Interviewers spørgsmål og tale står med sort skrift og KEJ svar og tale står med blåt skrift.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interviewers spørgsmål og tale står med sort skrift og KEJ svar og tale står med blåt skrift."

Transkript

1 Bilag 1 Interview med KEJ i eget hjem i en mindre by i Vejle Kommune. KEJ er 93 år gammel og bor i egen bolig. Han får tildelt 83 og 85 støtte efter Servicelovens bestemmelser. KEJ s hjemmevejleder ( 85) omtales i nedenstående som IM og hans sagsbehandler ved Vejle Kommune omtales som S Interviewers spørgsmål og tale står med sort skrift og KEJ svar og tale står med blåt skrift. Hvis du bare kan starte ud med at fortælle lidt hvad det er for en hjælp du får når du snakker med S du ved din sagsbehandler inde ved Kommunen Sagsbehandler? Ja, kan du fortælle hvad det handler om når du snakker med S? - Det er hvis jeg får nogle breve fra kommunen så hjælper hun mig - Så det er IM der hjælper med det ikke? Ja og hvis jeg skal ud og købe noget sko og sådan, så hjælper hun mig. - Jeg synes jeg klarer mig selv rigtig godt Ja ja hvor tit er du sammen med IM? En gang om ugen. En gang om ugen? Er det nok tænker du - er du tilfreds? Ja, -Ja det kommer jo an på hvor meget post der kommer Ja så der er meget post du får hjælp til breve og sådan? Ja og så økonomisk regning er jeg ikke så god til men jeg kan da læse kryds og tværs Nå ok det er også godt Kan du prøve når du sådan har et møde når det ikke er IM du har et møde med, men sammen med S hende der sidder inde på kommunen Det er lang tid siden Ja det er lang tid siden kan du huske sidste møde du havde med hende hvad i snakkede om? Det ligger lang tid tilbage det er nok 5 eller 6 år siden Ja, ja Kan du huske hvad I havde møde om? Nej jeg ved ikke om det var om lejlighed eller hvad det var Nå ja Så har jeg levet på polsk som det hedder- altså levet sammen uden at være gift, hun døde i 2007, var det vist, og så har jeg boet her alene siden Nå så har du boet her siden og hvordan er det gået? Jeg synes det går godt- jeg synes at jeg klarer mig fint Du er tilfreds med at bo her og komme rundt? Ja Ja så er der jo mange at snakke med Der er mange at snakke med? Det er her i huset så? Ja Ja Vi hører at du kommer rundt på din el- scooter derude Ja ja jeg gør den kan køre helt til Vinding Hold da op så kan du da komme rundt Ja Ja Ja jeg kommer ikke til Vejle der er for meget trafik og jeg kan jo risikere at køre tør for strøm, den kan køre 40 km på et opladet batteri Nå okay det er da også langt nok så så skal man lige vide hvor langt man kan køre Ja ja frem og tilbage det er jo så 20 km. Nå men, jeg tænker på, hvis der nu sker noget nyt med dig, og den kontakt du har med IM, hvis der skal ske noget nyt i den er det igennem hende eller får du post eller? Ja det er igennem hende eller også igennem post det ved jeg ikke Lidt forskelligt? Er du meget tilfreds med den tid du har med hende eller kunne du godt tænke dig mere? Næj jeg er godt tilfreds Det er passende? Ja det er det hun kommer når der er brug for hende Er det dig selv der bestemmer hvornår hun kommer eller har i en fast aftale? Der er faste tider Nå der er en fast dag? Ja det er om onsdagen

2 Har det altid været sådan, eller har du fået mere har hun været oftere før i tiden? Det er jo de her besparelser Ja Det kan ikke blive til mere end en gang om ugen Nå det kan ikke blive til mere men du kunne måske godt tænke dig mere? - Næj det er udmærket hvis jeg trænger til hjælp kan jeg jo bare komme de har jo kontor herhenne Hvem er det så du snakker med når du går derhen? Det er IM og er hun der ikke er det (her nævnes et andet navn på en hjemmevejleder) Er det her i huset eller? Ja det er - det er her oppe Nå men så er det jo tæt på Ja det er Jamen det er jo dejligt Er der noget du oplever du godt kunne tænke dig hjælp til, men du ikke har kunnet få hjælp til når du har snakket med ikke IM- men med S. Har du haft noget du har tænkt du godt ville have hjælp til? Nej- hvis jeg mangler hjælp kan jeg bare gå der ned Så kan du bare sige det? Ja det må jeg godt Den plan som dig og IM laver sammen I laver sådan en plan sammen for det i laver sammen har du været med til at lave den eller er det noget hun laver? Ja jo det er for noget tid siden var vi ude at rejse, vi har været i Kbh. og Malmø og så har vi også været i Oslo Ok og det var noget i havde aftalt? Ja det var der boede vi på Gran Hotel og der fik jeg også lov at gå alene, så kunne jeg jo gå ned til havnen så det var det nemmeste at finde ud af Så I var ikke hele tiden sammen på den tur? Ja det var vi men jeg fik også lov at gå selv- så gik jeg ned til havnen Har du været med til at udfylde noget skema-noget sammen med IM noget kommunen skulle bruge? Ja det tror jeg Kan du huske om det hed en handleplan? Nej det kan jeg ikke Det var sådan en hvor i skulle skrive hvad i lavede sammen var det ikke? Det kan jeg ikke rigtig huske Nej det kan du ikke rigtig huske Hvad med det der ferie i var på- var det et forslag du kom med eller? Nej jeg tror det var IM der kom med det Det må da have været hyggeligt Ja men det er jo blevet stoppet det har Kommunen jo gjort Det har kommunen stoppet nå hvordan kan det være? Det ved jeg ikke Nå det har du ikke fået af vide af nogen? Så var der også noget med at jeg var ude at køre med nogen til Vejle men det synes taxi vognene ikke om mere Nå Taxi har du fået taxi bevilling før eller? Nej det har jeg ikke - men det har jeg hørt noget om Nå men der ikke mulighed for at I kan komme på sådan en tur selv igen sådan en ferie? Det ved jeg så ikke Det tror du så måske ikke? Nej, men det kunne da være rart Det lyder da i hvert fald hyggeligt hvad med de billeder du har der på væggen er de fra ferien? Ja det er fra Kbh. og det øverste er fra Malmø Ja jeg kan lige se du står der med Villy Ja og de andre er fra Kbh. De der har jeg selv malet Dem der har du selv malet dem der? Ja og jeg tegner, og så går jeg også til engelsk og klaverundervisning Nå du er da også en travl herre? Ja og torsdag går jeg til motionstræning- det er nede i fitnesscenteret det er noget IM har ordnet. Det skulle vist have foregået her, men jeg var vist ikke syg nok eller simpel nok til det Nej, hvad tænker du om det er det fint nok at du selv skal sørge for det eller ville du gerne have haft noget hjælp til det? Det har jeg været af sted til det i nogle år Det sørger du selv for? Ja det sørger jeg selv for, nu har jeg fået lov til at holde fri fordi I kom Nå, ej så ødelægger vi jo din træning Det gør ikke noget det har jeg godt af, med en pause Nå det er fint nok med en pause når du nu har så travl du har masser at se til lyder det som Ja Får du anden hjælp end den du får ved IM får du hjælp andre steder fra? Nej det gør jeg ikke Så den eneste der kommer her er IM? Ja så også (her nævner KEJ et andet navn) Hvad er X for

3 en? Hun er også hjemmevejleder, hun bor også herhenne..gør IM også. Nå det er de to der kommer her er det noget forskelligt du laver med dem eller er det det samme? Ja det er noget med rådgivning, og hvis jeg får noget fra kommunen det kan være noget svær at forstå Ja det kan godt være lidt svært så hjælper de dig med at få orden i det? Ja og så har jeg også revisor på Nå du har også revisor på? Ja det sørger IM jo for Som holder styr på økonomien? Ja og jeg synes den er helt god jeg får jo lov at få 3 tusinde om måneden Okay så det får du af kommunen nogle penge? Ja og jeg har jo omkring på kontoen Nå det er da fint så har man lidt at tage af i hvert fald da Ja det har jeg Hvis du har holdt møde med S, kommer hun her hjem til dig, - ikke IM, men hende den anden der er inde på kommunen hun kommer her ud? Ja Så kan vi jo bare gå derhen, de har et lille kontor Kan du huske har du haft andre der har hjulpet dig udover IM førhen i tiden Nej det husker jeg ikke jeg har haft en i Herning Nå havde du anden hjælp der Ja der havde jeg også hjælp Ja var det noget af den samme hjælp du havde der? Ja det var noget der lignede Men du er godt tilfreds med det du får nu? Ja Det var godt Kunne i få lyst til at se mine tegninger? Jaa er det nogen du har her dine tegninger ligger de langt væk Ja de er her Det vil vi da gerne se Jeg har lidt problemer med ryggen Ja det kommer lidt med alderen Her de og så kan jeg også spille klaver KE viser os et hæfte med sine tegninger i det ser vi i mens vi fortsætter med at snakke sammen.. Ej hvor er de flotte, ej hold da op du har da talent Det er Kim Larsen Det har du da sans for er det noget du gør i din fritid, når du sådan har brug for at slappe af? Ja Hvad med alle de bøger der står der ovre har du læst dem? Ja Hvad med ham Jussi Adler har du læst i ham Ja Ja den her er jeg i gang med lige i tiden den synes jeg er rigtig god Ja journal 64 den har vi også begge læst den er god Det er noget med Sprogø det er spændende Synes du ikke den er lidt uhyggelig? Ja det er den nok Det er anden gang jeg læser den Den er også spændende da Er det ham igen du er glad for Kim Larsen? hører du hans musik? Ja det kan jeg godt lide, men ellers foretrækker jeg Kandis Kandis? ja men de er også gode Det er det hotel vi boede på i Haderslev Var det sammen med IM du var der? - Ja det var det og den der vej den fører ned til søen Hvem er det nu så? Det ved jeg ikke Bare en sur dame? -De er gode de her KE. Er det dig så? Det er en dame Det er en mand i hvert fald - det er måske dig selv? -tegner du ud fra fantasi eller? Nej jeg skal helst have noget at tegne efter Så når du skal slappe af så er det med at tegne eller læse en bog Ja det er det Læser du også selv hvis der kommer et brev fra kommunen læser du selv det først? Ja jeg gør Så det kommer til dig? Ja og er der noget jeg ikke kan forstå så går jeg til IM Hmm så kan i hjælpes ad synes du tit det er svært at forstå hvad de skriver inden fra kommunen eller? Ja nogen gange kan det være svært Jeg kan da godt give et stykke på klaveret? Det vil vi gerne

4 KEJ spiller to stykker for os på klaveret vi komplimenterer ham og det lyder godt. Man skulle ikke tro du var 93 hva? - Hvad med når du får mad - hvordan forgår det? Det er oppe i kantinen Oppe i kantinen? Ja til middag og så får jeg mad med her ned, og så tager jeg the og kaffe udover Er der andre der spiser oppe i kantinen sammen med dig? Ja ja det er der det er der flere der gør Dejligt så kommer man op og får lidt selskab der? Ja de gør man, og så to dag er der hygge bagefter frokosten det er dejligt Nå så der er lidt samvær der? Ja og en gang om måneden er der dans man kan jo godt kalde det bal Så du delager i alt sådan noget fælles aktiviteter? Ja så jeg synes jeg har nok at lave Ja det lyder også sådan og til at du klarer dig ret godt - Det med maden er det noget du selv betaler for? Ja ja jeg betaler selv, mad og husleje, klaver, fitness betaler jeg også det er fordi jeg har arvet en hel masse penge ellers havde jeg ikke haft råd til det Nej det koster at gå til alle de aktiviteter Hvad med morgen mad sørger du selv for at få handlet til det? Ja det gør jeg, men jeg kan jo ikke købe hvad som helst for jeg kan jo ikke nå at få det spist inden det bliver for gammelt så jeg er gået over til at få madpakke Så du får madpakke oppe fra kantinen De får leveret ude fra Rosengården kantinen er jo nærmest lukket det har Kommunen også sørget for Regner du med at du skal blive boende her? Ja det gør jeg jeg kan nærmest ikke få noget bedre sted at bo Nej her er også dejligt Så er der jo nogen at snakke med Er de på din alder dem der bor her omkring? Ja det er de Det ville da være trist at bo i en lejlighed inde i Vejle hvor der var ingen at snakke med Det er mere socialt her? Ja man kan jo kalde det et kollektiv Eller ollekolle Ja det har jo været plejehjem før Ja det sagde IM Er der noget du gerne vil fortæller og er der noget du har tænkt på til i dag? Nej Hvad tænkte du om at vi skulle komme her og snakke med dig i dag? Der har jo været andre før Nå men vi her i hvert fald glade for at vi måtte komme Vi giver en lille gave og takker af KEJ slutter af med igen at fortælle om sin træning omkring balanceevnen mm.

5 Bilag 2 Interview med T som er hustru til KEN. KEN er i starten af 50 erne. Han har en diffus hjerneskade og får hjælp i form af hjemmevejledning ( 85). Han er visiteret til 1 time om ugen. KENs hjemmevejleder ( 85) omtales som ID og hans sagsbehandler omtales som H. Interviewet er med T da KEN samme morgen blev sendt til scanning på sygehuset. T tilbød at tage interviewet i stedet. Hun har deltaget ved alle møder hos myndighedsafdelingen og har derfor kendskab til KENs oplevelser af sagsforløbet. Interviewers spørgsmål og tale står med sort skrift og T s svar og tale står med blåt skrift. Det der er anført i parentes og i kursivt er udtalelser der ikke fremgår tydeligt på optagelsen, men erindres sagt. Kan du fortælle lidt om hvordan i kom i kontakt med myndighedsafdelingen? Ja, det er jo mange år siden, ja, det var jo den gang øh før kommunerne blev delt, ja, øh så det var Jelling Kommune, ja, og vi havde en rigtig sød sagsbehandler, ja, en vi rigtigt kommunikerede godt med, ja, men så er det jo bare gået, gået dens gang jo ikke også. Ja. Det var fordi at han kørte galt, eller hvordan var det, det var? Ja, han kørte galt og fik jo en hjerneskade, ja, og det var svært at accepterer sådan en hjerneskade, så fik han også en psykisk nedtur, ja, hvor han blev indlagt på psykiatrisk afdeling, ja, og sådan noget, så skulle han jo have været i noget arbejdsprøvning og sådan noget, den sprang de egentlig sådan rimeligt let henover, okay, fordi at de kunne godt se der var, ja der var nogle andre ting lige ja ja, og det var det der med accept af ens situation og sådan noget, ja, det var lidt svært, ja, der var mange ting han ikke kunne mere jo, ja, det var meget hukommelsen, ja, og meget af hans lærdom og sådan noget havde han glemt, og hans identitet var jo hans arbejde og sådan lidt, ja, såå. Hvad var det han lavede før? Han var problemknuser inde på Arla, ja, som elektriker, ja. Elektronikken driller, det snakker vi lidt om. Men øh der havde vi i hvert fald et rigtig rigtig godt forløb med Jelling Kommune der, og så blev han jo tilkendt pension på et tidspunkt, ja, øh og så blev kommunerne jo slået sammen og så kom vi jo til Vejle og, ja, og jeg kan ikke huske hvad hun hed, vi havde en sagsbehandler før H, ja, hende kunne vi ikke kommunikere med, nej, slet ikke, så vi bad om at få en anden, og det fik vi, okay, og det blev så H, ja, og H har vi været rigtig godt tilfreds med. Ja, nå det var godt. Vi føler at hun lytter, ja, også ikke bare, ja, ved hende den anden synes vi ikke at vi kunne overhovedet komme til orde, nej, så så det var godt vi fik en anden, ja, vi føler os også godt behandlet og, ja, at der så er nogle regler man ikke kan acceptere og sådan, det er jo, nej - ja, men ellers føler vi os godt behandlet, ja, og har, ja, god kommunikation med hende. Nå det var godt, ja. Side 1 af 6

6 Dengang i sådan ligesom begyndte at opleve i havde det, i havde et dårligt samarbejde med den tidligere sagsbehandler, hvad gik der noget tid øh inden i kunne få lov at få en ny eller, eller skulle? Jeg tror vi var til samtale med hende et par gange, ja, og og hun ville ligesom ikke, hun ville ikke høre på KEN og han tager jo langtid om at fortælle tingene og han har nogle papirer og hun begynder at rode rundt i hans papirer og så kan han jo slet ikke finde ud af det, nej. Han har svært ved at finde ud af det i forvejen, ja så mister han lige tråden, så han mister totalt overblikket og man følte ikke, ikke at hun hørte hvad man sagde og, nej, og så lunten er jo heller ikke så lang måske når man har sådan nogle problemer der vel, såå. Nej fra KEN side af? Nej vi kunne slet ikke snakke med hende, det kunne vi ikke, nej, altså og så skrev vi så et brev til var det (navn nævnes) nede fra Vejle Kommune tror jeg, hun sad med det der, okay - som var hendes chef så? Ja det tror jeg det har været, og så fik vi en anden og vi skrev, at det var jo ikke sikkert at det var hendes skyld, for det var jo ikke - måske bare kemien der ikke passede, ja, eller hvad det kunne være, ja ja det er jo ikke nej, fordi hun var en dårlig person, nej nej, vi kunne bare ikke med hende, nej, så.. Nå ej det var godt at man så kan få lov til at, så har man da lidt at sige ikke også. Ja ja så det var sådanset udmærket, ja, vi så fik en anden, ja, og der har vi kun haft oplevet positive ting og føler at vi bliver lyttet til og, ja, og sådan nogle ting så. Det udredningsforløb i så har været igennem dengang i var i Jelling, startede i, man så forfra når man kom ind til Vejle eller? Nej, de tog udgangspunkt i, de tog over kan man sige, selvfølgelig ville der - var der noget med at man skulle fortælle tingene igen og, ja ja så de skal selvfølgelig lære lige jer at kende, og det er jo fair nok, ja, et eller andet sted, så på den måde, synes jeg vi har oplevet det fint, ja, altså. Noget vi også sådan prøver at have lidt fokus på i vores opgave, det er sådan et, et øh, en metode eller et redskab de arbejder med som, ja, som sagsbehandlere derinde og det er jo selvfølgelig ikke sikkert det er noget i kender noget til. Nej. Men det er sådan noget, hvor de skal øh udfylde nogle skemaer og sådan noget, har i været med til og? Ja han har lige været med til, fornyeligt her, i forbindelse med merudgift ydelse og, ja, og det der, der sad hun med papir og, ja, så kunne vi godt se at hun skulle ( holde sig til skemaet..), ja, (TN fortæller rådgivers udsagn) og det springer vi over det vedkommer ikke jer og bla bla bla. Ja ja men det er ikke sådan noget i selv har været med til, eller hvor han er blevet? Er der blevet sendt noget ud og i selv skal udfylde og så. Nej det tror jeg ikke. Nej, nej. Hvad er det for en type hjælp han får nu? Han får jo, øh han har jo sådan en hjemmevejleder, ja, som kommer en gang om ugen og det bliver nok snart stoppet alt efter hvordan det her jo, om der er kommet flere skader, ja, ja, eller hvad ved jeg, ja det ved man selvfølgelig ikke lige, det håber vi selvfølgelig ikke, men ellers så tror jeg han er så langt i forløbet at der nok ikke kan gøres så forfærdeligt meget mere, men han har haft rigtig rigtig stor gavn af den hjælp han har fået, ja, virkelig, ja, ellers havde han lagt her på sofaen hver dag, hele dagen, det gør han slet ikke mere. Nej. Hvad laver de, hvad laver hun sammen med ham? Jamen hun fik ham faktisk introduceret for golf, han havde jo også nogle koordinerings vanskeligheder med armene og, ja, og sådan noget så det var egentlig sådan lidt genoptræning. Ja. Og så blev han faktisk rigtig bidt af det der golf der, ja, så han har fået stor interesse og en ny identitet til det der golf der og jamen så snakker man jo med nogle, om nogle ting, ja, som man måske ikke kan vende med andre, ja, og hun skubber lidt til ham kan man sige, ja, og han kan ikke selv holde fast i ting mange gange, nej, så skulle han begynde på noget øh motion nede i DGI centret og sådan noget og han har svært ved at fastholde sig hvis ikke han bliver skubbet til det, han skal motiveres til det, og det var jo egentlig taget fra ham her i, det har været i sidste år nu. Okay han var blevet for god eller? Side 2 af 6

7 Ja de mente ikke at han havde behovet mere, nej, men det kostede os jo lige en nedtur fordi at øh det var han ikke lige helt klar til, nej, men jeg tror nok, nu er han ved at være klar til at sige, at nu er han nok så langt at, ja, han nok ikke har samme behov længere, nej, og godt kan undvære det, måske, men stadigvæk bange for at undvære det. Ja. Men det er jo selvfølgelig også med den erfaring han så har. Selvfølgelig er det det. At ja. Dengang at øh det blev taget fra jer, hjælpen der, var øh, blev i kaldt ind og fik i en snak om det? Ja til de der opfølgningssamtaler, ja, og evalueringer og hvad de ellers kalder det og sådan noget, og så fik vi så at vide, at efter sådan et møde så får man jo et brev at det stopper, og så, ja. Hvordan er det lige at få det i et brev, altså det bliver ikke sagt inde på mødet eller hvad? Eller er det sådan ligesom konklusionen af det møde i har haft? Jeg mener altså at vi fik bare beskeden på brev, ja, der vil jeg da godt nok sige, måske havde det været rart at være kaldt ind til, ja, jeg er ikke hundrede (procent sikker). Nej nej. Men jeg mener, at vi fik det på brev, men det var den oplevelse i lige havde, ja, ja, for så kunne man også ligesom komme med modsvar til det og, ja måske få lidt en anden forklaring end hvad man lige kan udtrykke i, ja ja, på papir. Og så går han jo også nede på det der Cafe Charlie det er jo også, eller det er jo sådan set ikke noget hjælp, men det var faktisk derigennem at han fik det igen. Okay, de kunne se. Jeg ved ikke om du ved hvad Cafe Charlie det er? Øh nej. Er det sådan et værested her inde, inde i Vejle ja, ja her i Vejle, også for hjerneskadede og sådan, hvor han møder andre og et sted. Så kom han der ned en dag hvor han egentlig ikke skulle være der og så kom han til at snakke med lederen derned og brød fuldstændig sammen, ja, hun satte så i værk at, ja at der skulle ske noget igen, have hjælp igen, ja, og det er sådan cirka et år siden, ja men det er også nok det der med, hvis det ikke lige var hans egen beslutning, ja ja, måske tror jeg, ja. Men nu har så ligesom han ved også godt, at det kan nok ikke fortsætte vel altså, nej, men hvor han har, føler en vis tryghed i at der er en der, ja, og det kan også nogle gange være svært for mig at sige øh nu skal du altså også gøre det og nu skal du også gøre det eller det det kan jo godt give nogle konflikter, ja, for dem har vi ikke mange af. Nej men i har jo en anden relation som. Ja ja lige nøjagtig, ja, hvor det har været rart at have ID som hun så hedder, ja ja, for ligesom at kunne skubbe lidt til ham på den måde og, ja, og sådan noget. Hvad tænker du nu når det stopper, er du nervøs for det eller? En lille smule, ja, en lille smule. Jeg tror, jeg tror han er ved at være, hvis der er sket mere i hjernen, men det ved man jo ikke, nej nej, så tror jeg nok det skal gå, også fordi han selv har haft de år til at indstille sig til det, fordi at han er godt klar over at han måske nok er ved at være der, hvor der er andre der har større behov ikke. Ja han er ved at være så selvhjulpen at øh, ja, ja og det kan måske også blive en sejr for ham selv. Det tror jeg godt det kunne, det er måske også lige hvordan man får vendt den med sig selv og, ja og gået og gumlet på den lige et års tid, ja ja og det har han jo gjort. Vi har jo også snakket om at, jamen det bliver nok ikke forlænget og sådan noget, nej, så det er han indstillet på også, ja, så det er okay tror jeg. Bliver det så sådan, at man, nu kan han selvfølgelig komme nede på det der på Cafe Charlie, der, men altså, at der er en eller anden form for livline ind til, eller tænker i at godt at i kan ringe ind til H., hvis det, ja det tror jeg godt, det tror jeg godt vi kan. Ja. Vi kommunikerer i hvert fald godt med hende altså, ja, og det med at de kommer ud synes jeg er en rigtig dejlig ting, ja, i stedet for at man kommer ind på sådan et eller andet kontor ikke, ja, herhjemme er du i dine trykke rammer og. Ja er det også noget, der betyder meget for ham, eller? Det er det, ja, det tror jeg helt sikkert det er. Det bliver lidt mere formelt, det der med at sidde inde på sagsbehandlers øh, man er jo på egen hjemmebane kan man sige så, ja ja, ikke også, så det tror jeg er en god ting. Ja, jeg tænkte godt nok første gang at sådan en ville komme ud okay kommer de her ud ikke også, ja, for der var man jo ikke vant til det vel. Nej, men en god oplevelse synes jeg, ja det er vist også noget lidt specielt for Vejle Kommune, at Side 3 af 6

8 de har valgt at gøre det, ja det kan godt ske ja. Men de har jo også rigtig mange oplands kommuner, ja ja, eller små byer, ja. Hvad sådan noget med, der er jo lavet sådan en handleplan inden, at det ja, er han også selv med til at bestemme, hvad der skal stå i den eller? Ja han får den til gennemsyn og så kan han jo komme med indsigelser hvis det er det han vil og det er jo så, mange gange er det jo ID der skal udfylde et eller andet til H., ja, og så på den måde, og inden hun så sender det til H så får han det til gennemsyn og, men der har aldrig været noget jo sådan, nej, decideret at rette i den. Nej, han kunne godt genkende sig selv i det der, ja ja han har også haft ID hele tiden, det er jo ikke sådan at han har skiftet eller noget. Nej, han fik lov at få hende, den samme igen? Ja ja og det betyder også meget synes jeg, ja, jeg ved godt, at det kan ikke altid lade sig gøre vel, nej, men det betyder i hvert fald meget når det kan lade sig gøre, ja, at man ikke skal fortælle igen og igen og igen, ja, han har jo fortalt alle tingene mange gange i forløbet ikke også, og så blev kommunerne jo lagt sammen og, ja og så har man måske også en tildens til ikke at få det hele med, ja lige nøjagtig ja ja, fordi det er måske ikke lige væsentligt længere, eller man er videre, nej det har man måske glemt og ja, ja ja. Er H den eneste sagsbehandler i har? Ja det er det. Ja. Så er det jo noget med, at hvis man skulle søge andre ydelser så er det jo andre, ja, men det er en anden vi var inde ved med merudgifterne, nå okay. Det var ikke H jeg kan slet ikke lige huske hvad hun hed, det var også en ny en. Okay, hvordan er det lige, at det ikke er samlet? Det er lidt træls, ja, og det, det synes han i hvert fald meget fordi at han har jo lidt svært ved også og forholde sig til nye personer og genkende, ja, også det der man skal fortælle tingene igen, fordi han kan jo ikke huske tingene, nej nej nej, og det er nok også det der med, at for dem er det bedre at få hans historie. Den er jo nok også bedre end nogen gange altid bare at læse det ikke også? Jo. Dengang i var i, hvad hedder det, Jelling Kommune og fik tilkendt førtidspension, var det samme sagsbehandler også eller hvad? Ja det var det, det var meget rart så? Ja det var rigtig, rigtig godt. At man ikke både var i Handicap og i Jobcenteret, ja helt sikkert, ja det var den samme hele vejen igennem. Ja. Vi ville gerne have spurgt ham om han kunne beskrive et, hvad et godt møde for ham vil være? Han havde, ved du noget om det eller? Det er i hvert fald at folk de lytter på ham, øh og give sig tid til at lytte på ham, fordi han kan godt nogle gange have svært ved at finde ordene og han bliver let træt. Ja. Så kan det godt hen sidst i et mødeforløb, kan det godt knibe, ja, med at hold styr, på det og finde ordene og, ja, hvad havde jeg lige sagt og, og det er vigtig for ham at have fortroligheden, ja, med den han, ja har i hans hjemmehjælper med når der at, nej, nej. Men du er med, når det er at, ja jeg er altid med, ja, ja, så giver det lidt tryghed, ja? Ja ja også netop også fordi han ikke husker godt og, ja, sådan nogle ting, ja, og hvis han nu bliver træt hurtigt, ja, så er det måske rart, at du lige, ja ja, kan tage over lige lidt ikke også, ja? Ja ja, ja. Så ville vi have snakket om det her, om han føler nogle gange, at der kan være beslutninger, der bliver taget henover hovedet på ham. Men det kan jeg jo så høre at det har han jo, ikke på den måde altså, det er jo mere reglerne og sådan noget, ja, dem er han virkelig harm over, ja ja, nogle gange, ja, men det er jo mange der er, ja, ja det, det er jo sådan det kører lige nu altså, ja, og det kan virkelig hidse ham op virkelig. Ja, ja, ja, det er svært lige at få dem skræddersyet ikke også til, ja der er selvfølgelig også mange ting de skal så, jamen der kommer nye regler hele tiden, ja men det er også kompliceret altså. Side 4 af 6

9 Tænker du, det lidt påvirker den måde de arbejder på, at der er så mange ting de skal huske at få gjort, at, det tror jeg da nok det kan gøre. Ja, ja, det der med, at så skal vi have det her skema udfyldt og så skal vi huske og, ja og nogle gange er der kommet nye regler, så kan de ikke er egentlig ikke hundrede (procent) inde i dem, nej, og det er fair nok, ja, ja, ikke også, der er så mange, ja, ting de skal, ja. Men det her redskab, som vi også prøver, at se lidt på i deres arbejde, det er jo sådan noget, der skal, det skulle gerne sikre, at borgerne følte sig inddraget og det skulle også gerne sikre, at de fik efterlevet alle de der ting, det juridiske alle de der, ja, ja, de der regler og sådan nogle ting. Men det ved jeg ikke. Hvordan er din fornemmelse af det, at bliver der gået meget op i om man husker, at få, ja spurgt, øh altså få underskrevet sådan en handleplan, fx godkendt den af jer, og sådan noget, ja det synes jeg, og det forgår mest pr post bare, det så skal, ja med mindre, at man kan gøre det når man er til det møde, man er til altså, ja okay, ja ja, så der går sådan lidt papirnusseri i det? Ja ja det kan man godt nogle gange føle, ja og det er jo selvfølgelig nogle af det de skal efterleve for jeres skyld ikke, men de, jo jo helt sikkert, men så er det jo bare det der, man føler, at er det for lige at få sat det kryds eller er det, ej men det synes jeg egentlig ikke, nej, ikke sådan voldsomt, nej i føler at det er for at få jer med, godt nok behandlet eller godt behandlet, ja af H. der, ja helt sikkert, ja. Hvad så nu her når de her ting sker, øh, nu skal i selvfølgelig lige have svar ikke også, men hun skal vel lige ind over igen, hvis der nu er, ja muligvis alt efter hvad der, ja ja, hvad der skulle ske, så hvis der er sket noget og der kommer nogle ting, så er det jo ikke sikkert, at han kan undvære det nu vel, nej det ville måske være dumt i hvert fald lige og teste det, så er det måske om et halvt år, ja, eller hvad ved jeg, ja når han føler sig, klar til det, klar til det ja, fordi det er jo lidt svært at sige, hvad der lige sker, ja, nu har han jo selvfølgelig lagt lidt på sofaen og sådan fordi han har haft hovedpine men han har jo altid hovedpine så, ja, den har jo været lidt vanskelig egentlig og, ja lige finde ud af, og så sagde jeg til ham at nu tager du bare til læge for det, ja, det er ikke normalt at du har så meget hovedpine vel altså, nej, nej der er sket en forandring, der er sket et eller andet ja, ja, så jeg håber selvfølgelig ikke at der er sket yderligere vel, nej. Havde han slået hovedet eller hvad her siden sidst? Nej, han har været ude og spille golf og sådan noget og så var der jeg ved ikke og der var givet et smæld eller et eller andet eller, ja, der kom bare hovedpine sådan, bare sådan lige, ja, og så har han haft det siden, ja man må ikke håbe, nej man må ikke håbe det er noget, nej, nej de vil begynde at undersøge rygmarven og så vil de scanne hjernen tror jeg sådan som jeg lige forstod det på ham nu her da han ringede, ja. Ja, har du ellers noget du sådan tænker, at du kunne fortælle? Næ ikke sådan. Jeg synes det er rigtig godt at man kan få lov at skifte sagsbehandler men ikke at man, ja, at man er tvungen til at skal have en man ikke kommunikerer godt med, ja, ikke og sige at hun var dårlig eller noget, nej, det handler det slet ikke om, nej. Vi kunne bare ikke med hende. Nej. Og det var virkelig nemt at mærke den gensidige, da i så kom ind, at vi ikke kunne, nej hun kunne heller ikke, nej det var meget tydeligt, ja. Forløbet startede egentlig med at, vi er altid i god tid når vi skal sådan nogle ting der, ja i, så jeg tror vi var der ti minutter før vi skulle være der og vi går ind til skranken og siger sådan og sådan, ja, så får vi sådan at vide det var godt nok tidligt altså, og så på den måde der så stejler min mand lidt, ja. Så den starter egentlig der allerede. Ja. Og når hun så begynder at rode rundt i hans papirer og hun hører ikke efter hvad han siger og sådan nogle ting, føler vi. Det er jo ikke sikkert det er sådan det er vel. Nej, nej. Men det er den følelse vi har fået. Ja ja og det er jo den der er vigtig ikke. Og vi tager jo derfra sådan vildt frustrerede faktisk, ja, hvad skete der lige her ikke. Ja. Kommer vi derind igen og et lignende møde og han har jo lavet nogle notater og fordi han har jo fået et Side 5 af 6

10 brev forinden og, okay som han, holde styr på de der og igen begynder hun at rode i hans papirer og det duer bare ikke. Nej, får i sagt det? Eller det kan selvfølgelig også godt være svært. Det kan jeg faktisk ikke huske om han siger det. Nej, men det er heller ikke sikkert han lige havde overskud til og, det kan jeg faktisk ikke huske, nej. Jeg tror faktisk han ringer ind til hende, ja, og fortæller hende hans oplevelse af det at de kan ikke sammen, nej. Øh og så finder han ud af hvor han skal, jeg tror faktisk hun sender et brev, hvor vi kan henvende os, okay, det er jeg faktisk lige ved at tro. Ja. Og der henvender vi os jo så og så, jamen så går det hurtigt, vi får en anden. Ja, okay, og det fungerer godt, ja. Hvad, hende hjemmevejlederen, hvad tænker hun om det her med at i skal stoppe? Tænker hun også at han er klar til det? Det tror jeg faktisk, ja, det tror jeg. Så hun går sådan og prøver at forberede ham lidt til det? Ja ja. Ja, og er det en time om ugen? Ja jeg tror det er en time om ugen og så nogle gange så slår de to uger sammen så de får lidt længere tid og nogle gange har hun været med ham ude på golfbanen, det er nu meget lidt i år, ja. Ligesom også for at hjælpe ham med nogle ting, ja, og sådan noget. Ja, men det er selvfølgelig den der livline der, ja, det var også hende vi ringede til nu her for og få eventuelt at aflyse med jer. Ja, ja. Og det var jo synd at i skulle køre forgæves, ja. Ikke også men vi kunne jo, det skal du altså ikke tænke på, nej, ID prøvede så at få fat i, men H sad i møde og det var hende der havde jeres nummer. Det skal i altså ikke tænke på, skidt pyt med det. Jeg prøver bare lige at høre pigerne hvad, altså hvordan og hvor ledes om vi skal prøve og lave et nyt interview, ja øh, men vigtigst er jo lige, hvordan han lige har det og sådan noget. Jamen det er jo ikke rigtig til at sige noget i dag vel, nej, men det jeg tror jeg han vil deltage igen, hvis i får brug for det, ja. Og så må i bare sige til, ja. Hver gang, det er fordi det er også sådan noget juridisk noget, hver gang der nu er sket noget nyt i en sag, så skal de sådan informere jer, det der agtindsigt, er det bare pr brev igen eller? Ja det er pr brev, ja. Der bliver aldrig sådan ringet op og sagt at, nej det har vi ikke oplevet. Nej, er det fint nok eller? Det tror jeg sådan set i hans tilfælde for så kan han læse sig frem til det, for hvis de ringer ham op og siger tingene til ham så kan der gå fem minutter så er de jo væk. Ja. Hvis jeg så ikke er i nærheden, så kan det jo være ligesom om vi aldrig har fået det at vide. Så det er fint nok. Så for hans vedkommende med fejl og mangler han har, de så er det okay med brev for det kan han tage frem igen. Ja og i kan ligesom sidde omkring det sammen, ja. Men jeg tror også man skal gøre det på skrift, men med nogle ting kunne det måske være rart, lige at have fået en snak inden? Jo jo. Afsluttende snak Vi takker for T s deltagelse og giver en lille gave som tak Side 6 af 6

11 1 Bilag Interview med S, der arbejder som rådgiver i det socialpædagogiske team i Vejle Kommune. S er uddannet sygeplejerske og sidder med en rådgiver og myndighedsfunktion ift. borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Interviewers spørgsmål og tale står med sort skrift og S s svar og tale står med blåt skrift. Det nonverbale, stemningen og det meningsgivende står i parentes med rød skrift Det vi vil undersøge det er konsekvenserne for brugerinddragelse, helhedssyn når man arbejde under VUM, og så VUM ift. jeres faglighed og problemforståelse- Mm - Så det er egentlig rigtig meget det spørgsmålene vil kredse omkring Ja - Overordnet så vil vi gerne høre om hvordan du bruger VUM i dit daglige arbejde? - helt overordnet, så bruger jeg den som en skabelon, til at sikre at jeg kommer omkring nogle ting, som ja et redskab der gør at jeg får et helhedsbillede frem af det som er nødvendigt ift. at en borger får støtte ja - Inden i den VUM del, der er den opdelt sådan at det kan være borgers perspektiv, det kan være andres perspektiv, altså hjemmevejleder, hjemmesygeplejeske, det kan være visitator og så mit eget perspektiv til sidst. De tre ting, har jeg jo med under hver en del (af borgers udredning) og det vil spejle sig ift. det jeg får spurgt borgeren om, når jeg er derude. Der er stor forskel på om der ligger en funktionsevnevurdering, når jeg skal derud, end hvis der ikke gør. Der ville jeg skulle bruge mere tid på at blive klog på hvad er det her for en borger jeg har med at gøre ja -Øh ellers så, så vil jeg nok vælge at bruge den mere overordnet hvis der den funktionsevnevurdering - er det der du skelner ift. om det er sagsåbning eller udredningsdelen, den har de der forskellige skemaer der henvender sig til forskellige tidspunkter i sagen? -jaa, det kan fx være hvis det er en revurdering, hvor du har alle oplysninger på forhånd, så vil jeg ikke gå til værks på samme måde, det vil jeg tænke at jeg ikke gør, så vil jeg have mit fokus på min handleplan (borgers 141 handleplan) hvad er det for nogle indsatser den her borger får, øh og hvorfor får borgeren det. Er der sket nogle ændringer, siden at jeg var her sidst, hvad har det af konsekvenser ift. den hjælp borgeren får, nu lyder det meget sådan økonomiske pakke og det perspektiv har jeg da også på, men jeg har også det perspektiv på at giver det mening for borgeren at træne den her indsats, træne/udvikle/vedligeholde eller skal vi gøre noget andet. Fordi det handler jo om kvalitet for borgeren, vi betaler jo for at få en ydelse ude i driften, - mm - vi levere så en handleplan eller vi laver en handleplan, som kan bruges derude ja - og lige præcis i det er der en helt masse spændende ting ikke, det kunne vi snakke om i timevis, men for at gå tilbage til det der med helheden og hvordan vi bruger VUM, jamen så bruger vi den for at lave en kvalificeret ydelse til borgeren. Præcis og kvalificeret vil jeg sige, med faglighed som mit mål i hvert fald, der skal være en høj faglighed ift. den ydelse der skal leveres de skal kunne give mening for borgeren - ved borgerne at det er VUM der overordnet udgør jeres stykke arbejde, kender de til metoden? - jeg tror ikke vores borgerer overordnet ved, at der er noget der hedder VUM. De ved godt, at vi kommer og skal spørge dem omkring hvordan det går med hjælpen. Mange af vores borgerer er enten udviklingshæmmede eller senhjerneskadede eller noget andet, som gør at de måske ikke helt forstår den sammenhæng - jeg tænker især viser i dem skemaerne? - øh, nogle gange så vil jeg sige, at det gør jeg - nogle gange? - ja igen individuelt, jeg tager et eks. På en unge skelrose patient, eller ikke patient men borger, det var lige min sygeplejer verden der kom ind der, hvor jeg simpelthen helt bevidst har udfyldt skemaet og sendt det ud til hende sammen med handleplanen og min bevilling og bedt hende om at vende tilbage til mig. Det var en vældig succes. Hun var jo så frisk, at hun selv kunne være med her mm - og være medinddraget så en

12 anden måde, end hvis det er eb borger som KEJ (den borger vi har interviewet) som er udviklingshæmmet, men sød, men ikke helt forstår hvad det egentlig handler om. Så på den måde er det jo meget individuelt hvad jeg gør, der er ikke to borgere der bliver behandlet ens, selvom de måske har et behov, men det vil være en forskellig tilgang jeg har - mit næste spørgsmål det hedder nemlig, hvordan du inddrager borgerne i selve udredningsprocessen og det har du jo faktisk svaret på; individuelt, nogle gange kan det være en fordel at sende skemaet ud, andre gange gør du det ikke?- nej, og der vil jeg sige, der kan jeg blive meget afhængig af og er meget afhængig af hjemmevejlederens syn på hvad er det der sker herude og det er det samarbejde vi har med dem. Men når jeg kommer ud til borgeren, selvom borgeren ikke er vidende omkring det her, så vil mit første mål være at borgeren skal føle at det er hans, at han er i centrum her ikke, at vi har et møde fordi jeg gerne vil spørge hvordan han har det med det, altså med den ydelse og det kan de fleste borgerer faktisk godt svare på og de fleste kan også sige; det kan jeg da godt eller hvis de siger; det kan jeg ikke, jeg har brug for at, mén så vil jeg så sige, det handler rigtig meget om min måde og få spurgt om tingende på, man skal jo passe på, at man ikke sætter de her borgere i en ramme eller at man tænker at de kan ikke tale for sig selv, at man har nogle fordomme. Det skal man lade være med, man skal lade alle dørene stå åben også selvom man er udviklingshæmmet, lige pludselig så kommer der et guldkorn og du skal som sagsbehandler, hvis du endelig skal have en helhed frem, så skal du både høre borgere, hjemmevejlederen, måske en visitator hvis det er det der er inde i billedet, det skal du! - men er det rigtigt, når jeg høre dig sige at du som udgangspunkt taler med hjemmevejlederen først? - øh nej - nej? - det kommer igen, øh altså nej, jeg taler med borgeren ja - og det er borgeren jeg har i centrum. Så kan det godt være at jeg bliver nødt til at inddrage hjemmevejlederen, nogle gange er det hjemmevejlederen der snakker når jeg kommer, men så flytter jeg mit fokus hen til borgeren fordi borgeren skal have lov at sige noget ja - sådan at der er flere der kommer til orde. Jeg kan måske godt være i tvivl om alle har forstået det, de har måske ikke helt et forhold til det der med at være inddraget, men jeg tror de kan føle eller fornemme at de er noget værd, når man er der, det vil jeg da håbe at de gør - jeg tror også at vi har fået det indtryk, fra vores borgerinterview, at der er en forståelse af eller i hvert fald en oplevelse af at være inddraget eller ej okay - eller hørt - det er godt, hvis man har fået den fornemmelse puha! Jamen altså ellers var der da noget jeg skulle til at lære da - er det din oplevelse at skemaerne er til gavn for borgerne? - mm, jeg vil sige at øh det mere er handleplanen og bevillingen, der er det rigtig væsentlig at borgeren får den snak, enten med mig eller med hjemmevejlederen, det kan også være en pårørende og der er det rigtig vigtigt at vi har de her ting, altså det er en handleplan den arbejder vi med og det er det der giver mening for den hjælp som du får og det gør du for, - altså hvor vi begrunder og er inde omkring funktionsniveauet ikke, altså den kommer jo ovre fra udredningen af, den tager vi direkte over i bevillingen hvor vi begrunder og vores faglige vurdering hænger sammen med at vi ud fra begrundelsen vurderer, at så har du brug for de og de indsatser. Det sammenhæng, den tror jeg ikke, den kan borgeren ikke se - men uden skemaerne ville de måske også mangle, det som du faktisk også lige sidder og lister op, hvad det er der ligger til grund strukturen - for de enkelte faktorer - jeg tror de ville kunne forstå når de sidder med hjemmevejlederne, hjemmevejlederne gennemgår tit det her med dem, så ville de kunne forstå en sammenhæng, det håber jeg, det tror jeg de kan, jeg ved det ikke, nogen mere end andre. Øh, der er forskel på om man er ung sclerose patient på 32 eller man er KEJ på 93 - ja, ja - Mm, det var også frækt at give jer sådan en hva? (latter) men det er jo den virkelige verden ikke - ja, ja - og det altså ja (latter) - selve VUM, ved ikke om du var ansat dengang, men din holdning til den da den blev implementeret? Øhm - og hvis ikke at du var her under implementeret, så da du blev introduceret til den? - hvad min holdning var? - om du kan sætte nogle ord på det at skulle arbejde under sådan et redskab? - ja, det skaber jo en hvis form for systematik, det skaber en klarhed, en ramme, noget struktur, som gør at man kan putte ting ind i. der er også nogle hensigter ift. at man får klarhed over en helheds omkring borgeren, altså fysisk, psykisk, socialt, pædagogisk osv. mm - det synes jeg er glimrende, det er glimrende at man har en struktur og en ramme og noget vi i

13 fællesskab også arbejder med når vi vurderer en borger, øh og det ligger op til at der er noget der bliver dokumenteret, det synes jeg er fint. Og nu kan jeg ikke lige lade være med at snakke videre, for så tænker jeg lige, - det skal du endelig gøre - jamen den der struktur ja det er så vigtigt, men det er lige så vigtigt at du kan træde ud af den og sige hvad er det for en situation jeg står i her, hvor det bliver situationsorienteret, hvor det ikke er skemaet, hvor du simpelthen kører med din autopilot og siger; hvad er væsentligst for borgeren nu og så er det det du skriver ned - når du siger autopilot, så er jeg simpelthen nødt til at spørge, er det der du ville have kunne sagt faglighed i stedet? - ja, øh ja - dit faglige skøn der kommer ind? - både min erfaring og mit faglige skøn, min fuldstændige overbevisning om at her er det rigtigt at gøre sådan og sådan, og jeg er meget sikker på at det er det der er rigtigt - mm, det er i hvert fald de ting som metoden ikke kan give dig,- ja metoden kan ikke give mig skønnet, metoden kan give mig en ramme til at vurdere ud fra og det tror jeg, eller det ved jeg, tænker jeg, at det er det jeg oplever at, der er det dig selv som faglig person som etisk overvejer, reflektør eller hvad det nu er og så kendskab til dit fag og ja - mm, har din holdning ændret sig fra det her med, at der er systematikken men som samtidig skal give rum til autopiloten, har det ændret din holdning at arbejde med metoden? - smid lige det der autopilot væk (latter) - Jeg synes faktisk at det giver god mening og så fordi at vi lige fik sat nogle andre ord på det - ja okay, altså jeg synes at der hvor man skal være ydmyg som sagsbehandler i den del, det er at selvom du så kan se at du tænder en autopilot her, så skal du altid være ydmyg overfor at man kan tage fejl. Og det er jo så derfor at vi bruger hinanden i sparringsøjemed her, fordi vi kan nok have så vældig god en opfattelse af at det er sådan og sådan, men jeg vil alligevel altid have en ydmyghed, det vil jeg have lov til, ja og jeg synes at det er vigtigt. Der vil jeg sige at fra at være en som har haft en tidligere fagligt område, hvor man var total suveræn solo, der er det her noget helt andet, det handler om nogle helt andre ting hvor man tænker helheder og sparring ind på en anden måde. Det giver et kæmpe løft ikke, det handler ikke så meget om udredningen, det handler mere om hvordan vi er her og hvordan vi arbejder - men du har ikke ændret holdning fa ikke at arbejde under en metode, til at have gjort det i en periode? - det er da et godt spørgsmål, altså jo jo - jeg tænker, kan du bare have vænnet dig til det? - jo, jo, fra start af der havde jeg ikke så meget fokus på den metode fordi jeg jo startede fra scratch af, der var ingen af mine borgere der havde en funktionsevnevurdering, så på den måde, der har jeg jo fået et vældig godt kendskab til den måske også så godt så jeg tænker, at jeg tør godt gå uden for rammen og så spille boldt med det der er væsentlig. Jeg plejer at sige nogle gange skal man bøje loven ind mod virkeligheden, ind mod borgeren og det kan man få rigtig mange tæsk for at sige, men det tør jeg godt fordi at jeg tænker at det giver mening, så godt nok med en ramme, godt nok med struktur, men der skal også være plads til noget situationsorienteret og det der med at det ikke kun er metoden - hvis vi skal holde os til tiden, så vil jeg spørge dig til brugen af skalering af borgers funktionsevne, hvad er din holdning til at skalere? - ja altså scorer, altså skaladelen - ja at score dem - ja, jeg tænker at det er noget af det vi drøfter meget og det er forskelligt hvordan vi gør. Men jeg tænker at det har jeg ikke nogle problemer i, jeg ser tingende i en heldhed ift. om man nu er, ja det lyder også sådan lidt er det nu en let, moderat eller omfattende del man skal score her, men for mig der hænger tingende klar sammen, øh hvor den borger er og det bliver et fagligt skøn, men det bliver et skøn ud fra hvad det er jeg også vurdere de har brug for af hjælp. Borgeren kan jo være dårligere på nogle områder end på andre områder, men så står det under hver rubrik og så kan man sige, går man så til sidst hen og putter dem sammen, hvor det så er en scorer hvor man siger det de så en 2 er eller 3 er eller hm hm, nix bix sådan gør jeg ikke! nej - altså det kunne man godt og jeg ved ikke om det er det man skal, men jeg gør det ikke sådan, jeg gør det at jeg tænker den her borger han ligger der, han er moderat eller også er han dårlig og det vurdere jeg fagligt - hvor er borgers indflydelse i scoringen eller hvor er borgers rolle ift. scoringen? - åh ha, øh - via samtalerne? - den bruger vi ikke ret meget, jeg bruger den ikke ret meget med borgerne nej - det gør jeg faktisk ikke - måske du forstår mig forkert, har borger indflydelse på hvordan du score vedkommende - bestemt, altså både det borgeren siger eller ikke

14 kan sige, hele borgerens adfærd og måde at reagere på, ja funktionsniveauet i det hele taget vil være en baggrund for og være medvirkende til hvordan jeg vil score den enkelte borger, det vil jeg sige at sådan vil det være. (Co. Interviewer bryder ind med et spørgsmål) - vi havde lidt tænkt, at det kunne være at der var nogle hvor du havde haft den med ude ved, nu siger du med hende der havde sclerose, det var det vi lige havde tænkt, hvis du havde prøvet at have borger med til den der scoring eller hjemmevejlederne gjorde det? nåå ja- det var lige det vi var interesseret i at høre? - ja, det er vildt inspirerende, jeg har slet ikke tænkt den på den måde, det er virkelig noget jeg bare selv har scoret ikke og bliver de spurgt bagefter, hvis vi nu tager hende med sclerose, hvor jeg sådan spurgte ind til; kan du se dig selv i det, ja fuldstændig siger hun så, det har du ramt rigtig godt, så siger jeg det er rigtig væsentlig for mig hvis der er noget du tænker at det har jeg ikke ramt så godt og du må gerne bruge tid til at tænke over det, fordi det er væsentlig orv siger hun, jamen det mente hun,men det skulle hun nok prøve at tænke videre over og der har jeg ikke tænkt den scoring ind, det har jeg faktisk ikke. Måske fordi vi ikke selv bruger den sådan, hvor vi er helt klar over herinde i vores team om vi skal og ikke skal og hvordan og hvorledes og vi gør det måske forskelligt ikke. Det tror jeg ja - det ved jeg! - tidligere ift. udredning af funktionsevne, der er der jo netop blevet sendt et samtale skema ud til borgeren, mht. 100 merudgifter, men vi er i tvivl om, om i sidder med dette? - det er ovre i en anden afdeling - der er i delt op? - vi kan godt, hvis vi bliver inddraget i det så henviser vi jo til dem der sidder med det lige herovre på den anden side - okay, ja. Vi var netop interesseret i den gamle at sende samtale skema ud til på ift. den her måde at bruge det på, ved du om de bruger det nye her (VUM) eller bruger de det gamle ICF? - det ved jeg faktisk ikke, det tør jeg ikke lige at sige. Jeg har set nogle funktionsevnevurderinger fra 100 hvor de bruger vores skema (VUM) okay - det har jeg i hvert fald set, at der ligger nogle derinde - det var nemlig det vi så var interesseret i, om man så stadigvæk sender den ud til borgeren og de selv udfylder den? - det kunne man godt forestille sig at de gør, men jeg har set nogle af sclerose borgerne som måske ikke selv kan, jeg ved det ikke, skal jeg heller ikke blande mig i. Jeg har set nogle der ligger derinde, men hvordan de gør det tør jeg ikke sige. Det ved jeg faktisk ikke - nej okay, jamen så har vi snakket lidt om selve metoden og du har faktisk selv nævnt både nogle, eller i hvert fald en hel del positive faktorer ved den, men også at det skal give plads til det her faglige skøn og det som vi måske vil kalde tavs viden, autopiloten? - ja det er det, ja okay så forstår jeg det godt - men så er vi jo interesseret i at undersøge betydningen for helhedssynet og først og fremmest så vil vi gerne høre dig sætte nogle ord på helhedssyn, hvad det betyder for dig? - jamen helhedssyn, øh betyder for mig at øh, man for det første har fokus på det som i første omgang jo er væsentlig for borgeren. Hvad er det borgeren kan profitere af, hvad kan borgeren få ud af den her ydelse. Skal det ske i virkeligheden, så kan det være at du blive nødt til at inddrage nogen aktører uden omkring dig selv, og så begynder det der med helheden at komme ind i billedet ift. borgeren, jeg kan godt være den der er den koordinerende del, men at du tænker i brede baner og at du tænker andre ind end dit eget lille fag på dit eget område, fordi for mig er det forbundet med at man arbejder ud fra at sikre en høj kvalitet for borgeren, faglig kvalitet øh, sagsbehandlingskvaliteten, at borgeren ikke skal have 7 sagsbehandlere, men at man godt kan tænke dem ind fra start af, det kan også være fællesmøder ikke mm - men helheden er også at øh du, udover at tænke sit eget fag, tænker pårørende ind, netværk, frivillige der kan hjælpe borgeren, øh jamen når vi nu er i et socialpædagogisk team med 85 støtte, så er det, kan det godt være hvad er borgerens helbred, ud over det der med den pædagogiske eller udviklingshæmmede eller sclerose, helbred 83 visitatorende, hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske, kan være at borgeren skal noget helt andet, kan det være at borgeren er så dement at man skal på demensplejehjem, jamen du kan sådan set komme ud for hvad som helst når du kommer ud til en borger, men det at du får dækket ind, og nu går jeg igen tilbage til den der med skemaet eller med helhedsvurderingen, fordi den er altså god i den sammenhæng, men stadigvæk kun til en vis grænse fordi du kan komme ud i den der med det situationsorienterede, det kan jeg så godt lide, at vi skal huske at vi skal være situationsorienterede og individuelle, altså uha ikke? Men du kan putte meget, en

15 individuel og konkret vurdering, det kan du putte ind i skemaet under alle omstændigheder. Så helhedssyn det er rigtig vigtig for kvaliteten og for den kvalitet i den ydelser borgren får. Men det er det også på et fagligt plan og det er det også menneskeligt, for den måde vi har en dialog med borgeren på, måden vi vælger at inddrage borgeren for den sags skyld hjemmevejlederen, - mm - eller andre af vores kollegaer på andre niveauer ja - det får et altafgørende betydning for helhedsydelsen for den her borger. Det får rigtig står betydning for den her borger, hvordan er det vi gør det og hvorfor gør vi det og har vi et fælles mål, har vi samme målsætning for borgeren - du er skide god, du når jo at svare på det næste spørgsmål, jeg ville have spurgt hvordan du arbejder helhedsorienteret og det er jo lige præcis det du har siddet og givet os svar på - okay, det er fordi at i har nogle gode spørgsmål så (latter), ellers også snakker jeg snart på udåndingsluften (latter) - men hvad med VUM har den en indflydelse eller en påvirkning på den måde du udøver dit helhedssyn? - det tror jeg at den har indirekte, jeg tror jeg synes den er stadigvæk en ramme jeg har, den er nærmeste inde i min måde, den metode er derinde når jeg går ud til, ja hvad er det nu jeg skal lige spørge om hm hm hm, så har jeg lige alle; psykisk, fysisk, mentalt osv. de er der, øh så det er en del af det. Den anden del som ikke er inde i den (i VUM) det er noget vi, eller i hvert fald noget jeg prioritere højt, det er når jeg har en systemisk tilgang til det jeg laver, især i de komplekse sager, hvor du kan blive nødt til at gå ind og spørge til noget der undre dig, det er ikke inde i den udredningsmetode, det er dig der skal skabe den, øh hvad hedder det, dialog, den stemme, det der er væsentligst, det er dig der skal være med til at skabe det. Du kan få vildt mange gode ting frem ved at tænke, hvordan får du stillet spørgsmålet her, det kan også være til hjemmevejlederen, det kan være til pårørende, det kan også være selvfølgelig til borgren ikke, det er bare ikke altid at borgeren kan svare og så er du nødt til at gå længere ud eller også må du stille spørgsmålet på en anden måde - ja, mm - det er faktisk meget udfordrende, vi sad på et tidspunkt, på min systemiske uddannelse, hvordan kan vi bedst kontekstafklare noget for en borger der er udviklingshæmmet, hold da op det var rigtig interessant ja - vi vil faktisk gerne lave et helt nyt skema omkring det, men du kommer, der hvor du virkelig kommer til at bruge dig selv, det er hvor du tør at være modig og stille de der spørgsmål som måske ingen andre lige kan se mm - hvorfor er det at du ikke får noget morgenmad eller hvorfor er det at du ikke kan gå over til bussen, det lyder fuldstændig simpelt, men for borgeren kan det måske være rigtig væsentlig at få sagt og så føler man sig også hørt, ikke. Du skal blive klogere under sådan et møde og det giver det skema dig ikke nej - det er din holdning, det er din faglighed, det er din tilgang systemisk (S rækker ud efter en udviklingsøkologisk model, som hun er inspireret af) det er den ene ting. Den anden ting er, at du med skemaet heller ikke kan få den der med at du kan sidde og vurdere og kigge på dig selv udefra og ind, sådan metaperspektivmæssigt, hvad var det lige at du sagde her og så kigge på borgeren, det forstod borgeren måske ikke helt og så at du handler på det, at du gør det mens at du er der ja - så har du også som regel nogle der kan give dig feedback, det kan du godt aftale med hjemmevejlederen, hvis det er så komplekst en situation, så vælger jeg en metode her, og spørger om sådan og sådan vil du hjælpe mig på vej eller vil du give mig noget feedback? det har jeg gjort med nogle - okay, ja ja - fordi det så er væsentlig, fordi det kan være en vigtig ting, jeg har et eksempel på en borger der var meget alkoholiseret, og egentlig ikke ville snakke om noget som helst med nogen som helst, og der fik vi lov til at komme ind til borgeren og hvordan fanger man sådan en borger som smider alle ud, - mm - jeg fik 5-10 minutter hvor jeg kunne fange ham, det var det, det var rigtig spændende, men jeg brugte den systemiske tilgang, hvor jeg simpelthen spurgte ind til; hvorfor er det væsentligt for dig, hvad kunne du tænke dig det bedste i livet for dig skulle være nu ikke, bare for lige at tage nogle af de spørgsmål mm - og så fandt jeg ud af at han kunne holde ud at være sammen med mig i 5-10 minutter og så var han (lukket anviser dette med håndsprog og lyd) så var der ikke mere, men så blev vi så kloge ikke, så noget med at, ja også at have en etisk forståelse for at der er nogle borgere du måske bliver nødt til at tage i små bidder og have små mål med, bitte bitte små mål, mens andre er det noget andet, igen individualitet! Det giver skemaet dig ikke, det giver VUM dig ikke nej - jeg kan måske sige det kortere,

16 VUM ja det er et skema, det er en skabelon, det er struktur som jeg sagde før, men du skal selv putte indholdet ind så du får en høj faglig kvalitet i det, og det gør du med etik og det gør du måske med den systematiske tilgang - så kombinere du faktisk med andre metoder og bruger den så som ramme? - ja det vil jeg sige, at det er en ramme, men de ting der er der er med til at man får et helhedsindtryk af borgeren - ja, så går vi videre til brugerinddragelse, igen her vil vi gerne have at du sætter nogle ord på hvad du forbinder med brugerinddragelse? - jamen det betyder, at øhm at det billede jeg vil få af en borger, det vil blive langt mere nuanceret eller langt mere troværdigt og valid, end hvis det var en udefra der udtalte sig, omvendt kan jeg godt komme i tvivl om nogle af brugernes udtalelser og så er det jeg benytter mig af andre aktøres udtalelser, men først og fremmest vil jeg synes at det vil være etisk mest rigtigt at spørge borgeren, det vil jeg havde det bedst med, få borgerens udsagn før andres. Det kan også fortælle rigtig meget om hvad borgeren kan eller ikke kan - hvordan understøtter VUM det er brugerinddrage og hvor har metoden udfordringer ift. til det? - jamen den understøtter på den måde, at der under hvert af punkterne er, at borgeren skal udtale sig og det udfordre den der skal spørge og jeg synes måske også at vi nogle gang må tage fat i vores egen barm nogle gange, nu kan jeg kun tale for mig selv, når man har lavet den udredning, at man så næste gang hvor man kommer ud til borgeren, så skal man lige ned og kigge igen, hvad var det borgeren sagde, skal du nu spørge ind til det igen, er det kun handleplanens indhold, hvor du sådan skal huske den der (S peger på VUM skemaet) du skal huske at bruge den jeg øver mig i hvert fald i at tage den frem igen, så det ikke kun er handleplanen man tager fat i, og hvordan er det nu gået siden sidst, man skal lige huske at have borgeren med, fordi der ligger den (VUM udredningen) inde bag i systemet, man skal hive den ud fordi det er sgu nogle gange let lige at tage sin handleplan, ikk, og det er altså ikke altid nok, det er ikke nok! Jeg vil sige at jeg er blevet udfordret på at det ikke er nok, jeg skal ind og have fat i det der billede, og er der nogle ting der skal ændres, det kan godt være det var i 2011 jeg var der sidst, nu er vi i 2013 og der kan være sket mange ting og det er vigtigt at man får den med der, så den er ajourført ja, jeg ved ikke om du har svaret lidt på det, men om du oplever brugerinddragelse som en integreret og central del af VUM? - ja det gør jeg i håndbogen, som vi har kunne fremskaffe, der siger den jo selv; borgeren i centrum der er flere gange hvor det er at det er borgeren i centrum der bliver lagt vægt på, men det er også den oplevelse du har? - ja altså det synes jeg bestemt at den ligger op til og også det er den første del i hvert af punkterne, igen er det dig som sagsbehandler derude, du kan sagtens springe ned i nummer 2 (rubrik i VUM rådgivers vurdering) hvis det er det du vil, det oplever jeg ikke, men det er jo sådan noget med graden hos borgeren og noget igen med dit syn og din holdning til når du sidder ude ved borgeren, så har du måske fået svar på noget af det og så spørger du om resten et andet sted ikke fordi at jeg synes at der er noget forkert i det, men nu er i meget optaget af netop borgerinddragelse (latter), så det er noget med niveau også og hvor meget og hvor lidt. Det er faktisk ret spændende synes jeg, for jeg bliver inspireret af det ikke, altså hvordan er det at jeg slev gør, hvor meget, selvom jeg synes at borgeren er i centrum ikke, så kan det godt give mig inspirations til at tænke på hvilket niveau ja - for det er jo rigtig væsentlig at borgeren bliver hørt - ja, du har selv nævnt at både hjemmevejleder, pårørende og andre i netværket, kan have en rolle ift. borgernes sag også ift. inddragelse, ser du nogle fordele og udfordringer ved at der er de her forskellige øh, hvad skal man sige, alle de her forskellige mennesker der er omkring borgeren, der også skal inddrages ud over borgeren, de skal ikke inddrages men de er en del af at få borgeren inddraget? - ja det kan det godt være, der kan godt være en hjemmevejleder der er rigtig god til at få inddraget borgeren og omvendt kan der være en der gerne vil fortælle hvad han/hun oplever, men jeg oplever både og, og hvis jeg så oplever for meget at det kun er hjemmevejlederens udgave, så er det at jeg lige springer over i borgeren udgave, på den måde kan vi supplere hinanden og hjælpe hinanden, det oplever jeg faktisk at vi gør - så det er igen, hvor du tager den der situations bestemmelse? - ja det vil altid være situationsorienteret ikke, øh og nogle sager er ikke så komplekse og det kører, men der hvor det er komplekst, der bliver det rigtig rigtig vigtigt at være sig bevidst igen om, hvordan er det at du får inddraget

17 den her borger ikke, så det ikke bliver andres vurderinger hvor der er for mange aktører på. Der vil jeg næsten sige at der er jeg endnu mere orienteret på borgerens situation som udgangspunkt ja - i hvert fald rigtig meget, det viser sig nogle gange at der kan være nogle misforståelser i at andre de tænker og oplever sådan, det kan handle om dem selv eller manglende samarbejde omkring borgeren, det har jeg oplevet flere gange. Det er jo en enorm gevinst at komme ud og så få borgerens version og finde ud af hold da op det handler om noget helt andet fra hans side, hvis det er realistisk, men sådan kan det være nogle gang og det er ikke for forklaring af nogle andre, det er bare nogen gange sådan at det sker, det kan også ske for os at man har forskellige holdninger til noget og det ikke er blevet afklaret eller afstemt, som så gør at det bliver mere komplekst, når man så spørger borgeren; hvad synes du?, så er det noget helt andet, yes tænker man bare, skide godt, det tager jeg fat i - ja ja - udgangspunkt i borgerens ord - ja, hvordan vægter du borgernes problemforståelse, vi har lidt fokus på, ikke overordnet fokus, men definitionsmagten, hvem har definitionsmagten af borgerens problem?- det er et rigtig godt spørgsmål, øhm jeg vil sige hvis du er en dygtig sagsbehandler og du er god til at stille spørgsmål, så får du også et eller andet svar fra borgeren som fortæller noget om hvad borgerens problem er, og jeg tror at borgeren er mest klog på det selv, det er mit udgangspunkt at det er borgeren, hvis borgeren ikke har et sprog så kan du egentlig godt nonverbalt se hvad borgeren øh, borgeren kan græde eller borgeren kan noget andet, eller du kan sige til borgeren; tryk mig i hånden hvis du mener ja eller blink med øjet to gange hvis du mener nej, - mm, ja - jeg vil brække en arm for at det skal være borgeren der udtaler sig mest, borgernært på hvad er mit problem, fordi det er ikke altid at jeg kan se det eller en anden kan nej - hvis det er hjemmevejlederen kender borgeren godt, så ved hun godt hvor skoen trykker, men det at borgeren selv får lov at sige det, det er også en anerkendelse af at det er borgeren der ved bedst- ja - det er ikke altid at det kan være sådan når de er udviklingshæmmede eller hjerneskadet, det kræver virkelig at man tænker over igennem og også reflektere, måske både under samtalen og efter, hvad skete der her og hvad var egentlig problemområdet og jeg bruger tit det der med at jeg går tilbage og ringer til en hjemmevejleder eller til en pårørende, hvad tænker du om det her, hvis borgeren ikke selv kan sige noget - så hvis definitionsmagten den kollidere, så er det hvis det kommer for mange forskellige aktørers holdninger ind og borgeren bliver glemt? - det kunne det godt være, altså der skal du som sagsbehandler være vaks ved haveloven og åben overfor har borger noget at bidrage med her i første omgang og derefter så kan du udvide og jeg vil sige i store træk så er hjemmevejlederen fuldstændig uundværlige ift. de oplever dem jo enten flere gange om ugen og det er noget med tilliden og at vi også har et godt samarbejde og får en dialog og det har vi altså for det meste ikk os. Men du spørger direkte til inddragelsen, så vil jeg, jeg prioritere borgeren før jeg prioritere hjemmevejlederens udtalelser, det sætter jeg en ære i - ja - det synes jeg er rigtigst - så kan vi godt gå videre, vi har kort snakket om faglig, men hvad er faglighed for dig i dit arbejde, i praksis? - faglighed for mig, det er at æh sikre at borgeren får den hjælp der er nødvendig, forstået ud fra at vi har et serviceniveau der har bestemt at der skal være en kvalitet, men faglighed set i den sammenhæng er jo at du har en klarhed og en forståelse for hvad borgeren behov er, det kan vær alt fra noget med omsorg og lindre, det kan være noget indenfor det sundhedsfaglige, det kan også være selvfølgelig indenfor det etiske, det menneskelige og så selvfølgelig vores 85. men faglighed er at du kan med sikkerhed både med dig selv og det møde d har være afklaret, hvad er det så den her borger skal have af hjælp - ja - men det er også at inddrage, faglighed for mig er også at inddrage andre aktører, hvis behovet er der - ja - altså sundhedsfagligt, hjælpemidler, det kan også være at inddrage mine kollegaer, som vi jo gør her tit. Så fagligheden styrkes af at du sparer at du jonglere med din viden, altså faglighed er selvfølgelig at have et fundament, en fundamental viden om det du har med at gøre, men det gør det ikke alene, det er altså også at du agere, du kan godt have en masse viden, men hvis du ikke agere, hvis du ikke kan bruge det, og ikke kommer i spil når du er sammen med borgerne eller dem du samarbejder med, jamen så glem det bare ikk os, igen fordi faglighed hænger sammen med handlingen men også med udvikling, altså du skal også

18 udvikle for at bevarer og højne din faglighed - ja, mm - og der har vi da udfordringer ift. hjemmevejlederne og deres pædagogiske metoder, det kan vi sådan set ikke blande os i, men vi kan godt stille spørgsmålstegn ikk os, hvis i lige skal have den med. I vores team der fungere det meget perfekt ift. at spare og udvikle, det gør vi rigtig meget - hvordan har VUM indflydelse på den faglighed og problemforståelse? Jeg tænker måske igen at vi er henne i det med skemaerne og rammerne som forudsætter en tavs viden og et fagligt skøn, men med dine ord? - med mine ord, så vil sige at det er da et redskab og en metode jeg har integreret, men jeg tør godt gå ud over den ramme når jeg synes det er nødvendigt, fordi at jeg er tilhænger af det der situationsorienteret øh værk vil jeg kalde det, nogen gange kan jeg fundere over hvor væsentlig alt det andet er - alt det andet? - end skemaet, udredningen, jeg kan fundere over at det andet kan faktisk være det der fylder mest, at man er i stand til at skabe dialogen og medinddrage borgeren og få essensen, det væsentligste frem, så kan du have nok så mange metoder ikke, hvis du ikke kan få det frem så pyt da med dem, for det skal jo ind og stå derinde ikk os og have betydning, så på den måde kan jeg godt, hvis jeg skal drille lidt, tænke det er godt nok med de der, (metoder, redskaber) det er det, de skal være der også, de er også en del af mig, men de skal i hvert fald ikke blive en forhindring - nej, har metoden ændret din måde at udrede en borger på, det fandt jeg ikke ud af om du havde prøvet inden? - ja da jeg startede der kendte jeg ikke metoden vel, der var jeg et helt andet sted og jeg vil, jeg synes faktisk at den er okay, den ramme og den metode, den kommer omkring mange ting. Den kan jo tolkes og derfor så er vi jo også forpligtiget til at tolke på hvad er det vi skriver i den og det er så det vi vil bruge krudtet på, frem for at sige godt nok her er et skema, det er mere indholdet der kommer ind i der er væsentligt - hvis du skal sige hvordan metoden har ændret din måde at udrede på? - så øhm kan det være at det systematisere min viden og nogle ting som jeg bagefter kan bruge og bruge i de andre dokumenter jeg laver ift. handlerplaner eller bevillinger, hvor jeg endda vil gå så langt at sige at jeg nogen gange kan finde på at kopi-paste noget fra den (latter) så det er lige før den også er helt effektiv ikke, det gør jeg faktisk og så over, men igen ydmygheden overfor at man ikke bare tager noget og flytter fordi, og andre gange giver det mening ikke og giver mening også ift. at have et flow i sagsbehandlingen, så på den måde der vil jeg da sige, der har den givet mig noget også. (fnisen sammen) - sidste spørgsmål var jeg lige ved at sige, - det gode spørgsmål - er der noget du kunne tænke dig at ændre ved metoden, eller måden som du selv anvender den på? - ja nu sagde i selv noget med det der med at score, jeg tænker måske at den der scoringsdel, det kunne måske være rart at blive inspireret af nogle andre udefra og ind, fordi jeg har sådan en fornemmelse af, nå ja men det er let for mig fordi jeg kender den fra noget der hedder fællessprog 2 som er ovre i sygepleje verdenen - ja det har vi faktisk læst lidt om - og det er måske ikke helt det samme vel, det er der i hvert fald nogle af mine kollegaer der siger, så det er egentlig lidt spændende, hvorfor er det lige at vi ikke, nogen gange bruger vi den heller ikke så meget, vi har faktisk haft det oppe som et tema i den gruppe jeg sidder i, hvorfor er det at vi ikke bruger den og vi har også snakket om det i dag, det kommer på et eller andet tidspunkt, så kommer vi til at arbejde med det. Men prøv lige at stil spørgsmålet igen - om du kunne tænke dig at ændre noget ved metoden? - øhm, det er godt nok et godt spørgsmål - det er jo fordi vi godt vil være en smule kritiske (latter) - jeg kunne måske godt tænke mig at ændre noget, men øh, jeg tror det ligger mere i, at hvis vi er flere der skal bruge den samme metode, nu bliver det spøjst det skal vi nemlig fremover, så tror jeg at det bliver rigtig rigtig væsentlig at få præciseret hvad er det for nogle begreber vi bruger i den, hvad er det for nogle ord og hvad betyder de, hvorfor er det, hvad skal vi så skrive når der står en vurdering, hvad er en faglig vurdering, hvad er overvejelser, hvad betyder det at udrede, altså alle de der begreber som jeg tænker dem kunne vi, der ligger metoden måske ikke op til, altså det er sådan at det er, så må vi selv finde ud af hvad betyder de begreber, det ved jeg ikke, sådan er det vel med en ramme og en metode altså, vi skal selv tolke de der begreber, der tænker jeg bare at der skal vi i hvert fald passe på at det ikke er noget vi har en fælles forståelse for, ellers så kan vi godt få hen og få nogle udfordringer - så det er mange forskellige begreber i lige pludseligt fylder noget indunder - ja og den ser jeg lidt, at den har vi jo

19 også ift. at når nogen skal læse derude, hjemmevejlederene eller andre pårørende for den sags skyld, nu får de den ikke bare med mindre at de har aktindsigt, hvad pokker er det hun egentlig har skrevet der, men jeg kan ikke være bekendt at sige at det er metoden der måske skal ændres, det handler måske mere om at det er os der skal være bevidste om og reflektere over hvad er det de begreber står for, men jeg vil sige at det spørgsmål kan jeg ikke helt svare fyldestgørende på og jeg tænker at det er fordi at vi er i en proces hvor vi får nogle udfordringer med at bruge den på tværs - men måske en form for nogle bilag omkring begrebernes definitioner, som kunne gøre det nemmere for jer at tale det samme sprog? - ja, så vi får en fælles forståelse af hvad skal vi bruge det her redskab til, men måske lige så vigtigt at få en snak om hvad det der vi putter derind der (i VUM skemaet) så noget om faglighed, etik, systemisk tilgang osv. det er hammer hammer vigtigt - hvorfor er det at du synes det er vigtigt at det er det samme, er det fordi du har oplevet at der er nogen, ifølge dig, der har haft en forkert forståelse af de forskellige begreber? - det er fordi hvis vi ikke arbejder hen imod samme mål, fx hjemmevejlederen og jeg, så vil borgeren opleve en forringet kvalitet - så det er imellem dig og et andet led, ikke så meget internt? - nej, det kan det også være, men der oplever jeg det ikke så meget, du ser det tydeligt ude ved borgeren det gør du, er der arbejdet med indsatsen, både hvordan og hvorfor, har vi talt om det samme det kunne jeg forestille - så det er mere vejlederens forståelse af hvad du mener? - det kan være vejlederen forståelse af dels det der er beskrevet, det er måske lige så meget i handleplanen, men handleplanen kommer jo også ud fra det jeg har udredt, der kommer du længere ud i ledet og det er derfor udfordringen bliver større og anderledes måske, men det er fordi jeg tænker at hvis man ikke har et fælles mål omkring det man arbejder med, så er risikoen for vil jeg sige at målet bliver opfyldt, det er mindre - mm - og så er du inde i den kvalitetsverden igen ikke, hvor jeg tænker at det vil jeg i hvert fald gerne have mig for øje, både ift. borgeren men også ift. faget - altså en eller anden form for inddragelse af udføreleddet i den her metode noget, er det sådan det skal forstås?- det kunne være rigtig godt, ja det vil jeg sige at det kunne være rigtigt væsentligt - det du sagde med at der er flere der skal til at bruge den, er det fordi at udføreleddet skal til at bruge den eller? - nej det handler om at vi i myndigheden skal have et nyt journalsystem, hvor vi så skal bruge en fælles udredningsdel, hvor vi der har forskellige, det er jo spændende, - ja ja - der vil vi jo komme til at snakke om de her ting, for man kan sige hjemmevejlederne bruger jo ikke vores udredningsdel, de har en status, det er en forskel, hvor de laver statusvurdering, udredningen den er helt og holden vores, men selvfølgelig bliver den jo sendt ud for at de skal læse den - mm - og der er det igen noget med hvor dygtige er vi til at få beskrevet det her, hvor gode er vi til at få borgeren frem i det her, nogle gange så kan vi også bruge hjemmevejlederen ind i det og inddrage dem og det gør vi, for det bliver vi nødt til ikke, så det der med at det er handleplanen nok mange gang, at det er der vi skal have de fælles forståelser. Selvfølgelig skal vi læse udredningen - jeg har lige et sidste spørgsmål, jeg tænker sådan, om du tænker over, hvad tænker du om hvorfor sådan en metode her skal til i dit arbejde? - (tænkepause) - kunne du være foruden? - øh det er et rigtigt godt spørgsmål - du må gerne sove på den til i morgen (latter) - nej altså, jeg synes generelt at metoder er redskaber. Det er noget vi kan bruge for at også at få en systematik ind i noget med os selv, det kan også være noget med at huske nogle ting vi skal ind omkring og jeg vil sige metoder er godt ift. at skabe struktur og systematik og det er det jeg mener. Det kunne ikke siges korter (latter) - vi har ikke flere spørgsmål - ej det var nogle gode spørgsmål - har du noget du selv er kommet til at tænke over efter vi snakket med dig, noget du har læst til at tilføje, for ellers vil vi gerne sige mange mange tak for nogle gode svar - det var godt, ja jeg har tænkt over hvad i har fået ud af at snakke med borgerne, det er virkelig noget jeg har tænkt over og i skal lave et projekt ikke og jeg er vildt spændt på at læse det og høre hvad i tænker og tror og mener. Interviewet slutter af med lidt snakken frem og tilbage om projektet.

20 Bilag 4 Interview med H, der arbejder som rådgiver i det socialpædagogiske team i Vejle Kommune. H er uddannet socialrådgiver og sidder med en rådgiver- og myndighedsfunktion ift. borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Interviewers spørgsmål og tale står med sort skrift og H s svar og tale står med blåt skrift. Det nonverbale, stemningen og det meningsgivende står i parentes med kursiv og rød skrift. Vil du fortælle lidt om hvordan du bruger øh VUM i praksis? Jamen, jeg tænker at den kommer ikke ind i billedet lige med det samme. Øh, det er meget det der med når man øh møder en borger, så er det meget det der med at få en fornemmelse af hvad er det der er på spil her, ud fra selvfølgelig, hvad går henvendelsen på. Der er jo med udgangspunkt i det allerede et eller anden man griber fat i og så har man, så har jeg oftest fokus der. Ja. Og så tænker jeg at ofte så er man jo i samtale med den her borger, og så breder man jo sådan set hele hans/hendes livssituation ud og får så fyldt nogle flere ting på. Øh fordi jeg tænker, når man nu fx starter et sted med noget omkring det kan være en borger kommer og siger; min lejlighed ligner noget der er løgn, jeg kan ikke holde styr på den. Så kan man sige at ud fra den snak man så får sådan helt konkret omkring ét område, altså det her med praktiske opgaver, jamen så får man måske også bevæget sig ind på, øh, noget andet. Øh så jeg synes det er den vej rundt jeg kommer, øh, og det er igen også, som jeg sagde sidste gang, det er det her med måske også at prøve at følge borgeren rundt. Hvad skal man sige følge med borgeren i den måde som borgeren fremlægger sit situation på, så man ikke kommer til at skal gennemgå en eller anden slavisk metode og så på den måde komme til at tage en styring der gør, at man ikke får den der umiddelbarhed hos borgeren. Ja. Så øh jeg vil ikke sige at jeg er så bevidst om, øh fra start af, hvad det er jeg skal omkring. Men jeg synes, det er meget det der med hvor tager borgeren mig med hen i samtalen. Ja. Og så vil man øh, dels fordi at jeg tænker at hele den der metode er jo lavet på baggrund af noget helt intuitivt hvad skal der til i.. når man tænker helhed. Så den sidder lidt på rygraden så det gør jo at man selvfølgelig kommer omkring de her emner men også, øh.., at man selvfølgelig har, altså man har brug for at komme rundt om alle de her emner, det kommer mere eller mindre automatisk men også fordi den sidder sådan lidt på rygraden. Ja. Men jeg har den ikke med på den måde, sidder og propper ind i felterne, nej nej, fordi der bliver også ofte noget med, hvor hører det her emne vi har talt om her eller lige den her konkrete ting, hvor hører den egentlig ind tænker jeg. Altså hvad er alkohol, er det altså hvad er fx misbrug er det et spørgsmål om at hælde øl ned eller er det et spørgsmål om at man har noget uro eller er det et spørgsmål om at man har noget møg med fra sin barndom eller hvad er det, er det et spørgsmål om at man har sådan noget at være social omkring, eller ja ja sammen med ligestillede. Så det er det der med, hvordan skal man lige bruger de der informationer man får. Ja. Så, så det får borgerne jo faktisk meget lov til at styre ved dig - så på den måde, ikke? Øh jo altså, jeg har selvfølgelig også jeg har selvfølgelig også gjort mig nogle overvejelser om, oftest hvis det er muligt, hvad er det vi skal omkring her. Øhh, hvis man har problemstillinger et sted, så har man det oftest også et andet sted. Så derfor så er jeg jo også nødt til nogle gange øh ligesom og måske er der behov for at jeg stopper samtalen og så ligesom sørger for og få spurgt ind til nogle andre ting. Ja. Det er meget forskelligt øh, fordi

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk Lærervejledning 5 nye emner er bygget op omkring emnerne: hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside,,

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Vi interviewer tre studerende den 22. og 23. april 2014 efter aftale. Vores formål er efter user tests med hver af de studerende at få kendskab til deres

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering - overgangen mellem sygehus og eget hjem. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus 2. Nationale Neurokonference. Udvikling og forskning

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Rejsebrev. Studerende: Camilla I. Eskildsen. Email: cies@stud.ucl.dk. Rejsekammerat: Mette V. Jensen. Hjemmeinstitution: University College Lillebælt

Rejsebrev. Studerende: Camilla I. Eskildsen. Email: cies@stud.ucl.dk. Rejsekammerat: Mette V. Jensen. Hjemmeinstitution: University College Lillebælt Rejsebrev Studerende: Camilla I. Eskildsen Email: cies@stud.ucl.dk Rejsekammerat: Mette V. Jensen Hjemmeinstitution: University College Lillebælt Holdnummer: SOB11 By: Edinburgh, Skotland Periode: 23/4-2013

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Handicap Bo og Beskæftigelse

Handicap Bo og Beskæftigelse Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Samværs- og aktivitetstilbud

Samværs- og aktivitetstilbud Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00 Fokusgruppe B M: Moderator A: Bjarne B: Bente Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00, men vi skal snakke lidt om, hvordan I oplever at være ledige, og hvis I vil starte lidt med

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

dele alting med På selve rummet, var det et rum til tøj, en vask med hylder og spejl, en skrivebord, spisebord hyggeligt.

dele alting med På selve rummet, var det et rum til tøj, en vask med hylder og spejl, en skrivebord, spisebord hyggeligt. Rapport af Sygeplejestuderende ved Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse, Ida Katrine Heinfelt og Nickie Beth Kristoffersen vedr. praktikophold i Eskilstuna, Sverige i den lange praktikperiode på 4. sem. Forventninger

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så Interview med barn 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Hej I: Hej igen, du kan sagtens høre mig ikke også? A: jeg kan sagtens høre dig, kan du også høre mig? I: Jeg kan godt høre dig, og det fungerede fint, øhm,

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere