for fiskenes vækst og overlevelse. Nogle fisk lever til daglig i omgivelser præget af lavt iltindhold. Disse arter er tilpasset dette og kan optage ilt fra vandet selvom indholdet er lavt. Ofte har de også et meget lavt forbrug. Andre fisk er meget aktive med et højt iltforbrug og kræver iltrige omgivelser for at kunne trives. På samme måde er de forskellige fiskearter tilpasset forskellige temperaturer. Nogle lever normalt i tropiske omgivelser og trives bedst ved høje temperaturer mellem 2º og 3º. Andre lever under mere tempererede forhold og trives ved temperaturer mellem 1º og 2º. Alt andet lige vil fiskene være mere og mere aktive jo længere mod tropiske farvande vi bevæger os. Da fisks temperatur er den samme som omgivelserne vil den højere temperatur øge mulighed for aktivitet, hvis fisken er tilpasset til det. Det er jo ikke helt uden grund at de ensvarme dyr, der selv kan styre temperaturen oftest har en legemstemperatur på mellem 3ºog 4º. I vanddyr er der et vigtigt samspil mellem temperatur og iltindhold fordi vand indeholder mindre og mindre ilt jo varmere det er. Dette skal ses i sammenhæng med det stærkt øgede iltforbrug i fiskene ved højere temperaturer. Resultatet bliver, at behovet hos den enkelte fiskeart for et højt iltindhold i vandet øges med stigende temperatur. Vores hjemlige ørred (Salmo trutta L.) er en meget alsidig fisk. Dels findes den i flere forskellige økotyper (havørred, søørred og bækørred), der lever i meget forskellige omgivelser. Og dels udsættes ørreden på vores breddegrader for betydelige årstidssvingninger i temperatur og iltindhold. Alligevel må man betegne ørreden som en aktiv fiskeart med relativt store krav til vandets temperatur og iltindhold. Ørreden trives bedst ved en temperatur mellem 9º og 18º og ved et højt iltindhold. I lavvandede havområder, i søer og i vandløb vil der om sommeren herske temperaturer der ligger langt over dette. Ofte er det kombineret med lavt iltindhold i vandet. Ørredens normal reaktion på disse dårlige forhold i omgivelserne er at flytte til bedre steder. I havet flytter den væk fra kysten og i søerne søger den ned i det kølige bundvand. Dette kan imidlertid ikke lade sig gøre i vandløb, fordi alt vandet på den samme strækning har samme temperatur og samme iltindhold. Resultatet er, at ørreder i mange vandløb trives dårligt om sommeren. De nedsætter deres fødeoptagelse og får derfor en langt ringere vækst end ellers.

3 Denne undersøgelse har forsøgt at vise, om kombinationen af høje temperaturer og lavt indhold i vandløb har afgørende betydning for fiskenes vækst om sommeren. Den har også forsøgt at vise om menneskelige påvirkninger i form af kanalisering eller restaurering vil kunne øge denne påvirkning. Iltsvingninger i vandløb I vandløb er iltindholdet resultatet af en række processer, der producerer ilt, og en række processer, der bruger ilt. Planternes fotosyntese er den vigtigste iltgivende proces, medens bakteriernes nedbrydning af organisk materiale i bunden normalt er den vigtigste iltforbrugende proces. Samtidig er der en udveksling af ilt mellem vand og luft, således at der afgives ilt til luften, når der er overskud i vandet og optages ilt fra luften, når der er underskud. I denne sammenhæng er planternes iltproduktion speciel fordi den kræver lys, og derfor kun kan foregå om dagen. Om natten forbruger planterne ilt ligesom de fleste andre levende organismer. Dette betyder at der opstår store variationer i vandets iltindhold mellem nat og dag. Om dagen tilføres overskuddet fra planternes iltproduktion og iltindholdet stiger. Om natten er der rent forbrug af ilt, og iltindholdet faldet (figur 1). På samme måde svinger temperaturen på døgnbasis på grund af solens påvirkning om dagen. Normalt har vi de højeste temperaturer i vandet sidst på eftermiddagen og de laveste lige omkring solopgang (figur 1). Vandets ph værdi er ofte et direkte resultat af planternes fotosyntese, fordi processen forbruger kuldioxid, og derved gør vandet mere basisk (højere ph). På figur 1 giver det sig udtryk ved en ph kurve, der meget nøje følger iltkurven. Man kan således meget direkte på figuren se, hvordan både iltindhold og ph er direkte afhængig af fotosyntesen. På figuren er også vist en periode med grødeskæring. Efter grødeskæringen kan man se, hvordan iltsvingningerne er blevet mindre og ph værdierne er blevet lavere. For ørrederne i vandløbet er det heldigt at temperaturen er højest om aftenen, medens iltindholdet er lavest lige før solopgang. På den måde undgås et sammenfald mellem den højeste temperatur og det laveste iltindhold. Alligevel vil der i mange vandløb forekomme kombinationer mellem lavt indhold og høj temperatur, der har betydelig indflydelse på ørreden.

4 13 9 Iltkoncentration i mg/l eller Indstråling i ms/sek ,8 8,6 8,4 8,2 8 ph 4 7, Dato Figur 1. Simested Å ved Ettrup Bro. Måleresultater for iltindhold, temperatur, ph og lysindstråling gennem en sommerperiode. De lodrette lyserøde streger skiller dag og nat. Den vandrette grønne kasse i bunden af billedet markerer en periode med grødeslagning. Lysintensiteten er for oversigtens skyld angivet som daglige gennemsnit, i virkeligheden varierer de selvfølgelig meget. Forurening påvirker iltindholdet Forurening med organisk stof påvirker iltindholdet negativt. Organisk stof kommer i store mængde fra især dambrug og overløb fra rensningsanlæg. Det organiske stof ender ofte på vandløbsbunden, hvor det nedbrydes af bakterier under iltforbrug. På figur 2 kan man se, hvordan forbedringen af forureningssituationen i Simested Å fra 1976 til 2 har forbedret iltsituationen i åen. Man skal lægge mærke til på figuren, hvordan dårlige iltforhold på en strækning hænger sammen med en lille bundhældning og deraf følgende lave vandhastigheder. Dette skyldes dels at udvekslingen af ilt mellem vand og luft er større i hurtigt løbende åer, og dels at det organiske stof lægger sig på bunden, hvor strømmen er langsom.

5 Iltindhold mg/l eller dybde i dm Temperatur i grader C Iltmætning - middel Iltmætning - maximum Temperatur - middel Temperatur - maximum Iltmætning - minimum Dybde i dm Temperatur - minimum Figur 2. Simested Å, udspring til Aalestrup. Målinger af iltindhold og temperatur på 9 stationer. Resultaterne er angivet som daglig min., max. og middel. Data fra Nordjyllands Amt. Vandløbsrestaurering og kanalisering påvirker iltindholdet Hvis man ændrer på vandløbets fysiske skikkelse ved kanalisering eller restaurering ændrer man ofte på forholdet mellem overfladeareal og dybde. Hvis vandløbets gøres bredere vil dybden ofte falde. Hvis vandløbet gøres smallere vil dybden ofte øges. Mange forskellige faktorer påvirker dog dette forhold. Specielt vil samtidige ændringer af bundhældning have en betydelig indflydelse. Hvis man restaurerer et vandløb ved simpelthen at genslynge det uden at ændre på bundhældningen, vil vandløbet blive dybere pga. vandets forøgede friktion mod bredderne. Dette vil betyde dårligere iltforhold i vandet fordi den ilt der tilføres gennem overfladen skal fordeles over en større dybde. For nogle vil dette være lettere at forstå ved at kigge på ligningen for iltbalancen i vandløbet: K L dc / dt = P R + D ( C C) m

6 Som siger at ændringer i vandets iltforhold over tid (venstre side) er lig fotosyntese minus respiration plus geniltningen fra luften. Geniltningsleddet, der står sidst består så af absorbtionskoefficienten mellem luft og vand divideret med dybden gange med forskellen mellem iltkoncentrationen i iltmættet vand og den aktuelle iltkoncentration. Det som umiddelbart falder i øjnene er selvfølgelig som fortalt ovenfor, at en forøget dybde vil medføre mindre geniltning og derved dårligere iltforhold. Konklusionen er derfor meget klart, at vandløbsrestaureringen bør tage hensyn til mulige ændringer i iltindholdet. Helt klart bør det tilstræbes, at den gennemsnitlige vanddybde ikke stiger. I tilfælde, hvor det er muligt, gennem fjernelse af styrt eller lignende, bør det tilstræbes at udnytte denne mulighed for øget bundhældning til at skabe større hastighed og eventuelt mindre vanddybde. På denne måde ville man kunne skabe bedre iltforhold alene gennem ændring af de fysiske forhold i vandløbet. Variation i vækst mellem ørredbestande Vækst af ørred måles mest hensigtsmæssigt som tilvækst i længde over tid. Det skyldes at ørreder af forskellig størrelse har den samme tilvækst i cm uanset deres egen størrelse. Bækørred i Simested Å vil f.eks. typisk vokse 8 cm om året uanset om det er fra 3 til 11 cm (+) eller fra 19 til 27cm (2+). Væksten målt som % (længde eller vægt) vil aftage med størrelsen og den absolutte vækst målt i gr. vil tiltage med størrelsen. Hvis man holder ørreder i bassiner i ferskvand og tilbyder dem optimale forhold vokser de ca. 3 cm om måneden eller ca. 24 cm om året. Hvis man i bassinet varierer temperaturen over året ligesom i et vandløb, får vi den vækst, der er vist på figur 4. Her er også vist den gennemsnitlige vækst for havørreder i Danmark og væksten af bækørreder i Simested Å og i Liver Å. På figuren kan man tydeligt se den store forskel der er i vækst mellem ørreder på forskellige lokaliteter. Vi er vant til at betragte denne forskel som et resultat af saltvandet som havørreden vandrer ud i. Dette er dog en meget overfladisk betragtning og vi ved vel alle at søørreder, der lever hele deres liv i ferskvand, kan vokse lige så hurtigt og blive lige så store som havørreder. Det er også værd at lægge mærke til den store forskel, der er mellem de to bækørredbestande. I Liver Å vokser ørrederne mere end 5% hurtigere end i Simested Å.

7 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Model Simested Liver Havørred Modelmiddel Figur 3. Oversigt over målte vækstrater fra forskellige ørredbestande sammenlignet med modelberegnede maximale vækstrater for ørred. De målte vækstrater er fra upublicerede skælbaserede data, medens de modelberegnede er kalibreret mod forsøg fra nærværende projekt.y-aksen angiver cm pr måned. Hvordan påvirkes ørredbestanden af iltmangel Som nævnt ovenfor påvirkes den enkelte ørred af iltindholdet i vandet. Når fiskene mangler ilt må de nedsætte deres aktivitet og deres fødeoptagelse. Der er simpelthen ikke ilt nok til forbrænding af føden og det virker videre på deres appetit og stopper fødeoptagelsen. Hvis denne iltmangel varer i længere tid påvirkes fiskenes vækst negativt. For havørredbestanden i et vandløb betyder nedsat vækst, at det tager længere tid for et bestemt kuld ørreder, at blive store nok til at udvandre til havet som smolt. I stedet for en bestand der overvejende udvandrer som 1 års fisk får vi en bestand, der udvandrer som 2 års fisk. Dette betyder at vandløbet skal rumme to kuld samtidigt, hvoraf fiskene i det ene oven i købet er væsentligt større end i det andet. Herved nedsættes den samlede produktion af smolt fra vandløbet til mindre end det halve. For bækørrederne i vandløbene gyder ofte allerede som 2+ fisk. Det betyder at de afsætter en væsentlig del af energi til produktion af kønsprodukter (optil 4%). Denne energi kan så ikke anvendes til vækst og fiskene begynder at vokse væsentligt langsommere. Bækørreden opnår så sin maximalstørrelse når energi til produktion af kønsprodukter er af samme størrelse som den energi, der skulle have været brugt til vækst. I vandløb med dårlig vækst og lille fødeoptagelse får

8 fiskene derfor en lille maximalstørrelse og en lille gennemsnitsstørrelse, medens fiskene i vandløb med bedre forhold bliver væsentlig større. Forsøg med ørreder og iltindhold Vi har gennemført en række forsøg med det formål at finde ud af om almindeligt forekommende sommerværdier af ilt og temperatur kunne påvirke væksten af ørreder. Uden at gå i detaljer med selve forsøgsopstillingen kan jeg kort skitsere, at den består af 12 bassiner med 6 iltniveauer og to temperaturer svarende til almindeligt forekommende sommerværdier i vandløb. I bassinerne måltes ørredernes vækst over en måned. Ørrederne blev under forsøget tilbudt overskud af mad og den daglige fødeoptagelse blev målt. Gennem hele forsøget måltes tillige iltoptagelsen som en slags kontrol. Efter forsøgets afslutning blev ørrederne slået ihjel og en lang række forskellige parametre som f.eks. kalorie- og vandindhold blev målt. Det interessante i denne sammenhæng er resultaterne med hensyn til fødeoptagelse og vækst Iltmætning i % Foderoptagelse-15 gr Foderoptagelse-18 gr Figur 4. Fødeoptagelse hos ørreder under sommerforhold ved forskellige iltkoncentrationer. Ilten er angivet som % mætning. Den lodrette punkterede linie angiver den vejledende grænseværdi for ørredvandløb. Y-aksen angiver foder gram pr. forsøg.

9 ,12,1,8,6,4, Iltmætning i % 15 grader 18 grader Figur 5. Vækst hos ørreder under sommerforhold ved forskellige iltkoncentrationer. Ilten er angivet som % mætning. Den lodrette punkterede linie angiver den vejledende grænseværdi for ørredvandløb.y-aksen angiver vækst i cm pr. dag. Yderligere oplysninger kan fås hos Jens Ole Frier, Aalborg Universitet, Institut for Bio- & Miljøteknologi

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite

30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite april 2015 april 2015 14 1 2 3 4 5 15 6 7 8 9 10 11 12 16 13 14 15 16 17 18 19 17 20 21 22 23 24 25 26 18 27 28 29 30 maj 2015 18 1 2 3 19 4 5 6 7 8 9 10 20 11 12 13 14 15 16 17 21 18 19 20 21 22 23 24

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

for matematik på C-niveau i stx og hf

for matematik på C-niveau i stx og hf VariabelsammenhÄnge generelt for matematik på C-niveau i stx og hf NÅr x 2 er y 2,8. 2014 Karsten Juul 1. VariabelsammenhÄng og dens graf og ligning 1.1 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1):

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-14 feb-14 mar-14 Kommerciel el (fpligt) 36,68 36,68 36,68 Abonnement (fpligt) 2,77 2,77 2,77 Nettarif lokal

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

5HVSLUDWRULVNHýWLOSDVQLQJHUýWLOýLOWVYLQGýKRVýYDQGG\U

5HVSLUDWRULVNHýWLOSDVQLQJHUýWLOýLOWVYLQGýKRVýYDQGG\U 5HVSLUDWRULVNHýWLOSDVQLQJHUýWLOýLOWVYLQGýKRVýYDQGG\U,QWURGXNWLRQ Dyr, der lever i vand, har helt specielle problemer, når det gælder deres iltforsyning. Vand indeholder ved mætning kun ca. 9 mg O2 pr liter

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

Udvikling sygedagpenge

Udvikling sygedagpenge Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning valgt at sætte fokus på sygedagpenge, hvor der ses en afvigelse i forhold til budgettet. Nedenfor gives en status i forhold til historik

Læs mere

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. MEDLEMSSTATISTIK April 2016 Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af bioanalytikere ordinære medlemmer...

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

Trivsel på regionernes arbejdspladser

Trivsel på regionernes arbejdspladser Trivsel på regionernes arbejdspladser Regionerne er blevet enige om at måle trivsel på arbejdspladserne. Med benchmarking for øje er der valgt otte spørgsmål fra Trivselmeter, hvilke stilles på alle regionernes

Læs mere

Tidsplan Allindelille Skee, 2015 Dato: 7. april 2015

Tidsplan Allindelille Skee, 2015 Dato: 7. april 2015 Id tilstand navn Varighed Startdato Slutdato apr 15 maj 15 jun 15 jul 15 aug 15 sep 15 okt 15 nov 15 06 13 20 27 04 11 18 25 01 08 15 22 29 06 13 20 27 03 10 17 24 31 07 14 21 28 05 12 19 26 02 09 16 1

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Hvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Konstruktion 1. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som

Læs mere

U H R E V I N D M Ø L L E L A U G I/S

U H R E V I N D M Ø L L E L A U G I/S ORIENTERINGSBREV NR. 13, MARTS 2013 ORDINÆRT INTERESSENTSKABSMØDE Der indkaldes hermed til ordinært interessentskabsmøde, der holdes på Uhre Kro mandag den 25. marts 2013, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8

Læs mere

TIL KAPITEL 1 Hvor er jeg? Hvad er jeg? OPGAVE 1.01 Beregn Jordens omkreds. (s. 12)

TIL KAPITEL 1 Hvor er jeg? Hvad er jeg? OPGAVE 1.01 Beregn Jordens omkreds. (s. 12) TIL KAPITEL 1 Hvor er jeg? Hvad er jeg? (s. 12) PGAVE 1.01 Beregn Jordens omkreds G tolinje 0 Ø 100 Ø 90 Ø 60 V 50 V 40 V 30 V 20 V 10 V 0 80 N 70 N 60 N 50 N 40 N 30 N 20 N 10 N 0 10 S 20 S 30 S 1.4 Jordkloden

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul Start pä matematik for gymnasiet og hf 2010 (2012) Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelåder när du skriver og tegner i håftet, sä du fär et håfte der er egnet til jåvnligt at slä op i under dit

Læs mere

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen

Læs mere

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Prognose for flygtningeboliger - april 2016

Prognose for flygtningeboliger - april 2016 Sagsnr. 03.25.00-P07-1-15 Cpr. Nr. Dato 27-04-2016 Navn Sagsbehandler Bent Norman Hummelmose Prognose for flygtningeboliger - april 2016 Nedenstående tabel er en prognose for de midlertidige boliger til

Læs mere

AR N 99 110 AR N 99 110. Hovedprojekt

AR N 99 110 AR N 99 110. Hovedprojekt AR N 99 110 Etapeplanerne følger på de efterfølgende 28 sider: Etape 1 Etape 1+2 Etape 2 Etape 2+3 Etape 3 Etape 3+4 Etape 4 Etape 4+5 Etape 5 Etape 5+6 Etape 6 Etape 6+7 Etape 7 Etape 7+8 Etape 8 Etape

Læs mere

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus

Læs mere

Matematik temasæt Tema: Turen går til Paris

Matematik temasæt Tema: Turen går til Paris Matematik temasæt Din familie (far, mor og to børn på hhv. 5 og 17 år) har valgt at årets sommerferie skal afholdes i Paris. I overvejer, om I skal køre i egen bil, tage toget eller flyve. I Paris skal

Læs mere

AMK-Øst Maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Hovedstaden

AMK-Øst Maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Hovedstaden AMK-Øst Maj 2016 Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Hovedstaden Maj 2016 Ikke arbejdsmarkedsparate Ikke arbejdsmarkedsparate anvendes her som betegnelse for borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) )

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) 1 Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) Indhold Ministermål 1 Flere unge med uddannelse Ministermål 2 Indsats for ledige på kanten Ministermål 3 Færre

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 Nytårsdag elevsamtaler elevsamtaler elevsamtaler fri DM Skills (MP) elevsamtaler elevstart DM Skills (MP) Praktikuge

jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 Nytårsdag elevsamtaler elevsamtaler elevsamtaler fri DM Skills (MP) elevsamtaler elevstart DM Skills (MP) Praktikuge jan-16 feb-16 mar-16 fredag 01 Nytårsdag mandag 01 5 6,75 tirsdag 01 elevsamtaler 6,75 fredag 01 lørdag 02 tirsdag 02 6,75 onsdag 02 elevsamtaler 6,00 lørdag 02 søndag 03 onsdag 03 6,00 torsdag 03 elevsamtaler

Læs mere

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. Oktober Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. Oktober Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. MEDLEMSSTATISTIK Oktober 2016 Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af ergoterapeuter - ordinære

Læs mere

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. Februar Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. Februar Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. MEDLEMSSTATISTIK Februar 217 Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af ergoterapeuter - ordinære

Læs mere

AMK-Øst 23. maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland

AMK-Øst 23. maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland AMK-Øst 23. maj 2016 Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland Maj 2016 Ikke arbejdsmarkedsparate Ikke arbejdsmarkedsparate anvendes her som betegnelse for borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. November Emne: Nøgletal Sygeplejersker. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. November Emne: Nøgletal Sygeplejersker. Frekvens: Månedlig. MEDLEMSSTATISTIK November 2016 Emne: Nøgletal Sygeplejersker. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af sygeplejersker ordinære

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Trafikbestillerkonference 2013 Budgettering og årshjul

Trafikbestillerkonference 2013 Budgettering og årshjul Trafikbestillerkonference 2013 Budgettering og årshjul Frank Sjøgreen Kyhnauv fky@moviatrafik.dk Dok.nr. 2614655 14.06.2013 / Køge Dagsorden 1. Baggrund for den nye budget og regnskabsproces Fremrykning

Læs mere

Lyngehallen Hal 1 Hal 2 (lille) Hal 2 (stor) Uge 32 Aug-2010

Lyngehallen Hal 1 Hal 2 (lille) Hal 2 (stor) Uge 32 Aug-2010 Uge 32 Aug-2010 Ferie Tennis Handicap Venner mv Mandag 09.08.2010 13.08.2010 14.08.2010 15.08.2010 Kl. 21.00 Lyngehallerne åbner Lyngehallerne åbner Lyngehallerne åbner efter sommerferien efter sommerferien

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Antal anbefalede ressourceforløb i rehabiliteringsteamet

Antal anbefalede ressourceforløb i rehabiliteringsteamet Antal KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Bilag 1. Status på reformen om førtidspension og fleksjob 1. halvår 2014 Udviklingen i ressourceforløb

Læs mere

Referat. Bestyrelsesmøde d. 5. maj 2010 * kl. 17:00 * Giersings Realskole. Dagsorden

Referat. Bestyrelsesmøde d. 5. maj 2010 * kl. 17:00 * Giersings Realskole. Dagsorden Referat Bestyrelsesmøde d. 5. maj 2010 * kl. 17:00 * Giersings Realskole Deltagere: Birgitte Pram Poulsen, Ib Nørager Rasmussen, Lone Henriksen Skjelbo og Peter Mose Larsen Dagsorden 1. Gennemgang og godkendelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Svagt Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 UIndhold:U HUgens temauhu Svagt fald i ledigheden i februar 213 HUgens analyseu Ugens tendens I Ugens tendens II HUTal om konjunktur og arbejdsmarkeduh Ingen

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU 42/2002

TEMA-rapport fra DMU 42/2002 19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

TOMATSORTSFORSØG 2014

TOMATSORTSFORSØG 2014 TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER

Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER De Blaa Omnibusser A/S Skovlytoften 36, Øverød 2840 Holte CVR.: 73111714 Indholdsfortegnelse. På forsiden vises billeder af en Volvo hybridbus og almindelig Volvo bus.

Læs mere

Bjarne Vest. COO Axzon A/S

Bjarne Vest. COO Axzon A/S Herning Svinekongres : Bjarne Vest Oktober 2015 1 Introduktion 51 år, polsk gift, har 2 børn på 7 og 13 år. Bjarne Vest COO Axzon A/S Har det grønne bevis fra Nordisk Landbrugsskole i Odense. Har boet

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. November Emne: Nøgletal Fysioterapeuter. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. November Emne: Nøgletal Fysioterapeuter. Frekvens: Månedlig. MEDLEMSSTATISTIK November 2016 Emne: Nøgletal Fysioterapeuter. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af fysioterapeuter ordinære

Læs mere

DI møde Thisted. Fremmøde!!!!! Hvad er det for en størrelse. Findes det forklaringer? Hvad kan gøres?

DI møde Thisted. Fremmøde!!!!! Hvad er det for en størrelse. Findes det forklaringer? Hvad kan gøres? DI møde Thisted. Fremmøde!!!!! Hvad er det for en størrelse Findes det forklaringer? Hvad kan gøres? Fastholdelse / Fremmøde. Hvad kan virksomheden gøre. - Hvad er vores ret! - Hvad kan vi forlange! -

Læs mere

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. November Emne: Nøgletal Jordemødre. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. November Emne: Nøgletal Jordemødre. Frekvens: Månedlig. MEDLEMSSTATISTIK November 216 Emne: Nøgletal Jordemødre. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af jordemødre ordinære medlemmer...

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere