Åbent referat til. Ældrerådet

Transkript

1 Varde Kommune Åbent referat til Ældrerådet Mødedato: Tirsdag den 23. februar 2016 Mødetidspunkt: 14:00-16:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødesalen, Bytoften Edna Jessen, Anne-Marie Søndergaard, Anette Mandahl- Barth, Ketty Bundgaard, Elin Østergaard Bertelsen, Aage Meldgaard, Per Bonde Nielsen, Merry Brydsø, Inger Pedersen, Tom Øhlenschlæger, Jutta Bruun Kristiansen Rigmor Jensen, Ove Kristensen Lena Andersen

2 Varde Kommune Ældrerådet Indholdsfortegnelse Side 149. Godkendelse af dagsorden Varde Biblioteks nye strategi - høring Orientering om klippekortsordningen for de svageste hjemmehjælpsmodtagere Ny lov om forebyggende hjemmebesøg Godkendelse af udvidelse af kapaciteten indenfor sygeplejeklinikker Høringssvar vedr. Region Syddanmarks sparekatalog og omstillingskatalog Ældrerådets årsberetning for Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 337

3 Varde Kommune Ældrerådet Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: Sagsid.: Initialer: LEAN Åben sag Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Rigmor Jensen, Ove Kristensen Godkendt. Side 338

4 Varde Kommune Ældrerådet Varde Biblioteks nye strategi - høring Dok.nr.: Sagsid.: 16/1073 Initialer: LEAN Åben sag Sagsfremstilling Udvalget for Kultur og Fritid har udarbejdet ny strategi for Varde Bibliotek for Strategien sætter borgeren i centrum ved at fokusere på tre områder, der giver folk mulighed for at berige deres eget liv: gennem læring og uddannelse, ved aktivt at tage del i samfundet og med litteraturens, musikkens og filmens dannende og opløftende kvaliteter. Varde Biblioteks strategi er bygget op efter tre fokusområder: Læring og uddannelse Aktivt medborgerskab Læse, lytte og se Strategiens indsatser og delmål strækker sig over 2016 og 2017 og målene er hhv. Den bedst uddannede befolkning, Stærke og mangfoldige fællesskaber samt Højere livskvalitet gennem kultur. Bibliotekschef Karsten Rimmer Larsen deltager i Ældrerådets møde kl Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Økonomi Det vurderes, at strategiens aktiviteter holdes indenfor Varde Biblioteks budgetramme. Høring Relevante parter Bilag: 1 Åben Høring af Varde Biblioteks nye strategi 15454/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Ældrerådet drøfter strategien med henblik på afgivelse af høringssvar. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Rigmor Jensen, Ove Kristensen Ældrerådet gør opmærksom på, at det er vigtigt, at filialbibliotekerne tilgodeses med tiltag og ikke kun hovedbiblioteket. Side 339

5 Varde Kommune Ældrerådet Ligeledes er erstatning af bogbussen med en trækker-trailer en god ide. Ældrerådet har ikke yderligere bemærkninger til strategien. Side 340

6 Varde Kommune Ældrerådet Orientering om klippekortsordningen for de svageste hjemmehjælpsmodtagere Dok.nr.: Sagsid.: 15/1829 Initialer: chrb Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommune fik sidste år tilsagn om støtte til klippekortsordningen, som indtil videre løber fra 1. juli 2015 til 31. december Udvalget for Social og Sundhed godkendte i maj 2015 kvalitetsstandarden for klippekortsmodellen. I kvalitetsstandarden er det defineret, at klippekortsordningen i Varde Kommune udmøntes som en halv times hjælp til aktiviteter i og udenfor hjemmet pr. uge til de hjemmehjælpsmodtagere, der modtager flest timer varig kompenserende hjælp i form af personlig pleje og praktisk hjælp. Borgeren bestemmer selv, hvordan hjælpen bruges, dog må hjælpen ikke bruges til rengøring og havearbejde. Hjælpen kan afvikles mellem kl. 10:30-15:30. Evaluering Klippekortsordningen har nu eksisteret i 7 måneder. Tilbagemeldingen er positiv, både fra leverandørerne og borgerne. Borgerne giver udtryk for, at klippekortsordningen giver dem mulighed for nogle aktiviteter, som de tidligere ikke har været i stand til at gennemføre, og at det øger deres livskvalitet væsentligt. Indtil videre er ca. ¾ af den tid, der er brugt i ordningen, blevet brugt udenfor hjemmet og ¼ af tiden i hjemmet. Indkøb samt gåture eller køretur i kørestol i nærområdet er blandt de mest populære aktiviteter. Desuden benytter mange borgere klippekortet til ledsagelse til frisør, fodterapeut, lægebesøg, tandlægebesøg m.m. I hjemmet er madlavning og bagning, hyggesnak, oplæsning af aviser og breve samt oprydning blandt de aktiviteter klippekortet benyttes til. Ordningen er dog ikke uden udfordringer. Klippekortet er i ordningens løbetid blevet tilbudt til 271 borgere. Heraf har 45 borgere aktivt takket nej til klippekortet, og 72 borgere er faldet fra af andre årsager, f.eks. pga. indflytning på plejehjem eller dødsfald. Der er således tale om en meget skrøbelig målgruppe, hvor der opleves et stort frafald. Hjemmeplejen skal arbejde meget med at motivere borgerne til at gøre brug af klippekortet, da det for de fleste af borgerne er vanskeligt selv at tage initiativ til aktiviteter. Desuden er det en borgergruppe, der i forvejen har flere daglige besøg af plejepersonalet, og ofte er tilknyttet andre ordninger såsom daghjem. I praksis betyder det, at der er en del administrativt arbejde behæftet med ordningen, pga. den store udskiftning, og borgere der takker nej, samt at hjemmeplejen skal bruge megen tid på at motivere og planlægge sammen med borgeren. Konsekvensen er også, at det har vist sig meget vanskeligt, at få afviklet de klip, borgerne har fået tildelt. Status har de seneste måneder været, at ca. 2/3 af de tildelte klip reelt er blevet afviklet. Resten er blevet sparet op eller bortfaldet, fordi borgeren har haft mere end 6 klip sparet op, eller ikke længere er i ordningen. Side 341

7 Varde Kommune Ældrerådet For at sikre at ordningen kommer flest muligt borgere til gode, er der blevet givet klippekort til flere end de 140 borgere, der princippet er afsat midler til. Fakta er dog, at det fortsat er svært at sikre en optimal udnyttelse af ordningen. Forvaltningens vurdering Det vurderes, at den målgruppe der i første omgang er blevet udpeget til klippekortsordningen, ikke har vist sig at være optimal. Mange af borgerne ønsker ikke ordningen, eller formår ikke at gøre brug af den. Visitationen og hjemmeplejen har en fornemmelse af, at der er borgere, der vil kunne få stor glæde af ordningen, men som pt. ikke er i målgruppen, da de kun modtager få timers hjemmehjælp. Det foreslås derfor, at målgruppen ændres til; Hjemmehjælpsmodtagere der har behov for støtte til at varetage aktiviteter i og udenfor hjemmet, der giver den enkelte livskvalitet og forebygger ensomhed, og hvor denne støtte ikke kan dækkes af borgerens netværk eller kommunale indsatser. Klippekortet tildeles af visitationen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borger. Tildelingen kan foregå efter opfordring fra hjemmeplejen, i tilfælde hvor de vurderer, at borgeren er i målgruppen. Det foreslås, at der holdes fast i den oprindelige beslutning om, at borgere i plejebolig, samt borgere der har en ledsagerordning efter 97 eller støtte-kontaktpersonsordning efter 85, ikke omfattes af ordningen. Beslutter Udvalget for Social og Sundhed at ændre målgruppen, skrives ændringen ind i kvalitetsstandarden. De borgere der allerede har klippekortet, bør beholde deres klippekort, så længe det anvendes. De nye kriterier tages i anvendelse, når der skal uddeles flere klippekort i forbindelse med frafald. Konsekvens i forhold til visionen Visionen I et med naturen kan indgå naturligt i overvejelser om valg af aktiviteter/ tilbud. Retsgrundlag Finansloven Økonomi Støtten udgør kr. i 2015 og kr. i Midlerne forventes herefter at overgå til kommunernes bloktilskud. Høring Ældrerådet Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard klippekortsordning 25779/15 Side 342

8 Varde Kommune Ældrerådet Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning, og at sagen sendes til Høring i Ældrerådet, forinden udvalget træffer beslutning i forhold til, om der skal ske en ændring af målgruppen. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Niels Haahr Larsen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Rigmor Jensen, Ove Kristensen Ældrerådet bakker op omkring ændring af målgruppen. Side 343

9 Varde Kommune Ældrerådet Ny lov om forebyggende hjemmebesøg Dok.nr.: Sagsid.: 15/5496 Initialer: hmat Åben sag Sagsfremstilling Regeringen har den 1. januar 2016 indført ny lovgivning vedrørende forebyggende hjemmebesøg. Tidligere skulle alle borgere fra 75 år og opefter tilbydes mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg. Med den nye lovgivning skal følgende borgere i Varde Kommune tilbydes forebyggende hjemmebesøg: Alle borgere, skal det år, de fylder 75 år, tilbydes et forebyggende hjemmebesøg Borgere, der er fyldt 80 år, tilbydes mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg Borgere i alderen 65 år til 79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, tilbydes forebyggende hjemmebesøg efter behov. Center for Sundhedsfremme indarbejder ovenstående praksis fra januar I forhold til særlige risikogrupper arbejder Center for Sundhedsfremme med to udvalgte målgrupper: Borgere i eget hjem fra 65 år og opefter, hvis ægtefælle/samlever er flyttet på plejehjem. Borgere i eget hjem fra 65 år og opefter, som har mistet sin ægtefælle/samlever ved dødfald. Til indsatsen med særlige risikogrupper har Center for Sundhedsfremme i 2016 modtaget kr. fra Sundheds- og Ældreministeriet til et 1-årigt projekt Få mod på livet trods livsændring. Se bilag for projektbeskrivelse. Gennem projektet forventes at få erfaringer med særlige risikogrupper og få afdækket, hvilke ressourcer det kræver at arbejde med særligt sårbare ældre borgere. De ekstra medarbejdertimer centeret får tildelt gennem projektet, bliver anvendt til at opnormere de nuværende forebyggelseskonsulenters arbejdstid. På baggrund af den nye lovgivning har Center for Sundhedsfremme udarbejdet en kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg. Forvaltningens vurdering Det vurderes, at normeringen (uden projektmidler) til de forebyggende hjemmebesøg vil blive udfordret i forhold til den nye lovgivning. Retsgrundlag Lov nr målretning af de forebyggende hjemmebesøg Økonomi Afholdes indenfor den økonomiske ramme. I 2016 har Sundheds- og Ældreministeriet endvidere bevilliget kr. til et 1-årigt projekt Få mod på livet trods livsændring. Side 344

10 Varde Kommune Ældrerådet Høring Ældrerådet til orientering Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard forebyggende hjemmebesøg 13537/16 2 Åben Projektbeskrivelse Få mod på livet.pdf 5675/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orientering om den nye lovgivning vedrørende de forebyggende hjemmebesøg tages til efterretning, at udvalget beslutter, at Center for Sundhedsfremme kan ændre den hidtidige praksis for de forebyggende hjemmebesøg, og at udvalget godkender den nye kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Niels Haahr Larsen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Rigmor Jensen, Ove Kristensen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 345

11 Varde Kommune Ældrerådet Godkendelse af udvidelse af kapaciteten indenfor sygeplejeklinikker Dok.nr.: Sagsid.: 15/8234 Initialer: maix Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med råderumskataloget blev der truffet beslutning om en besparelse i Sygeplejen på kr. årligt som følge af øget brug af sygeplejeklinikkerne. Dette udmøntes ved, at brug af klinikken ikke længere er valgfrit, men udelukkende beror på en faglig vurdering. En afledt konsekvens af beslutningen er, at der er behov for at udvide kapaciteten indenfor sygeplejeklinikker. Det foreslås at: Klinikken i Ølgod udstyres med et nyt behandlingsleje med henblik på at leve op til arbejdsmiljøkravene. Der i Nørre Nebel etableres en sygeplejeklinik på Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter. Klinikken etableres som et lokalefællesskab med frisøren og fodterapeuten, der hver især anvender lokalet 1 dag hver 2. uge. Lokalet kræver ikke yderligere istandsættelse, men der er behov for at investere i inventar. Der i Starup etableres sygeplejeklinik på Helle Plejecenter. Klinikken etableres i et opholdsrum i relation til et ekstra køkken, der anvendes af frivillige til anretning af mad ved særlige lejligheder. Det vil være nødvendigt at dele rummene op ved hjælp af en skillevæg samt efterfølgende at etablere håndvask i sygeplejeklinikken. Der skal indkøbes inventar til sygeplejeklinikken. I Varde By er der behov for at udvide fra den nuværende ene klinik til to klinikker. Klinikken påtænkes som lokalefællesskab med vagtlægen og tænkes ind i forbindelse med etablering af et sundhedshus jf. udvalgets beslutning fra oktober Der vil også her blive tale om udgifter til husleje og evt. inventar, men da etableringen af sundhedshuset endnu ikke er endeligt på plads, indgår disse udgifter ikke i beregningen. Forvaltningens vurdering Forslag til placering af sygeplejeklinikker vil betyde at der er 2 klinikker i Varde By, 1 i Oksbøl, 1 i Ølgod, 1 i Nørre Nebel og 1 i Starup. Det er forvaltningens vurdering, at alle borgere i Varde Kommune, med det pågældende forslag, vil have en sygeplejeklinik indenfor acceptabel afstand. Retsgrundlag Sundhedsloven Økonomi Der vil være udgifter forbundet med opdeling af lokaler og etablering af håndvask på Helle Plejecenter. Udgiften hertil afholdes indenfor budgettet til ombygning af Helle Plejecenter. Der er udgifter til inventar til klinikken i Ølgod, Nr. Nebel og Starup for samlet set kr. Udgiften hertil afholdes inden for Sygeplejens budget. Side 346

12 Varde Kommune Ældrerådet Høring Ældrerådet til orientering Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at placeringen af nye sygeplejeklinikker i Nørre Nebel og Starup godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Niels Haahr Larsen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Rigmor Jensen, Ove Kristensen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 347

13 Varde Kommune Ældrerådet Høringssvar vedr. Region Syddanmarks sparekatalog og omstillingskatalog Dok.nr.: Sagsid.: 16/1433 Initialer: likj Åben sag Sagsfremstilling Forligspartierne bag budgettet i Region Syddanmark har besluttet at gennemføre besparelser for 200 mio. kr. i budgettet for 2016 på det somatiske område. Heraf skal de 13 mio. kr. spares på administrationen i regionshuset, således at den endelige besparelse ender på 187 mio. kr., når den administrative besparelse fratrækkes. På den baggrund har Direktionen nu udarbejdet et sparekatalog med forslag til besparelser for i alt 210 mio. kr., således at der er mulighed for at prioritere. Med henblik på at tilvejebringe finansiering til at reducere anvendelsen af tvang i psykiatrien med 50 pct. i 2018 besluttede Regionsrådet endvidere, at der skulle udarbejdes et omstillingskatalog på 25 mio. kr. vedrørende psykiatrien. Det endelige omstillingskatalog har et potentiale på i alt 32 mio. kr. Den 25. januar 2016 blev sparekataloget og omstillingskataloget sendt i høring frem til den 29. februar 2016, og i den forbindelse har Social- og Sundhedsforvaltningen udarbejdet høringssvar. Direktionen har behandlet høringssvaret i møde den 4. februar, og besluttede at anbefale overfor Udvalget for Social og Sundhed, at høringssvaret fremsendes til godkendelse i Udvalget for Økonomi og Erhverv, og til orientering i Udvalget for Børn og Undervisning. Indhold i sparekataloget Sparekataloget indeholder i alt 38 spareforslag. Af eksempler kan nævnes: Sygehusene i Middelfart, Give, Tønder og Nyborg foreslås lukket og den behandling, der foregår på disse sygehuse, flyttes til andre sygehuse. Akutbilerne i Faaborg, Grindsted, Skærbæk og Haderslev foreslås nedlagt og de paramedicinere, der kører disse akutbiler, flyttes over i de lokale ambulancer. Rådgivning til praktiserende læger foreslås intensiveret med henblik på rationel medicinordination og nye rammer for udlevering af vederlagsfri medicin på sygehuse. Indhold i omstillingskataloget Omstillingskataloget for budget 2016 på psykiatriområdet indeholder 6 konkrete omstillingsforslag. Forslagene fordeler sig inden for de tre temaer, som er beskrevet i budgetforliget: a) Muligheder for besparelser i form af strukturtilpasninger: 1. Konsolidering af det børne- og ungdomspsykiatriske område 2. Reduktion med et halvt døgnafsnit (15 senge) i forbindelse med indflytning i ny psykiatri-matrikel i Vejle 3. Øget samarbejde Svendborg Odense. b) Besparelsesmuligheder via servicejusteringer: 4. Besparelser i service (vedligehold/bygningsdrift, rengøring, kost). c) Besparelsesmuligheder vedr. administration: 5. Reduktion af udgifter i administrationen 6. Reduktion af administrative udgifter i Serviceafdelingen. Side 348

14 Varde Kommune Ældrerådet Om høringssvaret Forvaltningen er positivt indstillet overfor regionens forslag (2.4) om at reducere medicinspild ved at etablere en mere hensigtsmæssig udlevering af vederlagsfri medicin fra sygehusene. Fagpersonalet i Varde Kommune deler oplevelsen af, at der er meget spild. Endvidere er forvaltningen enig i vurderingen om, at akutbilen i Oksbøl bør bevares ud fra betragtningen om, at den dækker et område, hvor der er størst andel af ambulancekørsler over 15 minutter, og hvor forbedringen er størst, hvis man ser på ambulanceresponstiden i forhold til responstiden for de første biler på stedet. Forslag 4.1 om revurdering af initiativerne vedr. patientnære indsatser ses som en styrkelse af Det Nære Sundhedsvæsen. Derfor gives der i høringssvaret udtryk for enighed i, at Regionen hvis forslaget gennemføres bør afsætte midler til at understøtte opgaveoverdragelse. Desuden udtrykkes enighed i, at Regionen, hvis besparelsen i forslag 4.1 går igennem, strategisk vil prioritere resterende midler i samme retning som kommunerne. Med hensyn til forslag 5.1, hvor det bl.a. foreslås at reducere i budgettet til rekruttering og fastholdelse i almen praksis, er det forvaltningens vurdering, at regionen fortsat bør påtage sig ansvar for at sikre lægedækning overalt i regionen, hvorfor dette anføres i høringssvaret. I forslaget foreslås det endvidere at opsige tilskudsordning til bassinleje for fysioterapeutisk holdtræning. Det er forvaltningens vurdering, at kommunen bør forholde sig kritisk til dette i høringssvaret, da dette pålægger kommunen en udgift for et område, hvor der ikke er kommunal styringsmulighed. Endvidere knyttes i høringssvaret en kommentar til forslag 7.1 om at flytte relevant diabetes 2-aktivitet ud i praksis, og i forhold til forslag 7.2 kvitteres for, at Regionen lægger op til dialog med kommunerne i regi af sundhedssamarbejdet (DAK) om omlægningen fra kirurgi til træning Afslutningsvis fremføres det i høringssvaret til sparekataloget, at Varde Kommune finder det beklageligt, at Regionen vil lade den nye bekendtgørelse på respiratorområdet, som trådte pludseligt i kraft pr. 31. august 2015, få øjeblikkelig indvirkning på den gældende aftalte fordeling af de økonomiske udgifter parterne imellem. Der opfordres på denne baggrund til, at Region Syddanmark fastholder eksisterende betalingsaftaler for hele 2015 og først lader den nye bekendtgørelse få økonomisk indvirkning på kommunens udgifter til området fra den 1. januar Med hensyn til omstillingskataloget vurderes det positivt, at Regionen vil opprioritere det retspsykiatriske område. Det er dog vurderingen, at forslag 1.1 om at nedlægge dag- og døgnfunktionen i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg vil ramme en i forvejen sårbar gruppe, hvor der ofte er tale om ressourcesvagt netværk. Det er en bekymring, at konsekvensen vil være, at der er en gruppe, som ikke vil få den nødvendige behandling på grund af afstand til behandlingstilbud. Forvaltningens vurdering På baggrund af drøftelser i den administrative chefgruppe på Social- og Sundhedsområdet er det forvaltningens vurdering, at Varde Kommune bør afgive høringssvar. Retsgrundlag Ingen Side 349

15 Varde Kommune Ældrerådet Økonomi Det er forvaltningens vurdering, at der er forslag i sparekataloget, som vil medføre merudgifter for Varde Kommune, hvis de vedtages. Høring Regionens høringsfrist 29. februar Bilag: 1 Åben Høringssvar vedr. regionens sparekatalogi forbindelse med budget 17206/ og omstillingskatalog 2 Åben Sparekatalog 2016 somatik.pdf 16035/16 3 Åben Bilagssamling til sparekatalog 2016 somatik.pdf 16038/16 4 Åben omstillingskatalog.pdf 16039/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Udvalget for Økonomi og Erhverv, at høringssvaret godkendes, og at høringssvaret fremsendes til orientering i Udvalget for Børn og Undervisning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Niels Haahr Larsen Høringssvaret tilrettes med de faldne bemærkninger. Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Rigmor Jensen, Ove Kristensen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 350

16 Varde Kommune Ældrerådet Ældrerådets årsberetning for 2015 Dok.nr.: Sagsid.: 16/1073 Initialer: LEAN Åben sag Sagsfremstilling Ældrerådet skal ifølge 2 stk. 8 i rådets vedtægter udarbejde en beretning om sin virksomhed i det foregående år. Beretningen skal ifølge vedtægterne offentliggøres. Ældrerådets formand har i samarbejde med Sekretariatet udarbejdet forslag til årsberetning for Årsberetningen er opdelt i følgende hovedpunkter: Ældrerådets lovgrundlag Ældrerådets repræsentation i råd og grupper Møder Valg til ældrerådet Dialogmøder m.v. Høringssager Orienteringssager Efterretningssager Temadage, kurser, konference m.v. Repræsentation Information om Ældrerådet Retsgrundlag Ældrerådets vedtægter Økonomi Ingen Høring Udvalget for Social og Sundhed til orientering Bilag: 1 Åben Ældrerådet - årsberetning /16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at rådet godkender årsberetningen og fremsender den til orientering i Udvalget for Social og Sundhed, og at årsberetningen offentliggøres. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Rigmor Jensen, Ove Kristensen Anbefalingen blev godkendt. Side 351

17 Varde Kommune Ældrerådet Gensidig orientering Dok.nr.: Sagsid.: 16/1073 Initialer: LEAN Åben sag Orientering v/formanden Orientering fra temadag den 22. februar på Comwell Middelfart. Ældrepolitisk, landsdækkende konference den 3. maj på Hotel Nyborg Strand Når sundheden flytter ud i kommunerne. Flytning af Ældrerådets møde den 31. marts til kl Orientering v/sekretariatet Fyraftensmøde den 2. marts kl vedr. værdighedspolitik Gensidig orientering Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Rigmor Jensen, Ove Kristensen Orientering fra temadagen den 22. februar 2016 blev taget til efterretning. Der foretages tilmelding til konferencen den 3. maj. Ældrerådet deltager i fyraftensmødet vedr. værdighedspolitik den 2. marts. Side 352

18 Varde Kommune Ældrerådet Bilagsliste 150. Varde Biblioteks nye strategi - høring 1. Høring af Varde Biblioteks nye strategi (15454/16) 151. Orientering om klippekortsordningen for de svageste hjemmehjælpsmodtagere 1. Kvalitetsstandard klippekortsordning (25779/15) 152. Ny lov om forebyggende hjemmebesøg 1. Kvalitetsstandard forebyggende hjemmebesøg (13537/16) 2. Projektbeskrivelse Få mod på livet.pdf (5675/16) 154. Høringssvar vedr. Region Syddanmarks sparekatalog og omstillingskatalog 1. Høringssvar vedr. regionens sparekatalogi forbindelse med budget 2016 og omstillingskatalog (17206/16) 2. Sparekatalog 2016 somatik.pdf (16035/16) 3. Bilagssamling til sparekatalog 2016 somatik.pdf (16038/16) 4. omstillingskatalog.pdf (16039/16) 155. Ældrerådets årsberetning for Ældrerådet - årsberetning 2015 (22411/16) Side 353

19 Varde Kommune Ældrerådet Underskriftsblad Edna Jessen Anne-Marie Søndergaard Rigmor Jensen Anette Mandahl-Barth Ketty Bundgaard Elin Østergaard Bertelsen Aage Meldgaard Per Bonde Nielsen Merry Brydsø Inger Pedersen Tom Øhlenschlæger Ove Kristensen Jutta Bruun Kristiansen Side 354

20 Bilag: Høring af Varde Biblioteks nye strategi Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 23. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15454/16

21 Fra bøger til borger Oplæg til strategi for Varde Bibliotek Folkebibliotekernes lovbestemte formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det formål har vi længe ikke kunne løse ved kun at stille bøger og andre materialer til rådighed. Vi har været forrest ved at være bibliotek på en ny og opsøgende måde og med opgaver, som rækker ud over den klassiske forståelse af et bibliotek. Det har vi fået Bibliotekernes Formidlingspris 2015 for. Vores nye strategi sætter borgeren i centrum ved at fokusere på tre områder, der giver folk mulighed for at berige deres eget liv: gennem læring og uddannelse, ved aktivt at tage del i samfundet og med litteraturens, musikkens og filmens dannende og opløftende kvaliteter. Med strategien fortsætter vi arbejdet med at nytænke det klassiske biblioteks ydelser og services på en opsøgende måde, så de fortsat er relevante i en digital tidsalder. Vi intensiverer vores fokus på de fællesmængder, vi har med andre aktører, for at de kan lykkes med deres opgaver, og vi kan lykkes med vores. Vi ser os som en medspiller i mange flere af Varde Kommunes politikker end fritid, idræt og kultur. Det drejer sig især om politikkerne for erhverv og beskæftigelse, frivillige, bosætning, børn, unge, sundhed, seniorer og integration. Strategiens tre fokusområder er alle områder, vi allerede arbejder med, og som vi nu med ekstra styrke betoner betydningen af for borgernes og kommunens udvikling. For overblikkets skyld har vi bygget strategien op som et regnestykke, hvor fokusområde plus indsats giver nogle effekter og mål. For flere af målene gælder det, at vi ikke er de eneste, der arbejder for dem. Derfor vil vi løbende vurdere, hvor vi skal spille en hovedrolle, en birolle eller slet ingen rolle i de konkrete indsatser. Oversigt over fokusområder Fokusområdet Læring og uddannelse Indsatser og delmål Den bedst uddannede befolkning Fokusområdet Aktivt medborgerskab Indsatser og delmål Stærke og mangfoldige fællesskaber Fokusområdet Læse, lytte, se Indsatser og delmål Højere livskvalitet gennem kultur

22 Fokusområdet Læring og uddannelse Fokusområdets temaer - Udvikling af vores bidrag til læring og uddannelse fra vugge til voksenlivet, hvor vi giver folk kompetencer til at mestre deres eget liv og til at dygtiggøre sig. - Nytænkning af samarbejdet med folkeskolen og uddannelsesinstitutioner, herunder digital dannelse, så elever og studerende får det optimale ud af, at meget undervisning nu er digitalt og via nettet. - Udvikling af det uformelle læringssted, hvor man kan uddanne sig og lære uden for de store uddannelsessteder og byer. Konkret udfoldelse af temaerne gennem delmål Fra Aftalestyring 2016: o Nytænkning af samarbejdet mellem de pædagogiske læringscentre/skolerne og Varde Bibliotek o Ibrugtagning af det fælles bibliotekssystem - Cicero - Biblioteket som uformelt læringssted med adgang til viden, databaser, e-kurser og studiefællesskaber - Aktiv i forhold til den nye digitaliseringsstrategi for det offentlige Hvilke effekter og mål sigter vi efter? Overordnet set arbejder vi for at gøre den nuværende befolkning i Varde Kommune til den bedst uddannede befolkning. Det er et mål at nytænke samarbejdet med skolerne og de pædagogiske læringscentre som følge af det fælles bibliotekssystem ud fra følgende temaer: biblioteksorientering, IT-literacy, kulturel dannelse, læring, læsning m.fl. Samarbejdet skal have som effekt, at eleverne bliver dygtigere, fx ved at blive kritiske frem for ukritiske brugere af al den digitale information. Det er kommet frem, at der ikke kommer nok ud af ITinvesteringerne i folkeskolen, fordi eleverne ikke har lært at begå sig med en kritisk sans. Vi har også som mål at udvikle vores koncept for at understøtte eleverne på ungdomsuddannelserne. Bibliotekerne har spillet en stor rolle i det offentliges digitaliseringsstrategi, og det skal vi fortsat gøre i den nye digitaliseringsstrategi for Det handler både om at give folk basale og videregående kompetencer til at kunne begå sig digitalt. Digitaliseringen gør det muligt at uddanne og lære uden for de traditionelle uddannelsesbyer, og her ønsker vi at udvikle biblioteket til et uformelt læringssted, så folk kan bo i Varde Kommune og dygtiggøre sig uden nødvendigvis at flytte herfra. Det vil have positiv indflydelse på uddannelsesniveauet i Varde Kommune. Hvordan fokusområdet forholder sig til det statslige niveau Fokusområdet udmønter uddannelsesformålet i biblioteksloven og indeholder Kulturstyrelsens pejlemærker fra 2015: biblioteket skal fremme læring og formidle og gøre information og viden tilgængelig.

23 Fokusområdet Aktivt medborgerskab Fokusområdets temaer og indsatser - Vi fremmer netværk og arbejder sammen med lokalsamfundene - Vi åbner en demokratisk arena, hvor alle kan komme til orde, hvor kommunen kan møde borgerne og omvendt - Biblioteket som mødested, det 3. gode sted uden for hjemmet og arbejdspladsen - Arrangementer og kulturelle aktiviteter skabt af, med og for borgerne Konkret udfoldelse af temaerne gennem delmål Fra Aftalestyring o Ny betjening af landsbyer med biblioteksbussen for at understøtte det lokale liv o Øget søgning til biblioteket, flere aktiviteter skabt sammen med borgerne o Integration af flygtninge og indvandrere - Opdyrke eller facilitere fællesskaber og aktiviteter som ikke er foreningsbårne - Indretning af biblioteket Hvilke effekter og mål sigter vi efter? Overordnet set arbejder vi for at fremme stærke og mangfoldige fællesskaber og for den demokratiske udvikling af folk. Ved at sætte fokus på indretningen af biblioteket sigter vi efter, at endnu flere bruger biblioteket som et sted til at mødes på kryds og tværs af alder, køn, religion og hudfarve og dermed fremme fællesskab, samarbejde og forståelse. Vi sigter efter, at flere arrangementer og aktiviteter bliver skabt af borgerne for borgerne og dermed fremme deltagelse og virkelyst, også for borgere, der ikke ønsker at være medlem af en forening. Det er et mål for os, at vi er med i landsbyernes liv med den nye biblioteksbus, ikke blot med bøger, men også med aktiviteter, for netop at hjælpe med til at gøre det attraktivt at bo i landsbyerne. Her vil vi skabe nye koncepter for betjening af landsbyerne. Vi vil måles på, om vi fremmer den demokratiske debat og deltagelse i Varde Kommune i kraft af den demokratiske arena. Vi har haft generalprøve på den demokratiske arena med debatarrangementet om EUretsforbeholdet, hvor vi beviste, at vi med partnerskaber kan gøre noget, vi ikke kan hver for sig. Hvordan fokusområdet forholder sig til det statslige niveau Fokusområdet udmønter bibliotekslovens formål om kulturel aktivitet, og det indeholder Kulturstyrelsens pejlemærker fra 2015: biblioteket skal fremme kulturelle aktiviteter og facilitere debat og møder mellem mennesker.

24 Fokusområdet Læse, lytte, se Fokusområdets temaer - Styrkelse læsning i alle aldersgrupper: i børnehaver, dagpleje, skolen, fritiden og i forbindelse med arbejdspladsen. - Kulturel dannelse som fundament for et godt liv. - Nytænkning af formidlingen af litteratur, musik, spil, film, legetek. - Større indsats for kultur som løftestang til sundhed. - Digital frontløber, hvor vi styrker folks evne til at begå sig i en digital verden med mange nye medier. Konkret udfoldelse af temaerne gennem delmål Fra Aftalestyring 2016: o Varde Kulturelle rygsæk for de mindste o Sommerbibliotek i Blåvand, Vejers og Henne o Nyt koncept for betjening af landsbyer og lokalsamfund - Udvikling af læsefærdigheder for voksne (anonyme analfabeter). - Udvikling og implementering af nyt koncept for musikformidling. - Litteratur og kultur som løftestand for det gode liv. - Større ibrugtagning af de digitale medier. Hvilke effekter og mål sigter vi efter? Overordnet set ønsker vi at højne livskvaliteten for borgerne i Varde Kommune gennem kultur. Vores læseindsats skal have som effekt, at de generelle læsefærdigheder stiger i kommunen. Her har vi forskellige roller afhængig af samarbejdspartnere og målgruppe. På førskole- og skoleområdet handler det om at videreudvikle de samarbejder, vi allerede har. Herefter betræder vi ukendt land og skal ud at opdyrke partnerskaber med ungdomsuddannelserne, med fagforeninger, arbejdspladser mv. for at kunne arbejde med læsefærdigheder og læselyst der. Ved at forny vores formidling af de klassiske bibliotekssamlinger sigter vi efter som minimum at stoppe faldet i udlånet af bøger. Mht. film og musik, så er ambitionen at bruge dem på anden vis end blot som udlån, fx ved at forbinde vores samlinger med brugernes og på den måde skabe fællesskaber omkring musik og film. Den enkeltes kulturelle dannelse er et mål i sig, som vi ønsker at nå ved bl.a. at udbygge Vardes Kulturelle Rygsæk, så den også gælder for de mindste. Vi ønsker at udbygge vores samarbejde med sundhedsområdet på en sundhedsfremmende måde, hvor vi gennem indsatser og aktiviteter understøtter trivsel, livsmod og handlekraft. Det kendes som det andet KRAM ud af det dobbelte KRAM. Med samme filosofi vil vi gerne etablere et samarbejde med socialområdet for med kulturen som løftestang at styrke sociale, dannelsesmæssige og læringskompetencer hos socialt udsatte. Vores særlige profil er at forbinde det kulturelle med det sociale og på den måde modvirke social ulighed og negativ arv. Endelig er det et mål at fremme de digitale medier som ereolen, Filmstriben, databaser mv. mere og dermed understøtte den bevægelse, der er fra fysisk til digitalt materiale mere end i dag. Det vil lette den klassiske biblioteksbetjening. Dog er det ikke så vidt, at der for alvor endnu kan flyttes ressourcer væk fra det fysiske, da det stadig har en størrelse, der kræver mange ressourcer til både indkøb, håndtering og formidling. Hvordan fokusområdet forholder sig til det statslige niveau Fokusområdet udmønter oplysningsformålet i biblioteksloven, og det indeholder Kulturstyrelsens pejlemærke fra 2015: biblioteket skal fremme litteratur og læsning.

25 Bilag: Kvalitetsstandard klippekortsordning Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 23. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25779/15

26 Kvalitetsstandard Klippekort Lovgrundlag Finansloven for Klippekortordning udmøntes som puljemidler i 2015 og Visitation Bevillingskompetencen til klippekortet ligger hos Team Visitation i Social og Handicap. Team Visitation tager kontakt til borgerne i målgruppen, med et tilbud om at blive omfattet af ordningen. Målgruppe Målgruppen er de svageste hjemmehjælpsmodtagere der har behov for støtte til at varetage aktiviteter i og udenfor hjemmet, der giver den enkelte livskvalitet og forebygger ensomhed, og hvor denne støtte ikke kan dækkes af borgerens netværk eller kommunale indsatser. Borgere i plejebolig samt borgere der har en ledsagerordning efter 97 eller støtte-kontaktpersonsordning efter 85 er ikke omfattet af ordningen. Formål Indsatsområder beskrivelse Formålet et at øge livskvaliteten blandt de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Der bevilges et klip a 30 minutter pr. uge. Borgeren disponerer over tiden efter eget ønske. Indsatsen er at yde borgeren hjælp til aktiviteterne der bidrager til at øge livskvaliteten. Tiden kan f.eks. bruges til: - Ledsagelse til dagligvareindkøb, tøjindkøb, gaveindløb - Ledsagelse til cafe og restaurantbesøg - Ledsagelse til frisør og fodpleje - Ledsagelse til borgerservice - Ledsagelse til tandlæge og læge - Ledsagelse til besøg på kirkegården - Ledsagelse til sociale arrangementer f.eks. foredrag og aktivitetscenter - Gåture i nærområdet - Madlavning og bagning i hjemmet - Højtlæsning, samtale eller spil i hjemmet. - Håndtering af post - Ekstra bad, hårvask, hjælp til makeup og hår. - Let oprydning - Op pyntning til højtider Brugen af ordningen skal ligge inden for social- og sundhedsmedarbejderes almene og faglige kompetencefelt, således at indsatsen f.eks. ikke har håndværksmæssig karakter og skal desuden være foreneligt med gældende regler for 1

27 Hvad indgår ikke i indsatsen Borgerens mulighed for at bytte til anden indsats Levering af indsatsen hygiejne, arbejdsmiljø og uniformspligt for medarbejderen. Ordningen kan ikke anvendes til rengøring, havearbejde og snerydning. Indsatsen kan ikke byttes til anden indsats. Indsatsen leveres af borgeren sædvanlige leverandør af personlig pleje. Indsatsen leveres på hverdage fra 10:30 og frem til kl. 15:30. Der er mulighed for at opspare tid. Der kan dog maksimalt spares 6 klip op, dvs. 3 timer. Spares der mere end 6 klip op, bortfalder de overskydende klip til en pulje, som visiteres ud til nye klippekortsmodtagere. Klippene på det tildelte klippekort skal være brugt senest en kalendermåned efter kortets udløb. Indsatsen leveres altid i klip a 30 minutter. Dvs. at den som et minimum kan leveres 30 minutter af gangen og at det samlede minuttal skal være deleligt med 30. Tiden kan ikke bruges forlods. Er der behov for 2 hjælpere til at levere indsatsen, bruges der to klip pr. 30 min. Leveringen af hjælpen aftales mellem borgeren og leverandøren. Hjælpen kan enten aftales så den afvikles i faste intervaller, f.eks. en time hver anden torsdag, eller afviklingen kan aftale fra gang til gang. Borgeren skal varsle leverandøren at de ønsker at gøre brug af klippekortet senest 3 dage før. I ferieperioder kan der være begrænset mulighed for at gøre brug af klippekortsordningen. Det er leverandørens ansvar at sikre, at leveringen af hjælpen planlægges sammen med borgeren. Heri ligger også at leverandøren skal bruge sin faglighed, til at støtte borgere der ikke umiddelbart er i stand til at ønske bestemte aktiviteter, til at planlægge hvordan hjælpen bedst muligt afvikles så den øger livskvaliteten for borgeren. Krav til leverancen Ønsker en borger ikke at gøre brug af klippekortet, er det leverandørens ansvar at melde tilbage til visitationen, så en anden borger kan få glæde af klippekortet. Aftale omkring opstart af indsatsen iværksættes af leverandøren senest 14 dage efter at borger har fået bevilget klippekortet. 2

28 Hjælpen leveres indenfor +/- ½ time fra det aftalte tidsrum. Særlige forhold Der henvises til følgende supplerende materialer Dokumentationskrav Der må ikke forekomme aflysninger fra leverandørens side. Evt. udgifter til transport, indgang, forplejning, osv. Til både borgeren selv og hjælperen skal afholdes af borgeren selv. Klippekortsordningen informationsmateriale til borgeren Klippekortsordningen informationsmateriale til medarbejdere i hjemmeplejen Dokumentationen foregår i Avaleo jævnfør dokumentationsstandard. Leverandør har notatpligt. Opfølgning, herunder justering og revisitation Klippekortet visiteres for 12 måneder af gangen, medmindre der er tale om et klippekort der overdrages fra en anden borger. Hele målgruppen revurderes årligt. I det tilfælde at en borger er på midlertidigt ophold i plejebolig med udsigt til at komme hjem igen, sættes klippekortsordningen i bero. Dvs. at borgeren bevarer ordningen, men der opspares ikke timer under opholdet. Udarbejdet Flytter en borger i plejebolig på permanent ophold, eller tildeles der hjælp efter 85 eller 97 bortfalder klippekortet. marts 2015 Team Visitation Godkendt 11. maj 2015 Ændringer tilføjet 9. februar 2016 Revidering januar 2017 Team Visitation Udvalget for Social og Sundhed Udvalget for Social og Sundhed Udgave nr. Acadre dok nr /15 3

29 Bilag: Kvalitetsstandard forebyggende hjemmebesøg Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 23. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13537/16

30 Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Lovgrundlag Lov om social service 79a. Visitation Målgruppe Borgere indenfor målgruppen kontaktes pr. brev af forebyggelseskonsulenterne ved Center for Sundhedsfremme, som foretager de forebyggende hjemmebesøg. Borgere, der bor i eget hjem i Varde Kommune, som ikke modtager både praktisk hjælp og personlig pleje. Aldersgruppen, der tilbydes forebyggende hjemmebesøg, er: Borgere, der er 75 år tilbydes et forebyggende hjemmebesøg. Borgere, der er fyldt 80 år og opefter tilbydes mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg. Borgere i alderen 65 år til 79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, tilbydes forebyggende hjemmebesøg efter behov. Kvalitetsmål Borgeren kan forvente: At få redskaber til at mestre hverdagslivet og derved mulighed for at fremme livskvaliteten. At få støtte og vejledning i at blive mest mulig selvhjulpen. At få mulighed for at drøfte evt. udfordringer i hverdagen. At få et større kendskab til forebyggende hjemmebesøg. At få kendskab til Varde kommunes tilbud samt aktiviteter i kommunen. Varde Kommunes mål er: At borgeren bliver mest mulig selvhjulpen. At støtte borgerens evner til at tænke sundhedsfremmende og forebyggende og til at handle i henhold til egne behov og ressourcer. At støtte borgeren i at bevare livsfærdigheder og socialt netværk. At medvirke til at besøgene skaber tryghed, trivsel og tillid hos borgeren. At afdække borgerens ressourcer og risikofaktorer, så der kan sættes ind før eventuelle problemer opstår. At være opmærksom på tidlig opsporing af funktionstab og fremme sundhed. At samtalen foregår på borgerens præmisser. At videregive viden og erfaring til relevante samarbejdspartnere. At samarbejde tværfagligt og være ajour med kommunens

31 øvrige funktioner og tilbud på ældreområdet, såvel indenfor det offentlige som det private og frivillige. At henvise til andre instanser/samarbejdspartnere. Indsatsområder Indhold og omfang Forebyggelseskonsulenten gennemfører en struktureret sundhedsfremmende og forebyggende samtale. Indholdet til samtalen er bl.a. borgerens: Bolig Dagligdag Interesser og aktiviteter Helbred og trivsel Livsstil f.eks. fysisk aktivitet, kost og væske Humør og hukommelse Glæder/udfordringer, som borgeren ønsker at tale om Transport Netværk Forebyggelseskonsulenterne kan ikke visitere til ydelser, men kan give et overblik over offentlige, private og frivillige muligheder. Visitering til ydelser foregår via Visitationen. Et forebyggende hjemmebesøg varer i udgangspunktet én time, undtagelsesvist kan det forlænges med én halv time, hvis forebyggelseskonsulenterne vurderer, der er et behov. Fleksibilitet Der er mulighed for at ændre tidspunktet for det forebyggende hjemmebesøg. Borgeren vurderer selv, om vedkommende ønsker at tage imod tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg, eller vælger det fra. Leverancesikkerhed Særlige forhold Hvis forebyggelseskonsulenten eller borgeren aflyser det forebyggende hjemmebesøg, aftales en ny tid. Center for Sundhedsfremme vurderer løbende, hvilke borgere der kontaktes, fordi de er i særlig risiko for nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne. I 2016 er der særligt fokus på: Borgere i eget hjem fra 65 år og opefter, hvis ægtefælle/samlever er flyttet på plejehjem. Borgere i eget hjem fra 65 år og opefter, som har mistet sin ægtefælle/samlever ved dødfald. Tilsyn med kvaliteten Indsatsen evalueres i Udarbejdet af Center for Sundhedsfremme Politisk godkendt

32 Bilag: Projektbeskrivelse Få mod på livet.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 23. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5675/16

33 Side 1 Ansøgningsskema til puljen til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg Projektets/indsatsernes titel Skriv titel på projektet/indsatserne. Få mod på livet trods livsændring Generelle oplysninger Kommune I hvilken kommune har projektet/indsatserne postadresse? Varde Kommune Navn og adresse på tilskudsansvarlig Skriv navn og adresse for den tilskudsansvarlige i projektet/for indsatserne. Margit Thomsen, math@varde.dk Organisationens navn og CVR-nummer Her anføres den ansøgende organisations navn og CVR-nummer. (Findes evt. på Hvis I ikke har CVR-nummer anføres cpr-nummer på den tilskudsansvarlige. Varde Kommune, Center for Sundhedsfremme. CVR-nummer: Ansøger type X Kommune Projektoplysninger Projektets/indsatsernes formål Beskriv kort projektets/indsatsernes formål. Det skal sandsynliggøres, hvordan indsatserne medvirker til at fremme puljens formål om at etablere tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke deltager i de forebyggende hjemmebesøg. Se afsnit om projektets formål i vejledningen. I Varde Kommune er der mellem % af de + 75-årige, som normalt ikke deltager i et forebyggende hjemmebesøg, når de modtager et brev med dato og tid for besøget, og mellem %, hvis de modtager et brev uden dato og tid. Det er tydeligt, at henvisningsformen er afgørende for hvor mange, der takker ja til et forebyggende hjemmebesøg, men hvad er årsagerne til, at der uanset henvisningsform er en andel, der ikke ønsker et forebyggende hjemmebesøg,? Årsagerne til dette kan være mange og forskelligartede, men gennem en netop foretaget mini-telefonundersøgelse blandt 18 tilfældige nej-sigere i Varde Kommune i alderen 78 år 89 år, var de overordnede tilbagemeldinger, at: a) 10 af borgerne ikke oplever et behov, da de føler sig selvhjulpne og mobile b) 1 borger ønsker ikke fremmede i sit hjem og c) de sidste 7 borgere ville faktisk gerne have et

34 Side 2 hjemmebesøg efter en den korte telefoniske snak. Mini-undersøgelsen og forebyggelseskonsulenternes erfaringer understøtter, at borgerne skal opleve, at de har et behov for at tage imod et hjemmebesøg, samtidig med at borgerne skal have viden om, hvad et forebyggende hjemmebesøg er. Behovet for et hjemmebesøg kan vurderes forskelligt set med borgerens og forebyggelseskonsulentens øjne. Forebyggelseskonsulenterne ville ofte ønske, at de havde haft mulighed for at komme tidligere ind i billedet, når nej-sigere gennem flere år endelig takker ja til et hjemmebesøg. Der, hvor der ofte opleves et behov, er blandt borgere, som har været igennem en belastende livsforandrende begivenhed fx ved alvorlig sygdom og tab af ægtefælle enten ved død eller flytning til plejecenter. Erfaringsmæssigt vurderes det ikke muligt at tilbyde forebyggende hjemmebesøg, mens alvorlig sygdom står på, da borgerne ikke har overskud til at tage imod besøget. Ofte tilsidesætter den raske partner egne behov for at tilgodese den syge ægtefælles behov. Partneren (den pårørende) har rigeligt at forholde sig til, samtidig med der er meget personale ind over i forvejen. Derfor fokuseres der i projektet kun på partneren efter tab af ægtefælle. Årsagen til vigtigheden af at sætte fokus på partneren fremgår i nedenstående afsnit. Undersøgelser viser, at det er en stor belastning at miste sin ægtefælle. Eksempelvis lider hver sjette over 65 år af voldsom stresstilstand et år efter ægtefællens død og 72 % tilkendegiver, at ægtefællens død var den mest belastende oplevelse, de havde haft i deres liv (Palliativt Videncenter 2011, Når to bliver til én ). Det svære valg med at skulle anbringe sin syge ægtefælle på plejehjem er ligeledes belastende og kan give anledning til dårlig samvittighed. Der opstår et dilemma mellem hensynet til ægtefællen og hensynet til én selv. Et dilemma, som påvirker den raske partners livskvalitet i et væsentligt omfang. Et studie har påvist, hvordan pårørende har svære overvejelser før endelig beslutning om plejehjem tages. Overvejelser, der indebærer både skam, skyld og dårlig samvittighed (Klinisk Sygepleje 2014, 28. årgang, nr. 1. : Det svære valg. Hustruers oplevelse, når ægtefællen skal på plejehjem ). Udover tabet af ægtefællen enten pga. død eller flytning til plejehjem, kan partneren også have været udsat for yderligere belastning op til tabet, pga. ægtefællen har været alvorligt syg. At være partner til en alvorlig syg ægtefælle er en stor belastning for eget helbred og egen livskvalitet, hvilket gør det endnu mere udfordrende at mestre den nye livssituation. Sundhedssystemet har ofte den syge i fokus og partneren, som forvandles fra livsledsager til fuldtidsplejer, føler sig ofte overset af såvel familie som samfund. Partnerens liv bliver så at sige sat i parentes (Videnskab.dk, 2009 Ægtefællen stjæler livet). Undersøgelser viser, at op mod 30 % af ældre mennesker, hvis samlever/ægtefælle har en alvorlig sygdom, oplever ensomhed (Sundhedsstyrelsen, 2015 Forebyggelse på ældreområdet Håndbog til kommunerne side 13). I projektet fokuseres der på: De pårørende (partnere), som har mistet en ægtefælle pga. død eller flytning til plejecenter via indsatser som forebyggende hjemmebesøg, telefonisk samtale, webinar (digitale foredrag) eller temamøde. Raske ægtepar/samboende, pårørende og andre interesserede for at forebygge at de bliver syge, hvis de rammes af en belastende livssituation via indsatser som webinar, åbne temamøder forskellige steder i kommunen, informationsmøder i pensionistforeninger, udbredelse af hvad et forebyggede hjemmebesøg kan tilbyde i tilknytning til lokale

35 aktiviteter. Formålet med projektet er at forbedre ældre pårørendes (partneres) aktuelle livssituation og deres behov for at få hverdagen og livet til at fungere efter tabet. Samt give forebyggende redskaber til raske ældre, så de får mulighed for at håndtere og cope en eventuel belastende livssituation samt udbrede kendskabet til forebyggende hjemmebesøg, så de kan opsøge det ved eventuelt behov. Formålet opnås via afprøvning af metoder til at nå ældre, der normalt ikke deltager i det forebyggende besøg og nå yngre ældre (+ 65 årige) med henblik på at cope den nye livssituation og forebygge isolation og ensomhed efter tab. Målgruppe Beskriv kort og præcist den målgruppe, der er omfattet. Se afsnit om målgruppe i vejledningen. Den primære målgruppe er hjemmeboende mænd og kvinder i Varde Kommune fra 65 år og opefter, som har mistet deres ægtefælle/samboende enten pga. af død eller ved indflytning på plejecenter. I projektet udvides den normale målgruppe for forebyggende hjemmebesøg til også at inkludere årige for at imødekomme forslaget om Ændring af lov om social service og få erfaringer med yngre risikogrupper. Den sekundære målgruppe er raske ægtepar/samboende, pårørende og andre interesserede, som får mulighed for at forebygge, at de bliver syge, hvis de rammes af en belastende livsændring. Mål Beskriv kort projektets/indsatsernes mål på brugerniveau. Målene er de konkrete resultater, som indsatserne forventes at opnå. Indsatsernes resultater skal være realistiske set i forhold til bl.a. målgruppen, bemanding, indsatser og tidsplanen. Projektets mål er at: Give ældre redskaber til at cope og mestre den nye livssituation. Bevare og evt. optimere ældres nuværende ressourcer og funktioner. Fremme ældres livskvalitet og selvhjulpenhed. Forebygge sociale, psykiske og fysiske udfordringer blandt ældre. Styrke de ældres netværk. Øge ældres kendskab til forebyggelse og forebyggende hjemmebesøg. Skabe tryghed omkring det forebyggende hjemmebesøg eller en forebyggende snak gennem mødet med en forebyggelseskonsulent. Komme i kontakt med nye og sårbare ældre. Antal ældre Angiv hvor mange ældre, I regner med at være i kontakt med i projektperioden. Forebyggende hjemmebesøg til partnere, der har mistet ægtefælle: 150 Opfølgende samtaler ved behov ca. 3 4 måneder efter første hjemmebesøg: 15 Forebyggende samtaler over telefonen med borgere, der har mistet: 35 Åbne temamøder om at miste: 50 Informationsmøder om at miste for pensionistforeninger: 250 Webinar om at miste: 20 Opfølgende samtale/løs snak med efterladte og potentielle sårbare og nye borgere i forbindelse med lokale aktiviteter: 200