Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 5 ( )

Transkript

1 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 1 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 5 ( ) Tollersrud i Fåberg , fol. 1b: Anno 1714 d: 15 Febr: holttes almindelig Sage Ting paa Tollefsrud I Faaberg Sogen, Ofververende Kongl: Mayt: Foget, med Efterschrefne 8te Laugrettes Mender Nemlig, Lauridtz Rustaden, Ifver Ersgaard, Peder Ersgaard, Asbiørn Rangaard, Oluf Suttestad, Tommes Bresetter, Hans Skeggestad og Jon Langset, Sampt biøgde Lens Manden Peder Tollefsrud, sampt Tingsøgte Almue, Diverse forordninger: Blef da først oplæst Fororningen Om Skatternes paabud udi Norge for Aar 1714, Dat: Kiøbenhafn d: 2 Januari 1714, Desligeste blef oplæst Fororningen angaaende dem som forseer sig med Leyermaal og iche formaar bøderne at betalle Dat: Kiøbenhafn d: 5 Januari 1714 Desligeste blef oplæst Korn Taxten for Aar 1713, Ligesom i Gudzdal findes indført, Skatterestanser for 1712 og 1713: Desligeste Lod Fogden oplæsse Specification paa di som Rester paa dagskatten for Ao 1712 og 1713 hvorforre di tilholder at betalle fuld dagskat, Jacob Sør Rafnumb, Amund HammersEng, Enchen Kiersten Lillehammer og Oluf Myren, Dat: d: 31 Decembr: 1713, Pantebrev på Bårdseng: Jomfrue Gietru Carine Rechvin Lod oplæsse Hans Jensen Skegestad Pantte bref paa 20 Rixdlr: hvorforre hand Pandtsetter hinder en gaard kaldes BaalsEng schylder en half hud, Dat: Wingnes d: 11 May 1713, Bygselbrev på Øvre Rindal i Vingrom: Jon Ifversen Lod oplæsse stiftskriveren Skodiendals bøxselsedel paa Øfre Rindal som skylder til Faabergs Kierche En Hud med bøxsel Ofr en hud Præsteboels godtz, Dat: Christiania d: 3 Febr: Ao 1714 vnder Hans Haand og Segel, Adkomstbrev på Nordhove: Jomfrue Jannichen Brun Lod oplæsse sin adkomst paa Toe Huder 11 1/2 schind godtz I Norhofvin, som hendes broder Capitain Peder Brun Eyede og beboede, Dat: Norhofvin d: 23 Januari 1714, Forlik om avståelse av Midtjørstad: Peder MidtJørstad Lod oplæsse sin forlig med Haagen Jørstad, om gaarden Jørstadts afstaaelse, og at hand og hans Qvinde skal nyde sin føderaad af gaarden, Dat: d: 8 Nouembr: 1713, Skjøte på odels- og åsetesretten til Alfsberg: Oluf Hanssen Lod oplæsse sin broder GundMund Hanssens skiøde paa Odels og Aastedes Retten til Alsber, Dat: Bragnes d: 21 Januari 1714 vnder hans Haand og Signet,

2 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 2 Fremfødsel på Suttestad: Oluf Suttestad Lod oplæsse sin farbroder Elling Arnes: Testement paa hvis hand er eyende for hand schal forsiune ham til sin dødedag, Dat: d: 15 Febr: 1714, Fremfødsel på Breiseth (Nyhus?): Ellef Olufs: Lod oplæsse Kiersten Pedersd: boendes paa en Pladtz kaldes Breset hendes bref, at hun hafr forundt ham hvis hun er eyende, for hand hafr tiendt hinder I 23 Aar, og nu ydermere schal forsørge hinder til sin dødedag, Dat: d: 16 Januari Ao 1714, Pantebrev på Audenhus: Oluf Borud Lod oplæsse Jens Jonsen Oudenhusses pantte bref paa gaarden Oudenhus schylder halfanden Hud, Som hand hafr I pandt for 200 Rixdlr:, Dat: Oudenhuus d: 18 Januari 1714, Odelsretten til Kokslien: Sergiant Simen Segelstad kom for Retten paa Monsr: Leiutenandt Magnus Arboes vegne, og Lyser hans og anrørendes Odels Ret til den Pladtz kaldes Kogslien her i Sognet, som hand siger at schulle henhørre vnder Bøe i Folleboe Annex, Herimod svarer Monsr: Leiutenandt Langeland, at denne pladtz er Leiutenandt Arboe blefven tilbøden af Eyeren Hans Berndtzen, og som hand inttet indfandt sig til at kiøbe den, hafr hand kiøft Samme Pladtz Koxlien af Hans Berndtsen, saasom besideren og var stemplet papier at bekomme da hand nyligens hafr kiøft den, kand hand nu iche lade sit skiøde publicere hertil tinge idag føren til neste Ting, Selvmord på Ånnerud: Kongl: Mayt: Foget Sr: Christopher Brun hafver ved biøgde Lens Manden ladet I Rette stefne Kiersten Pedersd: Aanderud til at anhørre dom formedelst hendes Mand Pofvel Madtsen Aanderud, hafver self Ombragt sig og hengt sig self udi et Træ ude paa hans Eng neder imod Elfven ved Miøssen, Hans Hustru Kiersten Pedersd: møder for Retten og veemodelig beklager sin storre Hiertte Sorg for Medelst hendes Mand sig saaledes hafr Ombragt, som var hinder u- afvidende, at hand gich bordt om Høyeste dag, og som hun giorde sinne børn hen at schulle see efter ham om hand iche var hengaaen til sin neste Naboe, blef di var hand hengende udi et træ paa Jordet ned mod Elfven, hvor hand endnu er hengende, mens dog naar hand Jorden med sinne føder, ydermere tilstaar hun at hendes Mand gich nu en tid Lang og begiameret sig for hand hafde mange Smaa børn /:som er Siuf i tallet:/ og aaret slog ham fra, og beklagede sig for skatter og Rettigheds udgifter, og hand var en Mand Ofver Tredsens Tiuge Aar gammel, Hernest fremkom for Retten Lens Manden Peder Tollefsrud tillige med Jens Setter og Jon Dallerud, som hafver veret henne og besichtet den døde, og befunden ham hengendes i Et træ paa sit Eget Jorde, Saaledes som Qvinden det self hafver tilstaaet her for Retten, og herforind findes indført, Qvinden tillige med hans Andere Naboer efter Rettens tilspørgelse kand iche sige at denne Mand som sig self hafver ombringet og hengt, hafr giort det i Sygdom heller Raseri, mens hand gich allenne og grufvet og Jamret sig for føden, Herefter Paastod Fogden dom efter Loven paa hans hovet Lod, Er da saaledes afsagt, Det tilstaaes ey allenne for Retten af Kiersten Pedersd: Aanderud at hendes Mand Pofvel Madtsen hafver sig self Ombringet ved det hand hafver sig ophengt i et træ, mens ogsaa Øyen Siunlig er befundet ved Lens Manden og tvende Mender, at hand er hengende ved et Lidet toug op I træet paa hans eget Jorde, Alt Saa bør Pofvel Madtsen Aanderus Hofvedlod vere

3 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 3 forbrudt til hans Herschab, og maa ey begrafves entten i Kierchen heller paa Kierche gaard, og det efter Lovens Siette bogs 6 Capt: 21 Art. Manglende betaling av leiermålsbot: Kongl: Mayt: Foget Sr: Christopher Brun som Sigt og Sagefalds Forpachter for 1708 hafver i Rette stefndt Giermund Giermunds: for begangne Leyermaal er tildømt at betalle sin Leyermaals Sigt Tolf Rdlr:, til den Ofr ham feldede dom 1708 til fornyelse og Execution, Stefnemaalet er Ankyndiget paa Vingnes, Mons: Geding som er boendes paa Vingnes tilstaar at Giermund Giermunds: iche er paa Vingnes, mens hafver veret her i fra Sognet Ofver 6 Aars tied, og er nu boendes I Trøsel Annex I Elfverum Sogen, og er Soldat J Elfveroms Sogen, Saasom Giermund Giermunds: iche hafver haft sit ophold heller boepæl her i Sognet paa langtid, alt saa vil Giermund Giermunds: for denne hans Resterende Sigt Søges til hans verne Ting, hvor hand er beboende, Fogden Frem Eschede Oluf Kiedtlien og Christen Lien som vedstoed ved sin æd, at den af Giertru Morttensd: udlagde Norlandz Baads Mand Christen Svends:, for hendes barne fader, Om hand er her i Sognet heller kiender noget til ham, dertil svarer di at di iche kiender ham, og ey heller fiendes hand her i Sognet, og derpaa aflagde de deris æd, hvorefter Fogden var Tingsvidne begierende, Guri Olsdtr. har forlatt sin tjeneste: Monsieur Johan Gedding hafver Ladet i Rette stefnet Guri Olufsd: for hun forleden vaar d: 10 May gich af sin tienneste uden hans villie og Samptøche, Indstefndte Guri Olufsd: møder for Retten, og siger at steede sig i tienneste til Oberste Rechvin, og Obersten Lod hinder vide og sige ved sin tienner Guttorm, at den stachel schulle gaa af sin tienneste, Iligemaade tilstaar hun at Gedding sagde til hinder at dersom hun gaar af sin tienneste schulle hand stefne hinder til tings, Saavelsom den der tog hinder igen til tienneste, Saasom Guri Olufsd: beraaber sig at vere kommen af sin tiennestemed Oberste Rechvins forlof, da bør hun det bevisse entten med tvende vidner heller Oberstens Haand til neste og førstholdende Sage Thing, heller og at lide dom for det hun hafr gaaet ud af sin tienneste, og det uden videre forregaaende stefnemaal, Synstenes i Lom, , fol. 15a: Ulovlig pantsettelse av Synstenes i Lom: Anno 1714 d: 11 April var Retten betiendt paa Nedre gaarden Sønstenes I Loms Sogen som var Indstefndt til i gaar, og formedelst andre Sager er opsat til i dag, hvorudi Tosten Morttens:, Maria Sophia boendes I Sundgaarden I Faaberg Sogen for Odels Retten til Sønstenes, tilsteedeverende 8te Laugrettes Mender Nemlig, Lars Nørstenes, Lauridtz Præsteiorde, Peder Holle, Oluf Sønstenes, Tosten Studtznes, Christen Risem, Rolf Giellar og Knud Viger, Fremkom da for Retten Tosten Morttens: som Indgaf sit Stefnemaal Ofver Maria Sophia Sundgaarden i Faaberg Sogen formedelst hun hafr pandtsat gaarden Sønstenes til Sifr Sullem, og hand formeener sig dertil nermeste Odels berettiget, med stefningens videre indhold Dat: d: 24 Nouembr: Ao 1713, Indstefndte Maria Sundgaarden møder ey for Retten og ingen svarer til Sagen paa hendes vegne, mens af stefningens paaskrift befindes den at vere ankyndiget d: 4 decembr: Ao 1713, huilchet bekræftes af LensManden Peder Clemmets:, Tore Smestad og Oluf Amunds: Alle boendes i Faaberg Sogen,

4 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 4 Citanten Tosten Sønstenes Siger ey hafver bevislighed at fremførre for Retten, angaaende paa hvad Condition at Mari Sophie...? Forennet med ham, at hun med sin Mand schulle tage gaarden I brug, og iche borsette den til nogen Fremmet, huilchen Contracht hun Self hafr straxens brøt, da saasom Tosten Sønstenes iche kand paa denne tied fore sin behøfvende bevislighed i Rette, alt saa henvises denne Sag til nydt Stefnemaal, efter Lovens Forresigende, Vålen i Gausdal , fol. 17a (utdrag): Pantebrev på Skår i Auggedal: Christen Berttelsen Vlleland I Faabergs Sogen Lod oplæsse sit pantte bref paa 6 schind i den Pladts Skaar, som beboeren Gulbrand Venselsen hafr pandt sat ham fore 74 Rixdlr:, Dat: d: 17 Martj Ao 1714, fol. 17b: Gjeld og arv på Ånstad i Follebu: Ingelbredt Disserud af Faaberg Sogen hafver i Rette stefndt Peder Aanstad for 35 Rdl: hand er ham schyldig, Om desse 35 Rizdlr: er Peder Aanstad Saaledes kommen I forenning med Ingelbredt Desserud og hans Qvinde Sedtzel Lauridtzd: at hand schal betalle til dem Penger 30 rdl: og det i 3 Aar hvert aar 10 Rixdlr, og imedlertid schal Ingelbredt Disserud nyde hos Peder Aanstad en Engstøche i Samme 3 aar, som hand maa imdlertid bruge og slaa, saa Ingelbredt Desserud og hans hustru iche schal hafve det ringeste at fordre hos Peder Aanstad etter deris Sl: forældre naar hand allenne lefverer dem En Jerngryde som var di gamle folch tilhørende, og at di saaledes om alting vere sig ved hvad nafn det hafver nefnes optenches, kand er venlig og kierlig forennet, at di iche videre paa nogen Side hos hverandre schal hafve at fordre, gaf di hverandre hender paa herfor Retten, Suttestad i Fåberg , fol. 19a: Anno 1714 d: 13 Juni holttes almindelig Sage Ting paa Suttestad I Faaberg Sogen, Ofververende Kongl: Mayt: Foget Sr: Christopher Brun med efterschrefne 8te Laugrettes Mender Lauridts Rustaden, Ifver Ersgaard, Peder Ersgaard, Asbiørn Rangaard, Oluf Suttestad, Thomas Bredsetter, Christen Langset, I hans steed Hans Skeggestad og Jon Langsett, Sampt bunde LensManden Peder Tollefsrud med menige Tingsøgte Almue, Blef da først oplæst Høy Øfrigheds brefver Lige Som paa Gudsdals Tingstue og der findes indført, Krigsstyr: Desligeste blef oplæst fororning om Krigsstyr udi Norge for Aar 1714, Dat: Jægersborg d: 19 May 1714, Skjøte på Kokslien: Leiutenandt Tosten Langeland Lod oplæsse sit skiøde paa En Ødegaardspladts her i Faaberg Sogen kaldes Koxslien skylder 5 skind som hand hafr af Hans Berndzen (..) Dat: d: 5 Martj Ao 1714 vnder hans Haand og Segel,

5 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 5 Prosten klager på husmennenes motvillighet: Provsten Hr: Johan Rosing Lod oplæsse sin Memorial til HøyEdle og Velbaarne Hr: EtadtsRaad og Stifdt Ampt Mand De Tønsberg, hvorudi hand besverger sig Ofr HusMendernes Modvillighed, med deris arbeyde, hvorforre ved derpaa gifne Resolution af dj: 6 Octbr: 1713 Kongl: Mayt: Foget befalles at tilholde HusMenderne at giøre deris arbeyde efter Loven, heller at tiltalle de Modvillige ved dom, Skjøte på Nørsteli: Oluf Svendsen Lien Lod oplæsse sit skiøde paa sin paaboende gaard Nøstlien i Faaberg Sogen schylder En Hud med bøxsel og herlighed, som hand hafver kiøft af George Catrine Rechvin, Dat: d: 5 May 1714, Skjøte på Høstmælingen: Asbiørn HøstMellingen Lod oplæsse skiøde paa sin paaboende gaard HøstMellingen her i Faaberg Sogen schylder En Hud, som hand hafr kiøft af George Catrine Rechvin, Dat: d: 5 May 1714, Pantebrev på Bleken: Ifver Pedersen Lod oplæsse sit panttebref paa En Hud og Nie skind i gaarden Blegen beligende her i Faaberg Sogen, Som Pofvel Mattiss: HereMandRud af Tottens Præstegield hafr pandtsat ham for 280 Rdl: og det paa Siuf Aars Maal som er 21 Aar, Dat: d: 13 Martj 1713, Pantebrev på Søre Bleken: Peder Torres: Lod oplæsse sit Pantte bref paa en Hud og Nie schind i Synder Blegen, som Pofvel Mechels: boende paa Berg I Tottens Præstegield hafver pandt sat ham for 280 Rixdlr: udi Siuf Aarmaal, Dat: d: 13 Martj 1714, Pantebrev på Storhove: Henning Guristad Lod oplæsse sit pandte bref paa 10 schind godtz i Sørhofvin som besideren Lars Ingelbredts: setter ham i pandt for 60 Rdlr: Dat: d: 15 Febr: 1714, Bygselbrev på del av Breiseth (Nyhus?): Arne Tommes: Lod oplæsse sin bøxsel Sedel paa Et skind schyld vnder Bresetter som er deris Kongl: Mayt: tilhørende, som hand hafr bøxlet af Fogden og gifvet derforre i bøxsel efter Loven, vnder Hans Haand og Segel Dat: Issum 18 Octbr: 1713, Arveavkall fra Sofie Reichwein: Jon Borud og Peder Bollung som verger for Jomfrue Sophie Rechvin, lader oplæsse, hendes udsteede afkald til dem for samme Formynderschab, vnder hendes og Curator Hr: Obriste Bruches Hender og Segel, Dat: d: 3 Apr: Ao 1714, Arveavkall fra Georgia Reichwein: Oluf Traasetter og Amund Onsum som formyndere for Jørg Rechvin, Lod oplæsse hendes afkald, for hendes Arfve part, og del vnder hendes og Major Brochenhuses hender og Segel Dat: d: 3 Apr: Ao 1714, Bygselbrev på husmannsplassen Volden ved Søre Jørstad: Ingelbredt Olufs: Lod oplæsse Lauridtz Giørstads Bøxsel Sedel paa en HusMandtzPladts kaldes Volden Dat: d: 8 Juni 1714,

6 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 6 Skjøte på Ånnerud: Rasmus Peders: Lod oplæsse sit skiøde paa Sex skind i Aanderud som hand hafr kiøft af Kiersten Pedersd:, Dat: d: 15 Febr: Ao 1714, Tilbud om kjøp av Rustad, Røislien og Jørstad: Deres Excellence Høyvelbaarne Hr: General Leiutenant HauseMand Lod tilbyde sinne Leylendinger Berger eller Røestand(!), Røslie besiddere Item Giørstad brugere om di vil kiøbe det som di bruger og beboer, tilbydes dem det først, hvis iche di vil kiøbe Selges det til andre, Skifte etter avdøde kaptein Brun på Nordhove: Skifte bref efter Sl: Capitain Brun af d: 22 Januari 1714, imellem hans trende efter latte børn, blef oplæst for Retten, Ved Øvre Dal i Fåberg , fol. 37a: Uenighet mellom Øvre og Nedre Dal om bruken av noe utmark: Anno 1714 d: 14 Augusti blef Retten betiendt I vnderschrefne Sag Imellem Øfre Dal og Nederdal I Faabergs Sogen, og Sadt Mand Retten i en Løfhytte I Gatten Neden og Norden for Øfredal, hosverende biøgde LensManden af Øyer Sogen Johannes Jefne med efterschrefne Laugrettes Mender Nemlig, Oluf Rindal, Hans Skodin, Oluf Bøe, Christen Bergum, Lars Lonche, Johannes Moe, Johannes Høfre og Oluf Lie, Kom for Retten Johannes Jefne af Øyer Sogen som Indgaf paa Anders Dals vegne, hans stefnemaal, Ofver Arne Nederdallen grifver Ofver hans eyedeller og hafner i hans skov og March med stefningens videre indhold, Dat: Dal d: 24 Juli Ao 1714, Stefnemaalet befindes at vere ankyndiget for Arne Dal, og hand møder for Retten og vedgaar Lovlig at vere Stefnet, Hernest blef fremkallet Citantens Prov og Æden af Lougbogen blef for Samptlig Provene oplæst og formanet til Sandheds bekiendelse og deris Sl:heds I Achtagelse, 1. Fremstoed da Ingelbredt Bronloug en Mand 68 Aar gammel, vidner at naar hand hafver trengt om at hogge noget hernorden forre ved stranden hafr hand bedet Anders Øfredal derom, Efter tilspørgelse tilstaar provet at Arne Nederdal og hans Forre Mender hafr haft sin hogst og hafner her norden forre, entten det hafver veret med Lof heller inttet ved hand ey om, for hand hafr inttet hørt nogen hafr bedet derom, og siger inttet hafr hørt nogen anche heller tvist derom føren Arne kom til Nederdal, 2. Efven Røestand Ofver 60 Aar gammel vidner at hafve hørt af andre folch at Nederdal besiddere hafver bedet Øfverdal besiddere, om Lof, og gifvet dem noget for det di schulle faa forlof at giette og huge paa desse om tvistede steeder, dess ligeste tilstaar til Provet for hen ved en 40 aar siden, da brød gamle Mortten Nederdal Ris Ofven almindveyen ved Skaal Sveen, og da kom Haagen Øfredallen og tog risset fra ham for hand tilholdt sig skoven, og dette Saa hand at hand tog risset, og Øfredallens Manden delte paa Nederdals Mandens børn, for di hafr brødt ris i hans skov, 3. Peder Bue at tientte paa BronLov for 19 aar siden, da bad hans hosbonde Ingelbred BronLof Anders Øfredal om Lof at huge her i Skoven bæd og andet hvor di kunde komme,

7 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 7 4. Sifver Roderud 55 aar gammel vidner at hans gamle Moder sagde for ham at Nederdals Mand hafde iche noget brug herpaa skoven entten med hogst heller hafn, uden det var med Øfredals besidderes Lof og minde, Iligemaader tilstaar provet at hafve hørt af Ellef Husse at denne Omtvistede skov, schulle hørre Øfredal til og hvad brug di hafde herpaa Nederdal, hafde di med Øfredals Mandens Lof og minde, mens Profvet blef tilspurdt af Geding om hand nogen tied hafr hørt af dem paa Øfredallen, hafr nechtet dem paa Nederdal, at hafve sit brug her, dertil siger hand hafr (nechted) aldrig hørt di hafr nechted ham det, med Lof og minde, Geding tilspurde Provet om hand hafr hørt Nederdals Mand hafr bedet Øfverdals Mand om det brug di hafr haft her, dertil svarer hand iche hafr hørt det, 5. Mortten Skegestad hen ved 70 aar gammel vidner at hafve boet paa Nederdal I 24 Aar, og det er nu paa det Siufvende aar siden hand kom derfra og imedlertid hand brugte gaarden hafnede hand her norpaa noget, Sampt tog di bæd bar og brende ved her og I blant tog di noget i Rustad Skoven som di bad om, hellers naar di paa Nederdal ville hoge noget som Laa magt paa med tømmer, heller hvad som Øfverdal Manden hafr ned hogget og flechet barch af, bad Nederdal Mand om at faa Samme træ, og siger derforuden at ingen af Nederdallen hafr flechet barch der som hand ved af, Johannes Jefne til spørger ham Om Nederdal hafr nogen eyendom paa desse steeder, som nu tvistes om, med Svehougst, slodt og Sæd, dertil svarer hand ney, Saadant brug hafr hand ey haft paa di Omtvistede steeder, deslige tilspurde Johannes Jefne Provet om Nederdals Mand hafr nogen tied forbødet Øfverdals Manden nogen slags brug paa desse om tvistede steeder, dertil svarer hand ney ingen hafr nechtet heller hindret ham det, 6. Oluf Rustaden 50 aar, vidner at I tienste paa Nederdal 10 aars tid heller Ellefve, og det er 13 heller 14 aar siden hand kom derfra, da tog Nederdal nogen bed og bar her i skoven vndertiden, ved tog di mesten hiemme Om gaarden, mens i blandt tog di nogle Røder og Lægger her i denne Omtvistede skov, og siger ved inttet hvorledes hans hosbonde Mortten Nederdal og Øfverdals besidere var forligt herom, hand siger ved ingen anchet derpaa, di var gode venner og naboer, 7. Peder Morttens: Jefne 25 aar gammel vidner at tiendte paa Nederdal for en 12 heller 13 aar siden, da giorde hans hosbonde Mortten Nederdal ham op til Anders Øfverdal og bad ham om nogle træer som Anders hafr flechet barchen af, ydermere tilstaar provet at hand giettet nogle Syndagerne, naar Qvindfolchene var til Kierche, og da blef hand befallet at schulle giette oppaa Bag Setter Sven som er Ofven for denne Omtvistede Skov, Saa hand drog allenne her igennem Skoven, og veyen, Geding tilspurde Provet om ingen af Nederdallen giette her i denne omtvistede Skov, og om nogen nechtet dem det, dertil svarer provet, at i blandt nogen dag kunde di vel her giette her og I blandt hiemme, og kand inttet sige noget om det at det var dem nechtet, for hand ved inttet noget derom hvorledes di var forennet, 8. Anders Røestaden 44 aar gammel hafr tiendt hos Mortten Nederdallen for en 18 aars tid siden, da bad Mortten Anders Øfverdallen om forlof at hogge noget tømmer Ofven AleMand veyen ved Skaal Sveen, ydermere tilstaar Provet at Nederdal giettet her og hog nogle Las her neden forre veyen med bed og bar, og hand hørte ingen nechtet dem, og det var god forenning imellem dem som gode grender, og hvorledes deris forligen var entten det var med Lof heller inttet ved hand inttet om, 9. Lars Præstegaarden 60 aar gammel vidner at hafr tiendt hos Hr: Johan Rosing I 30 Aar, og Præsten hafr ladet hvert aar bedet Anders Øfverdal om forlof at hugge her I denne Omtvistede Skoug Efnings Træer, som di bruger til gaards fornødenhed, og di hafr hugget frit her hvordi ville, mens I Nederdallen hafr di iche bedet derom, og ingen tiltalle hafr di hørt af Nederdals besiddere derom,

8 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side Arnne Præstegaarden som stedtze hafr veret med og hoget her for Præsten, tilstaar Ord for Ord som Lars Præstegaarden provet hafr, 11. Halfvor Mellum vidner at hafve boet paa Mellum I 32 Aar og imedlertid hafr hand bedet hver aar Anders Øfverdal at faa hoge her i Skoven til at ferde sit tenlaug med saavelsom vnseng(?) kaber og Hubarch, 12. Erland Øfstedal 52 aar gammel, vidner at hans Sl: Fader Sagde til ham at Nederdals Mand, hafde sit brug her i Omtvistede Skover, med giedtsel og hugst, var med Øfverdals Mands Lof og minde, ydermere tilstaar Profvet efter Gedings tilspørrelse at Nederdals Mand hafr haft sit brug I denne omtvistede Skov, med bar bed og ved, saavelsom hafvnet med giettning, Johannes Jefne tilspurde provet, om Nederdal hafr nogen Eyendel paa desse steeder, dertil svarer Provet, ved sledt inttet derom, efter Gedings tilspørgelse, tilstaar Provet, at hand iche hafr hørt Øfverdallen, hafver forbødet Nederdallen noget brug her, 13. Peder Kiølgaard 56 aar gammel vidner at hafve tiendt paa Bronloug og der opauflet fra barns been Saa hand var der paa gaarden hen ved 40 aar, og imedlertied viste hand at Ingelbredt Bronloug mestens hvert aar bad Øfredals Manden om forlof at huge her i Skoven bed og tolbar, og di hog den neden veyen og neder til Ælfven, Mens Nederdals Manden bad di inttet derom at hogge, Ilige maader tilstaar Profvet at hand hafr vel seet at Nederdals Manden hafver giettet med sinne Chreatur, Entten det var med lof heller inttet ved hand inttet om, deslige steed tilstaar Provet, at hans Fader var fød paa Nederdal, og hand sagde at Nederdals Mand giettet neden veyen, saavelsom hoggede bar og bed neden veyen Mens Ofven veyen op i Lien naar Nederdals Manden ville hogge der, saa bad hand Øfverdals Mand derom, 14. Oluf Jonsen hen ved 60 aar gammel vidner Tiøstel Peders. ord, fød paa Nederdal sagde til ham at di paa Nederdal ey kunde kiende sig nogen eyedeller videre en til bytingsgrinden, som er bestaaende imellem Neder og Øfredal, desligeste tilstaar Provet at hand hafver vel vist at Nederdals Mand hafr giettet her i omtvistede skov mens kom det knor(!) paa Traaen med Øfredals Mand, da kunde hand nechte Nederdals Mand at bruge her i di tider, Geding tilspørger Provet om Øfverdals Manden hafr nechtet Nederdals Manden sit brug her, dertil svarer hand inttet hafr hørt det af dem, Johannes Jefne tilspørger Profvet om hand hafr hørt Nederdal hafr haft nogen Eyendom paa desse steeder, heller andet brug, hand hafr provet siger hand saavit som ham er bevist om Sagen, Geding tilspørger Provet om hand med sin Samvittighed...(?) igen vnder Æd at Nederdalen hafr haft sit fri brug her paa dess steeder med hafn og hogst til gaards fornødenhed, hand siger vel hafr seet Nederdals Chreatur Recht her i gatten, mens inttet seet di hafr hoget noget, Saa hand hafr inttet videre at Prove i nogen Maader, 15. Marit Hollen, 54 aar gammel vidner at vere fød paa Skoug og da hun var hiemme da bad hendes stefader Sifr Skoug Anders Dallen om forlof at hogge paa denne side neder mod vannet, Videre prov hafde Citanten iche i Retten at førre, mens indgaf en gammel Tolf Mandsdom udsteed af Ting schrifr Moridts Jensen d: 29 Juni Ao 1650, Herimod til at svare møtte paa Anders Dals vegne Mons: Johan Geding boendes paa Vingnes og Indgaf hans contra stefning i sin formenende at det hafr veret felles brug med dens videre indhold Dat: d: 10 Aug. 1714, Torre Øfredal tilstaar paa sin Faders vegne at vere lovlig indstefndt til i dag, Herefter frem Eschede Geding paa Arne Dals vegne efterschrefne Prov, Fremstoed da for Retten Arne og Haagen Jørstad som tilstoed at Arne Nederdal og Torre Øfverdal kom til Jørstad som nu var I Sommer 2 aar siden, og begierde at di ville vere vidne paa deris forligelse Maal, som var saaledes, at di schulle tage bar beed og hubarch neden veyen, saavelsom giette neden veyen med Chreaturerne, og Mens nefver og tømmer schulle

9 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 9 Arne Nerdallen iche hafve, ey heller svehogst, og videre brug schulle Nederdals Mand ey hafde der, den anden vaar der efter kom Arne Nederdal til Jørstad, og bad dem følge med sig til Øfverdallen til Tores Fader Anders, og tilspørge ham om hand iche vil holde den forlig som hans Søn hafver tilforne giordt med ham, og det er den forlig som di tilforne hafver Provet om, da di kom til Anders Øfverdallen, sagde hand at ville holde forligen, i alle maader saa som tilforne er melt, Anne Norhofven hen mod 70 aar gammel vidner at hendes forældre bode paa Øfredal, da giettet Øfverdal og Nederdal tilsammen, og siger at Nederdal tog tillige med Øfverdal bed og bar her i Omtvistede Skov, Saavelsom brende ved, og hun blef tilspurdt om hun hørde nogen anchet derpaa, svarede ney, Johannes Jefne tilspurde Profvet hvor gammel hun var, den tied denne giettning og hogst scheede, dertil svarer hun at hun den tied kunde vere en 8te heller nie aar, og saa kom di fra gaarden Øfverdal og til Skov, Geding tilspurde Profvet om hun inttet ved siden hun kom fra Øfverdal, og til Skov, om Nederdal iche hafr haft sit brug her som hun tilforne hafr Provet om, dertil svarede hun ved inttet andet heller hafr hørt, ensom Nederdal hafr haft sit brug her, som hun hafr provet, Johannes Jefne tilspør Provet, hvem hun hafr hørt det af at Nederdal hafr haft sit brug u-paa anchet paa desse steeder, hun svarer dertil at hun hafr seet di hafr giettet her, og iche hørte ingen anche derpaa, Kirsti Volden 70 aar gammel vidner at hafve giettet paa Øfverdal 1 aar og det er vel 50 aar siden, da giettet Nederdal Mand frit med Øfverdal besiddere paa desse omtvistede steeder, og siden var hun vel en tie Somrer paa Øfverdal, og hun hørtte ingen paa Øfverdal nechtet Nederdal sit brug her, og den tied var iche mere Indlagt neden veyen en Liden Engeløche di kallede Holloen, Johannes Jefne tilspurde Provet om di paa Nederdal hafde her nogen eyendom, dertil svarer hun ved inttet noget derom, mens de brugte her, og den tid var det iche Indlagt heller sadt nogen skigaar her som retten holdes, mens begge Dalsgaarders Chreatur gich om hver andre paa desse steeder om aftenen, Anne Øfstedal 37 aar gammel vidner at hafve tiendt paa Nederdal I 4 aar og det er 26 heller 27 aar siden, og hun giettet for Nederdal her I samme 4 aar, da giettet hun Mestens neden veyen, og om aftenen her som skigaarden staar, og da var iche viddere indlagt neden veyen ensom en Engeløche kaldes Hollen, Johannes Jefne tilspurde provet om her var Nederdals eye, dertil svarer hun, mentte di maatte eye her siden giettet her, ydermere svarer profvet Johannes Jefnes SpørsMaal, at hun hafr et svagt Hofvet og er iche godforre at staa herlenger, og hun hafr provet saa meget som hun ved, Madts Jørstad 63 aar prover at hand hafr seet at Nederdals Chreatur hafr gaaet her frem og tilbage, og hafnet i desse omtvistede steeder, saavelsom set at di hafr kiørt brende ved, bed og bar her, mens entten det hafr veret med Lof heller inttet ved di inttet, Oluf Christens. Kiellerud 60 aar vidner ord for ord som Mads Jørstad hafr provet, Elling Reersen 70 aar gammel fød paa Øfregiørstad vidner at Nederdallen hafver hoget her bed og bar, entten det var med Lof heller inttet ved hand inttet om, og da Provet bode paa Haan, bad hand Øfverdals Mand om at faa fleche barch neden veyen, Jens Blegen 34 aar gammel vidner at tiendte hos Mortten Nederdallen I 2 aar, og det er 12 aar siden, da tog di bed bar og brende ved her fremved veyen, hand hørte ingen forbødet, for hand ved inttet om deris forenning, Herefter var Johannes Jefnes paa stand og I Rettesettelse, at Arne Nederdal ey bør hafve noget brug paa desse omtvistede steeder, saa som det gaar en Ret skifte og delles gaard imellem Øfre og Nederdal, Som adschiller deris eyedeller fra hver andre, Saa hvad brug heller giettning Nederdal hafr haft nordenfor samme skiftes gierde hafver veret med Lof og villie som hand formoder her i dag for Retten hafr med Prov af bevist, Saavelsom med I Rette Lagde dom som er u-svechet i alle Maader, hvorforre afvarter dom med til strechelig Processens omkostning,

10 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 10 Geding Paa Contrapartens vegne, Sagde sig vel at hafve seet og hørt i dag en dom af Retten at oplæsse, Som hand synttes uden for Segling, hvorforre hand for Mode dette at den kand iche vere hans Principal til Præjudice, hellers sagde Geding det hand formener baade de af Citanten og Contra parten førde Prov, nochsom at hafve bevist det Nederdallen alle tider har haft deris hafning hogst og brug i denne omtvistede March uden at bede Øfverdallen derom, og for at Adbriuere og iche giøre vidløftig paastand derom refferer hand sig allenne til stefnemaalet og Loven og vnder kaster sig Rettens kiendelse, til en Lov skichet doms erholdelse, med denne u-nødvendige processes bekostning tilstrechelig, Efter at sagen var saavit Procederet og Protocoleret, kom Anders Øfverdal med sin Elste Søn Torre Anders. i en venlig og kierlig forenning med Arne Nederdal, Om denne omtvistede og paa stefndte u-ennighed og det udi efterfølgende maader, At det schal opsettes et gierde uden veyen ved en stor gran bestaaende norden Helbechen, udi huilchen Gran blef hoget en Kors, Saa gaar samme gierde norefter uden veyen indtil Synder hiørne paa Holle Haffelde, Saa schal haffelden gaa paa den Syndre Side neder til Hollen Hafelden, og paa den Syndre side fra bemelte gran, og Lige neder til nørdre side ad Kringlet Hougen ved Rundveyen, og derfra ned i berget, ogsaa efter den gamle haffelde noren Myren og ned til vandet, hvilchet gierde baade Øfverdal og Nederdal, holder en hver den halfve deel af, og dette støche som nu saaledes er Indgierdet schal hørre Arne Nederdal til, Mens hvis sveer som der inden i befindes Indlagt tilforne, af Øfredals besiddere, følger ham fremdeles til Eyendom, Saavelsom at hand schal nyde ald behøfvende gierdes fang i denne indhegnede Skov, At hand schal nyde Øfverdals Mand behøfvende Skoug til sit fischeri og Teenlaug u- behindret, hellers i det Øfrige tilhørrer dette om melte og Indhegnede støche Jord Arne Nederdal til med hogst og hafn, og hafve der sit gamle sedvanlige brug u-behindret i alle maader, mens dog iche at hafve sig med fischeriet at befatte, Ti det hørrer Øfredal til, og det følger dem u-behindret i alle maader, Og ey heller hafr Nederdal sig at tilholde noget brug paa desse omtvistede steeder, allenne det forbemelte Indhegnede støche Jord neden veyen, den Øfrige Skov og March paa di steeder følger Øfredal u-præjudiceret i alle maader Hvad sig angaaende gierderne som her er bestaaende I gatten og andenstedts, schal u-paa anchet forblifve saaledes som nu befindes, og Øfverdals Mand hafver sin steenveltte neden gaarden ved gatten u-behindret som tilforne, mens dog saa Arne Dal der ved ey tilføyes nogen schade paa veyen i gatten, Paa alt dette gaf di Samptligens hver andre sinne hender paa for Retten Saaledes u-brødeligen schal holdes i alle maader, Og saa fremdt nogen af Partterne imod forhaabning schulle bryde heller giøre imod denne god villie Contracht, da at gifve til Christiania Fattighuus Tiufve Rixdlr, og til den som holder sit Løfte Tiuge Rdlr, og derforuden efter Loven at holde Contrachten i alle maader u-brødeligen, Vålen i Gausdal , fol. 44a (utdrag): Forsøk på innløsning av Ånstad i Follebu: Ingelbredt Olufs: fra Faaberg kom for Retten og hafr i Rette stendnt Peder Aanstad for hand iche vil modtage Pantte Pengene for gaarden Aanstad som hans konnes farfader har bordt Sadt i Pandt, Indstefndte Peder Aanstad møder ey for Retten og ingen svarer til Stefnemaalet paa hans vegne, mens stefningsvidnerne Amund Hollen og Jacob Faanstad møder for Retten og aflegger sin æd at Peder Aanstad er lovlig Indstefndt til i dag, Hvorforre Peder Aanstad hermed efter Loven leges laugdag forre at møde med sinne brefver for Retten og Svare til stefnemaalet.

11 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 11 Tollersrud i Fåberg fol. 45a: Anno 1714 d: 10 Septbr: holttes Almindelig Sage Ting paa Tollefsrud J Faaberg Sogen, Ofververende Kongl: Mayt: Foget Sr: Christopher Brun med efterschrefne Laugrettes Mender Nemlig Ifr Ersgaard, Peder Ersgaard Assbiørn Rangaard, Oluf Suttestad, Tommes Bresetter, Sifr Skillerud, Jon Langset og Sifr Giørlie, Sampt biøgde Lenssmanden Peder Tollefsrud, med Meenige Tingsøgtte Almue, Skjøte på Rustad i Nordre Ål: Jens Efvens: lod oplæsse sit skiøde paa Rustad udi Faaberg Sogen skyldende en half hud med bøxsel, Som hand hafr kiøft af Deris Excellence Casper Herman HausMand Dat: Christiania d: 17 Juli Ao 1714, vnder hans Haand og Segel, Låneopptak i Sundgarden: Ellef Skaarset, Sifr Skellerud og Jon Langset hafr laandt til Sergiant Sølfest Mortens: boendes i Sundgaarden, hafr laandt til ham Et hundrede og Firesindstiuge Rixdlr:, desligeste hafr Amund Onsem laandt til bemelte Sergiant Tredtens Tiufve Rixdlr. hvorforre di er pandt Sadt gaarden Sundgaarden som schylder firre schind, Dat. d: 13 Juni Ao 1714, Johannes Lauritsens testamente: Niels Amundsen Lod oplæsse sit Testement hvor Johannes Lauridtzen hafr forundt ham hvis hand er eyende for hand schal forsørge ham til sin døde dag, dat: d: 16 April Ao: 1714, Låneopptak på Øyjordet: Oluf Niels: Bierche hafr laandt til Jacob Knudtzen boende paa Ødeiorde, halfemtesindstiuge Rixdlr: hvorforre hand seter ham sin paaboende Pladtz Ødeiorde som skylder 6 schind Dat: Faaberg d: 13 Juni Ao. 1714, Barnløse folk på Øvstedal: Erland Sifrs: Øfstedal tillige med Anne Christophersd: Lod oplæsse sit opprettede bref at saasom di ere børnløsse Folch, giør di hver anden til hin andens arfving, hvo den anden ofr lefr, Dat: Tollefsrud d: 10 Septbr: 1714, Bevilling på Haugen ved Hauger: Halfvor Halfvors: Houger Lod oplæsse Fogdens bevilning at nyde Ofven hans gaard paa et stæd kaldes Hougen beligende i udmarchen, Dat. d: 10 Sept. 1714, Brunlaugs bevilling på Kolbu sætra: Arne Ingelbredts: Bronloug Lod oplæsse Fogdens bevillings Settel paa en Sætter kaldes Kolleboe, som hand er bevillget at opryde sig en Setterløche, og naar den er saavit oprydet, da at angifve til Rettigheds svarelse, dat Tollesrud Tingstue d: 10 Septb: 1714, vnder fogdens haand og Segel, Leiermål: Kongl: Mayts: foget hafr ved biøgdelensmanden ladet i rette stefne efterschrefne for Leyermaals begiengelse, Atelleri Kusch Peder Pofvelsen beliget Bertte Pofvelsd: hand møder for Retten og vedgaaer at dette er hans tredie Leyermaal, mens siger er inttet eyende til sin Sigtes betallelse, Paa Qvindfolches vegne svarer Rasmus Storberge at hun gaar paa falden Fod, og siger hun er inttet det ringeste Eyende til sin sigtes betallelse, Indstefndte Peder Pofvelsen bør betalle sin

12 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 12 Sigt Tolf Rixdlr: og Qvindfolchet sin Sigt Sex Rixdlr: og Saafremt hun iche kand betalle sin sigt, da der forre at arbeyde I Spindehuset efter Kongl: Mayt: aller Naadigste for Orning. Reer Ifrs: for hans Hustru Kari Stefensdatter er kommen fortillig i barsel Seng, hand Møder for Retten og veedgaar sin forseelse, hvorforre bør bøde deris Echteschabs Sigter som er 3 Rixdlr: 36 s. og Saafremdt iche hafr formue at betalle da derforre at træle med kroppen, Pengekrav mot Johannes Hovlands arvinger: Kom for Retten biøgde Lensmanden Peder Tollefsrud paa Oluf Brudals vegne af Gudsdal som hafver ladet i Rette stefne Sl: Johannes Hoflands Arfvinger Nemlig Goen Hofland, Elling Seigelstad, Oluf Traasetter, Amund Rønnerud og Niels Nyegaard paa deris Hustruers vegne Sampt Mari Johannesd: for de ey godvillig vil betalle og svare og betalle ham Rentte af 9 Rixdlr. 2 ort i Nie Aarstid som deris Sl: Fader var formynder for, Peder Olufs:, derimod Svarer di Indstefndte at Oluf Brudal kom til dem og begierde arfven, og di kunde iche giøre ham noen modsigelse derudi, mens begierde at hand ville lade dermed beroe til at schifte blef holdt efter deris Sl: Fader Johannes Hofland, Mens Oluf Brudal strax mod tog Arfven udi tvende Menders Pofvel Sachsem og Lauridts Nygaards Ofververelse, Sampt Halfvor Blagerusten, hvilchet forne: Mender Lauridtz Nyegaar og Halfvor Blagerusten nu Møder her for Retten og tilstaar at Oluf Brudal var paa Hofland for en 10 Aars tied siden Og da fich Oluf Brudal den paa stefndte arf, og var dermed velbenøyet Saa hand iche viddere derforre hafde at krefve inogen Maader hvorpaa di som da hosverende vidner, nu herfor Retten aflagde sin æd, Da saasom Oluf Brudal hafr til sig annammet den paastefndte arf for 10 aarstid siden, og det nu bevisses for Retten med tvende vidner Lauridtz Nyegaard og Halfvor Blagerusten at Oluf Brudal fich den paa stefndte arf, og var dermed velbenøyet Saa hand iche viddere derforre hafde kræfve inogen maader hvorpaa bemelte vidner aflagde sin æd, hvorforre Sl: Johannes Hoflands arfvinger frikiendes for Oluf Brudals tiltalle, Ueninghet om salg av Søre Berg i Saksumsdalen: Dag Dagsen Lader stefne Sin Stifader Jacob LilleRafnum saavelsom sin Moder, for de i hans U-myndige Aar har bordt schiødet Pladtsen Sørberg for flere Penger en hans Sl: Fader hafr kiøft det for, som er Kiøbegodts, Dernest fremlagde Dag Dagsen sin faders skiøde paa Sørberge som schylder 2 schind Dat: d: 29 Nouembr: Ao. 1693, Indstefndt Jacob LilleRafnem Saavelsom hans hustrue Lisbet Larsd: som er Dag Dagsens Moder, vedstaar for Retten at gaarden Sørberge som schylder 2 schind var Indkiøft for 30 Rixdlr., og pandtsat af hans Fader Daug Oluffs: til Amund Onsom for samme 30 Rixdlr. Dag Dagsens Fuldmechtig Johan Gedings Paastand er at Saasom gaarden Sørberge alleene var udsat af hans Sl: Fader for 30 Rdlr:, saa er ogsaa hans formende denne, at hand som en Søn efter Faderen bør I det ringeste tilkomme at indløse den halfve part I Pladsen som er et skind for di halfve Pandte Penger som er 15 Rixdlr: Derimod svarer Jacob Lillerafnem, at hand hafver bygget og forbedret Pladtsen, Sørberg, Saavelsom opbrødt agger og forbedret den i allemaader, Geding Siger nu med tvende vidner for Retten at vil bevise, at det den nu Saakaldende Jacob LilleRafnem, hafr for achtet gaarden og dens JordeSæde, og om deris vidne nu iche for denne Ret blifr antagelig, saa formoder hand dom efter sit stefnemaal, Imod dette svarer Jacob LilleRafnem at hand iche allenneste hafr forbedret Pladtsen som før ermelt mens ogsaa forsørget tvende gamle Folch som er Dag Daugsen bestefader og bestemoder, og det I 14 Aarstied, som hand formener at bør nyde Erstatning forre, alt hvad som Ret og billigt er, Geding begierede først af Retten at en samme Sagen uvedkommende Mand Peder Bollong, maa af Retten blifve tilholdt at tie stille det som hand ey vedkommer, og hellers til Jacob Lille Rafnems indførde, svarede hand, at hand siunes, det er en del som hand finder u-nydigt at svare til, mens allenne paastaar Rettens kiendelse,

13 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 13 Eftersom Partterne iche viddere hafde sig at paa beraabe, Er da Saaledes for Retten dømt og afsagt, At Saasom Jacob Lille Rafnem tillige med hans hustru Lisbet Larsd: tilstaar for Retten som er Daug Daugs: Moder at gaarden Sørberge var allenne Pandt sat af hendes afdøde Mand Daug Olufs: for 30 Rixdlr, Alt saa kiendes for Ret og billigt at naar Moderen Ere raadig den hafvedeel af Pladtsen Sørberg er Et skind, saa bør hendes Søn Daug Dags: efter sin afgangne Fader Dag Olufs: vere berettiget at Indløsse den anden halfvedel af Sørberge som er og et schind fordi Samme penger som den af hans Fader var udsat, Nemlig den hafvedel som er et schind for 15 Rixdlr, Hvad sig angaaende Stefaderens paastand at hand hafr forbedret Pladtsen med huse biøgning og Jordens dyrchning og arbeyde, da naar hand ved Lovlig stefnemaal Søger det til aasteeden, og bevisser hvad hand derpaa hafr forbedret, bør hand derforre nyde saavit som Lovgemessiget er, Anlangende det hand siger at hafve forsørget di gamle folch af gaarden, Saa er en hvers Plicht som bruger gaarden herefter som hidindtil at forsørge di gamle Folch til sin døde dag, Flinkslått i Fåberg , fol. 61a: Grensesak mellom Lillehammer og Suttestad: Anno 1714 d: 10 Octobr: blef Retten sadt paa en Plads Kaldes Flinchslodt hvor velbaarne Hr. Major Brochenhuus hafver ladet I Rette stefne Oluf Suttestad og Tommes Bresetter, for di tilføyer ham Skade paa hans til hørende gaard Lillehammers Skov og Eyndeller, hosværende biøgdelensmanden Peder Tollefsrud med efterschrefne 8 Laugrettes Mender nemlig: Peder Presterud, Peder Simenrud, Peder Smissrud, Amund Hollen, Torre Blegen, GundMund Fløchstad, Biørn Fløchstad og Oluf TorgersRud. Blef da Indlefveret I Retten velbaarne Hr. Major Brochenhuuses Stefnemaal Ofr Oluf Suttestad, for hand hafr Indfaldet i Lillehammers hiem skov og March med tiltagen hougst og brug, og op byget og Indlagt denne HussMandspladz kaldis Flinchslodt, I ligemaader for det hand med sin Fader Tommes Breseter brendt en braatte, som muligen i Lillehammers ellers felless skov med Stefningens videre Indhold Dat: Lillehammer d: 21 Septbr Af Stefningens paa skrift befindes den at vere ankyndiget for vedkommende. Indstefndte Oluf Suttestad og Tommes Bresetter møder for Retten og vedgaaer stefnemaalet at vere dem lovlig anvist. Hernest blef æden oplæst af Lovbogen for alle vidnerne og formanet til sin Sandheds bekiendelse og Sl:hed iachttagelse, 1. Hans Skeggestad 60 aar gammel vidner 40 aar siden da Sl: Oberste Rechvin hafde kiøft Lillehammer da forbød hand Suttestadbesiddere at iche maatte legge ind viddere heller hogge viddere en til haffelden, som ligger Synden for denne Plads, og det optil Alfarveyen, mens Ofven Veyen hørte hand inttet talle om, og Suttestad fæeraag gich op med Koussbechen, og saa grin op til Stor Sveen, Geding paa Majorens vegne til spurde profvet om hand iche kand udvise den haffeld stoed som hand prover om her Synden for Pladsen, dertil svarede hand io kand udvisse samme haffelde, endnu om hand kand benechte io aldrig hafr hørt om Suttestad var Stochlenning dertil svarer hand ney ey hafr hørt det, I ligemaader tilstaar provet at hand inttet end at Suttestad Mand hafr haft noget brug Norden det omprovede gierde, Desligeste tilstaar provet at hand ved at Christopher Bollong da hand boede paa Suttestad, da hog hand tømmer op i Maarchen, og som hand hafr hogget noget tømmer ind paa Lillehammers Eyndeller, tog Oberste Rechvin det fra ham, ydermeere tilstaar provet at Peder Rangaar flechet Nefuer barch i Lillehammers Skov, og Oberste Rechvin tog Dom Ofr ham for Samme barch, og Samme Peder Rangaar rømtte bort af biøgden, og hans Smidereskab blef udvordere til Obersten for samme hans barche flechning.

14 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 14 Peder AsheleRud hen ved 60 Aar vidner at medens hand var en ungdreng da laa Raaget fra Suttestad og op I Kaausbechen og efter bechen til Stor Sven, og viste inttet Suttestad besiddere hafde nogen hogst neden for LieMoen, desligeste tilstaar provet at Oberste Rechvin tog endeel Kiereved fra Christen Breset som var hogen Ofven LieMoen, og det er en 10 Aar siden, Christen Langset 70 Aar gammel vidner, at Sustad og Lillehammer hafr taget om hverandre opunder lien op paa høyeste berget, Færegste gich lige fra Sustadgaarden og til Koussbechen, og op med Bechen og til Stor Sven, og Chreaturerne sprede sig ud noget hversteed underlien, og Lige saa giorde Hammers Fæe, og for en 4 heller 5 Aar siden da hogde Oluf Suttestad nogle beet med Bar lige op for Ingvals Plads, og da Anchede Hammers opsiddere derpaa og LensManden med Mender var op I Skoven efter Oberstens begier og besaa det, noch tilstaar provet at Oberste Rechvin tog nogle Læss med kiereved fra Christen Breset som var hoggen oppaa Flaaen Ofven lien, og siger ey ved hvem som Skoven tilhørrer, Nedunder LieMoen og opunder LieMoen, hafr hand hørt veret kallet Hammers March, mens hafr iche hørt kallet Sustad March, men de hafr dog taget om hver andre, og denne Plads hvor nu Retten holdes Laa tilforne ude og ey var Indhegnet, Saavelsom denne Engeløche Ofven veyen var ey heller indlagt for nogen tied siden, mens Laa til fæhafn, og for en 9 heller 10 Aar siden Indlagde Suttestadbesiddere den Løche Ofven Veyen, Christen Rønne 60 Aar gammel vidner at vere fød paa Langset og Imedlertied hand var hiemme da saa hand Suttestad fed kom neden fra gaarden til Koussbechen og op paa Alfarveyen, og hvor Chreaturerne siden gich hen ved hand inttet om, Iligemaader tilstaaer Profvet at hand hørte Peder Rangaar var stefnt for den forhen omprovede barch, mens hvor barchen var flechet i Marchen ved hand inttet om, desligeste tilstaar provet at hand hafr hørt at denne March her oppe hafr verret kallet Hammers March, men ved iche om noget skelne, og det ligger en Sve op paa Lien kaldes Hammer Sven, entten den er I Almerche heller FellesMarch ved hand inttet om. Rasmus Snicher Traasetters HusMand 60 Aar gammel, vidner at da Lars Suttestad som var Ollefs forre Mand ville byge Stue her, da forbød Obriste Rechvin ham at byge, hvorforre hand iche heller bygede her mens tømret blef ligendes til Oluf Suttestad lod byge her som er nu paa 5 Aar siden efter Olufs egen tilstand, Asbiørn HøstMellingen 50 Aar gammel vidner at I hans opvegst saa hand Suttestad fæ regte Ofr Kossbechen ved grinden og daa laa denne Plads saavelsom den Løche Ofven Veyen ude, og da stod det Skov der, desligeste tilstaar provet at hand var for Oberste Rechvin og brød ris Ofven og Nordenforre Ingvolstuen, og da saa hand inttet noget til Suttestadfolch, Formedelst aftenen og Natten paa Trenger blef Sagen opsat til i Morgen. Om Morgenen d: 11 Octbr: blef Retten atter Sadt paa fornefndte HusMandsPlads, I for Ermeldte Laugrettes Menders hosverelse, Først fremstod da Oluf Bierche og Jacob Øgiordet som beshichelse Vidner, der hafver veret hos Laurids Restad som Ligger paa sin SygeSeng hafver ved æd tilstaaet, at raachet fra Sustad gich op med Koussbechen, og naar Chreaturerne kom op om gatten gich Chreaturerne om hver andre hvor di kunde, Ingvald Ottersen boendes paa en Plads kaldes Ingvoldsven 68 aar gammel, vidner da Sl: Oberste Rechvin Self brugte Lillehammer blef Lars Sustad til gastgifuer 1 aar, da blef Gatten flødt fra Koussbechen og lenger neder som hand kand udvisse til den omprovede haffelsteed, og Laurids Sustad gich til Oberste Rechvin og begierede af ham, at maatte bygge paa denne Steed hvor Retten nu holdes en Hussmands Plads, hvilchet blef ham af Obersten nechtet, Noch tilstaar provet at forrige besidder paa Sustad iche hafr brugt saa langt nor med hogst og hafn som Oluf Sustad hafr giordt, deslige tilstaar provet at Laurids Sustads søn hogde engang bar Ofven for der Ingvold er besiddende, da gaf Ingvold Obersten det til kiende, hvorforre hand befallede ham at skulle forbyde Sustad Manden at hogge der og hand kom der iche

15 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 15 meere som hand ved, Iligemaader tilstaar profvet at Christopher Bollong som boede paa Sustad, at hand engang hog Ofrflødig Saugtømmer op I Skoven Ofven LieMoen, Og Oberste Rechvin tog tømret fra ham, og er bevist at Sl: Oberste Rechvin tog kiereved fra Christen Bræset, som er hogen Ofven for LieMoen, og Peder Rangaard flechet Nefver Ofven LieMoen og Oberste Rechvin Søgte ham derforre ved Retten, og fich dom ofver ham for samme barch, og som Peder Rømte af biøgden, blef hans Smide Reskab udvorderet for samme process, Siger og ved at Sustad Mand for nogen tied siden ey hafde indlagt videre Ofven forre den gamle Haffeldsteed som endnu finnes hvor den hafr staaet, Siger at Oluf Sustad hafr hogget Sver her op i Marchen, mens forre Mender inttet, ey heller Hammer besiddere hogget nogen Sveder her saa nyligens, og siger at hafver hørt en Svee kaldet Hammer Svee, som er beligendes op i sameyerne, mens hafver iche veret der, mens di braatter Oluf Sustad hafr hogget er neder ved Stor Sven, hand hafr iche hørt nefne Sustad Marchen, mens vel Hammers Marchen, veret kaldet og Hammers besiddere taget hvor hand ville uden nogen paa anche, Laurids Nyhuus 80 Aar gammel vidner at da Erich Kolsveen bode paa Sustad ungeferlig ved en 20 Aar siden, da hog han toe heller 3 bed Lass Ofven Ingvoldsven, da kom Hammerbesiddere Christen og tog fra ham samme beed. Christen Lauridsen prover og tilstaar det samme, Oluf og Tor Smestad Sampt Oluf Biørstad og Sifr Balberg tilstoed at di var ved Geding og LensMand at besichtige der Skov Ild op i Hammers Marchen, da gich di op ved Messen Elven og under høygden, og der hafde Ilden Endes, Og Sustad braatte og denne Ildebrand gich til sammen, og det var nyebrendt, og di saa at Løfskoven i Hammers Marchen hafr ved samme Ildebrand taget megen Schade, ydermeere tilstaar proverne at Oluf Suttestad braatte Ild, og denne SkovIld hafr veret paa en tid, og Ilden var gaaen tilsammen, mens di Siger iche kand sige hvor Ilden var kommen fra. Svend Feldtbereder vidner og tilstaaer at i Sommer da det var Stor tørch og heede anternte Oluf Suttestad og Tommes Breseter en braatte, og da var vinden Synden, og da saa hand siden derefter at Ilden antentes i Hammers Marchen, samme dag, mens tilfaarne saa hand ingen varme der. Erich Rasmudsen tilstaar det samme som Sven feldtbereder hafr profvet om denne Ildebrand, desligeste Oluf Bierche og Pofuel Svens: siger og at hafve seet det samme, om denne Omprovede Ildebrand. Bertte Nielsd: tiennendes paa Nyhuus hen imod 50 Aar siger at hendes forældre boede paa Suttestad en tied lang, da gich Suttestad feraag til Kousbechen Norden Nyehushaffelden, og naar di kom op i brenden giette de og Lillehammer om hver anden med Chreaturerne, Sifr og Tosten Holme, vidner at di var med Jhan Fridrich som boede paa Lillehammer og det for 4 Aar siden, hvor hand da begierede at dem schulle see hvor Suttestad besiddere hafr hogget bar og breed, hvilchet var skeed Ofven for Ingvoldsven, som hand formendte det var Lillehammers skov, Efter Gedings tilspørgelse tilstaar Oluf Suttestad at hand gaf Rasmus Storberge forlof til at hogge beed et støche fra hans setter kaldes Storbrenden for at hogge Skoven fra hans Chreatur, Geding Eschede hos Oluf Suttestad den paastefndte bøxsel Sedel angaaende Setteren Storbrenden, dertil svarer Oluf Suttestad at hand iche hafr nogen bøxsel Sedel derpaa, herefter fremeskede Oluf Suttestad efterschrefne prov som vidner som følger, Sønnef Jonsd: tilholdende ved Sørhofven 80 Aar gammel siger at vere fød og opauflet paa Sustad, vidner at Suttestad og Lillehammer gich om hver andre som di ville og hørte ingen anchete derpaa paa nogen side, Knud Peders: Baalseng 50 Aar gammel vidne at tiendte paa Suttestad i 3 Aar og giette der, da gich Suttestad og Lillehammer Chreatur om hver andre her i Marchen hvor di ville, og Suttestad Manden hafde sin Skov vey op ved Ingvoldsven, og de tog bar og beed der, og

16 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 16 hørtte ingen anche derppaa, Geding til Spurde provet om di paa Suttestad hafde nogen ret til Hage der, dertil svarer hand ved inttet entten hafde Ret heller ey, og siger ey hafr hørt andet Nafn paa Marchen her en di hafr kaldet den Hammers Marchen, Elf SkaarSetter og Ifr Erssgaar kommer for Retten som beshichels Vidner der hafr hørt Sedsel Olufsd: Ord der er svag og sengeliggende, og ey god forre self at komme her for Retten og hun er Ofr 90 Aar gammel, hafr afsagt sin æd for dem og vinst at hafve boe 6 Aar her paa Suttestad, og hafr veret derfra i 40 Aar, Imedlertid hun var paa Suttestad da Laa Raachet opfra Suttestad oppaa Alfarveyen ved Kousbechen, og naar Chreaturerne kom op paa Alfarveyen, da gich Chreaturerne hvor di ville entten di ville Loche op ved Kussbechen heller ved desse Hougerne som er Norden for denne Plads kunne di giøre hvor di ville, og Lillehammer og Suttestad fed gich om hver andre hvor di ville naar di kom til Alfarveyen, og dentied hafde hverchen Suttestad heller Hammer Indlagt noget Ofven Veyen og hun siger Lillehammer og Suttestad hog om hver andre hvor di ville, mens det var den tied gaaen Skov Ild, saa det var ingen bed at faa, Geding skulle formeene at Ifr Ersgaards Provning schulle ey gielle siden hand er Majorens Afvins Mand, dertil svarer hand er iche Majorens afvins Mand, Sønnef Pedersd: Boendes paa Norfreng i Ringsager Sogen 60 Aar gammel, siger at var hos sin broder I Toe Aar Medens hand brugte Suttestad, og da giettet Suttestad og Lillehammers folch til sammen med sinne Chreatur, og da Eyede Obriste Rechvin begge gaardene, Erich Kolsveen henimod 60 Aar vidner at hafve boet paa Suttestad I 15 Aar og det er henimod 20 Aar siden hand kom derfra, siger viste ingen skifte imellem Lillehammer og Sustad, mens de hafde deris brug om hver andre, Geding til Spurde Provet om hand hafr andet hørt en dette hafr veret kaldet Lillehammers March, dertil svarer hand hafr hørt det, Guttorm Gollechs: Halfuor Mellums HusMand 60 Aar gammel siger at boede paa Suttestad i toe Aar, og det er henved en 20 Aar siden, og naar di komop igennem gatte Munden Suttestad Chreaturerne gich di hvor di ville, og hørte ingen Anche derpaa, og ved beed og bar, tog hand hvor hand ville, Pofuel Laurids: Alm fra Brottem I Ringsager Sogen 32 Aar gammel, hvis Fader brugte Suttestad I en Sextten Aars tied, da giette Suttestad og Hammer om hver andre med sinne Chreatur hvor di ville, og ilige maader hogde di her I Skoven og hen til Ingvoldsven, som dentied ey var Indlagt, hand tilstaar og at Sl: Oberste Rechvin lod forbyde engang siden Sven var indlagt at di iche maatte hogge der, og siden kom hand iche der mens Synden og Ofven for tog hand siden, Geding siger dette Prov er Oluf Suttestads Stefsøn, dertil svarer Oluf at er iche hans stefsøn, mens Olufs Quindes stefsøn, Geding siger at proves broder Eyer gods i gaarden Sustad, Pofvel Norhage 70 Aar gammel, vidner at Suttestads Raach gaar op her ved husserne som endnu siunes, saalenge hand mindes og giette her i Marchen, som hand ved ey andet, Pofvel Hagge 66 Aar vidner at Suttestad Mand hafde sin Skovs Vey her op Ofr Løchehornet som endnu Siunes, Anne Olufsd: som hafr tiendt Lars Suttestad i toe Aar og det er ved 20 Aar siden, og da naar di giette op ved Koussbechen og op i Marchen, og kom ved Ingvolsven, og saa hid giennem AlMandVeyen, og da hørde di ingen anche derpaa, mens Lillehammer og Suttestad giettet om hver andre, Oluf Amunds: Pofvel Hages Hus Mand viidner at tiente hos Erich Suttestad i 5 Aar, og det er Ofr 20 Aar siden da hoggede hand med sin hosbonde ved saavelsom enne op I Ingvoldsven og hvor di fandt den op Med Bechen, og dentied var Ingvoldsven ey Indlagt, heller oprydet, Geding formeener at dette Prov ey kand ansees formedelst hans Qvinde tilforne hafr veret beliget af Oluf Suttestad, Ingelbredt Knudsen Husmand under LileBache Johannes Pofvelsen Hage vidner, at di kom gaaendes en Søndags Morgen tillig, da brentte Ilden i Oluf Suttestads svee, og Langt der

17 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 17 norden forre saa de en Ild paa høyeste Moen hen mod Elfven, Mens di kand iche sige noget hvor denne Schovvarme i Hammers Marchen er kommen entten fra braaten heller andensteds, Oluf Amundsen vidner at saa om Løfverdagen ved duger Maalstieder saa hand Ild Øfverste paa LiMoen henimod Elfven, mens hvor Ilden kom fra ved hand inttet om, Asbiørn HøstMellingen vidner at hand saa samme Løfverdag mod Aftenen den omprofvede Ild paa LieMoen og saa samme tied at Oluf Suttestad Svee brentte, mens da kunde hand intte see Ilden var til sammen kommen, og siger den tied vinden stod Ofven til, derefter begav Retten sig til Aasteederne og Provene udvise sin Profning, og som Natten og Mørchenet paa Trenger, blef Retten ophefvet til i Morgen, Om Morgenen d: 12 Octbr: efter Mand hafr videre begranschet Aasteederne, blef Retten atter Sadt igen paa den for indførte HuseMandsPlads, Efter at Sagen var saavit Protocolleret og Procederet, kom velbaarne Hr: Brochenhuus I en fuldkommen forenning med Oluf Suttestad, om denne paa stefndte Sag og det i efterfølgende Maader, At skifte og delle imellem Lillehammer og Suttestad schal tage sin begyndelse efter det gierde som Oluf Suttestad hafver opsat Ofven Veyen, hvilchet gierde schal vere delle gaardene imellem saa langt det strecher sig, og saa gaar det fra Øfverste Hiørne paa Samme Haffelde lige op i en Houg som nu blef kaldet Langhoug, og Øverste fra samme Houg gaar det lige op nørst i den Svee som Oluf Suttestad og Tommes Bresetter,hafr hogget, og Norden forre dette delle hørrer Lillehammer til, og Synden hørre Suttestad, Og Ofven for denne ommeldte braatte og delle bruger di tilfelles med hverandre, saa som af gammel tied veret hafr, Og hvad sig angaaende den husemandsplads som nu Retten holdes paa, Er Husserne opsat paa det steed som var neden den gamle veye som Lillehammer er tilhørende, Er ved forening og sluttet at Suttestad besiddere schal nyde saa vit som nu er Indhegnet, mens derneden for gierdet er det Lillehammer tilhørende, dog hafr Hr. Major Brochenhus Efter Oluf Suttestads Begier tilsadt ham maa nyde sin vey tilgaards, som den nu giorde udvisning, Ved denne Forlig efterlod hr. Major sinne Øfrige Prætentioner til Oluf Suttestad, allenne hand svarer i denne processes Omkostning med Penge Tredive Rixdlr, At all dette Saaledes u- rygeligen schal holdes som forschrefvet staar gaf Hr. Major og Oluf Suttestad hver andre sinne hender, Efter deris Kongl: Mayt: naadigste Reglement tilkommer dommeren for 3 Dager paa Aasteeden 6 rixdl. og for 6 Dagers reysse frem og tilbage 4 Rixdl. Fåberg Prestegård , fol. 64a: Taksering av Fåberg Prestegård: Anno 1714 d: 15 Octbr: blef Faaberg Præstegaard besichtiget Ofververende paa HøyEdle og velbaarne Hr. EtadtsRaad og Stiftbefalnings Mand De Tonsbergs vegne som FuldMechtig Sorenschrifver Ofr Totten Wardal og Biri Sr. Christian Sommerfeld, Sampt Kongl: Mayt: Foget Sr. Christopher Brun, med biøgde LensManden Peder Tollefsrud og Sex Laugrettes Mender, Nemlig Amund Onsum, Tosten Flifledt, Halfvor Mellum, Anders Øfredal, Madts Giørstad, og Arne Dal, Blef da først Indlefveret af Sorenschrifveren Sommerfeld det høyloflige Rentte Cammer Herrers Mesive, til HøyEdle og Velbaarne Hr. Stift Befalnings Mand De Tonsberg, Om Præstegardernes Taxation og besichtelse af d: 3 Juni 1713, Des ligeste StiftAmpt Mandens Ordre til Sorenschrifveren Sommerfeld, som Fuldmechtig paa hans vegne Dat: d: 24 juli 1714, som for Retten blef oplæst, og ved forrettningen og besichtelsen Paa Lom findes Indført,

18 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 18 Provsten hans velærverdighed Hr. Johan Rosing, Indgaf sin skriftlig forklaring Ofver Præstegaardens tilhørende af denne dags Dato, Der paa beslog Mand agger Jorden som befanttes til nogle og 30 Maal, med Engelannet og det videre forholder sig efter Provstens derom Indgifne vnderrettning, og forre fandt vi ingen skov heller anden Herlighed, denne Præstegaard vnderligende, Af Saadan befunden Leylighed Mand har da iche kundet ansee den bedre I Taxst og skyld En Toe Huuder og Firre Skind, Vålen i Gausdal , fol. 67a (utdrag): Forsøk på innløsning av Ånstad i Follebu: Ingelbredt Olufs: fra Faaberg Sogen kom for Retten Som hafr I Rette stefndt Peder Aanstad for hand iche vil Imodtage Pantte Pengerne for gaarden Aanstad som hans Qvinde var Odels berettiget til, Indstefndte Peder Aanstad møder for Retten og kom i en venlig og fuldkommen forenning med Ingelbredt Olufs: og hans Hustru Ingebor Nielsd:, og det udi efterfølgende maade, at Ingelbredt Olufssen nu her for Retten betaller til Peder Aanstad di udlagde penger for gaarden Aanstad som er efter Pantte forschrifningen halffemsens Tiuge og Fem Rixdlr. Desligeste Tiufve Rixdlr: som Peder Aanstad hafr udlagt for Odels Retten til Aanstad, Saa gaarden Aanstad som schylder En Hud schal følge Ingelbredt Olufs: og hans Hustru børn og Arfvinger til Odel og Eyendom, dog med den Condition og vilchor, at Peder Aanstad schal bruge og besidde gaarden Aanstad sin lifstied, naar hand aarlig svarer deraf Saa Mange Penger som Rentten beløber sig af den Suma Penge hand herfor Retten igien annammet hafr, og om Peder Aanstad schulle ved døden afgaa, nyder hans hustru gaarden paa Samme Maader imod Saa Mange Pengers svarelse aarlig som Peder svarer nemlig 5 Rixdlr. 3 Ordt, mens schulle Ingelbredt Olufs: heller hans hustru Ingebor Nielsd. efter Peder Aanstads død til trenge at bruge gaarden Aanstad, da schal Peders efterlatte Hustru nyde noget til føderaad af gaarden Aanstad som taalligt og billigt kand vere, Paa all dette Ofvenschrefne gaf di Samptligens hver Andre sine hender paa for Retten, at saaledes af dem u-rygeligen schal holdes i allemaader, Vålen i Gausdal , fol. 67b (utdrag): Arveoppgjør mellom Diserud og Ånstad: Kom for Retten Ingelbredt Pedersen Disserud som paa Nest afvigte Sommer Ting blef forennet med sin Hverbroder Peder Aanstad, som schulle gifve ham for hans Qvindes Indestaaende arf Tredeve Ricdlr: og det at betalle paa Tre Aar, og nu I dag hafr Peder Aanderud(!) betalt til Ingelbredt Disserud Tie Rixdlr, di Resterende 20 Rixdlr. betaller hand paa tvende aar herefter, Nemlig Tie Rixdlr hvert aar,

19 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 19 Sundgaarden i Fåberg , fol. 67b: Anno 1715 d: 15 Febr: holltes almindelig Ting paa Sundgaarden I Faaberg Sogen Ofververende Kongl: Mayt: Foget Sr: Christopher Brun med Efterschrefne 8te Laugrettes Mender Nemlig, Assbiørn Høstmellingen, Sifr Giørlien, Pofvel Hage, Jens Sætter, Madts Lillebolstad, Hans Bache, Lars Flochsrud, og Peder Galterud, Sampt biøgde Lens Manden Peder Tollefsrud, med Mennige Tingsøgte almue, Blef da først oplæst høy Øfrigheds brefver, Ligesom paa Gudsdals Tingstue og der findes indført, Desligeste lod Fogden oplæsse Specification paa di bønder der efter Kongl: Forordning svarer til dag skat, som all videre findes indført Paa Gudtzdal Tingsteed, Odelslysning på bl.a. Boro: Hans velærverdighed Hr: Oluf Stochfledt Lod oplæsse et Document, hvorudi hand Lysser paa sin egen og børns vegne til alt det godts Sl. Hr: AssistendtsRaad Jørgen Phillips: og hans Frue hafr Soldt I Guldbrandtsdallen, at vere Odelsberettiget til, og Lysser derfor sin Penge Mangel, Og I særdelleshed, Nafngifver og Lyser sin Ret til den gaard Borud her I Faaberg Sogen, Skjøte på Kolberg: Sifver Torchildsen Kolberg Lod opplæse sit skiøde paa gaarden Kolberg schylder aarlig En hud, som hand hafr kiøft af Jomfrue Sophie Rechvin til vitterlighed vnder hendes haand og Segel, Saavelsom Attesteret af hendes Curator Hr: Obriste Brochenhus, Dat: d: 13 November 1714, Skjøte på Sundgården: Sølfest Morttens: Lod oplæsse sit skiøde paa sin paa boende gaard Sundgaarden som skylder En halfhud, som hand hafr kiøft af Jomfrue George Catharina Rechvin, af hinder vnderschrefvet og forseglet med hendes Curator Major Johan Brochenhuus dat: 7 Septbr: Ao 1714, Skjøte på Fakseberg under Midtjørstad: Oluf Christophers: Trosetter Lod oplæsse sit skiøde paa 3 schind Odelsgodts beligendes i Mit Giørstad Fagsberg kaldet, som hand hafr kiøft af Svend Haagensen, Dat: Giørstad d: 4 Januari 1715, Odelsskjøte på Syverud: Efven Jacobsen Lod oplæsse sit skiøde paa toe huder OdelsRet i gaarden SifverRud, som hand hafr kiøft af Ole Holmsen Gilleberg, Dat: Siverud d: 12 Janu: 1715, Føderådskontrakt på Bleken: Christen Peders: Blegen Lod oplæsse sin Contract og forenning med Tor Blegen angaaende føderaad i gaarden Blegen, Dat: Blegen d: 11 Febr: Ao 1715, Låneopptak på Sundgården: Oluf Fierdrum af Gudsdal Lod oplæsse Sergiant Sølfest Morttens: Sundgaardens panttebref, hvorudi hand pandt Setter ham all hvis løsøre hand er eyende, for 143 Rdlr: som hand hafr laandt af ham, for hvilche Penger hand forplichter sig at holde ham Skadesløs i alle Maader, Dat: d: 15 Febr: 1715,

20 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.5 ( ) Side 20 Låneopptak på Skjeggestad: Christen Christens: Langset Lod oplæsse Hans Jenss: Skeggestads Panttebref, hvorudi hand Setter ham i Pandt En hud Giordegodts i Skeggestad for 45 Rdlr: 2 Ordt, Dat: Faaberg Tingstue d: 10 Septbr: Ao 1714, Låneopptak på Kolberg: Velbaarne Jomfrue Sophia Rechvin Lod oplæsse Sifr Torchels: panttebref hvorudi hand Pandtsetter hinder sin gaard Kolberg En Huud for Et hundrede Rixdlr: Dat: Lillehammer d: 9 Octbr: 1714, Bygselbrev på Kasterud: Hans ærverdighed Hr: Hans Rosing Lod oplæsse sin bøxsel Sedel paa Kasterud skylder halfanden Huder, som er Præstebolles gaard, som hand hafr bøxlet, af sin fader Sognepræsten Hr: Johan Rosing, Dat: d: 18 Decembr: 1714, vnder hans haand og Segel, Bygselbrev på halve Nygård i Saksumsdalen: Soldat Erich Olufs: Lod oplæsse sin bøxsel Sedel paa en halfhuds brug og Atten Marcher Fisch som er halfparten i den gaard Nyegaard, som hand hafr bøxlet af Anne Sl: Hans Meinches, Dat Christiania d: 5 Febr: Ao 1715, vnder hendes Haand og Segel, Bygselbrev på Gunhildsrud: Christen Madsen lod oplæsse stiftschrifveren Skøyendals bøxsel Sedel paa en Enge Plads kaldes Gunilds Rud schylder 3 schind vnder hans haand og Segel, Dat: Christiania d: 5 Febr: Ao 1715, Oppbud på en hud i Skjeggestad: Monsr: Geding frem kom for Retten paa Oberstl: Rechvins vegne Lod opbyde En hud gods i Skeggestad med bøxsel Ofr aldgaarden, til kiøbs til besidderen, om hand vil gifve derforre, som af en anden kand naas, hellers Selger hand det til høystbydende, Klage over fiskevarpet Kostens ubrukelighed: Kom for Retten Tor og Oluf Smestad paa egen og med Consortes Vegne som beretter og forregifver, at det fischeri som kaldes Kosten, beligende her I Loven, og Christiania Skolle tilhørende, som schylder En hud, hvilke Fischeri paa Langsommelig tied ey hafver veret brugt, og ey heller paa di steeder kand bruges noget fischeri, for Medelst den Elf som kommer fra Gudtsdal, hafver ført Saa megen Sand steen og Grus I Varppet at det der Ofr er gansche blefven u-brugelig, Saa di der iche kand bruge sig sit ringeste nøtte og gafn paa di steeder med fischeri, mens maa dog Svarre skatt og Landschyld deraf, hvorforre di høyelig beklager sig at di schal svare Rettighed af Kostens Fischeri, som di iche kand nyde ringeste gafn heller nøtte af, hvilchet af dem til en stor byrde og forarmelse, at di schal svare Rettighed af det som di iche hafr nogen nøtte af, hvortil Mennige Tingsøgte Almue svarede, at all dette er Sandt I alle maader, at dette fischeri gansche u-brugelig, og ey hafr der veret fischet i Lang Sommelig tied hvorpaa Tvende Mender Lauridts Norhofven og Lauridts Narfvesen Sørhofvin i Serdelished af lagde sin æd, Saaledes at vere I Sandhed, hvorefter Tor og Oluf Smestad var Tingsvidne begierende, og dette af Retten beschrefven, Personer straffet i gapestokken: Kongl: Mayt: Foget hafr Ladet afstraffe efterschrefne I Halss Giernet som ey hafde noget til deris Sigters af betaling Nemlig Bertte Pofvelsd. Mari Jonsd. Oluf Peders. Giertru Morttensd.