Revisionspåtegningen en ansvarsfraskrivning? Den nye arvelov. Forretningsgange for revisors skyld?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revisionspåtegningen en ansvarsfraskrivning? Den nye arvelov. Forretningsgange for revisors skyld?"

Transkript

1 ndhold Revisionspåtegningen en ansvarsfraskrivning? 2 Den nye arvelov 3 Forretningsgange for revisors skyld? 4 t-sikkerhedspolitik et irriterende krav eller et nyttigt værktøj i dagligdagen? 6 Nye udfordringer for A-kasserne nye fordele for medlemmerne nye vinkler på revisionen 8 Skattenyt Afgørelser Redaktion John Krarup Nielsen, ansvarshavende Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Regnskabsmæssig behandling af softwareinvesteringer Renter af finansieringsbidrag John Linnemann, Tax Manager Design & Produktion LYN//VERMØ Redaktionen er afsluttet den 23. maj

2 Revisionspåtegningen en ansvarsfraskrivning? Af statsautoriseret revisor Torben Aasberg Gennem en årrække er revisionspåtegningens omfang vokset fra ganske få linier til godt en A4 side, og i takt med denne vækst er kommentarerne fra regnskabsbrugerne blevet mere og mere skeptiske, idet opfattelsen rimeligvis har været, at revisor yderligere har skrevet sig fra sit ansvar for regnskabsaflæggelsen. Vælge og anvende regnskabspraksis Udøve regnskabsmæssige skøn Denne opfattelse skyldes nok primært, at revisor ikke fuldt ud har påtaget sig at give en tilstrækkelig forklaring på udviklingen i påtegningens ordlyd, idet der indholdsmæssigt reelt ikke er ændret i ansvarsfordelingen mellem revisor og regnskabsaflægger, men at der alene er foretaget præciseringer af ansvarsfordelingen gennem årene. Revisors ansvar Det er i revisionsstandarden præciseret, at påtegningen skal omtale, at revisionen omfatter: U dførelse af revisionshandlinger, der medfører et revi- sionsbevis understøttende regnskabets oplysninger A t de valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejl S tillingtagen til, om anvendt regnskabspraksis er hensigtsmæssig, om ledelsens skøn er rimelige samt revisors stillingtagen til den samlede præsentation af regnskabet Den seneste ændring i påtegningen skal anvendes for erklæringer afgivet efter 31. december 2006 og skyldes ikrafttræden af to nye revisionsstandarder RS 700 og RS 701, hvor den første indeholder kravene til en blank påtegning, mens forbehold og supplerende oplysninger er udskilt i den sidste standard. Den nye revisionsstandard RS 700 er udtryk for et behov om E n bedre beskrivelse af henholdsvis ledelsens ansvar for aflæggelse af regnskab og revisors ansvar i forbindelse med revisionen af regnskabet E n ajourført beskrivelse af revisors arbejde for bedre at beskrive revisionsprocessen på baggrund af en risikovurdering E n tydeliggørelse af ledelsens og revisors ansvar for intern kontrol Der er ligeledes ikke nyheder i dette, da det er en konsekvens af selskabslovgivningen, f.eks. aktieselskabslovens 54, hvoraf ledelsens pligter og opgaver fremgår. Revisor skal ved vurderingen af risiko for væsentlig fejl medtage såvel risiko for både fejl og besvigelser under hensyntagen til de interne kontroller, der er relevante for udarbejdelse og aflæggelse af regnskabet. Regnskabsbrugerne skal være opmærksomme på, at revisor ikke udtaler sig om, hvorvidt kundens interne kontroller i almindelighed er effektive. Ovenstående indeholder ligeledes ikke nyheder, men er udtryk for en tydeliggørelse af revisors arbejde. Overskrift Der skal nu anføres, at det er en af kunden uafhængig revisor, der afgiver påtegningen, og det er nok en forventning, regnskabsbrugerne også tidligere har haft. Formålet med ændringen er at sikre mod forveksling mellem en påtegning afgivet af en uafhængig revisor og andre, f.eks. en intern revisor. Andre rapporteringsforpligtelser Da påtegningens konklusionsafsnit nu kun må indeholde revisors konklusion om regnskabet, er der skabt et nyt afsnit til brug for andre rapporteringsforpligtelser. Dette afsnit kan f.eks. indeholde omtale af overtrædelser af bogføringsloven, ledelsens erstatnings- og strafansvar samt supplerende beretninger. Erklæringsbekendtgørelsen er imidlertid endnu ikke tilrettet den nye revisionsstandard, hvorfor overtrædelser af bogføringsloven og ledelsens erstatnings- og strafansvar i en periode vil optræde under overskriften Supplerende oplysning. Ledelsens ansvar for regnskabet Beskrivelsen af ledelsens ansvar for regnskabet er udvidet, og det er nu tydeliggjort, at det er ledelsens ansvar at udarbejde og sikre, at regnskabet giver er retvisende billede, og at dette ansvar omfatter: U dforme, implementere og opretholde af interne kontroller Afslutning Som nævnt i indledningen er der ikke nyskabelser i påtegningen, men da revision er et fagområde med udvikling og stadigt voksende krav og internationalisering, må regnskabsbrugerne nok forvente, at det ikke er den sidste redigering eller ændring af revisors påtegning, der er kommet. De tre ovenstående punkter har medført ændringer flere steder i revisionspåtegningen.

3 Den nye arvelov Af cand. jur. Grethe Søtorp Den nuværende arvelov er fra 1963, og da familiemønsteret har ændret sig siden, har regeringen nu fremsat et lovforslag med henblik på at tilpasse lovgivningen til nutidens familiemønstre. Vi skal gøre opmærksom på, at der endnu kun er tale om et lovforslag, og der kan dermed komme ændringer til nedenstående. Lovforslaget indebærer følgende ændringer: En styrkelse af ægtefællens arveretlige stilling gennem en forhøjelse af ægtefællens legale arvebrøk fra ½3 til ½ af den førstafdøde ægtefælles ejendele. At tvangsarven nedsættes fra ½ til ¼ af den legale arvelod. At arvelader kan begrænse en livsarvings tvangsarv til 1 mio kr., samt at arveladeren kan bestemme, at livsarvingen skal have tvangsarven udbetalt kontant. Denne ændring skal lette ligestillingen mellem dine, mine og vores børn samt lette gennemførelse af generationsskifter i erhvervsvirksomheder. ndførelse af et såkaldt udvidet samlevertestamente, der indebærer at ugifte samlevende i stabile forhold (forstået som par, der har boet sammen i 2 år på fælles bopæl eller samboende par, der har barn sammen) kan op- rette et testamente om, at de skal arve hinanden, som om de var ægtefæller. At ved testamenter oprettet af flere personer i forening den længstlevende testator ikke kan tilsidesætte førstafdødes ønsker om fordeling af dennes egne midler. At tilbagekaldelse af et testamente altid skal ske ved et notartestamente eller et vidnetestamente. Der er ligeledes fremsat andre ændringsforslag i tilknytning til arvelovsforslaget: Der indføres en pligt for forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v. til at underrette den skifteret, der behandler boet efter en forsikringstager, om de begunstigelsesindsættelser, som en forsikringstager eller en pensionsopsparer har foretaget i sine ordninger. Skifteretten skal så underrette ægtefælle eller livsarvingerne om begunstigelsesindsættelsen, således at disse kan tage stilling til, om der skal gøres indsigelse mod, at hele forsikringssummen eller opsparingen udbetales til den begunstigede. Ugifte samlevende i stabile forhold (samme definition som ovenfor) medtages i kredsen af personer, der er omfattet af standardbegunstigelsesklausulen nærmeste pårørende Lovforslaget ventes at træde i kraft 1. januar 2008

4 Forretningsgange for revisors skyld? Af statsautoriseret revisor Torben Aasberg Det er ofte ledelsens holdning, at skriftlige forretningsgange er til for revisor skyld. mange tilfælde fremgår det af revisionsprotokollatet, at ledelsen har oplyst, at forretningsgangene vil blive ajourført i løbet af året. Denne bemærkning kommer tit til at blive stående, indtil ledelsen afsætter de nødvendige ressourcer, primært for at slippe for bemærkningen og ikke af hensyn til værdien i forretningsgange. Endvidere bliver revisor som regel mødt med, at medarbejderne er dygtige, og at de har et akkurat kendskab til deres respektive arbejdsområder, hvorfor det ikke er nødvendigt, at der udarbejdes skriftlige beskrivelser. Det virker umiddelbart tidskrævende og besværligt at udarbejde og vedligeholde forretningsgange, og hvilken glæde kan virksomheden overhovedet få ved at have disse liggende? Fordele ved at udarbejde skriftlige forretningsgange Der er mange fordele, og de væsentligste er efter vores opfattelse nedenstående: forbindelse med udarbejdelse af de skriftlige forretningsgange, får virksomheden oftest identificeret risici for fejl, der kan opstå i de forskellige processer samt hvilke kontrolforanstaltninger, der findes i virksomheden. Når en forretningsgang beskrives, skal det overvejes, hvem der udfører arbejdet samt hvilket arbejde, der udføres. Derudover skal risikoen for fejl vurderes, og hvilken intern kontrol reducerer eller eliminerer den identificerede risiko. F orretningsgange bidrager til at give medarbejderne et godt og struktureret beslutningsgrundlag og en ensartet sagsbehandling i ensartede tilfælde. Ligeledes bidrager forretningsgange til en rationel og koordineret udførelse af arbejdet gennem reduktion af muligheder for misforståelser samt støtter indførelse af nye regler i virksomheden. N år en medarbejder skal formulere, hvordan en proces foregår, opnås en dybere forståelse af sit eget og andres arbejde. Samtidig opnås et overblik over de enkelte arbejdshandlinger, og virksomheden får derved bedre mulighed for at forbedre de forskellige processer. V irksomheden bliver mindre afhængig af nøglemedarbejdere, når der foreligger skriftlige forretningsgangsbeskrivelser. Viden fra den tidligere medarbejder vil være nedfældet i beskrivelsen, og virksomheden formindsker derved værditabet, når en medarbejder fratræder. N år virksomheden har skriftlige og ajourførte forretningsgangsbeskrivelser, kan revisor koncentrere sin indsats på de mest risikofyldte områder af virksomheden,

5 hvorved revisionen bliver mere effektiv. Derudover kan revisor bedre rådgive om effektivisering af virksomhedens interne kontroller. Forretningsgangenes indhold og omfang Forretningsgangsbeskrivelserne skal altid tilpasses den enkelte virksomheds størrelse og andre karakteristika, og virksomheden behøver nødvendigvis ikke at have forretningsgangsbeskrivelser på alle områder. Ledelsen bør lokalisere de væsentligste risikoområder for fejl eller besvigelser og foranledige, at der udarbejdes beskrivelser på disse områder. Beskrivelserne kan i opstartsperioden være mere eller mindre overordnede eller summariske, hvorefter disse kan viderebearbejdes, til de når et tilfredsstillende niveau. forbindelse med udarbejdelsen af beskrivelserne er det nødvendigt, at medarbejderne involveres, da beskrivelserne ellers vil blive hyldevarmere og ikke et aktivt og brugt redskab i forbindelse med løsning af aperiodiske problemstillinger eller ved ansættelse og oplæring af nye medarbejdere. Vi vil anbefale, at der som minimum er forretningsgangsbeskrivelser på nedenstående områder: L ikvider, såvel kassefunktion, øvrige betalinger og anvendelse af netbanksystemer T egnings- og fuldmagtsforhold og tilknyttede attestationsregler U dbetaling af lønninger og gager m.v. Varesalg - lagerregistrering - varekøb krav til en beskrivelse af disse i form af en forretningsgang. Nu er det de færreste virksomheder, der er børsnoterede. forarbejderne til loven foreslås det, at øvrige aktieselskaber ligeledes anvender 56, stk. 5 ved udarbejdelsen af forretningsordenen. Endvidere er der i 54 en bestemmelse om, at bestyrelsen skal påse, at formueforvaltningen, hvilket i realiteten vil sige hele virksomhedens administration, kontrolleres tilfredsstillende. Dette stiller krav til interne kontroller, og for at disse kan kontrolleres, stiller det krav om en beskrivelse i en forretningsgang. andre virksomhedstyper, f.eks. fonde og foreninger, er der ikke direkte krav om en god administrativ praksis, men da bestyrelsesansvaret er det samme i en forening som i et aktieselskab, er der reelt ingen forskel. Det er da givet, at kravene i den lokale grundejerforening ikke er store, mens der er store krav til den administrative praksis i f.eks. et fagforbund. Afslutning Som det fremgår af denne artikel, er skriftlige forretningsgange ikke kun til for revisors skyld, og mange virksomheder vil have stor glæde af forretningsgangsbeskrivelser ud over, at det er nødvendigt for at kunne have en god administrativ praksis. Vi vil derfor anbefale, at virksomhederne får udarbejdet/påbegyndt disse beskrivelser, hvis ikke arbejdet allerede er i gang. Vi assisterer gerne og har bred erfaring med at hjælpe virksomheder i gang med denne proces. Lovgrundlag Mange virksomheder er underlagt krav fra forskellige ministerier i forbindelse med modtagelse af tilskud eller refusioner i forskellig form, f.eks. uddannelsesinstitutioner eller a-kasser og her er der som oftest krav om ajourførte forretningsgange i de underliggende økonomibekendtgørelser. Dette er i udpræget grad også gældende for virksomheder, der arbejder under lov om finansielle virksomheder og Finanstilsynet. Finanstilsynet har udarbejdet en udmærket vejledning til 71 med de krav, der efter Finanstilsynets opfattelse er nødvendige for, at virksomheden kan siges at have en god administrativ og regnskabsmæssig praksis. For et aktieselskab findes regelsættet for børsnoterede selskaber i 56, hvor der i stk. 5 er en opremsning af krav til bestyrelsen, herunder at bestyrelsen skal tage stilling til virksomhedens interne kontrol, hvilket alt andet lige stiller

6 t-sikkerhedspolitik et irriterende krav eller et nyttigt værktøj i dagligdagen? Af cand.merc.aud. Tem Vester Christiansen For flere og flere virksomheder kræves det, at de udarbejder og ajourfører en it-sikkerhedspolitik. Nogle opfatter det som et irriterende krav og en masse skriverier til ingen verdens nytte, men heldigvis ser flere og flere fordelene i at have nedskrevet virksomhedens it-sikkerhedspolitik. Ud over en øget brug af it til videndeling anvendes it også i større og større omfang til kommunikation via og telefon. Dermed forøges risikoen og sårbarheden, da et eventuelt nedbrud kan lukke virksomheden af for omverdenen, ligesom sårbarheden over for angreb udefra er til stede. Hvad er en it-sikkerhedspolitik? En it-sikkerhedspolitik er et bestyrelsesansvar og har til hensigt at fastlægge det overordnede sikkerhedsniveau og give retningslinjer for virksomhedens arbejde med itsikkerhed, herunder udformning af kontroller, procedurer og sikringsforanstaltninger. De forøgede risici, der er forbundet med anvendelsen af it gør, at virksomhederne i dag må overveje, hvordan de vil sikre anvendelsen af it en proces, som involverer alle i virksomheden. t-sikkerhedspolitikken omfatter en række overvejelser om mål og strategier samt definitioner af, hvad virksomheden ser som en god it-skik i virksomheden. En virksomheds it-sikkerhedspolitik skal løbende ajourføres i takt med ændringer i virksomhedens forretnings- og it-mæssige risikoprofil samt ved ændringer i relevant lovgivning. Hvorfor have en it-sikkerhedspolitik? De fleste virksomheder er afhængige af deres viden og bliver dermed også afhængige af at sikre, at denne viden forbliver i virksomheden og ikke stjæles, kopieres eller på anden måde forsvinder. Størstedelen af virksomhedernes viden er i dag gemt i forskellige it-systemer, hvilket giver større fleksibilitet i forbindelse med videndeling. Videndelingen, der er opstået som følge af den øgede anvendelse af it, giver virksomhederne mulighed for at dele viden mellem flere afdelinger, lokationer og lande. Ligeledes giver dagens brug af it også medarbejderne mulighed for at arbejde fra andre lokationer med adgang til internettet. Hvordan gribes processen an? t-sikkerhedsniveauet er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, og det er den enkelte virksomhed, der skal definere sikkerhedsbehovet. nden virksomheden går i gang med udarbejdelsen af en it-sikkerhedspolitik, er det derfor vigtigt at undersøge virksomhedens behov. For at finde virksomhedens behov er det nødvendigt at foretage en risikovurdering, der tager udgangspunkt i virksomhedens forretningsstrategi og -målsætning. t-sikkerhedspolitikken tager sit udspring i en vurdering af risici forbundet med virksomhedens it-aktiver. Efter udarbejdelse af sårbarheds- og risikoanalyser skal virksomheden vurdere behovet for sikringsforanstaltninger, så der ikke skydes over eller under målet, men at virksomheden finder den politik og de regler og procedurer, som passer til virksomhedens forhold. Som inspiration til opbygning af en it-sikkerhedspolitik findes der god hjælp i Dansk Standards DS 484:2005, der beskriver hele processen og giver god vejledning i opbygning af en it-sikkerhedspolitik.

7 Når arbejdet med udarbejdelse eller ajourføring af it-sikkerhedspolitikken påbegyndes, er det vigtigt, at alle i virksomheden er med, hvilket også kræver ledelsens involvering og opbakning til projektet, og at it-sikkerhedspolitikken er tilgængelig og kendt af alle i organisationen. DS 484:2005 nævner 10 kritiske succesfaktorer, der er afgørende for implementeringen af en betryggende it-sikkerhed i virksomheden: E n sikkerhedspolitik, -målsætning og -strategi, som afspejler virksomhedens forretningsmæssige målsætning. E n organisatorisk tilgang til sikkerhedsimplementering, -vedligeholdelse, -overvågning og -ajourføring, som er i overensstemmelse med virksomhedens kultur. Ledelsens synlige støtte og engagement. E n god forståelse for sikkerhedsbehov, risikovurdering og risikostyring. E n effektiv markedsføring af sikkerhed over for ledelse og medarbejdere. G od vejledning om sikkerhedspolitik og -retningslinjer til ledelse og medarbejdere. T ilstrækkelige midler til at gennemføre nødvendige styringsaktiviteter. T ilstrækkelige midler til at gennemføre den nødvendige træning og uddannelse. Etablering af et effektivt hændelsesstyringssystem. E t ledelsesrapporteringssystem, som løbende kan vurdere sikringsforanstaltningernes effektivitet og sikre opfølgning på forslag til forbedringer. Ud over virksomhedens egne interesser i at sikre virksomhedens it-aktiver, skal virksomheden også tage højde for eventuel lovgivning, som virksomheden er underlagt af, eksempelvis persondataloven. Ofte sete problemer Det er forskelligt, hvordan virksomhederne griber processen an. Mange starter i den omvendte rækkefølge af, hvordan processen burde være grebet an og er begyndt med retningslinjer nede på brugerniveau, hvorfor der endnu ikke officielt er taget stilling til virksomhedens overordnede sikkerhedsniveau. Planlægningen bør starte på ledelsesniveau og først derefter forankres i en eventuel it-afdeling. Hvor omfattende en it-sikkerhedspolitik skal være, og hvordan den skal opbygges, afhænger meget af, hvilken virksomhed it-sikkerhedspolitikken skal udarbejdes for. Hvorfor bruge tid på udarbejdelse af en it-sikkerhedspolitik? Hvis virksomheden ikke er underlagt krav om en skriftlig it-sikkerhedspolitik og ikke har udarbejdet en it-sikkerhedspolitik for virksomheden, bør dette overvejes. Formålet med en skriftlig it-sikkerhedspolitik er dels at få fastlagt de overordnede krav til it-sikkerheden i virksomheden, og dels at ansvaret for it-sikkerheden er klart defineret og placeret i virksomheden. t-sikkerhedspolitikken er med til at sikre, at der opretholdes funktionsadskillelse mellem systemudvikling og -vedligeholdelse, it-drift og virksomhedens forretningsførelse samt, at idriftssætning af nye systemer, ændringer og fejlrettelser til eksisterende systemer sker under betryggende og kontrollerede former. Hvad skal it-sikkerhedspolitikken indeholde? Af DS 484 fremgår det, at it-sikkerhedspolitikken som minimum skal indeholde: e n definition af virksomhedens ssikkerhed, dennes formål, omfang og betydning samt ledelsens krav til virksomhedens sikkerhedsniveau e n understregning af ledelsens støtte og engagement l edelsens overordnede sikkerhedskrav, herunder kravene til risikovurdering og risikostyring en kort beskrivelse af de generelle krav til: 1) overholdelse af udefrakommende forpligtelser og krav, herunder relevant lovgivning 2) uddannelse, træning og bevidstgørelse 3) b eredskabsplaner, herunder den maksimalt acceptable utilgængelighed for kritiske forretningssystemer konsekvenser ved overtrædelse af politikken e n beskrivelse af ansvarsplaceringen, herunder også rapportering af sikkerhedstruende hændelser og svagheder r eferencer til øvrig sikkerhedsdokumentation, eksempelvis standarder og mere specifikke sikkerhedsregler og retningslinjer. Alle i virksomheden skal være med Formidlingen af virksomhedens it-sikkerhedspolitik er en væsentlig del af sikkerhedsarbejdet. Det er derfor vigtigt, at sikkerhedshåndbøger, vejledninger og retningslinjer er tilpasset brugerne. Ofte ses it-sikkerhedspolitikken opdelt i en overordnet sikkerhedshåndbog, der fastlægger de overordnede linjer og ansvarsfordelinger og i en mere operationel sikkerhedsvejledning (forretningsgangsbeskrivelser), som dækker de procedurer, der i det daglige skal sikre, at politikken efterleves. Outsourcing Mange virksomheder har outsourcet hele eller væsentlige dele af it-driften, men virksomheden er alligevel forpligtet til at sikre, at leverandøren overholder den i virksomheden vedtagne it-sikkerhedspolitik. Herunder skal virksomheden sikre sig, at der føres en tilstrækkelig kontrol med dette, eventuelt i form af en erklæring fra leverandørens revisor. Skal din virksomhed i gang med udarbejdelse af en it-sikkerhedspolitik, findes der i DS 484 anneks A et eksempel på en it-sikkerhedspolitik, som er et godt udgangspunkt, da dermed har strukturen på plads. Skulle der være brug for yderligere sparring, står vi gerne til disposition.

8 Nye udfordringer for A-kasserne nye fordele for medlemmerne nye vinkler på revisionen Af cand.jur. Torsten Kisbye Møller ndledning Vi har tidligere i 2006 orienteret om baggrund, hovedlinier og indsatsområder i det såkaldte velfærdsforlig (juni 2006), som på daværende tidspunkt endnu ikke var udmøntet i konkret lovgivning. Et af indsatsområderne var som bekendt en forstærket indsats for at nedbringe ledigheden, hvori indgår en ikke ubetydelig styrkelse af A-kassernes centrale aktørrolle i beskæftigelsespolitikken med en række nye opgaver for kasserne. For det første er A-kasserne hermed tildelt en betydelig større formel rolle end tidligere som en integreret del af beskæftigelsesindsatsen. Megen fokus har løbende været rettet på kontrolelementet - men der er faktisk tale om, at man fra bredt politisk hold anerkender A-kassernes betydning i denne indsats ud fra deres kendskab til medlemmerne, de faglige områder og hele dynamikken på et arbejdsmarked, præget af højkonjunktur og mange steder kort jobskifte- og nyuddannet-ledighed. Meget er sagt og skrevet om disse nye opgaver og udfordringer for både de ledige, A-kasserne (og Jobcentrene) men efter at forliget nu er udmøntet i lovgivning, skinner hovedlinierne stadig igennem. For det andet er der tale om en anerkendelse, cementering og formalisering af en formidlings- /beskæftigelsespolitisk indsats, som altid har fundet sted. Jeg vover den påstand, at det mere er reglen end undtagelsen, at Akasserne, ikke mindst lokalt og i samspil med de faglige folk og deres kendskab til lokale udbud og behov, alle dage har gennemført en udstrakt arbejdsformidling. Denne skal nu i højere grad registreres og dokumenteres men bliver på den anden side dermed mere synliggjort og forhåbentlig anerkendt. E n styrkelse af A-kassernes rolle, kombineret med en slet skjult politisk forventning om, at de nye opgaver kan løses med målbare resultater inden for en afgrænset tidsramme. T rods elementer af kontrol og sanktion med en række fordele for højkonjunkturens tilbageværende ledige, herunder muligheden for en styrkelse af den motivation, som kræves for at høste fordelene. N ødvendigheden af at Jobcentrene bringes til at fungere optimalt. Man kan naturligvis ud fra personlige holdninger, rimeligheds- og hensigtsmæssighedsbetragtninger og de indbyggede kontrolfunktioner problematisere betegnelsen fordele for medlemmerne i overskriften men den er valgt ud fra en forudsætning og erfaring om, at den helt overvejende majoritet af ledige rent faktisk er til rådighed, er motiverede for at få (nyt) arbejde og gerne vil bruge systemet positivt. Nye centrale opgaver til A-kasserne, bl.a. A -kasserne overtager den første kontakt med alle forsikrede ledige, samt afholdelsen af CV-samtalerne ( ). A -kasserne som systematiske jobformidlere gennem modtagelse af jobordrer og kontakt til ledige ( ) A -kasserne skal systematisk vurdere de lediges rådighed hver 3. måned ( ) Det er vigtigt at holde sig to ting for øje i denne sammenhæng. Beskæftigelsespolitiske tiltag, bl.a. Ø get fokus på ledige job, ugentlig bekræftelse af registrering som arbejdssøgende ( ). S kærpede konsekvenser for lediges udeblivelse fra møder og samtaler ( ). H urtig og systematisk opfølgning af forgæves formidlinger ( ). A ktivering af ledige efter 3 måneders forgæves systematisk formidling ( ). Overordnet set kan man anlægge to principielt forskellige synsvinkler på disse tiltag: Man kan se det som et øget pres på de ledige fulgt op af skærpede sanktioner for dem, der af én eller anden (mindre god) grund ikke spiller med. Denne tilgang har fyldt en del i pressen det seneste år ud fra en ikke specielt dokumenteret forestilling om, at de tilbageværende ledige nok ikke vil arbejde. Jeg bruger med vilje ordet vil for hvis problemet er, at man ikke kan, så er udgangspunktet, at andre systemer skal træde ind (disses virkemåde i øvrigt ufortalt). Hvilket fører os over i den anden synsvinkel. Hele diskussionen om de ledige er til rådighed, og der-

9 med målepunkterne i den beskæftigelsespolitiske indsats i denne tid, får ofte en mærkelig drejning, hvor nogle mener, at nogle andre holder hånden over nogle. vejledningsperspektiv kan man vel dårligt se som andet end fordele og redskaber til fastholdelse af og en vej videre frem for de ledige på et fleksibelt arbejdsmarked. Der er grund til at minde om, at arbejdsløshedsforsikrings-/dagpengesystemet rent historisk aldrig har været til for evt. medlemmer, som ikke ville eller ikke kunne arbejde. Oprindeligt var det et solidarisk fagforeningsbaseret system, hvor man belastede sine kolleger, hvis man unddrog sig sine pligter med konsekvenser til følge. Og det er det vel dybest set stadig, selvom kollegakredsen gennem refusionssystemet som hovedregel er udbredt til skatteborgerne som helhed. Revisionens rolle Som statsautoriserede revisorer for en række A-kasser er vores rolle fastlagt i bekendtgørelse nr. 398 af om revision og dennes bilag, som ikke umiddelbart berøres af ændringerne. På den anden side skal der ikke herske tvivl om, at vi ud over de lovfæstede kontrolfunktioner gerne vil se os som aktive medspillere og sparringspartnere til kasserne i deres nye opgaver. Vi ser heller ingen problemer i dette al den stund, at revision jo netop drejer sig om - ud fra kontrol af nutiden og den nære fortid - at sandsynliggøre, at kasserne også fremover fungerer optimalt. Krav og forventninger til A-kasser og medlemmer øges i denne tid og der er grund til at tro, at kravene til bredden i revisors rolle øges tilsvarende. Set i denne vinkel er det måske lettere at se fordelene for medlemmerne i de nye tiltag. Måden og intensiteten i tiltag kan man diskutere - men at der ud fra denne tankegang formidles, følges op og checkes i et fremadrettet

10 Skattenyt Af tax manager John Linnemann Lovforslag Registreringsafgift Skatteministeren har nu fremsat lovforslag om ændring af registreringsafgiftsloven. Ændringsforslagets hovedpunkter Forslagets mest markante hovedpunkter er følgende: 1. Grænsen mellem "små" og "store" varevogne ændres fra 2 tons til 2,5 tons tilladt totalvægt. 2. Afgiften på "små" varevogne (dvs. varevogne med tilladt totalvægt indtil 2,5 tons) ændres fra 95% til 50%. 3. Afgiften på varevogne, som kan karakteriseres som "Multi Purpose Vehicles" (MUV'er) og "Sports Utility Vehicles" (SUV'er) med tilladt totalvægt over 2,5 tons, forhøjes fra 30% til 50%. Betegnelserne anvendes på køretøjer, som ved produktionen er lukkede og forsynet med sideruder bag førersædet. 4. Afgiftsloftet for varevogne med tilladt totalvægt over 3 tons på kr bortfalder. 5. Afgiften på autocampere skal udregnes på samme måde som afgiften på almindelige personbiler, dog med fradrag af udgiften til campingindretning. 6. Den grønne ejerafgift (vægtafgiften) for privat anvendelse af varevogne med tilladt totalvægt under 2 tons foreslås hævet fra kr. 900 årligt til kr årligt, og den tilsvarende afgift for privat anvendelse af varevogne med tilladt totalvægt over 3 tons foreslås hævet fra kr til kr årligt. (Denne ændring vil dog kun omfatte køretøjer indregistreret inden den 25. april 2007). 7. Et tillæg til registreringsafgiften for særligt brændstofkrævende varevogne indføres. Tillægget er afhængigt af brændstofforbruget. 8. Et fradrag i registreringsafgiften for særligt brændstofbesparende varevogne indføres. Fradraget er afhængigt af brændstofforbruget. Ud over disse punkter indeholder lovforslaget en række yderligere ændringer vedrørende afgiften på brændstoføkonomiske personbiler. Der er allerede kommet tilpasningsforslag til det oprindelige lovforslag bl.a. fradrag for partikelfiltre og ændring i definitionen af en kassebil (siderude i højre side). krafttræden Det foreslås, at punkterne 1-6 får virkning fra og med fremsættelsesdagen, dvs. den 25. april (Varebiler, hvor der er indgået skriftlig aftale med slutbrugeren om salg inden denne dato, kan stadig nøjes med at blive pålagt 30% afgift, hvis dokumentation om købet er afleveret til SKAT inden den 15., og aftalen om salg af varevognen træder i kraft senest den 31. december 2007.) Det foreslås, at punkterne 7-8 får virkning fra og med den 1. januar Oprettelse af pensionsordninger i udlandet EF-domstolen underkendte i januar måned den danske 10 model, hvorefter der alene var fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger på danske pensionsordninger. Nu er Skatteministeren kommet med et udkast til et ændret regelsæt. De gældende regler for danske pensionsordninger foreslås udvidet til også at gælde pensionsordninger oprettet inden for EU/EØS. Det betyder, at reglerne om fradragsret eller bortseelsesret også gælder for sådanne ordninger, der er oprettet inden for EU/EØS. Den udenlandske pensionsordning skal opfylde de almindelige betingelser i pensionsbeskatningslovens kapitel. Det betyder eksempelvis, at en pensionsordning med løbende udbetalinger skal have en udbetalingsperiode på minimum 10 år, ligesom reglerne om tidligste udbetalingspunkt m.v. (nu normalt efterlønsalderen) skal være, som for danske pensionsordninger. Den udenlandske pensionsordning skal (ligesom danske ordninger) være tarifmæssigt opbygget, hvilket vil sige, at der er en entydig sammenhæng mellem den enkeltes pensionstilsagn og det løbende pensionsbidrag.

11 Personen skal for at få fradrag endvidere indvillige i, at han beskattes af pensionsordningen på udbetalingstidspunktet, som om pensionsordningen havde været oprettet i Danmark. Det gælder også, hvis personen på udbetalingstidspunktet er flyttet til udlandet, hvis Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten er tillagt beskatningsretten til pensionsordninger oprettet i Danmark. Er der ingen dobbeltbeskatningsoverenskomst med det nye bopælsland, kan Danmark naturligvis også beskatte disse pensionsudbetalinger fra udlandet. Det udenlandske forsikringsselskab skal (for at der kan opnås fradrag for indbetalingerne) forpligte sig til, at give en række oplysninger til de danske skattemyndig- heder (hvor meget er der indbetalt, hvad er årets afkast, indeholdelse af afkastskat samt indeholdelse af skat eller afgift ved udbetaling osv.). Opfyldes ovenstående betingelser, kan der med fradragsret eller bortseelsesret indbetales til pensionsordninger, der oprettes inden for EU/EØS, dog ikke Liechtenstein (skyldes, at der ikke er en aftale om sudveksling). Fradragsretten skal efter udkastet til lovforslaget have virkning for pensionsordninger, der oprettes den 1. januar 2008 eller senere. 11

12 Vedtagne love Overspringelsesregel - skatteankenævn Efter gældende regler kan en klage over skatteansættelsen m.v. efter eget valg (dog ikke klager over forskudsregistreringen) påklages enten til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten. Man vælger altså selv, om man ønsker at springe klagebehandlingen ved skatteankenævnet over. En afgørelse fra skatteankenævnet kan herefter påklages til Landsskatteretten. Det gældende regelsæt medfører, at hvis sagen først er påklaget til skatteankenævnet, er man nødt til at afvente nævnets kendelse, førend sagen kan indbringes for Landsskatteretten. Der er vedtaget den såkaldte overspringelsesregel, hvorefter en sag, der er påklaget til skatteankenævnet, kan indbringes for Landsskatteretten, hvis ankenævnet ikke har truffet afgørelse i sagen inden for 3 måneder. En sådan overspringelsesregel gælder også i dag for sager påklaget til Landsskatteretten. Hvis Landsskatteretten ikke har truffet afgørelse inden 3 måneder, kan sagen indbringes for landsretten. Ændringen har virkning fra 1. maj Skattefrie omstruktureringer uden tilladelse Folketinget vedtog den 12. april 2007, at man kan foretage en skattefri aktieombytning, tilførsel af aktiver og spaltning uden at søge om tilladelse. Dog skal visse objektive betingelser være opfyldt. Aktieombytning En aktieombytning uden tilladelse kræver, at man i tre år efter ombytningen ikke udlodder mere udbytte, end hvad der svarer til selskabets ordinære resultat i den godkendte årsrapport for indkomståret før ombytningen og i de følgende indkomstår. Når der er gået tre år efter ombytningen, bliver udbyttebegrænsningen ophævet, og man må så udlodde hele den frie egenkapital til holdingselskabet. 12 En anden objektiv regel, som forhindrer misbrug af reglerne, er, at man anser aktierne/anparterne i datterselskabet for at være anskaffet af holdingselskabet for den oprindelige anskaffelsessum. Tilførsel af aktiver Også for tilførsel af aktiver uden tilladelse er det en betingelse, at der ikke må udloddes større udbytter fra datterselskabet end resultatet ifølge årsrapporten. Spaltning Det er nu også muligt at gennemføre en skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT. lighed med aktieombytning og tilførsel af aktiver stiller loven også her den ufravigelige betingelse, at man ikke må udlodde mere udbytte i det modtagende selskab end årets resultat i de første tre år efter vedtagelse af spaltningen. Ved skattefrie spaltninger uden tilladelse har lovgiver valgt at stille et ækvivalenskrav altså et krav om, at forholdet mellem aktiver og gæld, der bliver overført til det modtagende selskab, 100% skal svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.

13 Afgørelser Af tax manager John Linnemann Kantinemoms Østre Landsret har i marts måned 2007 afsagt en dom, der ændrer på momsfradragsretten for udgifterne ved kantinedrift. Landsskatteretten har tidligere afsagt en kendelse, hvorefter det var den momspligtige kantinedrift, der medførte fuld fradragsret. Østre Landsret er kommet frem til, at fradragsretten nu afhænger af både de momspligtige og ikke-momspligtige aktiviteter i virksomheden. Dommen fra Østre Landsret får betydning for delvis momsfritagne virksomheder, herunder bl.a. fagforeninger, banker og forsikringsselskaber. Østre Landsret begrundede deres dom med pligten for virksomhederne til at indrette spisesteder til deres ansatte en pligt, der fremgår af bekendtgørelse om arbejdsstedernes indretning. Vi skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at ovenstående dom kan betyde, at SKAT vil rette henvendelse til de virksomheder, som har fået tilbagebetalt moms af f.eks. ombygningsudgifter for genoptagelse af hidtil godkendte momsfradrag. Fristen for genoptagelse er 3 år fra angivelsesdatoen. tens afgørelser af 1. november 2006 til Landsretten, og Landsretten vil formentlig følge deres afgørelse af 21. december 2006 op. Afgørelsen betyder samtidig, at SKAT's cirkulære af 22. februar 2005 stadig står ved magt. Om Landsrettens afgørelse af 21. december 2006 påklages til Højesteret vides p.t. ikke, men ud fra de tidligere udmeldinger fra BL vil dette ske. Bestyrelseshonorar der oppebæres af en fagforening Som vi skrev i sidste nummer af R- havde Skatterådet taget stilling til om et bestyrelseshonorar, der udbetales til en faglig forening, var momspligtigt. Sagen blev af indklaget til Landsskatteretten, som maj 2007 har afgjort, at modtagelsen af bestyrelseshonoraret ikke er momspligtigt, da der ikke foreligger et retsforhold mellem den faglige forening og den udbetalende virksomhed. Afgørelsen er endnu så frisk, at ankefristen for SKAT endnu ikke er udløbet dette sker medio august. Opfølgning på lønsumsafgift og almene boligorganisationer Østre Landsret afsagde i slutningen af 2006 dom i spørgsmålet omkring lønsumsafgift. Landsretten gav SKAT medhold i, at boligafdelingerne i afgiftsmæssig henseende er selvstændige enheder, hvorfor boligorganisationen skal betale lønsumsafgift af aktiviteterne ved at administrere egne boligafdelinger. Begrundelsen herfor er i modsætning til Landsskatterettens ordlyd MEGET sparsom. Landsrettens afgørelse bygger primært på en bemærkning i punkt 5 i bilag til loven om "at dette blandt andet omfatter almennyttige boligselskaber". Der henvises til hvilke juridiske enheder, som bl.a. omfattes af lønsumsafgiftsloven. Dette er i hvert fald korrekt, hvis vi ser på almene boligorganisationer, som administrerer andre boligorganisationer, men ikke nødvendigvis egne boligafdelinger. Afgørelsen betyder, at SKAT vil påklage Landsskatteret- 13

14 Regnskabsmæssig behandling af softwareinvesteringer Af cand.merc.aud. Tem Vester Christiansen Materielle anlægsaktiver giver sjældent anledning til de helt store problemer i forbindelse med optagelse i regnskabet og vurdering af brugstider, men når der er tale om immaterielle anlægsaktiver er det straks noget andet. Software og materielle contra immaterielle anlægsaktiver mmaterielle anlægsaktiver er defineret som ikke-monetære aktiver uden fysisk substans og omfatter bl.a. patenter, varemærker, software m.v. Ligeledes kan immaterielle anlægsaktiver være internt oparbejdede, som eksempelvis udviklingsprojekter, herunder it-udviklingsprojekter. Ved vurderingen af om et aktiv regnskabsmæssigt skal behandles som materielt eller immaterielt aktiv, skal det vurderes hvilket element, der er det væsentligste. Software på en cd-rom skal regnskabsmæssigt behandles som et immaterielt aktiv, hvorimod software, som er en integreret del af en computer (computeren kan ikke fungere uden denne software eksempelvis styresystemet) skal behandles som et materielt aktiv sammen med computeren. Det er dermed ikke nok at konstatere, at der er tale om software - man bliver også nødt til at se på softwarets sammenhæng med andre aktiver. Muligheden for at adskille aktiverne skal vurderes, før det kan afgøres, om der er tale om en del af et materielt aktiv, eller om der er tale om et selvstændigt immaterielt aktiv. Såfremt man ikke er i stand til at udskille software- fra hardwareanskaffelsen, indregnes den samlede anskaffelse under materielle anlægsaktiver. Software og aktivering Softwareinvesteringer giver ofte problemer i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af investeringen, og årsregnskabsloven stiller krav om, at alle immaterielle aktiver erhvervet mod vederlag skal indregnes i balancen. Det vil sige, at alle omkostninger, som knytter sig direkte til idriftsættelsen af systemet og dokumenteres ved faktura fra ekstern leverandør, skal aktiveres som immaterielle aktiver. Disse omkostninger omfatter bl.a. selve investeringen i software, licenser samt eksterne konsulenttimer i forbindelse med implementering og opsætning af systemerne. Forsknings- og udviklingsomkostninger Forskningsomkostninger kan ifølge årsregnskabsloven 14 ikke indregnes som et aktiv, men skal indregnes i resultatopgørelsen, når de afholdes. Udviklingsomkostninger adskiller sig fra forskningsomkostninger ved at blive afholdt ud fra en direkte forventning om fremtidig indtjening afledt af udviklingsarbejdet, enten i form af forøgede indtægter fra salg af produktet eller i form af reducerede omkostninger ved udnyttelse af processen. For virksomheder, der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse C og D, skal der ligeledes indregnes alle egne oparbejdede udviklingsprojekter, hvis udviklingsprojektet har en værdi for virksomheden. Tilsvarende bør overvejes for klasse B virksomheder af hensyn til det retvisende billede af årsrapporten. Om projektet har en værdi for virksomheden afgøres bl.a. ud fra, om produktets tekniske udnyttelsesmuligheder er påvist, om virksomheden har tilkendegivet sin hensigt om at anvende produktet i det fremtidige arbejde med at skaffe fremtidige økonomiske fordele til virksomheden, om virksomheden har tilstrækkeligt med finansielle og menneskelige ressourcer til at færdiggøre og implementere produktet, samt om virksomheden har erfaring med udviklingsprojekter i øvrigt. De omkostninger, der kan medtages i opgørelsen af de egne oparbejdede udviklingsprojekter, er eksempelvis interne medarbejdertimer, der kan henføres til udviklingen og implementeringen af det ny system, herunder timer til interne test, til projektledelse, til konvertering af data, til testkoordination m.v. Derimod kan timerne, der er medgået til valg af systemer og udarbejdelse af kravspecifikation, ikke aktiveres, da det kan være svært at måle værdien og se de fremtidige økonomiske fordele ved en aktivering af planlægningsfasen. Det er alene udviklingsprojektet, der kan aktiveres, og ikke andre immaterielle værdier oparbejdet af virksomheden, herunder medarbejdernes uddannelse og oplæring og time- og forbrug af andre omkostninger skal registreres fra starten af projektet og ikke være en efterfølgende proces. Til brug for en overordnet vurdering af de enkelte dele af investeringen kan følgende lægges til grund. For at et immaterielt aktiv kan indregnes, er der en række krav der skal være opfyldt. Der er krav om identificerbar-

15 OMKOSTNNG DRFTSFØRES Forundersøgelser og analyser Udarbejdelse af kravspecifikation Udarbejdelse af udbudsmateriale Gennemgang af tilbud og møder med tilbudsgivere Juridisk bistand i forbindelse med gennemgang af kontrakt med valgt leverandør AKTVERES Software og licenser mplementering og opsætning af systemer Specialtilpasning af software til virksomheden Konvertering af data fra gammelt system til nyt Test af system inden driftssætning nterne timer (projektleder og projektmedarbejdere) Husk at have god dokumentation/registrering af anvendte timer Undervisning af medarbejdere Vedligeholdelse og tilretninger efter driftssætning Ovenstående tabel er kun vejledende, da der i hvert enkelt tilfælde må foretages en konkret vurdering. hed, pålidelig måling, kontrol og påvisning af sandsynlighed for fremtidige økonomiske fordele: vurdering af virksomhedens forventede økonomiske eller tekniske brugstid af det konkrete aktiv. dentificerbarhed Aktivet skal kunne identificeres som et separat aktiv. Mere end 5 års brugstid for immaterielle anlægsaktiver Såfremt afskrivningsperioden for udviklingsprojekter overstiger 5 år, skal dette oplyses og begrundes i anvendt regnskabspraksis. Pålidelig måling Aktivets kostpris skal kunne opgøres pålideligt. Virksomheden skal sikre høje krav til registreringsrutiner og -systemer. Kontrol og påvisning af sandsynlighed for fremtidige økonomiske fordele Aktivet kontrolleres af virksomheden, og aktivet skal forventes at generere fremtidige økonomiske fordele for virksomheden. Virksomheden skal kunne påvise at oppebære de fremtidige økonomiske fordele. Fremtidige økonomiske fordele kan bestå af indtægter fra øget kunde- eller medlemstilgang, omkostningsbesparelser eller andre økonomiske fordele, der knytter sig til anvendelsen af aktivet. Brugstider Det er virksomhedens ledelse, der træffer valg om brugstider for de enkelte aktiver. Brugstiden sættes ud fra en Nedskrivningstest Ved aflæggelse af årsrapporten skal man være opmærksom på, at værdien af alle immaterielle anlægsaktiver skal efterprøves ved en nedskrivningstest, der skal kunne dokumentere aktivets værdi. Det er vigtigt, at der bliver taget stilling til den regnskabsmæssige behandling af investeringen, inden virksomheden går i gang med større it-projekter. Det er bl.a. vigtigt af hensyn til de registreringer, der er krævet for at kunne aktivere interne timer m.v. Ligeledes er det altid en god ide at vurdere den planlagte aktivering med revisor, inden projektet sættes i gang, så revisors eventuelle ønsker til dokumentation kan blive medtaget fra starten af projektet. 15

16 Renter af finansieringsbidrag Mange af vores kunder er ikke blevet opkrævet Finansieringsbidrag (FB) af ATP. Nogle har selv henvendt sig til ATP for at modtage en opkrævning andre er af ATP blevet anmodet om at indbetale. Vi har set tilfælde, hvor der er opkrævet renter af indbetalingerne, der skulle være foretaget op til år tilbage, selv om der ikke er foretaget opkrævninger løbende. Hvis dette er tilfældet hos jer, vil vi anbefale, at tager kontakt til Mona Carlsen i ATP-huset ( ), da hun er bekendt med situationen, således at renteopkrævningen kan nulstilles, hvis ellers har betalt FB-bidrag, når de er blevet opkrævet. Aalborg Århus Vejle Statsautoriseret Revisionsaktieselskab København Odense CVR Aalborg Vandmanden 32 DK-9200 Aalborg SV. Telefon: Telefax: Århus Stenvej 23 DK-8270 Højbjerg Telefon: Telefax: Vejle Sjællandsgade 32 DK-7100 Vejle Telefon: Telefax: Odense Magnoliavej 12 B DK-5250 Odense SV Telefon: Telefax: København Skagensgade 1, Boks 76 DK-2630 Taastrup Telefon: Telefax:

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Gjesing Fritidsskole Skanderborgkredsen. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2006 til 31. december 2006

Gjesing Fritidsskole Skanderborgkredsen. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2006 til 31. december 2006 Gjesing Fritidsskole Skanderborgkredsen Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg Årsrapport 1. januar 2006 til 31. december 2006 Dansk Revision Telefon: +45 8936 1212 Frederiksberg Frederiksværk Hadsten Hillerød

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 21. august 2012 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43,

Læs mere

Retningslinier for tilskudsforvaltning

Retningslinier for tilskudsforvaltning Bilag 7 Retningslinier for tilskudsforvaltning Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med private organisationers forvaltning af tilskud til enkeltprojekter mv. i udviklingslande

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport 2014 Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport for perioden 31. juli 2014 31. december 2014 CVR 36 05 53 83 (1. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med [partnerskabsorganisationens] forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter i udviklingslande Nærværende instruks omfatter de revisionsopgaver,

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Årsrapport for 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Vallensbæk Strands Vandværk AMBA Gisselfeldvej 6 2665 Vallensbæk Strand. Revisionsprotokollat vedrørende regnskabsåret 2007. CVR. nr.

Vallensbæk Strands Vandværk AMBA Gisselfeldvej 6 2665 Vallensbæk Strand. Revisionsprotokollat vedrørende regnskabsåret 2007. CVR. nr. Gisselfeldvej 6 2665 Vallensbæk Strand Revisionsprotokollat vedrørende regnskabsåret 2007 CVR. nr. 37069612 TimeVision Taastrup Registreret revisionsaktieselskab Taastrup Hovedgade 92 DK-2630 Taastrup

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Andelsselskabet Bønsvig - Stavreby Vandværk 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, afholdt den 19. september 2010

Læs mere

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Den finansielle sektor er i dag 100% afhængig af, at it-løsninger er kørende og herudover er sikret i tilfælde af, at noget

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Højslev Nr. Søby Fjernvarmeværk a.m.b.a. Rolighedsvej 6 7840 Højslev. Årsrapport 1. juni 2008 til 31. maj 2009. CVR. nr. 18849518

Højslev Nr. Søby Fjernvarmeværk a.m.b.a. Rolighedsvej 6 7840 Højslev. Årsrapport 1. juni 2008 til 31. maj 2009. CVR. nr. 18849518 Højslev Nr. Søby Fjernvarmeværk a.m.b.a. Rolighedsvej 6 7840 Højslev Årsrapport 1. juni 2008 til 31. maj 2009 CVR. nr. 18849518 Godkendt på selskabets generalforsamling, den / 2009 Dirigent Dansk Revision

Læs mere

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E:

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E: Den 7. august 2014 blev der i sag nr. 111/2013 Revisortilsynet mod Registreret revisor Flemming M. Nielsen afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 10. september 2013 har Revisortilsynet i medfør

Læs mere

Administrative retningslinjer (miniprogrammer)

Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskud fra miniprogrammer gældende for enkeltprojekter på 200.000 kr.

Læs mere

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer 1 Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer Generelt Når man tegner en livsforsikring, vil det oftest være en fordel at anføre, hvem der skal være begunstiget, hvis forsikrede dør i forsikringstiden.

Læs mere

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2011 til 31. december 2011. CVR. nr. 33671504

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2011 til 31. december 2011. CVR. nr. 33671504 Dansk Revision Århus registreret revisionsaktieselskab Tomsagervej 2 DK-8230 Åbyhøj aarhus@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 89 36 12 12 Telefax: +45 89 36 12 00 CVR: DK 26 71 76 71 Bank:

Læs mere

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler)

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Bilag 5a Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter under puljeaftaler gældende for

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

Ringsted Forsyning. Vurderingsberetning med tilhørende udkast til overdragelsesbalance pr. 26. juni 2012. pwc

Ringsted Forsyning. Vurderingsberetning med tilhørende udkast til overdragelsesbalance pr. 26. juni 2012. pwc Ringsted Forsyning A/S Vurderingsberetning med tilhørende udkast til overdragelsesbalance pr. 26. juni 2012 pwc Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Bestyrelsens underskrifter i Vurderingsberetning afgivet

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

K e n d e l s e: Den 23. april 2010 blev der i. sag nr. 56/2008-S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. mod

K e n d e l s e: Den 23. april 2010 blev der i. sag nr. 56/2008-S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. mod Den 23. april 2010 blev der i sag nr. 56/2008-S Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mod statsautoriseret revisor Jens Lars Riise og statsautoriseret revisor Peter Wilhelm Øckenholt Larsen afsagt sålydende K

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

Den selvejende institution Kværndrup Børnehave Revisionsprotokollat til årsrapport 2006

Den selvejende institution Kværndrup Børnehave Revisionsprotokollat til årsrapport 2006 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Østre Stationsvej 1 Postboks 10 5100 Odense C Telefon 63 11 66 11 Telefax 63 11 66 12 www.deloitte.dk Den selvejende institution Kværndrup

Læs mere

Glim Vandværk A.M.B.A Helvigmaglevej 3, Glim 4000 Roskilde ÅRSRAPPORT 2014

Glim Vandværk A.M.B.A Helvigmaglevej 3, Glim 4000 Roskilde ÅRSRAPPORT 2014 Glim Vandværk A.M.B.A Helvigmaglevej 3, Glim 4000 Roskilde ÅRSRAPPORT 2014 INDHOLDFORTEGNELSE Selskabsoplysninger 3 Påtegning Ledelsespåtegning 4 Den uafhængige revisors erklæring 5-6 Årsregnskab 1/1 2014

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN Årsregnskab 2014

DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN Årsregnskab 2014 - - - - DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN Årsregnskab 2014 30. marts 2015 Dette regnskab indeholder 11 sider Indholdsfortegnelse Påtegninger 2 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning

Læs mere

TREKRONER REVISION A/S

TREKRONER REVISION A/S Fonden Skov, Natur og Friluft Værkstedet Ydergårdsvej 9 2620 Albertslund CVR-nr. 27 80 51 08 Årsrapport 2009 4. regnskabsår Indholdsfortegnelse side Påtegninger Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors

Læs mere

Roskilde Grundejerforening

Roskilde Grundejerforening Roskilde Grundejerforening Årsrapport 2010 Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning... 2 Revisionspåtegning... 3-4 Ledelsesberetning Ledelsesberetning og anvendt regnskabspraksis... 5 Årsregnskab

Læs mere

Dansk Armeniermission Droshoved 5 7120 Vejle Ø

Dansk Armeniermission Droshoved 5 7120 Vejle Ø Årsregnskab for 2012 Dansk Armeniermission Droshoved 5 7120 Vejle Ø Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning... 1 Den uafhængige revisors påtegning... 2-3 Ledelsesberetning Selskabsoplysninger...

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

A/B FREDENSLUND. 2014 København: Vester Voldgade 107 DK-1552 København V. Amager: Amagerbrogade 253 DK-2300 København S TIL TRÆ DELS ES- OG

A/B FREDENSLUND. 2014 København: Vester Voldgade 107 DK-1552 København V. Amager: Amagerbrogade 253 DK-2300 København S TIL TRÆ DELS ES- OG A/B FREDENSLUND TL TRÆ DELS ES- OG REVSONSPROTOKOL ÅRSREGNSKAB 2014 København: Vester Voldgade 107 DK-1552 København V Tlf.: 33 15 27 27 Fax: 33 15 47 04 E-moil: Amager: Amagerbrogade 253 DK-2300 København

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2014 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Innovation ApS CVR-nr.

Læs mere

EJERFORENINGEN VIBEPARKEN FLINTEBAKKEN 6-84, 8240 RISSKOV ÅRSREGNSKAB 2010

EJERFORENINGEN VIBEPARKEN FLINTEBAKKEN 6-84, 8240 RISSKOV ÅRSREGNSKAB 2010 EJERFORENINGEN VIBEPARKEN FLINTEBAKKEN 6-84, 8240 RISSKOV ÅRSREGNSKAB 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Kasserens erklæring 1 Revisionspåtegning 2 Resultatopgørelse for året 1. januar - 31. december 2010 4

Læs mere

KiteBoarding Danmark. Årsrapport 2008. Årsrapporten er godkendt på foreningens ordinære generalforsamling, den / Dirigent

KiteBoarding Danmark. Årsrapport 2008. Årsrapporten er godkendt på foreningens ordinære generalforsamling, den / Dirigent KiteBoarding Danmark Årsrapport 2008 Årsrapporten er godkendt på foreningens ordinære generalforsamling, den / Dirigent Indhold Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning 4 Foreningsoplysninger

Læs mere

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk Halvårsrapport 2013 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 5 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning

Læs mere

Morsø Sejlklub og Marina Holmen 19 7900 Nykøbing M. CVR-nr.: 29504725

Morsø Sejlklub og Marina Holmen 19 7900 Nykøbing M. CVR-nr.: 29504725 Morsø Sejlklub og Marina Holmen 19 7900 Nykøbing M CVR-nr.: 29504725 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2013 med opdateret tiltrædelsesprotokollat Registreret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 2883 9200

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Roskilde Golfklub. Revisionsprotokollat af 10. februar 2015. (side 61-67)

Roskilde Golfklub. Revisionsprotokollat af 10. februar 2015. (side 61-67) Roskilde Golfklub Revisionsprotokollat af 10. februar 2015 (side 61-67) vedrørende årsregnskabet for 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Revision af årsregnskabet for 2014 61 2. Konklusion på det udførte

Læs mere

Brørup Revisionskontor

Brørup Revisionskontor Brørup Revisionskontor Registreret revisionsanpartsselskab BRYGGERSTRÆDE 20 6650 BRØRUP TLF. 75 38 16 77 FAX 75 38 38 40 revision@br-rev.dk CVR 13 26 09 82 BEPLANTNINGSSELSKABET STAUSHEDE AKTIESELSKAB

Læs mere

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44 CVR-nr. 32 44 30 44 Årsrapport for tiden 01.09.09-31.12.10 Nærværende årsrapport er godkendt på den ordinære generalforsamling, den / 2011 Dirigent: STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem

Læs mere

Vestsjællands Amt. Revisionsberetning til Beskæftigelsesministeriet. Regnskabsåret 2006

Vestsjællands Amt. Revisionsberetning til Beskæftigelsesministeriet. Regnskabsåret 2006 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Toldbuen 1 4700 Næstved E-mail: naestved@pwc.dk Telefon 55 75 86 86 Telefax 55 75 87 87 Vestsjællands Amt Revisionsberetning til Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Grundejerforeningen Ørestad Syd cvr.nr. 29876819 Årsrapport for 2012. 6. regnskabsår

Grundejerforeningen Ørestad Syd cvr.nr. 29876819 Årsrapport for 2012. 6. regnskabsår Grundejerforeningen Ørestad Syd cvr.nr. 29876819 Årsrapport for 2012 6. regnskabsår Grundejerforeningen Ørestad Syd Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger 1 Side Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Ågård-Gravens Vandværk A.M.B.A. Revisionsprotokol side 16-19 Årsregnskab 2014 Kokholm 1B, 6000 Kolding Tlf.: (+45) 7634 2600, Fax: (+45) 7634 2601 e-mail: kolding@rsmplus.dk,

Læs mere

Den Lokale Aktionsgruppe I Middelfart Kommune. Årsrapport for 2014 (Aktionsgruppens 7. regnskabsår)

Den Lokale Aktionsgruppe I Middelfart Kommune. Årsrapport for 2014 (Aktionsgruppens 7. regnskabsår) Den Lokale Aktionsgruppe I Middelfart Kommune Årsrapport for 2014 (Aktionsgruppens 7. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 26. marts 2015 Dirigent:

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10 Lundingsgade 10, 8000 Århus C Årsrapport for 2009 (4. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige

Læs mere

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Bilag 3 Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Kravspecifikation for revisorbistand til Miljøstyrelsens administration og kontrol efter pantbekendtgørelsen 1. Baggrund Det danske

Læs mere

Uhre Windpower 2 I/S. CVR-nr. 33 62 12 64. Årsrapport

Uhre Windpower 2 I/S. CVR-nr. 33 62 12 64. Årsrapport Uhre Windpower 2 I/S CVR-nr. 33 62 12 64 Årsrapport 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Interessentskabsoplysninger Interessentskabsoplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning

Læs mere

Årsrapport for 2013 27. regnskabsår

Årsrapport for 2013 27. regnskabsår Årsrapport for 2013 27. regnskabsår Gjøl Private Vandværk I/S Bygstubben 22, Gjøl 9440 Aabybro CVR-nr. 11 44 45 47 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på vandværkets ordinære generalforsamling den 18.

Læs mere

Aulum-Haderup Erhvervsudvikling

Aulum-Haderup Erhvervsudvikling PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Hjaltesvej 16 Postboks 1443 7500 Holstebro www.pwc.dk E-mail: holstebro@pwc.dk Telefon 96 11 18 00 Telefax 96 11 19 00 Aulum-Haderup Erhvervsudvikling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning, kritiske revisorer 3 Revisionspåtegning, uafhængig revisor 4

Indholdsfortegnelse. Side Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning, kritiske revisorer 3 Revisionspåtegning, uafhængig revisor 4 Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning, kritiske revisorer 3 Revisionspåtegning, uafhængig revisor 4 Ledelsesberetning Foreningsoplysninger 6 Ledelsesberetning 7 Årsregnskab

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2010 til 31. december 2010

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2010 til 31. december 2010 Gjesing Fritidsskole Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg Årsrapport 1. januar 2010 til 31. december 2010 Dansk Revision Telefon: +45 8936 1212 Aalborg Billund Esbjerg Frederikssund Hadsten Registreret

Læs mere

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008

Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Kollegiet Glanshatten Lejlighed 1-24 Resultatopgørelse 2007 og 2008 Status 31.12.2008 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Folkemuseet og Nordsjællandsk Museumsforening

Folkemuseet og Nordsjællandsk Museumsforening Dansk Revision Hillerød Godkendt Revisionsaktieselskab Vølundsvej 6B DK-3400 Hillerød hillerod@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 48 24 48 24 Telefax: +45 48 24 02 72 CVR: DK 26 58 03 90

Læs mere

Viby Gymnasium og HF. Revisionsprotokollat om forberedende revisionsarbejder 2007

Viby Gymnasium og HF. Revisionsprotokollat om forberedende revisionsarbejder 2007 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Nobelparken Jens Chr. Skous Vej 1 8000 Århus C Telefon 89 32 00 00 Telefax 89 32 00 10 Viby Gymnasium og HF Revisionsprotokollat om forberedende

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 76 11 44 01 www.martinsen.dk CVR-nr. 32 28 52 01 Jelling Golfklub Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling Årsrapport for 2014 CVR-nr. 15 92 84 92

Læs mere

Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A.

Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A. Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som

Læs mere

Aabenraa Selvhjælpscenter CVR-nr: 25 55 81 62

Aabenraa Selvhjælpscenter CVR-nr: 25 55 81 62 Aabenraa Selvhjælpscenter CVR-nr: 25 55 81 62 Intern årsrapport 1/1-31/12 2011 Indholdsfortegnelse Side Institutionsoplysninger... 3 Ledelsespåtegning... 4 Den uafhængige revisors påtegning... 5 Daglig

Læs mere

Komplementarselskabet Motala II ApS Revisionsprotokollat til årsregnskabet for 2013

Komplementarselskabet Motala II ApS Revisionsprotokollat til årsregnskabet for 2013 Komplementarselskabet Motala II ApS Revisionsprotokollat til årsregnskabet for 2013 Indholdsfortegnelse 1 Revision af årsregnskabet 32 1.1 Årsregnskabet 32 1.2 Forhold af væsentlig betydning for vurdering

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Deloitte. Blue Equity Management AIS CVR-nr. 35472754. Årsrapport 2014. Dirigent. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 16.02.

Deloitte. Blue Equity Management AIS CVR-nr. 35472754. Årsrapport 2014. Dirigent. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 16.02. Deloitte. Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Blue Equity Management AIS CVR-nr.

Læs mere

Gjøl Private Vandværk I/S. Årsrapport for 2012 26. regnskabsår

Gjøl Private Vandværk I/S. Årsrapport for 2012 26. regnskabsår Gjøl Private Vandværk I/S Bygstubben 22, Gjøl 9440 Aabybro Årsrapport for 2012 26. regnskabsår CVR-nr. 11 44 45 47 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20.

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

Komplementarselskabet Motala II ApS

Komplementarselskabet Motala II ApS Komplementarselskabet Motala II ApS CVR-nr. 28 68 93 06 Årsrapport for 2013 (9. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/06 2014 Jacob Götzsche

Læs mere

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse...

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse... Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning............................................... 1 Den uafhængige revisor påtegning................................... 2-3 Ledelsesberetningen..............................................

Læs mere

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809 Årsrapport

Læs mere

Gjesing Fritidsskole Skanderborgkredsen. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2009 til 31. december 2009

Gjesing Fritidsskole Skanderborgkredsen. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2009 til 31. december 2009 Gjesing Fritidsskole Skanderborgkredsen Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg Årsrapport 1. januar 2009 til 31. december 2009 Dansk Revision Telefon: +45 8936 1212 Aalborg Billund Esbjerg Frederikssund

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR Tlf.: 75 18 16 66 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab esbjerg@bdo.dk Bavnehøjvej 6 www.bdo.dk DK-6700 Esbjerg CVR-nr. 20 22 26 7020222670 DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI ÅRSRAPPORT

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A. Den 12. december 2013 blev der i Sag nr. 41/2013 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89207000 Telefax 89207005 www.deloitte.dk Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86

Læs mere