Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 10. klasse.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 10. klasse."

Transkript

1 Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 10. klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar

2 Indhold Indledning klasseprøver... 4 Aflæggelse af prøverne i dansk i 10. klasse... 4 Den skriftlige prøve... 4 Opgave i læsning og sprogbrug prøvedel a... 5 Opgave i modtagerrettet kommunikation prøvedel b... 7 Opgave i skriftlig fremstilling prøvedel c... 8 Skriftlig prøve med adgang til internettet Opgave i læsning og sprogbrug prøvedel a Opgave i modtagerrettet kommunikation prøvedel b Opgave i skriftlig fremstilling prøvedel c Uddybning af skemaets vurderingskriterier Den mundtlige prøve Bilag

3 Indledning Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen, folkeskolens formål, fagformålet og Fælles Måls kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensmål i dansk. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal elever og lærere løbende samarbejde om fastlæggelse af målene, elevernes arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt fagformålet og Fælles Mål. Kravene i faget dansk, som de er beskrevet i Fælles Mål og i bekendtgørelse BEK nr 1824 af 16/12/2015 er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i faget. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges så kravene ved prøverne i faget kan opfyldes. Eleverne skal inden prøverne orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Denne vejledning er justeret i henhold til BEK nr 1824 af 16/12/2015. Findes på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= id89a7261a-1b15-4e6d-b648-9b7bf72907c6 Spørgsmål vedrørende prøverne i dansk rettes til: eller Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test. 3

4 10.-klasseprøver Aflæggelse af prøverne i dansk i 10. klasse Der er en skriftlig og en mundtlig prøve i dansk i 10. klasse. Prøven i dansk i 10. klasse er frivillig, og den kan sammensættes ud fra elevens valg, ønsker og behov, således som de er formuleret i elevens uddannelsesplan. Eleven kan tilmelde sig den skriftlige prøve i 10. klasse og den mundtlige prøve i 10. klasse, eller eleven kan nøjes med en af delene. Eleven kan også kombinere med en eller flere dele af folkeskolens prøve, som så aflægges sammen med elever i 9. klasse. Således kan folkeskolens prøver i læsning og retskrivning i 10. klasse aflægges hver for sig. Men 10.-klasseeleven kan dog ikke kombinere de skriftlige prøver i 10. og 9. klasse. Fx kan eleven ikke aflægge skriftlig prøve i 10. klasse og prøven i læsning. Den skriftlige prøve består af tre delopgaver: en opgave i læsning og sprogbrug, en opgave i modtagerrettet kommunikation og en opgave i skriftlig fremstilling. Den samlede prøvetid er 4 timer, og eleven tilrettelægger selv rækkefølgen af opgaveløsningen. Den mundtlige prøve i dansk er en fordybelsesprøve, hvor eleven ud fra et fordybelsesområde, der tildeles ved lodtrækning, vælger sit prøveoplæg, udarbejder en synopse og ved selve eksaminationen præsenterer og diskuterer sit arbejde. Den skriftlige prøve Ramme Prøven varer 4 timer. Eleverne skal selv administrere tiden, men der gives vejledende anbefalinger af tidsforbrug til de enkelte opgavedele. Der udleveres to opgavehæfter til eleverne. Hæfte 1 indeholder læse- og sprogbrugsopgaver (del a); dette hæfte skal ved prøvens afslutning afleveres med de besvarede opgaver. Skolen kan have valgt at del a løses digitalt. A-delen består ved denne prøveform i en opgavedel, der er digitalt udformet og som skal løses på computeren. Eleverne må ikke søge information og inspiration på nettet eller kommunikere med andre. Hæfte 2 indeholder en opgave i modtagerrettet kommunikation (del b) og tre opgaver i skriftlig fremstilling (del c). Besvarelserne her fra afleveres på selvstændige ark. Eleverne må anvende computer under hele prøven. 4

5 Der gives en samlet karakter for hele den skriftlige prøve. Karakteren udregnes efter en pointfordeling. Til rette- og vurderingsarbejdet udarbejdes der et retteark med skemaer og vurderingskriterier og efterfølgende en omsætningstabel. Disse findes på Med udgangspunkt i Fælles Måls kompetencemål for 10. klasse og underliggende færdigheds- og vidensmål vil arbejdet med at formulere og formidle et indhold skriftligt indgå som et vigtigt element i den daglige undervisning, så eleverne er godt forberedte på de opgaver, skriveprocesser, krav og udfordringer, der indgår i folkeskolens prøve i 10. klasse. Bekendtgørelsens mål for skriftlig fremstilling bygger direkte på Fælles Mål. Eleven prøves i at: styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i kontekst. udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. Anbefalet tidsforbrug og pointfordeling Opgave i læsning og sprogbrug: anbefalet tidsforbrug 60 minutter. Tæller 1/3 af karakteren. Opgave i modtagerrettet kommunikation: anbefalet tidsforbrug 60 minutter. Tæller 1/3 af karakteren. Opgave i skriftlig fremstilling: anbefalet tidsforbrug 120 minutter. Tæller 1/3 af karakteren. Opgave i læsning og sprogbrug prøvedel a Opgaven i læsning og sprogbrug består af et antal opgaver i læseforståelse og sproglig korrekthed samlet i et selvstændigt hæfte (Hæfte 1). Opgavetyperne ligger i naturlig forlængelse af prøven i læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) i 9. klasse. Der er dog også nye opgavetyper med i 10. klasse, se eksemplerne nedenfor. Det anbefales, at eleverne bruger ca. 60 minutter til denne del af den skriftlige prøve. En sprogbrugsopgave kan fx være en stavekupon, ét eller flere ord, ret en tekst, dan ord, vælg det rigtige ord, rigtig form, find fejlen eller ordkendskab. Se de følgende eksempler på opgavetyper, som kan optræde i hæftet på skift (uddrag). Find fejlen I hver sætning er der én fejl. Find fejlen, og skriv det korrekte 5

6 I første klasse skal man selv kunne binde sine snørrebånd første klasse kunne binde snørrebånd korrekt: snørebånd Faste udtryk Sæt streg under den rigtige betydning 1. tage affære betyder: være utro blive vred gribe ind sige farvel Ordkendskab Sæt kryds ved det ord, der passer bedst til betydningen. Der er kun ét rigtigt svar 1. Inddrage i et fællesskab servicere x_ inkludere gratulere absorbere For yderligere eksempler henvises til: Besvarelse, skrift og rettelser Eleverne skal følge instruktionerne til de enkelte opgaver. Eleverne kan selv vælge skriveredskab. Det kan være kuglepen, tuschpen eller blyant og eventuelt viskelæder, da der ikke er krav om holdbar skrift. Det anbefales at bruge blyant og viskelæder, hvorved eventuelle rettelser kan blive klare og entydige. Eleverne skal opfordres til at skrive så tydeligt som muligt, og eventuelle rettelser skal være klare, entydige og hensigtsmæssige. Læreren bør præcisere over for eleverne, at de enkelte bogstaver og ord skal være udformet entydigt at der ved sammensatte ord skal være en tydelig sammenskrivning at der skal være en tydelig adskillelse mellem enkeltord at eventuelle rettelser skal være entydige at der skal være tydelig forskel på stort og lille begyndelsesbogstav. Eleverne må anbefales at skrive med en læselig håndskrift. Bindestreg accepteres kun i ord, der ifølge Retskrivningsordbogen kan skrives med bindestreg. Eleverne kan altså ikke rette to ord til et sammenskrevet ord ved at indføje en bindestreg. Hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvordan en elev har stavet et ord, kan ordet ikke godkendes som rigtigt. Denne del af prøven tæller 1/3 af vurderingen. 6

7 Opgave i modtagerrettet kommunikation prøvedel b Den bundne skriftlige opgave i modtagerrettet kommunikation findes i hæfte 2. Der angives et maksimalt antal ord for besvarelsen. Det anbefales, at eleven bruger ca. 60 minutter på opgaven. Hensigten med denne opgavetype er, at eleverne skal kunne skrive tekster, der er relateret til hverdagens autentiske, praktiske skriftlige kommunikationsformer. Det kan fx være: en ansøgning om kollegieværelse, job, leje af festlokaler med mere en klage over en mobilregning en informationsskrivelse. For at se prøveopgaverne henvises der til: Denne opgavedel knytter sig særligt til kompetenceområdet: fremstilling og hvor målet for 10. klasse lyder: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. Opgaven er blevet til ud fra de krav, som eleverne vil opleve som almindelige samfundsborgere; at de allerfleste mennesker kommer ud for at skulle rette henvendelse til en myndighed, sende en ansøgning, skrive et formelt brev, klage over en behandling eller en ydelse etc. Opgaven er forholdsvis kort og afgrænset. Der vil være angivet et antal ord, som besvarelsen skal fylde. (Fra 250 til 350 ord afhængig af genren). Som afslutning på besvarelsen skal eleven angive det antal ord, der er brugt i besvarelsen. Angivelsen af et maksimalt antal ord skal støtte eleven i dels at vurdere omfanget af opgaven, dels at være præcis i forhold til opgavens og genrens krav. Besvarelsen i skriftlig fremstilling kan udarbejdes digitalt og printes eller skrives i hånden. Når besvarelsen udarbejdes digitalt, hvad der anbefales, må der efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer, som er kendt fra undervisningen til behandling af tekst og billeder. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol. Indhold og layout vurderes som en helhed. Derfor har det betydning for vurderingen, om udformningen af besvarelsen ligner et typisk eksempel på den pågældende genre. Vurderingen af layout og orden tæller ikke en bestemt del af karakteren for besvarelsen, men indgår på lige fod med de øvrige vurderingskriterier i den samlede bedømmelse. 7

8 Vurderingskriterier Vurderingens 3 Vurderingskriterier Forklaring dimensioner Opgavens indhold Opgavens krav I hvor høj grad opfylder besvarelsen krav til indhold, Genrebevidsthed teksttype(r) og genre, der er stillet i opgaven? I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen sikkerhed i valg af teksttyper, og skrivegenrens krav til indhold, form og sprog? Modtagerbevidsthed I hvor grad demonstrerer besvarelsen tydelighed i modtagerforholdet? Opgavens sprog Sproglig korrekthed I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen hensigtsmæssigt sprogbrug i forhold til modtageren, herunder korrekt stavning, syntaks og tegnsætning? Opgavens form Orden og layout I hvor høj grad er besvarelsen udformet i overensstemmelse med genrekravene i kommunikationssituationen, dvs. i forhold til de formelle krav til et brev, en ansøgning, en officiel henvendelse etc.? Denne del af prøven tæller 1/3 af vurderingen. Opgave i skriftlig fremstilling prøvedel c Hæfte 2 indeholder også tre forskellige valgmuligheder til skriftlig fremstilling, og eleverne skal vælge en af disse. Opgaverne vil minde om dem, der kendes fra prøvesættene i skriftlig fremstilling i 9. klasse og de tidligere 10.-klasseopgavesæt, men lægge op til kortere besvarelser og det er tænkt, at de skal kunne besvares på 2 timer. Den anbefalede tid er 120 minutter. Opgaverne vil dreje sig om skrivning i forskellige genrer, og der vil være variation i formuleringerne fra gang til gang. Eksempler på genrer, der kan optræde i opgaverne i skriftlig fremstilling: blogindlæg Anmeldelse Erindring Essay Nyhedsartikel Det personlige brev Sammenlignet med prøvesættene i skriftlig fremstilling i 9. klasse møder eleven eksempler på nogenlunde de samme genrer, men ikke med så store krav til omfang. I opgaveformuleringerne vil der også være en afgrænsning, så det er realistisk at skrive besvarelsen på ca. 2 timer. For at se prøveopgaverne henvises der til: Vurderingskriterier I vurderingen indgår genrebevidsthed, indhold, sprog og layout. 8

9 Indhold og layout vurderes som en helhed. Derfor har det betydning, at udformningen af besvarelsen er i overensstemmelse med et typisk eksempel på den pågældende genre. Vurderingen af layout og orden tæller ikke en bestemt del af karakteren for besvarelsen, men indgår på lige fod med de øvrige vurderingskriterier i den samlede bedømmelse. Denne del af prøven tæller 1/3 af vurderingen. Vejledende karakterbeskrivelser, skriftlig prøve 10. klasse Del A, som er læsning og sprogbrug anvender en omsætningstabel til at fastslå karakteren til del A. Del B og C sammenskrives i følgende karakterbeskrivelser, da der er mange vurderingskriterier, der går igen for både del B og del C. Der skal dog tages forbehold for, at sikkerhed i at skrive til en defineret modtager er med et særligt blik på at vurdere del B. Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Opgavens krav Genrebevidsthed Disponering Sproglig korrekthed Besvarelsen viser stort overblik og er central og yderst velskrevet i forhold til opgavekrav. Genrebevidstheden er meget tydelig og klar og der er stor sikkerhed i at skrive til en defineret modtager Indholdet er fyldigt og velvalgt, og disponeringen er særdeles hensigtsmæssig og viser indsigt i både indhold og genre Sproget er meget sikkert og varieret og med velvalgte udtryk og sikker syntaks, stavning og tegnsætning Orden og layout Layoutet er i sikker overensstemmelse med de genrer, der skal skrives i. Skrifttype, marginer, orddeling og afsnitsinddeling er meget sikkert anvendt og afstemt I forhold til mangler Der kan forekomme få uvæsentlige fejl og mangler 10 Opgavens krav Genrebevidsthed Besvarelsen viser overblik og er central og velskrevet i forhold til opgavekrav. Genrebevidstheden er tydelig og sikker og der er god sikkerhed i at skrive til en defineret modtager. 9

10 Disponering Sproglig korrekthed Indholdet er fyldigt og disponeringen er hensigtsmæssig og viser indsigt i både indhold og genre. Sproget er sikkert og varieret og med brug af velvalgte udtryk og sikker syntaks, stavning og tegnsætning Orden og layout Layoutet er i sikker overensstemmelse med skrive-genrerne. Skrifttype, marginer, orddeling og afsnitsinddeling er sikkert anvendt og afstemt. I forhold til mangler Der kan forekomme mindre væsentlige fejl og mangler. 7 Opgavens krav Genrebevidsthed Disponering Sproglig korrekthed Besvarelsen er klar og central i forhold til opgavekrav. Genrebevidstheden er klar, og der vises en rimelig sikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Indholdet er forholdsvis fyldigt, og besvarelsen er veldisponeret i forhold til den genre, der skrives i. Sproget er nogenlunde sikkert og varieret og med brug af nogenlunde varierede udtryk, syntaks, stavning og tegnsætning. Orden og layout Layoutet er i overensstemmelse med skrivegenrerne. Skrifttype, marginer, orddeling og afsnitsinddeling er anvendt nogenlunde sikkert. I forhold til mangler Der forekommer en del fejl og mangler. 4 Opgavens krav Genrebevidsthed Disponering Besvarelsen er usikker i forhold til opgavekrav. Genrebevidstheden kan være uklar, og der vises en del usikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Indholdet er mindre fyldigt, og besvarelsen er uklar disponeret i forhold til den genre, der skrives i. 10

11 Sproglig korrekthed Sproget er forståeligt, men med usikkerhed i retskrivning, syntaks og tegnsætning. Orden og layout I forhold til mangler Layoutet er i rimelig overensstemmelse med skrivegenrerne. Marginer, orddeling og afsnitsinddeling er anvendt i mindre grad. Der forekommer adskillige væsentlige fejl og mangler. 02 Opgavens krav Genrebevidsthed Disponering Sproglig korrekthed Besvarelsen som helhed er lige netop tilstrækkelig i forhold til opgavekrav. Genrebevidstheden er usikker, og der er stor usikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Disponeringen er uklar og tilfældig, og indholdet er acceptabelt, men ikke fyldigt. Sproget er usikkert i retskrivning, syntaks og tegnsætning Orden og layout Layoutet er usikkert i forhold til skrivegenrerne. Skrifttype, marginer, orddeling og afsnitsinddeling er anvendt uden konsekvens og med en del usikkerhed I forhold til mangler Besvarelsen har væsentlige fejl og mangler. 00 Opgavens krav Genrebevidsthed Disponering Sproglig korrekthed Besvarelsen som helhed er utilstrækkelig i forhold til opgavekrav. Genrebevidstheden er utilstrækkelig og der er ikke defineret en modtager. Indholdet er utilstrækkeligt, og disponeringen er tilfældig og usikker. Sproget er sammen med stavning og tegnsætning usikkert og utilstrækkeligt. 11

12 Orden og layout Layoutet er mangelfuldt og utilstrækkeligt. I forhold til mangler Besvarelsen er utilstrækkelig. Tre prøvedele et retteark Til brug for bedømmelsen af den samlede skriftlige prøve udarbejdes centralt et retteark, hvor de forskellige prøvedeles opgaver, løsninger og vurderingskriterier er beskrevet. Der gives en foreløbig karakter for hver prøvedel ud fra en pointfordeling. Disse karakterer regnes sammen til den endelige karakter. Den endelige karakter fremkommer ud fra følgende fordeling: Opgave i læsning og sprogbrug: 1/3 Opgave i modtagerrettet kommunikation: 1/3 Opgave i skriftlig fremstilling 1/3 Hvis en elev har fået delkaraktererne 10, 4 og 7 i de tre prøver, bliver den samlede karakter 7. Sammen med rettearket udarbejdes en rettevejledning, hvor de enkelte opgaver og vurderingen af dem er udfoldet og præciseret. Hvis en elev undlader at besvare en af de tre prøvedele, vurderes denne prøvedel til -3. Vejledning af eleverne inden den skriftlige prøve Inden prøven skal eleverne gøres bekendt med de regler for prøven, der fremgår af prøvebekendtgørelsen. Det kan ligeledes anbefales at udlevere og gennemgå oversigterne over, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at få en bestemt karakter. Oversigterne oven for kan bruges i den forbindelse. Eleverne bør desuden have stiftet bekendtskab med prøveformen i praksis. Brug af hjælpemidler herunder ordbøger Ved den skriftlige prøve i dansk i 10. klasse må benyttes computer, et skriveredskab og ordbøger under hele prøven. Ingen andre hjælpemidler er tilladt. Tosprogede elever har ret til at anvende ordbøger fra deres eget sprog til dansk og fra dansk til deres eget sprog, eventuelt via et tredje sprog. Eleverne må benytte de ordbøger, de selv ønsker. Skolen er dog ikke forpligtet til at stille andre ordbøger til rådighed end dem, der er benyttet i undervisningen. De ordbøger, der benyttes, skal være i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen. Det er vigtigt, at eleverne hver for sig arbejder med ordbøger, de er vant til at bruge, og som de kan overskue, 12

13 herunder onlineordbøger. En mindre omfangsrig ordbog kan betyde, at eleven ved prøven kan komme ud for ord, der ikke kan slås op i denne ordbog. På den anden side vil en elev, som ikke magter den større ordbog, kunne have glæde af en, der er mere overskuelig. Ordbøger, der har karakter af et leksikon, må ikke anvendes. Ordbøger med ordforklaringer må gerne benyttes. I prøven i læsning og sprogbrug vil der kunne forekomme ord, der ikke kan findes i alle ordbøger, i enkelte tilfælde ikke i nogen ordbøger, fx nye ord i sproget og en række sammensatte ord. Ved de sidstnævnte kan eleverne ofte hente hjælp til stavningen ved at slå de enkelte dele op. Der kan også forekomme retskrivningseksempler, der kræver, at eleverne er i stand til at anvende ordbogens register- og paragrafdel. Denne del af Retskrivningsordbogen må eleverne også være fortrolige med. Kun stavemåder og opslag fra Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 4. oplag (2005), 5. oplag (2006) og den nye 4. udgave (2012) fra Dansk Sprognævn godkendes. Fra 4. oplag er de gældende kommaregler beskrevet, og henvisninger til afsnittet Retskrivningsregler bagest i ordbogen er justeret. Det anbefales at anskaffe den nye retskrivningsordbog, men Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 4. og 5. oplag, vil være brugbar indtil 1. august Derefter vil kun den nye 4. udgave af Retskrivningsordbogen fra 2012 kunne anvendes. Skriftlig prøve med adgang til internettet Ramme Bekendtgørelsens mål for skriftlig fremstilling bygger direkte på Fælles Mål. Eleven prøves i at: styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i kontekst udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til genre og situation. deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. I denne prøve er alle tre dele digitale. Prøven varer 4 timer. Eleverne skal selv administrere tiden, men der gives vejledende anbefalinger af tidsforbrug til de enkelte opgavedele. Det digitale opgavesæt indeholder læse- og sprogbrugsopgaver (del a) en opgave i modtagerrettet kommunikation (del b) og tre opgaver i skriftlig fremstilling (del c). Eleverne anvender computer og skal have høretelefoner til rådighed under hele prøven. 13

14 Der gives en samlet karakter for hele den skriftlige prøve. Karakteren udregnes efter en pointfordeling. Til rette- og vurderingsarbejdet udarbejdes der et retteark med skemaer og vurderingskriterier og efterfølgende en omsætningstabel. Disse findes på På forsiden af opgavesættet vil der være en kort intro Før du skriver, der redegør for prøven samt de generelle vurderingskriterier i relation til indhold, sprog og form, så eleverne er informerede om, hvilke kriterier de vurderes på. Særligt omkring aflevering af besvarelsen Besvarelsen i skriftlig fremstilling med adgang til internettet udarbejdes digitalt og printes for b- og c-deles vedkommende. Del a er digitalt selvrettende og skal derfor ikke printes. Der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer kendt fra undervisningen til behandling af tekst og billeder. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol. Opgave i læsning og sprogbrug prøvedel a Se side 5 for uddybning af a-delens indhold, da rammerne for den er lig den prøve uden adgang til internettet. Opgave i modtagerrettet kommunikation prøvedel b Del b er en bunden skriftlig opgave i modtagerrettet kommunikation. Eleven kan anvende internettet til at søge oplysninger, der kan kvalificere besvarelsen, både hvad angår indhold og form. Der angives et maksimalt antal ord for besvarelsen. Det anbefales, at eleven bruger ca. 60 minutter på opgaven. Hensigten med denne opgavetype er, at eleverne skal skrive tekster, der er relateret til hverdagens autentiske, praktiske skriftlige kommunikationsformer. Det kan fx være: et blogindlæg en klage over en mobilregning et opslag på forskellige sociale medier om en aktuel sag en ansøgning om job, udvekslingsophold, stipendium etc. en informationsskrivelse. For at se prøveopgaverne henvises der til: 14

15 Der prøves i at: skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private virksomheder skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til generer og kommunikationssituation beherske formel sproglig korrekthed. Opgaven knytter sig til de krav, som eleverne vil opleve som almindelige samfundsborgere: At de allerfleste mennesker kommer ud for at skulle rette henvendelse til en myndighed, sende en ansøgning, skrive et formelt brev, klage over en behandling eller en ydelse etc. Der vil være angivet et antal ord, som besvarelsen skal fylde. (Fra 200 til 350 ord afhængig af genren). Som afslutning på besvarelsen skal eleven angive det antal ord, der er brugt i besvarelsen. Angivelsen af et maksimalt antal ord skal støtte eleven i dels at vurdere omfanget af opgaven, dels at være præcis i forhold til opgavens og genrens krav. Besvarelsen skal udformes på computer. Indhold og layout vurderes som en helhed. Således har det betydning, om udformningen af besvarelsen ligner et typisk eksempel på den pågældende genre. Vurderingen af layout og orden tæller ikke en bestemt del af karakteren for besvarelsen, men indgår på lige fod med de øvrige vurderingskriterier i den samlede bedømmelse. Vurderingskriterier Vurderingen af besvarelsen i modtagerrettet kommunikation tager udgangspunkt i følgende kriterier: Vurderingens 3 dimensioner Vurderingskriterier Forklaring Tekstens indhold Opgavens krav I hvor høj grad opfylder besvarelsen krav til indhold, teksttype(r) og genre, der er stillet i opgaven? Genrebevidsthed I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen sikkerhed i valg af teksttyper, og skrivegenrens krav til indhold, form og sprog? Disponering I hvor høj grad demonstrerer 15

16 besvarelsen en tydelig disposition i forhold til opgave og genrekrav, herunder vægtning af oplysninger i forhold til genre, medie og modtager? Søgning og brug af internettet I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen hensigtsmæssig og kritisk brug af informationer og inspiration hentet fra internettet. I hvor høj grad er der anvendt korrekt henvisning til relevante anvendte kilder? Tekstens sprog Sprog I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen korrekt sprogbrug tilpasset den modtagerrettede kommunikation samt retskrivning og tegnsætning? Tekstens form Layout I hvor høj grad er besvarelsen layoutet i overensstemmelse med genren og den modtagerrettede kommunikation? Denne del af prøven tæller 1/3 af vurderingen Opgave i skriftlig fremstilling prøvedel c Opgavedel c består normalt af tre opgaver, og eleverne skal vælge at skrive én af dem. Eleven anvender internettet til at søge information og inspiration, der kan kvalificere besvarelsen. Det gælder indhold, form og sprog og kan fx dreje sig om faktuelle oplysninger, genrekarakteristika, layout og retskrivning. Den nye prøveform adskiller sig primært fra den traditionelle ved, at der i opgaverne kan stilles krav om at anvende internettet i opgavebesvarelsen. Opgavesættet rummer til forskel fra det traditionelle prøvemateriale flere modaliteter, herunder lyd og levende billeder. I denne prøve må eleven ved søgning på nettet og læsning af multimodale tekster, arbejde med billeder og filmklip, undersøge forskellige forhold, og på den baggrund skrive sin besvarelse. Færdighed i og viden om hensigtsmæssig og kritisk informationssøgning på nettet er en god forudsætning i denne prøve. Det vil sige, at eleven skal være i stand til at anvende målrettede strategier og teknikker til systematisk og kritisk informationssøgning på nettet. Eleven kan vurdere søgeresultater, forholde sig kritisk til dem og anvende dem hensigtsmæssigt i forhold til det skriftlige udtryk. 16

17 For at forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk, skal eleven kunne skelne mellem forskellige typer af afsendere, have viden om målgrupper og være i stand til at undersøge og vurdere informationer ud fra et kildekritisk perspektiv. Det handler også om at kunne sortere, vurdere og udvælge de relevante og brugbare informationer i forhold til kravene til opgaven og skrivning af besvarelsen. Rammer for prøven Rammerne for prøven er de samme som ved den traditionelle prøve i skriftlig dansk 10. klasse. Det anbefales at eleverne afsætter 2 timer til denne del af besvarelsen. Der henvises til beskrivelsen af prøvedel-c skriftlig fremstilling i denne prøvevejledning afsnit 3.1. Anvendelse af internettet Med muligheden for at anvende internettet skal det præciseres, at der hverken ændres i reglerne for de enkelte prøver eller i de tilladte hjælpemidler. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre, og fx dele deres dokumenter med andre. Eleven bekræfter med sin underskrift på besvarelsen at denne udelukkende er udfærdiget af eleven selv. Hvis eleven anvender citater fra kilder på nettet, skal kilderne angives sidst i besvarelsen. Det er skolelederens ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer med andre eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er derfor vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Særligt omkring aflevering af besvarelsen af prøvedel b og c Besvarelsen i skriftlig fremstilling med adgang til internettet udarbejdes digitalt og printes. Der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer kendt fra undervisningen til behandling af tekst og billeder. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol. Vurderingskriterier Der gives én karakter baseret på en helhedsvurdering af tre dimensioner; indhold, sprog og form: Vurderingens tre dimensioner Vurderingskriterier Vurderingens 3 dimensioner Vurderingskriterier Forklaring Tekstens indhold Opgavens krav I hvor høj grad opfylder besvarelsen krav til indhold, teksttype(r) og genre, der er stillet i opgaven? Genrebevidsthed I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen sikkerhed i valg af teksttyper, og skrivegenrens krav til indhold, form og sprog? 17

18 Disponering I hvor høj grad er besvarelsen disponeret ud fra krav til opgave og genre, herunder vægtning af indholdet i forhold til form og længde? Søgning og brug af internettet I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen kritisk anvendelse og bearbejdning af information og inspiration søgt og hentet fra internettet, hvis det er ekspliciteret i opgaveformuleringen, eller i øvrigt er relevant. I hvor høj grad er der anvendt korrekt henvisning til relevante anvendte kilder? Tekstens sprog Sprog I hvor høj grad demonstrerer besvarelsen korrekt sprogbrug tilpasset genren og opgavekrav samt korrekt retskrivning og tegnsætning? Tekstens form Layout I hvor høj grad indeholder besvarelsen de layoutmæssige muligheder, der er i et tekstbehandlingsprogram i forhold til skrivegenren? Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse 12 Opgavens krav Genrebevidsthed Besvarelsen viser stort overblik og er central og yderst velskrevet i forhold til opgavekrav Genrebevidstheden er meget tydelig og sikker, og der er stor sikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Disponering Søgning og brug af internettet Indholdet er fyldigt og velvalgt i forhold til genren, og disponeringen er særdeles hensigtsmæssig og viser stor indsigt i både indhold og genre. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet, og anvendt på en sikker, kritisk og særdeles hensigtsmæssig måde. Der er præcis henvisning til anvendte kilder. 18

19 Sprog. Sproget er meget sikkert og varieret og med velvalgte udtryk og en sikker syntaks, stavning og tegnsætning Orden og layout I forhold til mangler Layoutet er i sikker overensstemmelse med kravene til skrivegenren. Brødtekst, overskrift, papir-retning, skrifttype, tegn, orddeling, afsnit-sind-deling og indsatte illustrationer er anvendt meget sikkert og tydeligt Der kan forekomme få uvæsentlige fejl og mangler 10 Opgavens krav Genrebevidsthed Besvarelsen viser overblik og er central og velskrevet i forhold til opgavekrav. Genrebevidstheden er tydelig og sikker og der er god sikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Disponering Søgning og brug af internettet Sprog. Indholdet er fyldigt i forhold til genren, og disponeringen er velvalgt og viser indsigt i både indhold og genre. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet, og anvendt på en sikker og kritisk måde. Der er rimelige præcise henvisning til anvendte kilder. Sproget er sikkert og varieret og med brug af velvalgte udtryk, sikker syntaks, stavning og tegnsætning. Orden og layout I forhold til mangler Layoutet er i overensstemmelse med kravene til skrivegenren. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, orddeling, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt sikkert og tydeligt Der kan forekomme nogle mindre væsentlige mangler 7 Opgavens krav Besvarelsen er klar og central i forhold til opgavekrav Genrebevidsthed Genrebevidstheden er klar, og der vises rimelig sikkerhed i at skrive til en defineret modtager. 19

20 Disponering Søgning og brug af internettet Sprog. Indholdet er forholdsvis fyldigt, og besvarelsen er veldisponeret i forhold til den genre, der skrives i. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet, og anvendt på en nogenlunde sikker, kritisk og hensigtsmæssig måde. Der er nogenlunde sikker henvisning til anvendte kilder Sproget er forståeligt og nogenlunde klart og varieret. Syntaks, stavning og tegnsætning er nogenlunde sikker Orden og layout I forhold til mangler Layoutet er i overensstemmelse med kravene til skrivegenren. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, orddeling, afsnitinddeling og indsatte illustrationer er anvendt nogenlunde sikkert. Der forekommer en del fejl og mangler 4 Opgavens krav Besvarelsen er usikker i forhold til opgavekrav. Genrebevidsthed Genrebevidstheden kan være uklar, og der vises en del usikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Disponering Indholdet er nogenlunde, men ikke fyldigt. Disponeringen er uklar. Søgning og brug af internettet Sprog. I Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en nogenlunde sikker og hensigtsmæssig måde. Der er tilfældige henvisninger til anvendte kilder Sproget er nogenlunde forståeligt, og klart med nogenlunde sikkerhed i syntaks, stavning og tegnsætning. Orden og layout I forhold til mangler Layoutet er nogenlunde i forhold til kravene til genren. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, orddeling, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt nogenlunde sikkert. Besvarelsen har adskillige væsentlige mangler 02 Opgavens krav Besvarelsen er netop acceptabel i forhold til de krav, der er stillet i opgaven 20

21 Genrebevidsthed Genrebevidstheden er usikker, og der er stor usikkerhed i at skrive til en defineret modtager. Disponering Søgning og brug af internettet Sprog. Indholdet er acceptabelt, men ikke fyldigt. Disponeringen er uklar og tilfældig. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en usikker, ukritisk og uhensigtsmæssig måde. Der er ikke henvisning til anvendte kilder Sproget er mindre forståeligt, og klart med usikkerhed i syntaks, stavning og tegnsætning. Orden og layout I forhold til mangler Layoutet er usikkert i forhold til kravene til genren. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, orddeling, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er anvendt uden konsekvens og med en del usikkerhed Besvarelsen har væsentlige fejl og mangler 00 Opgavens krav Besvarelsen er ikke acceptabel i forhold til de krav, der er stillet i opgaven Genrebevidsthed Genrebevidstheden er utilstrækkelig, og der er ikke defineret en modtager. Disponering Søgning og brug af internettet Sprog Indholdet er utilstrækkelig og ikke acceptabelt. Disponeringen er utilstrækkelig. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en utilstrækkelig, ukritisk og ikke acceptabel. Der er ikke henvisning til anvendte kilder Sprog, syntaks, stavning og tegnsætning er utilstrækkelig. Orden og layout Layoutet er utilstrækkeligt i forhold til kravene til gen-ren. Brødtekst, overskrift, papirretning, skrifttype, tegn, orddeling, afsnitsinddeling og indsatte illustrationer er utilstrækkelig og uacceptabel. 21

22 I forhold til mangler Besvarelsen er utilstrækkelig Uddybning af skemaets vurderingskriterier I forhold til brugen af skemaet oven for er det vigtigt at understrege kravet om helhedsvurdering. De forskellige dele af vurderingskriterierne skal vægtes både enkeltvis og samlet. Mangler ved et enkelt af kriterierne kan fx ikke i sig selv trække en besvarelse helt i bund. En fremragende besvarelse er yderst velskrevet og eksemplarisk både hvad angår indhold, sprog og form. De uddybende vurderingskriterier er de samme som ved skriftlig fremstilling uden adgang til internettet. Dog er der tilføjet vurderingskriterier særligt vedrørende elevernes anvendelse af internettet. Søgning og brug af internettet Eleven vurderes på sin evne til at kunne anvende og bearbejde informationer og stof fra internettet i relevant omfang. Hvis det eksplicit fremgår af opgaveformuleringen, at nettet skal anvendes, vurderes det relevante omfang at være større, end hvis det ikke fremgår af opgaveformuleringen. Der skal i vurderingen også tages stilling til om den anvendte information fra internettet, er bearbejdet og anvendt på en sikker og kritisk måde, og om der er sikker kildehenvisning i teksten. Eleven kan demonstrere evne til at anvende information og inspiration fra internettet og multimodale tekster, der er knyttet til opgaveformuleringen i sin besvarelse. Det kan f.eks. være en serie af pressefotos fra en internetavis, en lydfil fra et radioprogram, et klip fra en nyhedsudsendelse, en musikvideo eller en reklamefilm, der indgår som udgangspunkt for den opgave, eleven har valgt. Eleven må i opgaverne bearbejde informationer fra internettet, og anvende dem i sin skrivning i samspil med egen viden. Det kan være beskrivelser af historiske begivenheder og personer i en øjenvidneberetning, referencer til en aktuel samfundsmæssig debat eller søgning på en debattør eller en afsender, der indgår som kilde i opgaveformuleringen. Informationerne inddrages i elevens samlede besvarelse og danner den helhed, der vurderes. Opgaverne kan lægge op til, at eleven skriver på baggrund af noget, som skal undersøges. Og det er i dette lys, at vurderingen af elevernes brug af internettet skal foretages. I hvor høj grad formår eleven, at bruge disse oplysninger og undersøgelser i sin skrivning? 22

23 Indeholder opgaven et klip fra en nyhedsudsendelse, der omhandler en samfundsmæssig debat, kan eleven, så vidt det er muligt, søge yderligere informationer evt. fra andre medier om det emne, der debatteres. Disse informationer kan eleven anvende til at nuancere sin egen besvarelse. Hvis eleven skal skrive et essay om et særligt emne, kan faktuelle oplysninger om dette emne inddrages. Hvis en elev ikke anvender nettet, og det er ekspliciteret i opgaveformuleringen, at nettet skal anvendes, vil det naturligvis trække ned i vurderingen. Det er ikke intentionen, at censor skal krydstjekke elevens kilder. Dog med undtagelse af de tilfælde, hvor der vil være mistanke om direkte afskrift/kopiering fra internettet, hvilket ikke er tilladt, med mindre det er anvendt som kort citat eller reference. Eleven skal have god viden om, hvordan man anvender kilder korrekt og hvordan man anvender citater og referencer fra nettet. Eleven skal kende forskel på at citere direkte og referere fra kilder. Direkte citater skal markeres tydeligt. Uanset hvilken måde eleven anvender sine kilder på, skal det være tydeligt for læseren, hvor citaterne og referencerne er fra. En liste over anvendte kilder (links) angives sidst i besvarelsen. Til denne prøve må eleverne gerne indsætte illustrationer i deres besvarelse. Vurdering, dokumentation og klager. Censor gør notater under rettearbejdet ud fra de vurderingskriterier, der er omtalt i prøvevejledningen og det udsendte retteark. Notaterne danner udgangspunkt for karaktergivningen. Censor gemmer sine notater i et år i tilfælde af en eventuel klagesag, jf. bekendtgørelsen. Den mundtlige prøve Prøven i mundtlig dansk er en fordybelsesprøve, hvor forberedelsen ligger i den sidste tid af undervisningen. Den gennemføres således: Lodtrækning af fordybelsesområde Valg, godkendelse og arbejde med prøveoplæg Udarbejdelse af synopse, der sammen med prøveoplægget danner grundlag for den mundtlige prøve Mundtlig prøve Eleverne kan trække deres fordybelsesområde og forberede sig til prøven individuelt eller parvis. Et par, der arbejder sammen, skal udarbejde hver sin synopse, og selve den mundtlige prøve er individuel. Der prøves i at; 23

24 vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer, demonstrere et analytisk beredskab over for tekster og andre udtryksformer, gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler, vise indsigt i både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg, anvende viden om litterære og kulturelle traditioner og om sprogets og litteraturens foranderlighed gennem tiderne, vise indsigt i fordybelsesområdet, udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationen, fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, læse klart og flydende op og udtrykke sig sikkert og personligt om det læste og lytte aktivt og forholde sig reflekterende i dialog. Forløbet af prøven fra tilrettelæggelse til den mundtlige prøve Overblik over opgivelser Inddeling i forløb Beslutning om fordybelsesområder Lodtrækning Undersøge og vælge prøveoplæg Fordybelsesperiode Vejledning Aflevering af synopse og prøveoplæg Mundtlig prøve Karaktergivning Opgivelser Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne omfatter normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa, poesi og sagtekster. Der opgives desuden to større fiktive værker: en dansk roman og en dansk spillefilm. Foruden teksterne opgives der inden for andre udtryksformer eksempler på anden fiktion og eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse, men også tekster oversat fra andre sprog kan indgå. Tekstopgivelserne danner grundlag for både den indholdsmæssige og den praktiske tilrettelæggelse af prøverne. De skal være tilgængelige for eleverne, og de skal tilsendes censor. Tekstopgivelserne i dansk danner forbindelsen mellem årets undervisning og prøven. De er udtryk for, hvilke stofområder der er arbejdet med i undervisningen. De er grundlaget for valget og tilrettelæggelsen af fordybelsesområderne og prøveoplæg og skal være med til at sikre, at eleverne har en baggrund for arbejdet med disse, og de udgør en fælles reference for samtalen ved prøven. 24

25 Eksempler på anden fiktion kan være fx novellefilm, musikvideo og computerspil, og eksempler på anden ikke-fiktion kan være fx nyhedsudsendelse, dokumentarprogram og internetside. I 10. klasse må tekstopgivelserne kun indeholde stof, som eleverne har arbejdet med inden for samme skoleår, som prøven afvikles. På oversigten til tekstopgivelser skal der oplyses normalsidetal ved hver enkelt af de kortere tekster, der desuden skal nævnes med forfatter, titel (eller anden identifikation) og kilde. Ved andre udtryksformer og større fiktive værker skal der ikke opgives normalsidetal. En normal-side er 1300 bogstaver uanset genre. Opgivelserne skal være alsidigt sammensat altså omfatte flere forskellige genrer og temaer inden for både litteratur, sagprosa og andre udtryksformer og repræsentere flere perioder. Opgivelserne må ikke indeholde stof, som eleverne selv har produceret. Når lærer og censor skal sikre sig, at tekstopgivelser og prøveoplæg opfylder kravene, er det en god idé at anvende nedenstående oversigt som inspiration og rettesnor i valget af stof til danskundervisningen. Det skal dog understreges, at oversigten ikke er udtømmende, idet der hele tiden kommer nye genrekombinationer til. Opgivelser og prøveoplæg Fiktion Ikke-fiktion Tekster Til FS10 opgives normalsider og to større fiktive værker: En dansk roman En dansk spillefilm En normalside består af 1300 bogstaver. Andre udtryksformer Ældre og nyere litteratur Poesi, prosa og eventuelt drama, fx: Roman Novelle Drama Poetry Slam Billedbøger Grafic Novel Kortprosa Manuskript Eventyr Essay Anden fiktion end litteratur, fx: Spillefilm Novellefilm Kortfilm Selvfremstillinger på sociale medier Booktrailer Grafic Novel Kunstbillede Sagprosa Fra aviser, tidsskrifter etc., fx: Artikel Feature Avisleder Læserbrev Kronik Klumme Annonce Fagbogsuddrag Essay Erindring Portrætinterview Andet sagstof end sagtekster, fx: Realityprogram Blog Soundslideshow Nyhedsudsendelse Dokumentarprogram Tv-reportage Interview Radiomontage 25

26 Teater Tv- serie Kunstudstilling Skulpturer Computerspil Informationsudsendelse Pressefoto Hjemmeside Snapchats Mailkorrespondance Ansøgning Politisk tale Fordybelsesområder Ud fra Fælles Måls kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensmål og de efterfølgende opgivelser tilrettelægger læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, der alsidigt skal dække Fælles Mål og det opgivne stof. Fordybelsesområdet er det stofområde af de samlede opgivelser, som eleverne trækker lod om og som danner udgangspunkt for elevernes videre arbejde med at søge efter og udvælge deres konkrete prøveoplæg, der alt efter det fordybelsesområde, de fik tildelt ved lodtrækningen, kan være en tekst eller en anden udtryksform. Fordybelsesområderne kan tage udgangspunkt direkte i et fagligt forløb, der er gennemgået i løbet af skoleåret, fx et forfatterskab eller en genre (Martin Andersen Nexø, Lyrik). Det kan også være et fagligt forløb, der kan deles op i flere fordybelsesområder; fx kan den samme periode deles i to fordybelsesområder med to forskellige genrer (1990 erne noveller, 1990 erne lyrik). Endelig kan fordybelsesområderne indeholde stof fra forskellige faglige forløb; fx er der læst lyrik i flere forløb, men genren lyrik har ikke været et selvstændigt forløb. Det kan så danne udgangspunkt for et fordybelsesområde med overskriften lyrik. Det første skema viser, hvordan et udpluk af kompetenceområder og udvalgte færdighedsvidensmål og omsatte læringsmål har dannet udgangspunkt for efterfølgende valg af stofområder, de danskfaglige aktiviteter, stofopgivelserne og mulige fordybelsesområder. Kompetenceområde: fortolkning og kommunikation Færdigheds -vidensmål: Undersøgelse, fortolkning, perspektivering og sproglig bevidsthed Læringsmål Eleverne kan udtrykke sig analytisk om en litterært tekst i et præcist fagsprog Eleverne kan gå i dybden med teksternes centrale temaer og perspektivere dem til relevante tekster og temaer uden for teksten. Eleverne kan diskutere,virkning -en af sproglige kneb i forskellige Fagligt forløb Novel -ler Danskfaglige aktiviteter Stofopgivelser Fordybelsesområder overskrifter muligheder: Litteratursamtaler CL-strukturer Kompositionsanalyse Sproglige virkemidler Meddigtning Oplæsning Kim Fupz: Forældre (2011) Helle Helle: Ikke min dag (2008) Sanne Munk Jensen: Pax (2011) Jan Sonnergaard: Polterabend (1998) Noveller fra min egen tid Intertekstualitet Ung i dag Ideer til prøveoplæg Her skal eleven ud fra det trukne fordybelsesområ de søge forskellige mulige prøveoplæg. Læreren skal godkende prøveoplægget ud fra prøvens retningslinjer. I 26

27 kontekster Nedenstående skema viser, hvordan et efterfølgende udtrukket fordybelsesområde danner udgangspunkt for tilknyttede opgivelser og efterfølgende, hvilke områder eleven undersøger inden eleven vælger sit prøveoplæg. Fordybelsesområde Tilknyttede opgivelser Eleven undersøger Valg På kanten Uddrag fra Lisbet Zornings bog: Underdanmarks jægersoldater Dokumentarfilm:Pernille Bervald Jørgensen og Christian Sønderby Jepsen: Blodets bånd. (DFI) Fotoessay: Janus Engel: Laaaaaaaaaaaangeland (Politiken) Forskellige mono- og multimodale tekster fx: Yahya Hassan: Barndom Jan Sonnergaard: Bananfluerne H.C. Andersen: Hun duede ikke Årets pressefoto: Marie Hald: Bonnie Eleven vælger efter gode overvejelser: Yahya Hassan: Barndom Henrik Pontoppidan: Nådensbrød Yahya Hassan: Trælameller Alsidighed Når fordybelsesområderne udarbejdes, er det vigtigt, at man sikrer alsidigheden i forhold til opgivelserne. Det gøres dels ved at give områderne titler, der sikrer en bredde i forhold til genrer, perioder, udtryksformer, forfatterskaber etc., dels ved at knytte opgivelser til de enkelte fordybelses-områder, der giver eleven en rettesnor i forhold til det prøveoplæg, eleven skal søge efter. Fordybelsesområderne kan som tidligere nævnt sammensættes på forskellig måde ud fra det opgivne stof, og nogle kan være meget smalle og bundne, mens andre formuleres bredere og mere åbent. Det kan være et problem at gøre dem alt for brede, da det så kan være svært for eleverne at 27

28 navigere og beslutte sig for et prøveoplæg inden for den forholdsvis korte tidsramme. Fordybelsesområderne skal alsidigt dække de fire områder, vist tidligere i de fire kasser: fiktion litteratur, anden fiktion end litteratur, ikke-fiktion sagprosa, andet sagstof end sagtekster. Der kan være en blanding af smalle og brede fordybelsesområder. Se figuren nedenfor. Brede fordybelsesområder = områder, der passer til flere kasser (rød baggrund) Smalle fordybelsesområder = områder, der passer til én kasse (blå baggrund) Beslutning om fordybelsesområder Eleverne skal være med i beslutningen om fordybelsesområderne. Først vælger og drøfter man opgivelserne med eleverne og ud fra disse drøftelser udformes titlerne på fordybelsesområderne. Læreren kan præsentere et udkast, som så kan diskuteres og suppleres. Det er dog altid lærerens ansvar, at opgivelserne er alsidigt repræsenteret, både med hensyn til fiktion og ikke-fiktion, tekster og andre udtryksformer, nyere og ældre stof og de større fiktive værker. Inden lodtrækningen skal eleverne have en oversigt over fordybelsesområdernes titler og de tilknyttede opgivelser. Ud fra denne oversigt går de efter lodtrækningen i gang med at søge og udvælge deres prøveoplæg. Antal fordybelsesområder Når eleverne trækker lod, skal der være så mange fordybelsesområder, at den sidste elev har mindst fire områder at vælge imellem. Et fordybelsesområde må gentages én gang altså optræde to gange ved lodtrækningen. Hvis man fx har 22 elever i klassen, skal der derfor være 25 fordybelsesområder i alt. Det kan gøres ved at udarbejde 15 forskellige og lade 10 af disse optræde to gange under forudsætning af, at alsidighedskravet er tilgodeset. 28

29 Lodtrækning Lodtrækningen mellem fordybelsesområderne foretages tidligst 10 skoledage før de skriftlige prøver, jf. bekendtgørelsen. Dansklæreren og skolens leder eller dennes stedfortræder er til stede ved lodtrækningen. Eleverne har på forhånd tilkendegivet, om de trækker individuelt eller sammen med en makker. Efter lodtrækningen udarbejder læreren en liste over fordybelsesområder og påfører elevnavne på de enkelte områder. Denne oversigt sendes til censor sammen med det øvrige materiale. Det er også hensigtsmæssigt at udlevere oversigten til skolens Pædagogiske Læringscenter, så personalet kan forberede sig på at hjælpe eleverne med at finde stof i fordybelsesperioden. Vælger elever at trække lod parvis, kan de arbejde sammen om fordybelsesområdet og vælge samme prøveoplæg. De kan også efter lodtrækningen vælge at arbejde individuelt, fx hvis de ikke ønsker at beslutte sig for det samme prøveoplæg. I dette arbejde kan de dog også godt give sparring til hinanden, da udgangspunktet fordybelsesområdet er det samme. Elever, der trækker lod parvis, skal trække først. Hvis et par trækker et fordybelsesområde, skal fordybelsesområdet fjernes, fordi området allerede nu er trukket to gange. Prøven er påbegyndt, når eleven kommer til prøven. En elev, der ikke får valgt et prøveoplæg og ikke får udarbejdet en synopse, har ikke adgang til prøven. Eleven skal dog efterfølgende tilbydes en ny prøve. Prøveoplæg Efter lodtrækningen og i løbet af de første af de 10 lektioner til fordybelse undersøger eleven sit fordybelsesområde og søger efter prøveoplæg tekster og andre udtryksformer der passer til fordybelsesområdet. Eleven har fx trukket fordybelsesområdet Essays og går i gang med at søge efter eksempler på genren, der kan bruges som prøveoplæg. Det kan være på egen hånd eller med hjælp fra dansklærer og skolebibliotekar. Når eleven har fundet forskellige eksempler, beslutter eleven sig med vejledning fra læreren for et af dem. Eleven har nu valgt sit prøveoplæg og fået det godkendt af læreren. Herefter udarbejder eleven sin synopse i tilknytning til det valgte prøveoplæg. 29

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 9. klasse.

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 9. klasse. Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 9. klasse. 1 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Aflæggelse af prøverne i dansk... 4 Læsning og retskrivning

Læs mere

Dansk Vejledende karakterbeskrivelse

Dansk Vejledende karakterbeskrivelse Dansk Vejledende karakterbeskrivelse Dansk, Læsning Skriftlig, Bundne prøvefag 12 Fremragende Læsefærdighederne i forhold til forskellige typer tekster er præget af overblik og stor sikkerhed. Læsehastigheden

Læs mere

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 10. klasse

Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 10. klasse Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk 10. klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Prøvegrundlag... 4 Prøveform og prøveforløb... 5 Den skriftlige

Læs mere

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Smagsprøve på kurset: Fem friske fordybelsesområder. - Udluftning i tekster og tilgange - Et kort blik på den nye prøvevejledning

Smagsprøve på kurset: Fem friske fordybelsesområder. - Udluftning i tekster og tilgange - Et kort blik på den nye prøvevejledning Smagsprøve på kurset: Fem friske fordybelsesområder - Udluftning i tekster og tilgange - Et kort blik på den nye prøvevejledning Prøven Forløb Overblikket tekster og multimodale tekster Fiktion tekster

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Uge Indhold Litteratur Fælles mål

Uge Indhold Litteratur Fælles mål Årsplan 2014/15 sprog Fag Dansk FS10 Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Lene Møller Årgang 2014/15 Uge Indhold Litteratur Fælles mål 34 Introduktion - To sandheder og en løgn - Litteraturquiz - Spørgeskemaer/elevmål

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Beskrivelse af prøven 2. Rammer for prøven 3. Vurderingskriterier 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning

Læs mere

De skriftlige prøver i dansk med adgang til internet.. Maj 2017

De skriftlige prøver i dansk med adgang til internet.. Maj 2017 1 De skriftlige prøver i dansk med adgang til internet. Maj 2017 Tablet/telefon er mulig Lyd til deltagerne Deltagerne kan kun skrive(i chat) Deltagerne kan se video efterfølgende Alt kan ikke besvares

Læs mere

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Dansk - Prøveform B og ny 10.kl.-prøve CFU-Hjørring marts 2010

Dansk - Prøveform B og ny 10.kl.-prøve CFU-Hjørring marts 2010 Dansk - Prøveform B og ny 10.kl.-prøve CFU-Hjørring marts 2010 Birgitte Therkildsen 1 PROGRAM Det formelle Prøveform B fsa og fs10 Ny prøve i 10. klasse den skriftlige del Inspiration og eventuelt Birgitte

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Prøvegrundlag... 3 Formål med vejledningen... 4 Den skriftlige prøve... 5 1 Prøvegrundlag... 5 Vejledning af eleverne inden prøven... 6 A-del læsning og sprogbrug...

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,

Læs mere

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Beskrivelse af prøven 2. Rammer for prøven 3. Vurderingskriterier 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning

Læs mere

Årsplan for 0.x i dansk

Årsplan for 0.x i dansk Årsplan for 0.x i dansk Lærer Hold 0.x Katrine Amtkjær Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Forfatterskab Naja Marie Aidt 33-35 2 TEMA: Kærlighed

Læs mere

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Vejledning til prøven i faget samfundsfag

Vejledning til prøven i faget samfundsfag Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Dansk & it. - helt konkret og i lærerhøjde. Helsingør 4.august 2011. Fagkonsulent Charlotte Rytter

Dansk & it. - helt konkret og i lærerhøjde. Helsingør 4.august 2011. Fagkonsulent Charlotte Rytter Dansk & it - helt konkret og i lærerhøjde Helsingør 4.august 2011 Fagkonsulent Charlotte Rytter Side 2 Debatforum på intra Side 3 Kommunikation Side 4 Nye webportaler til faget dansk Side 5 Programmet

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen

Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen Når vi når prøverne, skal alle være noget så langt, som arbejdsmoralen og kompetencer kan bære én. Af den årsag har

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014

Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014 Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014 1 Udgiver: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Copyright: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Optagelsesprøve i dansk

Optagelsesprøve i dansk Optagelsesprøve i dansk 19. Maj 2015 v/jens Norlyk fagkonsulent STUK Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Prøvens konstruktion varighed 2 timer Læsning 4 læsetekster 20 multiple

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer Praktiske og proceduremæssige forhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter. De skriftlige prøver afholdes: Onsdag den 2. maj kl. 09.00-10.00 Matematiske

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

En smagsprøve Må ikke kopieres

En smagsprøve Må ikke kopieres Mundtlig prøve i dansk 10.-klasse-prøve - med fokus på andre udtryksformer GeGe Hanne Schriver Grethe Grønkjær Håndbog - med kopiark og oplæsningstekster Indhold Introduktion 4 Prøven i mundtlig dansk

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Dansk A hhx, februar 2014

Dansk A hhx, februar 2014 Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og

Læs mere

Prøver - Evaluering Undervisning. Dansk Maj juni 2015

Prøver - Evaluering Undervisning. Dansk Maj juni 2015 Prøver - Evaluering Undervisning Dansk Maj juni 2015 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Forord... 3 Læsning og retskrivning... 3 Læs og Ret, Maj 2015... 3 Retskrivning... 4 Læsning...

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober 2014

Vejledning om Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober 2014 Vejledning om Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober 2014 1 Udgiver: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Copyright: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Dansk - Prøveform B. og ny 10.kl.-prøve. CFU-Hjørring marts 2011. Birgitte Therkildsen 1

Dansk - Prøveform B. og ny 10.kl.-prøve. CFU-Hjørring marts 2011. Birgitte Therkildsen 1 Dansk - Prøveform B og ny 10.kl.-prøve CFU-Hjørring marts 2011 Birgitte Therkildsen 1 PROGRAM Det formelle Etaper i prøveforløbet fra beslutning til evaluering Fordybelsesområder Lodtrækning fordybelsesperiode

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Uge 33 Aktivering af baggrundsviden Anvendelse af læseteknikker

Læs mere

Vejledning om Studieprøven

Vejledning om Studieprøven Vejledning om Studieprøven Danskuddannelse til voksne udlændinge Marts 2016 1 Udgiver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration Copyright Udlændinge-,

Læs mere

Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver

Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver på Byggetekniker- og Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 31.01.2013 / TF Bedømmelse af tværfaglige

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

BILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen

BILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen BILAG 3 Bedømmelsesplaner Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen Indhold Bilag 3 Bedømmelsesplaner for GF 1... 3 Bilag 3.1 - EUD... 3 Bilag 3.1.1 Løbende

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne.

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. Indhold Fagbeskrivelse... 2 Bedømmelsesplaner... 5 Prøvens eksaminationsgrundlag... 5 Prøvens

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

Den skriftlige prøve i Dansk A hhx Råd og vink om vurderingskriterier

Den skriftlige prøve i Dansk A hhx Råd og vink om vurderingskriterier Den skriftlige prøve i Dansk A hhx Råd og vink om vurderingskriterier - ved opgavekommissionen og fagkonsulent Lars Holst Madsen, januar 2012 Indhold 1. Formål 2. Den skriftlige prøve i Dansk A, hhx 3.

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35

Årsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Skolerejse Barcelona 36-37 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde - demonstrere

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Kapitel 1. Anvendelsesområde

Kapitel 1. Anvendelsesområde Udkast til Bekendtgørelse om folkeskolens prøver I medfør af 14, stk. 4 og 5, og 19 f, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012

Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012 Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012 1 Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning Copyright: Ministeriet for Børn og Undervisning ISBN: 978-87-92275-12-7 2

Læs mere

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram. Dansk i 2. klasse Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk

Folkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk Bilag 1 Folkeskolens afgangsprøver Afsnit I Bundne prøvefag 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 1.2-1.17, og mundtlig, jf. pkt. 1.18-1.33. 1.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i

Læs mere

Dansk årsplan 16/17 KK

Dansk årsplan 16/17 KK Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven

Læs mere