LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012"

Transkript

1 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og op forbi Gadevang. I det foranliggende landskab er området præget af dødislandskab med lavninger, afrundede småbakker, afløbsløse lavninger etc. Der er overalt i området større og mindre søer, moser og afløbsløse lavninger. Området er præget af de store statsskove, Gribskov og Store Dyrehave. Kun få steder er der åbne områder, ofte ved byer som bl.a. skovbyerne Gadevang, Nødebo og Ny Hammersholt. Områdets karakterelementer er de markante skovbryn, de lysåbne arealer med ekstensiv drift samt mindre fritidslandbrug og skovbyerne. Ved kysten ved Esrum Sø, er der fin visuel kontakt til den modsatte kyst ved Fredensborg. Landskabet er et storskala landskab, præget af skovens volumen og de markante skovbryn som overskyggende karakterelementer i de lysåbne arealer. De markante skovbryn er med til at give området struktur. BESKRIVELSE Området dækker hele den østlig afgrænsning af Hillerød Kommune, og indeholder del af Gribskov og Store Dyrehave, samt Frederiksborg Slot. Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og op forbi Gadevang. I det foranliggende landskab er området præget af dødislandskab med lavninger, afrundede småbakker, afløbsløse lavninger etc. Der er overalt i området større og mindre søer, moser og afløbsløse lavninger. Området er præget af de store statsskove, Gribskov og Store Dyrehave. Kun få steder er der åbne områder, ofte ved byer som bl.a. skovbyerne Gadevang, Nødebo og Ny Hammersholt. Områdets karakterelementer er de markante skovbryn, de lysåbne arealer med ekstensiv drift samt mindre fritidslandbrug og skovbyerne. Området grænser op til Esrum sø, der er Danmarks næststørste sø. Ved kysten ved Esrum Sø, er der fin visuel kontakt til den modsatte kyst ved Fredensborg. Landskabet er et storskala landskab, præget af skovens volumen og de markante skovbryn som overskyggende karakterelementer i de lysåbne arealer. De markante skovbryn er med til at give området struktur. Området indeholder omfattende kulturhistoriske mønstre og anlæg og har præget en stor del af det omkringliggende landskab, først og fremmest grundet den kongelige tilstedeværelse i området. Frederiksborg Slot har en længere historik. Oprindeligt som herregård, Hillerødsholm, der senere blev ombygget til et slot af Frederik den 2. Det nuværende slot er Selve Slotshaven er anlagt i forbindelse med skoven og danner dermed en landskabelig overgang mellem byen, slottet og haven og de omkransende skove. Præstevang er sammenkoblet med Store Dyrehave. Søerne i og omkring Præstevang er alle opdæmmede, kunstige søer, med det formål at sikre vandforsyning til Slotssøen ved Frederiksborg Slot. Vandet løber den dag i dag ned i Teglgårdssøen nord for skoven og videre under Hillerøds gader til Slotssøen. Store Dyrehave blev anlagt omkring år 1628 som en stor firkant, hegnet af et jorddige, for at holde en bestand af hjortevildt inde. Senere blev der af Christian V anlagt Stjernen og de karakteristiske lange, lige veje med det formål at kunne afholde parforcejagt. I dag står systemet fuldstændig intakt, som et unikt kulturhistorisk levn. Gribskov er en af Danmarks største skov. Det formodes at skoven oprindelig har været en fællesskov, heraf ordet Grib, da den kunne anvendes af alle. Senere overtog kongen området, og skoven fik funktion af jagtområde. Gribskov indeholder ligeledes rester af systemet fra parforcejagten. Områdets tekniske anlæg begrænser sig til en højspændingsledning i områdets sydøstlige del af Store Dyrehave. Derudover er der en større omfartsvej udenom Hillerød, - Isterødvejen, samt jernbanetracé gående fra nord mod syd, samt mod øst til Helsingør. LÆS MERE PÅ FELTSKEMAET

2 ANBEFALINGER For at fastholde landskabskarakteren skal skovene med deres indhold af skovbyer, søer, moser og afløbsløse lavninger bibeholdes. Det er vigtigt at der ikke sker ændringer der slører terrænet ved randmorænen eller i det foranliggende markante dødislandskab. Skovene giver området den store skala, og lukkede rum, hvilket gør at området derfor er robust overfor ændringer af mindre art indenfor området. Områdets sårbarhed ligger i de omkringliggende arealer, hvorfor at specielt skovranden bliver vigtig at bevare som et tydeligt og velafgrænset skovbryn. Området indeholder generelt flere lavninger, søer, moser og lignende. Man kan med fordel reetablere nogle af de områder der er blevet drænet med tiden. De lysåbne arealer skal friholdes åbne vha. græsning. Der bør ikke etableres yderlig skoverejsning i området, og skovbrynene bør fastholdes som veldefinerede skovbryn mod den åbne omkringliggende flade. Det er vigtigt at der ikke sker yderlig udstykning i området. Al ny bebyggelse bør ske som huludfyldning. Ligeledes bør der ikke etableres mere erhverv i de bynære områder ved f.eks. Karlebo Overdrev, eller i de lysåbne arealer ved skovenen. Der bør kun etableres tekniske anlæg i området af mindre højde, herunder hussrtandsvindmøller, således at det kan indpasses i skoven, og ikke overskygge skovens udtryk. Anlæggene må dog aldrig påvirke eller sløre de kulturhistoriske værdier i området. Ved Esrum Sø skal de åbne kig til søen bevares for bebyggelse og større beplantning, således at der er kontakt mellem søen og de bagvedliggende landskaber. I nærområdet til Frederiksborg Slot og anlæg, skal ny bebyggelse og evt. tekniske anlæg vurderes i forhold til deres fremtræden og dominans, således at de ikke påvirker samspillet mellem slottet, haveanlægget og haverne. Ud over den åbenlyse kulturhistorie omkring slottet og haveanlægget, så bør der lægges mere vægt på den anden del af Frederiksborg Slots påvirkning i nærområdet, såsom parforcejagt systemet i skovene og hele fortællingen omkring kanalerne og vandingssystemet der kobler flere søer sammen og forbindes helt ud til Svenskegrøften ved Brødeskov. Der kan med fordel etableres stier der via deres forløb, fortæller mere uddybende og sammenhængende omkring slottes påvirkning i området omkring Hillerød by.

3 FOTO Karlebo Overdrev Ødamsvej og ind mod Frederiksborg Slots haveanlæg Karlebo Overdrev Nødebo med udsigt over Esrum Sø Gadevang Et af de lysåbne områder i Gribskov

4 Landskabskarakterområde 9, Skovene ved Hillerød Landskabets nøglekarakter Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og via op forbi Gadevang. I det foranliggende landskab er området præget af dødislandskab med lavninger, afrundede småbakker, afløbsløse lavninger etc. Der er overalt i området større og mindre søer, moser og afløbsløse lavninger. Området er præget af de store statsskove, Gribskov og Store Dyrehave. Kun få steder er der åbne områder, ofte ved byer som bl.a. skovbyerne Gadevang, Nødebo og Ny Hammersholt. Områdets karakterelementer er de markante skovbryn, de lysåbne arealer med ekstensiv drift samt mindre fritidslandbrug og skovbyerne. Ved kysten ved Esrum Sø, er der fin visuel kontakt til den modsatte kyst ved Fredensborg. Landskabet er et storskala landskab, præget af skovens volumen og de markante skovbryn som overskyggende karakterelementer i de lysåbne arealer. De markante skovbryn er med til at give området struktur. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området dækker hele den østlig afgrænsning af Hillerød Kommune, og indeholder del af Gribskov og Store Dyrehave, samt området ved og Frederiksborg Slot. Afgrænsningen tager udgangspunkt i terrænet i form af den store randmoræne, som de store skove, mindre skovbyer, samt dele af Hillerød By er beliggende på. Ligeledes er afgrænsningen betinger af, at de bymæssige områder som fællestræk er omkranset af skov. Geologi Området er præget af den overskredne randmoræne, kaldet Gribskovbuen, der fremstår markant i Store Dyrehave og i det foranliggende landskab. Randmorænens højeste punkter ligger på en linje fra øst om Ny Hammersholt fra Tobakke og Trebakke i Store Dyrehave, og i Hillerød fra, Skansebakke mod vest og til Lille Dyrehave ved Frederiksborg Slot, hvorefter det fortsætter mod nord til Fruebjerg i Grib Skov. (www.spitaki.dk og Naturstyrelsen) Mellem Hillerød og Ny Hammersholt er landskabet særpræget, med bakker og volde, der omkranser en mosaik af lavninger. Dette landskab blev skabt da randmorænen blev overskredet af den baltiske isstrøm der kom fra sydøst. Syd for Ny Hammersholt findes et mere typisk dødislandskab med afrundede småbakker og afløbsløse lavninger. Randmorænelandskabet er domineret af grus- og sandaflejringer. Området er overalt præget af søer, moser og afløbsløse lavninger. Som eksempel er Sættedam, Helledam og Store Stendam i Ny Hammersholt dødishuller der oprindeligt har ligget som sø- og moseområder, men som efter dræning og visse steder tørvegravning, i dag fremstår som små vandhuller. I området nord for Ny Hammersholt er vådområderne og lavningerne væsentlig større end i det traditionelle dødislandskab.

5 Ved kysten af Esrum Sø nord for Nødebo findes en kystterrasse. Højde er på ca meter og flere steder langs den vestlige del af Esrum Sø findes lignende terrasser. (kilde: Naturstyrelsen) Esrum sø Området grænser op til Esrum sø, der er Danmarks næststørste sø med et overfladeareal på 17,3 km². Søen har form som et stort badekar med dybe skrænter ikke langt fra bredden og en stor relativt flad bund. Største dybde er 22,3 m. Den er dannet under sidste istid, formentlig ved at en stor isblok er blevet efterladt på stedet. Arealanvendelse og landskabsstrukturer Dyrkningsmønster Området indeholder kun få åbne flader. Disse flader er oftest præget af ekstensiv drift i form af afgræsning. Kun syd for Ny Hammersholt bliver det åbne område intensivt dyrket. Bevoksningsstruktur Området er præget af store skove i en blanding af nål og løv, men med skovbryn af løvtræer. Store Dyrehave er helt retlinjet, og dermed også med helt retlinjede skovbryn. Bebyggelsesmønster Området indeholder skovbyer som Gadevang, Nødebo og Ny Hammersholt. Derudover indeholder området Frederiksborg Slot. Ved Karlebo Overdrev ses resterne af en tidligere husmandsudstykning. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Området indeholder omfattende kulturhistoriske mønstre og anlæg og har præget en stor del af det omkringliggende landskab, først og fremmest grundet den kongelige tilstedeværelse i området. Frederiksborg Slot har en længere historik. Oprindeligt som herregård, Hillerødsholm, der senere blev ombygget til et slot af Frederik den 2. Christian den 4. nedrev størstedelen af slottet og opførte Frederiksborg Slot i årene Slottet brændte i 1859 og blev genopført i Selve Slotshaven er anlagt i forbindelse med skoven og danner dermed en landskabelig overgang mellem byen, slottet og haven og de omkransende skove. Området omkring Frederiksborg Slot og selve slottet er udpeget som kulturmiljø. Præstevang er sammenkoblet med Store Dyrehave. Søerne i og omkring Præstevang er alle opdæmmede, kunstige søer. l 1572 begyndte man at forbinde søerne med kanaler. Dette arbejde blev udført for at sikre vandforsyningen til Slotssøen ved Frederiksborg Slot. Vandet løber den dag i dag ned i Teglgårdssøen nord for skoven og videre under Hillerøds gader til Slotssøen. Store Dyrehave blev anlagt omkring år 1628 som en stor firkant, hegnet af et jorddige, for at holde en bestand af hjortevildt inde. Senere blev der af Christian V anlagt "Stjernen" og de karakteristiske lange, lige veje med det formål at kunne afholde parforcejagt. I dag står systemet fuldstændig intakt, som et unikt kulturhistorisk levn. Gribskov er en af Danmarks største skov. Det formodes at skoven oprindelig har været en fællesskov, heraf ordet Grib, da den kunne anvendes af alle. Senere overtog kongen området, og skoven fik funktion af jagtområde. Gribskov indeholder ligeledes rester af systemet fra

6 parforcejagten. Tekniske anlæg Af tekniske anlæg i området er en højspændingsledning i områdets sydøstlige del af Store Dyrehave. Derudover er der en større omfartsvej udenom Hillerød, - Isterødvejen, samt jernbanetracé gående fra nord mod syd, samt mod øst Helsingør. Landskabskarakterens oprindelse Landskabet har sin oprindelse omkring 1600 tallet, hvor slottet, slotshaven og jagtskoven blev anlagt, i og med at det har haft en kraftig påvirkning af kulturlandskabet i området. Rumlige og visuelle forhold Landskabets skala er stor. Fortrinsvis grundet at skoven har en markant højde og drøjde, og de andre karakterelementer i området, såsom skovbyerne, de lysåbne arealer og de afløbsløse lavninger, søer og moser, underordner sig under denne. Randmorænen har ikke en synlighed i skoven, men ses indirekte når man befinder sig i den syd-vestlig del af Hillerød by, og ser ind mod slottet og skovene der rejser sig bag. Området er at betragte som et mere eller mindre stort lukket rum. Kun ved skovbyerne, lysningerne og ved Esrums Sø er der åbne flader, der er afgrænset af skovbryn og fremstår som lukkede rum. På trods af områdets høje beliggenhed på randmorænen, så er der grundet skoven begrænset udsyn fra området. Landskabet fremstår enkelt. Der er få karaktergivende elementer, såsom skove, skovbyer, lysninger og skovbryn, samt lavninger og søer. Men skovens dominans som karaktergivende element skjuler de andre karaktergivende elementer fra afstand, og skoven fremstår som en ramme hvori de mindre elementer kan placeres i, så som søer, moser og afløbsløse lavninger. De karaktergivende elementer i område, specielt skovene og skovbrynene giver området en dominerende struktur, i af med at de er til stede overalt og præger det visuelle udtryk. Skoven og randmorænen er ikke i sig selv strukturerende, men skoven er det i form at allestedsnærværende skovbryn og randmorænen via den høje placering i landskabet som området får. Området opleves roligt. Veje og jernbane opleves kun tæt på, i af med at de er omkranset af skov. Fra kysten ved Esrum sø er der en fin visuel kontakt til den modsatte kyst ved Fredensborg. Sø forlandet Kystforlandet ved Arresø er et forholdsvis smalt bælte ned mod søen. Skoven går på store strækninger, helt ned til søbredden og lukker dermed for fornemmelsen af søbred længere inde i baglandet. I Nødebo går kystforlandet også tæt på søbredden, dog med et par indstik op til hovedvejen, hvor der er lavet udsigtsfredninger ud over søen. Mod syd ved Stenholtsmølle er området fladt og åbent, og der er derfor visuel forbindelse længere ind i baglandet. Fra området omkring Nødebo er der udsigt til den modsatte kyst ved Fredensborg. Kysten opleves som en skovkant. Specielt ved Fredensborg Slot ses aksen ind til slottet som en åbning i skoven.

7 Delområder Karlebo Overdrev I områdets østlige del, ligger der rester af en tidligere husmandsudstykning Karlebo Overdrev. Området her er overvejende ferskvandssand, hvilket formodes er begrundelsen for overdrevets placering her. Overdrevet har baggrund i udskiftningen af Karlebo by i Oprindeligt var der ingen der havde lyst til at flytte ud på overdrevet, da der var ringe grundlag for at dyrke jorden. Derfor overtog staten området i 1795 overtog staten området og udstykkede det til 76 husmandslodder hver på 4-5 tdl. Området bærer stadig i dag præg af mindre udstykninger, nu med fritidslandbrug, hestehold og mindre erhverv. På trods af områdets placering med åbne marker på den østlige del, så er skovene stadig tydelige her, og understøttet af større skove længere mod øst, Grønholt Hegn og Gamle Grønholt Vang. Golfbane Delområdet afskiller sig fra det resterende karakterområde ved områdets anvendelse til golfbane, og den dertil ændret drift af området. Det tætklippede græs og det generelle høje plejeniveau medfører at områdets terrænformer i form af et småbakket dødislandskab træder tydeligt frem. Delområdets karaktertræk er det småbakkede dødislandskab og områdets anvendelse til golfbane med små beplantninger og klippet græs. Planmæssige udfordringer Området er forholdsvis reguleret som fredede områder og fredskov. Det er derfor begrænset hvilken planmæssige udfordringer der ligger i området. Der er pt. en ansøgning på vej i forhold til at få området udpeget til Unesco Kulturarvs område, bl.a. grundet det unikke parforcejagtsystem der i området er udsædvanligt velbevaret. En udpegning vil i så fald beskytte området yderligere. Såfremt at nationalpark Kongernes Nordsjælland bliver gennemført, vil en stor del af området høre ind under nationalparken. Det forventes ikke at påvirke området i negativ retning. I den sydøstlige del af Store Dyrehave er der udlagt en reservation til en transport korridor.

8 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Særligt karakteristisk Fredensborg Slot, Store Dyrehave og Gribskov Størstedelen af området fremstår særlig karakteristisk. Nøglekarakteren i form af skovene, skovbyerne, skovbrynene og de lysåbne arealer med ekstensiv drift, samt de afløbsløse lavninger, søer og moser er alle til stede i området. Områdets naturgrundlag viser sig i at skovene fortrinsvis er placeret ved randmorænen hvor dyrkningsinteressen ikke har været stor. Den kulturhistoriske oprindelse i form af slottet og de nærved liggende jagtskove, og skovens struktur med parforce jagt fremtræder tydeligt i skoven. Kontrasterende Karlebo Overdrev Området adskiller sig fra karakterområdet ved at ligge op af Hillerød by og med åbne marker omkring. Området er dog stadig præget af nærhed til skov og både Store Dyrehave, Gribskov, Grønholt Hegn og Gamle Grønholt Hegn er synlige fra området. Området er dog ikke præget af den tæthed som skovbyerne har, men er tydelig en tidligere husmandsudstykning. Området er placeret på den anden side af randmorænen og terrænet her er derfor også mere ensartet, svagt småbakket. Områdets karaktergivende elementer er et svagt småbakket terræn, husmandsbebyggelse langs vej, nærhed til skov og ekstensiv drift. Hillerød Golfbane Området ved Hillerød Golfbane ligger indenfor området op af randmorænen, hvor der er voldsomme terrænmæssige variationer, lavbundsarealer, søer og moser. Området er præget at sin skovnære beliggenhed. Det lysåbne område ved golfbanen, er dog i anvendelse markant anderledes end det resterende karakterområde og dets skovdrift og ekstensive drift i de lysåbne arealer, og området fremstår derfor kontrasterende. Vurdering af tilstand God Fredensborg Slot, Store Dyrehave og Gribskov Den generelle vurdering af området er god. Området er forholdsvis intakt i forhold til dens oprindelse som skov til parforcejagt. De nuværende lysåbne arealer stammer tilbage fra oprindelsen, og Store Dyrehaves skarpe rektangulære form er ligeledes forholdsvis intakt, selvom at der ved Ny Hammersholt og nord derfor er blevet en lidt sløret kant. Tilstanden af skovene er dog god og der er forholdsvis få forstyrrende elementer. Der forløber en omfartsvej gennem Gribskov mod nord med udfletningsbaner, samt to jernbanetracéer. Men da vejene og jernbanerne er omkranset af skov og ikke syner voldsomt i landskabet, er den generelle vurdering af områdets tilstand at den er god.

9 Skovbyerne Nødebo har haft en del udstykninger. Men overordnet når man ser på området, så er strukturen stadig forholdsvis intakt, med skovbrynets tilbagetrækning fra kysten, Nødebo Holt sydøst for området og vådområdet ved Stenholts Mølle og Møllekrogen. Ligeledes er strukturen omkring Gadevang forholdsvis intakt, men med en tydelig udvidelse fra 1930 og til nu. Gadevang har sin oprindelse som en af vangen for Frederiksborgstutteriet, og blev beboet af vangemænd, hjælpere og heste. Selve Gadevangs historie rækker dermed mere en d 220 år tilbage (wikipedia) Nødebo er ligeledes kendt helt tilbage fra 1100 tallet. Ny Hammersholt er ikke oprindelig. Der har tidligere kun ligget få udstykket gårde. Men da området er i god vedligeholdsmæssig tilstand, fremstår uforstyrret, og samtidig ikke adskiller sig væsentlig i forhold til områdets oprindelige intakthed, så er den samlede vurdering, at områdets tilstand er god. Hillerød Golfbane Hillerød Golfbane er et forholdsvis nyanlagt anlæg, med en senere oprindelse. Karaktertrækkene med den dyrkede anvendelse, det småbakkede terræn med mindre spredte beplantninger træder tydeligt frem. Området er præget af god vedligeholdelse. Søer, vandhuller, moser etc. friholdes alle for opvækst, og netop de tætklippede flader understreger det varierede terræn. Området er delvis forstyrret af jernbanen der gennemskærer området. Den samlede vurdering af området er god. Middel Karlebo Overdrev Delområdet Karlebo Overdrev er forholdsvis intakt i forhold til sin oprindelse som overdrev med husmandsudstykning. Området er dog kraftig præget af sin bynære placering og har fået tilført en del nye udstykninger, samt mere bynær anvendelse såsom hestehold og småerhverv og bymæssig bebyggelse, hvilket giver en dårlig vedligeholdelsesmæssig tilstand. Området er ikke forstyrret af tekniske anlæg og større infrastruktur, hvorfor at den samlede vurdering af området er middel. Oplevelsesrige landskaber, udsigter og orienteringspunkter Oplevelsesrige områder Hele området ved Frederiksborg Slot er et visuelt oplevelsesområde. Slottet og anlægget kobler på fin vis byen sammen med de store skove nord fra. Haveanlægget fremstår med sin kulturbearbejdning som en kontrast mod de naturprægede skove ved Indelukkede og Lille Dyrehave. Området ved Ny Hammersholt og området nord derfor, er ligeledes særlig visuelt oplevelsesrigt område. Fortrinsvis ved det terrænmæssige landskab, den store forekomst af søer, samt Store Dyrehaves skovbryn, der danner ryg for Ny Hammersholt. Særlige udsigtspunkter Søforlandet ud til Esrum Sø er ligeledes særlig visuelt oplevelsesområde. Her er der flere steder fra, fin udsigt over Arresø til den modstående bred.

10 Fra Skansebakken i den østlige del af Hillerød By, er der ligeledes en fin udsigt over skovene mod øst. Orienteringspunkter Frederiksborg Slot fremstår generelt som et orienteringspunkt i Hillerød. Slottet ses dog tydeligst fra området vest og syd for slottet. Fra selve karakterområdet ses slottet kun i glimt og fortrinsvis fra den østlige del af Hillerød centrum ved torvet. Vurdering af sårbarhed Generel sårbarhedsvurdering Størstedelen af området er beskyttet som fredskov, og en egentlig udvidelse af byerne er ikke realistisk grundet skovebyggelinjer, samt retningslinjer i landplandirektivet for hovedstadsområdet, i forhold til at kunne udvide udenfor byfingeren. Området er derfor fortrinsvis sårbart overfor ændringer i de lysåbne arealer i form af opvækst, da der netop ligger en kvalitet i de åbne flader, som kontrast til de store skove, og som åbne flader op mod skovens bryn. Særligt sårbare delområder Kystområdet ved Esrum Sø Landskabet ned til Esrum Sø er sårbart overfor tiltag som vil hindre at man kan forbedre udsigtsmulighederne til søen. Der er i dag flere kig både fra vejen i Nødebo og til søen, samt fra kysten og til den anden bred ved Fredensborg. På flere steder er der plantet på størstedelen af arealet helt nede ved søbredden, og dette er også en af områdets karakteristika. Men netop de åbne områder gør at der er stedvise kig. Yderlige plantninger og/eller lukning af lysåbne flader vil betyde at det bliver endnu sværere at få visuel kontakt til søen og de bagvedliggende landskaber. Frederiksborg Slot, haveanlæg og haverne Området er sårbart overfor ændringer, såsom ny bebyggelse der med sin højde og volumen kan tage fokus væk fra slottet og dets anlæg, eller tekniske anlæg der på lignende måde kan påvirke samspillet mellem slottet, haveanlægget og haverne. Strategiske mål Områder, hvor landskabskarakteren bør beskyttes (og forbedres) Gribskov og Store Dyrehave De store statsskove er særlig karkateristiske og i god tilstand og får det strategiske mål beskyt, både grundet deres kulturhistoriske værdi, samt deres visuelle fremtræden i form af de markante

11 skovbryn og som grøn baggrund for Hillerød by fra syd. Kystområdet ved Esrum Sø Området er en del af det særlig karakteristiske område og i god tilstand. Derudover rummer området særlige visuelle oplevelsesmuligheder, da der er udsigtskig Nødebo og kysten og til Esrum Sø og brinken ved Fredensborg. Disse kig skal bevares og området får det strategiske mål, beskyttes. Frederiksborg Slot, haveanlæg og havene Området er en del af det særlig karakteristiske område og i god. Området rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder og får derfor det strategisk mål at skulle beskyttes. Specielt bør området unikke samspil mellem Slotssøen, slot, det dyrkede og regulerede haveanlæg med skoven som baggrund beskyttes mod ændringer i næromgivelserne der kan sløre eller dominere slottet og dets samspil med haveanlægget og haverne bag. Ny Hammersholt Lille Hestehaven Området er særlig karakteristisk og i god tilstand. Området er desuden et oplevelsesrigt landskab, da det indeholder et geologisk særpræget terræn, der rummer flere lavninger, moser og søer. Området får dermed det strategiske mål at skulle beskyttes. Områder, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes (og forbedres) Karlebo Overdrev Området er et kontrasterende delområde og skal derfor vurderes særskilt. Områdets karakter er udstykket husmandsstæder med overdrevskarakter. Området får det strategiske mål at skulle vedligeholde og forbedre. Hillerød Golfbane Området er et kontrasterende delområde og skal derfor vurderes særskilt. Det strategiske mål for området er, at karakteren bør vedligeholdes. Områdets karaktertræk den dyrkede anvendelse understreger det det småbakkede terræn der fremstår som karakteristisk dødislandskab. Området bør vedligeholdes som dyrket og forholdsvis åbent landskab, således at terrænet fremstår tydeligt, ligesom at lavninger i form af søer og moser skal vedligeholdes, da disse elementer ligeledes kategoriserer dødislandskabet. Anbefalinger til planlægning og forvaltning Landskabskarakteren For at fastholde landskabskarakteren skal skovene med deres indhold af skovbyer, søer, moser og afløbsløse lavninger bibeholdes. Det er vigtigt at der ikke sker ændringer der slører terrænet ved randmorænen eller i det foranliggende markante dødislandskab. Skovene giver området den store skala, og lukkede rum, hvilket gør at området derfor er robust overfor ændringer af mindre art indenfor området. Områdets sårbarhed ligger i de omkringliggende arealer, hvorfor at specielt

12 skovranden bliver vigtig at bevare som et tydeligt og velafgrænset skovbryn. Ved Esrum Sø skal de åbne kig til søen bevares for bebyggelse og større beplantning, således at der er kontakt mellem søen og de bagvedliggende landskaber. I nærområdet til Frederiksborg Slot og anlæg, skal ny bebyggelse og evt. tekniske anlæg vurderes i forhold til deres fremtræden og dominans, således at de ikke påvirker samspillet mellem slottet, haveanlægget og haverne. Natur Området indeholder generelt flere lavninger, søer, moser og lignende. Man kan med fordel reetablere nogle af de områder der er blevet drænet med tiden. Det er yderligt vigtigt at de lysåbne arealer friholdes åbne vha. græsning. Der bør ikke etableres yderlig skoverejsning i området, og skovbrynene bør fastholdes som veldefinerede skovbryn mod den åbne omkringliggende flade. Kulturhistorie Ud over den åbnelyse kulturhistorie omkring slottet og haveanlægget, så bør der lægges mere vægt på den anden del af Frederiksborg Slots påvirkning i nærområdet, såsom parforcejagt systemet i skovene og hele fortællingen omkring kanalerne og vandingssystemet der kobler flere søer sammen og forbindes helt ud til Svenskegrøften ved Brødeskov. Der kunne med fordel etableres stier der via deres forløb, fortæller mere uddybende og sammenhængende omkring slottes påvirkning i området omkring Hillerød by. Bebyggelse Det er vigtigt at der ikke sker yderlig udstykning i området. Al ny bebyggelse bør ske som huludfyldning. Ligeledes bør der ikke etableres mere erhverv i de bynære områder ved f.eks. Karlebo Overdrev, eller i de lysåbne arealer ved skovenen. Tekniske anlæg Der bør kun etableres tekniske anlæg i området af mindre højde, herunder husmandsvindmøller, således at det kan indpasses i skoven, og ikke overskygge skovens udtryk. Anlæggene må dog aldrig påvirke eller sløre de kulturhistoriske værdier i området.

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab 30.09.08 Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering Tybrind Hovedgårdslandskab Forord I forbindelse med ansøgning om etablering af en svineproduktion er der opstået et konkret behov for vurdering af de

Læs mere

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for

Læs mere

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Issø Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Fladt til let bølget terræn præget af vådbundsområder som veksler mellem

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse

JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Landskabet i Sydvestmors-området er en bølget landbrugsflade, hvor sparsom bevoksning i form af fragmenterede levende hegn og spredtliggende gårde delvist omkranset

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Foto fra registreringspunkt over Kongshøj Å Tunneldalssystem

Læs mere

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Kastel Å Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Fra registreringspunkt set ned set ned gennem dalen med modstående dalside. Fra registreringspunktet med kirke i baggrunden t.h.

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Hindsholm Nord/Fyns Hoved

Hindsholm Nord/Fyns Hoved Hindsholm Nord/Fyns Hoved Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 56 Hindsholm Nord med Fyns Hoved Registreringspunkt 1, Bogensø: Udsyn mod nordvest over havet med megen bevoksning om-kring

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

Bregninge Bakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 33

Bregninge Bakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 33 Bregninge Bakke Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 33 Registreringspunktet nord for Bjernemark, fotoretning sydøst. Bregninge Bakke med Bregninge Kirke set fra sydvest. Bregninge Bakke

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERMETODEN

LANDSKABSKARAKTERMETODEN LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Sag: 04.18.10-P15-1-14 Henriette Rantzau Almtorp Plan og kultur

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 19: Kongevejen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Hindsholm Morænefl ade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53

Hindsholm Morænefl ade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53 Hindsholm Morænefl ade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53 Registreringspunkt 2: Åbent til transparent afgrænset moræneflade nord for Tårup, set mod øst. I baggrund til venstre ses

Læs mere

Der har været foretaget nabohøring og ingen af naboerne har givet bemærkninger til kommunens udkast til vurdering.

Der har været foretaget nabohøring og ingen af naboerne har givet bemærkninger til kommunens udkast til vurdering. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Christian Riis Sindberg Kallerupvej 5 Kallerup 7790 Thyholm Opførelse af kornsilo på ejendommen Kallerupvej

Læs mere

Morsø Kommune

Morsø Kommune LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse En lille ø, hvor terrænet skråner jævnt ud mod kysterne fra en central akse, langs hvilken øens smågårde ligger som perler på en snor. Fra denne akse strækker fragmenteret

Læs mere

Landskabskarakterkortlægning

Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterkortlægning Bilag til rapporten: De bynære landskaber i Viborg og Møldrup 1 Indhold Områdebeskrivelser: 2 Landskabskarakterområde I - Viborg by- og sølandskaber 11 Landskabskarakterområde

Læs mere

Ullerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40

Ullerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40 Ullerslev Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40 Registreringspunkt 1 i den nordlige del af karakterområdet. Fotostandpunkt syd for Bremerskov, retning mod sydvest. Registreringspunkt

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse

Landzonetilladelse. Tilladelse Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Birgitte Mortensen Gl Skovvej 26 4470 Svebølle DATO 20. november 2014 SAGS NR. 326-2014-107797 BETJE N D IG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til at anlægge

Læs mere

Hovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112

Hovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej 18. 6aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er ved begge

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Visuelle forhold 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet September 2008 3 Visuelle forhold Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse

Landzonetilladelse. Tilladelse Returadresse: Plan, Byg og Miljø Postboks 50, 4400 Kalundborg Jan Pil Mørch Elme Alle 56, 1 th. 4220 Korsør DATO 30. juni 2015 SAGS NR. 326-2015-33821 BETJE N D IG SELV www.kalundborg.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet

Læs mere

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Tilladelse. Der er en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen, og tilladelsen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet.

Tilladelse. Der er en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen, og tilladelsen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet. Returadresse: Plan, Byg og Miljø Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg Karsten Bjørn Jensen Helsingevej 31 Kr Helsinge 4281 Gørlev DATO 25. maj 2016 SAGSNR. 326-2016-23893 BETJEN DIG SELV www.kalundborg.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige. LiebhaverSkovfogeden I/S Skibetvej 40 7100 Vejle Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Birgitte Mogensen Dir: +4579755675 Mob: 21130536 e-mail: Birgitte.Mogensen @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-153-15

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

Lokalplan T 15.01.01 Solfangeranlæg i Stege

Lokalplan T 15.01.01 Solfangeranlæg i Stege Lokalplan T 15.01.01 Solfangeranlæg i Stege September 2014 Lokalplanen Lokalplan Kommunalbestyrelsen har d. 28. august 2014 vedtaget lokalplan T15.01.01. Planen er offentliggjort på kommunens hjemmeside

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

Vejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38

Vejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38 Vejle-Egeskov Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38 Billedet er taget fra registreringspunktet sydøst for Heden, og viser intensivt dyrkede landbrugsflader, som inddeles

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse til at etablere en hundesvømmehal på ejendommen matr. nr. 11b, Sæby By, Sæby, beliggende Sæbyvej 17, 4270 Høng.

Landzonetilladelse. Tilladelse til at etablere en hundesvømmehal på ejendommen matr. nr. 11b, Sæby By, Sæby, beliggende Sæbyvej 17, 4270 Høng. Returadresse: Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg Tim Theiss Axen Sæbyvej 17 4270 Høng DATO 29. april 2016 SAGSNR. 326-2016-9598 BETJEN DIG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til at etablere en hundesvømmehal

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk 31. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01233 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

Læs mere

Vallø Skov- og Herregårdslandskab

Vallø Skov- og Herregårdslandskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring

Læs mere

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 10 - JEGINDØ INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og landskabsstrukturer

Læs mere

Område 9 Svinninge Vejle

Område 9 Svinninge Vejle Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse

Landzonetilladelse. Tilladelse Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Henrik Langtofte Larsen Søbanken 2 Jorløse 4470 Svebølle DATO 28. oktober 2015 SAGSNR. 326-2015-51444 BETJEN DIG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til at opføre

Læs mere

LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen

LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen d1 LKM metoden og Haderslev kommune Poul Jørgen Christensen Erfaring Lokalplanlægning Kommuneplanlægning Regionplanlægning Sektorplanlægning Administration af landskabsudpegninger mmmm Ingen erfaring (før

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Særligt karakteristisk for karakterområdet umiddelbart sydvest for Hillerød by, er det bølgede, dyrkede

Læs mere

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: sven@aabolt.dk og guldborgsund@dn.dk 24.05.12. Guldborgsund

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 7 - SLANGERUP TUNNELDALS LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 7 - SLANGERUP TUNNELDALS LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 7 - SLANGERUP TUNNELDALS LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området er højt beliggende, og karakteriseret af flere tunneldale, hvoraf én gennemskærer området og går

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Martin Rasmussen Strammelse Gade 62 Tåsinge 5700 Svendborg LANDZONETILLADELSE STRAMMELSE GADE 62 (5700) ENFAMILIEHUS, GARAGE OG STALD

Martin Rasmussen Strammelse Gade 62 Tåsinge 5700 Svendborg LANDZONETILLADELSE STRAMMELSE GADE 62 (5700) ENFAMILIEHUS, GARAGE OG STALD Martin Rasmussen Strammelse Gade 62 Tåsinge 5700 Svendborg Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 byg@svendborg.dk www.svendborg.dk LANDZONETILLADELSE STRAMMELSE GADE 62 (5700)

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart

Læs mere

Svanninge Bakker De fynske alper. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13

Svanninge Bakker De fynske alper. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13 Svanninge Bakker De fynske alper Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13 Svanninge Bakker 2 Svanninge Bakker Nøglekarakter Bakket terræn, tætte hegn, spredtliggende gårde og husmandsbebyggelse,

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere