Arbejdsgruppernes bidrag er efterfølgende samlet i integrationspolitikken, og der er i den forbindelse foretaget en bearbejdning af teksten.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsgruppernes bidrag er efterfølgende samlet i integrationspolitikken, og der er i den forbindelse foretaget en bearbejdning af teksten."

Transkript

1 Integrationspolitik

2

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Integrationspolitikkens tilblivelse Overordnede mål Modersmålsundervisning Opfølgning på integrationspolitikken og effektmålinger Definitioner Modtagelse Beskæftigelse Uddannelse og skole for voksne Ældre-, handicap- og psykiatriområdet Børn og unge Sundhed, kultur og fritid Sundhed Kultur og Fritid SSP/kriminalitetsforebyggende arbejde Samarbejde med frivillige Thisted Kommune som arbejdsplads

4 2

5 1 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens tilblivelse Integrationsindsatsen har stor opmærksomhed i Thisted Kommune, og social- og sundhedsudvalget har taget initiativ til udarbejdelsen af denne integrationspolitik. Arbejdet med integrationspolitikken er således foranlediget af et politisk ønske. Hovedformålet med integrationspolitikken er at tydeliggøre Thisted Kommunes visioner, værdier og mål for integrationsindsatsen og således skabe et fælles grundlag for samarbejde, koordination og retning for arbejdet og dermed den bedst mulige integrationsindsats. Thisted Kommune ønsker at give alle borgere i kommunen mulighed for at udnytte deres ressourcer på bedst mulig måde. Integrationspolitikken er blevet til i et samarbejde mellem repræsentanter fra mange afdelinger og forvaltninger i Thisted Kommune, som er relevante aktører i forhold til integrationsindsatsen. En helhedsorienteret integrationsindsats, der lykkes, kræver en bred involvering af alle relevante aktører, og at disse er ansvarlige for indsatsen. Derfor blev der nedsat arbejdsgrupper, hvor medlemmerne efter interesse og viden fordelte sig på otte fokusområder. Arbejdsgrupper: Uddannelse og skole for voksne Beskæftigelse Sundhed, kultur og fritid SSP/kriminalitetsforebyggende arbejde Samarbejde med frivillige Modtagelse Børn og unge Omsorgsområdet På fokusområdet Thisted Kommune som arbejdsplads var der ikke nedsat en arbejdsgruppe, i stedet har fagpersoner leveret bidrag til integrationspolitikken. Følgende styregruppe har været nedsat for at styre projektet: Hans Jørgen Ravnborg, social- og sundhedsdirektør (formand) Mogens Kruse, byrådsmedlem og medlem af social- og sundhedsudvalget Anni Hove Andersen, konstitueret socialchef Hanne Madsen, jobcenterchef Else Marie Ringgaard, proceskonsulent, Integrationsservice Anne Groth Hede, udvikling & analyse, koordinator Arbejdsgruppernes bidrag er efterfølgende samlet i integrationspolitikken, og der er i den forbindelse foretaget en bearbejdning af teksten. Økonomi og gennemførelse Der er i udmøntningen af integrationspolitikken stillet en række forslag om nye aktiviteter og tiltag. I den udstrækning disse ikke kan indeholdes i den bestående drift, skal den enkelte udvidelse gøres til genstand for særskilt administrativ og politisk behandling. Dette sker i de respektive forvaltninger og udvalg. 3

6 1.2 Overordnede mål Ansvaret for en vellykket integration hviler ikke kun på de, der skal integreres og udvalgte medarbejdere i kommunen - alle i Thisted Kommune har et medansvar. Det overordnede mål for integrationsindsatsen i Thisted Kommune er, at alle borgere med anden etnisk baggrund, herunder også indvandrere, deltager i og bidrager til samfundet på lige fod med øvrige borgere. Thisted Kommune respekterer, at den enkelte borger indretter sit liv med udgangspunkt i egne sociale, kulturelle og religiøse værdier og normer. I lighed hermed forventer Thisted Kommune, at den enkelte borger ud fra sine forudsætninger indgår i et konstruktivt samarbejde og sætter sig ind i de normer og værdier, der er gældende i det danske samfund. I Thisted Kommune skal alle borgere kunne deltage i samfundets økonomiske, politiske, sociale og kulturelle liv, uanset etnisk baggrund. Integrationsindsatsen i Thisted Kommune skal derfor tage udgangspunkt i respekt, forstået som en gensidig respekt for hinandens udgangspunkt og forskelligheder. Det er af afgørende betydning, at de mennesker, som vil tage del i vores samfund, mødes i øjenhøjde, så der tages afsæt i deres aktuelle situation og derfra arbejdes hen imod integration. Ligeledes er det afgørende, at der tages udgangspunkt i såvel den enkelte og dennes familie, og der tænkes helhedsorienteret i integrationsindsatsen. Den vellykkede integration er kendetegnet ved: At kunne håndtere eget og familiens liv. At alle borgere sikres de samme rettigheder og muligheder, uanset oprindelse. At forskellighed accepteres som en naturlig del af det danske samfund. At borgere med anden etnisk baggrund lærer det danske sprog i et omfang, så de kan begå sig i de sammenhænge, de indgår i. At alle borgere i kommunen så vidt muligt og på eget initiativ indgår i demokratiske sammenhænge og tager del i det danske samfund. At der eksisterer en åben kontakt mellem borgere med anden etnisk baggrund og øvrige borgere. Da integrationsindsatsen involverer flere lovområder og forvaltninger, er det af stor betydning, at der er fokus på koordinering mellem alle involverede aktører. Derfor skal samarbejdet internt på tværs af kommunens indsatsområder og eksternt med private og offentlige organisationer, f.eks. sprogcenteret, anden aktør osv., være præget af klarhed og sammenhæng. Integrationspolitikken er ikke en politik, der står alene, men en politik, der har betydning for andre politikområder. Den er ikke et udtryk for, at der sættes nye mål for de 4

7 forskellige indsatsområder, men mere et spørgsmål om at få præciseret målene i forhold til en bestemt målgruppe. Flygtninge og indvandrere har som udgangspunkt de samme behov for kommunale ydelser som andre borgere i kommunen. Målene i integrationspolitikken skiller sig derfor ikke ud fra kommunens mål i øvrigt. Der er imidlertid behov for et særligt fokus på de forskelligheder, som opstår, når kulturer mødes, hvis der skal skabes god integration. Integration er en individuel proces, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at differentiere indsatsen for at opnå de bedste resultater Modersmålsundervisning Indførelse af modersmålsundervisning har været foreslået af flere arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne har udtalt at: Et væsentligt grundlag for at integration i det hele taget skal blive vellykket er, at familierne kan bevare deres integritet og et bindeled til det oprindelige hjemlands kultur. Modersmålsundervisning kan være med til at skabe bedre sammenhæng mellem det oprindelig lands sprog og kultur og dansk sprog og kultur. Opmærksomheden henledes desuden på undersøgelser der viser, at der er meget stor sammenhæng mellem modersmålsundervisning og vellykket indlæring af et andet sprog. Sproget er en meget vigtig faktor i en succesfuld integration på alle områder, derfor bør der være fokus på at støtte op om en hurtig og god indlæring af det danske sprog. Indførelse af modersmålsundervisning generelt er forbundet med store organisatoriske og økonomiske konsekvenser. Der skal i givet fald forholdes til bl.a. følgende: Skal tilbuddet gives til alle børn af flygtninge og indvandrere? Skal tilbuddet kun gives til førstegenerationsbørn? Hvor omfattende skal undervisningen være? I hvor lang tid skal undervisningen gives? Hvem skal forestå undervisningen? Hvad er de økonomiske konsekvenser? Hvad siger forskningen vedr. effekten af modersmålsundervisning? Hvor mange kommuner i landet tilbyder modersmålsundervisning? Set i lyset af disse meget komplekse problemstillinger der skal tages stilling til, skal dette spørgsmål gøres til genstand for en særskilt politisk behandling sideløbende med drøftelserne vedr. integrationspolitikken. 5

8 1.3 Opfølgning på integrationspolitikken og effektmålinger For at sikre forankring af integrationspolitikken og en kontinuerlig udvikling af integrationsindsatsen skal integrationspolitikken evalueres med jævne mellemrum. Her kan der tages udgangspunkt i Integrationsministeriets årlige effektmålinger, som måler på henholdsvis, hvor hurtigt nyankomne udlændinge under integrationsloven kommer i beskæftigelse eller uddannelse, og hvor hurtigt udlændinge under integrationsloven, der har modtaget introduktionsydelse, efterfølgende bliver selvforsørgende eller kommer i uddannelse. Her kan man se, hvordan de enkelte kommuner klarer sig i forhold til effektmålene og dermed også følge Thisted Kommunes resultater. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at Integrationsministeriets effektmålinger ikke kan stå alene, da mange aspekter har betydning i forhold til integrationsindsatsen. Det vil derfor være relevant at følge op og evaluere på alle initiativer, som igangsættes på integrationsområdet, f.eks. ved årlige kvalitative undersøgelser. Relevante forvaltninger inddrages i de årlige evalueringer, og der foretages justeringer af mål med udgangspunkt i både kvalitative og kvantitative undersøgelser. Integrationspolitikken skal fungere som et dynamisk værktøj, og løbende effektmålinger skal danne grundlag for udvikling og forbedring af integrationsindsatsen. 1.4 Definitioner I integrationspolitikken anvendes forskellige betegnelser for udlændinge, som er borgere i kommunen: Flygtninge i denne sammenhæng henvises der med betegnelsen flygtninge til borgere, som har søgt asyl og hører under integrationsloven og dermed er omfattet af den 3-årige introduktionsperiode. Indvandrere i denne sammenhæng henvises der med betegnelsen indvandrere til udenlandske borgere, som ikke er omfattet af den 3-årige introduktionsperiode efter integrationsloven. F.eks. arbejdskraft fra andre lande, studerende, au pair piger, familiesammenførte m.v. Borgere med anden etnisk baggrund - omfatter i denne sammenhæng alle udlændinge og personer med udenlandsk baggrund. Betegnelsen bruges i integrationspolitikken, når der henvises til alle borgere i Thisted Kommune, som har en udenlandsk baggrund. Fælles for de nye borgere er, at de har forladt deres hjemland og har behov for støtte til at lære nyt sprog, samfund og kultur. Mangfoldigheden er imidlertid endnu større og bør respekteres. Hvert menneske kommer med sin historie, sin tro, sine normer og traditioner, og derfor er behovet for støtte til integrationen, og forudsætningerne for at tage imod, også forskellige. 6

9 2 Modtagelse I Thisted Kommune er den gode modtagelse af udlændinge et højt prioriteret område. Ved den gode modtagelse forstås en modtagelse med den enkelte borger i centrum, og at grundlaget for et udbytterigt samarbejde mellem den nye borger og kommunen skabes i gensidig respekt. Således fordrer den gode modtagelse, at udlændingen føler sig velkommen, tryg og anerkendt i den nye situation. Modtagelsen skal medvirke til en sammenhængende og målrettet indsats med inddragelse af relevante interne og eksterne samarbejdsparter. En sådan indsats sikres gennem en tværgående koordinering mellem kommunens interne afdelinger, så modtagelsen fremstår sammenhængende for både borgere og medarbejdere. Det vurderes fra år til år, hvilke grupper af flygtninge Thisted Kommune kan gøre den bedste indsats over for i forhold til prioriteringer ved fordeling af flygtninge. Målsætninger Modtagelsen skal medvirke til at danne grundlag for en forståelse af det danske samfunds grundlæggende værdier og normer, hvor borgerne er aktive medborgere. Målet er, at der gennem støtte og vejledning allerede i modtagelsesfasen opbygges tryghed og tillid til det danske samfund og den danske kultur. Målrettet kommunikation anses som en forudsætning for tillid mellem borger og medarbejder. På baggrund heraf skal kommunen sørge for, at nyankomne udlændinge tilbydes målrettet og relevant information, herunder om borgernes rettigheder og pligter. Kommunen skal ligeledes sikre, at borgerne forstår budskaber/hensigter og bliver forstået, f. eks. ved brug af tolk og ved hjælp af informationsmaterialer oversat til forskellige hovedsprog. Udlændinge skal sikres samme adgang til ydelser som danskerne indenfor de lovgivningsmæssige rammer. Det skal sikres, at nyankomne flygtninge får dækket de basale behov straks efter ankomsten, så som penge til forsørgelse, bolig og møbler. Til nyankomne indvandrere tilbydes informationsmaterialer, der fortæller om adgangen til forskellige ydelser i Danmark. Nyankomne flygtninge tilbydes så vidt muligt permanent bolig fra starten. Ved boligplaceringen bør der samtidig tilstræbes en spredning i kommunens lokalområder til modvirkning af ghettodannelse og for at fremme integrationen. I forbindelse med boligplaceringen er det ligeledes væsentligt, at der tages højde for, at der findes tilbud om sprogundervisning samt relevante daginstitutionstilbud og skoler i nærområdet. Alle flygtninge og indvandrere tilbydes efter behov en individuel modtagelse, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og forudsætninger. Dette forløb kan spænde fra enkelte informationer til et udførligt forløb med undervisning og støtte. Således vil modtagelsesforløbet variere efter den enkeltes behov for vejledning og kan udgøres af oplysningsmaterialer om kommunen og lokalområdet og/eller kortere kurser, der overordnet introducerer til det danske samfund, kommunen og lokalområderne i øvrigt. Ydermere skal det tilstræbes, at få gennemgående medarbejdere har kontakten med borgeren, og mødet mellem kommunens medarbejdere og borgerne skal foregå ved en ligeværdig dialog og gensidig respekt. 7

10 3 Beskæftigelse Beskæftigelse og vellykket integration hænger meget tæt sammen, da det at være en del af arbejdsmarkedet er et meget væsentligt element i at blive integreret i det danske samfund. Beskæftigelse er derudover med til at skabe grundlag for yderligere integration i andre dele af samfundet, f.eks. fritidsliv, demokrati m.v. Gruppen af borgere med anden etnisk baggrund har i dag en lavere beskæftigelsesgrad end borgere med etnisk dansk baggrund. Derfor står en forholdsvis stor andel i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal bygge på ligeværd og skabe lighed for alle borgere uanset køn og etnisk baggrund. Integration på arbejdsmarkedet er et samfundsanliggende, hvor kommunen har sin del af ansvaret, men en betingelse for at integration kan lykkes er, at hele samfundet medvirker. Det er nødvendigt at nedbryde barrierer på arbejdsmarkedet og i lokalsamfundet på den ene side og på den anden side give relevante tilbud og stille relevante krav til den enkelte borger med anden etnisk baggrund. Jobcenter Thisted er ansvarlig for alle arbejdsmarkedsrettede tiltag. Den tidlige indsats er meget vigtig, aktivering sammen med danskere, hvor der er taget udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, er afgørende for at skabe forbindelse til arbejdsmarkedet. I begyndelsen kunne aktiveringen bestå af en introduktion til det danske samfund med et beskæftigelsesperspektiv. Et sådant forløb vil også give endnu bedre muligheder for at afdække de individuelle forudsætninger, som f.eks. kulturelle forhold, der bør tages højde for fremadrettet. 8

11 Målsætninger: at fremme et mangfoldigt arbejdsmarked på offentlige og private arbejdspladser. at borgere med anden etnisk baggrund bliver selvforsørgende og tilknyttes det danske arbejdsmarked. at Thisted Kommune som arbejdsplads fremstår som rollemodel. at andelen af personer med anden etnisk baggrund i faste stillinger skal modsvare befolkningsandelen. Målet er, at beskæftigelsesfrekvensen for personer med anden etnisk baggrund skal svare til beskæftigelsesfrekvensen for etniske danskere. at mangfoldigheden er repræsenteret indenfor alle stillingskategorier og niveauer. 50 % af de arbejdsmarkedsparate kvinder med anden etnisk baggrund på kontanthjælp skal være i ordinært arbejde eller uddannelse inden for 12 måneder fra henvendelsestidspunktet. andelen af eksisterende aktiveringspladser på ordinære arbejdspladser øges. aktiveringsgraden for kategorien ikke arbejdsmarkedsparate kvinder med anden etnisk baggrund skal være stigende. For løbende at følge udviklingen sammenholdes resultatet hvert år med resultatet i samme måned det foregående år, så indsatsen kan justeres på baggrund af resultatet og behovet. For at opnå de ønskede resultater skal samarbejdet med private og offentlige arbejdsgivere justeres løbende, og der sættes initiativer i gang, hvor private og offentlige arbejdspladser igennem samarbejdsmodeller kan fremstå som rollemodeller og netværk for andre virksomheder, skal aktiveringsgraden øges igennem relevant opkvalificering og optræning og flest mulige arbejdsledige borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund deltage i et aktivt forløb rettet mod arbejdsmarkedet, skal borgere med anden etnisk baggrund støttes og hjælpes, men også selv udvise vilje til at samarbejde om at blive selvforsørgende på det danske arbejdsmarked. Metoder integration i øjenhøjde, helhedsindsats, tilbud om aktivering med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, første tilbud om aktivering skal indeholde en introduktion til det danske samfund, hvor der er mulighed for at afklare barrierer, der bør rettes særlig opmærksomhed på ved introduktion til det danske arbejdsmarked, særligt tilrettelagt forløb i CAB (Center for Afklaring og Beskæftigelse), tilbud om afklaring og optræning på ordinære arbejdspladser, øget formidling af viden fra kommunens medarbejdere til private og offentlige virksomheder. 9

12 4 Uddannelse og skole for voksne Målsætninger Det er målsætningen, at borgere med anden etnisk baggrund gennem uddannelse og efterfølgende beskæftigelse bliver ligeværdige i det danske samfund. Målet er at styrke kvaliteten af det uddannelsestilbud, der kan iværksættes for både indvandrere og flygtninge. Tilegnelsen af det danske sprog og kendskab til den danske kultur og samfund er en afgørende forudsætning for integration. Derfor er det vigtigt, at borgere med anden etnisk baggrund lærer dansk og derved får udvidet mulighederne for at fungere som ligeværdige og aktive borgere i samfundet. Danskundervisningen er således et vigtigt element i en helhedsorienteret integrationsindsats. Den primære uddannelse for voksne udlændinge er danskundervisningen, idet dansk er en væsentlig forudsætning for stort set al anden uddannelse. SOSU-uddannelserne er et eksempel på erhvervsuddannelser, som søges af en del elever med anden etnisk baggrund. Formålet med uddannelse i dansk som andetsprog er at bidrage til, at voksne udlændinge opnår dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark. Målet er, at kursisterne bliver deltagende og ydende medborgere på lige fod med kommunens øvrige borgere. Som nævnt ovenfor er danskundervisningen et vigtigt grundlæggende element i den helhedsorienterede integrationsindsats, der skal medvirke til, at borgere med anden etnisk baggrund opbygger de sproglige og kultur- og samfundsmæssige forudsætninger, som er nødvendige for at kunne deltage aktivt i samfundet på samme måde som øvrige borgere. De voksne udlændinge har vidt forskellige forudsætninger. Disse forskelligheder kan have forskellig indflydelse på danskundervisningen, herunder indlæringsmulighederne. Eksempler på sådanne forhold kan være analfabetisme eller traumer. Det er derfor en betingelse for et succesfuldt undervisningsforløb, at der netop tages udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og mål. Ligeledes er det afgørende, at kursisterne er aktive i forhold til at lære dansk. Derfor kan kommunen i visse tilfælde tilbyde støtte, hvor det er nødvendigt for at sikre, at kursisterne får mulighed for at få en uddannelse eller et arbejde, så de kan blive selvforsørgede. Her tænkes på særlige tiltag som brobygning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, sprogcentrets tilbud på studiecentret, mentorordninger i forbindelse med praktik og andre særlige tiltag. I Thisted Kommune er det besluttet, at der kan tilbydes undervisning, efter at uddannelsesretten på 3 år, jf. lovgivningen, er overskredet, hvis sprogcentret vurderer, at kursisten kan gennemføre uddannelsen. Dette er valgt for at give plads til at tage udgangspunkt i individuelle forhold og forbedre mulighederne for uddannelse og beskæftigelse. Der lægges særlig vægt på vejledning ved kursisternes overgang fra sprogcenter til uddannelse og arbejdsmarked. De ansatte på sprogcentret har et indgående kendskab til kursisternes ressourcer, sproglige niveau samt eventuelle særlige problemstillinger og kan derfor bidrage væsentligt til den samlede vejledning. 10

13 5 Ældre-, handicap- og psykiatriområdet Det overordnede mål for integration på området er, at brugere og potentielle brugere med anden etnisk baggrund skal være velinformerede om de muligheder, de har for at benytte sig af tilbud fra Thisted Kommune. Dette skal opnås bl.a. ved en mere målrettet informationsindsats, hvor der tages hensyn til sproglige barrierer samt så vidt muligt kulturelle og religiøse barrierer. Det kan være svært for borgere med en anden etnisk baggrund at forstå, hvordan det danske sundhedsvæsen fungerer og kende de tilbud, som findes i kommunen. Derfor er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i den enkelte borgers situation og forudsætninger, herunder evt. krigstraumer. Forskellighederne ligger i meget høj grad i det forhold, at danskere og udlændinge ofte har et meget forskellige kulturelle og religionsmæssige udgangspunkter, f.eks. i forhold til det at blive ældre. Udfordringen er i det hele taget at kende, forstå og bruge tilbuddene i det danske sundhedsvæsen. I nogle kulturer er det forbundet med megen prestige at blive gammel, ligeledes er der i nogle kulturer en meget stærk tradition for, at det er familiens opgave at drage omsorg for de ældre. I forhold til psykisk sygdom kan der også være barrierer, idet mange ikke er vant til, at psykisk sygdom kan behandles, og de har dermed en anden indstilling til begrebet psykisk sygdom. Målsætninger Brugere og potentielle brugere skal være velinformerede om kommunens tilbud og mulighederne for at benytte dem. De pårørende skal være velinformerede om de tilbud, som deres pårørende kan benytte sig af. De skal ligeledes være velinformerede om mulighederne for indflydelse og deltagelse som pårørende. De ansatte på området skal have den nødvendige viden og kompetence til at håndtere brugere, pårørende og kolleger med anden etnisk baggrund. Fokus på at øge andelen af ansatte med anden etnisk baggrund på området. Dette vil gavne integrationen af den enkelte ansatte, men kan også bidrage til en bedre kommunikation med brugere og pårørende med anden etnisk baggrund. Fokus på at bruge de unikke ressourcer og kompetencer, som ansatte med anden etnisk baggrund har til at udvikle arbejdspladsen. 11

14 6 Børn og unge Målsætninger At forældrene skal kende de forventninger, det danske samfund har til dem i udfyldelsen af forældrerollen. Da børnenes trivsel først og fremmest er forældrenes ansvar, skal de derfor oplyses om de mest gængse regler og normer for forældrerollen i Danmark. Når forældre kommer til Danmark med deres børn, er det vigtigt, at de præcist får oplysninger om, hvad der forventes af dem. At alle børn og unge skal have lige muligheder for at udvikle sig og trives. En forudsætning herfor er, at familien fungerer i den danske kontekst, dvs. at både forældre og børn har kendskab til og forståelse for det danske sprog samt normer og værdier omkring forældre- og børneroller i den danske kultur og det danske samfund. At forældre med anden etnisk baggrund skal opnå viden om og forståelse af det danske system vedr. børnepasning og skole/uddannelse, som er nødvendig for, at de aktivt kan støtte deres børns udvikling. At børn og unge med anden etnisk baggrund hurtigst muligt lærer tilstrækkeligt dansk til at indgå på almindelige vilkår i skole eller uddannelse. Forudsætningerne for at lære dansk vil dog være meget forskellige pga. forskellige kulturer, baggrund, familieforhold, individuelle barrierer osv. For at nå målet er det derfor nødvendigt at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets familie. Dette opnås bedst ved en sammenhængende, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med involvering af alle relevante aktører. Det er væsentligt at gøre brug af de eksisterende muligheder for at tilpasse tilbuddene samt hele tiden at udvikle dem, så de er fleksible. Et meget vigtigt element i integrationen af børn og unge er, at de får mulighed for at være sammen med danske børn og unge og opleve et dansk ungdomsog uddannelsesmiljø. Forudsætningen for en vellykket integration er: Tværgående koordinering Fokusering på forældrerollen Kultur- og samfundsforståelse Tilegnelse af det danske sprog Involvering af det omgivende samfund Ungdomsuddannelse Inddragelse af den nyeste forskning på området Det er væsentligt, at nøglepersoner på integrationsområdet samles, og at ansvaret for den samlede integrationsindsats og den tværgående koordinering placeres der. 12

15 7 Sundhed, kultur og fritid 7.1 Sundhed I Thisted Kommune arbejdes der med sundhed på mange fronter, og begrebet sundhed er defineret bredt på følgende måde: Sundhed er, når det enkelte menneske oplever en balance mellem fysisk, psykisk og socialt velbefindende - at være sund er ikke blot fravær af sygdom. Der er tale om et bredt og rummeligt sundhedsbegreb, der dækker alle borgere uanset alder eller nationalitet. Det er væsentligt at have forståelse for, at borgere med anden etnisk baggrund kan have en anden opfattelse af sundhed og sygdom. I Thisted Kommune fokuseres der på, at nogle borgere har forskellig tilgang til sundhed, hvorfor der er stor opmærksomhed på at få alle borgere integreret i de sundhedstilbud, der findes i kommunen. Pt. er der ikke prioriteret indsatser med særlig fokus på borgere med anden etnisk baggrund. I 2007 blev der foretaget en befolkningsundersøgelse, Hepro. På baggrund af denne samt en omfattende kortlægning af de allerede eksisterende tilbud i kommunen blev der foretaget en prioritering af de kommende forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Det skal dog nævnes, at der ikke indgår specificerede oplysninger om borgere med anden etnisk baggrund end dansk i befolkningsundersøgelsen. Målsætninger Ved fremtidige befolkningsundersøgelser er målsætningen, at oplysninger om borgere med anden etnisk baggrund kommer til at indgå for derved at afdække, om der er særlige områder, som vi skal være opmærksomme på i indsatsen. Sundhedsafdelingen har et samarbejde med socialarbejderen i boligforeningen Refsvej, hvor der blandt andet har været afholdt møder med borgere med anden etnisk baggrund med temaet sundhed. Det er målsætningen, at dette samarbejde fortsættes og eventuelt udvikles. Sundhedsplejen: Sundhedsplejen har en vigtig opgave og rolle i at orientere om dagpasning og daginstitutioner, herunder de danske normer omkring det at få sine børn passet, rutiner i forbindelse med at hente og bringe samt deltagelse i forældremøder. Hjemmebesøgene følger grundtilbuddet som til de øvrige familier i kommunen. Derudover vurderer den enkelte sundhedsplejerske, hvorvidt der er behov for ekstra besøg og i hvilket omfang. Ligeledes orienterer sundhedsplejen om det danske sundhedsvæsen (helbredsundersøgelser, vaccinationer, lægevagtsystemet m.m.) samt andre vigtige forhold, f.eks. dansk syn på børneopdragelse herunder kønnenes ligestilling i det danske samfund - og holdningen til f.eks. sygdoms- og sundhedsbegreber, klima og påklædning, danske fødevarer m.v. I Danmark er omskæring af piger en ulovlig og strafbar handling, også selvom omskæringen foretages i udlandet. I familier, hvor der er tradition for omskæring af piger, skal sundhedsplejen have særlig fokus på vejledningen. 13

16 Målsætning Sundhedsplejens mål er at gøre forældre med anden etnisk baggrund i stand til at varetage omsorgen for deres børn. Dette sker ved hjælp af rådgivning og vejledning med udgangspunkt i, at sundhedsplejersken har forståelse og respekt for familiens kultur og fortid, hvilket er en forudsætning for en konstruktiv og tillidsfuld kontakt. 7.2 Kultur og Fritid Drivkraften for aktiv deltagelse i kultur- og fritidslivet er hovedsageligt et interessefællesskab og ikke et etnisk, kulturelt eller socialt fællesskab. Derfor er kulturog fritidslivet et unikt rum, hvor en interesse er i centrum. Denne mulighed for, at mennesker kan mødes om en interesse i et forum, der bygger på demokratiske værdier, kan være med til at danne grobund for en succesfuld integrationsproces. Samværet giver mulighed for at fokusere på noget andet end eventuelle etniske, sproglige eller kulturelle barrierer og skabe netværk og forståelse. Mange flygtninge og indvandrere kommer fra lande/samfund, hvor der ikke findes de samme traditioner for foreningsliv, som vi har i Danmark. Kultur- og fritidslivet, f.eks. i form af frivillige foreninger, er for mange etniske danskere dér, hvor de sociale netværk skabes eller udbygges. Derfor kan en aktiv deltagelse i kultur- og fritidslivet for mange borgere af anden etnisk baggrund være en vej til integration. Inden for fritidsområdet er der mange muligheder for at benytte tilbud, som kan fremme og støtte integrationen. Målsætninger Målet er, at borgere med anden etnisk baggrund deltager i kultur- og fritidslivet på lige fod med øvrige borgere. For at opnå dette skal borgerne med anden etnisk baggrund have viden om de muligheder, de har for at deltage i fritidslivet, herunder viden om hvor de kan henvende sig for at søge informationer vedr. fritidstilbud. Derfor vil vi gøre en ekstra indsats for at introducere borgere med anden etnisk baggrund til fritidsområdet, herunder den brede vifte af frivillige foreninger som findes i kommunen. Opmærksomheden skal henledes på, at foreningslivet er baseret på frivilligt arbejde. Dette betyder, at en stor del af lederne er uden særlig pædagogisk uddannelse eller indsigt, og optagelse af medlemmer, som fordrer særlige hensyn, vil derfor kræve en betydelig ekstraindsats både inden og uden for de rammer, foreningslivet normalt forventes at tage vare på. Derfor må det forventes, at der vil være behov for honorering i et vist omfang, selv om foreningslivet også skal bidrage til løsning af samfundsopgaverne. Kompetenceudvikling af nøglepersoner indenfor foreningslivet i forhold til f.eks. kulturforståelse kan bidrage til mere fokus på integration i foreningslivet. For at opnå ovenstående skal vi have fokus på at bruge det tværsektorielle samarbejde på integrationsområdet, f.eks. mellem fritidsområdet og eksempelvis skoler, socialområdet, foreninger, SSP m.v. Et sådant samarbejde bør koordineres centralt, og denne 14

17 koordinering sikres ved ansættelse af en integrationskonsulent, se uddybende om integrationskonsulent i afsnit 8 SSP/kriminalitetsforebyggende arbejde, side Ungdomsskolen: Der skal i ungdomsskolen og ungdomsklubberne under ungdomsskolen arbejdes målrettet med integration, demokrati, udvikling af selvværd og identitet. Forskellige aktiviteter kan være med til at fremme dette, f.eks. sport, kreative aktiviteter, lektiehjælp og klubaktiviteter. I alle aktiviteter bør der være fokus på kammeratskab, ansvarlighed, sociale relationer, sprog, konflikthåndtering, accept og forståelse for hinanden. Målsætning Målet er, at børn og unge med anden etnisk baggrund på lige fod med danske børn og unge kan deltage i fritids- og undervisningssammenhænge i såvel den almene ungdomsskole som i klubregi. Biblioteket: Thisted Bibliotek har særlige tilbud rettet til borgere af anden etnisk herkomst. Biblioteket understøtter tilegnelsen af det danske sprog ved at stille sprogkurser på alle tilgængelige medier til rådighed. Biblioteket indkøber og formidler information om det danske samfund særligt rettet til borgere med anden sproglig og etnisk baggrund. Derudover fremskaffer biblioteket bøger, musik og film på andre sprog og har materialedepoter på de sprog, som større grupper af borgerne i Thisted Kommune har som modersmål. Det gælder f.eks. arabisk og bosnisk samt i perioder andre sprog, når der viser sig et behov. Ligeledes abonnerer biblioteket på aviser og nyhedsmagasiner på fremmedsprog. Målsætning Målet er til stadighed at udvikle tilbuddene til kommunens borgere med anden etnisk baggrund ved at tilbyde indsigt, viden og livslang læring samt inspirere til oplevelser og læselyst. 15

18 8 SSP/kriminalitetsforebyggende arbejde SSP er et samarbejde mellem skole, børne- og familieafdeling og politi, og i sagens natur involverer det som en tværfaglig organisation en række fagpersoner fra såvel skoleområdet, det sociale område, politiet, klubber og foreninger. SSP er afhængig af et velfungerende tværsektorielt samarbejde og ikke mindst den tætte kontakt mellem skolernes AKT-lærere (AKT = adfærd, kontakt og trivsel), SSP og forældrene. Målsætningen for SSP-samarbejdet er at opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag. Målet med SSP-samarbejdet er at afklare, hvilke forebyggelsesmuligheder der er lokalt. Det kan være på det tværfaglige og tværsektorielle grundlag og fagligt på socialområdet, politiet, institutionerne, boligområdet, fritidsområdet og det kulturelle område. SSP-samarbejdet forsøger gennem projekter og ved en særlig lokal indsats at give børn og unge med forskellige etniske baggrunde mulighed for at udvikle et positivt livssyn og skabe bedre trivsel for den enkelte i det omgivende samfund. I forhold til børn og unge med anden etnisk baggrund er det særligt vigtigt at være opmærksom på en tidlig, forebyggende indsats med fokus på integration i det almindelige danske ungdoms- og fritidsliv. Grundlæggende er det af stor betydning, at børn og unge med anden etnisk baggrund får et fællesskab med danske børn og unge, hvor de kan lære danske værdier og normer at kende, herunder også de demokratiske. Målsætninger Thisted Kommune skal bevidst arbejde på at børn og unge med anden etnisk baggrund deltager i relevante fritidstilbud en fastholdelse/mindre frafald af børn og unge i fritidstilbuddene en sikring af, at der i alle tilbud er en blanding af børn og unge med dansk baggrund og med flygtninge-/indvandrerbaggrund, så der herved sker en reel integration fokus på fortsat at prioritere SSP-samarbejdet og involvere dette samarbejde i integrationsindsatsen. Derfor ansættes en integrationskonsulent, som skal koordinere arbejdet og have fokus på fritidslivet for børn og unge med anden etnisk baggrund. Denne konsulent skal over en 2- årig periode have min. 4 samtaler med alle nyankomne børn og unge med anden etnisk baggrund. Den første samtale ved ankomst, derefter efter 6, 12 og 20 måneder. Målet med samtalerne er, at udlændinge præsenteres for mindst to forskellige fritids- og foreningstilbud. Udgangspunktet for den første samtale er at afdække, hvilke fritidsinteresser barnet eller den unge har haft indtil ankomsten til Thisted Kommune. Der bør være tilbud til etniske børn og unge sammen med danske hver dag året rundt. 16

19 Konsulentens primære arbejdsopgaver er: at tage imod nye børn og unge med anden etnisk baggrund at gøre en indsats for, at der sker en vellykket introduktion af børn og unge med anden etnisk baggrund til fritidslivet at være igangsætter, starte nye tiltag og igangsætte arrangementer til gavn for det sociale miljø at inddrage forældrene i arbejdet at bidrage til at sikre, at der er en god social balance i fritidslivet at være med til at finde troværdige voksne og bistå dem i arbejdet med børn med anden etnisk baggrund at yde pædagogisk bistand til trænere, klubledere, m.m. at gøre en særlig indsats for at sikre, at der sker en reel integration mellem børn og unge med dansk baggrund og børn og unge med anden etnisk baggrund i fritidslivet at bidrage til konfliktløsning TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE Skole Fritid Social- og sundhed Fælles integrationsafdeling Integrationskonsulent SSP Familieafdeling AKT lærere (mentorer) Udover disse kontinuerlige arbejdsopgaver kan konsulenten bidrage ved mere ad hoc prægede arrangementer eller projektforløb i samarbejde med lokalområdet. I introperioden de første 2 år er det af stor betydning, at skole og fritidstilbud betragtes som en samlet pakke. Undervisning i at bo i Thisted kommune er også at møde jævnaldrende i SFO en, til svømning, på rideskolen eller til fodbold. Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at der kan være andre behov hos børn og unge med anden etnisk baggrund også i samarbejdet med forældrene. Der bør i høj grad satses på, at der er decentrale tilbud til børn og unge med anden etnisk baggrund. Integrationskonsulenten skal holde jævnlige møder med folkeskolerne og forældrene for at sikre, at alle hele tiden har kendskab til, hvilke planer der er omkring det enkelte barn/den enkelte unge. 17

20 9 Samarbejde med frivillige De frivillige foreninger kan på mange måder være en værdifuld indgang til integration i lokalsamfundet og det danske samfund som sådan. For mange etniske danskere er deltagelse i frivilligt arbejde en mulighed for at opbygge eller udbygge netværk og socialt fællesskab. At borgere med anden etnisk baggrund og etniske danskere kan mødes i forbindelse med det frivillige arbejde, er derfor en unik mulighed for integration for mange borgere med anden etnisk baggrund. I Thisted Kommune er den frivillige indsats en vigtig del af integrationen. Klubben for flygtninge og indvandrere er i mange tilfælde omdrejningspunktet i forhold til den frivillige indsats i integrationsindsatsen. Det er her, der arrangeres en bred vifte af kulturelle arrangementer, men også f.eks. lektiehjælp. Der tages udgangspunkt i brugernes ønsker, behov og forudsætninger i udviklingen af tilbuddene. På baggrund af dette er det væsentligt, at der er et samarbejde mellem kommunen og de frivillige, så potentialerne udnyttes bedst muligt for at understøtte integrationen af borgere med anden etnisk baggrund. Målsætninger Målet er derfor et større fokus på samarbejde mellem kommunen og de frivillige samt eventuelt et mere systematiseret samarbejde, f.eks. gennem etablering af kontaktfamilier. De frivillige kan eksempelvis også tænkes ind i tværfaglige fora, når det er relevant, f.eks. hvis de frivillige har kontakt til en familie, hvor der bliver/er behov for foranstaltninger fra kommunens side. I samarbejdet mellem kommunen og de frivillige er det meget vigtigt at være opmærksom på de forskellige roller, som udfyldes af henholdsvis kommunen og de frivillige, her tænkes særligt på kommunens rolle som myndighed overfor borgeren. Frivillige organisationer, udover klubben for flygtninge og indvandrere, har pt. ikke et særligt fokus på integration. Målet er at øge opmærksomheden på integration i sammenhæng med frivilligt arbejde, f.eks. i samarbejde med De Frivilliges Hus, sådan at det kommer til at indgå som en naturlig del og tænkes ind i relevante sammenhænge. Her er der mulighed for at styrke indsatsen, f.eks. ved at arrangere et temamøde omkring integration for at skabe opmærksomhed om de muligheder, der findes for at gøre en frivillig indsats i den meget komplekse og vigtige integrationsproces. Derudover er det af stor betydning, at de frivillige føler sig rustet til at indgå i integrationssammenhænge. Derfor vil en form for kursus i integration og forskellige kulturer være gavnligt, sådanne kurser kunne udbydes/arrangeres i et samarbejde mellem De Frivilliges Hus og f.eks. Dansk Flygtningehjælp, konsulenter fra Integrationsservice eller relevante medarbejdere fra kommunen. 18

21 10 Thisted Kommune som arbejdsplads Som arbejdsplads ønsker Thisted Kommune at afspejle befolkningssammensætningen og det samfund, som Thisted Kommune og dens medarbejdere er en del af, og som Thisted Kommune skal betjene. I Thisted Kommune er ligestilling og ligestillingsarbejde en integreret del af dagligdagen for såvel ledelse som medarbejdere. Etnisk ligestilling betyder, at alle har lige rettigheder, og det skal sikres, at alle har ret til og mulighed for at dyrke deres kultur og tro, så længe det foregår inden for rammerne af den danske lovgivning. Det betyder bl.a., at der ikke må fravælges ansøgere til et job på grund af etnisk herkomst. Det er modsat heller ikke tilladt at lave positiv særbehandling af etniske minoriteter. I Thisted Kommune er pejlemærker for ledelse med værdier anerkendelse, loyalitet, troværdighed, åbenhed og tillid. Med baggrund i pejlemærker og personalepolitikken i øvrigt er det holdningen, at der er ligeret til ansættelse uanset race, religion og etnisk oprindelse, og at alle uanset etnisk baggrund skal behandles ens i det danske samfund. Det betyder, at alle Thisted Kommunes arbejdspladser/ledere skal sikre, at ansættelse i en stilling alene bliver bedømt ud fra den enkeltes kompetence og evne til at opfylde arbejdspladsens behov i den givne stilling, samt at der ikke diskrimineres (hverken positivt eller negativt) i forbindelse med ansættelsesvilkår, uddannelse, udviklings- og forfremmelsesmuligheder mm. I Thisted Kommune er der opmærksomhed på at gøre brug af mentorordninger, når dette findes relevant. Ligeledes er der fokus på, at nye medarbejdere med anden etnisk baggrund kan have andre behov i forbindelse med introduktionen til arbejdspladsen end etnisk danske medarbejdere. KL og KTO har indgået aftale om integrations- og oplæringsstillinger. Aftalen har til formål at medvirke til integration og oplæring af indvandrere og efterkommere med manglende sprogkundskaber og/eller faglige kompetencer samt af unge under 25 år. Formålet med oplæringsforløbene er at medvirke til opkvalificering og arbejdspladserfaring, der kvalificerer til ansættelse på ordinære løn- og ansættelsesvilkår. Thisted Kommune har til hensigt løbende at undersøge og vurdere muligheden for at anvende aftalen i forhold til at integrere grupper, der kan have vanskeligheder ved at finde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Ansættelse i en integrations- og oplæringsstilling sker i en ordinær stilling, hvor der i op til et år indgår et opkvalificerings- og oplæringsforløb i mindst 20 % af arbejdstiden. Den ansatte aflønnes med overenskomstmæssig begyndelsesløn for den tid, der arbejdes. (80 %). Ved ansættelsen udarbejdes en individuel tilpasset udviklingsplan. Ved ophør i integrations- og oplæringsstillingen fortsætter den ansatte i stillingen på ordinære løn- og ansættelsesvilkår. 19

22 Asylgade Thisted tlf:

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes

Læs mere

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Visionen for strategien er, at den skal:

Visionen for strategien er, at den skal: Indledning Mange flygtninge og indvandrere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige, kulturelle og/eller vidensmæssige

Læs mere

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

Norddjurs Kommune Integrationspolitik Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller

Læs mere

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv Integrationsindsatsen i Vejle Kommune - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv 1 Vejle Kommune tænker helhedsorienteret I Vejle Kommune har vi det udgangspunkt, at job er vækst for alle.

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

God Integration i Horsens Kommune

God Integration i Horsens Kommune God Integration i Horsens Kommune VOKSEN OG SUNDHED Indholdsfortegnelse Forord... 3 1 Overordnede visioner og værdier på integrationsområdet... 4 2 Overordnede mål på integrationsområdet... 5 3 Integrationsområderne...

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

Notat. 1. Indledning. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune

Notat. 1. Indledning. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune Notat Vedrørende: Integrationsstrategi 2016 Sagsnavn: En samlet integrationsindsats Sagsnummer: 15.00.00-G01-30-15 Skrevet af: Laila Jerming Jespersen og Mette Holst-Langberg Forvaltning: Social og Arbejdsmarked

Læs mere

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten DIALOG om indvandrere på arbejdspladsen Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten Maj 2005 2 DIALOG OM INDVANDRERE PÅ ARBEJDSPLADSEN Der er brug for dialog LO Århus har i 2004 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer. Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Integrationspolitik Furesø Kommune

Integrationspolitik Furesø Kommune uresø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune August 2014 [1] INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN - FX BORGMESTERENS FORORD... 3 1. FORORD... 4 3. VÆRDIGRUNDLAG... 5 Indsatser for Børn og Unge... 6 Målsætning...

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægten

Bilag til styrelsesvedtægten Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,

Læs mere

Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.

Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. FORORD Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. Med udgangen af skoleåret 05/06 udløber nuværende

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i

Læs mere

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund. 30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Esbjerg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Integrationspolitik 2014-2017. Furesø Kommune. Oktober 2014

Integrationspolitik 2014-2017. Furesø Kommune. Oktober 2014 Integrationspolitik 2014-2017 Furesø Kommune Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INDLEDNING... 4 2. VISION... 5 3. VÆRDIGRUNDLAG... 6 4. FOKUSOMRÅDER, MÅLSÆTNINGER & ØNSKET EFFEKT... 6 Indsatser

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi

Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi 01.06.2016. Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi Forord Siden 2012 har Frederikssund Kommune, i lighed med mange af landets øvrige kommuner, modtaget et stadigt stigende antal flygtninge.

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

børn og unge er et fælles ansvar

børn og unge er et fælles ansvar Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Ringsted Kommune marts 2012 Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes Borgere og foreningsliv Indhold 1. Kort om papir og proces

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF

DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Integration af flygtninge DA's forslag til en ny integrationsindsats 3. december 2015 BTF Dok ID: 71561 Kort fortalt DA har 67 markante anbefalinger til ændring af integrationsindsatsen, som regeringen

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer:

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: NORDFYNS KOMMUNE. DET GODE LIV FOR ALLE. Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: En idealkommune

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere