Baggrundsnotat for Temamøde 1 Kommuneplan Klima og bebyggelse. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Baggrundsnotat for Temamøde 1 Kommuneplan 2013 Tema Klima og bebyggelse Indholdsfortegnelse 1. Formål med temamøde 1.1 Problemfelt 1.2 Fysiske forhold i Furesø Kommune 1.3 Vedvarende energitiltag i Furesø Kommune 1.4 Solcelleordningen 2. Solenergianlæg 2.1 Hovedproblemstillinger 2.2 Forslag til ny planlægning 2.3 Eksisterende planlægning 3. Vindmøller 3.1 Hovedproblemstillinger. 3.2 Eksisterende planlægning 3.3 Eksisterende fysiske forhold 4. Biogas, jordvarmeanlæg og geotermi 4.1 Eksisterende planlægning 1

2 1. Formål med temamøde Planudvalget traf den 14. august 2012 beslutning om en række drøftelser i udvalget i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til kommuneplanen. Formålet er at få de principielle politiske drøftelser af dilemmaer og udfordringer af forskellige temaer som afsæt for den konkrete revision af kommuneplanen. Temaet Klima og bebyggelse skal pege frem mod om der skal ske ændringer af det eksisterende plangrundlag, og hvis ja, hvilke principper der skal gælde og for hvilke områder. Drøftelsen skal munde ud i principper for en afvejning af de arkitektoniske og æstetiske værdier i byer og landskaber i forhold til energimæssige tiltag som solenergianlæg og vindmøller. De principielle politiske beslutninger skal danne grundlag for den følgende konkrete udmøntning i Kommuneplan Principperne skal danne udgangspunkt for udpegning af, hvor i kommunen det fremover skal gøres muligt at etablere solenergianlæg, hvor det ikke skal være muligt, og hvilke hensyn de mulige anlæg vil skulle leve op til. Desuden skal det afdækkes om der er områder i Furesø Kommune, hvor der kan opstilles store vindmøller, og hvilke retningslinier, der skal være gældende for opstilling af husstandsvindmøller. Solenergianlæg er en samlende betegnelse for alle anlæg, der udnytter/omdanner solens stråler til energi, der kan anvendes til el og opvarmning. Dvs. Solpaneler, solfangere og solceller. 1.1 Problemfelt Furesø Kommune er klimakommune og har med den seneste klimaplan opstillet et mål om at reducere CO2 udledningen med 2 % om året fra hele kommunens geografiske område. Den Kommunale virksomhed udgør blot 5 % af den samlede CO2 udledning i kommunen og derfor kan målet på 2 % kun opfyldes ved at borgere og erhvervslivet aktivt bidrager i indsatsen. Der er aktuelt en stor interessen fra borgerne i at få mulighed for at etablere solenergianlæg, så muligheden for at borgerne kan bidrage til at nedbringe CO2 udledningen er god. Samfundsøkonomisk er det tydeligvis mere rentabelt at investere i vindmøller end i solceller. Dog er det nødvendigt at basere vedvarende energi produktion på en fordeling mellem vind og sol. Ikke en lige fordeling, men ca. 80 % vind og 20 % sol. Det vil være relevant i drøftelsen omkring Klima og bebyggelse, at rette fokus på at skabe mulighed for store samlede solenergianlæg. Anlæg der dels vil dels vil være væsentligt mere effektive og kunne etableres med større hensyntagen til bymæssige og landskabelige kvaliteter. I dag er der ikke de samme støttemuligheder ved etablering af samlede anlæg, selvom det i mange henseender ville være en bedre løsning. Det er meldt ud, at solcelleordninger bliver revideret og derfor er det ikke sikkert, at den søgning på individuelle anlæg, vi ser i dag, vil fortsætte. 2

3 Udfordringen ligger i at finde en balance mellem overordnede samlede energiløsninger og individuelle borger initiativer til at nedbringe CO2 udledningen. Udfordringen ligger også i at koordinere ønsket om at øge udnyttelsen af vedvarende energikilder og ønsket om fastholdelse af Furesø Kommunes landskabelige og bebyggelsesmæssige kvaliteter, herunder de arkitektoniske, kulturhistoriske og rekreative værdier. Fokus i denne temadrøftelse, Klima og bebyggelse er rettet mod solenergianlæg og vindmøller, da disse anlæg i størst omfang kan påvirke de fysiske omgivelser. Andre energiformer herunder fjernvarme, jordvarme og biogasanlæg berøres også kort. 1.2 Fysiske forhold i Furesø Kommune Værdifuld bebyggelse og værdifulde landskaber Furesø Kommune ligger i det yderste af storbyområdet på kanten af enestående, sammenhængende naturområder. Kommunens fysiske struktur er præget af en næsten ligelig fordeling mellem helstøbte byer og et unikt landskab med mange søer og skove. Furesø kommune er udbygget inden for en kort periode i og består mest af haveboliger i form af åben og tæt lav bebyggelse. Flere af de tæt-lave bebyggelser og også etagebebyggelser i bykernerne er værdifuld bebyggelse med arkitektonisk og miljømæssig værdi. Solenergianlæg på parcelhuse og tæt-lave bebyggelser Den overvejende åbne og lave bebyggelse er karakteriseret ved mange synlige tage -det man kan kalde bygningens 5. facade. Der er parcelhuskvarterer præget af stor variation og forskellige tagmaterialer og der er sammenhængende bebyggelser med kvaliteter i form af ensartethed, sammenhæng og tilpasning til omgivelserne. Der er således byområder som kan tilføjes solenergianlæg og områder der sårbare - og nogle uegnede- overfor muligheden for etablering af individuelle solenergianlæg. De fleste parcelhuse er anlægsmæssigt meget tilgængelige overfor etablering af solenergianlæg og beslutningen om etablering af et solenergianlæg kan nemmere tages som ejer af et hus end for en samlet bebyggelse. Mange af de åbne lave boligkvarterer grænser op til det åbne landskab hvor solenergianlæg vil kunne påvirke oplevelsen af det omgivende landskab. Bevaringshensyn i landzonen Furesø Kommunes store naturrigdom og rekreative værdier betyder også, at det åbne land er omfattet af mange bevarings- og beskyttelseshensyn. Størstedelen af det åbne land indgår således i de grønne kiler, og er udpeget som beskyttelsesområde for natur, landskabs og kulturværdier. Dertil kommer naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer uden om søer, skove, fortidsminder og kirker samt fredede områder. 1.3 Vedvarende energitiltag i Furesø Kommune Furesø Kommune har i Klimaplan et mål om fremtidigt at blive baseret på vedvarende energikilder. Tidspunktet for opnåelse af dette mål er i den strategiske energiplan fastsat til året Furesø Kommunes egen indsats for at nå dette må omfatter bl.a. en plan for at energirenovere kommunens bygninger, samt at afprøve forskellige former for etablering af 3

4 egen energiforsyning i form af vindmølle eller solceller. De kommunale institutioner er særligt velegnede til at etablere solenergianlæg på og bruges samtidig i et pædagogisk undervisningsmæssigt sigte. Solenergianlæg på de kommunale institutioner De konkrete projekter for fremtidig opsætning af solenergianlæg på de kommunale institutioner i 2012 omfatter følgende: Demonstrationsanlæg Furesøbad, Solcelleanlæg på 4 skoler, som i 2012 forventes at være: Lyngholmskolen, Lille Værløse skole, Syvstjerneskolen og Solvangskolen. I 2013 er planlagt: Stavnsholtskolen og Satellitten/Galaxen. 1.4 Solcelleordningen Den seneste udvikling i forhold til udbredelse af anlæg, der er baseret på vedvarende ressourcer (VE) er, at det fra ministeriet er meldt ud, at man vil se på solcelleordningen. Solcelleordningen har betydet, at der allerede i år vil være etableret private solcelleanlæg i et omfang, der svarer til målet for år Støtteordningen favoriserer solenergianlæg, som placeres ovenpå det eksisterende tagmateriale fremfor solenergianlæg, som integreres arkitektonisk på den bygning hvor de etableres. Det er dog kun i forhold til mulighederne for fradrag for anlægsudgifterne. Blandt andet derfor er det den type anlæg, der er den foretrukne løsning, fremfor en løsning der i højere grad er baseret på hensyntagen til arkitektoniske kvaliteter og dermed i mange tilfælde også større hensyntagen til omgivelser og tilpasning. 4

5 2. Solenergianlæg 2.1 Hovedproblemstillinger Solenergianlæg, der etableres på bygninger, forandrer bygningens fysiske udtryk. De kan samtidig medføre en betydelig påvirkning af omgivelserne og dermed forandring af et områdes helhedsindtryk. Der er således behov for en konkret afvejning af de arkitektoniske og æstetiske værdier i de byområder og landskaber, hvor der i dag må opsættes solenergianlæg. Der er i princippet også brug for en vurdering af om der er områder, hvor den gældende planlægning er for restriktiv i forhold til solenergianlæg. Kortlægning viser, at der er en række samlede bebyggelser der ikke er beskyttede i forhold til solenergianlæg. Solenergianlæg som antireflekterende anlæg Et typisk solenergianlæg har en antirefleksbehandlet plan glasoverflade, som gør det mest effektivt ved en hældning på ca. 40º. Der findes anlæg, hvor overfladen er ujævn, hvilket dels nedsætter lysreflektionen, men også giver en mere effektiv udnyttelse af solens stråler og dermed mulighed for at opretholde en høj effekt ved en hældning, der er lavere end ca. 40º. Desuden er der anlæg på markedet, som ikke er antirefleksbehandlede. Solenergianlæg er i hastig udvikling og de er både blevet mere effektive og billigere i de senere år. Udviklingen omfatter også anlæggenes udseende, der bliver mere og mere tilpasset krav om tilpasning og arkitektonisk integration i tagflader og facader. Et solenergianlæg, der ikke er antirefleksbehandlet, blænder 100 %, et anlæg der er antirefleksbehandlet blænder ca. 25 % og et solenergianlæg med en overflade af Pyramideglas blænder jf. producenten ca. 0,006 procent. Til sammenligning oplyser producenten at en asfaltflade blænder ca. 0,002 %. 2.2 Forslag til ny planlægning Det foreslås at udarbejde nye bestemmelser i Kommuneplan 2013 med udgangs punkt i principperne der omfatter: individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger, placering af solenergianlæg i byområder, placering af solenergianlæg i åbent land, placering af vindmøller i åbent land, placering af vindmøller i byområder og placering af biogasanlæg. Oplægget indeholder et kort over områder med udpegning af dilemmaer imellem muligheder for solenergianlæg og eksisterende kvaliteter. Der skal måske være flere områder, hvor solenergianlæg skal forudsætte dispensation fra det eksisterende plangrundlag. Der skal laves en ny retningslinie i stedet for retningslinien om at nye lokalplaner ikke må være til hinder for etablering af solenergianlæg. 2.3 Eksisterende planlægning Gældende planer og servitutter Forvaltningen har gennemgået kommunens gældende planer, og de servitutter, der særligt i den sydlige del af kommunen omfatter et større byområde og varetager forhold, som er væsentlige i forhold til etablering af solenergianlæg. Gennemgangen er visualiseret i et kort, der overordnet forholder sig til hvorvidt det er muligt at etablere solenergianlæg. Kortet er et værktøj til at udpege de områder, hvor der ikke er harmoni mellem plangrundlagets rammer og kommunens målsætninger om dels at beskytte arkitektoniske, æstetiske, bevarings- og kulturarvsmæssige kvaliteter og dels at skabe gode rammer for, at målsætningerne på det energipolitiske område kan opfyldes. 5

6 Kortlægningen tager afsæt i, at det typisk er solenergianlæg på bygninger og særligt på taget, der er interesse i at etablere i øjeblikket. Kortet viser både de planmæssige rammer og hvor solenergianlæg vil være i strid med tinglyste servitutter. Det fremgår af kort 1 at der er: 38 lokalplanområder, hvor der umiddelbart kan opsættes solenergianlæg 21 lokalplanområder, hvor der ikke kan etableres solenergianlæg på bygninger eller på en del af områdets bygninger 31 lokalplanområder, hvor solenergianlæg på bygninger forudsætter dispensation fra lokalplan 92 lokalplanområder, hvor det er anlæggets størrelse, der har betydning for om etablering forudsætter dispensation Der er desuden 13 lokalplanområder, hvor bestemmelser om materialekarakter betyder, at solceller, som er lysreflekterende, forudsætter dispensation. Kort 1 viser, at: der i princippet ikke kan etableres solenergianlæg i kommunens landsbyer og andre bevaringsværdige miljøer, dog med det forbehold, at der inden for nogen af de enkelte lokalplanområder kan dispenseres til anlæg på særlige vilkår eller inden for en del af det pågældende område. det særligt er kommunens ældre boligområder, der er omfattet af bestemmelser, der betyder, at det er anlæggets størrelse, der er afgørende for om det vil forudsætte dispensation og det derfor særligt er i de områder, at det evt. skal undersøges om der er bevarings-, kulturarvs- helhedsmæssige og æstetiske forhold som gør, at plangrundlaget skal revideres. det i flertallet af de nyere lokalplanområder -bortset fra erhvervsområdetforudsætter dispensation at etablere solenergianlæg. Solenergianlæggets omfang er afgørende Det er således primært i de områder, hvor anlæggets omfang er afgørende for, om solenergianlæg på bygninger forudsætter dispensation, at der er risiko for at eksisterende kvaliteter ikke fastholdes og dermed et behov for at få fastlagt principperne for en udpegning af de områder og bebyggelser, hvor plangrundlaget bør ændres. Furesø Kommune har på baggrund af vejledningen fra bl.a. Naturstyrelsen vurderet, at 50 % af tagfladen skal fremstå i det tagmateriale, som må anvendes jf. byplanvedtægten eller lokalplanen. Vejledning fastlægger, at anlægget skal udgøre en væsentlig del af taget for at det kan opfattes som et andet tagmateriale. Solenergianlæg på langt de fleste ejendomme Det betyder, at der kan opsættes et solenergianlæg på langt de fleste af kommunens boliger uden at det vil forudsætte dispensation, herunder også på en del af de samlede og i dag ensartede bebyggelser, som er opført i kommunens ældre boligområder. Opsætning af solenergianlæg på ejendomme i det åbne land kræver i udgangspunktet ikke landzonetilladelse, såfremt anlægget opsættes på taget og ikke som selvstændigt bygningskonstruktion. Derimod vil opsætning af solenergianlæg på ejendomme i fredede områder og inden for bygge- og beskyttelseslinjer uden om søer, skove og fortidsminder kræve dispensation. I vurderingen vil det ansøgte blive holdt op i mod formålet med den givne fredning samt formålet med bygge- og beskyttelseslinjerne. Sidstnævnte omhandler bl.a. ind- og udsynet til skovbryn og søer og den landskabsoplevelse, der er forbundet hermed. 6

7 Kommuneplan og Planstrategi Opsummering af planernes intentioner i forhold til fastholdelse af eksisterende kvaliteter og i forhold til kommunens klimapolitik. Mål om kvalitetsfulde byområder Kommuneplanens erklærede målsætning er at udvikle kvalitetsfulde byområder, fortætte eksisterende byområder samt videreudvikle de allerede udlagte nye bydele. Byer og byrum skal udvikles og blive bedre og smukkere. Det skal gøres attraktivt for borgerne, at deltage aktivt i at skabe attraktive og levende byrum. Byrådet vil arbejde for at kommunens fysiske særkende styrkes. Byerne skal være smukke, hyggelige og udfordrende. De skal være veldesignede og præget af sammenhæng og høj kvalitet. Mål og retningslinier herfor skal udfoldes i en arkitektur- og byrumspolitik. Kommunens boligområder skal indgå i samspil med værdier der omfatter rekreative, kulturhistoriske og naturmæssige forhold og bevaringsværdier. Nye boligområder skal opføres som miljørigtigt byggeri og rumme attraktive, moderne boliger af høj kvalitet. Nye boligområder skal danne helhed og sammenhæng med øvrige byfunktioner. Kommuneplanens retningslinier fastlægger for bebyggelse, byrum og boligområder at: Udvikling og fortætning skal ske med byggeri, der fremhæver områdets karakter, skaber gode byrum, arkitektonisk kvalitet og attraktive mødesteder. Kulturhistoriske, arkitektoniske og miljømæssige kvaliteter i et område bevares og respekteres ved nybyggeri og nye anlæg. Kommunens planlægning og administration skal medvirke til, at de enkelte lokalområders særlige karaktertræk bevares og forstærkes. Bygninger og anlæg skal med hensyn til omfang, proportioner, materialer, farver mv. udformes så der opnås en god funktionel og visuel helhedsvirkning i forhold til omgivelserne. Planstrategien fremhæver en kommende Arkitektur- og Byrumspolitikken som et redskab til at sikre kulturhistoriske bevaringsværdier og vigtige fortællinger om velfærdssamfundets udvikling. Det skal være et redskab til at skabe arkitektonisk kvalitet: Skønhed, anvendelighed, holdbarhed og bæredygtighed. Klimapolitik Byrådet vil arbejde for, at det som hovedregel skal gøres muligt at etablere supplerende energiforsyning baseret på vedvarende energikilder: solfanger, solceller, jordvarmeanlæg eller andet. Kommuneplanens retningslinier fastlægger at: Nye lokalplaner ikke må forhindre, at der kan etableres supplerende energiforsyning i form af vedvarende energi: solfangere, solceller, jordvarmeanlæg mv. I lokalplaner, der angiver hvordan bygningerne i området placeres og orienteres, skal der så vidt muligt lægges vægt på, at sollyset udnyttes som både lys- og energikilde. Ved lokalplanlægning og ved kommunens dispositioner i øvrigt skal muligheden for etablering af supplerende energiforsyning undersøges og afvejes i forhold til andre hensyn. Byrådet vil jf. Planstrategien arbejde for, at borgere og virksomheder medvirker aktivt i bestræbelserne på at reducere energiforbruget og øge andelen af vedvarende energi. Kommunen vil inspirere til en øget produktion af lokal vedvarende energi, blandt andet ved 7

8 at opfordre forsyningsselskaber og borgere til at udnytte solenergi, vindenergi, geotermisk energi og jordvarme, både i kollektive forsyningssystemer og ved forsyning af enkelte bygninger. Byrådets fokus i den kommende valgperiode vil være: Etablering af rammer, der fremmer vedvarende energi og innovative initiativer til energioptimering. Landskab Etablering af solenergianlæg i forhold til kommunes landskabelige værdier har relevans i de tilfælde, hvor et anlæg kan medføre risiko for blænding og dermed påvirke landskabet som det umiddelbart ses og opleves. Et solenergianlæg på en stor tagflade kan, især hvis der er tale om et anlæg der ikke er antirefleksbehandlet eller af en type, som ikke blænder, medføre stor visuel dominans selv på afstand. Furesø Kommune skal således afveje kommunens erklærede mål om dels at muliggøre solenergianlæg og dels at sikre, at kommunens arkitektoniske, æstetiske og landskabelige kvaliteter fastholdes og styrkes. 8

9 3. Vindmøller 3.1 Hovedproblemstillinger Staten konkluderer i rapport fra 2011, at vindmøller bør være det vigtigste element i en strategi for at reducere Danmarks C2 udledning og for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Opstilling af vindmøller (husstandsvindmøller) i det åbne land forandrer karakteren landskabet, der hidtil har været friholdt for større tekniske anlæg. Opstilling af vindmøller i bebyggede områder påvirker bebyggelsernes arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter og bevaringsværdier. Mange oplever gener i form af støj og flimrende skyggekast fra vindmøller. 3.2 Eksisterende planlægning Store vindmøller Udviklingen går i retning af større og større vindmøller, dvs. møller med totalhøjde på m til vingespids. Effekten af en 100 m høj mølle kan svare til det årlige elforbrug i omkring 1250 enfamiliehuse. En vindmølle på 100 m vil kunne producere samme mængde el som 400 af de mest effektive husstandsvindmøller på 25 m. Store vindmøller må kun opstilles i vindmølleområder, udpeget efter retningslinjer i kommuneplanen. Små vindmøller (husstandsvindmøller) Små vindmøller er enkeltstående møller med en totalhøjde på op til 25 meter og et rotorareal på op mod 200 m2, herunder husstandsmøller. Møller med et rotorareal på mellem 1-5 m2 kaldes minimøller og mikromøller er møller med et rotorareal mindre end 1 m2. Møllehøjden måles fra terræn til toppen af vingespids, uanset om møllen opsættes på et selvstændigt tårn eller som flere mini- og micromøller placeres på en husgavl, hustag eller andet. For at en husstandsvindmølle er rentabel for ejeren skal der ifølge Danmarks Vindmølleforening være tale om et stort elforbrug og en god vindmæssig placering af vindmøllen. Effekten af mini- og micromøller har vist sig at være meget beskeden og rækker i en almindelig husholdning i mange tilfælde kun til at være et mindre supplement til den øvrige energiforsyning Eksisterende fysiske forhold Vindmølleområder og opstilling af enkeltstående vindmøller. Der er i dag ikke opstillet vindmøller i Furesø Kommune og der er ikke hidtil udpeget områder til opstilling af vindmøller. Furesø Kommune ligger i et område med ringe vindressource, jf. Kort over vindressourcen i Danmark for 100 m over terræn. Høje vindmøller producerer på en given lokalitet producer mere strøm end en lavere mølle med samme rotordiameter, da rotoren på den høje mølle er mere fri af terrænet, bebyggelse, skov m.v., som bremser vinden. Kortene bilag 2a og 2b viser vindressourcen i Furesø Kommune i henholdsvis 100 og 25 meters højde. 9

10 Udpegning af vindmølleområder Naturstyrelsens Vindmøllesekretariat har udarbejdet et kortmateriale, der viser mulige placeringer af områder for opstilling af vindmøller med en højde på 100 m, 125 m og 150 m i forhold til afstand på minimum 4 gange møllehøjde til fritliggende boliger og minimum 6 gange møllehøjde til bolig-, institutions-, kolonihave- eller rekreative områder. Kort 2 : Eksisterende kvaliteter og fysiske forhold i landområdet viser øvrige bevaringsog beskyttelseshensyn i Furesø Kommune. Sammenholdes disse med Naturstyrelsens kort, viser det sig, at det kun er muligt at udpege et ganske lille område i den sydvestlige del af Flyvestationen til opstilling af store vindmøller. Det vurderes, at området kun vil kunne rumme en enkelt eller få store vindmøller. Området er imidlertid i den nuværende kommuneplan er udlagt til fremtidigt boligområde. Også opstilling af flere vindmøller eller opstilling af enkeltstående vindmøller uden tilknytning til eksisterende bebyggelse kan også kun ske i udpegede vindmølleområder. Her vil alene området nord for Trevangsvej kunne udpeges til vindmølleområde set ud fra den overordnede planlægning og de mange beskyttelseshensyn. Dog er områdets vindressource meget ringe. Opstilling af små, enkeltstående vindmøller I landzone kan en enkeltstående husstandsvindmølle opstilles i umiddelbar nærhed af ejendommens bygninger og efter forudgående landzonetilladelse. Små vindmøller kan opstilles i bebyggede områder, såfremt plangrundlaget er tilstede og møllen overholder støjkrav og hensynet til naboer. Både store og små vindmøller skal overholde støjkrav, der ikke kan dispenseres fra. Alligevel oplever mange gener fra støj, bl.a. fordi susen fra vingerne varierer i takt med vingernes rotation og fordi maskineriet kan indeholde særligt generende støjtoner. Andre væsentlige gener fra vindmøller omfatter skyggekast og flimmer fra de roterende vinger. Dertil kommer vindmøllernes påvirkning af landskabet, som i dag ikke indeholder store landbrugssiloer, højspændingsmaster eller andre tekniske anlæg, med undtagelse af enkelte master til mobiltelefoni. I bebyggede områder vil vindmøllerne være et væsentligt element, der visuelt vil påvirke de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Furesø Kommune har som klimakommune undersøgt mulighederne for at opstille vindmøller på Lyngholmskolen. Dette viste sig imidlertid ikke muligt, da møllen for at have nogen videre effekt skulle være en husstandsvindmølle med maksimal højde, hvilket indebærer indendørs støjgener i strid med miljølovgivningen og visuelle gener for omkringboende. 10

11 4. Biogas, jordvarmeanlæg, biogasanlæg og geotermi Kommunerne skal ligesom ved vindmøller udarbejde retningslinjer i kommuneplanen for etablering af biogasanlæg. Hensigten fra statens side er bl.a. at fremme lokalisering af fælles biogasanlæg, så op til 50 % af den samlede husdyrgødning kan anvendes energimæssigt. Placeringen af biogasanlæg skal derfor tænkes sammen med store husdyrbrug, selv om biogasproduktionen også kan baseres på andet organisk materiale, eksempelvis husholdningsaffald. Der er i dag ikke udpeget områder i Furesø Kommune for mulig placering af biogasanlæg. Bygningsanlæggene til anlægget har nærmest industriel karakter med store og høje tanke, rør og lignende. Også det areal, der indgår i anlægget er omfattende, og det vurderes derfor at biogasanlæg ikke kan rummes inden for kommunen. Jordvarmeanlæg Jordvarmeanlæg har i og med, de er nedgravede, ingen synlig indvirkning på bebyggelse og landskab. Der er i dag etableret knap 150 jordvarmeanlæg i kommunen. Heraf er fire anlæg vertikale anlæg. Disse kan etableres på selv beskedne grundarealer, idet slangerne går op til 150 m ned i jorden. Risikoen for, at de herved kan beskadige grundvandet, vurderes dog for at være minimal. Geotermi Vedvarende energi i form af geotermisk varme fra undergrunden, er i overensstemmelse med Furesø Byråds strategiske energiplan Af strategien fremgår det, at det er et mål at gøre fjrnvarmen mere miljøvenlig. Aktuelt er Farum fjernvarme i en forberedende fase vedr undersøgelser i forbindelse med etablering af et geotermisk anlæg i den nordlige del af kommunen. Der er i dag ikke udpeget områder i Furesø Kommune for mulig placering af geotermisk anlæg. Arealbehovet til bygningsanlægget vil omfatte ca m2. Dertil kommer et eventuelt flisfyringsanlæg til opvarmning af vandet fra undergrunden. Anlægget vil have en industriel karakter og medføre miljøgener i form af bl.a. lastbilkørsler om dagen. Det vurderes, at biogasanlæg vil kræve udlæg af ny byzone, idet der inden for den eksisterende byzone ikke findes så store ledige grunde. 4.1 Eksisterende planlægning Strategisk energiplan Furesø Byråd har i juni 2011 vedtaget en strategisk energiplan for Furesø Kommune. Planen beskriver, hvordan energiforsyningen i kommunen kan fremtidssikres, så man kan opfylde kommunens klimamålsætning om at være 100 % baseret på vedvarende energi inden for en årrække. Generelt lægger planen op til, at et bærende element i strategien er, at den bygger på frivillighed og mulighed for individuelle løsninger. at der skal samarbejdes på kryds og tværs mellem borgere, erhvervsliv, forsyningsselskaber og kommune, hvis den fremtidige energiforsyning i Furesø Kommune skal være fleksibel, sikker og baseret på vedvarende energikilder. at der skal spares på energien, både i de kommunale bygninger, i boligerne og i erhvervslivet. 11

12 at der skal konverteres til fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk rentabelt, og at fjernvarmen skal være baseret på vedvarende energikilder så som affaldsforbrænding, biomasse eller geotermi. at grundejere i områder uden fremtidig fjernvarme konverterer til varmepumper, biomasse eller vedvarende energikilder på kollektiv eller individuel basis. Mere konkret udpeger planen nogle områder, hvor den kollektive varmeforsyning potentielt kan ændres fra naturgas til fjernvarme inden for fem år. Det fremgår, at Værløse Varmeværk skifter varmeforsyning fra naturgasfyret fjernvarme fra Hillerød Kraftvarmeværk til affaldsvarmebaseret fjernvarme fra Vestforbrændingen, og at Farum Fjernvarme undersøger mulighederne for at lede geotermisk varme fra undergrunden ud i fjernvarmenettet. Den strategiske energiplan har ingen retlige konsekvenser, idet det fortsat er lokalplaner og varmeforsyningslovens bestemmelser, der udgør det lovmæssige grundlag sammen med bygningsreglementet og miljøbeskyttelsesloven. 12