FELTRAPPORT. Sengeafsnit Nyt OUH

Transkript

1 FELTRAPPORT Sengeafsnit Nyt OUH

2

3 FELTRAPPORT - SENGEAFSNIT - NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 3 Om SDSI SDSI er Region Syddanmarks innovationsstab. Vores vision er at være katalysator for et innovativt velfærd- og sundhedsvæsen. Dette gør vi ved at professionalisere arbejdet med innovation igennem en række stærke tværfaglige kompetencer og tæt samarbejde med regionens sygehuse, psykiatri og socialområde såvel som ved nationalt og internationalt samarbejde. SDSIs medarbejdere spænder vidt og vi har kompetencer inden for antropologi, psykologi, sygepleje, sundhedspolitik, pædagogik, idræt, sprog, historie, statskundskab, it, håndværk, arkitektur, design, ingeniørarbejde, ledelse, forretningsudvikling og økonomi. Vores unikke tværfaglighed samt indgående kendskab til regionens driftsenheder gør, at vi bedre kan hjælpe jer til at skabe innovative projekter. Feltarbejde gennemført af: Mark Buskbjerg mark.buskbjerg@rsyd.dk Kristine Kjærsig kristine.kjaersig@rsyd.dk Anne-Louise Arildsen anne.louise.arrildsen@rsyd.dk Kerstin Bro Egelund kerstin.bro.egelund@rsyd.dk SDSI Forskerparken 10G 5230 Odense M CVR-nr Grafisk design: SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION Marts 2016 Hos SDSI sætter vi brugerne i centrum i innovationsprocesserne, så deres viden og behov kommer i spil og dermed kvalificerer de endelige løsninger. Vi sætter fokus på at tænke nyt og teste innovation i praksis i forbindelse med udvikling af byggeri, produkter og services inden for social- og sundhedsområdet. Dette foregår bl.a. i vores 1200 m2 store testhaller, hvor vi udvikler og tester ideér, produkter og mock-ups i fuld skala af f.eks. bygningsudsnit og arbejdsgange. Hermed sikres, at nye indretninger, services og produkter fungerer for fremtidens patienter og medarbejdere.

4

5 FELTRAPPORT - SENGEAFSNIT - NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 5 Indhold Indledning Om feltarbejdet Patientens liv på stuen Et liv udenfor Ventetid Hjemlighed på patientstuen Patienten og de pårørende Plads til besøg Plads til at opholde sig som pårørende Om ikke at ønske overnattende pårørende Patientens sociale liv Det sociale som en motivationsfaktor Det sociale som et bindeled til det normale Spisesituationen Patienten og miljøet på stuen Patienten, der selv bestemmer Lyd Farver og kunst Lugten af hospital Litteraturliste

6

7 FELTRAPPORT - SENGEAFSNIT - NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 7 Indledning I forbindelse med patientinddragelsen til kvalifikation af den fysiske indretning af Nyt OUH er der gennemført feltstudie på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. VISIONEN FOR NYT OUH beskriver, hvordan fremtidens patient skal understøttes i at blive en aktiv modtager af sundhedsydelser. Projektorganisationen Nyt OUH fokuserer på at skabe fysiske rammer, der understøtter muligheden for, at patienten bliver aktiv i sit eget behandlingsforløb, da dette er med til at øge den patientoplevede kvalitet. Det er derfor væsentligt, at patienterne også er med til at bidrage til kvalificeringen af den fysiske indretning af Nyt OUH. En del af processen med at inddrage patienter og pårørende i kvalificeringen af den fysiske indretning af Nyt OUH er et fire ugers feltarbejde på Odense Universitetshospital (OUH) og Svendborg Sygehus. Denne rapport er en opsummering og analysen af de data, der i perioden er indsamlet som en del af feltarbejdet. Patientinddragelse er i forbindelse med feltarbejdet defineret som inddragelsen af eksisterende patienter og pårørende på udvalgte afdelinger af det eksisterende Odense Universitetshospital. Fokus i feltarbejdet Fokus for de fire ugers feltarbejde på OUH og Svendborg Sygehus er at afdække patienter og pårørendes behov i forbindelse med kvalificering af: Patientstuen på udvalgte afdelinger (H, O og Y). Ophold-, vente og gangarealer på H.C. Andersen Børnehospital Det er vores ambition, at rapporten åbent fremlægger patienter og pårørendes behov og samtidig bidrager med konkrete input til at kvalificere indretning og bestykning af de ovennævnte områder. Nærværende afrapportering omfatter feltarbejde med primært fokus på patientstuen gennemført på afdeling O og Y. Vi har jo kun de hvide vægge at kigge på. Jeg synes godt, at der kunne være mere varme i rummets farver. Det er hvidt i hvidt. (Kvinde, Y - hæmodialyse)

8

9 FELTRAPPORT - SENGEAFSNIT - NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 9 Om feltarbejdet Feltarbejdet er gennemført som en kobling af interviews, observationer og rundvisninger på tværs af afdelinger på det OUH og Svendborg Sygehus. Alt er gennemført i ugerne 38-42, FELTARBEJDE BLEV GENNEMFØRT PÅ: Ortopædkirurgisk Afdeling O Afsnit O3, OUH Afsnit O1, Svendborg Sygehus Y - Nyremedicinsk Afdeling Hæmodialyseafsnit - Odense, OUH Y1 - Sengeafsnit, OUH H.C. Andersen Børnehospital H56 - Neonatalt intensivafsnit og mor/barn afsnit H1 - Børnesengeafsnit (0-1 år) H2 - Børnesengeafsnit Pædiatrisk hæmatologisk og onkologisk afsnit H3 - Børnesengeafsnit (1-15) Der er i alt gennemført: 72 kvalitative interviews med en varighed mellem 15 minutter og en time. 6 korte baggrundsinterviews med personale fra afdelinger med introduktion til afdelingens arbejde. 12 semistrukturerede observationer af opholds- og venteområder. Rapportens temaer: Patientens liv på stuen Patienten og de pårørende Patientens sociale liv Patienten og miljøet på stuen Afsnit HM4 - Modtagelse Afsnit H7 - Børnesengeafsnit Opholds-, gang- og ventearealer Nærværende feltrapport tager primært udgangspunkt i interviews og observationer foretaget på Afdeling O og Afdeling Y.

10 10 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / FELTRAPPORT - SENGEAFSNIT - NYT OUH Patientens liv på stuen Patientstuen er omdrejningspunktet for patienternes forløb på hospitalet. Det er her de venter, spiser og forsøger at komme væk fra, når de er friske nok til det. Mange patienter søger hurtigt væk fra patientstuen, når de er blevet friske til det. Eksempelvis i forbindelse med måltidet.

11 FELTRAPPORT - SENGEAFSNIT - NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 11 Et liv udenfor Døren står altid åben, så er der noget at kigge på. Også om natten. Jeg kan ikke få luft, hvis døren står lukket. (Kvinde, O3) Følelsen af at være låst fast bliver hurtigt present for patienterne, når de i forløbet er bundet til sengen. De arbejder ihærdigt på at komme op på flersengsstuerne fortæller patienter og personale således også om små motiverende rehabiliterings konkurrencer: Hvem kommer først op at gå og kommer ud af sengen. En patient på afsnit Y1 fortalte således, hvordan dagens hårdeste og samtidig bedste øjeblik var gåturen ned til den anden ende af gangen. Formålet var at komme op og i gang igen efter en nyretransplantation, men patientens motivation var at komme op og kigge ud af vinduet, som han forklarede: Det er jo egentlig ikke nogen fantastisk udsigt, men det er bedre end her på stuen. Muligheden for at se ud på landskabet gennem vinduet på patientstuen har stor betydning for patienterne. På flersengsstuerne er det således også vinduespladserne, de interviewede patienter helst vil være på. En anden patient nyder på afsnit O1 udsigten over Svendborg Fjord. Han fortæller undervejs i interviewet, hvordan man kan se Langeland fra patientstuen. Når man først har været isoleret på en stue, så vil man bare så gerne ud hele tiden. (Kvinde, Y1) Udsyn og følelsen af adgang til et liv udenfor patientstuen er centralt for patienterne, der ellers føler sig indelukkede og fastlåste på patientstuen. Ventetid Bøger, ipads, en lille lur eller besøg fra familien. Der er mange måder at fordrive ventetiden på, og der er mange ting at vente på som indlagt patient. Fælles for de patienterne er, at ventetiden føles lang. Men hvad er det ventetiden går med? Her beskrives ventesituationerne fra patienternes perspektiv. Jeg skal kun være her i dag til et tjek. Og nu har jeg så ventet her i sengen et par timer. Det er almindeligt. Jeg skal jo være klar, når lægen kommer. (Mand, Y1) Ventetiden bliver hurtigt lang. De fleste patienter har TV et kørende, selvom der kan være mange udfordringer, når der er flere på stuen: Enten virker mine hovedtelefoner ikke, eller også ligger jeg sådan, at jeg kommer til at skifte kanal på de andres fjernsyn. (Kvinde, Y - hæmodialyse) Men ofte bliver flow TV, der kører på de installerede fjernsyn, skiftet ud med andre medier, fordi fjernsynene ikke virker, hovedtelefonerne ikke virker eller mulighederne for kanalvalg er begrænsede: Der er ikke meget at hente på TV2 klokken 11 om formiddagen. Helt ærligt, så er kanaludvalget jo stærkt begrænset, og det er ikke sikkert, at høretelefonerne lige virker. Så jeg har tit en bog med. Ellers kigger jeg også bare ud i luften. Måske falder jeg i søvn. (Mand, Y1) Udfordringen er at ventetid hurtigt bliver et frustrerende element, når du er indlagt, hvis du ikke har mulighed for at beskæftige dig undervejs. En mand beretter således fra en telefonsamtale, han havde med sin kone dagen før: Konen: Jeg ser Barnaby - hvad ser du? Manden: Jeg ser loftet. Det er ikke alle patienter, der har overskud til at beskæftige sig med meget andet end at se fjernsyn eller høre radio, men de fravælger alligevel disse medier, fordi udvalget enten er begrænset, eller fordi det tekniske udstyr ikke fungerer. Der er dog patientgrupper, hvor det at være på hospitalet er mere almindeligt. Det er eksempelvis patientgruppen på afdeling Y, hvor de kronisk syge patienter er i behandling tre gange hver uge. Og på Y1 sengeafsnittet, hvor en gruppe af patienter jævnligt er til kontrol. I disse patientgrupper bliver tiden på hospitalet også brugt på at arbejde og snakke med andre på stuen: Jeg kan godt arbejde herfra som dialysepatient. Så længe det er noget, jeg gør på computeren. Det er vigtigt med meningsfuld tid for os. Det er mange timer af mit liv, jeg venter på at dialysen er færdig (Mand, Y Hæmodialyse)

12 12 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / FELTRAPPORT - SENGEAFSNIT - NYT OUH Hjemlighed i patientstuen Hjemligheden skal mere ind på hospitalerne. (Mand, 49 år, O3) Patienterne efterspørger i høj grad elementer på patientstuerne, der giver en følelse af hjemlighed. Rummene føles neutrale, sterile og kliniske. Det handler om at bruge genkendelige elementer, der har ligheder med det, som patienterne kender som almindelige møbler. Rummet er meget neutralt, det ligner i hvert fald ikke mit soveværelse derhjemme, og det ville være meget bedre, hvis det gjorde det. (Kvinde, 70 år, O3) Se nu den der gule knag på væggen der. Den tror jeg ikke nogen bruger. Den hænger helt alene. Bag en af maskinerne. Det har den gjort længe. Det virker så tilfældigt. Sådan ville du da ikke gøre det derhjemme. Der har vi jo tingene, fordi vi har bestemt os for det. (Kvinde, Y - hæmodialyse) Patienterne efterspørger elementer, der giver en større følelse af hjemlighed på patientstuen. Det gælder både i forhold til at kunne være privat og have sine ting for sig selv, og det gælder i forhold til at skabe et rum, der minder om et almindeligt hjem. Det hele er bare hvidt, hvidt, hvidt. (Mand, Y1) At føle sig hjemme, eller velkommen, på patientstuen hænger for mange patienter også sammen med følelse af at have adgang til egne personlige genstande. De fleste patienter opbevarer deres personlige genstande i sengebordet, hvor de kan låses inde. Det er typisk genstande som mobiltelefon, pung, egen medicin og ipad. Det at føle sig velkommen i en institution som hospitalet handler for mange om, at de gerne vil føle, at der er plads til dem som patienter. Det er en følelse, der for mange udfordres af, at de eksempelvis ikke har mulighed for samme komfort som hjemme: Mange patienter har døren ud til gangen åben, så de kan følge med i livet udenfor patientstuen. Nogle af de andre har været heldige at få en luftmadras at sove på. Det har jeg ikke fået. Og du sover altså forfærdeligt på de her senge. (Kvinde, 66 år, O3) Men det handler også om, at rummene skal være indrettet, så det virker gennemtænkt. Patienterne har en oplevelse af, at indretningen på patientstuerne i dag er resultatet af tilfældigheder. En patient fortæller således: Jeg ved jo ikke, om det har været en stue til børn. Men det virker da lidt skørt, at det eneste jeg kan se på hele væggen er en lille Peter Plys plakat. (Mand, Y1) En kvindelig patient har på samme måde undret sig over en gul knage i dialysen:

13 FELTRAPPORT - SENGEAFSNIT - NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 13 Patienterne udtrykker et behov for genkendelige og hjemlige elementer. Det er både i møbler og lysten til at have eget tøj på.

14 14 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / FELTRAPPORT - SENGEAFSNIT - NYT OUH Patienten og de pårørende Patientens pårørende dækker over en bred gruppe af mennesker. Det er børnebørnene, der er på besøg en time hos bedstefar til forældrene, der er indlagt døgnet rundt sammen med deres barn. Manden, som overnatter på patienthotellet for at være sammen med sin kone. Sønnen, der dagligt besøger sin mor. Plads til besøg En mand på 78 år, der er indlagt på O3 fortæller, at de har brugt opholdsstuen, når han har haft besøg. Den er hyggelig. Det bliver også beskrevet som et rum, der mest minder om et lille bibliotek. Der er ikke plads til de pårørende inde på stuen, fordi der eksempelvis mangler stole, som de kan sidde på. Her følger et uddrag fra feltnoterne, hvor en 48-årig mand på O3 bliver interviewet, imens der er besøg af pårørende: Den ene sidder i lænestolen ved sengen. Patienten sidder på sengen. Den anden sidder på patientens rollator og sidste person sidder på en skalstol fra patientstuen. De sidder i rundkreds om sengen gardinet mellem de to senge på stuen er trukket fra, så den gamle herre i den anden seng kan følge med i alt. Der er ikke meget privathed for hverken den patient, der har besøg, eller den anden patient, der kan følge med i hele samtalen. Plads til at opholde sig som pårørende De pårørende får en stadig større rolle i behandlingsforløbet, hvorfor det også er centralt, at de har mulighed for at fortsætte deres eget liv samtidig med, at de er en del af deres pårørendes behandlingsforløb. Det er derfor vigtigt, at der bliver mulighed for at arbejde fra patientstuen: Jeg ved at flere forsøger at arbejde, imens de er her. Men forholdene er bare ikke særlig gode. Det er jo ikke altid, at der er plads til både bord og stol til mig inde på patientstuen. (Pårørende, mor til indlagt datter, H3) Ventetiden bliver hurtig lang for de pårørende, der kan vente lang tid eksempelvis i forbindelse med operationer. Her havde en af de pårørende et forslag, hvor der kunne udarbejdes en velkomstbrochure og integreres information på stuen, der både oplyser patienter og pårørende om, hvilke muligheder, der er på hospitalet, i byen og i nærområdet. Om ikke at ønske overnattende pårørende Der er forskel mellem patientgrupperne, i spørgsmålet om overnattende pårørende. Muligheden for at overnatte føles for nogle patienter som om, at de pålægger deres pårørende endnu flere forpligtelser: Puha det er jo en forpligtelse. De har rigeligt at gøre med at blive slået ud af dagligdagen. [ ] Fordi der er to, der græder det hjælper jo ikke på det. (Mand, 77 år, O3) En anden patient fortæller, at han ikke, i den situation han er i, vil benytte sig af muligheden for at have pårørende, der overnatter på hospitalet: I mit tilfælde, hvor jeg bare ligger et par dage, er det nok ikke noget, jeg vil få brug for. (Mand, 44 år, O3) For patienterne på afdeling O handler også om, at de ikke ser sig selv som værende i en situation, hvor de har et ekstra behov. En patient siger således: Jeg er ikke syg, jeg skal jo bare repareres. (Mand, år, O3) Behovet for at have pårørende med afhænger meget af årsagen til indlæggelsen. En forklarer således om en bekendt, hvor han bedre kan se et behov: Jeg kender en kræftpatient, og i sådan nogle tilfælde synes jeg, det er fint. (Mand, 44 år, O3)

15 FELTRAPPORT - SENGEAFSNIT - NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 15 Patientens sociale liv I dette kapitel beskrives patienternes behov for sociale relationer under indlæggelsen. Det er for mange en ekstra tryghed, at der er andre patienter omkring dem, der er i samme situation. Behovet for at være social er samtidig et behov, der veksler i forhold til den enkeltes situation. Det sociale er et element, som patienterne søger. Plads til det sociale liv Hvis jeg har brug for at snakke med nogen, Så sætter jeg mig ned i dagligstuen. Det er hyggeligt dernede. (Kvinde 67 år, Y) Forældre, der bakker hinanden op. Patienter, der indbyrdes konkurrerer om, hvem der kommer hurtigst op efter operationen. Pårørende, der får lettet hjertet ude på gangen. De sociale relationer er vigtige, når mennesker pludselig befinder sig i en situation, hvor tæppet er rykket væk under dem. Det sociale samvær med andre i samme situation understøtter behovene for tryghed, motivation og normalitet. Det sociale som en motivationsfaktor Det sociale og samværet med andre patienter er for nogle patientgrupper en stor motivationsfaktor. På afdeling O fortæller patienterne eksempelvis, hvordan de har indbyrdes konkurrencer om at komme i gang igen ovenpå operationen. I et interview med to ældre kvindelige patienter fra en tosengsstue på O3 fortæller de, hvordan det er kedeligt at være alene på stuen: Tiden går hurtigere, når man er to. De er bevidste om, at det hænger sammen med årsagen til, at de er indlagt. De betragter ikke et nyt knæ som noget alvorligt, og så kan man:... jo godt være social med andre. Under mere alvorlige sygdomsforløb er der et større behov for at kunne være alene. Patienter på flersengsstuer fortæller også, at de passer på og hjælper hinanden. Det betyder, at de kun sjældent har brug for at ringe til personalet. En interviewet patient fortæller, at hun forsøger at inspirere sin medpatient til at dyrke noget mere sport. Og medpatienten fortæller, at hun virkelig overvejer at blive mere aktiv, fordi hun også kan se, at den anden kommer sig hurtigere. Jeg vil nok sige, at hvis jeg skal have det andet knæ opereret, så afgjort ja. For man kan se, hvor meget det betyder. Det er motiverende for patienterne, at de kan spejle sig i andre. Og de relationer der bliver skabt på tværs af flersengsstuen skaber en tryghed under indlæggelsen. En mandlig patient fortæller således, at han føler sig tryg, når der er mennesker omkring ham. Han bliver glad, når personalet er på stuen, og ville ønske, at han boede på stue med nogle andre. Det sociale som bindeled til det normale Det virker måske underligt for dig, men jeg tager også make-up på, selvom det bare er dialysen. (Kvinde, Y hæmodialyse) Der er et stort behov hos patienterne for at holde fast i hverdagen, det normale, under indlæggelsen. Det kommer eksempelvis til udtryk hos den kronisk syge dialysepatient i citatet ovenfor. Her er make-up en og det at gøre noget ud af sig selv med til at holde hende fast i hverdagen og hendes egen identitet i en situation, hvor hun institutionaliseres som patient. jeg tager også make-up på, selvom det bare er dialysen.

16 16 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / FELTRAPPORT - SENGEAFSNIT - NYT OUH Der er ikke meget plads i dialysen, hvor patienterne er flere gange om ugen. Nederst ses en knagerække lukket inde bag en seng. Det at holde fast i hverdagen og egen identitet kommer også til udtryk hos forældrene på afdeling H, hvor det at se sit barn lege ude på legepladsen giver følelsen af at være normal. En far beskrev, at de for en stund glemmer sygdommen, når barnet leger. Andre forældre fortæller, at de holdt meget af at spise sammen med de andre indlagte familier, fordi måltidssituationen er tryg og genkendelig for dem. På samme måde fortæller en kvinde på 66 år, at hun har ipad og iphone med, fordi hun dagligt er i kontakt med sit barnebarn. Det vil hun gerne holde fast i, selvom hun er inde for at blive opereret. Det handler om at slippe ud af fortællingen om sig selv som en patient, der er indlagt med en sygdom. At holde fast i den identitet og selvfortælling man har udenfor hospitalet. Her er det sociale samvær vigtigt, hvad end det er den hyggelige hverdagssamtale på en tosengsstue, eller det er muligheden for at kunne sidde ved et bord og spise sammen. Spisesituationen Måltidet er en socialiserende aktivitet. Det er en måde at være sammen på, hvor vi opbygger relationer ved at spise sammen med andre. Det er for mange patienter et ønske at kunne spise sammen med deres pårørende i en måltidssituation, hvor de ikke længere er i patientsengen: (Om at spise i opholdsstuen) Det skal vi - jo før jo bedre! Jeg hader at spise i sengen. (Kvinde, 58 år, O3) Opholdsstuen er også der, hvor patienterne søger hen for at kunne møde andre mennesker. En kvinde på 32 år fortæller, hvordan det er rart at snakke med de andre, hvor man også får delt erfaringer og oplevelser. I dialysen er der blandt en gruppe af patienter opstået et lille ritual, hvor de skåler i to shots (spiritus) i løbet af deres behandling: Vi har sådan en lille drikkeklub, hvor vi får to shots i løbet af dagen. Så får vi lige skålet og så går snakken lidt. Det er lidt hyggeligt midt i, at vi jo bare skal ligge her. For altså, allerhelst, så vil vi jo bare hurtigt hjem igen. (Mand, 44, Y - hæmodialyse)

17 FELTRAPPORT - SENGEAFSNIT - NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 17 Patienten og miljøet på stuen Det er ikke meget, der giver patienter lyst til at opholde sig på patientstuen. Dette kapitel fokuserer på elemetner, der kan være med til at gøre opholdet på hospitalet til en bedre oplevelse for patienterne. Det er ikke meget, der i udgangspunktet giver patienter lyst til at opholde sig på patientstuen. Det er fælles for alle interviewede patienter, at man opholder sig på hospitalet af nødvendighed. Der er grundlæggende ikke en lyst til at være der. Samtidig viser forskning at oplevelsen af rummet, og den følelse det giver, er vigtig for patientens opfattelse af egen situation. Opholder man sig i rum, hvor man ikke har lyst til at være, så kan det have negativ indvirkning på rekonvalescensperioden (1). Det er derfor vigtigt, at der bliver arbejdet med miljøet på patientstuen, så det bliver et rart rum at opholde sig i. Der er temaer, som går igen i flere nuværende projekter med temaet Helende arkitektur, der peger på, at faktorer som lys, lugt, udsigt og støjreduktion er betydelige faktorer, der skal tages højde for i hospitalets indretning (2). Patienten, der selv bestemmer En vigtig del af patientens miljø, der går på tværs af temaer som lyde, lys, farver og lugte, er muligheden for selv at styre miljøet i rummet. En kvindelig patient på afsnit O3 fortæller således: Det er vigtigt, at jeg selv kan bestemme, om vinduet er åbent eller lukket. (Kvinde, 63 år, O3) På samme måde fremhæver flere patienter muligheden for selv at kunne styre lyset i rummet. Det er vigtigt, at de selv kan justere forholdene på stuen. Der er stor forskel på, om de ønsker en lur, læser en bog eller har besøg. Flere patienter foreslår samtidig, at personalet får en kontakt, der gør det muligt for dem med et enkelt tryk at skifte hele stuen til arbejdslys. På stuerne oplever patienterne i dag, at det er enten eller. Enten er lyset slukket, eller også er det helt oplyst. Jeg drømmer virkelig om, at vi fik muligheden for selv at styre lyset. (Kvinde, Y hæmodialyse) Lyd Der er mange lyde på hospitalet. Patienter, der kalder på personale. Folk, der går forbi ude på gangen. Biler, der kører forbi ude på gaden. Maskiner og udstyr, der kører i baggrunden. Den konstante muren i baggrunden generer ikke særlig mange patienter. De fortæller, at de hurtigt vender sig til lydniveauet fra en maskine, der kører. De lyde, der er frustrerende, har en anden karakter, hvor de bryder med baggrundslydene. En mand på afsnit Y1 fortæller under interviewet, hvordan han kan høre, når en bil kører over et kloakdæksel nede på gaden: Og har øret først fange den lyd, så sidder den fast. (Mand, Y1) Den hule, klikkende lyd af kloakdækslet falder i en ujævn rytme gennem resten af interviewet. På samme måde lægger patienterne mærke til stuekaldet, når det går. Og for nogle gør det dem ekstra opmærksomme på ikke at trække i snoren og tilkalde personale i utide. De ønsker ikke at genere de andre patienter på gangen. En af kvindelig patient på O3 fortæller, at hendes klokkestreng er i stykker. Så hun har fået en fysisk messingklokke i stedet for. Den er hun ikke glad for at bruge, da hun føler, at det forstyrrer de andre patienter. Farver og kunst Hvidt, hvidt, hvidt. Sådan beskriver en patient rummet omkring ham. I dette afsnit beskrives, hvordan patienterne i højere grad føler sig syge og bliver bevidste om deres situation, når alt er hvidt og hospitalsagtigt. Patienterne fortæller samtidig, at farverne heller ikke må blive for overrumplende. De skal ikke overtage rummet.

18 18 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / FELTRAPPORT - SENGEAFSNIT - NYT OUH På afsnit Y hæmodialyse er patienterne i dialyse tre gange om ugen. Når man er så meget det samme sted som patient, så bliver det en ny normaltilstand, som man kender. Det er hårdt, når det samtidig er et sted, som man skal opholde sig i mange timer: Vi har jo kun de hvide vægge at kigge på. Jeg synes godt, at der kunne være mere varme i rummets farver. Det er hvidt i hvidt. Det minder mig om, at det her er sådan lidt den samme trummerum. (Mand, Y hæmodialysen) Dialysepatienterne bliver også blinde overfor rummets indretning. En kvindelig dialysepatient fortæller, at de på et tidspunkt havde billeder hængende: De var langt fra optimale, men i det mindste var de der.. Da hun får fortalt, at billederne hun taler om vist er bag hende udbryder hun: Nå for fanden. Se, der kan du bare se, hvor meget jeg har skyklapper på, når jeg kommer herind. Men okay, det er sgu da også mærkeligt, at de hænger billederne, så patienterne ikke kan se dem. Flere patienter efterspørger farver i rummene, når de er på helt hvide patientstuer: Man kan godt sige, det er lidt koldt. Hvis skabene havde farver ville det give mere liv. (Mand, 77 år, O3) Det bliver sterilt og koldt, når der bare er hvidt. Tænk hvad en blomst og nogle farver kunne gøre. (Mand, 49 år, O3) Patienterne har et stort behov for noget at kigge på, imens de er på stuen. De har brug for noget, som øjnene kan fæstne sig ved. En kvindelig patient fortæller: Plakaten med patientinfo har jeg læst 100 gange. Den er ikke særlig interessant. Men jeg læser den jo alligevel. Billedet kan jeg godt lide. Det er som om ænderne svømmer. Det minder mig om Svendborg, hvor jeg kommer fra. (Kvinde, 66 år, O3) Kunst giver muligheden for at skabe genkendelige elementer i rummet. Patienterne foreslår alt fra den abstrakte kunst, der giver tanker mulighed for at vandre til billederne fra omegnen, som kan skabe genkendelig. Fælles for dem er, at mange patienter finder minder og skaber fortællinger i billederne. Minder og fortællinger, der kan være med til at give en ekstra følelse af tryghed. Selv små elementer kan få stor betydning for patienterne under indlæggelsen. Her følger to uddrag fra feltnoter. Det er godt med blomsterne. Det giver farver inde i rummet. Vasen med blomster står ovenpå et væghængt skab. Ikke som det mest oplagte sted til blomster, men de var fra tidligere patient, der havde blomster hjemme fra haven. Lyser op med farver mod den hvide væg. Han har været på Y1 over en uge nu. Eneste han kan se, ud over den hvide væg, er en lille Peter Plys plakat. Det er ikke hans foretrukne at kigge på, så er han blevet glad for den. For det er den, der er der. Han siger, at det jo er det eneste med farver på i rummet. Patienterne er meget bevidste om, hvad et rum med behagelige farver og kunst på væggene vil gøre for dem: Når rummet er rart at være i, så føler jeg mig også mere frisk (Mand, Y1) Det er dog vigtigt, at farverne ikke bare bliver brugt tilfældigt. Det skal være et gennemtænkt og bevidst valg. Og der skal ikke være hidsige farver på væggen. (Kvinde, 70 år, O3). Lugt Da en 77 årig mandlig patient bliver spurgt til måltidssituationen, fortæller han: Jeg spiser stort set ikke noget alligevel. Jeg kan ikke fordrage maden. Lugten af hospital og medicinen giver madlede. (Mand, 77 år, O3). Lugte udløser minder, starter associationer og får os til at danne billeder. Lugten af et sted er centralt for vores hukommelse. Hospitalet har sin egen karakteristiske duft, der for mange er ukendt og utryg. Men som også kan vække minder om tidligere hospitalsbesøg.

19 FELTRAPPORT - SENGEAFSNIT - NYT OUH / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / 19 Selvom blomsterne fra en tidligere patient står oppe på skabet, så fremhæver den indlagte patient dem som et element, der lyser op på stuen.

20 20 / SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION / FELTRAPPORT - SENGEAFSNIT - NYT OUH Litteraturliste 1) A. Mathiassen Privathed på hospitalet. En kvalitativ undersøgelse af patienters og sygeplejerskers opfattelse af betydningen af patienters privathed på en hospitalsafdeling. Kandidatspeciale. 2)

21

22

23

24 Syddansk Sundhedsinnovation Forskerparken 10, 5230 Odense M