BRANDVÆSEN. Ungdomsbrandkorps

Transkript

1 NR. 8 oktober 2010 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ungdomsbrandkorps Brandmænd som rollemodeller. Antallet af ungdomsbrandkorps fordoblet på få år. Foto fra øvelse hos Djursland Juniorbrandkorps. Side 16-19

2 BRANDVÆSEN NR. 8 oktober ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ny adresse pr. 1. juni 2010: Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Viceberedskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Beredskabschef Jacob Christensen Brandinspektør Steen Finne Jensen (Vakant: et medlem udpeget af kredsene) Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN november 2010 er 25. oktober Indhold Leder: Samarbejde er... Af Søren Ipsen, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Navne: Varde: Vagn afløser Vagn... side 4 Nyt om navne... side 4 Vallensbæk: Generationsskifte... side 5 Meget ros og lidt ris for heltemodig indsats... side 6 Den Danske Redningsberedskabspris... side 7 Afgangstid: Forsinket afgang stabil ankomst... side 8 5 minutter er et tidstyrrani... side 9 Projekt Deltidsbrandmænd: Deltidsbrandmænd er værd at kæmpe for... side 10 Styregruppen... side timer om ugen... side 12 Fælles projekt for FKB og Falck... side november: Brandmand for en dag... side 14 Ungdomsbrandkorps: Den sociale dimension... side unge brandmænd... side 17 Fordobling på 4 år... side 17 FKB har en social nøglerolle... side 18 FKB støtter gerne et erfaringsnetværk... side 18 Brandmænd som mentorer... side 19 Positiv behandling på rådhuset... side 19 Alarmer: Svært at komme dødsbrande til livs... side 20 Om 5 år må højst 60 dø som følge af brande... side 20 Kampagne: Det halve arbejde er gjort... side 21 Næstveds pensionister har fået røgalarmer... side 22 Risikoordinator... side 22 Røgalarmer i julegave... side 22 Alle boliger bør have røgalarmer... side 23 Hver 4. bolig har ingen røgalarm... side 24 Fokus på boligbrand... side 24 Krav til røgalarmer er ikke skrappe nok Af Anders Jensen... side 25 Hvad siger Bygningsreglement 2008? Af Anders Jensen... side 26 Aalborg: Færre udrykninger til aktive anlæg Af Søren Sundbøl og Jørgen Pedersen... side 28 Vagtplaner: Individuelt planlagte regelmæssige vagter er bedst... side 30 Vagtplaner kan lægges på mange måder... side 31 Horsens: Deltidsbrandmænd planlægger selv... side 31 Køge: Netbaseret simpelt på godt og ondt... side 32 Guldborgsund: Overblik over vagter, køretøjer og fyrværkeri... side 33 Skive: Altid faste vagter... side 33 Hvem sælger... side 34 2 BRANDVÆSEN

3 Samarbejde er leder Forandring er ikke målet men midlet til at nå målet Ifølge vedtægterne er en af de fornemste opgaver for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer at fremme, udvikle og koordinere beredskabsområdet i den kommunale sektor. Bestyrelsen for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer kan ikke løfte opgaven alene, og i den erkendelse vil bestyrelsen derfor også i fremtiden være konsensussøgende og resultatorienteret. Samarbejde er i den sammenhæng et nøgleord. Succesfuldt samarbejde orienterer sig både indadtil i egen organisation og udadtil over for foreningens interessenter. Kunsten at samarbejde inden for egen organisation handler om fælles målsætning og respekt for hinanden. Lydhørhed og omstillingsparathed er ligeledes vigtige aspekter, men ikke blot for forandringens skyld. Forandring må ikke blive et mål i sig selv. En eventuel forandring og fornyelse skal være midlet til at opnå markante resultater. Kunsten at samarbejde inden for egen organisation handler om fælles målsætning og respekt for hinanden. Lydhørhed og omstillingsparathed er ligeledes vigtige aspekter, men ikke blot for forandringens skyld. Forandring må ikke blive et mål i sig selv Bestyrelsen har i den ånd nedsat et hurtigtarbejdende udvalg, der detailplanlægger programmet for en 24-timers workshop fra den 6. til den 7. december 2010 med deltagelse af bestyrelsen, kredsformandskabet og repræsentanter for foreningens medlemmer. Workshoppen er første skridt hen imod et bredere samarbejde i foreningen og en øget inddragelse af medlemmerne i realiseringen af foreningens mål. Samarbejdet udadtil på flere niveauer I international sammenhæng fortsætter det nordiske samarbejde blandt de nordiske brandchefforeninger, hvor formålet er at informere og udveksle erfaringer og synspunkter samt fremme det kollegiale samvær og venskab. Derudover involverer FKB sig også i fremtiden i det europæiske samarbejde for at søge indflydelse i EUs udvikling af brandvæsener m.m. På nationalt plan vil jeg gerne fremhæve FKBs tætte samarbejde med Beredskabsstyrelsen. I det regi er der netop taget hul på oprettelsen af et nyt kommuneudvalg, og de faglige kontaktudvalg med deltagelse af Beredskabsstyrelsen og kommunerne i de enkelte beredskabscentres dækningsområder sættes i gang snarest. Beredskabsstyrelsen viser også vilje til øget, formaliseret samarbejde ved at tilpasse udvalgsstrukturen til FKBs organisering i 4 fagområder, nemlig forebyggelse, personale og uddannelse, operativt beredskab og beredskabsplanlægning samt materiel og logistik. Regionerne er ikke glemt FKB samarbejder med mange andre aktører i forskellige arbejdsgrupper, udvalg og fora. Disse samarbejdsrelationer vil i nær fremtid blive suppleret af et tilbud til Danske Regioner om drøftelser bl.a. om et landsdækkende koncept for nødbehandleruddannelse. Derudover vil bestyrelsen tage initiativ til en tættere dialog med Rigspolitiet om eksempelvis alarmcentralernes rolle i Danmark og den operative anvendelse af SINE. Samarbejde er vejen frem. Af Søren Ipsen medlem af bestyrelsen i FKB BRANDVÆSEN 3

4 Allerede for 12 år siden var Vagn P. Lund med til at ændre slukningsgrænserne mellem fem kommuner, så det altid var nærmeste brandvæsen, der slukkede. Navne Vagn afløser Vagn i Varde Fra fem til to indsatsledervagter i kommune på 251 kvadratkilometer Vagn P. Lund, ny beredskabschef i Varde, kender krogene i sit distrikt, hvor han i over 20 år har været en del af beredskabet, de første år som beredskabsinspektør og senere som beredskabschef i den daværende Ølgod Kommune og efter kommunesammenlægningen som viceberedskabschef i den nye Varde Kommune. Her afløste han i maj beredskabschef Vagn Andersen, der valgte at gå på pension. Vardes beredskab ligger i ret faste rammer, og Vagn P. Lund forventer ikke de store ændringer ud over, at indsatsledervagten nu ændres fra fem til to vagter, hvilket vil give en besparelse på omkring 0,5 mio. kr. Til gengæld skal holdlederne uddannes til teknisk ledere, hvilket både kan ske på Beredskabsstyrelsens skole i Tinglev eller ved lokalt tilrettelagte kurser. I øjeblikkes undersøges, hvad der vil være mest praktisk, fortæller Vagn P. Lund. Selve brandslukningen varetages fra fem Falck-stationer placeret med en i hver af de fem gamle kommuner, og hvor man helt tilbage i 1998 ændrede slukningsgrænserne, så det altid var nærmeste brandvæsen, der kørte på alarmer. Det var en vederlagsfri og udgiftsneutral ordning, som Vagn P. Lund var med til at etablere ud fra et ønske om den bedst mulige service for borgerne. Samme ønske ligger til grund for et samarbejde med nabokommunerne, så Varde slukker i en del af Ringkøbing, Esbjerg og Vejen kommuner, mens Billund slukker i en del af Varde kommune. Ud over Vagn P. Lund består beredskabet i Varde af tre heltidsansatte og to deltidsansatte. Selv har Vagn P. Lund hidtil haft nogen byggesagsbehandling samt beredskabsplanlægningen, og det sidste vil også tage en del af hans tid i de kommende måneder, hvor han begynder at se nærmere på den risikobaserede dimensionering for landets arealmæssigt femte største kommune på 251 kvadratkilometer. Al gas fra Nordsøen Kommunes ubetinget største risikomoment er DONGs gasbehandlingsanlæg i Nybro. Al naturgas fra Nordsøen til Danmark ankommer hertil via Nyt om navne to søledninger på 220 og 300 km. Anlægget, der naturligvis er katagoriseret som en Sevesovirksomhed, renser gassen en sidste gang, inden den sendes til de to underjordiske bufferlagre i Lille Torup og Stenlille. I tilfælde af en nødsituation på gasbehandlingsanlægget vil gassen blive blæst ud gennem en kæmpe skorsten, fremgår det af indsatsplanen for anlægget, som hvert tredje år skal gen-godkendes af bl.a. Varde kommune, Beredskabsstyrelsen, politiet og Miljøstyrelsen. BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk 4 BRANDVÆSEN

5 Generationsskifte i Vallensbæk Kommune Navne Vallensbæk: Ny beredskabschef i et af landets travleste områder. Forbereder udbud af nye brandkøretøjer I Vallensbæk ligger ansvaret som beredskabschef ikke længere hos den tekniske direktør. I forbindelse med et generationsskifte er de to stillinger delt, således at Martin Jacobsen, der de sidste to og et halvt år har været beredskabsinspektør, her fra 1. oktober er blevet beredskabschef. Arbejdsmæssigt giver det ikke de store ændringer for ham, hverken administrativt i Vallensbæk eller som indsatsleder i et fællesskab sammen med Ishøj og Høje Taastrup Kommuner, der deles om en døgnbemandet brandstation i Høje Taastrup med Falck som entreprenør. Vallensbæk og Ishøj er mindre kommuner og stiller hver med en indsatsleder, mens Høje Taastrup har to. I dagtimerne på hverdage klarer hver kommune eget område, og udenfor normal arbejdstid går vagten på skift, og der er rigeligt at se til. I forhold til et samlet indbyggertal på er det et af de travleste beredskaber i landet med udrykninger i 2008 og i 2009, fortæller Martin Jacobsen. Det skyldes ikke mindst, at alle indfaldsveje sydfra til København går gennem området. Ud over trafikulykker fyldes døgnrapporten af ABA-alarmer og forholdsvis mange påsatte småbrande i containere, biler, knallerter og lignende. Vallensbæk indbyggere 9,2 kvadratkilometer Konkurrence mellem daginstitutionerne På det forebyggende område har kommunalbestyrelsen besluttet, at alle skoler skal gennemføre en evakueringsøvelse om året og daginstitutioner en gang hvert andet år. Øvelserne virkede i begyndelsen lidt skræmmende på de helt små børn, men det er nu vendt til noget positivt, efter at Martin Jacobsen fandt på at lave en konkurrence mellem daginstitutionerne om, hvor børnene er hurtigst og bedst til at komme ud. Konkurrencen slutter med, at vinder-børnene honoreres med plastikhjelme og diplom. Med så mange alarmer og brandstationen beliggende uden for kommunen må øvelserne foregå uden besøg af brandsprøjte, lige som der er begrænsede muligheder for andet forebyggende ungdomsarbejde. Udover de nævnte evakueringsøvelser, bliver der holdt møder med institutioner om brandsikkerhed og foretaget et halvt hundrede brandsyn årligt. Dertil kommer arbejdet med risikobaseret dimensionering, brandteknisk byggesagsbehandling samt den kommunale beredskabsplan, som senest blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i december Vil lease selv En af Martin Jacobsens store udfordringer lige nu er sammen med sine kolleger i de to andre kommuner at forberede et udbud for fem af brandstationens i alt seks køretøjer: to autosprøjter, en tankvogn, en miljøvogn og en drejestige. Som en del af kontrakten med Falck kan kommunerne beslutte selv at stille med køretøjer, og det har kommunerne besluttet at gøre fremover. De eksisterende køretøjer vil således blive udskiftet over de næste tre år, finansieret via Kommuneleasing, fortæller Martin Jacobsen. Han glæder sig i den forbindelse over et fantastisk samarbejde og daglig kontakt mellem de tre kommuners beredskabschefer både i forbindelse med udskiftning af køretøjer, den risikobaserede dimensionering, implementering af SINE og andre opgaver. Martin Jacobsen, nyudnævnt beredskabschef i Vallensbæk, begyndte sin karriere som brandmand og har været i beredskabet i 16 år. BRANDVÆSEN 5

6 Den Danske Redningsberedskabspris består af diplomer, en statuette samt en check på kr., som kontorchef i Forsvarsministeriet, Susan Nissen her skal til at overrække til Jacob Jensen og Steen Oettinger. Meget ros og lidt ris for heltemodig indsats Pris på kr. til to brandmænd, der tilsidesatte egen sikkerhed og reddede en lille pige Brandmænd skal lige som alle andre overholde de grundlæggende sikkerhedsregler, og derfor var det ikke efter bogen, at Steen Oettinger og Jacob Jensen fra Greve Brandvæsen under en brand i Hundige i februar sidste år tog både røgdykkerapparater og hjelme af men i en god sags tjeneste, for kun derved lykkedes det dem at redde den 5-årige Silke ud af et brændende og sammenstyrtet hus. Den løftede pegefinger har de fået, og den 1. oktober fik de desuden Den Danske Redningsberedskabspris 2009 på kr. som tak for en heltemodig indsats, for det var ikke tom snak, at de satte livet på spil for at redde Silke. En kraftig gasekeplosion havde fået et toetagers hus til at styrte sammen. På førstesalen boede et ungt par med Højtideligheden i Holmens Kirke sker med deltagelse af fanevagt fra beredskabet. Efterfølgende føres fanerne udenfor til kransenedlæggelsen. 6 BRANDVÆSEN

7 Efter at Allan Søgaard Larsen fra Falck havde lagt kransen, udtalte FKBs formand, Niels Mørup et Æret være de brandog redningsfolk, som satte livet til i tjenesten. Jan Funk Nielsen for indstillingen til prisen. Og takken gik også den anden vej, for, som Steen Oettinger sagde, så var han og Jacob Jensen blot en del af et team, og som team kan man næsten flytte bjerge. deres datter, og mens det lykkedes forældrene at redde sig ud, lå Silke tilbage, klemt fast mellem murbrokker i det, der øjeblikke forinden havde været et køkken. Prisen Den Danske Redningsberedskabspris blev stiftet i 2006 af aktører inden for danske redningsberedskaber, og den uddeles hvert år den første fredag i oktober til en eller flere personer fra beredskabet eller til et helt hold. Baggrunden skal være en skarp indsats, hvor der er ydet en hel ekstraordinær indsats. Prisen for 2009, der blev uddelt i år, er den tredje uddeling, idet priskomiteen ikke fandt nogen værdige modtagere for Steen Oettinger og Jacob Jensen var første redningsfolk på stedet og blev af tililende naboer hurtigt vist hen til, hvor man kunne høre pigen. Pladsen var så snæver, at Jacob Jensen ikke kunne kravle ind med luftflasker på ryggen, så han langede både røgdykkerudstyr og senere hjelm bagud til Steen Oettinger, der også måtte tage sit røgdykkerudstyr af. De kunne ikke engang få luftpuder ind til at trykke murbrokkerne op, men til sidst lykkedes med en hydraulisk spreder at give så meget åbning, at pigen kunne trækkes ud. Både hun og de to brandfolk havde da fået så meget røg i lungerne, at de måtte til skadestuen og tjekkes for røgforgiftning. Kan næsten flytte bjerge Rent bogstaveligt levede Steen Oettinger og Jacob Jensen op til titlen på den statuette, der fulgte med redingsberedskabsprisen, Grib Livet. Prisen blev overrakt ved en højtidelighed i Holmens Kirke i overværelse af repræsentanter for alle dele af det danske redningsberedskab. Overrækkelsen blev på forsvarsministerens vegne foretaget af kontorchef Susan Nissen fra ministeriets beredskabskontor, der bl.a. glædede sig over, at prisen er med til at knytte bånd på tværs af tilhørsforhold i redningsberedskabet. Det viser, at det danske redningsberedskab ikke er fastlåst af struktur- og organisationsgrænser, sagde hun. Lige så stolt, som Susan Nissen var på de to brandmænds vegne, var også stationsleder hos Falck, Finn Heise, der benyttede lejligheden til at takke beredskabschef Højtidelighed Prisoverrækkelse fandt sted samtidig med den årlige mindehøjtidlighed for de redningsfolk, der gennem årene har mistet deres liv under indsats. Og netop det med at give om det så er livet er grundlaget for alt hjælpearbejde, sagde sognepræst Peter Thyssen med henvisning til Apostlenes Gerninger: Det er saligere at give end at tage. Højtidligheden sluttede med kransenedlæggelse ved den mindesten for omkomne redningsfolk, som er rejst uden for kirken. Bliv forsikret med din kollega GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub specielt for dig. Vi deler overskuddet med bilkunderne, og i 2010 sendte vi 15% af bilpræmien retur. Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn til 1272 og vi kontakter dig*. GF Brand, Redning og Vagt Tlf *Det koster alm. sms-takst BRANDVÆSEN 7

8 Forsinket afgang stabil ankomst Sprøjten når frem på under 10 minutter ved 3 ud af 4 udrykninger Beredskabsstyrelsens statistik for 2009 viser, at 77 % af alle redningsberedskabets udrykninger er fremme inden for 10 minutter, hvilket er uændret i forhold til tidligere. Til gengæld kniber lidt med afgangstiderne. Her viser de seneste tal for første halvår af 2010, at 10 % af udrykningerne afgår senere end kravet om højst 5 minutters afgangstid. Tallene er hentet fra redningsberedskabernes egne indtastninger i Odin, der er styrelsens registreringsdatabase. Netop nu er kravet om ikke over 5 minutters afgangstid til politisk drøftelse i kredsen bag beredskabsforliget, og udmeldinger fra flere sider tyder på, at kravet vil blive slækket senest i det næste beredskabsforlig og måske allerede inden. I stedet vil afgangstiden blive en del af det kommunale serviceniveau i den risikobaserede dimensionering. Førsteudrykning I bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab står følgende om førsteudrykningen: Kommunalbestyrelsen sammensætter en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, og som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats. Førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Kravet til afgangstid fra brandstationen er også et spørgsmål om det muliges kunst i tyndt befolkede egne af landet. Det bedste udstyr giver tryghed Scania leverer brandbiler med færdigbygget CrewCab mandskabsførerhus fra fabrik. Det giver finish og kvalitet i alle detaljer. ren råstyrke! 8 BRANDVÆSEN

9 5 minutter er et tidstyranni 5 minutters afgangstid skal ikke være et skarpt krav. Ankomst er vigtigere end afgang 5 minutter har aldrig været ment som præcis 300 sekunder, og kravet om en afgangstid inden for 5 minutter for brandvæsnets førsteudrykning blev da også skabt ud fra en urskive med minutter og længe før den digitale tidsalder, hvor det efterhånden er blevet et tidstyranni. Ole Nedahl, bestyrelsesmedlem i FKB med operative forhold som ansvarsområde, er ikke i tvivl om, at det overordnede krav om højst 5 minutters afgangstid bør fjernes, så det alene er den enkelte kommunalbestyrelse, der sætte serviceniveauet. Selvfølgelig skal brandbilerne af sted så hurtigt som muligt, men det må først og fremmest være ankomsttiden til den rigtige adresse, der tæller, understreger Ole Nedahl. Her kan kommunalbestyrelsen fx beslutte 10, 15 og 20 minutters ankomsttid i forskellige zoner i forhold til områdets karakter og afstand fra brandstationen, og hvis brandsprøjten overholder det politiske serviceniveau om ankomsttid, er afgangstiden fra brandstationen irrelevant. 1 minut til forskel Realiteten er også, at det de senere år er blevet vanskeligere at finde tilstrækkeligt med deltidsbandmænd tæt på brandstationerne. Ved at øge afgangstiden fra fx 5 til 6 minutter, øges rekrutteringsområdet med over 40 % og måske også kvaliteten af udrykningen. Ved den korte afgangstid får man ikke nødvendigvis de bedst egnede brandfolk. Det hele afhænger af det serviceniveau, som borgerne vil betale for, og hvor borgerne vælger at bo. Folk, der bor i næsten øde områder med 20 minutters kørsel til byen, ved, at det tager længere tid for brandsprøjten at nå derud end til naboen til brandstationen, mener Ole Nedahl. Ingen krav til vand på slanger I modsætning til krav til afgangs- og ankomsttider, er det ikke muligt at sætte krav til, hvornår der skal være vand på brandslangerne. Det afhænger helt af indsatslederens bedømmelse af situationen. Vi havde i Gladsaxe en alarm fra et automatisk alarmeringsanlæg i Bagsværd, hvor vi ankom på under ti minutter. Nu var det en blind alarm, men havde der været ild, havde vi først været klar efter 30 minutter. Vanskelige adgangsforhold og manglende orienteringsplaner gjorde det nærmest umuligt at komme frem til det sted, hvor der angiveligt skulle være ild. Tilsvarende kan det være i et lejlighedskompleks, hvor ikke kan se røg eller ild udefra, siger Ole Nedahl, der er viceberedskabschef i Gladsaxe. BRANDVÆSEN 9

10 Deltidsbrandmænd er værd at kæmpe for Grundigt projekt dykker ned i motivationen hos de mænd og kvinder, der trods andet arbejde står til rådighed døgnet rundt. Projektet rundes af til januar med overskuelig udgave af tung rapport. Her lidt foreløbige konklusioner om dét, der får folk til at blive Det er ikke pengene, der får folk til at blive og vedblive at være brandmænd. Motivationen kommer fra mange faktorer, hvoraf lønnen blot er en del. Men alligevel en vigtig del, for lønnen er også en form for officiel påskønnelse til de deltidsbrandfolk, der år efter år står til rådighed døgnet rundt og med sekunders varsel styrter af sted. Hvor motivationen kommer fra, er en vigtig del af det projekt om Det danske deltidsberedskab i en brydningstid, som Mikkel Bøhm det sidste år har udført i samarbejde med og for FKB og Falck. Den 145 lange rapport er samtidig hans speciale på Roskilde Universitet, og som afslutning bliver rapporten nu kortet ned til en mere populær udgave på sider med de vigtigste konklusioner. Det er i øvrigt første gang, der i Danmark er lavet en sådan 10 BRANDVÆSEN

11 undersøgelse, og den forkortede udgave, der skal være færdig til januar, kan let blive et vigtigt opslagsværk. Man kender nogen... Mens Mikkel Bøhm har arbejdet med sit projekt, har regeringen bevilget 2 mio. kr. til hjælp til rekruttering af deltidsbrandmænd, og en kampagne er netop sat i søen. Derfor vil projektets rekrutterings-del ikke blive omtalt i det følgende, bortset fra en enkelt detalje: Langt de fleste deltidsbrandmænd er blevet fundet gennem netværk og uden annoncering eller opslag. Nogen har kendt nogen, som de mente ville være interesseret, og på den måde har mange brandvæsner været selvsupplerende. Denne anbefaling af nye brandmænd har haft den fordel, at man på forhånd har vidst, at de nye har passet til både jobbet og de andre brandmænds kemi. Omvendt kan denne form for rekruttering have sine begrænsninger, når det kniber med nye emner. Langt de fleste deltidsbrandmænd er blevet fundet gennem netværk og uden annoncering eller opslag. Nogen har kendt nogen, som de mente ville være interesseret, og på den måde har mange brandvæsner været selvsupplerende Ikke for pengenes skyld Jobbet som deltidsbrandmand er og skal være styret af lyst, men derudover kan motivationen deles i fire hovedgrupper, som hele tiden skal understøttes. Ellers skrider grundlaget for hele deltids-begrebet. Penge er i hvert fald ikke alt. Lønnen som deltidsbrandmand er først og fremmest en kompensation for at stå til rådighed og blive tilkaldt alle timer på døgnet, og jobbet som deltidsbrandmand må aldrig blive sammenlignet med en håndværkers tilkaldevagt. Desuden er lønnen et signal om, at det er et job og ikke en hobby at være deltidsbrandmand. Ganske vist er alle dybt engagerede i deres virke som Styregruppen Styregruppen for deltids-projektet har bestået af Ole Borch og Sven Urban Hansen fra FKB og af Diana Sørensen og Henrik Hansen fra Falck. VI STØTTER DE MENNESKER, HVIS MISSION DET ER AT BESKYTTE VERDENEN. BRANDVÆSEN 11

12 brandmænd, og ganske vist kan de også tilkaldes i deres fritid, men det kan aldrig sammenlignes med en hobby. Der er tale om et professionelt erhverv, som tilmed går forud for et fuldtidsarbejde, når alarmen lyder. Det vigtige kick Motivationen til at blive og at fortsætte med at være deltidsbrandmand drives af to vigtige faktorer: Brandslukning og redning er en anerkendt samfundsopgave, hvor man samtidig opnår en personlig tilfredsstillelse ved at hjælpe andre i nød. Desuden giver hver eneste alarm et særligt kick til dem, der når at komme med, og netop heri ligger en særlig udfordring i forhold til at fastholde mandskabet. Hvordan sikrer man, at alle, der møder på stationen, får noget med hjem, hvis sprøjten kører, når de første fem er mødt? Problemet bliver ikke mindre af, at der på mange små brandstationer kun er meget få udrykninger om året. Kammeratskabet Her er kammeratskabet så en vigtig kompensation. Fællesskabet blandt deltidsbrandmænd er et vigtigt element både ved rekruttering og ved fastholdelse af styrken. Det giver både en indre og en ydre status at være med i beredskabet, og man må ikke overse behovet for at styrke det sociale element. Anerkendelse Dertil kommer et stort behov for anerkendelse af, at man gør en indsats. Mange viser med stolthed deres tilhørsforhold til det lokale brandvæsen, hvad enten det er kommunalt eller Falck, og de er stolte over det arbejde, de udfører. 6-7 timer om ugen Ifølge Beredskabsstyrelsens statistik har den gennemsnitlige deltidsbrandmand i Danmark omkring 6,5 timers tjeneste om ugen, hvoraf 3,5 timer er akutopgaver. Mikkel Bøhm, nu cand. soc. i virksomhedsstudier og kommunikation, blev allerede inden færdiggørelsen af sin specialafhandling på RUC ansat som adjunkt i samfundssikkerhed på Professions-højskolen Metropol, hvor han bl.a. underviser ved den nye katastrofe- og risikomanageruddannelse. Foto: Jens Nielsen. Derfor er en officiel anerkendelse også vigtig, det være sig fra egen organisation, fra borgmesteren eller fra den arbejdsplads, hvor man er fuldtidsansat, og som man pludselig forlader, når alarmen lyder. Det forpligter ledelsen til både i dagligdagen, ved nytårsparader og ved andre lejligheder åbent at påskønne indsatsen både direkte og synligt og indirekte ved tak til de virksomheder, der bidrager ved at afgive mandskab. Nævnes skal også selvrespekten, der stiger, når kolleger og venner spørger dem til råds om alt inden for sikkerhed. Og det gør de kun, fordi brandmændene er synlige med deres hverv. 1,8 mia. kr. hvis... En meget stor del af det danske redningsberedskab bygger på deltidsansatte. Det giver et fleksibelt beredskab for få midler. Alternativet er fuldtidsansatte brandmænd, der vil mangedoble især lønomkostningerne. For at kunne opretholde en døgnvagt året rundt kræver det 4,5 med-arbejder for hver stilling, eller omkring 1,2 mio. kr. pr. stilling. Det giver 5 mio. kr. alene i løn at kunne bemande en førsteudrykning med en holdleder og tre mand. 12 BRANDVÆSEN

13 Et tilsvarende deltidsansat beredskab koster kr. i løn om året. Dertil kommer ekstra omkostninger til bl.a. bygninger, fordi fuldtidsansatte brandmænd skal have soverum og velfærdslokaler, mens deltidsansatte blot behøver omklædnings- og badefaciliteter. Konsekvenser Ud over lokale og landsdækkende kampagner for at finde flere, der vil være deltidsbrandmænd, og som samtidig bor og/eller arbejder så tæt på en brandstation, at de vil kunne overholde krav til mødetid, viser rapporten et behov for flere arbejdspladser, der kan og vil tillade, at enkelte medarbejdere pludselig løber af sted til en alarm. Manglen på deltidsbrandmænd er størst i dagtimerne, og derfor er alle typer kommunale, statslige og private arbejdspladser i nærheden af en brandstation interessante. En modydelse vil være medarbejdere, der helt naturligt vil se på arbejdspladsen fra Fælles projekt for FKB of Falck Et snigende problem med at rekruttere og fastholde deltidsbrandmænd fik sidste år FKB og Falck til at gå sammen om deres hidtil største, fælles projekt: At undersøge, hvorfor folk bliver deltidsbrandmænd, om jobbet lever op til forventningerne, og hvad man kan gøre for at styrke rekrutteringen og fastholdelsen. FKB samt Falck nedsatte en fælles arbejdsgruppe til at følge arbejdet og undervejs hjælpe med gode råd og sparring. Målet for projektet er et materiale, der fremadrettet kan hjælpe kommunale beredskaber og Falck i arbejdet med at rekruttere og fastholde deltidsansatte brandfolk. Omkostningerne på over kr. er delt ligeligt mellem FKB og Falck. en sikkerhedsmæssig vinkel, og som også er uddannet i førstehjælp. Andre konsekvenser kunne blive nye krav fra samfundet til afgangstid. Dels kan der måske rykkes ved kravet til afgang højst 5 minutter efter en alarm, og dels vil afgangstiden kunne opdeles i en førsteudrykning for sprøjten alene og eksempelvis en afgang til tankvognen et par minutter senere. EADS DEFENCE & SECURITY ER NU: OG VI VIL FORTSAT DEFENDING WORLD SECURITY.

14 6. november: Brandmand for en dag Landsdækkende kampagne for flere deltidsbrandmænd. Lokale arrangementer på masser af brandstationer. Lige nu mangler der 130 deltidsbrandmænd FKB bakker helhjertet op om en kampagne for at skaffe flere deltidsbrandmænd til de i øjeblikket 130 ubesatte stillinger i hele landet. Kampagnen kører i øjeblikket med blandt egen hjemmeside og når sit højdepunkt lørdag den 6. november, hvor en række brandstationer holder egne arrangementer under overskriften Bliv brandmand for en dag. Her vil interesserede på egen krop kunne få en fornemmelse af, hvad det vil sige at være brandmand. Kampagnen betales af en særbevilling fra Staten på 2 mio. kr., og der vil også være penge fra bevillingen til de brandvæsner, der lokalt laver særlige arrangementer den 6. november, lyder det fra Sven Urban Hansen, der På kampagnens hjemmeside ligger en formular, så enhver kan melde sig som interesseret i at blive deltidsbrandmand. Formularen går i første omgang til Beredskabsstyrelsen, der sørger for at videresende den til det relevante redningsberedskab eller til Falck er bestyrelsesmedlem i FKB og foreningens tovholder i denne sag. Han forventer, at rigtig mange brandvæsner deltager både for at gøre opmærksom på behovet for deltidsbrandmænd og for at skabe stolthed i egne rækker om det at være brandmand. Alle lokale arrangementer vil kunne ses på kampagnens hjemmeside, blot de enkelte brandvæsner selv giver besked herom. Kampagnen er ligeledes et signal til virksomheder om den samfundsopgave, som brandmandsjobbet er, således at arbejdsgivere får en forståelse for, at visse medarbejdere gerne vil påtage sig en samfundsopgave, der somme tider betyder, at de styrter afsted midt i arbejdstiden. Kampagnen Bag kampagnen 5 minutter til forskel står FKB, Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk, Falck og Beredskabsstyrelsen. Hele kampagnen kører under mottoet 5 minutter til forskel. Frist for ansøgning 31. oktober er sidste frist for at søge om penge til lokale arrangementer for at skaffe flere deltidsbrandfolk. Man skal blot henvende sig til Center for Samfundssikkerhed og Beredskab under Beredskabsstyrelsen. Ansøgning på nettet På kampagnens hjemmeside ligger en formular, så enhver kan melde sig som interesseret i at blive deltidsbrandmand. Formularen går i første omgang til Beredskabsstyrelsen, der sørger for at videresende den til det relevante redningsberedskab eller til Falck, hvis Falck står for brandslukningen i den pågældende kommune. Hjemmesiden byder også på oplysninger om det at være brandmand, om løn, om betydning for familien samt på en brandmandstest, om man nu også passer til denne specielle udfordring. LINK 14 BRANDVÆSEN