Landbo.nyt. Investeringsvindue hvad er nu det? Få tjekket dit håndværk og din driftsledelse. Juli Resenvej 85, 7800 Skive Telefon

Transkript

1 Til Til samtlige jordbrugere samtlige jordbrugere B Resenvej 85, 7800 Skive Telefon Telefax mail@landbo-limfjord.dk Landbo.nyt Juli 2012 Investeringsvindue hvad er nu det? Side 10 Få tjekket dit håndværk og din driftsledelse Side 12

2 Kalenderen Landbo nyt Kalender juli og august 3. Informationsmøde om ansøgning til miljøteknologi (se side 13) 20. Kanotur (se side 25) 2. Kvæg-aften (se side 26) 14. Udflugt til Energi-museet og Ormstrup Gods (se side 28) 17. Vandski (se side 27) Åbningstid På grund af ferieafvikling er åbningstiden i ugerne 28, 29 og 30 fra kl

3 Landbo nyt Leder Direktør Benny Kirkegaard Juli Hverdagens udfordringer har der været rigeligt af, hen over foråret. Omsåning af vintersædsmarker er måske det mindste. Mediernes kamp om, hvem der kan overgå hinanden i at tegne det mest dystre krisebillede. Banker og kreditinstitutters kamp om at overgå hinanden i stigende bankrenter og marginer, stigende bidragssatser, alt mere eller mindre velbegrundet i stigende krav fra finanstilsynet, EU og myndighederne. Det kan opleves som et væld af argumenter, der næres af en selvopfyldende profeti. Mon ikke der her kunne være tale om en boble af pessimisme, på linje med IT-boblen, der snart kan briste og blive afløst af fornuft og realisme, der kan give kreditgiverne mere ro og trænge overreaktionen lidt i baggrunden. Ja vi må jo se, hvad agurketiden vil bringe i år. Herfra vil jeg opfordre til følgende: - Brug juli måned til at få ladet op! - Tag dig tid til at være sammen med familien, holde lidt fri og nyde nuet! - Spring TV-aviserne over, det giver ekstra tid. - Prøv i det hele taget i juli måned at lukke af for dårlige nyheder, som du ikke kan gøre noget ved! Det kan være med til at give energi og en anden vinkel til at tage fat på det, der ellers skal gøres noget ved i august og resten af året. Landbo-nyt udgives af Landbo Limfjord i eksemplarer til samtlige jordbrugere i forretningsområdet. Desuden adresseret til passive medlemmer, forretningsforbindelser og andre som ønsker bladet. Redaktion: Benny Kirkegaard og sekretær Mona Trærup Nielsen. Tryk: Centraltrykkeriet Skive A/S.

4 Landbo nyt Formanden Nyt fra formanden af formand Claus Clausen Miljøpolitikken er efterhånden det eneste område hvor den nuværende regering endnu ikke har fået et nederlag, og det er sandsynligvis derfor, at de krampagtigt holder fast i elementerne i vandplanerne. Det på trods af, at det var den borgerlige regering der fremlagde planen, så der var en chance for at fralægge sig ansvaret og udstille den tidligere regerings absolut mangelfulde indsigt. De borgerlige politikere har erkendt deres fejl, folketingets fødevareudvalg vil have belyst sagen yderligere, fagbevægelsen viser deres modstand, borgmestre og lokale politikere ser helst vandplanerne taget af bordet, så det efterhånden kun er loyale partisoldater i regeringens folketingsgrupper, der stadig forsøger at forsvare vandplanerne med de slogans ministrene har udstyret dem med. Nu er Staten stævnet, og det bliver op til domstolene at forklare regeringen og diverse embedsmænd, at de fuldstændig har misforstået vandrammedirektivet. Det er trist, at det erhverv, der har opbygget dette land og fortsat bidrager med 25% af indtægterne til det offentlige forbrug, skal gå domstolenes vej for at få grundlaget for vores produktionsvilkår på plads. Jeg savner en klar udmelding fra regeringen, hvor budskabet er, at landbruget er vigtigt for Danmark, og at landbrugsproduktionen skal være så stor som mulig, da den er af afgørende betydning for borgernes velfærd. Forskerne i alle statslige institutioner skal nu finde de løsninger, som kan øge vores produktion, og ikke satse på generelle nedskæringer, som det er foregået lige siden vandmiljøplan 1. 2

5 HR & Ledelse Landbo nyt At gøre ingenting er også ledelse af HR-udviklingschef Lillian Hundahl Du bliver målt og vejet som ejer og/eller leder hver eneste dag. De ansatte bedømmer dig på det, du gør. OG de bedømmer dig også på det, du ikke gør. Uanset om du gør noget eller lader være, bedriver du ledelse. Gør det nemt for dig selv i det lange løb ved at tage tingene i opløbet. Bitch, bitch, bitch Bitch, mumlede han efter bondemandens kone. Han gjorde det højt nok til, at to andre ansatte hørte ham. Måske gjorde han det også højt nok til, at hun hørte det. I så fald var det ikke første gang. Det gik ikke så godt med, at hun var bossen i stalden. Han var ikke vant til kvindelige bosser. Hvor han kom fra, kunne de passe farestalden men være boss, nej. Det var et mandejob! Sms er bag laden Alfred var godt tilfreds med sit job på kvæggården. Det var meget mere afslappende, end han havde troet. De andre på landbrugsskolen havde fortalt historier om, hvor strenge deres landmænd var. Bossen var da godt nok også standset op forleden, da han igen stod bag laden og røg en smøg, mens han sms ede med vennerne om billetter til en musikfestival i weekenden. Han havde kigget på ham og var så gået igen. Og så var det jo nok helt fint, at han stod og røg og sendte et par sms er. Ellers havde bossen vel sagt noget Synlighed og tydelighed Hvordan ville du tackle de to skitserede situationer? Hvad nu hvis din kone eller din kvindelige leder kom og fortalte, at hun blev kaldt bitch? Hvad nu hvis det var din medarbejder, der lige midt i arbejdet skulle sms e omkring billetter til en musikfestival i weekenden? Du er nødt til at have en holding, og du er nødt til at gøre noget. Ellers kan du slutte dig til koret af ledere, der siger: det burde jeg jo nok have taget fat i for længe siden, men der har været så meget En synlig og tydelig leder tager tingene i opløbet. Når han gør det, behøver han kun gøre klart, hvad der gælder eller ikke gælder på arbejdspladsen. Venter han, fordi han måske tænker, at det driver over fordi det er lidt ubehageligt, bliver det som en snebold, der øverst på bakken er ganske lille og ved bakkens fod er blevet til nederste del af en meget stor snemand. Hold øje med kursuskataloget over efterårets/vinterens kurser, hvis du mangler inspiration til at håndtere lignende situationer! 3

6 Landbo nyt Økonomi Indtjeningsbarometer Mælkeproduktion modelejendom 185 køer Juni -12 Udvikling Maj-12 Dækningsbidrag l Kapacitetsomkostninger inkl. afskr f Resultat af primær drift 572 l 705 Afkoblet EU-støtte 666 f 666 Finansiering i alt l Resultat efter finansiering 219 l 316 Personlig indtjening 163 f 163 Resultat 382 l 479 Beregnet skat -128 j -169 Privatforbrug og formueposter -305 f -305 Konsolidering -50 l 5 Beløb til investering af afdrag 735 l 832 Mælkepris (Arla) pr. kg. EKM, incl. forv. efterbetaling og ejerbevis 2,49 l 2,52 Krav til mælkepris Nul-konsolidering 255 j kr. til investering og afdrag 205 j 202 Forudsætninger Antal ha Udbytte salgsafgrøder hkg/ha. 65,0 65,0 EMK/årsko Ændrede forudsætninger Mælkepris (kr.) 2,49 l 2,52 Kornpris kr./hkg 152 j 150 Kraftfoder kr./fe 2,38 j 2,23 F1 rente inkl. bidrag 1,40% l 1,60% Cibor3 0,90% l 1,00% 4

7 Økonomi Landbo nyt Indtjening i mælkeproduktionen er under pres af økonomikonsulent Jakob Jessen Det går jævnt ned ad bakken med indtjeningen i mælkeproduktionen i takt med, at omkostningerne til indkøbt foder kun går en vej. Barometeret for maj viser, at produktionsomkostningerne pr. kg EKM er steget med 3 øre fra maj til juni. Dette dækker over at foderomkostningerne alene er steget med 5 øre. At produktionsomkostninger således kun er steget 3 øre, er et resultat af faldende renteomkostninger og et større bidrag fra marken. For at gøre ondt værre er mælkeprisen tillige faldet med 3 øre/kg EKM. Prisfaldet var allerede gældende i maj, men var ikke annonceret før efter deadline for majudgaven af barometeret. Samlet set er økonomien i mælkeproduktionen således blevet forværret med 6 øre/kg EKM, hvilket medfører, at der ikke længere, er plads til en fuld ejeraflønning. Alt i alt er billedet af den aktuelle situation i mælkeproduktionen en smule trist, da trenden de seneste måneder har været stigende omkostninger og faldende priser og udviklingen fastholdes i juni. 5

8 Landbo nyt Økonomi Indtjeningsbarometer Svineproduktion med 560 årssøer Juni-12 Udvikling Maj-12 Dækningsbidrag j Kapacitetsomkostninger inkl. afskr f Resultat af primær drift j Afkoblet EU-støtte 338 f 338 Finansiering i alt j Resultat efter finansiering 267 j 94 Personlig indtjening 180 f 180 Resultat 447 j 274 Beregnet skat -155 l -81 Privatforbrug og formueposter -307 f -307 Konsolidering -15 j -114 Beløb til investering af afdrag 858 j 685 Notering inkl. efterbetaling 12,00 j 11,60 Krav til nortering Nul-konsolidering 12,03 j 11,85 0 kr. til investering og afdrag 10,77 j 10,62 Forudsætninger Antal ha 150,0 f 150,0 Grise/årsso 29,0 f 29,0 Producerede slagtesvin 650 f 650 Ændrede forudsætninger Kornpris kr./hkg 165/152 j 165/150 Soya kr./kg. 3,12 j 3,00 F1 rente inkl. bidrag 1,40% l 1,60% Cibor3 0,90% l 1,00% 6

9 Økonomi Landbo nyt Indtjeningsbarometer juni 2012 af økonomikonsulent Leif Lanng Resultatmæssigt sammenhæng Med en noteringsstigning på 0,40 kr./ kg. i løbet af den seneste måned, viser indtjeningsbarometeret nu kun et lille minus. Foderpriserne er stadig på et højt niveau, medens renterne i kreditforeningerne er på et historisk meget lavt niveau. Indtjeningen før skat viser kr. og efter privatøkonomi og beregnet skat bliver resultatet et lille minus på kr.. Det betyder at notering kun skal stige med 0,03 kr./kg. før der er balance. Med 150 ha. betyder de høje kornpriser at dækningsbidraget fra marken bidrager positivt til den samlede indtjening. Tilsvarende er ejendomme med et lille jordtillæggende hårdt ramt. Efter tilbageførsel af bl.a. afskrivninger bliver der et beløb til investering og afdrag på kr. Her kan noteringen falde med 1,23 kr./kg. inden dette tal bliver negativt. Det er dog vel og mærket på årsbasis. Likviditeten er flere stedet presset her midt på året grundet indkøb af korn. Beregnet smågrisepris og puljenotering er nu ens, hvilket er meget normalt på den her årstid, hvor de krydser hinanden. 7

10 Landbo nyt Økonomi Arbejdsgivere får nye frister for at indberette sygefravær til kommunen af økonomikonsulent Niels Chr. Graversen Alle arbejdsgivere skal fremover indberette sygefravær til kommunen, hvis medarbejderen er syg i længere tid. Vil du gerne være fri for bøvlet kan det udliciteres. For at sikre at flest mulige sager om sygedagpenge bliver oprettet via den digitale indberetningsløsning, Nem- Refusion, får alle arbejdsgivere fremover pligt til at oplyse kommunen om sygefravær, når medarbejderen er syg i længere tid. Hvis arbejdsgiveren betaler løn til medarbejderen under sygdom skal arbejdsgiveren indberette medarbejdernes sygefravær til kommunen senest fem uger efter første fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over 30 dage den såkaldte arbejdsgiverperiode. Fristen har hidtil været fire uger. Den nye frist skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgiverperioden er blevet udvidet til 30 kalenderdage pr. 2. januar Hvis arbejdsgiveren alene betaler sygedagpenge til medarbejderen under sygdom, skal arbejdsgiveren indberette medarbejderens sygefravær til kommunen senest en uge efter, at arbejdsgiveren er stoppet med at udbetale sygedagpenge. Dette gælder kun i de tilfælde, hvor fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden. Hvis arbejdsgiveren hverken betaler løn eller sygedagpenge til medarbejderen under sygdom, skal al sygefravær indberettes, uanset hvor lang tid medarbejderen er syg. Dette skal ses i lyset af, at medarbejderen skal søge om sygedagpenge fra kommunen for hele fraværsperioden. Arbejdsgiveren skal indberette medarbejderens sygefravær til kommunen senest 14 dage efter medarbejderens første fraværsdag. Arbejdsgiveren skal i alle tilfælde anmelde sygefraværet via Nem- Refusion. Derudover er det vedtaget, at sygemeldte der skal anmode om sygedagpenge fra kommunen, skal gøre det senest otte dage efter, at underretningsbrevet fra NemRefusion er blevet sendt ud. Dermed bliver fristen for den sygemeldte til at aflevere oplysningsskemaet og til at anmode om sygedagpenge hos kommunen ens. 8

11 Økonomi Landbo nyt Det bliver netop muligt, når NemRefusion sender oplysningsskemaet til den sygemeldte sammen med en underretning om, at arbejdsgiveren eller A-kassen har indberettet sygefraværet til kommunen. Vil du gerne være fri for bøvlet kan arbejdet udliceres? Det er muligt at legalisere f.eks. Landbo Limfjord til at forestå arbejdet med sygemelding af både den selvstændige selv og dennes medarbejdere. 9

12 Landbo nyt Økonomi Investeringsvindue hvad er nu det? af økonomikonsulent Inge S. Kjeldsen Der er fremsat lovforslag om, at virksomheder kan øge afskrivningsgrundlaget, hvis der investeres i fabriksnye driftsmidler. Regeringen har indgået aftale med alle Folketingets partier om forslaget, derfor forventes det vedtaget, inden Folketinget går på sommerferie (status ved redaktionens afslutning den 8. juni 2012). Aftalen betyder, at hvis man investerer ,- kr. i et fabriksnyt driftsmiddel, kan man øge afskrivningsgrundlaget med 15%, dvs. i stedet for at afskrive op til 25% af kr. i anskaffelsesåret, kan man afskrive op til 25% af ,- kr. i anskaffelsesåret. Der afskrives fortsat efter et saldoprincip. Dog skal driftsmidlerne indgå på en særskilt saldo. Reglen er foreslået til kun at gælde ved anskaffelsen af fabriksnye driftsmidler, men gælder dog ikke ved køb af fabriksnye personbiler og skibe og heller ikke ved køb af aktiver omfattet af småaktivreglen. Reglen kommer kun til at gælde i en tidsbegrænset periode, som er fra den 30. maj 2012 til og med den 31. december Hvornår er et driftsmiddel anskaffet? Et driftsmiddel er anskaffet skattemæssigt og dermed afskrivningsberettiget, når det er: leveret til en igangværende virksomhed, bestemt til at indgå i virksomhedens drift og færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften Eksempel Der blev indgået en aftale om køb af en fabriksny traktor den 15. april 2012, men traktoren blev først leveret på ejendommen den 1. juni I denne situation er man omfattet af de nye regler om forhøjet afskrivningsgrundlag. Men hvis traktoren allerede var blevet leveret den 3. maj 2012, kan man kun afskrive på anskaffelsessummen. Eksempler på driftsmidler omfattet af den nye regel bemærk, at der skal være tale om fabriksnye aktiver Traktor Markredskaber Solcelleanlæg Vindmøller Staldinventar 100% anvendt varebil Eksempler på driftsmidler, der ikke er omfattet af den nye regel Personbiler Software Småaktiver, dvs. driftsmidler med en anskaffelsessum på kr. og derunder 10

13 Økonomi Landbo nyt Hvad sker der ved salg? Sælges et driftsmiddel, som er indgået med 115% på saldoen, skal salgssummen også indgå på saldoen med 115%, man kan altså ikke spekulere i reglen. Man skal forhøje salgssummen, hvis aktivet sælges og leveres i perioden fra den 30. maj 2012 til udgangen af indkomståret 2017, herefter skal der ikke længere ske en forhøjelse af salgssummen. 11

14 Landbo nyt Økonomi Få tjekket dit håndværk og din driftsledelse af økonomikonsulent Anders Møller Hvordan er din konkurrenceevne? Regnskabsdatabasen for 2011 er ved at være fyldt op. Det er tid at få lavet en benchmarking på din virksomhed. Få Årsrapportens mange tal slået i stykker. Få din Årsrapport sat i perspektiv. Få afdækket din konkurrenceevne. Hvor ligger dine konkurrenter? Ligger der guld ude i marken eller i stalden som er lige til at samle op? Hvor er udviklingsmulighederne? Er der forhold som du er blind på? Få vurderet dit forretningsgrundlag og din strategi. Vi kan tilbyde: En sammenligning af din bedrifts produktion, resultater og kapitalforhold med bedrifter der i størrelse og produktion matcher din. En analyse og konklusion på, hvor tingene gør godt og hvor det kan gøres bedre. Det afgørende succeskriterium for din driftsledelse er din bundlinje. Du arbejder og producerer nu i bundlinjeland hvor overlevelse og udviklingsmuligheder skal sikres. Vær på forkant så du kan få en fremadrettet snak med dine samarbejdspartnere, herunder dit pengeinstitut og evt. medarbejdere. Det drejer sig om tillid. Vi har nogle fantastiske værktøjer til at hjælpe dig. Kontakt din konsulent eller undertegnede. Anders Møller, Driftsøkonomi kvæg, tlf Leif Lanng, Driftsøkonomi svin, tlf

15 Økonomi Landbo nyt Informationsmøde om ansøgning til miljøteknologi 2012 Indhold/formål: Information om tilskudsmulighederne i puljen for miljøteknologi 2012 og ansøgningen. Der afvikles en ansøgningsrunde fra den 1. juli 2012 til den 15. september Målgruppe: Undervisere: Jordbrugere, der ønsker oplysninger om mulighederne for tilskud og eventuelt ansøge om tilskud i Konsulenter fra Planteavl, Kvægbrug, Svineproduktion og Økonomi i Landbo Limfjord. Tidspunkt: Tirsdag den 3. juli 2012 Kl Mødet afsluttes med en sandwich og mulighed for drøftelse med de enkelte konsulenter. Sted: Pris: Tilmelding: Arrangør: Landbo Limfjord, Resenvej 85, 7800 Skive. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding. Til Landbo Limfjord på tlf eller på mail@landbo-limfjord.dk senest den 2. juli Landbo Limfjord 13

16 Landbo nyt Økonomi 3% obligationslånet er her hvad nu? af cand.merc. i finansiering, Kenneth Kjeldgaard 3% obligationslånet er her!! Hvad gør jeg?? Få et lånetilbud!! Den 31. maj 2012 åbnede RD som de første for belåning i 3% obligationer. I skrivende stund (7. juni) mangler kun DLR at udstede lån i 3% obligationer, men ifølge DLR vil det ske, hvis kursen på deres 3,5% obligationslån over en periode overstiger kurs 100. Herunder er en oversigt over aktuelle lån og udbydere: Udbyder 3% med afdrag 3% uden afdrag Realkredit Danmark Ude nu - kurs ca. 98,5 Klar den 6. juni Nykredit Klar den 6. juni Klar den 6. juni Nordea Kredit Ude nu - kurs ca. 98,5 Under "kraftig" overvejelse BRFkredit Klar den 7. juni Ikke taget stilling til Kilde: Hvorvidt renten er attraktiv eller ej er helt op til dig og din situation. Ønsker du at benytte dig af lånet, skal du agere nu og få et tilbud hjem. Ellers kan det vise sig at være for sent, og du kan risikere, at kursen løber fra dig. Den seneste udvikling på RDs 3,5% afdragsfri obligation vidner om, hvor hurtigt kursen har ændret sig siden april måned. 14

17 Økonomi Landbo nyt Det samme kan vise at blive tilfældet for 3% lånet, som hurtigt kan udvikle sig fra at være attraktiv til uattraktivt til igen af være attraktivt. Derfor skal du være forberedt og have et lånetilbud i skuffen, som du med det samme kan benytte dig af, hvis/når du finder det fordelagtigt. Så med fare for, at dette indlæg allerede er gamle nyheder, når du læser det, vil jeg opfordre dig til, at få set på din finansiering. Især hvis du har et 5% eller 6% obligationslån med henblik på konvertering, men også hvis du går med tanker om at omlægge eksisterende rentetilpasningslån og/ eller renteswaps. 15

18 Landbo nyt Økonomi Beregningsgrundlag for tilskud til fleksjob i egen virksomhed genoptagelse af sager af udviklingskonsulent Niels Jensen Mulighed for at få søge regulering af tilskud til fleksjob i egen virksomhed med tilbagevirkende kraft. Videncentret er blevet opmærksom på, at der er mulighed for at få yderligere tillæg til beregningen af grundlaget for tilskud i egen virksomhed. Vi skal derfor opfordre til, at der tages kontakt til kommunen i de sager, hvor der ydes tilskud til fleksjob i egen virksomhed med henblik på, at få sagerne genoptaget, så der kan ydes en regulering af tilskuddet med tilbagevirkende kraft. Videncentret for Landbrug har den 20. marts 2012 fremsendt en forespørgsel om grundlag for beregning af fleksjob til selvstændige. På mødet den 28. marts 2012 med GLS-A og 3F har organisationer udtalt, at der yderligere kan kræves tillæg for faglærte. Tillæg til faglærte blev indført 1. marts 2008, hvorfor der opfordres til at søge regulering med tilbagevirkende kraft fra denne dato. De samlede reguleringsmuligheder for grundlaget er følgende: ,94 kr ,76 kr ,14 kr ,52 kr ,84 kr. (perioden 1. januar til 31. maj 2012) I alt regulering af grundlaget ,20 kr. Med 2/3 tilskud bliver efterreguleringen ,13 kr. Med ½ tilskud bliver reguleringen ,10 kr. Ønsker du hjælp til ansøgningen om efterregulering af tilskuddet til fleksjob i egen virksomhed hjælper vi dig gerne. Henvendelse til Niels Chr. Graversen, tlf , mail: ncg@landbo-limfjord eller til Niels Jensen tlf / mobil: , mail: nje@landbo-limfjord.dk. 16

19 Planteavl Landbo nyt Afsat husdyrgødning og B1 skema i dette gødningsår ( ) af planteavlskonsulent Søren Jepsen Hvis du har afsat husdyrgødning i dette gødningsår skal der som udgangspunkt foreligge et underskrevet skema B1 hos afgiver pr. 31/ Det samme gælder også, hvis du har afsat husdyrgødning via græssende dyr. Hvis der er afvigelser, i forhold til det som er planlagt i gødningsplanen, er det en god idé at få ændret B1 skemaet inden det skrives under. Det kan være mængden af husdyrgødning som er ændret, men der kan også være kommet nye eller andre modtagere til siden sidste gødningsplanlægning. Din planteavlskonsulent kan tilrette og udskrive nye B1 skemaer. I den forbindelse vil det være en god idé at tjekke, om kvælstofkvoten er udnyttet. 17

20 Landbo nyt Byggeri & Miljø Fra AMS-er til malkestald? af kvægbrugs- og bygningskonsulent Robert Pedersen Nogle enkelte kvægbrugere overvejer at sætte AMS-erne ud og malke i malkestald fremover, ofte tilskyndet af høje driftsomkostninger og høje serviceomkostninger. Begrænsede omkostninger Skiftet kan gøres uden de store ekstraomkostninger til malkeanlæg. Malkemaskinfirmaerne tager de brugte AMS-er i bytte med en ny malkestald, ja måske kan der blive lidt til dækning af bygningen til malkestalden. Det nye malkecenter er en selvstændig bygning med plads til malkestalden, teknik og opsamlingsplads. Men er det nu en fornuftig vej at gå at sætte AMS-erne ud? Ja, hvis man ikke kan øge produktiviteten i det nuværende anlæg, så må der gøres noget. Der er til stadighed krav om en øget produktivitet, enten i form af lavere indsats til uændret produktion eller øget produktion på uændret indsats. Tjek kotrafikken og køernes adfærd Nogle kvægbrugere med AMS-er har oplevet, at køerne ikke rigtig vil stige i ydelse. Det skyldes, at køerne ikke fungerer optimalt. Er det AMS-erne og/eller er det fodringen og pasningen? Opsamlingspladsen er i nogle tilfælde udendørs for at begrænse byggeomkostningerne. Med fornuftig omtanke, så kan anlægget indrettes, så det er rationelt. Der etableres nye drivveje for at kunne håndtere drivning af køerne rationelt. Ofte er drivvejene også udendørs for at spare på byggeomkostningerne. Der etableres sengebåse, hvor AMSerne har stået og der indrettes separationsafdelinger, typisk som dele af sengebåseafsnittene. Jeg vil opfordre til, at man går produktionen nøje efter i sømmene for at afklare, hvad og hvor der er noget i produktionen, der begrænser ydelsesudviklingen (produktiviteten). Vær især opmærksom på, at kotrafikken og adfærden hos køer i et AMS-anlæg er meget afgørende for - ja jeg fristes til at sige alt afgørende for - hvor meget mælk, de kan producere. Det kan være umiddelbare små ændringer, der skal til for at køerne benytter staldanlægget anderledes og dermed øger mælkeproduktionen. 18

21 Byggeri & Miljø Landbo nyt Med AMS-er, så skal man være meget opmærksom på adfærden hos køerne. Følg de enkelte køer - hvornår æder de? - hvornår hviler de? er de klemt af stærkere køer? hvornår kommer de til AMS-erne? står de for meget? Tilpas indretning, fodring og pasning Det er sådanne forhold, der er altafgørende for ydelsesresultaterne. Gå staldanlægget nøje igennem med disse briller på og se, hvad du når frem til. Lav justeringer, hvor der er behov for det. Det kan være mindre men vigtige justeringer i staldindretningen, og ofte er det justeringer i pasningen og fodringen for at tilpasse køernes adfærd og kotrafik. Der skal ske ændringer, hvis produktiviteten ikke stiger Hvis ikke justeringer i indretning, fodring og pasning hjælper på ydelsesudviklingen og produktiviteten, så må der laves større ændringer ved staldanlægget. Her kan udskiftning af AMS-er til en nyere model (måske samtidig en model, der bruger mindre strøm og vand/kemikalier) eller til en malkestald være en mulighed. Men tjek lige efter først, om der kan ændres på køernes adfærd for at få dem til at fungere helt som de skal i det nuværende AMS-anlæg. Husk også på, at har man haft AMSer i et stykke tid, så kan man godt delvis have glemt, hvor meget arbejde, man er fri for, ved at være fri for at skulle malke 2, ja måske 3 gange i døgnet. 19

22 Landbo nyt Byggeri & Miljø Arbejdstilsynets fokuspunkter ved besøg af arbejdsmiljøkonsulent Tanja Binderup I perioden fra den 1. januar december 2019 kommer arbejdstilsynet igen på besøg. Bedrifter med over 2 ansatte vil få 2 besøg, bedrifter med under 2 ansatte vil få 1-2 besøg. Arbejdstilsynet vil prøve at få kontakt til dig 1-4 måneder før besøget, lykkedes det ikke efter 1-2 forsøg så dukker de bare op. Arbejdstilsynet har fået pålagt, at antallet af arbejdsulykker skal nedbringes med 25% inden Det betyder bl.a., at på denne runde af besøg får man ikke som sidst en advarsel om påbud, her udstedes påbuddet, allerede ved første besøg. De har dog fået at vide, at de skal optræde vejledende, men dette betyder ikke, at de ser gennem fingre med overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. De har dog fået mulighed for at vurdere ting som bagateller, dette sker kun hvis de kan se, at der generelt er styr på arbejdsmiljøet på bedriften og at der er vilje og evner til at løfte opgaven. Så få styr på arbejdsmiljøet inden arbejdstilsynet kommer for ellers kommer det til at gøre ondt forhåbentlig ikke fysisk i form af en arbejdsulykke, men på pengepungen. Nogle af deres fokuspunkter er: Sikkerhed i plansiloer (der skal minimum være 50 cm op til silokanten når siloen er trykket sammen, samt fokus på oplægning og aftagning af plastik og dæksider) Arbejdsmiljø drøftelser (er det årlige møde blevet afholdt) Psykisk arbejdsmiljø (arbejdspres, arbejds/hviletidsregler, mobning mv.) Husk, arbejdsmiljøloven gælder også ejeren, så selv om det kun er dig selv som laver en arbejdsopgave, så kan det også udløse en bøde, hvis det ikke foretages arbejdsmiljømæssigt korrekt. Med bødetakster startende fra kr. så kan det godt betale sig, at have fokus på arbejdsmiljøet, ikke kun for risikoen for at få en bøde, så for at undgå en ulykke som nemt kan blive meget dyrere. 20

23 Byggeri & Miljø Landbo nyt Plansiloer og regler for arbejde i højden af kvægbrugs- og bygningskonsulent Robert Pedersen Arbejdstilsynet sætter fokus på reglerne ved arbejde i højden i forbindelse med plansiloer. Reglerne har været gældende i længere tid, nu har arbejdstilsynet valgt at tage dette op ved deres besøg i den kommende fremtid. Reglerne Reglerne foreskriver, at arbejder man i 2,0 m s højde eller mere, så skal medarbejderen sikres imod fald. Arbejdstilsynet har især haft fokus på følgende 3 arbejdssituationer: - kørsel ved indlægning og komprimering, - tildækning af ensilagen (plastik og dækmateriale), samt afrømning af plastik og dækmateriale ved udtagning af ensilage. Mulige løsninger Hvad kan man gøre, hvis man har etableret plansiloerne? Jeg har i det følgende foreslået nogle muligheder: Lav mindre end 2 m s højde ved at lægge jord op imod silovæggen (den yderste silovæg). Der skal stadig være min. 1,0 m silovæg over jordopfyldet, så man ikke kan falde ned i plansiloen, når den er tom. Hvis der er silo på begge sider af muren kunne man evt. indsætte bigballer langs silovæggen i den tomme silo, så længe den er tom. Benytte mobilt gelænder, evt. påsat frontlæsser eller gummiged med lynkoblinger, ved den daglige afdækning af ensilagen og ved tildækningen. Her kunne også anvendes en høj vogn som mobilt gelænder. Montere gelænder på silovæggene. Kræver, at silovæggene er konstrueret og dimensioneret derefter. Benytte en sakselift, når plastikken skal hænges op over silovæggen. Den giver et godt ståsted og man kan fastgøre H-selen i liften. Ensilagen er lavere end silovæggen (Det ser ud til, at arbejdstilsynet vil forlange 0,5 m under silovæggen), så gummigedens hjul ikke når over kanten af siloen Står man overfor at skulle etablere nye plansiloer, så kunne det være en mulighed, at holde en mindre afstand imellem plansiloerne, der er hævet i forhold til bunden af plansiloerne. Men det vil kræve to mure i stedet for én mur, så ofte vil det blive dyrere at etablere. Se i øvrigt Tanja Binderup`s artikel om Arbejdstilsynets fokuspunkter ved besøg andet steds i denne udgave af Landbo-Nyt. 21

24 Landbo nyt Midtjysk Svin Nyhedsbrev af svineavlskonsulenterne Flyt en ½ dødfødt til de levendefødte Det er den foreløbige effekt, vi har set i de besætninger, som er med i dødfødte-projektet. Reduktionen er hentet ved flere forskellige tiltag i projektets 2 faser. 1. fase: Optimeret indsats indenfor normal arbejdstid Faringsovervågning: Soens faringsforløb noteres på et lille skema ved sotavlen med Initialer tidspunkt modtaget faringshjælp eller ej antal levendefødte og dødfødte. Det kan synes af meget at notere ved hver so, men fokus kommer på soen og tiden i forløbet. Overleveringen bliver systematiseret. Fokus på problemsøer: Klarlæg allerede ved indsættelse i farestalden, hvilke søer der er risikosøer ud fra de sidste hændelser og hendes kondition. Man vælger at være forberet. Brug af oxytocin: Her skal det reduceres mest muligt. Indsættelsestidspunkt: Negativ effekt af for tidlig og sen indsættelse i farestalden. Specielt på gylte. Stress niveau: Redebygningsmateriale lige omkring faring reducerer stresshormon-niveauet i blodet. Foderstyrke fra indsættelse til faring: Nogle har tildelt topdressing i form af valset korn, og set en effekt heraf. Korrekt registrering af dødfødte: Vi har set nogle steder, som har et forholdsvis højt antal dødfødte sammen med en lav dødelighed. Den nemme definition er, har grisene snabel på tåspidserne er de dødfødte, ellers levendefødte. Man kan sige død er vel død, men det har betydning for tiltag mod en reduktion af antallet. Allerede i den første fase opnåede flere besætninger en væsentlig effekt. 2. fase. Her afprøves den forskudte arbejdstid eller aftenrunden Giver den øgede overvågning og faringshjælp en yderligere reduktion i dødfødte. Forsøget er ikke så langt fremme endnu, at vi kender effekten af den øgede overvågning. Vi vil i et af de næste månedsbreve berette om de sidste erfaringer. Der er flere besætninger som udenfor dette projekt har gjort det, men effekten er svingende. Følgende erfaringer er kommet frem indtil nu: Fodringstidspunktet har blandt andet betydning for hvornår der 22

25 Midtjysk Svin Landbo nyt laves faringsovervågning. Undgå at gå i stalden lige efter der er fodret. Gør det rigtige Hvis der laves andre opgaver i den forskudte arbejdstid må det ikke lave uro. Der er allerede kommet en del erfaringer fra projektet nu og flere vil komme til. Så har I mere end 11-12% dødfødte af totalfødte kan der hentes grise. De er ikke tabte. Muligheden for "fulde stalde"-anmeldelsen for smågrise og slagtesvin gælder kun indtil nytår. Bemærk, at ordningen IKKE kan anvendes på ejendomme som er miljøgodkendte efter 1. januar Men for alle andre er dette væsentligt. Effektivitetsfremgang for smågrise Før: 1 DE = 175 smågrise fra 7,2-30 kg Nu: 1 DE = 200 smågrise fra 7,3-32 kg Effektivitetsfremgang for slagtesvin En landmand som har en 10 år gammel godkendelse kan gå fra slagtesvin til 7.560, en ændring på 11%. Forudsætninger for at kunne søge "fulde stalde": Der må ikke samtidig foretages "godkendelsespligtige ændringer eller udvidelser af stalde" (dvs. ingen udvidelse af staldareal, ingen gennemgribende ændringer i gulvprofil eller gyllekanaler mv - men ok til udskiftning af inventar og ok til ændring til miljøspalter som eksempler) Stalden må ikke ligge tættere end meter fra visse typer sårbar natur Afstandskrav for lugt skal være overholdt Der må ikke udbringes husdyrgødning på arealer omfattet af fosforklasse 2 eller 3. Kontakt os eller den lokale miljørådgivning og forhør om dine muligheder. Som sagt udløber muligheden 31. december Nyt princip for foderoptimering til slagtesvin Der er et større arbejde i gang med at gøre det muligt at optimere slagtesvinefoderet løbende med hensyntagen til kødprocentafregning, notering og råvarepriser. Normerne i dag gennemgåes med gennemsnitspriser for længere perioder, men det kan for mange være interessant at justere på foderet løbende alt efter om soja er dyrt og noteringen er lav eller omvendt. Kristian Jensen kan i dag foretage beregningerne og de er nogle gange med overraskende resultat. Kontakt Kristian på hvis du er interesseret i at høre nærmere. 23

26 Landbo nyt Midtjysk Svin At flytte eller ej Et større studie har afdækket at flytning efter dag 1 har stor betydning for pattegrisenes tilvækst. Store grise taber mest på at blive flyttet, så en konklusion kunne være, at det skal være de små grise der skal udjævnes/opsamles og det skal være så tidligt som muligt. Søger du en god strategi for kuldudjævning og opsamling så ring til Anders Espersen ( ) eller Michael Frederiksen ( ). 24

27 Skiveegnens LandboUngdom Landbo nyt Kanotur Fredag den 20. juli 2012 kl Jordbromølleå, overfor Skivevej 260, 8831 Løgstrup Vi mødes overfor Skivevej 260 og sejler ned ad åen, hvorefter vi tager op til John. Her vil vi tænde grillen og snakke om aftenens, formentlig, mange kæntringer. Tilmelding til John, senest den 18. juli, gerne sms med navn og antal efter først-til-mølle-princippet. Der er 24 pladser. Alle er velkommen. Ansvarlig: John Kristensen, tlf

28 Landbo nyt Skiveegnens LandboUngdom Kvæg-aften Torsdag den 2. august 2012 kl hos Carina og Svend Otto Søgaard, Vestre Skivevej 15, 7850 Stoholm Her skal vi ud og se på køer, ikke mindre end 400 stk. af Dansk Jersey slagsen i nybygget staldanlæg. Aftenen foregår hos Carina og Svend Otto Søgaard i Tastum, som vil fortælle om hvilke overvejelser de har gjort i forbindelse med byggeriet. Så ta og mød op til en hyggelig aften. Vi tager grillen med. Alle er velkommen. Ansvarlig: Karsten Ole Lauridsen, tlf

29 Skiveegnens LandboUngdom Landbo nyt Vandski Fredag den 17. august 2012 kl Lyby Strand, Lyby Strandvej 35, 7870 Roslev Igen i år afholdes vandski-aften ved Lyby Strand. Der vil være rig mulighed for at prøve brædderne af, vi har nemlig fået arrangeret 2 både til aftenen. Vil du hellere kigge på, og få et godt grin, er du også velkommen til dette! Så på med badetøjet og mød op på Lyby Strand. Alle er velkommen. Ansvarlig: Linda Harritz, tlf

30 Landbo nyt Skiveegnens Seniorklub Udflugt til Energi-museet og Ormstrup Gods Tirsdag den 14. august 2012 Program: Kl Kl Kl Kl Kl Pris: Afgang i bus fra Landbo Limfjord (buskaffe). Besøg på Energi-museet ved Tange Sø. Her får vi en rundvisning i 2 grupper og en time på egen hånd inde eller ude. Museumsbuffet incl. 1 øl/vand. Besøg på Ormstrup Gods. Her vil Minna og Niels Due Jensen tage imod os og fortælle om godsets historie og drift, og vil vil blive vist rundt på godset. Der er stillet i udsigt, at vi får kaffe i Jagtstuen. Kører vi mod Skive. 400,- kr. pr. deltager. Tilmedling: På tlf senest den 30. juli Max: 50 personer. 28

31 Skiveegnens Seniorklub Landbo nyt Udflugt til Cheminova og Thyborøn Tirsdag den 11. september 2012 Program: Kl Afgang i bus fra Landbo Limfjord. Kl Besøg på Cheminova. Præsentation af virksomheden, kaffe og rundvisning. Kl Frokost. På Mallemukken, der er en omvendt fiskerkutter, får vi serveret Skipper buffeten incl. 1 øl/vand. Kl Thyborøn Kirke. Thyborøn Kirke er Danmarks nyeste kirke indviet i Vi får en rundvisning og fortællingen om, hvorfor man besluttede at rive den gamle kirke ned og opføre en moderne kirke på stedet. Kl Tid på egen hånd. Der er mulighed for at besøge Kystcentret, Jyllands- Akvariet, Sneglehuset, gå en tur til havet eller bare sætte sig ved De Røde Barakker og få en kop kaffe. Kl Afgang mod Skive. Vi tager færgen til Agger og kører hjem over Agger Tange og Mors. Pris: 350,- kr. pr. deltager. Tilmedling: På tlf senest den 20. august Max: 50 personer. 29

32 Landbo nyt Handelsplads Sælges Maskiner og redskaber Pris Telefon Kornvalse m/motor, SIPMA H-733, god stand 3.500, hjulet Vestas vogn, god stand Herborg Kornvogn til piller 1.500, Spyd til bigballer til traktor 500, Bøgballe gødningsspreder 500 kg , Befa stubkultivator 13 tænder 2.500, Solid halmvogn - 8 m 6.500, Diverse Brakpudsning af mark og vådområder Tagplader eternit B5-B Opsavning af tømmer m/mobilt savværk, eg og trykimprægneret hegnspæle efter mål Venlige og søde, chip og stambogsførte shetlandsponyer, passet m/ smed, vacc. og ormekur Rundballer i minibig og bigballer baller vårbyg og frøgræshalm, sælges Køb Manus aftagere

33 Annoncer til Landbo-nyt. Under rubrikkerne Maskiner og redskaber, Husdyr, hobbydyr, Diverse og Købes/ønskes kan du få optaget små annoncer (max. 5 pr. gang) I Landbo-nyt. Næste nummer postomdeles den 28. og 29. august Indsend kuponen nedenfor i udfyldt stand senest den 8. august Hver annonce må kun fylde een linie og er gratis for medlemmer, for ikke medlemmer er prisen 25,- kr. inkl. moms. Ikke medlemmer skal vedlægge en check på beløbet, ellers kommer annoncen ikke med. Følgende annoncer ønskes optaget i Landbo-nyt : Tekst (Max. 40 symboler inkl. ophold): Køb/Salg: Pris kr. Telefonnr Navn og adresse: 31

34 Landbo Limfjord Resenvej Skive Porto

35 ORGANISATION Resenvej Skive Bestyrelse Formand Claus Clausen, Vroue Tlf / Næstformand Erik Ringgaard, Lyby Tlf / Fmd. økonomi/jura Bertel Trærup Tlf / Fmd. planteavl Hans Larsen, Nautrup Tlf / Fmd. kvæg Niels Holger Nordendahl Tlf / Personalerepræsentant Mette Berntsen Tlf Ledelse Direktør Benny Kirkegaard, chef for økonomi Chefkonsulent Christen Jakobsen, plantavl Chefkonsulent Jørgen Kristensen, kvæg Chefkonsulent Henrik Frier, juridisk afdeling HR- udviklingschef Lillian Hundahl Midtjysk Svinerådgivning, konsulent Mogens Bækgaard Resenvej 85, 7800 Skive, Tlf Samarbejder med Jysk IT Peter Vilstrup Tomsen Tlf / DLBR forsikringsrådgiver Hans-Olaf Skøtt Billundvej 3, 6500 Vojens Tlf Region Viborg LU og 4H Asmildklostervej 9, Viborg Tlf Skiveegnens Landboungdom + 4H Resenvej 85, 7800 Skive Tlf Morsø Landboungdom Christian Mark, Kildevej Nykøbing Mors Tlf Nordvestjysk Vikarservice Silstrupvej 12, 7700 Thisted Tlf Vikar- og Hjemmeservice Nupark 47, Midt Vest 7500 Holstebro Tlf Landbrugets Traktorafprøvning Prøvemester Niels Jacob Thomsen, tlf

36 Til Til samtlige jordbrugere samtlige jordbrugere B Resenvej 85, 7800 Skive Telefon Telefax mail@landbo-limfjord.dk Landbo.nyt Juli 2012 Investeringsvindue hvad er nu det? Side 10 Få tjekket dit håndværk og din driftsledelse Side 12