LOVE OG REGLER OM SKOLE FÆRDSEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOVE OG REGLER OM SKOLE FÆRDSEL"

Transkript

1 & LOVE OG REGLER OM SKOLE FÆRDSEL

2 I N D H O L D F Æ R D S E L S U N D E R V I S N I N G M. V. S K O L E V E J S K O L E P A T R U L J E B E F O R D R I N G T I L S Y N Side 3 Side 9 Side 13 Side 21 Side 33 Alle bestemmelser som er gengivet i dette hæfte, er gældende ved redaktionens slutning, maj På kan alle bestemmelser findes i seneste udgave. 2

3 Uddrag af Folkeskoleloven jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 F Æ R D S E L S L Æ R E 7 I undervisningen i grundskolen indgår følgende obligatoriske emner: 1) Færdselslære, 2) sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, 3) uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Færdselslære jf. 19 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 571 af 23. juni Formål Formålet med undervisningen i færdselslære er, at eleverne opnår sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv eller andre. Eleverne skal opnå viden om de faremomenter og muligheder, som de stilles overfor i trafikken. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne bliver opmærksomme og ansvarlige trafikanter. De skal vide, at deres adfærd i trafikken er led i en sammenhæng, som giver dem muligheder, men også medansvar og forpligtelser. 45 Centrale kundskabs- og færdighedsområder Undervisningen skal foregå i en vekselvirkning mellem praktiske øvelser, iagttagelser og aktiviteter i og uden for skolen. Ikke alle trafikanter færdes hensigtsmæssigt og korrekt. Menneskelige fejl er årsag til størstedelen af færdselsulykkerne. Derfor skal undervisningen omfatte: egne og andre trafikanters muligheder og begrænsninger relevante færdselsregler bedømmelse af risiko i forhold til forskellige årstider og tidspunkter samt i forhold til forskellige typer af køretøjer og veje bedømmelse af trafiksituationer, hvori der forekommer farlige manøvrer og bevægelser hensigtsmæssig adfærd i trafikken indsigt i miljømæssige konsekvenser af trafikken. 3

4 F Æ R D S E L S L Æ R E Vejledende læseplan for emnet færdselslære i folkeskolen Med udgangspunkt i den enkelte elev som trafikant skal undervisningen omfatte konkrete forhold samt praktiske og teoretiske aktiviteter. Undervisningens indhold kan vælges ud fra lokale, aktuelle eller årstidsbestemte forhold. En del af undervisningen i færdselslære kan finde sted i klassens tid, jf. folkeskolelovens 18, stk. 5, mens andre dele naturligt hører hjemme som integrerede dele af folkeskolens fag. Det er nødvendigt at etablere et tæt samarbejde med forældrene, og det vil være en fordel at inddrage politi og gæstelærere i undervisningen. Skolens færdselskontaktlærer kan rådgive og vejlede i forbindelse med undervisning i færdsel. Klasselæreren koordinerer arbejdet med klassens lærere, med færdselskontaktlæreren og med øvrige ressourcepersoner klasse De første år arbejdes der meget konkret og ud fra det, børnene kender. Undervisningen omfatter skolevejen og det nære miljø, og der arbejdes med valg af sikre ruter, rigtig og forkert adfærd og bedømmelse af risiko i trafikken. Undervisningen skal endvidere omfatte de færdselsregler og -anvisninger, som er nødvendige, for at eleverne kan færdes sikkert. Emnerne kan være: Sikre og farlige steder i trafikken Gåregler og gåprøve Cykelbeherskelse Cykelregler og cyklistprøve Passager i en bil Andre trafikanters hensigt og hastighed Trafikanter, som kan være farlige at møde Forskellige trafikantgruppers vanskeligheder Vurdering af rigtig og forkert adfærd Myldretid Vintertrafik (mørke, refleks, lygter og glat føre). 4

5 4.-7. klasse Grundlaget er, at eleverne på disse klassetrin i højere grad end på tidligere klassetrin færdes i den almindelige trafik til fods eller på cykel. Derfor skal undervisningen omfatte kendskab til egne muligheder og begrænsninger, hensigtsmæssig adfærd og øvelse i at vurdere, hvilke risici andre trafikanter frembyder. Undervisningen skal belyse forskellige forhold, som kan forårsage ulykker. Kendskabet til færdselsreglerne vedligeholdes og udbygges. Desuden skal der arbejdes med sammenhængen mellem trafik og miljø. Emnerne kan være: Sikker cyklist i trafikken Tegngivning og hensigt i trafikken Sikre og farlige steder og tidspunkter Farlige modparter i trafikken Hyppigt forekommende uheldstyper og forebyggelse af dem Børn og gamle i trafikken Øvelser i at forudse faremomenter i forbindelse med andre trafikanter Sigtbarhed, mørke, refleks og lygter Eksempler på trafikkens belastning af miljøet Miljørigtigt valg af transportmiddel eller transportform klasse Udgangspunktet på disse klassetrin er, at eleverne i højere grad end tidligere har mulighed for at overskue komplekse sammenhænge. Dette gælder i trafikken såvel som på andre områder. Derfor skal eleverne arbejde med adfærd og holdninger i relation til trafik. Under-visningen skal omfatte risikobevidsthed og hensyntagen i trafikken, samtidig med at kendskabet til relevante færdselsregler og -tavler vedligeholdes og udbygges. Endvidere arbejdes med sammenhængen mellem trafik og miljø. Emnerne kan være: Ansvarlig og defensiv adfærd i trafikken Viden og holdninger bag trafikadfærd Forudseenhed og agtpågivenhed i trafikken Vurdering af rigtig og forkert adfærd F Æ R D S E L S L Æ R E 5

6 F Æ R D S E L S L Æ R E Hårde og bløde trafikanter Trafik og fritidsjob Trafik og alkohol Trafikplanlægning Miljøbeskyttende foranstaltninger. Skolens færdselskontaktlærer Det anbefales, at skolen udpeger en lærer til at fungere som færdselskontaktlærer. Hvis skolen har en færdselskontaktlærer, er det dennes opgave at give råd og vejledning til skolens øvrige lærere i forbindelse med færdselsundervisning. Den væsentligste vejledning gives til klasselærerne, som koordinerer deres klasses færdselsundervisning. Derudover kan også lærere i andre fag, hvor færdsel eller færdselsrelaterede emner behandles, have brug for vejledning fra færdselskontaktlæreren. Kontaktlæreren formidler kendskab til undervisningsmaterialer og giver råd om, hvordan undervisningen kan tilrettelægges. Kontaktlæreren er ansvarlig for tilsynet med skolens materialer og hjælpemidler til færdselsundervisning (eventuelt i samarbejde med skolebibliotekaren). Det er kontaktlæreren, der bestiller de relevante materialer hjem til klasserne samt sørger for at supplere og til stadighed opdatere og udbygge skolens samling af materialer til færdselsundervisning. Kontaktlæreren sikrer en løbende kontakt med politiet, Rådet for Større Færdselssikkerhed og dettes repræsentant i den pågældende politikreds. Denne kontakt hindrer dog ikke, at klasselærere også selv tager kontakt til de pågældende samarbejdsparter. Kontaktlæreren sikrer desuden kontakten til de amtslige eller kommunale færdselssikkerhedsudvalg, hvor sådanne er oprettet. Hvis der på skolen er oprettet en skolepatrulje, er det en stor fordel, at det er færdselskontaktlæreren, der ligeledes fungerer som patruljeinstruktør. Rådet for Større Færdselssikkerhed afholder jævnligt færdselspædagogiske kurser for bl.a. færdselskontaktlærere. Disse kurser må, for kontaktlærerenes vedkommende, betragtes som supplerende uddannelse. Uddrag af Undervisningsministeriets vejledning om færdselslære 6

7 Cirkulære om politiets bistand ved færdselsundervisningen i skolerne (Til politidirektøren i København og politimestrene) F Æ R D S E L S L Æ R E I kapitel 24 om færdselslære i Undervisningsvejledning for folkeskolen (betænkning nr. 253/1960), jfr. undervisningsministeriets cirkulære nr. 87 af 6. april 1960 om målet for folkeskolens undervisning, udtales bl.a.:»ansvaret for færdselsundervisningen i skolen påhviler lærerne, men det er af stor betydning, at skolen samarbejder med politiet. I de skoler, hvor politiet giver færdselsundervisning, er denne at betragte som et supplement til lærerens undervisning.«ved cirkulære nr. 54 af 29. marts 1965 om skolernes færdselsundervisning, skolepatruljer og cyklistprøver m.v. har undervisningsministeriet fastsat nærmere bestemmelser om færdselsundervisningens indhold og tilrettelæggelse. Det er i denne forbindelse på ny understreget, at ansvaret for færdselsundervisningens gennemførelse påhviler skolen og dens lærere, men at det er af den største betydning, at skolen samarbejder med politiet. I tilslutning hertil fastsættes herved følgende om politiets bistand ved færdselsundervisningen i skolerne: 1. Instruktion af skoleelever Politiet kan yde bistand til gennemførelse af den praktiske del af undervisningen (besigtigelse af færdselen, demonstration af færdselssituationer, oprettelse af og tilsyn med skolepatruljer, eftersyn af elevernes cykler og afholdelse af cyklistprøver m.v.). Politiet kan endvidere i rimeligt omfang yde bistand ved færdselsundervisning i klasserne, f.eks. således at hver skoleelev en gang om året modtager instruktion fra politiet i tilknytning til det pensum, som skolen underviser det pågældende klassetrin i, jfr. afsnit I, C, i undervisningsministeriets nævnte cirkulære af 29. marts Bistanden bør ydes ved egnede polititjenestemænd. 2. Instruktion af lærere Med henblik på hurtigst muligt at få uddannet det fornødne antal lærere til at give den i cirkulæret af 29. marts 1965 omtalte færdselsundervisning kan politiet endvidere, som supplement til den uddannelse af lærere, der 7

8 F Æ R D S E L S L Æ R E foregår på anden måde, i samarbejde med skolemyndighederne og de lokale lærerkredse yde bistand ved instruktion af lærere i færdselsundervisning. 3. Der kan ikke af politiet afholdes udgifter til anskaffelse af færdselsplanspil, bøger eller andet undervisningsmateriel til brug ved færdselsundervisningen i skolerne. Justistsministeriets cirkulære nr. 221 af 20. oktober

9 Uddrag af Færdselsloven Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001 S K O L E V E J Regler for al færdsel - Grundregler m.v. 3. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen. Stk. 2. Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt personer, der ifølge særligt af trafikministeren fastsat kendetegn eller i øvrigt, efter hvad der fremgår af omstændighederne, lider af svækket syn eller hørelse eller anden legemlig mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i færdslen. Stk. 3. Det påhviler politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen. Sikring af skoleveje Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr af 13. april 1978 Ifølge færdselslovens 3, stk. 3, påhviler det politi og vejmyndighed efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til beskyttelse af børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skole. Ved»børnene«forstås også elever på ungdomsskoler, tekniske skoler, gymnasier og lignende. I forhold til den tilsvarende bestemmelse i færdselsloven af 1955, 71, er reglen udvidet til ikke blot at omfatte forholdene i umiddelba nærhed af skolen, men i princippet hele skolevejen. Bestemmelsen har mer karakter af en programerklæring end af en regel, der indeholder konkrete anvisninger for de nævnte myndigheders virksomhed, men er herved med til at understrege en af hovedmålsætningerne med den nye færdselslov - en bedre beskyttelse af de svage trafikantgrupper. Manglende efterlevelse af bestemmelsen er ikke sanktioneret med straf, og det er ikke i loven eller dens forarbejder forudsat, at den skal suppleres med administrative forskrifter om det foreskrevne samarbejde eller retningslinier for, hvornår en vej er en skolevej, eller hvilke farer der kan begrunde, at der træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger. 9

10 S K O L E V E J Justitsministeriet har imidlertid fundet det hensigtsmæssigt med baggrund i nogle konkrete sager at give oplysning om nogle af de hensyn af helt generel karakter, som man har tillagt betydning ved afgørelsen i sager, der har været forelagt ministeriet. Ved afgørelsen af, om en vej kan anses som skolevej, må der i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget lægges vægt på, om der er tale om veje, der i særlig grad anvendes af børn og unge til og fra skole, herunder vejnettet i skolernes nærhed og f.eks. veje mellem boligkvarterer og skoler. Ved bedømmelsen af, om der på en skolevej eksisterer sådanne faremomenter, at iværksættelse af særlige foranstaltninger bør overvejes, foretager justitsministeriet en samlet vurdering af især oversigtsforholdene og vejens udbygning, kørehastigheden, trafiktætheden, trafikkens sammensætning og uheldstallene set i relation til børnenes alder. Det påses særligt, om børnene skal krydse andre veje på steder med manglende oversigt, og om vejen indeholder skjulte faremomenter. Hvilke foranstaltninger, det i givet fald vil være mest hensigtsmæssigt at træffe, må afhænge af de lokale forhold. Der kan bl.a. blive tale om følgende: Etablering af fodgængerbroer, -tunneler, -felter eller signalanlæg og forbedring af oversigtsforholdene. Opstilling af fodgængerrækværker og lignende ved skoler og /eller skolestiers indmunding eller krydsning med andre veje. Afmærkning med færdselstavler og/eller afmærkning på kørebanen. Oprettelse af skolepatruljer og afmærkning af disse i overensstemmelse med bestemmelserne i justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 18. februar 1976 om afmærkning af skolepatruljer. Påbud om, at cyklister skal benytte fortov, jfr. justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 27. september 1977 om cyklisters anvendelse af fortov og gangsti. Påbud om, at cyklister skal benytte cykelsti i venstre vejside (dobbeltrettet cykelsti). Vejledning til forældre og børn om, hvilken rute der mest sikkert kan benyttes mellem hjem og skole. På steder, hvor de trafikale forhold er så vanskelige, at de, uanset hvilke tekniske forholdsregler der træffes, frembyder betydelig risiko for 10

11 S K O L E V E J børnene, eller hvor trafikale ulemper ikke med rimelighed kan forlanges afhjulpet, påhviler det ifølge 25, stk. 1, i folkeskoleloven, jfr. lov nr. 313 af 26. juni 1975, vedkommende kommune at sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed, når hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør dette særlig påkrævet. En sådan befordringsordning skal i givet fald etableres, uanset om afstanden mellem skole og hjem er kortere end den, der i øvrigt er afgørende for, om der skal etableres en befordringsordning. En tilsvarende regel gælder for friskoler og private grundskoler efter 15 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 366 af 1. juni Efter den 1. august 1978 henvises til den tilsvarende bestemmelse i 29 i lov nr. 306 af 8. juni 1977 om friskoler og private grundskoler m.v. Selve beslutningen om, hvorvidt en befordringsordning bør etableres og i bekræftende fald på hvilken måde, træffes af kommunen, der bør træffe sin afgørelse på grundlag af vejmyndighedernes og politiets skøn over de vej-, trafik- og færdselsmæssige forhold, jfr. undervisningsministeriets cirkulære nr. 225 af 8. oktober 1968 om befordring af skoleelever m.v. Om befordringen henvises der i øvrigt til justitsministeriets bekendtgørelse af 13. april 1978 om offentlig befordring af skoleelever. Fra justitsministeriets praksis kan nævnes følgende konkrete eksempler: a) En ca. 6 m. bred bivej uden fortov, cykelsti eller rabat, hvor oversigtsforholdene nogle steder var forholdsvis dårlige, men hvor der kun forekom beskeden lokal trafik, og hvor der ikke havde været færdselsuheld, kunne ikke betegnes som særlig trafikfarlig. Da strækningen imidlertid pludselig periodevis blev benyttet af mange store lastbiler, hvorved børnene på vej til og fra skole blev passeret af en del af disse, blev strækningen anset som trafikfarlig, når denne særlige kørsel fandt sted. 2 b) En skolestis afslutning i en stor åben plads, hvorfra børnene kunne sprede sig ud over vejen mellem 2 uoverskuelige sving, anset som trafikfarlig særlig for mindre børn. c) En mindre, blind vej med ringe og kun lokal færdsel til nogle få ejendomme ikke anset som trafikfarlig. d) En ca. 7 m bred bivej med flere sving men uden fortov, cykelsti eller rabat, der passerede forbi en skole inden for tættere bebygget område 11

12 S K O L E V E J med generel hastighedsbegrænsning på 60 km i timen, men hvor der forekom stærk trafik med mange store lastbiler, anset som trafikfarlig. e) En ca. 6 m bred overskuelig landevej uden fortov eller cykelsti men med 1,30 m bred rabat uden særlig trafikbelastning og med god optisk linieføring ikke anset som trafikfarlig, da der ikke var skjulte faremomenter, og der ikke de sidste 10 år var sket skolevejsulykker. 12

13 S K O L E P A T R U L J E Vejledning nr. 183 af 10. november 1998 om Skolepatruljers oprettelse og funktion I henhold til 7, nr. 1, i lov om folkeskolen jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 6. oktober 1998, indgår færdselslære som obligatorisk emne i undervisningen i grundskolen. Der henvises til 19 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 482 af 6. juni 1994 som ændret ved bekendtgørelse nr. 702 af 7. august 1995 om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder, samt til Undervisningsministeriets vejledende læseplan og undervisningsvejledning for det obligatoriske emne færdselslære. Endvidere henvises til Und ervisningsministeriets bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen. Såvel den enkelte skole som det stedlige politi kan tage initiativet til oprettelse af en skolepatrulje (SP). Den endelige beslutning om oprettelse af SP træffes af kommunalbestyrelsen efter samråd med skolen og vedkommende politimester. De nærmere retningslinjer for den praktiske udførelse fastlægges efter forhandling med politiet. I henhold til færdselslovens 3, stk. 3, påhviler det politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen. Efter forhandling med Trafikministeriet gives følgende vejledning om skolepatruljers oprettelse og funktion: A. Formål Ved enhver skole, hvor de trafikale forhold nødvendiggør en nærmere opsigt med eller regulering af elevernes færden, henstilles det, at der indføres skolepatruljer. Formålet med skolepatruljesystemet er, at 1) gøre elevernes færden i nærheden af skolen så sikker og fornuftig som muligt og 2) vænne eleverne til også på andre tidspunkter, hvor de færdes på gader og veje, at iagttage den nødvendige forsigtighed samt udvise hensynsfuldhed over for andre. 13

14 S K O L E P A T R U L J E B. Organisation SP-systemet består i, at nogle ældre og dertil egnede elever påtager sig at lede skolens elever sikkert over hovedfærdselsårerne i nærheden af skolen og i det hele taget at medvirke til en fornuftig færden i skolens nærhed. Ordningen forudsætter, at de farer og risici, som trafikforholdene det pågældende sted frembyder for eleverne, i videst omfang er søgt afhjulpet ved etablering af færdselstekniske anlæg, således at SP s opgave i første række bliver at påse, at eleverne på korrekt måde gør brug af disse anlæg. Rådet for Større Færdselssikkerhed yder enten gennem sin pædagogiske afdeling eller lokale repræsentanter skolerne rådgivning og teknisk bistand i forbindelse med oprettelse af SP. Rådet forhandler det nødvendige udstyr og uddannelsesmateriale, ligesom rådet bl.a. gennem»sp-kalenderen«opretholder kontakten til samtlige SP er. Rådet for Større Færdselssikkerhed har udarbejdet en vejledning om retningslinjer for skolepatruljers funktion mv., hvortil henvises. C. Skolepatruljeinstruktøren Skolens leder kan udpege en af skolens lærere som patruljeinstruktør. Vedkommende lærer bør have et vist forudgående kendskab til de stedlige trafikproblemer og til politiets synspunkt vedrørende disse. Opgaven som patruljeinstruktør indebærer i et tæt samarbejde med politiet at fastlægge ordningens daglige funktioner og at medvirke ved instruktionen af skolepatruljemedlemmer (SP ere). Endvidere indebærer opgaven et tilsyn med SP ernes daglige arbejde og vedligeholdelse af kontakten med politiet og Rådet for Større Færdselssikkerhed. D. Udvælgelse af elever til skolepatruljen Ved udvælgelsen bør man kun undtagelsesvis vælge elever fra lavere klassetrin end 6., idet børn normalt først i denne alder har opnået en generel trafiksikker adfærd. Af hensyn til kontinuiteten i arbejdet bør patruljen normalt bestå af elever fra to klassetrin. Skolepatruljeinstruktøren bør sikre sig forældrenes accept inden udvælgelsen finder sted, hvorved forældrene tillige bliver inddraget i vurderingen af deres barns modenhed og ansvarlighed i forbindelse med arbejdet som SP er. Når udvælgelsen har fundet sted, modtager de kommende SP er et uddannelsesmateriale, som bl.a. indeholder to enslydende»patruljekort«. 14

15 S K O L E P A T R U L J E På patruljekortene står reglerne for SP-arbejdets udførelse. Eleverne skal skrive under på, at de er indforstået med disse regler. Eleverne må kun deltage i patruljearbejdet, såfremt forældrene har givet deres accept. Derfor skal elevens forældre også underskrive kortene. Begge kort afleveres til patruljeinstruktøren, som giver det ene videre til politiet. Eventuelle patruljeførere udvælges af instruktøren eller af SP erne. Patruljeførernes opgave kan bl.a. være at virke som kontaktpersoner til patruljeinstruktøren. E. Uddannelse Hvert hold SP er skal uddannes til at varetage opgaven. Rådet for Større Færdselssikkerhed har udarbejdet materiale hertil. Uddannelsen foregår i samarbejde mellem politiet og skolepatruljeinstruktøren. Uddannelsen afsluttes med udlevering af ID-kort. Dette kort skal underskrives af politiet og er SP erens dokumentation for, at vedkommende er godkendt som patruljemedlem. F. Udstyr Det obligatoriske udstyr for enhver SP er i funktion omfatter flourescerende gul vest med reflekterende skråtsiddende bånd. Hvis eleven virker helt eller delvist på kørebanen, skal eleven også anvende håndskilt. I regn eller usigtbart vejr og i øvrigt, når forholdene taler herfor, kan der bæres gult flourescerende regnslag. En skolepatrulje skal være ens overalt i landet. Derfor er det kun det udstyr, som forhandles af Rådet for Større Færdselssikkerhed, der må benyttes. Af samme grund må udstyret ikke forsynes med mærkning af nogen art. Udstyret betales af skolen. G. Funktion SP må kun udøve sin myndighed over for skolens elever og har ikke hjemmel til at standse eller på anden måde dirigere den øvrige trafik. Nærmere retningslinjer for SP s funktion fremgår af den af Rådet for Større Færdselssikkerhed udarbejdede vejledning herom. H. Forsikringsforhold Under udførelse af deres patruljearbejde er SP erne omfattet af skolernes arbejdsskadeforsikring. 15

16 S K O L E P A T R U L J E Der er stor forskel på de trafikale forhold omkring skolerne landet over. Ved overgangsstederne til skolen er der ofte foretaget trafiksaneringer i form af bump, hævet kørebane, indsnævringer af kørebanen, lege og opholdsveje, stilleveje og lignende for at dæmpe hastigheden. Det er med til at gøre skolepatruljemedlemmernes arbejdssted mere sikkert. Derudover skal den kørende trafik advares om at farten bør nedsættes når de nærmer sig et overgangssted til en skole med skolepatruljer. Det skal ske via advarselstavlen A 22 Børn: Trafikministeriets cirkulære nr. 3 af 7. januar 1998 om Afmærkning ved skoler med skolepatrulje 21. Afmærkning ved skoler med skolepatrulje på steder uden signalanlæg skal ske på følgende måde: 1) Tavle A22 opsættes og forsynes med undertavle med påskrift Skole og strækningsangivelse 0-X m. På vejstrækninger, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/t, skal der m før advarselstavlen, som forvarsel, opsættes en A22-tavle med undertavle med påskrift Skole, men uden strækningsangivelse. 2) Til alle tavler skal der anvendes refleksmateriale type 4 eller bedre, og de skal være særskilt belyst med mindst 400 lux. 3) Over hver tavle skal anbringes et blinksignal med 2 skiftevis blinkende gule lysåbninger, der er anbragt ved siden af hinanden og er rettet mod den trafik, tavlen er bestemt for. Lysåbningerne skal være mindst 20 cm og højst 30 cm i diameter. Blinkfrekvensen skal være 16

17 S K O L E P A T R U L J E mindst 50 og højst 70 pr. minut. 4) Tavlebelysning og blinksignal skal være i funktion, når skolepatruljen arbejder. Uden for dette tidsrum skal lysene være slukkede. Den, der tænder og slukker anlægget, skal eventuelt ved et kontrolrelæ kunne kontrollere, at lyset tændes og slukkes på alle tavler. Lyset må ikke kunne tændes og slukkes af uvedkommende. Stk. 2. Andre løsninger til afmærkning af, at skolepatruljen arbejder, må ikke etableres. Hvis en skole har etableret skolepatrulje før 16. marts 1994, og anvender den gamle bærbare tavle A22 med underteksten Skolepatruljen arbejder, må denne tavle fortsat anvendes. 156, stk. 3. Eksisterende afmærkninger af skolepatrulje kan fortsat anvendes, jf. Bekendtgørelse om Vejafmærkning 64, stk.5.: Hvor advarselstavlen A 22 Børn suppleret med undertavle med teksten Skolepatruljen arbejder tidligere har været anvendt, kan tavlekombinationen fortsat anvendes til angivelse af, at skolepatruljen arbejder. Sådan arbejder patruljen Rådet for Større Færdelssikkerheds vejledning 1997 En skolepatrulje må kun dirigere skolens elever. I forhold til trafikken er SP erens rolle tilbageholdende. En SP er må ikke standse eller på anden måde dirigere den øvrige trafik, men må appellere til trafikken om at standse så det bliver muligt at sende ventende elever over vejen. Skolepatruljens arbejdssted er fortrinsvis fodgængerfeltet hvis det findes inden for rimelig afstand fra skolen. Der kan også være skolepatrulje ved en lysreguleret overgang. Specielt i kryds som er lysreguleret, kan det være svært for skolens yngste elever at overskue trafikken. Mange små elever er meget optaget af det de har lært: At rødt lys betyder at de skal vente, og grønt lys betyder at de må gå. Men de glemmer at der f.eks. også er grønt for de svingende biler som kan overse barnet. Og så er det godt at skolepatruljen står på sin plads. 17

18 S K O L E P A T R U L J E Udgangspunktet for skolepatruljens arbejde er fortovskanten (vejkanten). Så længe eleverne skal vente, spærrer skolepatruljen for dem med armene. SP erne tager armene ned når de vurderer at der er fri bane for de ventende elever. SP erne kan følge med ud på vejen for at dække elevernes overgang. SP erne skal da stå med fronten mod bilerne med håndskiltet i den arm som vender ud mod midten af kørebanen. Armene skal strækkes så håndskiltets hoved er cirka i skulderhøjde. Hvor der er meget trafik Mange steder er trafikken omkring skolen meget tæt. Disse steder kan det være vanskeligt at få afviklet skoleelevernes overgang tilstrækkeligt sikkert ved at SP erne alene venter på fri bane. Det kan derfor være nødvendigt at skolepatruljen giver tegn til den kørende trafik om at den gerne vil have lov til at sende de ventende elever over vejen. På meget trafikerede steder er det fornuftigt at lade skolepatruljen bestå af flere SP ere i hver side af vejen. Det kræver samarbejde: Alle i patruljen skal vide præcis hvem der gør hvad. Det kan derfor være en fordel at aftale på forhånd hvem der er patruljefører i hver side. Det er så disse patruljeførere som har det overordnede ansvar for kommunikationen tværs over vejen. Hvem der skal være patruljefører aftales inden man kommer til posten, og eleverne kan skiftes til at have det ansvar. Fremgangsmåden er følgende: 1. En eller to SP ere i hver side spærrer med armene for ventende skoleelever, og en SP er (patruljeføreren) i hver side holder øje med trafikken. 18

19 S K O L E P A T R U L J E 2. Når patruljeførerne skønner at der et passende ophold i trafikken fra begge retninger, løfter disse deres håndskilt i vejret så det tydeligt kan ses af de kørende. Dette er en appel til trafikanterne om at standse. 3. Først når trafikanterne har reageret på tegnet og er standset helt, træder patruljeførerne så langt ud på kørebanen at de er i sikkerhed bag de trafikanter som holder tilbage. Hvis der er flere vognbaner, giver patruljeførerne samme tegn til næste række trafikanter herfra. 4. Når alle trafikanter i begge retninger er standset, stiller patruljeførerne sig foran rækken af køretøjer nærmest vejens midte stadig med skiltet løftet. Den SP er som står ved fortovskanten rykker ud foran den række af trafikanter som er nærmest fortovet. Nu giver SP erne tegn til eleverne om at de kan gå over. Elevernes overgang bliver på den måde dækket af skolepatruljen. 19

20 S K O L E P A T R U L J E 5. Når alle eleverne er kommet over vejen, trækker patruljeførerne sig tilbage til fortovet bag om SP eren ved inderste vognbane. Patruljeførerne går baglæns så de ikke vender ryggen mod kørebanen. Først når patruljeførerne er tilbage på fortovet, går de andre SP ere også ind på fortovet og stiller sig ved siden af Patruljeførerne. Dette foregår også baglæns. Da patruljen på begge sider af vejen skal arbejde koordineret, kræver det et godt samarbejde mellem patruljeførerne. På den måde kommer overgangen til at virke som en helhed. Hvor der er cykelsti, begynder man med at markere over for cyklisterne. Herefter fortsætter man med markeringen over for motorkøretøjerne som anvist ovenfor. 20

21 Uddrag af Folkeskoleloven jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 S KB OE LF EO PR AD TR IUN LG J E 26. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed af 1) børn, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på klassetrin, 6 km på klassetrin, 7 km på klassetrin og 9 km i 10. klasse, og 2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever. Stk. 3. Amtsrådet, i København og på Frederiksberg kommunalbestyrelsen, skal sørge for befordring til og fra skole af elever, der modtager undervisning af den i 20, stk. 2, nævnte karakter. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem skole og dagtilbud i henhold til lov om social service. Stk. 5. Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, bortset fra elever, der er henvist til undervisning i henhold til 5, stk. 7, og 22. Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordring. Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 25. juni 1997 med de ændringer, der følger af 41 i lov nr. 980 af 17. december 1997, lov nr. 318 af 3. juni 1998, lov nr. 412 af 26. juni 1998, lov nr. 486 af 1. juli 1998 og lov nr. 488 af 1. juli Lovbekendtgørelsen gælder først i sin helhed fra 1. august 1999, da ændringerne, som følger af 1 i lov nr. 486 af 1. juli 1998, først har virkning fra 1. august Bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995 om 21

22 B E F O R D R I N G Befordring af elever i folkeskolen I medfør af 26, stk. 7, i lov om folkeskolen lovbekendtgørelse 870 af 21. oktober 2003, fastsættes: Kommunalbestyrelsens generelle befordringsforpligtelse 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet eller dettes nærhed af 1) elever, der har længere skolevej end 2 1 /2 km i børnehaveklasser og på klassetrin, 6 km på klassetrin, 7 km på klassetrin og 9 km i 10. klasse og 2 elever, der har kortere skolevej, hvis hensynet til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er endvidere forpligtet til at sørge for befordring af elever, der er henvist til undervisning på andre skoler, bortset fra elever, der undervises i henhold til folkeskolelovens 20, stk. 2. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er kun forpligtet til befordring inden for kommunens grænser, jf. dog stk. 2, til en enkelt bopæl og kun på skoledage. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem skole og daginstitution og formidlet dagpleje i henhold til lov om social bistand af elever, der uden for skoletiden er anbragt i institution. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for befordring omfatter ikke 1) befordring af elever, der er optaget eller forblevet i en anden skole end distriktsskolen, jf. folkeskolelovens 36, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3, 3. pkt., 2) befordring af elever, der er optaget eller forblevet i en skole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. bekendtgørelse om skolegang i en anden kommune end bopælskommunen, 3) befordring af elever mellem privat dagpleje og hjem, 4) befordring af elever mellem undervisning mv. i henhold til folkeskolelovens 3, stk. 3, 5 og 6, og hjem, 5) befordring af børn mellem skolefritidsordning i henhold til folkeskolelovens 3, stk. 4, og hjem, med mindre det kan ske uden etable- 22

23 B E F O R D R I N G ring af særskilt befordring og dermed uden merudgifter for kommunen. 2. Skolevejen i 1, stk. 1, er den nærmeste vej eller sti, som eleverne kan færdes på til fods eller på cykel eller knallert hele året. Stk. 2. Ved opmåling af skolevejen medregnes normalt kun afstanden ad offentligt tilgængelig vej mellem hjemmets grund (udkørsel) og den nærmeste indgang til skolegården. 3. Kommunalbestyrelsen afgør, om der skal ydes befordring efter 1, stk. 1, nr. 2, på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og evt. andre konkrete omstændigheder. Kommunalbestyrelsen afgør spørgsmålet på grundlag af udtalelser om vejens farlighed fra politiet og vejmyndighederne. Der henvises til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse om sikring af skoleveje. Stk. 2. Såfremt det skønnes, at vejens farlighed gør befordring påkrævet hele skolevejen, påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for dette. 4. Kommunalbestyrelsen kan opfylde sin befordringsforpligtelse efter 1 ved at etablere befordring med skolebus eller lignende. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere opfylde sin befordringsforpligtelse ved at henvise til lokale offentlige transportmidler og betale udgifterne hertil. Stk. 3. Før kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorledes den vil opfylde sin befordringsforpligtelse i henhold til stk. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen indhente udtalelse om ordningens nærmere tilrettelæggelse, herunder om ruter og opsamlingssteder, afgangstider og ventetider, fra de berørte skolebestyrelser. 5. Ventetiden på skolen i forbindelse med en af kommunalbestyrelsen etableret befordringsordning må normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid. Stk. 2. I det omfang befordringsordningen medfører ventetid på skolen, har skolen pligt til at føre fornødent tilsyn med eleverne i ventetiden, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden. 6. Kommunalbestyrelsen kan endvidere opfylde sin befordringsforplig- 23

24 B E F O R D R I N G telse efter 1 ved en aftale med forældrene om egen befordring, således at eleven eller forældrene selv sørger for befordring mod, at kommunalbestyrelsen bidrager hertil med en med forældrene aftalt godtgørelse. Stk. 2. Ved befordring i bil vil en godtgørelse svarende til laveste sats pr. kilometer for statens tjenestemænd ved befordring i eget befordringsmiddel normalt udgøre en passende godtgørelse. Kommunalbestyrelsens særlige befordringsforpligtelse 7. Kommunalbestyrelsen skal i overensstemmelse med 1, stk. 2-4, jf. dog 9, sørge for befordring af elever, der på grund af sygdom eller handicap (invaliditet) kun er i stand til at følge den almindelige undervisning i folkeskolen, hvis eleven befordres til og fra skole. Det påhviler kommunalbestyrelsen efter forhandling med forældrene at sørge for den nødvendige befordring på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens befordringsforpligtelse efter stk. 1 omfatter tillige elever, der er optaget eller forblevet i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. bekendtgørelse om skolegang i en anden kommune end bopælskommunen. Befordringsforpligtelsen påhviler i disse tilfælde bopælskommunen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens befordringsforpligtelse kan opfyldes ved, at eleven, i det omfang eleven er i stand dertil, henvises til at benytte en for skolens øvrige elever etableret befordringsordning eller offentlige transportmidler, såfremt eleven ikke derved får længere ventetid end sammenlagt 60 minutter dagligt. Om nødvendigt må der indrettes særskilt befordring mellem hjemmet, daginstitutionen mv. og/eller skolen og det nærmeste offentlige transportmiddel. Stk. 4. Befordring kan indrettes ved aftale om kørsel med vognmand, med sygetransport eller af forældrene, såfremt de ønsker selv at befordre eleven, jf. 6. Stk. 5. Såfremt det er nødvendigt, at eleven følges til og fra skole, afholder kommunalbestyrelsen tillige en eventuel udgift ved ledsagerens befordring. Stk. 6. Er der tvivl om, hvorvidt en elev på grund af sygdom eller lignende selv kan befordre sig til og fra skole, kan skolen forlange en udtalelse herom fra skolelægen, eventuelt en lægeerklæring. Udgiften til en lægeerklæring afholdes af bopælskommunen. 8. I det omfang eleven er i stand til at befordre sig til og fra skole ved 24

25 B E F O R D R I N G egen hjælp, såfremt der stilles en sygecykel, en kørestol eller lignende hjælpemiddel til elevens rådighed, kan kommunalbestyrelsen opfylde sin befordringsforpligtelse ved at afholde udgiften til anskaffelse og vedligeholdelse af det pågældende hjælpemiddel. Amtsrådets befordringsforpligtelse 9. Amtsrådet og i København og på Frederiksberg kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sørge for befordring til og fra skole/undervisningsinstitution af børn og unge, der bor eller opholder sig i amtskommunen, og som modtager undervisning i henhold til folkeskolelovens 20, stk. 2, hvis skolevejen opfylder bestemmelserne i 1, stk. 1. Stk. 2. Forpligtelsen omfatter såvel børn, som endnu ikke har påbegyndt skolegangen, som skolesøgende børn og unge i overensstemmelse med reglerne i Amtsrådet er endvidere forpligtet til at sørge for befordring af børn og unge, der på grund af handicap eller forbigående sygdom ikke er i stand til at følge den anviste undervisning mv., med mindre eleven befordres til og fra skolen/undervisningsinstitutionen. 11. Amtsrådet træffer afgørelse om art og omfang af elevens befordringsbehov på grundlag af en sagkyndig udtalelse, eventuelt fra skolelægen, om elevens egen befordringsevne. Udgiften til en eventuel lægeattest påhviler amtsrådet. Stk. 2. Amtsrådet skal efter forhandling med forældrene sørge for den nødvendige befordring på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde i overensstemmelse med bestemmelserne i 7, stk Amtsrådets forpligtelse til at sørge for befordring kan opfyldes efter bestemmelserne i 4-6. Stk. 2. Foretages elevens befordring ved hjælp af særligt hjælpemiddel finder bestemmelsen i 8 tilsvarende anvendelse. Ikrafttrædelsesbestemmelse mv. 13. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan træffe beslutning om at yde befordring i videre omfang end det, der er fastsat i denne bekendtgørelse. 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar

26 B E F O R D R I N G Stk. 2. Samtidig ophæves 1) Bekendtgørelse nr. 435 af 22. oktober 1979 om befordring af børn og unge, der modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i henhold til folkeskolelovens 19, stk. 2, 2) Bekendtgørelse nr. 351 af 18. juli 1983 om befordring af elever i folkeskolen og 3) Bekendtgørelse nr. 235 af 22. april 1987 om befordring af syge og invaliderede elever i folkeskolen. Bekendtgørelse nr. 14 af 7. januar 2003 Tilskud m.v. til friskoler og privategrundskoler m.v. (frie grundskoler) jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 4. august 2003, fastsættes: Kapitel 5 Specielle tilskud Tilskud til befordringsudgifter, nedbringelse af skolepenge, nedbringelse af opholdsudgifter på en kostafdeling 12. Til at forestå fordelingen mellem skolerne af statens specielle tilskud efter lovens 17 nedsætter en valgforsamling bestående af et medlem af hver af medlemsforeningerne i Frie Grundskolers Fællesråd og et medlem fra Dansk Friskoleforening et eller flere fordelingsudvalg. Udvalget eller udvalgene skal bestå af mindst 5 medlemmer. Medlemmerne skal repræsentere skoler af forskellig størrelse og art. Det er ikke en betingelse for at indgå i et fordelingsudvalg, at den pågældende repræsenterer en skole, der er medlem af en skoleforening. De enkelte fordelingsudvalg er ansvarlige over for Undervisningsministeriet for administration m.v. af tilskuddene. 13. Befordringsgodtgørelse kan gives til befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed. Kriterierne for tildeling af befordringsgodtgørelse fastsættes af fordelingsudvalget. 14. Befordringsgodtgørelse ydes normalt, eventuelt mod en vis betaling fra eleven, til befordring med billigste offentlige befordringsmiddel. 26

27 Stk. 2. Efter kriterier fastsat af fordelingsudvalget kan en skole enten selv etablere en særlig befordringsordning, eventuelt mod en vis betaling fra eleven, eller i ganske særlige tilfælde indgå en aftale med forældrene om, at forældrene mod en vis godtgørelse selv sørger for befordringen. 15. Skolen er forpligtet til at sørge for hel eller delvis befordring mellem skolen og hjemmet, såfremt eleven ikke er i stand til at befordre sig selv på grund af sygdom eller invaliditet. Stk. 2. Skolen kan i tvivlstilfælde forlange, at forældrene indhenter en lægeerklæring eller anden sagkyndig erklæring til brug for vurdering af elevens befordringsbehov. Stk. 3. Efter kriterier fastsat af fordelingsudvalget kan en skole enten selv etablere en særlig befordringsordning, eventuelt mod en vis betaling fra eleven, eller i ganske særlige tilfælde indgå en aftale med forældrene om, at forældrene mod en vis godtgørelse selv sørger for befordringen. Justitsmin. bek. nr april 1978 bekendtgørelse om Offentlig befordring af skoleelever B E F O R D R I N G (Som ændret ved bek. nr. 342 af 24. juni 1981) I henhold til 3, stk. 3, 57, stk. 2, 68, stk. 1, og 118, stk. 3, i færdselslov nr. 287 af 10. juni 1976 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område 1. Ved offentlig befordring af skoleelever forstås kørsel, der er omfattet af: 1. 25, stk. 1 og 4, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 20. august 1980, og som ikke i henhold til lovens 25, stk. 5, foretages med offentlige trafikmidler eller ved, at udgifterne til egen befordring godtgøres , stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. 3, stk. 1, 1. pkt., i bekendt gørelse nr. 435 af 22. oktober 1979, og som ikke i henhold til bekendtgørelsens 3, stk. 2, foretages med offentlige trafikmidler eller ved, at udgifterne til egen befordring godtgøres, eller 3. 29, stk. 5, i lov nr. 306 af 8. juni 1977 om friskoler og private 27

28 B E F O R D R I N G grundskoler m.v. Stk. 2. Under offentlig befordring af skoleelever skal kravene i 3-6 være opfyldt, og bilen skal være udstyret med skolebørnsskilt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 6. Stk. 3. Bil, der ikke udfører offentlig befordring af skolebørn, herunder bil, der i henhold til lov nr. 115 af 29. marts 1978 om buskørsel udfører almindelig rutekørsel, kan være udstyret med skolebørnsskilt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 6, såfremt bilen er registreret til erhvervsmæssig personbefordring og benyttes til transport af skoleelever til og fra skole. Andre biler må ikke være udstyret med skolebørnsskilt. Kapitel 2 Skoleruter 2. Ved fastlæggelse af ruter og holdepladser for offentlig befordring af skoleelever skal vedkommende skole i samarbejde med politiet og vejmyndighederne i videst muligt omfang varetage hensynet til elevernes sikkerhed. Stk. 2. Holdepladser kan eventuelt særlig afmærkes. Afmærkningen sker ved anvendelse af oplysningstavlen E 61,2 (Busholdeplads) forsynet med teksten»skolerute«under symbolet. Stk. 3. Kræves der tilladelse til kørslen i henhold til lov om buskørsel, skal ruten godkendes af de myndigheder, der er nævnt i lovens 3. Kapitel 3 Føreren 3. Fører af bil, der anvendes til offentlig befordring af skoleelever, skal være i besiddelse af kørekort, der giver ret til erhvervsmæssig befordring af personer med den type personbil, der benyttes. Kapitel 4 Passagerer 4. I bil, der anvendes til offentlig befordring af skoleelever, må højst befordres det antal passagerer, som bilen er godkendt til. Dog regnes 3 børn på 12 år og derunder som 2 voksne. Stk. 2. På forsædet i en bil, der er godkendt til befordring af højst 8 voksne personer foruden føreren, må højst befordres et antal passagerer, der svarer til antallet af sikkerhedsseler. Kun passagerer, der har pligt til at 28

29 B E F O R D R I N G anvende sikkerhedssele, må befordres på forsædet, og sikkerhedsselen skal benyttes. Kapitel 5 Eftersyn, indretning og udstyr 5. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 175 af 21. maj 1962 om motorkøretøjer, der erhvervsmæssigt benyttes til befordring af personer, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 105 af 25. marts 1975, gælder med de tilføjelser, der følger af denne bekendtgørelse, også for biler, der anvendes til offentlig befordring af skoleelever. 6. Døre i bilens venstre side må ikke kunne åbnes af passagerer indefra eller benyttes ved passagerers ind- eller udstigning, medmindre bilen standser i vejens venstre side. Stk. 2. I bilen skal det værktøj til at knuse nødudgangsvinduer med, som er påbudt i henhold til 6 i bekendtgørelse nr. 175 af 21. maj 1962, være anbragt på en sådan måde, at det er tilgængeligt for børn. Kapitel 6 Skolebørnsskilt 7. Skolebørnsskilt skal have følgende udseende: Stk. 2. Skiltet skal være udført i overensstemmelse med følgende krav: 1. Skiltet skal være kvadratisk og på hver led måle mindst 40 cm og 29

30 B E F O R D R I N G højst 60 cm. Dobbeltsidigt skilt skal dog kun måle mindst 30 cm på hver led. 2. Skiltet skal være enkeltsidigt eller dobbeltsidigt. Dobbeltsidigt skilt skal være indvendigt belyst. 3. Skiltet skal være forsynet med to gult lysende blinklygter i skiltets øverste hjørner. Lygterne skal have en rund lysåbning med en diameter, der i enkeltsidigt skilt måler mindst 7 cm og i dobbeltsiddigt skilt mindst 4 cm. Lygternes yderdiameter må ikke overstige 10 cm. Lygterne på samme skilt skal tænde og slukke samtidig. Blinkfrekvensen bør være 90 pr. minut og må ikke være under 60 eller over 120 pr. minut. 4. Symbolet skal være sort på gul baggrund omgivet af en mindst 2,5 cm og højst 4 cm bred rød kant. På dobbeltsidigt skilt skal den røde kant dog kun måle mindst 1 cm. Den, gule baggrund skal være reflekterende eller indvendigt belyst. Den røde kant må ikke være reflekterende eller indvendigt belyst. 8. Skolebørnsskilt skal anbringes lodret og vinkelret på bilens længderetning. Skiltet må ikke anbringes til højre for bilens midtlinje. Skiltet skal enten kunne aftages, tildækkes eller sammenklappes. Stk. 2. Enkeltsidigt skilt skal anbringes foran og bag på bilen, således at skiltets øverste kant er højst 150 cm og mindst 80 cm over vejbanen. Stk. 3. Dobbeltsidigt skilt må kun anbringes på biler, der er godkendt til befordring af højst 8 voksne personer foruden føreren. Skiltet skal anbringes på køretøjets tag og være synligt både forfra og bagfra. 9. Skolebørnsskiltet skal fastgøres forsvarligt. Fastgørelsesanordningen og skiltet må ikke have skarpe kanter eller spidser. Kapitel 7 Anvendelse af skolebørnsskilt 10. Skolebørnsskilt må kun anvendes på ture, hvor der medbringes skolebørn på vej til eller fra skole. På andre ture skal skiltet aftages, tildækkes eller sammenklappes. Stk. 2. Blinklygterne og lyset i indvendigt belyst skilt skal tændes 100 m, før bilen standser for at optage eller afsætte skolebørn, og skal forblive tændt, indtil bilen starter igen. I øvrigt skal lysene være slukkede. 30

31 Stk. 3. Bestemmelserne i færdselslovens 19, stk. 2, finder anvendelse over for bil, der er udstyret med skolebørnsskilt. Kapitel 8 Straffebestemmelser 11. Overtrædelse af 1, stk. 2 og 3, og 3-4 og 6-10 straffes med bøde. Kapitel 9 Ikrafttrædelsesbestemmelse 12. Bekendtgørelsen trædør i kraft den 1. august Bek. nr. 342 af 24. juni 1981 indeholder i 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli , nr. 1, dog først den 1. august Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 342 af 24. juni 1981 om Ændring af bekendtgørelse om offentlig befordring af skoleelever 1 I bekendtgørelse nr. 184 af 13. april 1978 om offentlig befordring af skoleelever foretages følgende ændringer: 1. 1, stk. 1, affattes således: B E F O R D R I N G»Ved offentlig befordring af skoleelever forstås kørsel, der er omfattet af: 1. 25, stk. 1 og 4, i lov om folkeskolen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 385 af 20. august 1980, og som ikke i henhold til lovens 25, stk. 5, foretages med offentlige trafikmidler eller ved, at udgifterne til egen befordring godtgøres , stk. 3, i lov om folkeskolen, jfr. 3, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 435 af 22. oktober 1979, og som ikke i henhold til 31

32 B E F O R D R I N G bekendtgørelsens 3, stk. 2, foretages med offentlige trafikmidler eller ved, at udgifterne til egen befordring godtgøres, eller 3. 29, stk. 5, i lov nr. 306 af 8. juni 1977 om friskoler og private grundskole m. v.«2. I 7, stk. 2, nr. 1, indsættes som 2. pkt.:»dobbeltsidigt skilt skal dog kun måle mindst 30 cm på hver led.«3. 7, nr. 3, 2. pkt., affattes således:»lygterne skal have en rund lysåbning med en diameter, der i enkeltsidigt skilt måler mindst 7 cm og i dobbeltsidigt skilt mindst 4 cm.«4. I 7, stk. 2, nr. 4, indsættes efter 1. pkt.:»på dobbeltsidigt skilt skal den røde kant dog kun måle mindst 1 cm.«2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1981, 1, nr. 1, dog først den 1. august Bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 om Tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden I medfør af 30 a og 52 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, som ændret ved lov nr af 21. december 1994, fastsættes: Skolens tilsynspligt 1. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for, at der på den enkelte skole etableres fornødent tilsyn med eleverne i undervisningstiden, i frikvarterer og spisepauser mv. Stk. 2. Skolebestyrelsen kan inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer fastsætte nærmere principper for skolens tilsyn med eleverne. Stk. 3. Skolens leder træffer beslutning om udøvelsen af tilsynet. Stk. 4. Ved fornødent tilsyn forstås tilsyn med et indhold og et omfang, der findes nødvendigt og tilstrækkeligt ud fra vurderingen af de 32

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen I medfør af 26, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, som ændret ved lov nr. 1140 af 21. december 1994 fastsættes:

Læs mere

Skolebus Prebens Minibusser og Movia. Skoleåret 2014/15

Skolebus Prebens Minibusser og Movia. Skoleåret 2014/15 Skolebus Prebens Minibusser og Movia Skoleåret 2014/15 Side 2 Kære forældre Velkommen til et nyt skoleår. I denne folder kan I læse om mulighederne for befordring af elever mellem skole og hjem. Skolebus

Læs mere

Vejledning om skolepatruljers oprettelse, placering og funktion

Vejledning om skolepatruljers oprettelse, placering og funktion Vejledning om skolepatruljers oprettelse, placering og funktion Oprettelse, Placering og færdselsmæssige foranstaltinger, Skolepatruljesystemet, Skolepatruljeinstruktøren, 3 Udvælgelse af elever til skolepatruljen,

Læs mere

Skolebus Prebens Minibusser

Skolebus Prebens Minibusser Skolebus Prebens Minibusser Kontor: Telefontid 06:00 16:00 Tlf.: 4839 2405 Telefontid 16:00 06:00 telefonsvarer Husk: Ring besked ved afbud SKOLEBUS TIL ELEVER I FOLKESKOLEN Kommunen sørger for transport

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Vejtekniske krav til skolepatruljesteder samt følgeordninger

Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Vejtekniske krav til skolepatruljesteder samt følgeordninger Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Vejtekniske krav til skolepatruljesteder samt følgeordninger Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt,

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 26. september 2012 til en borger:

Statsforvaltningens skrivelse af 26. september 2012 til en borger: Statsforvaltningens skrivelse af 26. september 2012 til en borger: 26-09- 2 0 1 2 Haderslev Kommune har den 20. august 2012 indsendt j e- res klage over kommunens afgørelse om befordring af jeres 2 skolesøgende

Læs mere

Værd at vide. om skolepatruljen. Indhold:

Værd at vide. om skolepatruljen. Indhold: Værd at vide om skolepatruljen Indhold: Introduktion, 2 Belønning, 2 Bevis, 2 Blinde vinkler, 2 Diplom, 3 Farlig opførsel, 3 Forsikring, 3 Forældremøder, 3 Forældres accept, 3 Hastighed, 4 Hensigt, 4 Hvor

Læs mere

Højboskolens trafikpolitik

Højboskolens trafikpolitik Højboskolens trafikpolitik Skolebestyrelsen og skolens ledelse på Højboskolen har i 2013 udarbejdet nærværende Trafikpolitik for at bevidstgøre forældrekredsen, skolens elever og skolens ansatte om vigtigheden

Læs mere

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen.

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen. TRAFIKPOLITIKejsskolens trafikpolitik Baggrunden for en trafikpolitik på Hærvejsskolen er: I forbindelse med etableringen af Hærvejsskolen på to matrikler kan vi konstatere, at der er kommet mere trafik

Læs mere

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler.

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. X 06-07- 2010 Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. Du har ved mail af 23. marts 2010 rettet henvendelse til statsforvaltningen som tilsynsmyndighed

Læs mere

Hellerup Skoles trafikpolitik

Hellerup Skoles trafikpolitik Hellerup Skoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune

Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune Disse retningslinjer er godkendt og senest revideret af Børne- og Uddannelsesudvalget den 10. november 2015.

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Udvalgte færdselstavler

Udvalgte færdselstavler Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Administrationsgrundlag for Befordringstilskud til brobygningsforløb

Administrationsgrundlag for Befordringstilskud til brobygningsforløb Gældende fra skoleåret 2016/17 Administrationsgrundlag for Befordringstilskud til brobygningsforløb 1 0. Indledning... 3 1. Lov og regelgrundlag... 3 1.1. Friskoleloven... 4 1.2. Tilskudsbekendtgørelsen...

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

På vej til skole På vej til skole Side 1

På vej til skole På vej til skole Side 1 Side 1 Skoledagen starter allerede på vej til skole En god tommelfingerregel siger, at omkring 10-12-års alderen kan børn selv overskue trafikken. Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk

Læs mere

Sikker skoletrafik. love og regler

Sikker skoletrafik. love og regler Sikker skoletrafik love og regler Indholdsfortegnelse Forord 3 Færdselsundervisning 4 Færdselslære er et obligatorisk emne 4 Formålet med færdselslære 4 Trinmål for færdselslære 4 Trinmål synoptisk opstillet

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Indhold: 1. Forord hvorfor har Nørrebro Park Skole en trafikpolitik og hvad vil vi med den 2. På vej til og fra skole hvordan skaber vi en sikker trafikvej for eleverne

Læs mere

Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v. 1)

Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v. 1) Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v. 1) I medfør af 50, stk. 2-3, 68, stk. 1 og 2, 70, stk. 3, 83, 84, stk. 1, 85, stk. 1 og 118, stk. 5, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indledning Færdselslære er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til 9.klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 3. kl., 4-6. kl. og7-9. kl.

Læs mere

lærervejledning Til prøve a B C KNALLERT sikkert af sted

lærervejledning Til prøve a B C KNALLERT sikkert af sted lærervejledning Til prøve a KNLLERT sikkert af sted Vejledning Ifølge Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 653 af 9. august 1993, 5, skal læreren i den obligatoriske knallertundervisning bruge tre r,

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 20. Færdselslære

Fælles Mål. Faghæfte 20. Færdselslære Fælles Mål Faghæfte 20 Færdselslære Fælles Mål Faghæfte 20 Færdselslære Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 5-2005 Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Schwander Kommunikation

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Befordring af skoleelever Regler og principper fra 1. august 2010

Befordring af skoleelever Regler og principper fra 1. august 2010 Befordring af skoleelever Regler og principper fra 1. august 2010 Skoleafdelingen, Skolegade 1, 7100 Vejle, tlf. 76 81 00 00 Regler og principper for befordring af skoleelever pr. 1. mart 2010 Lovgrundlag:

Læs mere

Befordring af skoleelever Regler og principper. Administrativ vejledning

Befordring af skoleelever Regler og principper. Administrativ vejledning Befordring af skoleelever Regler og principper Administrativ vejledning 15. august 017 Indhold 1. Indledning.... Betingelser... 3.Begrebet hjemmets nærhed... 4 4. Opsummering... 4 1 1. Indledning 1.1.Formålet

Læs mere

Information om kørsel til skole. Skoleåret 2015/16

Information om kørsel til skole. Skoleåret 2015/16 Information om kørsel til skole Skoleåret 2015/16 Side 2 Kære forældre Velkommen til skoleåret 2015/2016. I denne folder kan I finde generel information om regler mm. vedrørende kørsel til og fra skole

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Evt. høringssvar sendes til bkch@vordingborg.dk senest den 11. december 2015

Evt. høringssvar sendes til bkch@vordingborg.dk senest den 11. december 2015 Til skolebestyrelserne for Valdemarsgade 43 folkeskoler, private skoler 4760 Vordingborg samt Tlf. 55 36 36 36 ungdomsuddannelserne i www.vordingborg.dk Vordingborg kommune Sagsnr.: 15/24263 Dokumentnr.:

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere 1)

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere 1) BEK nr 99 af 29/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-802-0067 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om godkendelse

Læs mere

Befordring af skoleelever i Vejle Kommune Retningslinjer Pr Uddannelse & Læring Vejle Kommune

Befordring af skoleelever i Vejle Kommune Retningslinjer Pr Uddannelse & Læring Vejle Kommune Befordring af skoleelever i Vejle Kommune Retningslinjer Pr. 1-8-2018 Uddannelse & Læring Vejle Kommune 1 Regler for planlægning af befordring til folkeskoleelever pr. 01.08.2018 Lovgivning: Bekendtgørelse

Læs mere

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Kære forældre Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Scan koden og hent app en GRATIS! Eller læs mere på www.odense.dk/skolevej Er du klar

Læs mere

Vedr. Gratis buskort til skoleelever.

Vedr. Gratis buskort til skoleelever. 25-03- 2009 Vedr. Gratis buskort til skoleelever. TILSYNET Du har ved brev af 21. august 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland om Favrskov Kommunes praksis i forbindelse med udstedelse

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser) 1 I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Læs mere

Bekendtgørelse af færdselsloven

Bekendtgørelse af færdselsloven 8. oktober 2014 Henrik Bjerring Poulsen Vej og ejendodm Uddrag af LBK nr 1386 af 11/12/2013 Vej og ejendom har indsat de ændringer der følger af lov nr. 169 af 26/02/2014, hvor de tidligere bestemmelser

Læs mere

Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Grunden til dette var den nye folkeskolereform, som uden tvivl ville betyde længere skoledage for folkeskoleeleverne.

Grunden til dette var den nye folkeskolereform, som uden tvivl ville betyde længere skoledage for folkeskoleeleverne. Notat vedr. køreplanlægning for skoleåret 2014/2015 Version 19.12.2014 Proces og planlægning skoleåret 2014/15 Siden efteråret 2013 har der været fokus på planlægning af nye kommunale lokalruter i et samarbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af

Læs mere

Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Skolepatruljeudførelse

Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Skolepatruljeudførelse Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Skolepatruljeudførelse Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt, Færdselscenter SP-ernes historie I december

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole På vej Voldumegnens Friskole vil på alle måder medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner

Læs mere

Befordring af skoleelever Regler og principper Revideret udgave August Uddannelse & Læring Vejle Kommune

Befordring af skoleelever Regler og principper Revideret udgave August Uddannelse & Læring Vejle Kommune Befordring af skoleelever Regler og principper Revideret udgave August 2015 Uddannelse & Læring Vejle Kommune 1 FORSIDE Regler for planlægning af skolebuskørsel pr. 01.08.2015. Lovgivning: Folkeskoleloven

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Trafikpolitik. Toftlund Distriktsskole

Trafikpolitik. Toftlund Distriktsskole 1 Trafikpolitik Distriktsskole 1 2 FORMÅL OG INDHOLD Distriktsskoles trafikpolitik har som formål: At skabe trygge forhold på skolevejen At sikre fælles rammer for trafiksikkerheden i forbindelse med skolens

Læs mere

Befordring af skoleelever Regler og principper fra 1. august 2010

Befordring af skoleelever Regler og principper fra 1. august 2010 Befordring af skoleelever Regler og principper fra 1. august 2010 Skoleafdelingen, Skolegade 1, 7100 Vejle, tlf. 76 81 00 00 Regler for planlægning af skolebuskørsel pr. 1. august 2010 Lovgivning: Folkeskoleloven

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 2012/1 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-801-0009 Fremsat den 13. marts 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Advodan Hedemarken 23 7200 Grindsted

Advodan Hedemarken 23 7200 Grindsted Advodan Hedemarken 23 7200 Grindsted Advodans henvendelse vedrørende busbefordring af skoleelever fra Skarrild Skole Herning Kommunes sag nr. 2009010169E 23-12- 2009 Advodan har ved brev af 19. december

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Mål for trafikpolitikken

Mål for trafikpolitikken Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Østskolen, Afd. Rollo trafikpolitik

Østskolen, Afd. Rollo trafikpolitik Østskolen, Afd. Rollo trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og personale kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Østkolen,

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

1. Administrationsgrundlag og muligheder for skolebuskørsel i Jammerbugt Kommune

1. Administrationsgrundlag og muligheder for skolebuskørsel i Jammerbugt Kommune Dato 18-08-2011 Sagsbehandler Kirstine Kejser Telefon nr. 7257 7411 Mail kke@jammerbugt.dk Dokument nr. 2011-112633 Sags nr. 2011-16655 Redegørelse for skole- og vinterkørsel august 2011 I forbindelse

Læs mere

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune XX.XX 2010 (UDKAST) Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Teknik og Miljø Side 2 Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28 stk. 3, 3. pkt. 92, stk.

Læs mere

Politimesteren i Frederikssund har oplyst at alle glas i indkigshullerne til detentionslokalerne er blevet skiftet.

Politimesteren i Frederikssund har oplyst at alle glas i indkigshullerne til detentionslokalerne er blevet skiftet. 1 Den 9. maj 2000 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 21. februar 2000 af detentionen i Frederikssund. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Frederikssund og Justitsministeriet om udtalelser

Læs mere

Rigspolitiet LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI C. Version 3.07

Rigspolitiet LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI C. Version 3.07 Rigspolitiet LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI C Denne lærervejledning er udarbejdet i tilknytning til Færdselsstyrelsens bekendtgørelse af 11. juni 1996 om undervisningsplan for køreuddannelsen

Læs mere

Kørsel til/fra specialskole eller specialklasse Version 2.0

Kørsel til/fra specialskole eller specialklasse Version 2.0 Kørsel til/fra specialskole eller specialklasse Version 2.0 I denne pjece kan du finde praktisk information og gode råd om kørsel til og fra specialskole eller specialklasse. Denne pjece er til forældre,

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Odsherred Kommune. Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune

Odsherred Kommune. Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune Odsherred Kommune Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune Indholdsfortegnelse Lov og bekendtgørelse...... 3 Hvortil sker befordringen?... 3 Hvordan

Læs mere

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Visitation til specialundervisning 2010/2011 Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen,lov om friskoler og private

Læs mere

Forslag l nye ordensreglementer i Rødovre Kommune

Forslag l nye ordensreglementer i Rødovre Kommune Juni 2015 RØDOVRE KOMMUNE - Teknisk Forvaltning Forslag l nye ordensreglementer i Rødovre Kommune Visualisering, Stadionparken Indhold Baggrund for forslaget 3 Forslaget 5 Rødovre Rådhus 6 Schweidalsparken

Læs mere

E 42 Motorvej Angiver en vejstrækning, hvor de særlige regler gælder om kørsel på mo- torvej samt til- og frakørselsvej til motorvej.

E 42 Motorvej Angiver en vejstrækning, hvor de særlige regler gælder om kørsel på mo- torvej samt til- og frakørselsvej til motorvej. E 42 Motorvej Angiver en vejstrækning, hvor de særlige regler gælder om kørsel på mo- torvej samt til- og frakørselsvej til motorvej. E 43 Motortrafikvej Angiver en vejstrækning, hvor de særlige regler

Læs mere

BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille)

BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille) BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategri AM(lille) Elevens navn: Persnnummer: Underviser: Censr: Ungdmsskle: Prøvedat: Tid: Hldnummer: Prøverute: Du har i dag været til praktisk prøve på lille knallert.

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

Tvis Skoles trafikpolitik

Tvis Skoles trafikpolitik Tvis Skole har vedtaget følgende overordnede trafikpolitik, der er udgangspunkt for skolens samlede arbejde med trafiksikkerhed: Tvis Skoles trafikpolitik Skolen vil på enhver måde medvirke til at forebygge

Læs mere

I Skodborg Børnecenter bestræber vi os på, at alle børn i centret får de bedste betingelser for at kunne færdes sikkert i trafikken.

I Skodborg Børnecenter bestræber vi os på, at alle børn i centret får de bedste betingelser for at kunne færdes sikkert i trafikken. Trafikpolitik I Skodborg Børnecenter bestræber vi os på, at alle børn i centret får de bedste betingelser for at kunne færdes sikkert i trafikken. Formål Skodborg børnecenters trafikpolitik har som formål:

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

Kørselsordninger August 2013

Kørselsordninger August 2013 Kørselsordninger August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Fribefordring kørsel til egen læge og speciallæge 2. Kørsel til genoptræning (Sundhedsloven) 3. Kørsel til træning (Serviceloven) 4. Kørsel til Tale-,

Læs mere

Kør sikkert I KCK. Kørsel i felt Tegngivning Køreregler

Kør sikkert I KCK. Kørsel i felt Tegngivning Køreregler Kør sikkert I KCK Kørsel i felt Tegngivning Køreregler Færdselsetiske retningslinier Lovlydig 1. Jeg er en lovlydig cykelrytter, som kender og efterlever Færselsloven 2. Jeg er særlig hjemme i Færselslovens

Læs mere

Norddjurs Kommune. Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2.

Norddjurs Kommune. Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2. Norddjurs Kommune Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2. April 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Muligheder for ændringer i dagtilbudsstrukturen....4 De lovgivningsmæssige

Læs mere

Der er sket en ulykke Lærervejledning

Der er sket en ulykke Lærervejledning Der er sket en ulykke Lærervejledning www.faerdselssikkerhed.dk Indhold Tanker bag materialet s. 3 Trafikken ind i klassen Læsning af stor bog lille bog Om formbogen Om forældrebrev Aktiviteter s. 5 Min

Læs mere

Lærervejledning til filmen

Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Lærervejledning til filmen Drengen der ikke kunne blive bange Indhold I. Filmens handling II. Om det gamle folkeeventyr III. De tre prøver i trafikken IV. Fakta om cykelulykker

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og

Læs mere

ServiceNyt 1 2016 25. januar 2016

ServiceNyt 1 2016 25. januar 2016 ServiceNyt 1 2016 25. januar 2016 Fordelingssekretariatet: Lukket i uge 7 Oversigt over årets frister på Fordelingssekretariatets områder Fordelingssekretariatet Lukket i uge 7 Fordelingssekretariatet

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere