Kontrakt 2013 April 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontrakt 2013 April 2013"

Transkript

1 April 2013

2 KONTRAKT 2013 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesministeren Bemærk. Niveauerne i Ministerens mål blev endelig fastlagt på Beskæftigelsesrådets møde den 25. april Kontrakten er rettet til på denne baggrund. 1

3 INDLEDNING Igen i år udarbejder Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Nordjylland en kontrakt med Beskæftigelsesministeren denne gang vedrørende indsatsen i I denne kontrakt kan du for det første finde en kort præsentation af de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer. Disse udfordringer er grundigere beskrevet i Analyserapport Derefter sættes fokus på Ministerens mål for indsatsen i Vi ser på de udfordringer, der knytter sig til målene og redegør for den strategi, Rådet og Regionen har for at understøtte jobcentrenes indsats på disse områder. Til sidst præsenteres Rådets overordnede strategi for at understøtte jobcentrenes indsats herunder at understøtte vækst og fremgang. Beskæftigelsesministeren har fastsat mål for 4 områder, som skal have særlig fokus i indsatsen i 2013: Flere unge skal have en uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Beskæftigelsesrådet har i foråret 2012 drøftet strategien for Rådets indsats i Der er særlig fokus på at understøtte jobcentrene i indsatsen på ministerens fire mål. Rådets strategi sætter endvidere fokus på yderligere 3 områder, som beskrives sidst i kontrakten. Det drejer som om følgende indsatsområder: Økonomi, som understøtter sammenhæng i indsatsen Samspil mellem politikområderne, som er forudsætning for vækst Resultatbaseret ledelse, som sætter fokus på, hvad der virker i indsatsen Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregionen understøtter, drøfter og udfordrer indsats og resultater med jobcentrene. Men det er de nordjyske jobcentre og kommuner, som er ansvarlige for indsatsen, og som i praksis skal gennemføre indsatsen. Rådet og regionen vil understøtte dette arbejde blandt andet ved at Være med til at sætte beskæftigelsespolitikken på den kommunalpolitiske dagsorden Bidrage aktivt til at udvikle beskæftigelsesindsatsen gennem forsøgsarbejde Understøtte, at viden om, hvad der virker, skabes, indsamles og formidles Være i dialog med jobcentrene om resultater og effekter af indsatsen Understøtte dialog og erfaringsudveksling mellem jobcentrene. Beskæftigelsesrådet skal igen opfordre til, at der bygges videre på den stærke nordjyske tradition for samarbejde på tværs af de beskæftigelses-, social-, erhvervs- og uddannelsespolitiske aktører både på tværs af kommunegrænserne og på tværs af de kommunale forvaltninger. 2

4 DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I DE KOMMENDE ÅR De store linjer for udviklingen på det nordjyske arbejdsmarked. Beskæftigelsesregionens fremskrivning af beskæftigelsen og ledigheden er offentliggjort senest i januar Udsigterne på det nordjyske arbejdsmarked er, at beskæftigelsen vil falde beskedent i 2012 og derefter stige i Der forventes at være beskæftigede ved udgangen af ca. 200 flere end ved udgangen af Nedenstående figur viser udviklingen og fremskrivning af beskæftigelsen frem til 4. kvartal Fremskrivning af udviklingen i beskæftigelsen i Nordjylland 2010, 2011, 2012 og 2013 Tusinde Fremskrivning 4. kv kv kv kv kv kv kv kv kv Senest er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (e-indkomst registeret) dog steget med fra februar 2011 til februar 2012 i Nordjylland. Det er en vækst på 1,6 %. Målt i faktiske personer ser beskæftigelsen dog ud til fortsat at falde en smule i Nordjylland. Nedenstående figur viser udviklingen i ledigheden fra 1. kvartal 2007 frem 3. kvartal 2011 samt prognosen for 2012 og Ledigheden ventes at falde med ca gennem 2012 og 2013 fra ledig i 4. kvartal 2011 til i 4. kvartal Den faldende ledighed skyldes en kombination af, at der er kommet mere gang i arbejdsmarkedet i nogle sektorer, og at der er en afgang fra arbejdsstyrken, som også trækker ledigheden ned. Fremskrivning af udviklingen i ledigheden i Nordjylland i 2012 og 2013 Tusinde kv1 2007kv3 2008kv1 2008kv3 2009kv1 2009kv3 2010kv1 2010kv3 2011kv1 2011kv3 Prognose 2012kv1 2012kv3 2013kv1 2013kv3 1 Se Overblik over arbejdsmarkedet Nordjylland. 1. halvår

5 Udfordringer og muligheder i Der er stadig mange jobåbninger, selvom de sidste år har været præget af finanskrisen. Arbejdsstyrken skal have de kompetencer, som arbejdsgiverne har brug for. Det er forudsætningen for, at der igen kommer vækst. Der er brug for, at arbejdsstyrken har de rette kompetencer. Viden og kompetencer er forudsætningen for, at virksomhederne kan klare sig i den globale konkurrence, og at den offentlige sektor fremover kan løfte opgaverne. Det er vigtigt at undgå flaskehalse. De kortuddannedes kompetencer skal styrkes. Der er mange kortuddannede i den nordjyske arbejdsstyrke. Hvis de fortsat skal kunne finde eller fastholde en plads på arbejdsmarkedet, er det afgørende, at de får styrket deres kompetencer. Der er mange, der modtager offentlig forsørgelse. Samarbejdet med blandt andet sundhedsvæsenet skal styrkes for at sikre, at borgere, som modtager offentlig forsørgelse, kommer hurtigere i gang og undgår lange passive perioder. Det er bekymrende, at revalideringsindsatsen er faldet, fordi det er et godt redskab til at fastholde borgere på arbejdsmarkedet. Indsatsen for at modvirke langtidsledighed er vigtig. Ledige, som kun har en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, og ledige, som ikke har en uddannelse, har stor risiko for at blive langtidsledige. En differentieret og målrettet indsats kan modvirke langtidsledighed. Tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser skal bringes ned. Der skal sættes ind med en tidlig og forebyggende indsats for de grupper, som har risiko for permanent at tabe arbejdsevnen. Samfundsøkonomisk er det afgørende, at udgifterne til de permanente ydelser bringes ned. For alle borgere er det vigtigt at have en plads på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet. De unge skal have en uddannelse eller i gang med et job. Ungeledigheden er nok den største beskæftigelsespolitiske udfordring. De unge, som kan, skal have en uddannelse. De unge, som ikke umiddelbart kan tage en uddannelse, skal i gang med et job med et uddannelsesperspektiv. Indsatsen skal tilpasses den enkelte unges behov. De ikke vestlige borgere skal ind på arbejdsmarkedet. Der er brug for denne gruppe. Indsatsen for disse personer skal tage udgangspunkt i de problemstillinger, den enkelte har. Vi skal bruge den viden, vi har, om hvad, der virker. Det er nødvendigt, at vi fortsat undersøger og sætter forsøg i gang for at blive endnu klogere på hvilken indsats, der har effekt for hvem. Udfordringerne stiller store krav til jobcentrene om udvikling af indsatsen. Der skal være helhed i jobcentrenes indsats, således at det samlede antal på offentlig forsørgelse nedbringes, frem for at borgerne flyttes fra en ydelse til en anden. Borgerne skal involveres og engageres i at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal bygge på viden, og der skal måles på resultaterne. Indsatser og metoder skal udvikles, og jobcentrene skal lære af hinanden. Kompetenceudvikling af medarbejderne er vigtig. Samarbejde på tværs af forvaltninger, kommunegrænser og politikområder er en forudsætning for gode resultater. 2 Se Analyserapport 2013 på 4

6 MINISTERENS MÅL FOR 2013 MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge, uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er det et landsdækkende mål, at 95 % af 2015-ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Den seneste beregning fra Ministeriet for Børn og Undervisning, som er foretaget ud fra den såkaldte profilmodel, viser, at 90,8 % af de unge fra årgang 2010 i Nordjylland forventes at opnå mindst én ungdomsuddannelse. Dette er over landsgennemsnittet på 89,6 %. Statistikken viser også, at 66,2 % af de unge mellem 25 og 29 år har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Så mange unge er godt på vej. 3 Men der er stadig mange unge, som ikke får en uddannelse, og mange unge er ledige. Det er nok den største udfordring for beskæftigelsesindsatsen. Det er en udfordring, som skal løses. Det er nødvendigt for samfundet, og det er nødvendigt for den enkelte unge. Nedenstående figur viser, at antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget voldsomt i løbet af finanskrisen. I 2008 var der godt unge, som modtog en offentlig forsørgelsesydelse. I 2011 var der knap Heraf var knap på dagpenge. Antal unge (fuldtidsbruttoledige) år på offentlig forsørgelse. Alle ydelser. Nordjylland Fuldtidsbruttoledige Viden og erfaring peger på, at uddannelse er forudsætningen for at få et job og for at fastholde et job og dermed undgå ledighed. Derfor skal de unge i gang med en uddannelse eller gøres klar til at gennemføre en uddannelse og de skal gennemføre uddannelsen. Fra 2006 til 2010 var andelen af unge mellem 16 og 29 år uden en kompetencegivende uddannelse steget fra 68,1 % til 70,5 %. I 2010 havde 29,5 % en kompetencegivende uddannelse et lille fald i forhold til Dette skal selvfølgelig ses i lyset af, at der med ungepakken blev indført uddannelsespålæg i forhold til unge ledige. Den stigende andel af unge uden en kompetencegivende uddannelse kan der- 3 Ungdomsuddannelser er grundskole, almene og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kompetencegivende uddannelser er erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt bachelor. 5

7 for skyldes, at de unge er i gang med at uddanne sig. En langt større del af de unge mellem 25 og 29 år har da også gennemført en kompetencegivende uddannelse nemlig godt unge svarende til 66,2 % af de unge mellem 25 og 29 år. Men andelen, som har en kompetencegivende uddannelse, er faldet lidt i forhold til 2006 med 0,6 procentpoint. Jobcentrenes indsats for at få de unge i gang med en uddannelse skal forholde sig til en række udfordringer og muligheder. De unge, som er i stand til at gennemføre en uddannelse, skal motiveres til at gå i gang. Uddannelse er den bedste strategi mod ledighed. Blandt andet arbejder jobcentrene på at vende de stærke unge i døren, så de begynder på en uddannelse uden først at have modtaget en offentlig forsørgelsesydelse. Mange mangler basale skolefærdigheder, som er forudsætningen for at gennemføre et uddannelsesforløb. De unges basale læse-, skrive- og regnefærdigheder skal styrkes. En del unge har væsentlige sociale, personlige og psykiske problemer ud over ledighed. Disse problemer skal der arbejdes med, for at den unge kan komme tættere på at gennemføre en uddannelse og dermed tættere på en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis indsatsen for de unge med komplekse problemer og psykiske problemer skal lykkes, skal der sættes ind tidligt. Jobcentrene skal samarbejde på tværs af forvaltninger og med andre instanser for eksempel psykiatrien, som har en rolle i forhold til den unge. En del unge falder fra de uddannelser, de begynder på. Jobcentret, UU, uddannelsesinstitutionerne har en stor opgave i at holde fast i disse unge. Måske skal den unge støttes i starten af uddannelsen. Nogle har måske brug for støtte i længere tid. Hvis den unge stopper, er der nogen, der med det samme skal tage fat i den unge. Det er vigtigt, at der kommer et bedre flow mellem de forskellige instanser, som arbejder med de unge. Det er vigtigt, at de unge kommer hurtigt gennem systemet. Hvis den unge skal lykkes - også dem som har væsentlige udfordringer ud over manglende uddannelse eller job, er den vigtigste drivkraft den unges egen motivation og vilje. Jobcentrets arbejde med de unge må derfor tage udgangspunkt dér, hvor den unge er. Det er Beskæftigelsesrådets og regionens vurdering, at jobcentrenes indsats for at få de unge i gang med en uddannelse og fastholde dem i en uddannelse vil betyde, at uddannelsesgraden vil stige. Det skal dog understreges, at de historiske data på dette mål er beskedne, og målfastlæggelsen er derfor behæftet med en del usikkerhed. På denne baggrund er følgende mål blevet fastlagt: 4 Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse skal i december 2013 (året til dato) være på 21,5 %, svarende til en stigning på 1,8 %-point fra december 2011 til december Nedenstående figur viser målet i forhold til udviklingen december 2011 (rullende år). 4 Målgruppen i forhold til uddannelsesgraden består af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 29 år, som ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Målingen opgør andel af perioden, som målgruppen har været i uddannelse siden påbegyndt dagpenge- eller kontanthjælpsforløb i året. Se i øvrigt Jobindsats.dk for yderligere information om målingen 6

8 Mål 1: Uddannelsesgrad for de unge. Nordjylland Jan-dec 11 Jan-dec 12 Jan-dec 13 - Mål Uddan.grad 19,7 17,9 21,5 Beskæftigelsesrådet og regionen ønsker derudover at opsætte et strategisk overordnet mål for ungeindsatsen: Andelen af de unge i aldersgruppen år, som har påbegyndt eller gennemført en kompetencegivende uddannelse, skal være højere i december 2013 end i december Beskæftigelsesrådet og regionen ønsker endvidere at sætte fokus på, at de unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse og hurtigt kommer i gang på arbejdsmarkedet. Derfor fastsættes følgende delmål: Andelen af unge i aldersgruppen år, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse skal være højere i december 2013 end i december Rådet ønsker at understrege, at det ikke er nok, at de unge begynder på en kompetencegivende uddannelse. Det vigtige er, at de unge gennemfører en uddannelse, og at de bliver selvforsørgende. Beskæftigelsesrådet og -regionen vil gøre følgende for at understøtte jobcentrenes indsats I forhold til indsatsen for de unge har både praktikere, embedsmænd og politikere lokalt, regionalt og nationalt en betydningsfuld rolle. Det er et område, hvor der er gang i mange aktiviteter. Der indsamles viden, nye tiltag og samarbejdsformer afprøves. Hvis Rådets initiativer skal medføre en forskel, skal de supplere de aktiviteter, der allerede er i gang. Der er behov for at få et overblik, før rådet beslutter en strategi. Derfor afholder rådet en konference: De unge. Hvad ved vi, hvad er vi i gang med - og hvilke initiativer og hvilken viden mangler. På denne baggrund udarbejdes en strategi for ungeområdet i 2013, som skal understøtte en styrket og koordineret indsats for de unge i Nordjylland. Derudover vil Beskæftigelsesrådet- og regionen blandt andet understøtte jobcentrenes indsats for de unge med initiativer på følgende områder: Formidling af viden om, hvad der virker for at få de unge i gang med uddannelse eller i job med et uddannelsesperspektiv. Særlig fokus på at modvirke, at de unge falder fra en uddannelse. Særlig fokus på udsatte unge - blandt andet unge med psykiske lidelser. Særlig fokus på samspillet mellem de mange parter, der er omkring indsatsen for de unge. 7

9 Særlig fokus på indsatsen for de unge, som indtil nu har fået bevilget førtidspension. Erfaringsudveksling mellem jobcentrene blandt andet ved at understøtte netværk. MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Der skal være bedre hjælp til de personer, der er på kanten af arbejdsmarkedet, så vi undgår, at disse personer bliver nødt til at gå over på førtidspension. Det er vigtigt samfundsøkonomisk, og ikke mindst er det vigtigt for den enkelte fortsat at kunne være en aktiv borger. Selvom der i mange år har været fokus på at nedbringe antallet af personer på førtidspension, er antallet steget markant siden I 2007 var der godt og vel personer på førtidspension i Nordjylland. I 2011 var antallet steget til knap personer. Hvis antal personer på førtidspension skal bringes ned, er det nødvendigt at forebygge at nedbringe tilgangen til førtidspension. Følgende figur viser udviklingen i tilgangen. Vær opmærksom på, at figuren viser tilgangen i det pågældende rullende år og ikke tilgangen måned for måned. Tilgang til førtidspension. Nordjylland. Januar marts Alle aldersgrupper Antal personer jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 Foreløbige tal I det rullende år afsluttende med januar 2007 var der en tilgang til førtidspension på personer. I marts 2012 var tilgangen steget til personer. Der er ingen tvivl om, at de nordjyske jobcentre har fokus på reducere tilgangen til førtidspension. Blandt andet arbejdes der for hurtigt at få de sygemeldte i gang, så sygdom ikke unødvendigt udvikler sig til langtidssygemelding med risiko for førtidspension. På trods af dette fokus har der i Nordjylland været en stigning i tilgangen i modsætning til resten af landet. Jobcentrene fortæller, at en borger, som har ret til førtidspension, selvfølgelig skal have tilkendt en førtidspension, men man har været tilbageholdende med at tilkende førtidspension. Derfor har der været et stort oprydningsarbejde i blandt andet lange sygedagpengesager, et arbejde som i nogle jobcentre ikke helt er afsluttet. I Beskæftigelsesrådets og regionens analyserapport blev der peget på følgende udfordringer og muligheder i forhold til at reducere tilgangen til førtidspension: Andelen på offentlig forsørgelse er højere i Nordjylland end i hele landet. De unge har haft den største procentvise stigning i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse. Størstedelen af nytilkendelser til førtidspension sker på baggrund af psykiske lidelser. 8

10 En tidlig indsats i forhold til mange af dem, der har en psykisk lidelse, vil kunne fastholde dem på arbejdsmarkedet. En forebyggende indsats er vigtig for at reducere tilgangen til førtidspension. Samspillet mellem jobcentrene og sygehus- samt sundhedsvæsenet skal styrkes, så den ledige hurtigt kan få den rette indsats, og passive perioder kan undgås. Det kan betale sig for kommunen at investere i forebyggelse. Beskæftigelsesrådet og regionen er overbevist om, at jobcentrenes indsats og indsatsen i forbindelse med implementering af førtidspensionsreformen vil bære frugt i løbet af 2012 og ind i Derfor fastlægges et ambitiøst mål for denne indsats. 5 Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 958 personer i december 2013, svarende til et fald på 53,3 % fra december 2011 til december Nedenstående figur viser målet i forhold til udviklingen siden december Mål 2: Tilgangen til førtidspension. Nordjylland dec-10 dec-11 dec-12 dec-13 mål Tilgang Faldet i tilgangen er udtryk for forventningerne til effekten af jobcentrenes indsats. Der er i alle jobcentre fokus på at forebygge blandt andet med en tidlig indsats i forhold til langtidssygemeldte og indsatsklare samt midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. Der er fokus på indsatsen for personer på ledighedsydelse og i fleksjob. Der arbejdes allerede på at udvikle nye tiltag og nye samarbejdsformer. Det er nødvendigt at samarbejde på tværs af forvaltningerne, og der skal samarbejdes med de praktiserende læger og psykiatrien. Samarbejde med virksomhederne kan fastholde sygemeldte i job. Centrale initiativer som for eksempel Brug for alle forventes også at bidrage til at mindske tilgangen. Beskæftigelsesrådet og -regionen vil gøre følgende for at understøtte jobcentrenes indsats For at kunne gennemføre en indsats, der virker, kræver det viden. Det kræver samarbejde på tværs af mange systemer blandt andet beskæftigelsessystemet, det sociale system, psykiatrien og sundhedsvæsenet (læger og sygehuse). Men erfaringen viser, at samarbejde på tværs er van- 5 Det markante fald i tilgangen til førtidspension i 2013 skal udover jobcentrenes indsats - ses i lyset af førtidspensionsreformen, som har fokus på at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at mulighederne for at få tilkendt en førtidspension er blevet begrænset, og at sagerne skal behandles i et rehabiliteringsteam, og at personer, som er i risiko for at overgå til førtidspension, skal tilbydes et ressourceforløb. Der er ikke redegjort nærmere for reformen i denne kontrakt, men der henvises blandt andet til Beskæftigelsesregionens hjemmeside: 9

11 skelig, blandt andet fordi systemerne taler forskellige sprog, har forskellige rammebetingelser og ikke mindst økonomi. Indsatsen kræver ofte væsentlige økonomiske ressourcer og investeringer i indsatsen for den enkelte person, investeringer som ofte først kommer tilbage på længere sigt. Beskæftigelsesrådet vil i 2012 gennemføre en cost / benefit analyse, som blandt andet synliggør, hvad den enkelte kommune kan spare, hvis der investeres i en forebyggende indsats. Dette for at motivere til en langsigtet forebyggende indsats. Beskæftigelsesrådet og regionen vil på baggrund af disse beregninger i dialog med kommunerne arbejde for at styrke det forebyggende arbejde. Beskæftigelsesrådet vil endvidere understøtte, at der etableres funktionsduelige netværk mellem jobcentrene og eksterne samarbejdsparter i forhold til at forebygge tilgangen til permanent forsørgelse. Som startskud vil der blive afholdt en konference, som sætter fokus på barriererne i samspillet for at skabe forståelse for, hvorfor samarbejde er vanskeligt, og ikke mindst vil der være fokus på mulighederne i at samarbejde. Derudover vil Beskæftigelsesrådet og -regionen blandt andet understøtte jobcentrenes indsats for de ledige, der har risiko for at overgå til førtidspension, med initiativer på følgende områder: Formidling af viden om hvad der virker for at fastholde de ledige, der risikerer at gå over på førtidspension, på arbejdsmarkedet. Understøtte jobcentrenes samarbejde med virksomhederne om at fastholde sygemeldte i job. Understøtte dialogen med virksomhederne om at bidrage til et rummeligt arbejdsmarked. Gøre opmærksom på de muligheder, som de socialøkonomiske virksomheder tilbyder. Særlig fokus på samspillet mellem de mange parter, der er omkring de ledige og sygemeldte, som risikerer at overgå til førtidspension. Særligt fokus på samspillet mellem det psykiatriske og sundhedsfaglige system på den ene side og det beskæftigelsespolitiske system på den anden side. Særlig fokus på indsatsen for ikke vestlige indvandrere og efterkommere, som har en stor andel på førtidspension Erfaringsudveksling mellem jobcentrene blandt andet ved at understøtte netværk. MÅL 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Bekæmpelse af langtidsledighed er en af de væsentligste opgaver for beskæftigelsesindsatsen. Kvalifikationer og kompetencer forældes, når man er væk fra arbejdsmarkedet i lang tid. Det er kvalifikationer og kompetencer, som vi risikerer at mangle om nogle år. De langtidsledige dagpengemodtagere risikerer endvidere at miste dagpengeretten og dermed deres forsørgelse. Nedenstående figur viser, at antal langtidsledige er steget kraftigt siden juli som en konsekvens af krisen. Siden sommeren 2011 er langtidsledigheden stabiliseret, og senest har der været et fald. 10

12 Udvikling i antal langtidsledige personer og bruttoledige fuldtidspersoner. Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Januar 2007 til marts Nordjylland Antal personer jan-07 mar-07 maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 Kilde: Jobindsats Langtidsledige Bruttoledige Note: Langtidsledighed opgøres som antal bruttoledige jobklare personer, ledige såvel som aktiverede, på dagpenge eller kontant- og starthjælp, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. I marts 2012 var der langtidsledige personer i Nordjylland. De udgjorde 24,9 % af de ledige. Som ledigheden er også langtidsledigheden begyndt at falde. I marts 2012 er langtidsledigheden 14,3 % lavere end i marts Dagpengemodtagerne er langt den største gruppe, nemlig langtidsledige, mens der er 623 langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere. Det er dagpengemodtagerne, der har oplevet et fald, nemlig et fald på 17 % i forhold til marts Derimod har der været en stigning i antal langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere på 14 %. Faldet i langtidsledigheden er umiddelbart en god nyhed, som afspejler, at der er ved at komme gang i det nordjyske arbejdsmarked igen. Men faldet i langtidsledigheden kan til dels skyldes, at nogle langtidsledige taber deres dagpengeret. Der er særlige udfordringer blandt andet for 3F, HK, Kristelig og Metal, fordi der her er mange langtidsledige. Samtidig er der en særlig udfordring for de akademiske a-kasser og for de a-kasser, hvis medlemmer i stor udstrækning arbejder inden for det offentlige, fordi langtidsledigheden for disse grupper stiger. Alle aldersgrupper har haft glæde af faldet i langtidsledigheden hen over det seneste år. Det skal dog understreges, at denne opgørelse ikke viser, om de langtidsledige er overgået til job, uddannelse eller om de har tabt deres dagpengeret. Faldet i antal unge langtidsledige er det største, og det formodes, at en stor del af disse unge er kommet i gang med en uddannelse. For de andre aldersgrupper har der været en stigning i langtidsledigheden for kontant- og starthjælpsmodtagerne. I Analyserapport 2012 peges blandt andet på følgende udfordringer og muligheder i forbindelse med indsatsen mod langtidsledigheden: Stigningen i langtidsledigheden hen over krisen har især ramt mænd, som har arbejdet inden for konjunkturfølsomme erhverv. Nedskæringer i den offentlige sektor betyder, at det er kvinderne, der fremadrettet har risiko for at blive langtidsledige. Der er derfor grund til at være særlig opmærksom på, hvordan langtidsledigheden for kvinder udvikler sig. 11

13 Der er dimittender, som ikke har haft mulighed for at praktisere deres uddannelse. Disse dimittender har en særlig risiko for at blive langtidsledige. Det er vigtigt, at de kommer i gang, så deres kompetencer ikke forældes. Ledige uden uddannelse eller med en forældet uddannelse har stor risiko for at blive langtidsledige. En tidlig, individuel og målrettet indsats kan modvirke langtidsledighed. Jobcentret og a-kassen skal have en fælles linje, når de rådgiver, og begge parter skal være særligt opmærksomme, hvis den ledige bliver sygemeldt. Beskæftigelsesrådet og regionen har fastlagt følgende mål for resultatet af indsatsen mod langtidsledighed. I fastsættelsen af målet er det regnet ind, at ledighedsprognosen peger på et fald i ledigheden fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal Det skal understreges, at der er tale om et meget ambitiøst mål. Antallet af langtidsledige det vil sige ledige, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til personer (antal personer) i december 2013, svarende til et fald på 20 pct. fra december 2011 til december Indsatsen er vigtig for den enkelte, som risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet og sit underhold, og indsatsen har stor samfundsmæssig betydning, fordi der fremover bliver brug for en arbejdsstyrke, som har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Nedenstående figur viser målet i forhold til udviklingen i forhold til december Mål 3: Antallet af langtidsledige personer skal begrænses dec-10 dec-11 dec-12 dec-13 mål Antal personer Beskæftigelsesrådet og regionen vil gøre følgende for at understøtte jobcentrenes indsats Særlig fokus på de udfaldstruede, og at indsatsen for denne gruppe skal intensiveres. Udviklingen på dagpengeområdet vil blive fulgt med hensyn til hvor mange, der taber deres dagpengeret, og med hensyn til hvor mange, der går over på andre ydelser. Særlig fokus på en tidlig indsats, som forebygger langtidsledighed. Midler fra puljen til jobrettet opkvalificering vil blive brugt til konkrete relevante opkvalificeringsforløb for langtidsledige. Gøre opmærksom på, at VEU-centrene i Nordjylland i 2011 og 2012 med socialfondsmidler tilbyder individuelt tilpassede opkvalificeringsforløb målrettet erhvervsområder med gode jobmuligheder. Særlig fokus på dimittender for at undgå, at de bliver langtidsledige. Understøtte brugen af trainee-forløb for dimittender inden for AC og FTF området. Understøtte, at jobrotation bliver anvendt. 12

14 Understøtte at indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte, fordi det er den enkeltes engagement og motivation, som giver resultater. Understøtte udviklingsaktiviteter og formidling af viden om hvilken indsats, der modvirker langtidsledighed. Understøtte erfaringsudveksling på tværs af jobcentre. MÅL 4: EN TÆTTERE OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Den beskæftigelsespolitiske indsats skal ikke alene fokusere på udbuddet af arbejdskraft. Det er nødvendigt, at beskæftigelsespolitikken også beskæftiger sig med efterspørgslen efter arbejdskraft. Et kvalificeret samspil mellem udbuds- og efterspørgselssiden er vigtigt, for at der kan skabes vækst og job. Samspillet med de lokale virksomheder har mange facetter: Viden om virksomhedernes behov for kompetencer og kvalifikationer er en forudsætning for, at jobcentrene kan servicere virksomhederne professionelt. Viden om virksomhedernes behov for kompetencer og kvalifikationer er også et vigtigt input til jobcentrenes og andres vejledning af de ledige. Samarbejdet er forudsætningen for, at virksomhederne stiller virksomhedscentre, løntilskudspladser, praktikpladser og trainee-pladser til rådighed. Jobcentrene har allerede et bredt samarbejde med lokale virksomheder, men dette samarbejde skal udbredes det skal omfatte flere virksomheder. Det er vigtigt at virksomhederne betragter jobcentret som en naturlig samarbejdspartner. Beskæftigelsesrådet og regionen vil understøtte jobcentrenes virksomhedsvendte indsats blandt andet ved at drøfte indsatsen på det årlige møde med de lokale beskæftigelsesråd og på opfølgningsmøderne med jobcentrene. Beskæftigelsesrådets og regionens strategi på det virksomhedsvendte område: Virksomhederne skal kunne se mulighederne og værdien i at engagere sig i beskæftigelsesområdet. Det handler om at kunne rekruttere den rette arbejdskraft, når der er behov for det, at få opkvalificeret den arbejdskraft, man allerede har ansat, at nedbringe sygefraværet og at handle og markedsføre sig som en social ansvarlig virksomhed. Derfor er den virksomhedsvendte indsats vigtig. Der er mange, som samarbejder med virksomhederne; jobcentrene, uddannelsesinstitutionerne, erhvervschefer og andre. Beskæftigelsesrådet og regionen vil allerede i 2012 påbegynde et arbejde for, at de forskellige parter, der samarbejder med virksomhederne, begynder at overveje om og hvordan, der kan samarbejdes. Formålet er, at parterne i fællesskab opnår bedre og flere resultater med de ressourcer, der er til rådighed. Indsatsen skal skabe bedre balance mellem virksomhedernes arbejdskraftbehov nu og i fremtiden og arbejdsstyrkens ønsker og muligheder på arbejdsmarkedet. Rådet vil invitere til en arbejdsgruppe, som beskriver rammer og indhold i en fælles samarbejdsplan, som skal være et skridt på vejen til at styrke samarbejdet mellem parterne. Det er målet, at planen skal indeholde strategier for, hvordan samspillet kan fungere. Det kan dreje sig om fælles kompetenceudvikling, udveksling af viden, at institutionerne bruger og henviser til hinanden, og 13

15 strategier for at udvikle tværgående pakker med tilbud fra systemerne. Målet er at kvalificere og professionalisere virksomhedskontakten. Arbejdet påbegyndes i 2012, og i 2013 er både planlægning og omsætning til praktisk handlen i fokus. Derudover vil Rådet og regionen understøtte jobcentrenes indsats ved at Indsamle og sprede viden og erfaringer om, hvordan jobcentrene administrerer samarbejdet til virksomhederne. Sætte særlig fokus på virksomhedernes rummelighed. Understøtte jobcentrene med viden om arbejdsmarkedets behov Understøtte jobcentrene med kampagner, når der er behov Understøtte jobcentrene i forbindelse med etablering af jobrotation og trainee-forløb Understøtte i forbindelse med varslinger af større afskedigelser Understøtte jobcentrene i forbindelse med samarbejdet med andre parter om virksomhedsindsatsen, for eksempel andre jobcentre, a-kasser, og andre. BESKÆFTIGELSESRÅDETS ØVRIGE INDSATSOMRÅDER Det er Rådets opgave at understøtte, at jobcentrenes indsats er effektiv og har en høj effekt til nytte for de ledige og sygemeldte borgere. Denne opgave løftes blandt andet ved at gå i dialog med såvel det politiske som det administrative niveau i kommunerne. Gennem denne dialog ønsker vi at understøtte, påvirke og udfordre de lokale beslutningstagere i beskæftigelsespolitikken. Jobcentrenes indsats understøttes med viden og udviklingsprojekter, så indsatsen kan styrkes. Der lægges vægt på, at jobcentrene samarbejder, fordi den lokale beskæftigelsespolitik ikke stopper ved kommunegrænsen. Derudover har Beskæftigelsesrådet fastlagt en strategi for, hvordan jobcentrenes rammer og muligheder for at gennemføre en indsats, som har en langsigtet effekt, kan understøttes: Økonomi, som understøtter sammenhæng i indsatserne Samspil mellem politikområderne, som er forudsætningen for vækst Resultatbaseret ledelse, som sætter fokus på hvad der virker i indsatsen Økonomi, som understøtter sammenhæng i indsatserne Det er en central opgave at kunne understøtte, påvirke og udfordre jobcentrene, så indsatsen til stadighed forbedres og justeres i den retning, som giver den bedste effekt. Rådet ønsker også at arbejde for at få indflydelse på de økonomiske midler, der er til indsatsen både direkte og indirekte - via de EU-midler, der er til rådighed i Nordjylland. Med økonomiske midler kan Rådet mere målrettet og konkret understøtte jobcentrenes indsats. Rådet vil allerede i 2012 gå stærkere ind i dialogen med Vækstforum og Regionsrådet i forbindelse med udarbejdelsen af de regionale programmer inden for det nye EU-program. Og Rådet vil overveje konkrete forslag, som tidligt vil kunne drøftes i forbindelse med det nye program. Rådet vil her sætte fokus på indsatsen for de ledige i form af blandt andet kompetenceudvikling, jobrotation, ungeindsats, akademikerindsats. Rådet vil endvidere arbejde for at få flere midler, så man mere konkret og praktisk kan understøtte og påvirke beskæftigelsesindsatsen regionalt. Det er Rådets mål, at der skal kunne igangsættes indsatser, som er regionalt funderede, og som på den ene side løser udfordringer og skaber effek- 14

16 ter på tværs af jobcentre og på den anden side tager hensyn til de særlige nordjyske udfordringer. Der skal være fokus på indsatser, der virker for den ledige, sygemeldte og de personer, der er i risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet. Målet er at skabe bedre effekt af indsatsen. Samspil mellem politikområderne, som en forudsætning for vækst Samarbejdet mellem de beskæftigelses-, erhvervs- og uddannelsespolitiske aktører har altid været et vigtigt punkt for Beskæftigelsesrådet, og samarbejdet skal fortsat styrkes for at få helhed ind i indsatserne. Uden kompetent og tilstrækkelig arbejdskraft kan virksomhederne ikke udvikle sig, skabe vækst og dermed skabe nye arbejdspladser. Der er allerede i dag et bredt og mangesidet samarbejde og videndeling mellem for eksempel Vækstforum, Rådet og Beskæftigelsesregionen og tilsvarende mellem uddannelsesinstitutionerne og Beskæftigelsesregionen. Men samarbejdet kan med fordel nytænkes og revitaliseres både på det politiske og det administrative niveau. Beskæftigelsesrådet tager fat på dette arbejde allerede i 2012, og vil også i 2013 prioritere at styrke indsatsen på denne front. Afsættet bliver ét eller flere idéseminarer med relevante parter fra det erhvervspolitiske, uddannelsespolitiske og beskæftigelsespolitiske system. Her skal ideer til et fremtidigt og styrket samarbejde drøftes og konkretiseres. Idéseminarerne skal munde ud i et katalog med mulige initiativer, som kan tages i fællesskab af to eller flere parter. Disse idéer skal, når de omsættes til konkret handling, understøtte et tættere konkret samspil mellem parterne i de forskellige politikområder til nytte for blandt andet målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen. Opgaven i 2013 bliver at omsætte idéer til handling samt at fastholde og udvikle resultater. Resultatbaseret ledelse, som sætter fokus på, hvad der virker i indsatsen De kontrollerede forsøg, som gennemføres af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesregionerne, har øget vores viden om, hvad der skal til for, at indsatsen har effekt. Projektet Hvad virker i aktiveringsindsatsen?, som Beskæftigelsesrådet Nordjylland har været med til at sætte i gang, har også styrket vores viden. Men viden er ikke nok. Det er afgørende, at denne viden omsættes til praksis i jobcentrene. Det er i det daglige virke, i mødet med og indsatsen for de ledige, at viden omsættes til konkret handling som giver effekt. For at understøtte dette er der tre spor, som skal følges samtidig: Ledelsen fokuserer på, at indsatsen i jobcentrene skal give effekt for borgerne, og at den viden, vi har, skal anvendes i praksis. Resultatbaseret styring og ledelse understøtter dette. Medarbejderne i jobcentrene fokuserer på, at indsatsen skal virke for den enkelte ledige, og de skal håndtere de værktøjer, som kan styrke, at der kommer effekt af indsatsen. Politikerne skal bakke op, fordi en indsats, der virker er økonomisk bæredygtig på det lange sigt men ikke nødvendigvis på det korte sigt. Der skal investeres i effekter. Der arbejdes allerede med dette fokus i jobcentrene. Og Beskæftigelsesrådet og -regionen vil fortsætte arbejdet med at understøtte, at resultatbaseret ledelse, som forudsætning for at have fokus på effekt af indsatsen, forankres og holdes levende i jobcentrene. En indsats der virker er en investering oftest på længere sigt. Rådet vil også arbejde for, der er tilstrækkelig viden i kommunen og jobcentrene til målrettet at arbejde efter, at indsatsen skal virke. Beskæftigelsesregionen vil i samarbejde med jobcentrene fortsat understøtte netværket for ledere, igangsætte kursusdage for medarbejdere og tage andre initiativer. Beskæftigelsesrådet vil styrke processen ved stadig at sætte politisk fokus på, at det kan betale sig at investere i en indsats, som virker. Beskæftigelsesrådet vil holde gang i processen og arbejdet ved at rejse diskussionerne og 15

17 udbrede viden i relevante fora. Det vil ske i samarbejdet med såvel det politiske som det administrative niveau i kommunerne og jobcentrene. Der vil også blive sat fokus på temaet på de konferencer, som Rådet holder for blandt andet kommunale politikere. 16

18 Kontraktforhold Kontrakten træder i kraft den 1. januar 2013 og løber indtil 31. december Kontrakten er en gensidig aftale mellem beskæftigelsesministeren/direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Det regionale Beskæftigelsesråd samt regionsdirektøren, om de væsentligste beskæftigelsespolitiske mål og prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen i regionen i Med kontrakten forpligter Det regionale Beskæftigelsesråd og regionsdirektøren sig til at fokusere indsatsen på de opstillede mål og prioriteringer, herunder følge op på om den konkrete indsats sikrer de nødvendige resultater ift. de opstillede mål og prioriteringer. Med kontrakten godkender Beskæftigelsesministeren/Arbejdsmarkedsstyrelsen de opstillede mål og prioriteringer. Det ansvar, som en kontraktpart påtager sig ved underskrivelsen af kontrakten, dækker alene det område, som kontraktparten er ansvarlig for efter gældende lovgivning. Det indebærer, at de kompetenceforhold, rettigheder og forpligtelser, der i Styringsloven er fastlagt for ministeren, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Det regionale Beskæftigelsesråd og regionsdirektøren, er gældende. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, administrativt fastsatte regler og retningslinier, overenskomster mv. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. De mål og resultatkrav, der er fastsat i denne kontrakt, kan genforhandles, hvis forudsætningerne enten fra regionalt eller centralt hold ændres væsentligt. Ministeren kan af egen drift ud fra en vurdering af behovet for en justering af beskæftigelsesindsatsen eller som følge af nye forpligtigelser vedr. indsatsen tage initiativ til ændring af kontrakten. 17

19 Formanden for Det regionale Beskæftigelsesråd For Det regionale Beskæftigelsesråd (RBR) betyder underskrift på kontrakten, at de opstillede beskæftigelsespolitiske mål og resultatkrav udtrykker rådets beskæftigelsespolitiske mål og prioriteringer. Regionsdirektøren For Regionsdirektøren betyder underskrift på kontrakten en forpligtelse til at fokusere beskæftigelsesregionens ressourcer, organisation og aktiviteter på kontraktopfyldelsen. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen For ministeren/arbejdsmarkedsstyrelsen betyder underskrift på kontrakten en godkendelse af beskæftigelsesregionens mål og resultatkrav. Godkendelsen betyder, at der stilles krav til regionens resultatniveau samtidig med, at underskriften forpligter til genforhandling og justering af målene, hvis forudsætningerne ændres afgørende. 18

20 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND NYBROGADE 16, 1. SAL 9000 AALBORG TLF: BESKÆFTIGELSESRÅDET NORDJYLLANDS SEKRETARIAT NYBROGADE 16, 1. SAL 9000 AALBORG TLF: Læs mere om det nordjyske arbejdsmarked på:

KONTRAKT Beskæftigelsesrådet Nordjylland. Beskæftigelsesregion Nordjylland. Beskæftigelsesministeren

KONTRAKT Beskæftigelsesrådet Nordjylland. Beskæftigelsesregion Nordjylland. Beskæftigelsesministeren KONTRAKT 2013 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesministeren 1 INDLEDNING Igen i år udarbejder Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Nordjylland en kontrakt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvt. Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning august 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune - Udgivet februar 214 - Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Opdateret d. 8. november 2013 Kvartalsafrapportering 3. kvartal 2013 2 Opsummering af Jobcenter Faxes samlede mål og resultatkrav

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015

Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015 Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015 Indhold Indsatsområde 1: Flere unge skal have uddannelse... 2 Indsatsområde 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2013, 4. kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2013, 4. kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan, 4. kvartal Beskæftigelsesplan indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre Kommune.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Kvartalsrapport. 3. kvartal 2014. Side 1 af 13

Kvartalsrapport. 3. kvartal 2014. Side 1 af 13 Kvartalsrapport 3. kvartal 2014 Side 1 af 13 Om kvartalsrapporten... 3 Ledighedsudviklingen... 4 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse (BP 2014 s. 5)... 5 Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012

Beskæftigelsesplan 2012 Beskæftigelsesplan 2012 Side 2 af 43 1. Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for jobcentrets samlede indsats. Beskæftigelsesplan

Læs mere

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast

Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast Halsnæs Kommune Beskæftigelsesplanen for 2013, 2. udkast 1 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Halsnæs Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013. Beskæftigelsesplanen er

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Skabelonen for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2012 er stort set uændret, men forenklet på enkelte punkter.

Skabelonen for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2012 er stort set uændret, men forenklet på enkelte punkter. > sfø : sst Samtlige kommuner Samtlige jobcentre Beskæftigelsesregionerne Skabelonen for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsen har i lighed med tidligere år udarbejdet en

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Kvartalsrapport. 4. kvartal 2014. Side 1 af 13

Kvartalsrapport. 4. kvartal 2014. Side 1 af 13 Kvartalsrapport 4. kvartal 2014 Side 1 af 13 Om kvartalsrapporten... 3 Ledighedsudviklingen... 4 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse (BP 2014 s. 5)... 5 Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs

Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs Resultatrevision 2013 Jobcenter Syddjurs 1. Indledning Formål og indhold Datagrundlag og klynger Høring 2 2. Resume Resultat i forhold til de enkelte resultatmål Udviklingen i målgrupperne Besparelsespotentialet

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Helsingør Kommune

Virksomhedsplan 2014 for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Helsingør Kommune Virksomhedsplan 2014 for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Helsingør Kommune 1/7 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Om LBR Side 3 Ministerens fire overordnede mål Side 4 Anvendelse af puljemidler Side

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune Opsamlingsnotat Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune 7. februar 2011 Indledning Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Analyserapport 2010 Februar 2010

Analyserapport 2010  Februar 2010 Analyserapport 2010 Februar 2010 Indholdsfortegnelse 1: Indledning... 3 2: Udfordringer og muligheder på det nordjyske arbejdsmarked... 4 3: Udfordringer, der knytter sig til udviklingen på det nordjyske

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 12 Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 4 BESKÆFTIGELSEN I LEMVIG STABILISERES...

Læs mere

ISSN 2246-171X. Analyserapport 2013

ISSN 2246-171X. Analyserapport 2013 ISSN 2246-171X 2013 Analyserapport 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...1 DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS I 2015...2 TO OVERLIGGERE FOR INDSATSEN I 2015...2 DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE MÅL I 2015...2 MINISTERENS

Læs mere

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal Resultatrevision 213 Jobcenter Egedal April 214 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen?... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Antallet af offentlig forsørgede... 5 4. Rettidighed i indsatsen... 8 5.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 4 BESKÆFTIGELSEN I AARHUS STABILISERES...

Læs mere

Beskæftigelsesstrategi

Beskæftigelsesstrategi Beskæftigelsesstrategi Sønderborg Kommune 2016-2018 0 Forord Ingen kan være i tvivl om, at beskæftigelsesområdet er og har været præget af store forandringer og skift særligt gennem de seneste år. Der

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012

Den Nationale Ungeenhed. Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed Strategiplan 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Kontrakt April

Kontrakt April - April 2013 - Kontrakt 2014 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesministeren Godkendt på Rådets møde den 25. april 2013 1 Indledning Flere unge skal have en

Læs mere

Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer

Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer Det vil vi i 2015 I Randers Kommune er hovedopgaven på arbejdsmarkedsområdet at få nedbragt antallet af borgere på offentlig ydelse og øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Det betyder at vi skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til erhvervs- og beskæftigelsesudvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Rebild. 2.kvartal 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Rebild. 2.kvartal 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Rebild 2.kvartal 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2015. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 2 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS... 5 BESKÆFTIGELSEN I SYDDJURS STABILISERES...

Læs mere

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Nordfyns Kommune Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Forord... 2 Udfordringer... 3 Mål 2016... 4 Strategi for den borger- og virksomhedsrettede indsats...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 11, 16. maj 2011 Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling af rettidighed for samtaler med sygedagpengemodtagere,

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland

Kønnede udfordringer for. beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland Kønnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Beskæftigelsesregion Specialfunktionen for ligestilling Oktober 2010 1 "Kønnede" udfordringer for beskæftigelsespolitikken i Beskæftigelsesregion Indledning...3

Læs mere

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) )

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) 1 Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) Indhold Ministermål 1 Flere unge med uddannelse Ministermål 2 Indsats for ledige på kanten Ministermål 3 Færre

Læs mere

Antal fleksjob i vækst

Antal fleksjob i vækst Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 18, 24. september 2013 Antal fleksjob i vækst, side 1 Flest kvinder i ressourceforløb, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side 6 Antal

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Dagsorden til Beskæftigelsesrådets møde den 31. maj 2012, kl. 12.30 Frokost fra kl. 12.30

Dagsorden til Beskæftigelsesrådets møde den 31. maj 2012, kl. 12.30 Frokost fra kl. 12.30 Dagsorden til Beskæftigelsesrådets møde den 31. maj 2012, kl. 12.30 Frokost fra kl. 12.30 Bemærk, at mødet afholdes på Aalborg Handelsskole, Langagervej 16, lokale 25, 9220 Aalborg Øst Tema: Skolepraktik,

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået %

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået % Resultatopfølgning BP20 til udvalgsmøde 26. januar 2014 I BeskæftigelsesPlan 20 er opstillet 4 ministermål og 3 lokale mål. Status for de enkelte mål er gengivet nedenfor. Målene er opgjort så aktuelt

Læs mere

Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Gentofte Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato 20. april 2010 Mødetidspunkt klokken 16.00 Mødelokale Udvalgsværelse 1 Mødet hævet kl.: xx.xx Til stede Fraværende Hans Toft (Gentofte Kommune)

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Oktober 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Bilag 3.1 - Notat om status på målopfyldelse BP-2014 april

Bilag 3.1 - Notat om status på målopfyldelse BP-2014 april Bilag 3.1 - Notat om status på målopfyldelse BP-2014 april I beskæftigelsesplanen for 2014 er der opstillet 4 ministermål og 2 lokale mål. Status for de enkelte mål er gengivet nedenfor. Målene er opgjort

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden. 2. Referat af RBR-møde den 23. september 2013. Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

1. Godkendelse af dagsorden. 2. Referat af RBR-møde den 23. september 2013. Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 1. Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at dagsorden godkendes. Beslutning Formanden gav indledningsvist ordet til regionsdirektør Kasper Kyed, der stopper pr. 1. januar 2014 for at varetage opgaven

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere