Revisionspåtegningen en ansvarsfraskrivning? Den nye arvelov. Forretningsgange for revisors skyld?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revisionspåtegningen en ansvarsfraskrivning? Den nye arvelov. Forretningsgange for revisors skyld?"

Transkript

1 ndhold Revisionspåtegningen en ansvarsfraskrivning? 2 Den nye arvelov 3 Forretningsgange for revisors skyld? 4 t-sikkerhedspolitik et irriterende krav eller et nyttigt værktøj i dagligdagen? 6 Nye udfordringer for A-kasserne nye fordele for medlemmerne nye vinkler på revisionen 8 Skattenyt Afgørelser Redaktion John Krarup Nielsen, ansvarshavende Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Regnskabsmæssig behandling af softwareinvesteringer Renter af finansieringsbidrag John Linnemann, Tax Manager Design & Produktion LYN//VERMØ Redaktionen er afsluttet den 23. maj

2 Revisionspåtegningen en ansvarsfraskrivning? Af statsautoriseret revisor Torben Aasberg Gennem en årrække er revisionspåtegningens omfang vokset fra ganske få linier til godt en A4 side, og i takt med denne vækst er kommentarerne fra regnskabsbrugerne blevet mere og mere skeptiske, idet opfattelsen rimeligvis har været, at revisor yderligere har skrevet sig fra sit ansvar for regnskabsaflæggelsen. Vælge og anvende regnskabspraksis Udøve regnskabsmæssige skøn Denne opfattelse skyldes nok primært, at revisor ikke fuldt ud har påtaget sig at give en tilstrækkelig forklaring på udviklingen i påtegningens ordlyd, idet der indholdsmæssigt reelt ikke er ændret i ansvarsfordelingen mellem revisor og regnskabsaflægger, men at der alene er foretaget præciseringer af ansvarsfordelingen gennem årene. Revisors ansvar Det er i revisionsstandarden præciseret, at påtegningen skal omtale, at revisionen omfatter: U dførelse af revisionshandlinger, der medfører et revi- sionsbevis understøttende regnskabets oplysninger A t de valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejl S tillingtagen til, om anvendt regnskabspraksis er hensigtsmæssig, om ledelsens skøn er rimelige samt revisors stillingtagen til den samlede præsentation af regnskabet Den seneste ændring i påtegningen skal anvendes for erklæringer afgivet efter 31. december 2006 og skyldes ikrafttræden af to nye revisionsstandarder RS 700 og RS 701, hvor den første indeholder kravene til en blank påtegning, mens forbehold og supplerende oplysninger er udskilt i den sidste standard. Den nye revisionsstandard RS 700 er udtryk for et behov om E n bedre beskrivelse af henholdsvis ledelsens ansvar for aflæggelse af regnskab og revisors ansvar i forbindelse med revisionen af regnskabet E n ajourført beskrivelse af revisors arbejde for bedre at beskrive revisionsprocessen på baggrund af en risikovurdering E n tydeliggørelse af ledelsens og revisors ansvar for intern kontrol Der er ligeledes ikke nyheder i dette, da det er en konsekvens af selskabslovgivningen, f.eks. aktieselskabslovens 54, hvoraf ledelsens pligter og opgaver fremgår. Revisor skal ved vurderingen af risiko for væsentlig fejl medtage såvel risiko for både fejl og besvigelser under hensyntagen til de interne kontroller, der er relevante for udarbejdelse og aflæggelse af regnskabet. Regnskabsbrugerne skal være opmærksomme på, at revisor ikke udtaler sig om, hvorvidt kundens interne kontroller i almindelighed er effektive. Ovenstående indeholder ligeledes ikke nyheder, men er udtryk for en tydeliggørelse af revisors arbejde. Overskrift Der skal nu anføres, at det er en af kunden uafhængig revisor, der afgiver påtegningen, og det er nok en forventning, regnskabsbrugerne også tidligere har haft. Formålet med ændringen er at sikre mod forveksling mellem en påtegning afgivet af en uafhængig revisor og andre, f.eks. en intern revisor. Andre rapporteringsforpligtelser Da påtegningens konklusionsafsnit nu kun må indeholde revisors konklusion om regnskabet, er der skabt et nyt afsnit til brug for andre rapporteringsforpligtelser. Dette afsnit kan f.eks. indeholde omtale af overtrædelser af bogføringsloven, ledelsens erstatnings- og strafansvar samt supplerende beretninger. Erklæringsbekendtgørelsen er imidlertid endnu ikke tilrettet den nye revisionsstandard, hvorfor overtrædelser af bogføringsloven og ledelsens erstatnings- og strafansvar i en periode vil optræde under overskriften Supplerende oplysning. Ledelsens ansvar for regnskabet Beskrivelsen af ledelsens ansvar for regnskabet er udvidet, og det er nu tydeliggjort, at det er ledelsens ansvar at udarbejde og sikre, at regnskabet giver er retvisende billede, og at dette ansvar omfatter: U dforme, implementere og opretholde af interne kontroller Afslutning Som nævnt i indledningen er der ikke nyskabelser i påtegningen, men da revision er et fagområde med udvikling og stadigt voksende krav og internationalisering, må regnskabsbrugerne nok forvente, at det ikke er den sidste redigering eller ændring af revisors påtegning, der er kommet. De tre ovenstående punkter har medført ændringer flere steder i revisionspåtegningen.

3 Den nye arvelov Af cand. jur. Grethe Søtorp Den nuværende arvelov er fra 1963, og da familiemønsteret har ændret sig siden, har regeringen nu fremsat et lovforslag med henblik på at tilpasse lovgivningen til nutidens familiemønstre. Vi skal gøre opmærksom på, at der endnu kun er tale om et lovforslag, og der kan dermed komme ændringer til nedenstående. Lovforslaget indebærer følgende ændringer: En styrkelse af ægtefællens arveretlige stilling gennem en forhøjelse af ægtefællens legale arvebrøk fra ½3 til ½ af den førstafdøde ægtefælles ejendele. At tvangsarven nedsættes fra ½ til ¼ af den legale arvelod. At arvelader kan begrænse en livsarvings tvangsarv til 1 mio kr., samt at arveladeren kan bestemme, at livsarvingen skal have tvangsarven udbetalt kontant. Denne ændring skal lette ligestillingen mellem dine, mine og vores børn samt lette gennemførelse af generationsskifter i erhvervsvirksomheder. ndførelse af et såkaldt udvidet samlevertestamente, der indebærer at ugifte samlevende i stabile forhold (forstået som par, der har boet sammen i 2 år på fælles bopæl eller samboende par, der har barn sammen) kan op- rette et testamente om, at de skal arve hinanden, som om de var ægtefæller. At ved testamenter oprettet af flere personer i forening den længstlevende testator ikke kan tilsidesætte førstafdødes ønsker om fordeling af dennes egne midler. At tilbagekaldelse af et testamente altid skal ske ved et notartestamente eller et vidnetestamente. Der er ligeledes fremsat andre ændringsforslag i tilknytning til arvelovsforslaget: Der indføres en pligt for forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v. til at underrette den skifteret, der behandler boet efter en forsikringstager, om de begunstigelsesindsættelser, som en forsikringstager eller en pensionsopsparer har foretaget i sine ordninger. Skifteretten skal så underrette ægtefælle eller livsarvingerne om begunstigelsesindsættelsen, således at disse kan tage stilling til, om der skal gøres indsigelse mod, at hele forsikringssummen eller opsparingen udbetales til den begunstigede. Ugifte samlevende i stabile forhold (samme definition som ovenfor) medtages i kredsen af personer, der er omfattet af standardbegunstigelsesklausulen nærmeste pårørende Lovforslaget ventes at træde i kraft 1. januar 2008

4 Forretningsgange for revisors skyld? Af statsautoriseret revisor Torben Aasberg Det er ofte ledelsens holdning, at skriftlige forretningsgange er til for revisor skyld. mange tilfælde fremgår det af revisionsprotokollatet, at ledelsen har oplyst, at forretningsgangene vil blive ajourført i løbet af året. Denne bemærkning kommer tit til at blive stående, indtil ledelsen afsætter de nødvendige ressourcer, primært for at slippe for bemærkningen og ikke af hensyn til værdien i forretningsgange. Endvidere bliver revisor som regel mødt med, at medarbejderne er dygtige, og at de har et akkurat kendskab til deres respektive arbejdsområder, hvorfor det ikke er nødvendigt, at der udarbejdes skriftlige beskrivelser. Det virker umiddelbart tidskrævende og besværligt at udarbejde og vedligeholde forretningsgange, og hvilken glæde kan virksomheden overhovedet få ved at have disse liggende? Fordele ved at udarbejde skriftlige forretningsgange Der er mange fordele, og de væsentligste er efter vores opfattelse nedenstående: forbindelse med udarbejdelse af de skriftlige forretningsgange, får virksomheden oftest identificeret risici for fejl, der kan opstå i de forskellige processer samt hvilke kontrolforanstaltninger, der findes i virksomheden. Når en forretningsgang beskrives, skal det overvejes, hvem der udfører arbejdet samt hvilket arbejde, der udføres. Derudover skal risikoen for fejl vurderes, og hvilken intern kontrol reducerer eller eliminerer den identificerede risiko. F orretningsgange bidrager til at give medarbejderne et godt og struktureret beslutningsgrundlag og en ensartet sagsbehandling i ensartede tilfælde. Ligeledes bidrager forretningsgange til en rationel og koordineret udførelse af arbejdet gennem reduktion af muligheder for misforståelser samt støtter indførelse af nye regler i virksomheden. N år en medarbejder skal formulere, hvordan en proces foregår, opnås en dybere forståelse af sit eget og andres arbejde. Samtidig opnås et overblik over de enkelte arbejdshandlinger, og virksomheden får derved bedre mulighed for at forbedre de forskellige processer. V irksomheden bliver mindre afhængig af nøglemedarbejdere, når der foreligger skriftlige forretningsgangsbeskrivelser. Viden fra den tidligere medarbejder vil være nedfældet i beskrivelsen, og virksomheden formindsker derved værditabet, når en medarbejder fratræder. N år virksomheden har skriftlige og ajourførte forretningsgangsbeskrivelser, kan revisor koncentrere sin indsats på de mest risikofyldte områder af virksomheden,

5 hvorved revisionen bliver mere effektiv. Derudover kan revisor bedre rådgive om effektivisering af virksomhedens interne kontroller. Forretningsgangenes indhold og omfang Forretningsgangsbeskrivelserne skal altid tilpasses den enkelte virksomheds størrelse og andre karakteristika, og virksomheden behøver nødvendigvis ikke at have forretningsgangsbeskrivelser på alle områder. Ledelsen bør lokalisere de væsentligste risikoområder for fejl eller besvigelser og foranledige, at der udarbejdes beskrivelser på disse områder. Beskrivelserne kan i opstartsperioden være mere eller mindre overordnede eller summariske, hvorefter disse kan viderebearbejdes, til de når et tilfredsstillende niveau. forbindelse med udarbejdelsen af beskrivelserne er det nødvendigt, at medarbejderne involveres, da beskrivelserne ellers vil blive hyldevarmere og ikke et aktivt og brugt redskab i forbindelse med løsning af aperiodiske problemstillinger eller ved ansættelse og oplæring af nye medarbejdere. Vi vil anbefale, at der som minimum er forretningsgangsbeskrivelser på nedenstående områder: L ikvider, såvel kassefunktion, øvrige betalinger og anvendelse af netbanksystemer T egnings- og fuldmagtsforhold og tilknyttede attestationsregler U dbetaling af lønninger og gager m.v. Varesalg - lagerregistrering - varekøb krav til en beskrivelse af disse i form af en forretningsgang. Nu er det de færreste virksomheder, der er børsnoterede. forarbejderne til loven foreslås det, at øvrige aktieselskaber ligeledes anvender 56, stk. 5 ved udarbejdelsen af forretningsordenen. Endvidere er der i 54 en bestemmelse om, at bestyrelsen skal påse, at formueforvaltningen, hvilket i realiteten vil sige hele virksomhedens administration, kontrolleres tilfredsstillende. Dette stiller krav til interne kontroller, og for at disse kan kontrolleres, stiller det krav om en beskrivelse i en forretningsgang. andre virksomhedstyper, f.eks. fonde og foreninger, er der ikke direkte krav om en god administrativ praksis, men da bestyrelsesansvaret er det samme i en forening som i et aktieselskab, er der reelt ingen forskel. Det er da givet, at kravene i den lokale grundejerforening ikke er store, mens der er store krav til den administrative praksis i f.eks. et fagforbund. Afslutning Som det fremgår af denne artikel, er skriftlige forretningsgange ikke kun til for revisors skyld, og mange virksomheder vil have stor glæde af forretningsgangsbeskrivelser ud over, at det er nødvendigt for at kunne have en god administrativ praksis. Vi vil derfor anbefale, at virksomhederne får udarbejdet/påbegyndt disse beskrivelser, hvis ikke arbejdet allerede er i gang. Vi assisterer gerne og har bred erfaring med at hjælpe virksomheder i gang med denne proces. Lovgrundlag Mange virksomheder er underlagt krav fra forskellige ministerier i forbindelse med modtagelse af tilskud eller refusioner i forskellig form, f.eks. uddannelsesinstitutioner eller a-kasser og her er der som oftest krav om ajourførte forretningsgange i de underliggende økonomibekendtgørelser. Dette er i udpræget grad også gældende for virksomheder, der arbejder under lov om finansielle virksomheder og Finanstilsynet. Finanstilsynet har udarbejdet en udmærket vejledning til 71 med de krav, der efter Finanstilsynets opfattelse er nødvendige for, at virksomheden kan siges at have en god administrativ og regnskabsmæssig praksis. For et aktieselskab findes regelsættet for børsnoterede selskaber i 56, hvor der i stk. 5 er en opremsning af krav til bestyrelsen, herunder at bestyrelsen skal tage stilling til virksomhedens interne kontrol, hvilket alt andet lige stiller

6 t-sikkerhedspolitik et irriterende krav eller et nyttigt værktøj i dagligdagen? Af cand.merc.aud. Tem Vester Christiansen For flere og flere virksomheder kræves det, at de udarbejder og ajourfører en it-sikkerhedspolitik. Nogle opfatter det som et irriterende krav og en masse skriverier til ingen verdens nytte, men heldigvis ser flere og flere fordelene i at have nedskrevet virksomhedens it-sikkerhedspolitik. Ud over en øget brug af it til videndeling anvendes it også i større og større omfang til kommunikation via og telefon. Dermed forøges risikoen og sårbarheden, da et eventuelt nedbrud kan lukke virksomheden af for omverdenen, ligesom sårbarheden over for angreb udefra er til stede. Hvad er en it-sikkerhedspolitik? En it-sikkerhedspolitik er et bestyrelsesansvar og har til hensigt at fastlægge det overordnede sikkerhedsniveau og give retningslinjer for virksomhedens arbejde med itsikkerhed, herunder udformning af kontroller, procedurer og sikringsforanstaltninger. De forøgede risici, der er forbundet med anvendelsen af it gør, at virksomhederne i dag må overveje, hvordan de vil sikre anvendelsen af it en proces, som involverer alle i virksomheden. t-sikkerhedspolitikken omfatter en række overvejelser om mål og strategier samt definitioner af, hvad virksomheden ser som en god it-skik i virksomheden. En virksomheds it-sikkerhedspolitik skal løbende ajourføres i takt med ændringer i virksomhedens forretnings- og it-mæssige risikoprofil samt ved ændringer i relevant lovgivning. Hvorfor have en it-sikkerhedspolitik? De fleste virksomheder er afhængige af deres viden og bliver dermed også afhængige af at sikre, at denne viden forbliver i virksomheden og ikke stjæles, kopieres eller på anden måde forsvinder. Størstedelen af virksomhedernes viden er i dag gemt i forskellige it-systemer, hvilket giver større fleksibilitet i forbindelse med videndeling. Videndelingen, der er opstået som følge af den øgede anvendelse af it, giver virksomhederne mulighed for at dele viden mellem flere afdelinger, lokationer og lande. Ligeledes giver dagens brug af it også medarbejderne mulighed for at arbejde fra andre lokationer med adgang til internettet. Hvordan gribes processen an? t-sikkerhedsniveauet er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, og det er den enkelte virksomhed, der skal definere sikkerhedsbehovet. nden virksomheden går i gang med udarbejdelsen af en it-sikkerhedspolitik, er det derfor vigtigt at undersøge virksomhedens behov. For at finde virksomhedens behov er det nødvendigt at foretage en risikovurdering, der tager udgangspunkt i virksomhedens forretningsstrategi og -målsætning. t-sikkerhedspolitikken tager sit udspring i en vurdering af risici forbundet med virksomhedens it-aktiver. Efter udarbejdelse af sårbarheds- og risikoanalyser skal virksomheden vurdere behovet for sikringsforanstaltninger, så der ikke skydes over eller under målet, men at virksomheden finder den politik og de regler og procedurer, som passer til virksomhedens forhold. Som inspiration til opbygning af en it-sikkerhedspolitik findes der god hjælp i Dansk Standards DS 484:2005, der beskriver hele processen og giver god vejledning i opbygning af en it-sikkerhedspolitik.

7 Når arbejdet med udarbejdelse eller ajourføring af it-sikkerhedspolitikken påbegyndes, er det vigtigt, at alle i virksomheden er med, hvilket også kræver ledelsens involvering og opbakning til projektet, og at it-sikkerhedspolitikken er tilgængelig og kendt af alle i organisationen. DS 484:2005 nævner 10 kritiske succesfaktorer, der er afgørende for implementeringen af en betryggende it-sikkerhed i virksomheden: E n sikkerhedspolitik, -målsætning og -strategi, som afspejler virksomhedens forretningsmæssige målsætning. E n organisatorisk tilgang til sikkerhedsimplementering, -vedligeholdelse, -overvågning og -ajourføring, som er i overensstemmelse med virksomhedens kultur. Ledelsens synlige støtte og engagement. E n god forståelse for sikkerhedsbehov, risikovurdering og risikostyring. E n effektiv markedsføring af sikkerhed over for ledelse og medarbejdere. G od vejledning om sikkerhedspolitik og -retningslinjer til ledelse og medarbejdere. T ilstrækkelige midler til at gennemføre nødvendige styringsaktiviteter. T ilstrækkelige midler til at gennemføre den nødvendige træning og uddannelse. Etablering af et effektivt hændelsesstyringssystem. E t ledelsesrapporteringssystem, som løbende kan vurdere sikringsforanstaltningernes effektivitet og sikre opfølgning på forslag til forbedringer. Ud over virksomhedens egne interesser i at sikre virksomhedens it-aktiver, skal virksomheden også tage højde for eventuel lovgivning, som virksomheden er underlagt af, eksempelvis persondataloven. Ofte sete problemer Det er forskelligt, hvordan virksomhederne griber processen an. Mange starter i den omvendte rækkefølge af, hvordan processen burde være grebet an og er begyndt med retningslinjer nede på brugerniveau, hvorfor der endnu ikke officielt er taget stilling til virksomhedens overordnede sikkerhedsniveau. Planlægningen bør starte på ledelsesniveau og først derefter forankres i en eventuel it-afdeling. Hvor omfattende en it-sikkerhedspolitik skal være, og hvordan den skal opbygges, afhænger meget af, hvilken virksomhed it-sikkerhedspolitikken skal udarbejdes for. Hvorfor bruge tid på udarbejdelse af en it-sikkerhedspolitik? Hvis virksomheden ikke er underlagt krav om en skriftlig it-sikkerhedspolitik og ikke har udarbejdet en it-sikkerhedspolitik for virksomheden, bør dette overvejes. Formålet med en skriftlig it-sikkerhedspolitik er dels at få fastlagt de overordnede krav til it-sikkerheden i virksomheden, og dels at ansvaret for it-sikkerheden er klart defineret og placeret i virksomheden. t-sikkerhedspolitikken er med til at sikre, at der opretholdes funktionsadskillelse mellem systemudvikling og -vedligeholdelse, it-drift og virksomhedens forretningsførelse samt, at idriftssætning af nye systemer, ændringer og fejlrettelser til eksisterende systemer sker under betryggende og kontrollerede former. Hvad skal it-sikkerhedspolitikken indeholde? Af DS 484 fremgår det, at it-sikkerhedspolitikken som minimum skal indeholde: e n definition af virksomhedens ssikkerhed, dennes formål, omfang og betydning samt ledelsens krav til virksomhedens sikkerhedsniveau e n understregning af ledelsens støtte og engagement l edelsens overordnede sikkerhedskrav, herunder kravene til risikovurdering og risikostyring en kort beskrivelse af de generelle krav til: 1) overholdelse af udefrakommende forpligtelser og krav, herunder relevant lovgivning 2) uddannelse, træning og bevidstgørelse 3) b eredskabsplaner, herunder den maksimalt acceptable utilgængelighed for kritiske forretningssystemer konsekvenser ved overtrædelse af politikken e n beskrivelse af ansvarsplaceringen, herunder også rapportering af sikkerhedstruende hændelser og svagheder r eferencer til øvrig sikkerhedsdokumentation, eksempelvis standarder og mere specifikke sikkerhedsregler og retningslinjer. Alle i virksomheden skal være med Formidlingen af virksomhedens it-sikkerhedspolitik er en væsentlig del af sikkerhedsarbejdet. Det er derfor vigtigt, at sikkerhedshåndbøger, vejledninger og retningslinjer er tilpasset brugerne. Ofte ses it-sikkerhedspolitikken opdelt i en overordnet sikkerhedshåndbog, der fastlægger de overordnede linjer og ansvarsfordelinger og i en mere operationel sikkerhedsvejledning (forretningsgangsbeskrivelser), som dækker de procedurer, der i det daglige skal sikre, at politikken efterleves. Outsourcing Mange virksomheder har outsourcet hele eller væsentlige dele af it-driften, men virksomheden er alligevel forpligtet til at sikre, at leverandøren overholder den i virksomheden vedtagne it-sikkerhedspolitik. Herunder skal virksomheden sikre sig, at der føres en tilstrækkelig kontrol med dette, eventuelt i form af en erklæring fra leverandørens revisor. Skal din virksomhed i gang med udarbejdelse af en it-sikkerhedspolitik, findes der i DS 484 anneks A et eksempel på en it-sikkerhedspolitik, som er et godt udgangspunkt, da dermed har strukturen på plads. Skulle der være brug for yderligere sparring, står vi gerne til disposition.

8 Nye udfordringer for A-kasserne nye fordele for medlemmerne nye vinkler på revisionen Af cand.jur. Torsten Kisbye Møller ndledning Vi har tidligere i 2006 orienteret om baggrund, hovedlinier og indsatsområder i det såkaldte velfærdsforlig (juni 2006), som på daværende tidspunkt endnu ikke var udmøntet i konkret lovgivning. Et af indsatsområderne var som bekendt en forstærket indsats for at nedbringe ledigheden, hvori indgår en ikke ubetydelig styrkelse af A-kassernes centrale aktørrolle i beskæftigelsespolitikken med en række nye opgaver for kasserne. For det første er A-kasserne hermed tildelt en betydelig større formel rolle end tidligere som en integreret del af beskæftigelsesindsatsen. Megen fokus har løbende været rettet på kontrolelementet - men der er faktisk tale om, at man fra bredt politisk hold anerkender A-kassernes betydning i denne indsats ud fra deres kendskab til medlemmerne, de faglige områder og hele dynamikken på et arbejdsmarked, præget af højkonjunktur og mange steder kort jobskifte- og nyuddannet-ledighed. Meget er sagt og skrevet om disse nye opgaver og udfordringer for både de ledige, A-kasserne (og Jobcentrene) men efter at forliget nu er udmøntet i lovgivning, skinner hovedlinierne stadig igennem. For det andet er der tale om en anerkendelse, cementering og formalisering af en formidlings- /beskæftigelsespolitisk indsats, som altid har fundet sted. Jeg vover den påstand, at det mere er reglen end undtagelsen, at Akasserne, ikke mindst lokalt og i samspil med de faglige folk og deres kendskab til lokale udbud og behov, alle dage har gennemført en udstrakt arbejdsformidling. Denne skal nu i højere grad registreres og dokumenteres men bliver på den anden side dermed mere synliggjort og forhåbentlig anerkendt. E n styrkelse af A-kassernes rolle, kombineret med en slet skjult politisk forventning om, at de nye opgaver kan løses med målbare resultater inden for en afgrænset tidsramme. T rods elementer af kontrol og sanktion med en række fordele for højkonjunkturens tilbageværende ledige, herunder muligheden for en styrkelse af den motivation, som kræves for at høste fordelene. N ødvendigheden af at Jobcentrene bringes til at fungere optimalt. Man kan naturligvis ud fra personlige holdninger, rimeligheds- og hensigtsmæssighedsbetragtninger og de indbyggede kontrolfunktioner problematisere betegnelsen fordele for medlemmerne i overskriften men den er valgt ud fra en forudsætning og erfaring om, at den helt overvejende majoritet af ledige rent faktisk er til rådighed, er motiverede for at få (nyt) arbejde og gerne vil bruge systemet positivt. Nye centrale opgaver til A-kasserne, bl.a. A -kasserne overtager den første kontakt med alle forsikrede ledige, samt afholdelsen af CV-samtalerne ( ). A -kasserne som systematiske jobformidlere gennem modtagelse af jobordrer og kontakt til ledige ( ) A -kasserne skal systematisk vurdere de lediges rådighed hver 3. måned ( ) Det er vigtigt at holde sig to ting for øje i denne sammenhæng. Beskæftigelsespolitiske tiltag, bl.a. Ø get fokus på ledige job, ugentlig bekræftelse af registrering som arbejdssøgende ( ). S kærpede konsekvenser for lediges udeblivelse fra møder og samtaler ( ). H urtig og systematisk opfølgning af forgæves formidlinger ( ). A ktivering af ledige efter 3 måneders forgæves systematisk formidling ( ). Overordnet set kan man anlægge to principielt forskellige synsvinkler på disse tiltag: Man kan se det som et øget pres på de ledige fulgt op af skærpede sanktioner for dem, der af én eller anden (mindre god) grund ikke spiller med. Denne tilgang har fyldt en del i pressen det seneste år ud fra en ikke specielt dokumenteret forestilling om, at de tilbageværende ledige nok ikke vil arbejde. Jeg bruger med vilje ordet vil for hvis problemet er, at man ikke kan, så er udgangspunktet, at andre systemer skal træde ind (disses virkemåde i øvrigt ufortalt). Hvilket fører os over i den anden synsvinkel. Hele diskussionen om de ledige er til rådighed, og der-

9 med målepunkterne i den beskæftigelsespolitiske indsats i denne tid, får ofte en mærkelig drejning, hvor nogle mener, at nogle andre holder hånden over nogle. vejledningsperspektiv kan man vel dårligt se som andet end fordele og redskaber til fastholdelse af og en vej videre frem for de ledige på et fleksibelt arbejdsmarked. Der er grund til at minde om, at arbejdsløshedsforsikrings-/dagpengesystemet rent historisk aldrig har været til for evt. medlemmer, som ikke ville eller ikke kunne arbejde. Oprindeligt var det et solidarisk fagforeningsbaseret system, hvor man belastede sine kolleger, hvis man unddrog sig sine pligter med konsekvenser til følge. Og det er det vel dybest set stadig, selvom kollegakredsen gennem refusionssystemet som hovedregel er udbredt til skatteborgerne som helhed. Revisionens rolle Som statsautoriserede revisorer for en række A-kasser er vores rolle fastlagt i bekendtgørelse nr. 398 af om revision og dennes bilag, som ikke umiddelbart berøres af ændringerne. På den anden side skal der ikke herske tvivl om, at vi ud over de lovfæstede kontrolfunktioner gerne vil se os som aktive medspillere og sparringspartnere til kasserne i deres nye opgaver. Vi ser heller ingen problemer i dette al den stund, at revision jo netop drejer sig om - ud fra kontrol af nutiden og den nære fortid - at sandsynliggøre, at kasserne også fremover fungerer optimalt. Krav og forventninger til A-kasser og medlemmer øges i denne tid og der er grund til at tro, at kravene til bredden i revisors rolle øges tilsvarende. Set i denne vinkel er det måske lettere at se fordelene for medlemmerne i de nye tiltag. Måden og intensiteten i tiltag kan man diskutere - men at der ud fra denne tankegang formidles, følges op og checkes i et fremadrettet

10 Skattenyt Af tax manager John Linnemann Lovforslag Registreringsafgift Skatteministeren har nu fremsat lovforslag om ændring af registreringsafgiftsloven. Ændringsforslagets hovedpunkter Forslagets mest markante hovedpunkter er følgende: 1. Grænsen mellem "små" og "store" varevogne ændres fra 2 tons til 2,5 tons tilladt totalvægt. 2. Afgiften på "små" varevogne (dvs. varevogne med tilladt totalvægt indtil 2,5 tons) ændres fra 95% til 50%. 3. Afgiften på varevogne, som kan karakteriseres som "Multi Purpose Vehicles" (MUV'er) og "Sports Utility Vehicles" (SUV'er) med tilladt totalvægt over 2,5 tons, forhøjes fra 30% til 50%. Betegnelserne anvendes på køretøjer, som ved produktionen er lukkede og forsynet med sideruder bag førersædet. 4. Afgiftsloftet for varevogne med tilladt totalvægt over 3 tons på kr bortfalder. 5. Afgiften på autocampere skal udregnes på samme måde som afgiften på almindelige personbiler, dog med fradrag af udgiften til campingindretning. 6. Den grønne ejerafgift (vægtafgiften) for privat anvendelse af varevogne med tilladt totalvægt under 2 tons foreslås hævet fra kr. 900 årligt til kr årligt, og den tilsvarende afgift for privat anvendelse af varevogne med tilladt totalvægt over 3 tons foreslås hævet fra kr til kr årligt. (Denne ændring vil dog kun omfatte køretøjer indregistreret inden den 25. april 2007). 7. Et tillæg til registreringsafgiften for særligt brændstofkrævende varevogne indføres. Tillægget er afhængigt af brændstofforbruget. 8. Et fradrag i registreringsafgiften for særligt brændstofbesparende varevogne indføres. Fradraget er afhængigt af brændstofforbruget. Ud over disse punkter indeholder lovforslaget en række yderligere ændringer vedrørende afgiften på brændstoføkonomiske personbiler. Der er allerede kommet tilpasningsforslag til det oprindelige lovforslag bl.a. fradrag for partikelfiltre og ændring i definitionen af en kassebil (siderude i højre side). krafttræden Det foreslås, at punkterne 1-6 får virkning fra og med fremsættelsesdagen, dvs. den 25. april (Varebiler, hvor der er indgået skriftlig aftale med slutbrugeren om salg inden denne dato, kan stadig nøjes med at blive pålagt 30% afgift, hvis dokumentation om købet er afleveret til SKAT inden den 15., og aftalen om salg af varevognen træder i kraft senest den 31. december 2007.) Det foreslås, at punkterne 7-8 får virkning fra og med den 1. januar Oprettelse af pensionsordninger i udlandet EF-domstolen underkendte i januar måned den danske 10 model, hvorefter der alene var fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger på danske pensionsordninger. Nu er Skatteministeren kommet med et udkast til et ændret regelsæt. De gældende regler for danske pensionsordninger foreslås udvidet til også at gælde pensionsordninger oprettet inden for EU/EØS. Det betyder, at reglerne om fradragsret eller bortseelsesret også gælder for sådanne ordninger, der er oprettet inden for EU/EØS. Den udenlandske pensionsordning skal opfylde de almindelige betingelser i pensionsbeskatningslovens kapitel. Det betyder eksempelvis, at en pensionsordning med løbende udbetalinger skal have en udbetalingsperiode på minimum 10 år, ligesom reglerne om tidligste udbetalingspunkt m.v. (nu normalt efterlønsalderen) skal være, som for danske pensionsordninger. Den udenlandske pensionsordning skal (ligesom danske ordninger) være tarifmæssigt opbygget, hvilket vil sige, at der er en entydig sammenhæng mellem den enkeltes pensionstilsagn og det løbende pensionsbidrag.

11 Personen skal for at få fradrag endvidere indvillige i, at han beskattes af pensionsordningen på udbetalingstidspunktet, som om pensionsordningen havde været oprettet i Danmark. Det gælder også, hvis personen på udbetalingstidspunktet er flyttet til udlandet, hvis Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten er tillagt beskatningsretten til pensionsordninger oprettet i Danmark. Er der ingen dobbeltbeskatningsoverenskomst med det nye bopælsland, kan Danmark naturligvis også beskatte disse pensionsudbetalinger fra udlandet. Det udenlandske forsikringsselskab skal (for at der kan opnås fradrag for indbetalingerne) forpligte sig til, at give en række oplysninger til de danske skattemyndig- heder (hvor meget er der indbetalt, hvad er årets afkast, indeholdelse af afkastskat samt indeholdelse af skat eller afgift ved udbetaling osv.). Opfyldes ovenstående betingelser, kan der med fradragsret eller bortseelsesret indbetales til pensionsordninger, der oprettes inden for EU/EØS, dog ikke Liechtenstein (skyldes, at der ikke er en aftale om sudveksling). Fradragsretten skal efter udkastet til lovforslaget have virkning for pensionsordninger, der oprettes den 1. januar 2008 eller senere. 11

12 Vedtagne love Overspringelsesregel - skatteankenævn Efter gældende regler kan en klage over skatteansættelsen m.v. efter eget valg (dog ikke klager over forskudsregistreringen) påklages enten til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten. Man vælger altså selv, om man ønsker at springe klagebehandlingen ved skatteankenævnet over. En afgørelse fra skatteankenævnet kan herefter påklages til Landsskatteretten. Det gældende regelsæt medfører, at hvis sagen først er påklaget til skatteankenævnet, er man nødt til at afvente nævnets kendelse, førend sagen kan indbringes for Landsskatteretten. Der er vedtaget den såkaldte overspringelsesregel, hvorefter en sag, der er påklaget til skatteankenævnet, kan indbringes for Landsskatteretten, hvis ankenævnet ikke har truffet afgørelse i sagen inden for 3 måneder. En sådan overspringelsesregel gælder også i dag for sager påklaget til Landsskatteretten. Hvis Landsskatteretten ikke har truffet afgørelse inden 3 måneder, kan sagen indbringes for landsretten. Ændringen har virkning fra 1. maj Skattefrie omstruktureringer uden tilladelse Folketinget vedtog den 12. april 2007, at man kan foretage en skattefri aktieombytning, tilførsel af aktiver og spaltning uden at søge om tilladelse. Dog skal visse objektive betingelser være opfyldt. Aktieombytning En aktieombytning uden tilladelse kræver, at man i tre år efter ombytningen ikke udlodder mere udbytte, end hvad der svarer til selskabets ordinære resultat i den godkendte årsrapport for indkomståret før ombytningen og i de følgende indkomstår. Når der er gået tre år efter ombytningen, bliver udbyttebegrænsningen ophævet, og man må så udlodde hele den frie egenkapital til holdingselskabet. 12 En anden objektiv regel, som forhindrer misbrug af reglerne, er, at man anser aktierne/anparterne i datterselskabet for at være anskaffet af holdingselskabet for den oprindelige anskaffelsessum. Tilførsel af aktiver Også for tilførsel af aktiver uden tilladelse er det en betingelse, at der ikke må udloddes større udbytter fra datterselskabet end resultatet ifølge årsrapporten. Spaltning Det er nu også muligt at gennemføre en skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT. lighed med aktieombytning og tilførsel af aktiver stiller loven også her den ufravigelige betingelse, at man ikke må udlodde mere udbytte i det modtagende selskab end årets resultat i de første tre år efter vedtagelse af spaltningen. Ved skattefrie spaltninger uden tilladelse har lovgiver valgt at stille et ækvivalenskrav altså et krav om, at forholdet mellem aktiver og gæld, der bliver overført til det modtagende selskab, 100% skal svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.

13 Afgørelser Af tax manager John Linnemann Kantinemoms Østre Landsret har i marts måned 2007 afsagt en dom, der ændrer på momsfradragsretten for udgifterne ved kantinedrift. Landsskatteretten har tidligere afsagt en kendelse, hvorefter det var den momspligtige kantinedrift, der medførte fuld fradragsret. Østre Landsret er kommet frem til, at fradragsretten nu afhænger af både de momspligtige og ikke-momspligtige aktiviteter i virksomheden. Dommen fra Østre Landsret får betydning for delvis momsfritagne virksomheder, herunder bl.a. fagforeninger, banker og forsikringsselskaber. Østre Landsret begrundede deres dom med pligten for virksomhederne til at indrette spisesteder til deres ansatte en pligt, der fremgår af bekendtgørelse om arbejdsstedernes indretning. Vi skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at ovenstående dom kan betyde, at SKAT vil rette henvendelse til de virksomheder, som har fået tilbagebetalt moms af f.eks. ombygningsudgifter for genoptagelse af hidtil godkendte momsfradrag. Fristen for genoptagelse er 3 år fra angivelsesdatoen. tens afgørelser af 1. november 2006 til Landsretten, og Landsretten vil formentlig følge deres afgørelse af 21. december 2006 op. Afgørelsen betyder samtidig, at SKAT's cirkulære af 22. februar 2005 stadig står ved magt. Om Landsrettens afgørelse af 21. december 2006 påklages til Højesteret vides p.t. ikke, men ud fra de tidligere udmeldinger fra BL vil dette ske. Bestyrelseshonorar der oppebæres af en fagforening Som vi skrev i sidste nummer af R- havde Skatterådet taget stilling til om et bestyrelseshonorar, der udbetales til en faglig forening, var momspligtigt. Sagen blev af indklaget til Landsskatteretten, som maj 2007 har afgjort, at modtagelsen af bestyrelseshonoraret ikke er momspligtigt, da der ikke foreligger et retsforhold mellem den faglige forening og den udbetalende virksomhed. Afgørelsen er endnu så frisk, at ankefristen for SKAT endnu ikke er udløbet dette sker medio august. Opfølgning på lønsumsafgift og almene boligorganisationer Østre Landsret afsagde i slutningen af 2006 dom i spørgsmålet omkring lønsumsafgift. Landsretten gav SKAT medhold i, at boligafdelingerne i afgiftsmæssig henseende er selvstændige enheder, hvorfor boligorganisationen skal betale lønsumsafgift af aktiviteterne ved at administrere egne boligafdelinger. Begrundelsen herfor er i modsætning til Landsskatterettens ordlyd MEGET sparsom. Landsrettens afgørelse bygger primært på en bemærkning i punkt 5 i bilag til loven om "at dette blandt andet omfatter almennyttige boligselskaber". Der henvises til hvilke juridiske enheder, som bl.a. omfattes af lønsumsafgiftsloven. Dette er i hvert fald korrekt, hvis vi ser på almene boligorganisationer, som administrerer andre boligorganisationer, men ikke nødvendigvis egne boligafdelinger. Afgørelsen betyder, at SKAT vil påklage Landsskatteret- 13

14 Regnskabsmæssig behandling af softwareinvesteringer Af cand.merc.aud. Tem Vester Christiansen Materielle anlægsaktiver giver sjældent anledning til de helt store problemer i forbindelse med optagelse i regnskabet og vurdering af brugstider, men når der er tale om immaterielle anlægsaktiver er det straks noget andet. Software og materielle contra immaterielle anlægsaktiver mmaterielle anlægsaktiver er defineret som ikke-monetære aktiver uden fysisk substans og omfatter bl.a. patenter, varemærker, software m.v. Ligeledes kan immaterielle anlægsaktiver være internt oparbejdede, som eksempelvis udviklingsprojekter, herunder it-udviklingsprojekter. Ved vurderingen af om et aktiv regnskabsmæssigt skal behandles som materielt eller immaterielt aktiv, skal det vurderes hvilket element, der er det væsentligste. Software på en cd-rom skal regnskabsmæssigt behandles som et immaterielt aktiv, hvorimod software, som er en integreret del af en computer (computeren kan ikke fungere uden denne software eksempelvis styresystemet) skal behandles som et materielt aktiv sammen med computeren. Det er dermed ikke nok at konstatere, at der er tale om software - man bliver også nødt til at se på softwarets sammenhæng med andre aktiver. Muligheden for at adskille aktiverne skal vurderes, før det kan afgøres, om der er tale om en del af et materielt aktiv, eller om der er tale om et selvstændigt immaterielt aktiv. Såfremt man ikke er i stand til at udskille software- fra hardwareanskaffelsen, indregnes den samlede anskaffelse under materielle anlægsaktiver. Software og aktivering Softwareinvesteringer giver ofte problemer i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af investeringen, og årsregnskabsloven stiller krav om, at alle immaterielle aktiver erhvervet mod vederlag skal indregnes i balancen. Det vil sige, at alle omkostninger, som knytter sig direkte til idriftsættelsen af systemet og dokumenteres ved faktura fra ekstern leverandør, skal aktiveres som immaterielle aktiver. Disse omkostninger omfatter bl.a. selve investeringen i software, licenser samt eksterne konsulenttimer i forbindelse med implementering og opsætning af systemerne. Forsknings- og udviklingsomkostninger Forskningsomkostninger kan ifølge årsregnskabsloven 14 ikke indregnes som et aktiv, men skal indregnes i resultatopgørelsen, når de afholdes. Udviklingsomkostninger adskiller sig fra forskningsomkostninger ved at blive afholdt ud fra en direkte forventning om fremtidig indtjening afledt af udviklingsarbejdet, enten i form af forøgede indtægter fra salg af produktet eller i form af reducerede omkostninger ved udnyttelse af processen. For virksomheder, der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse C og D, skal der ligeledes indregnes alle egne oparbejdede udviklingsprojekter, hvis udviklingsprojektet har en værdi for virksomheden. Tilsvarende bør overvejes for klasse B virksomheder af hensyn til det retvisende billede af årsrapporten. Om projektet har en værdi for virksomheden afgøres bl.a. ud fra, om produktets tekniske udnyttelsesmuligheder er påvist, om virksomheden har tilkendegivet sin hensigt om at anvende produktet i det fremtidige arbejde med at skaffe fremtidige økonomiske fordele til virksomheden, om virksomheden har tilstrækkeligt med finansielle og menneskelige ressourcer til at færdiggøre og implementere produktet, samt om virksomheden har erfaring med udviklingsprojekter i øvrigt. De omkostninger, der kan medtages i opgørelsen af de egne oparbejdede udviklingsprojekter, er eksempelvis interne medarbejdertimer, der kan henføres til udviklingen og implementeringen af det ny system, herunder timer til interne test, til projektledelse, til konvertering af data, til testkoordination m.v. Derimod kan timerne, der er medgået til valg af systemer og udarbejdelse af kravspecifikation, ikke aktiveres, da det kan være svært at måle værdien og se de fremtidige økonomiske fordele ved en aktivering af planlægningsfasen. Det er alene udviklingsprojektet, der kan aktiveres, og ikke andre immaterielle værdier oparbejdet af virksomheden, herunder medarbejdernes uddannelse og oplæring og time- og forbrug af andre omkostninger skal registreres fra starten af projektet og ikke være en efterfølgende proces. Til brug for en overordnet vurdering af de enkelte dele af investeringen kan følgende lægges til grund. For at et immaterielt aktiv kan indregnes, er der en række krav der skal være opfyldt. Der er krav om identificerbar-

15 OMKOSTNNG DRFTSFØRES Forundersøgelser og analyser Udarbejdelse af kravspecifikation Udarbejdelse af udbudsmateriale Gennemgang af tilbud og møder med tilbudsgivere Juridisk bistand i forbindelse med gennemgang af kontrakt med valgt leverandør AKTVERES Software og licenser mplementering og opsætning af systemer Specialtilpasning af software til virksomheden Konvertering af data fra gammelt system til nyt Test af system inden driftssætning nterne timer (projektleder og projektmedarbejdere) Husk at have god dokumentation/registrering af anvendte timer Undervisning af medarbejdere Vedligeholdelse og tilretninger efter driftssætning Ovenstående tabel er kun vejledende, da der i hvert enkelt tilfælde må foretages en konkret vurdering. hed, pålidelig måling, kontrol og påvisning af sandsynlighed for fremtidige økonomiske fordele: vurdering af virksomhedens forventede økonomiske eller tekniske brugstid af det konkrete aktiv. dentificerbarhed Aktivet skal kunne identificeres som et separat aktiv. Mere end 5 års brugstid for immaterielle anlægsaktiver Såfremt afskrivningsperioden for udviklingsprojekter overstiger 5 år, skal dette oplyses og begrundes i anvendt regnskabspraksis. Pålidelig måling Aktivets kostpris skal kunne opgøres pålideligt. Virksomheden skal sikre høje krav til registreringsrutiner og -systemer. Kontrol og påvisning af sandsynlighed for fremtidige økonomiske fordele Aktivet kontrolleres af virksomheden, og aktivet skal forventes at generere fremtidige økonomiske fordele for virksomheden. Virksomheden skal kunne påvise at oppebære de fremtidige økonomiske fordele. Fremtidige økonomiske fordele kan bestå af indtægter fra øget kunde- eller medlemstilgang, omkostningsbesparelser eller andre økonomiske fordele, der knytter sig til anvendelsen af aktivet. Brugstider Det er virksomhedens ledelse, der træffer valg om brugstider for de enkelte aktiver. Brugstiden sættes ud fra en Nedskrivningstest Ved aflæggelse af årsrapporten skal man være opmærksom på, at værdien af alle immaterielle anlægsaktiver skal efterprøves ved en nedskrivningstest, der skal kunne dokumentere aktivets værdi. Det er vigtigt, at der bliver taget stilling til den regnskabsmæssige behandling af investeringen, inden virksomheden går i gang med større it-projekter. Det er bl.a. vigtigt af hensyn til de registreringer, der er krævet for at kunne aktivere interne timer m.v. Ligeledes er det altid en god ide at vurdere den planlagte aktivering med revisor, inden projektet sættes i gang, så revisors eventuelle ønsker til dokumentation kan blive medtaget fra starten af projektet. 15

16 Renter af finansieringsbidrag Mange af vores kunder er ikke blevet opkrævet Finansieringsbidrag (FB) af ATP. Nogle har selv henvendt sig til ATP for at modtage en opkrævning andre er af ATP blevet anmodet om at indbetale. Vi har set tilfælde, hvor der er opkrævet renter af indbetalingerne, der skulle være foretaget op til år tilbage, selv om der ikke er foretaget opkrævninger løbende. Hvis dette er tilfældet hos jer, vil vi anbefale, at tager kontakt til Mona Carlsen i ATP-huset ( ), da hun er bekendt med situationen, således at renteopkrævningen kan nulstilles, hvis ellers har betalt FB-bidrag, når de er blevet opkrævet. Aalborg Århus Vejle Statsautoriseret Revisionsaktieselskab København Odense CVR Aalborg Vandmanden 32 DK-9200 Aalborg SV. Telefon: Telefax: Århus Stenvej 23 DK-8270 Højbjerg Telefon: Telefax: Vejle Sjællandsgade 32 DK-7100 Vejle Telefon: Telefax: Odense Magnoliavej 12 B DK-5250 Odense SV Telefon: Telefax: København Skagensgade 1, Boks 76 DK-2630 Taastrup Telefon: Telefax:

Årsrapport 2008 for Handels Aps Panoptikon

Årsrapport 2008 for Handels Aps Panoptikon Årsrapport 2008 for Handels Aps Panoptikon CVR-nr 22 59 04 13, Vesterbrogade 5, 1502 København V Handels ApS Panoptikon Beretning for 2008 Selskabet indgår korttidskontrakter med forskellige ferieudbydere,

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Almen boligorganisation Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab omfattet af

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds Grønnegade Brønderslev. CVR-nr.: Tiltrædelsesprotokollat

Midtvendsyssels Lærerkreds Grønnegade Brønderslev. CVR-nr.: Tiltrædelsesprotokollat Midtvendsyssels Lærerkreds Grønnegade 52 9700 Brønderslev CVR-nr.: 50 56 70 28 Tiltrædelsesprotokollat Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Revisionens formål og omfang... 1 3. Revisors ansvar...

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Boligafdeling i almen boligorganisation Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab

Læs mere

ADVIEW APS. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 20. marts Jacob F.

ADVIEW APS. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 20. marts Jacob F. Tlf: 96 34 73 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab aalborg@bdo.dk Visionsvej 51 www.bdo.dk DK-9000 Aalborg CVR-nr. 20 22 26 7020222670 ADVIEW APS ÅRSRAPPORT Årsrapport 2013 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr ) 4720 Præstø. Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10

Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr ) 4720 Præstø. Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10 Bønsvig Stavreby Vandværk (CVR nr. 52 42 79 16) 4720 Præstø Tiltrædelsesprotokollat for regnskabsåret 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Revisionens formål og formelle indhold... 2 3. Revisionens

Læs mere

Revisionsprotokollatet

Revisionsprotokollatet Forord til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings Paradigme for rapportering om revisionsområder med standardoverskrifter i revisionsprotokollatet for institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Revisionsprotokollatet

Revisionsprotokollatet Forord til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings Paradigme for rapportering om revisionsområder med standardoverskrifter i revisionsprotokollatet for efterskoler og frie fagskoler, frie grundskoler,

Læs mere

Retningslinier for tilskudsforvaltning

Retningslinier for tilskudsforvaltning Bilag 7 Retningslinier for tilskudsforvaltning Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med private organisationers forvaltning af tilskud til enkeltprojekter mv. i udviklingslande

Læs mere

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS

Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Komplementarselskabet Karlstad Bymidte ApS Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Gjesing Fritidsskole Skanderborgkredsen. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2006 til 31. december 2006

Gjesing Fritidsskole Skanderborgkredsen. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2006 til 31. december 2006 Gjesing Fritidsskole Skanderborgkredsen Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg Årsrapport 1. januar 2006 til 31. december 2006 Dansk Revision Telefon: +45 8936 1212 Frederiksberg Frederiksværk Hadsten Hillerød

Læs mere

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med [partnerskabsorganisationens] forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter i udviklingslande Nærværende instruks omfatter de revisionsopgaver,

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

ANDELSKASSEN MIDTTHYS FOND

ANDELSKASSEN MIDTTHYS FOND ANDELSKASSEN MIDTTHYS FOND Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14/05/2013 Karl Tavs Andersen Dirigent Side 2 af

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

LJ DUBAI INVEST APS. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 31. maj 2012.

LJ DUBAI INVEST APS. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 31. maj 2012. Tlf: 96 34 73 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab aalborg@bdo.dk Sofiendalsvej 11, Box 7030 www.bdo.dk DK-9200 Aalborg SV CVR-nr. 20 22 26 7020222670 LJ DUBAI INVEST APS ÅRSRAPPORT Årsrapport

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 3: Erklæring om offentlig revision 2016 Frie skoler Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der giver et retvisende billede. Regnskab omfattet af [indsæt relevant

Læs mere

Instruks vedr. udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med rammeorganisationers forvaltning af rammefinansierede aktiviteter i udviklingslande

Instruks vedr. udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med rammeorganisationers forvaltning af rammefinansierede aktiviteter i udviklingslande Instruks vedr. udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med rammeorganisationers forvaltning af rammefinansierede aktiviteter i udviklingslande Nærværende instruks omfatter de revisionsopgaver, som

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER. LEDELSESpATEGNING. DEN UAFHÆNGIGE REVISORS pategning pa ARSREGNSKABET BILAGSKONTROLLANTERS ERKLÆRING

INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER. LEDELSESpATEGNING. DEN UAFHÆNGIGE REVISORS pategning pa ARSREGNSKABET BILAGSKONTROLLANTERS ERKLÆRING INDHOLDSFORTEGNELSE VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER LEDELSESpATEGNING DEN UAFHÆNGIGE REVISORS pategning pa ARSREGNSKABET BILAGSKONTROLLANTERS ERKLÆRING ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS RESULTATOPGØRELSE FOR PERIODEN 1/1-31/122014

Læs mere

MATADOR EJENDOMME APS

MATADOR EJENDOMME APS Tlf: 76 97 37 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab vejen@bdo.dk Ådalen 13 A, 1. www.bdo.dk DK-6600 Vejen CVR-nr. 20 22 26 7020222670 MATADOR EJENDOMME APS ÅRSRAPPORT Årsrapport 2012 Årsrapporten

Læs mere

YXENBORG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

YXENBORG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den YXENBORG ApS Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 17/06/2014 Claus Gajhede Dirigent Side 2 af 13 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn

Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændringer kan opdeles i områderne ændring i regnskabspraksis og ændring af regnskabsmæssige skøn. Herudover kan der være ændringer som følge af fejl.

Læs mere

Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen,

Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen, PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Skelagervej 1A 9000 Aalborg www.pwc.dk Telefon 96 35 40 00 Telefax 96 35 40 99 Entreprenørenheden Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

YXENBORG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

YXENBORG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den YXENBORG ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2013 Claus Gajhede Dirigent Side 2 af 13 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

ENID INGEMANNS FOND. Årsrapport 1. april marts Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

ENID INGEMANNS FOND. Årsrapport 1. april marts Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den ENID INGEMANNS FOND Årsrapport 1. april 2013-31. marts 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/06/2014 Klaus Søgaard Dirigent Side 2 af 15 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Administrative retningslinjer (miniprogrammer)

Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskud fra miniprogrammer gældende for enkeltprojekter på 200.000 kr.

Læs mere

Guldklumpen Holding ApS Fælledvej Dragør

Guldklumpen Holding ApS Fælledvej Dragør ES ÅRSRAPPORT 2012 Guldklumpen Holding ApS Fælledvej 200 2791 Dragør CVR nr. 32148050 Indsender: Profil Revision A-S Korskildeeng 1 2670 Greve Fremlagt og godkendt på den ordinære generalforsamling den

Læs mere

VARMECENTRALEN ØRNESÆDET ÅRSRAPPORT

VARMECENTRALEN ØRNESÆDET ÅRSRAPPORT Tlf: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 70 VARMECENTRALEN ØRNESÆDET ÅRSRAPPORT 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ABCD. Revisionsprotokollat af 3. april 2009. til årsrapporten for 2008. Dansk Squash Forbund. 09-p001 PEL DDNA 061100 08147.docx

ABCD. Revisionsprotokollat af 3. april 2009. til årsrapporten for 2008. Dansk Squash Forbund. 09-p001 PEL DDNA 061100 08147.docx KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 3. april 2009 til årsrapporten

Læs mere

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler)

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Bilag 5a Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter under puljeaftaler gældende for

Læs mere

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Den finansielle sektor er i dag 100% afhængig af, at it-løsninger er kørende og herudover er sikret i tilfælde af, at noget

Læs mere

LN ADVOKATER ADVOKATANPARTSSELSKAB

LN ADVOKATER ADVOKATANPARTSSELSKAB LN ADVOKATER ADVOKATANPARTSSELSKAB Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 17/05/2016

Læs mere

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E:

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E: Den 7. august 2014 blev der i sag nr. 111/2013 Revisortilsynet mod Registreret revisor Flemming M. Nielsen afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 10. september 2013 har Revisortilsynet i medfør

Læs mere

AKTIV REVISION REGISTREREDE REVISORER

AKTIV REVISION REGISTREREDE REVISORER AKTIV REVISION REGISTREREDE REVISORER STL Holding ApS Holmevej 6 7361 Ejstrupholm CVR-nr. 27594255 Årsrapport for 2013 10. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Vallensbæk Strands Vandværk AMBA Gisselfeldvej 6 2665 Vallensbæk Strand. Revisionsprotokollat vedrørende regnskabsåret 2007. CVR. nr.

Vallensbæk Strands Vandværk AMBA Gisselfeldvej 6 2665 Vallensbæk Strand. Revisionsprotokollat vedrørende regnskabsåret 2007. CVR. nr. Gisselfeldvej 6 2665 Vallensbæk Strand Revisionsprotokollat vedrørende regnskabsåret 2007 CVR. nr. 37069612 TimeVision Taastrup Registreret revisionsaktieselskab Taastrup Hovedgade 92 DK-2630 Taastrup

Læs mere

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Andelsselskabet Bønsvig - Stavreby Vandværk 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, afholdt den 19. september 2010

Læs mere

Flexi Holding af 2007 ApS

Flexi Holding af 2007 ApS Flexi Holding af 2007 ApS Hjejlevej 10, 7480 Vildbjerg CVR-nr. 31 25 76 97 Årsrapport for 2012/13 6. regnskabsår Til Erhvervsstyrelsen Nærværende årsrapport er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære

Læs mere

Polaris II Invest Fonden. CVR.nr

Polaris II Invest Fonden. CVR.nr CVR.nr. 34 14 85 97 Indhold Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Ledelsesberetning 4 Oplysninger om fonden 4 Beretning 5 Årsregnskab 1. januar 31. december 6 Resultatopgørelse 6 Balance

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

I. O. Holding ApS Landlystvej Hvidovre

I. O. Holding ApS Landlystvej Hvidovre ES ÅRSRAPPORT 2012 I. O. Holding ApS Landlystvej 64 2650 Hvidovre CVR nr. 33163843 Indsender: Profil Revision A-S Korskildeeng 1 2670 Greve Fremlagt og godkendt på den ordinære generalforsamling den 20.

Læs mere

Niko Holding ApS CVR-nr

Niko Holding ApS CVR-nr Niko Holding ApS CVR-nr. 29 40 11 60 Årsrapport 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 24. juni 2013. Niels Korsbæk Kristensen Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

ANDERSEN CONSULT ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

ANDERSEN CONSULT ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den ANDERSEN CONSULT ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/06/2013 Lars Siggaard Andersen Dirigent Side 2 af 13

Læs mere

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Paradigme standard 1: Erklæring om offentlig revision 2016 - Kommune Fuldstændigt regnskab med generelt formål efter en begrebsramme, der ikke kan fraviges. Regnskab omfattet af bekendtgørelse om kommuners

Læs mere

Revisionsinstruks for tilskud ydet af Miljøstyrelsen.

Revisionsinstruks for tilskud ydet af Miljøstyrelsen. NOTAT Organisation & Jura J.nr. 0411-00072 Den 8. marts 2016 Revisionsinstruks for tilskud ydet af Miljøstyrelsen. For revision af regnskaber på kr. 100.000 eller derover. Denne revisionsinstruks omfatter

Læs mere

Strandgade 7 A/S. Årsrapport 2014. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling. Strandgade 7 A/S

Strandgade 7 A/S. Årsrapport 2014. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling. Strandgade 7 A/S Årsrapport 2014 Strandgade 7 A/S Strandgade 7 A/S Årsrapport for perioden 1. januar 2014 31. december 2014 CVR 25 84 50 72 (15. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære

Læs mere

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Årsrapport for 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige

Læs mere

Finanstilsynet Kontor for finansiel rapportering Århusgade København Ø Att.: Fuldmægtig, cand.merc.aud. Helene Miris Møller

Finanstilsynet Kontor for finansiel rapportering Århusgade København Ø Att.: Fuldmægtig, cand.merc.aud. Helene Miris Møller Finanstilsynet Kontor for finansiel rapportering Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig, cand.merc.aud. Helene Miris Møller Pr. email: hem@ftnet.dk 6. november 2014 Kære Helene Miris Møller Revisionsbekendtgørelsen

Læs mere

TØMRERMESTER TOMMY ANDERSEN ApS

TØMRERMESTER TOMMY ANDERSEN ApS TØMRERMESTER TOMMY ANDERSEN ApS Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 26/06/2015 Tommy Andersen Dirigent Side 2 af

Læs mere

Nordic Esports Agency A/S c/o Rasmus Wisti Simonsen, Rundholtsvej 28, 5. 4., 2300 København S

Nordic Esports Agency A/S c/o Rasmus Wisti Simonsen, Rundholtsvej 28, 5. 4., 2300 København S Nordic Esports Agency A/S c/o Rasmus Wisti Simonsen, Rundholtsvej 28, 5. 4., 2300 København S CVR-nr. 36 39 21 93 Årsrapport 25. september 2014-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på

Læs mere

Den 21. oktober 2013 blev i sag nr. 84/2012. Finanstilsynet. mod. Statsautoriseret revisor A. Statsautoriseret revisor B.

Den 21. oktober 2013 blev i sag nr. 84/2012. Finanstilsynet. mod. Statsautoriseret revisor A. Statsautoriseret revisor B. 1 Den 21. oktober 2013 blev i sag nr. 84/2012 Finanstilsynet mod Statsautoriseret revisor A og Statsautoriseret revisor B afsagt sålydende k e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. september 2012 har Finanstilsynet

Læs mere

Deptracker ApS CVR-nr Årsrapport 2013

Deptracker ApS CVR-nr Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk Deptracker ApS CVR-nr.

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Hans Øder Byg ApS Frederiksværksgade 54 A 3400 Hillerød. Årsrapport. 3. oktober 2011 til 31. december CVR-nr

Hans Øder Byg ApS Frederiksværksgade 54 A 3400 Hillerød. Årsrapport. 3. oktober 2011 til 31. december CVR-nr Hans Øder Byg ApS Frederiksværksgade 54 A 3400 Hillerød Årsrapport 3. oktober 2011 til 31. december 2012 CVR-nr. 33957106 Godkendt på selskabets generalforsamling, den / 2013 Hans Henning Øder Dirigent

Læs mere

KEA 14 APS TOBAKSVEJEN 10, 2860 SØBORG

KEA 14 APS TOBAKSVEJEN 10, 2860 SØBORG Tlf.: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 7020222670 KEA 14 APS TOBAKSVEJEN 10, 2860 SØBORG ÅRSRAPPORT

Læs mere

Præstensgaard Holding ApS Mosehøjvej 18, 2920 Charlottenlund

Præstensgaard Holding ApS Mosehøjvej 18, 2920 Charlottenlund Præstensgaard Holding ApS Mosehøjvej 18, 2920 Charlottenlund CVR-nr. 35 47 53 03 Årsrapport 1. januar - 31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN. Årsregnskab marts 2012 Dette regnskab indeholder 11 sider

DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN. Årsregnskab marts 2012 Dette regnskab indeholder 11 sider - - - - DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN Årsregnskab 2011 29. marts 2012 Dette regnskab indeholder 11 sider Indholdsfortegnelse Påtegninger 2 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning

Læs mere

VESTERGAARD VVS ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

VESTERGAARD VVS ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den VESTERGAARD VVS ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 27/05/2013 Niels Knud Vestergaard Dirigent Side 2 af 11

Læs mere

CHRISTIAN DATE GADEBERG HOLDING APS UNDER TVANGSOPLØSNING ØRSTEDSVEJ 10, 8660 SKANDERBORG 2014/15

CHRISTIAN DATE GADEBERG HOLDING APS UNDER TVANGSOPLØSNING ØRSTEDSVEJ 10, 8660 SKANDERBORG 2014/15 Tlf.: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 7020222670 CHRISTIAN DATE GADEBERG HOLDING APS UNDER TVANGSOPLØSNING

Læs mere

Nordborg Golfbane Årsrapport for 2011

Nordborg Golfbane Årsrapport for 2011 Nordborg Golfbane Årsrapport for 2011 CVR-nr. 16 50 7199 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / 2012 Dirigent Indholdsfortegnelse Påtegninger Ledelsespåtegning

Læs mere

Medarbejder Holding af 15/ ApS. Årsrapport for 2011/12

Medarbejder Holding af 15/ ApS. Årsrapport for 2011/12 Uglevej 3 7700 Thisted CVR-nr. 30533879 Årsrapport for 2011/12 4. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30. august 2012 Martin Kjølhede Dirigent

Læs mere

K/S Karlstad Bymidte

K/S Karlstad Bymidte K/S Karlstad Bymidte Revisionsprotokollat vedrørende ansvarsforhold, revisionens omfang og rapportering (Tiltrædelsesprotokollat) PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr.

Læs mere

Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads. CVR-nr.: 31334470. Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012

Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads. CVR-nr.: 31334470. Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012 I ReviFaxe Registrerede revisorer Poul Johansson Søren Holt-Nielsen Faxe Ladeplads Fiskerihavn A.M.B.A. Favrbyvej 66 4654 Faxe Ladeplads CVR-nr.: 31334470 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2012 fe

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Kræmmer Consulting ApS

Kræmmer Consulting ApS CVR-nummer 26 23 01 44 Årsrapport 2012 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 1. juni 2013 Michael Kræmmer dirigent Aaen & Co. statsautoriserede revisorer p/s CVR nummer 33 24 17 63 Kongevejen

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 Danish Offshore Industry

ÅRSRAPPORT 2008 Danish Offshore Industry ÅRSRAPPORT 2008 Danish Offshore Industry DI nr.: 756 CVR-nr.: 26 90 82 56 Indholdsfortegnelse Side Oplysninger om foreningen Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors påtegning 1 2 3 Den kritiske revisors

Læs mere

Calum Randers Centrum K/S CVR-nr

Calum Randers Centrum K/S CVR-nr CVR-nr. 33 87 99 03 Årsrapport for 2013 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 29.05.14 Jakob Axel Nielsen Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2011 til 31. december 2011. CVR. nr. 33671504

Gjesing Fritidsskole. Herschendsgavevej 18 8660 Skanderborg. Årsrapport 1. januar 2011 til 31. december 2011. CVR. nr. 33671504 Dansk Revision Århus registreret revisionsaktieselskab Tomsagervej 2 DK-8230 Åbyhøj aarhus@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 89 36 12 12 Telefax: +45 89 36 12 00 CVR: DK 26 71 76 71 Bank:

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN

DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN - - - DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN Ny Carlsberg Vej 100, 1799 København V. CVR nr. 53 28 98 19 Årsregnskab 2015 16. marts 2016 Dette regnskab indeholder 12 sider Indholdsfortegnelse Påtegninger

Læs mere

Shahin Holding ApS Toftekrogen 24 Smørumnedre 2765 Smørum

Shahin Holding ApS Toftekrogen 24 Smørumnedre 2765 Smørum ÅRSRAPPORT 2013/2014 Shahin Holding ApS Toftekrogen 24 Smørumnedre 2765 Smørum CVR nr. 32286135 Indsender: Profil Revision A-S Korskildeeng 1 2670 Greve Fremlagt og godkendt på den ordinære generalforsamling

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Amager Strandvej 130 ApS CVR-nr Årsrapport 2014

Amager Strandvej 130 ApS CVR-nr Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Tværkajen 5 Postboks 10 5100 Odense C Telefon 63 14 66 00 Telefax 63 14 66 12 www.deloitte.dk Amager Strandvej 130 ApS CVR-nr. 29147116

Læs mere

Trade Institute Scandinavia IVS Jorcks Passage 1 C, 3. tv., 1162 København K

Trade Institute Scandinavia IVS Jorcks Passage 1 C, 3. tv., 1162 København K Trade Institute Scandinavia IVS Jorcks Passage 1 C, 3. tv., 1162 København K CVR-nr. 36 07 12 22 Årsrapport 21. juli 2014-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Thorsø Vandværk I/S CVR-nr

Thorsø Vandværk I/S CVR-nr Thorsø Vandværk I/S Administration: EnergiMidt A/S Thorsølundvej 46 Tietgensvej 2-4 8881 Thorsø 8600 Silkeborg Telefon 87 22 89 38 Thorsø Vandværk I/S CVR-nr. 23 41 88 19 Årsrapport 2008 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942

Læs mere

J Jensen, Vejle ApS. c/o Jacob Jensen, Hallinsgade 22, 2100 København Ø. Årsrapport for 2011/12. CVR-nr

J Jensen, Vejle ApS. c/o Jacob Jensen, Hallinsgade 22, 2100 København Ø. Årsrapport for 2011/12. CVR-nr Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 J Jensen, Vejle ApS c/o Jacob Jensen, Hallinsgade 22, 2100 København Ø Årsrapport for 2011/12 CVR-nr.

Læs mere

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer 1 Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer Generelt Når man tegner en livsforsikring, vil det oftest være en fordel at anføre, hvem der skal være begunstiget, hvis forsikrede dør i forsikringstiden.

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Stiftelsen Hoffmanns Minde. Årsrapport 2014

Stiftelsen Hoffmanns Minde. Årsrapport 2014 Stiftelsen Hoffmanns Minde CVR-nr. 11 61 61 00 Årsrapport 2014 Årsrapporten er godkendt på fondens bestyrelsesmøde den 6/5 2015 Henning Fink-Jensen Dirigent Ellebjergvej 52, 2., 2450 København SV Tlf.:

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. september 2013 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor Claus Skoda.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. september 2013 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor Claus Skoda. Den 21. marts 2014 blev der i sag nr. 112/2013 Revisortilsynet mod Registreret revisor Claus Skoda afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. september 2013 har Revisortilsynet klaget over registreret

Læs mere

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 21. august 2012 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43,

Læs mere

EJERFORENINGEN VIBEPARKEN FLINTEBAKKEN 6-84, 8240 RISSKOV ÅRSREGNSKAB 2010

EJERFORENINGEN VIBEPARKEN FLINTEBAKKEN 6-84, 8240 RISSKOV ÅRSREGNSKAB 2010 EJERFORENINGEN VIBEPARKEN FLINTEBAKKEN 6-84, 8240 RISSKOV ÅRSREGNSKAB 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Kasserens erklæring 1 Revisionspåtegning 2 Resultatopgørelse for året 1. januar - 31. december 2010 4

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Aage og Johanne Louis- Hansen ApS. Årsrapport for 2015

Aage og Johanne Louis- Hansen ApS. Årsrapport for 2015 Aage og Johanne Louis- Hansen ApS GL. Strandvej 22A, 2990 Nivå Årsrapport for 2015 (regnskabsår 17/4-30/9) CVR-nr. 36 71 78 82 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN Årsregnskab 2014

DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN Årsregnskab 2014 - - - - DANSK BRYGMESTER FORENING HJÆLPEFONDEN Årsregnskab 2014 30. marts 2015 Dette regnskab indeholder 11 sider Indholdsfortegnelse Påtegninger 2 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning

Læs mere

beslutning: Ved skrivelse af 25. maj 2015 i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, har A indbragt registreret revisor B for Revisornævnet.

beslutning: Ved skrivelse af 25. maj 2015 i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, har A indbragt registreret revisor B for Revisornævnet. Den 15. marts 2016 blev der i Sag nr. 056/2015 A mod registreret revisor B afsagt sålydende beslutning: Ved skrivelse af 25. maj 2015 i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, har A indbragt registreret revisor

Læs mere

V.S. Automatic, Medarbejder A/S

V.S. Automatic, Medarbejder A/S V.S. Automatic, Medarbejder A/S Ormhøjgårdvej 15 8700 Horsens CVR-nr. 31 42 53 28 Årsrapport for 2014/15 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 23/10 2015 Torben

Læs mere

K/S Jysk Detail, Rema 1000 Hornslet CVR-nr Marselis Tværvej Aarhus C. Årsrapport Dirigent

K/S Jysk Detail, Rema 1000 Hornslet CVR-nr Marselis Tværvej Aarhus C. Årsrapport Dirigent Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Jysk Detail, Rema 1000 Hornslet

Læs mere