Guidet Egen-Beslutning
|
|
- Mia Katrine Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Guidet Egen-Beslutning - en metode i samarbejdet mellem patient / borger og sundhedsprofessionel Oplæg i Region Syd, Fredericia Vibeke Zoffmann Sygeplejerske MPH PhD Seniorforsker Steno diabetes Center Gentofte
2 Oplæggets hovedpunkter Manglende konsistens mellem filosofien empowerment og metoderne vi bruger i beslutningstagning Behov for mønsterbrud m i patientundervisningen Barrierer vi måm kende for at kunne bryde dem Hvordan GEB er udviklet til at overkomme barriererne GEB lang og kort version tilpasset mennesker med diabetes, KOL og hjertesygdom Hvad kan I bruge GEB til?
3 Empowerment som filosofi Processen i empowerment er opdagelsen og udviklingen af ens medfødte dte kapacitet til at være v ansvarlig for ens eget liv. Folk er empowered, når n r de har viden til at foretage rationelle beslutninger, når n r de har kontrol, når n r de har ressourcer til at implementere deres beslutninger og erfaring til at evaluere effektiviteten af deres handlinger (Funnell & Anderson, Michigan)
4 Inkonsistens Sundhedsprofessionelle går g r ind for ideen i empowerment Synes at overse, at metoder vi bruger i klinisk beslutningstagning er inkonsistente med empowerment
5 Empowerment ikke virkeliggjort i klinikken Teori Teori Observations studier Teoriophobning: Som resultat af mislykkede forsøg på virkeliggørelse Praksis 1 Praksis 2
6 Empowerment ikke virkeliggjort i klinikken Teori Teori Observations studier Interventions studier Teoriophobning som resultat af mislykkede forsøg på virkeliggørelse Praksis 1 Praksis 2
7 Definition Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere meningsfuld og effektiv problemløsning mellem patient og professionel. Metoden guider begge parter, sås de sammen og hver for sig bruger deres potentiale i en proces, der fremmer patientens livsdygtighed.
8 Programmatisk kvalitativ forskning Grounded theory studie Randomiseret kontrolleret studie Type 1 diabetes Dårligt reguleret > 2 år Metodeudvikling og implementering Interventions Gruppe GSD-GT Kontrol gruppe Kvalitativt interventionsstudie Resultat efter 1 år GSD-GT
9 Programmatisk kvalitativ forskning Grounded theory studie Randomiseret kontrolleret studie Type 1 diabetes Dårligt reguleret > 2 år Metodeudvikling og implementering Interventions Gruppe GSD-GT Kontrol gruppe Kvalitativt interventionsstudie Resultat efter 1 år GSD-GT
10 Multiple kilder fra 11 forløb mellem patienter og sygeplejersker 2. Kollegial drøftelse 1. Startsamtale 6. Interview med patient ½ år efter forløb Relationel problemløsning 5. Interview med sygeplejerske 3. Slutsamtale 4. Interview med patient lige efter udskrivelse
11 GEB udviklet til at overkomme barrierer påvist i groundede teorier Konflikt i og mellem patient og professionel, som bevirker at liv og sygdom holdes adskilt. Tre tilgange til problemløsning Relationstyper, der sjældent udnytter det givne forandringspotentiale i relationen tilstrækkeligt Barrierer i refleksion og kommunikation, der hindrer patient og professionel i at indkredse patientens problemer/udfordringer og fåf indsigt I hinandens opfattelser af dem
12 Liv og sygdom holdes adskilt Patient Liv Professionel Sygdom Konflikt i patient Konflikt i professionelle Sygdom Liv Konflikt mellem patient og professionelle
13 Tilgange til problemløsning Fiaskoforventende (2 forløb) Patienten er et problem De professionelle har haft deres chance Compliance forventende (7 forløb) Patienten har et problem, vi skal løsel Professionelle bestemmer uden at kende mine vanskeligheder med at leve med sygdommen Gensidighedsforventende (2 forløb) Patienten er problemløser Professionelle kender mine vanskeligheder med at leve med sygdommen og støtter tter mig i at løse l dem
14 Fokus på patientens livsdygtighed med diabetes Patient Liv Professionel Sygdom Konflikt i patient Konflikt i professionelle Sygdom Liv Konflikt mellem patient og professionelle
15 Relationer Jeg-dudistanceret professionel dominans Jeg-du-uklar sympati Jeg-du-sorteret gensidighed Problemløsningens omfang Roller tildelt de to parter i problemløsning Erkendelse af vanskelige følelser og uenighed i problemløsning Kvalitet af viden der opnåes som basis for problemløsning
16 Jeg-du-distanceret professionel dominans Forandringspotentialet opdages ikke på grund af afstand mellem parterne. Hvis svære følelser eller uenighed alligevel registreres, afbrydes kontakten eller de skifter til jeg-du-uklarsympati Jeg-du-uklar sympati Forandringspotentialet udnyttes ikke, da vanskelige følelser og uenighed sløres som en måde at håndtere øget spænding i relationen. Lighedspunkter mellem parterne overvurderes så grænserne bliver uklare. Jeg-du-sorteret gensidighed Får adgang til forandringspotentialet ved at tale om og udforske de vanskelige følelser og uenighed som en måde at håndtere spændingen på Spænding Vanskelige følelser Relationelt forandrings potentiale Uenighed Zoffmann & Kirkevold 2007
17 Relationer Jeg-dudistanceret professionel dominans Jeg-du-uklar sympati Jeg-du-sorteret gensidighed Problemløsningens omfang Roller tildelt de to parter i problemløsning Erkendelse af vanskelige følelser og uenighed i problemløsning Kvalitet af viden der opnåes som basis for problemløsning
18 Personspecifik kommunikations- og refleksionsmodel Ikke situationel refleksion Sygdomsorienteret dimension. Symptomer undersøges Livsorienteret dimension. Personspecifikke vanskeligheder undersøges Situationel refleksion
19 Personspecifik kommunikations- og refleksionsmodel Ikke situationel refleksion Sygdomsorienteret dimension. Symptomer undersøges Livsorienteret dimension. Personspecifikke vanskeligheder undersøges Situationel refleksion
20 Programmatisk kvalitativ forskning Grounded theory studie Randomiseret kontrolleret studie Type 1 diabetes Dårligt reguleret > 2 år Metodeudvikling og implementering Interventions Gruppe GSD-GT Kontrol gruppe Kvalitativt interventionsstudie Resultat efter 1 år GSD-GT
21 Virkemidler i Guidet Egen- Beslutning Semistrukturerede refleksionsark (n=20) Skriftlig invitation til jeg-du du-sortering Avanceret professionel kommunikation Forskningsbaseret viden om anbefalel- sesværdig patientadfærd formidles påp en autonomistøttende ttende måde, m sås patienten kan tage egne beslutninger angående egen adfærd
22 GEB - kompetence 7 sessioner der formidler den teoretiske ide i GEB Øvelse i at bruge GEB refleksionsark under supervision af forsker eller nøglepersonn 3 sessioner der gennemgår kommunikationsteorier Træning af kommunikationsfærdigheder i typiske vanskelige situationer hentet fra det indledende studie
23 Semi-strukturerede refleksionsark Hjælper til selvrefleksion og jeg-du du-sorteret refleksion Identificerer og udforsker unikke vanskeligheder i livet med diabetes Identificerer behov for og egenbesluttet potentiale til forandring Støtter tter forandringsprocesserne Udnytter tiden mere effektivt
24 Tiden hvilken og hvis tid? Patientens tid Patientens tid Patientens tid Professionelles tid sammen med patienten Professionelles tid sammen med patienten
25 Bedre udnyttelse af patientens tid før og imellem aftalerne Patientens tid Patientens tid Patientens tid Professionelles tid sammen med patienten Professionelles tid sammen med patienten
26 Bedre udnyttelse af tiden sammen Patientens tid Patientens tid Patientens tid Professionelles tid sammen med patienten Professionelles tid sammen med patienten
27 Programmatisk kvalitativ forskning Grounded theory studie Randomiseret kontrolleret studie Type 1 diabetes Dårligt reguleret > 2 år Metodeudvikling og implementering Interventions Gruppe GSD-GT Kontrol gruppe Kvalitativt interventionsstudie Resultat efter 1 år GSD-GT
28 Programmatisk kvalitativ forskning Grounded theory studie Randomiseret kontrolleret studie Type 1 diabetes Dårligt reguleret > 2 år Metodeudvikling og implementering Interventions Gruppe GSD-GT Kontrol gruppe Kvalitativt interventionsstudie Resultat efter 1 år GSD-GT
29 Programmatisk kvalitativ forskning Grounded theory studie Randomiseret kontrolleret studie Type 1 diabetes Dårligt reguleret > 2 år Metodeudvikling og implementering Interventions Gruppe GEB-GT Kontrol gruppe Kvalitativt interventionsstudie Resultat efter 1 år GEB-GT
30 Signifikant effekt af GEB 1 år efter 16 timers gruppetræning (GEB-GT) RCT 30 GEB-GT og 20 kontrolgruppe øget støtte tte til autonomi fra sundhedsprofessionelle (p<0.01) øget frekvens af selv-monitorerede blodglukoser (median 8 før, 20 efter pr uge) (p<0.001) øget oplevelse af kompetence til at håndtere h diabetes (p<0.01) færre diabetes-relaterede problemer (p<0.05) forbedret glycæmisk kontrol (-0,4%)( mdr. efter gruppetræningen (p<0.01). Zoffmann & Lauritzen 2006
31 Præsentation af en kort GEB-version
32 Kort version af GEB Ufuldendte sætninger s Planer for ændring af levevis Plads til diabetes i dit liv For og imod
33 Ufuldendte sætningers
34 Ufuldendte sætninger - om værdier, erfaringer og behov ( Rikke 1) De, som kender min måde m at leve på, p, synes at jeg. Er kanongo til at være v diabetiker - Har helt styr påp tingene Det jeg er bedst til angående min sukkersyge er.. at glemme alt om det! Det værste v ved at have sukkersyge er at det er pinligt at det ikke bliver passet ordentligt, sås hellere skjule det, og hvem går g r det sås ud over? Det jeg er dårligst d til er. At indr At indrømme overfor mig selv, at det er værre v end jeg gerne vil tro Og fåf gjort noget ved det.
35 Ufuldendte sætninger - om værdier, erfaringer og behov ( Rikke 2) Når r jeg skal i diabetesambulatoriet tænker t jeg. Åh nej! Jeg synes at mine kollegaer/ venner ved ved for lidt om mig men det er ikke deres skyld En vane jeg har svært ved at blive af med er.ikke at lade nogen komme tæt t t nok påp til at se hvordan jeg i virkeligheden har det
36 Ufuldendte sætningers Hjælper patienten til at fåf indsigt i og afklare egne værdier, v erfaringer og behov påp forhånd Hjælper jer til at kommunikere om og dermed fåf indsigt i det, der er svært og vigtigt for hver enkelt Den viden, I her deler, er vigtig for at kunne samarbejde effektivt og understøtte tte en positiv forandring
37 Planer for ændring af levevis
38 Følgende kende tegner min hverdag (sæt x) x X Jeg får ikke spist de måltider, der er behov for i forhold til min behandling Jeg får ikke justeret med insulin, når det jeg drikker og spiser indeholder ekstraordinært mange kulhydrater * Jeg spiser for meget, når jeg har lavt blodsukker Jeg vil lave om på det: (sæt kryds) Inden for den første måned x Inden for det første ½ år x Jeg dyrker for lidt motion x x x Jeg lader af og til være med at tage den insulin, jeg har brug for * Jeg justerer insulin- eller kostindtag i for lille grad ved motion Jeg er overvægtig x x x Efter det første ½ år Jeg har ikke planer om at lave det om (sæt kryds) x Jeg ryger x Jeg har problemer i forbindelse med alkoholindtagelse x Jeg opdager lavt blodsukker for sent x x Jeg undlader at undersøge blodsukker som anbefalet x Jeg bliver jævnligt udsat for skadelig stress x x x
39 Planer for ændring af levevis Arket hjælper patienterne til at fåf overblik over deres behov for, men også potentiale til forandring De revurderer den del af egen adfærd, der har indflydelse påp sygdommen Giver os indsigt i deres parathed til forandring Signalerer respekt for deres prioritering
40 Plads til diabetes i dit liv
41 Plads til diabetes i dit liv Min diabetes har fyldt så meget indtil nu Min diabetes skal fylde så meget fremover Hvad er forskellen? På en måde har diabetes fyldt i form af dårlig samvittighed fordi jeg ikke har taget mig ordentlig af den. I stedet skal den fylde i form af planlægning og handling
42 Plads til diabetes i dit liv Min diabetes har fyldt så meget indtil nu Min diabetes skal fylde så meget fremover Hvad er forskellen? Jeg har altid lagt afstand til min sygdom, nærmest skubbet den foran mig eller lukket øjne & ører. Dog har jeg taget insulin. Det er vigtigt at jeg kommer til at se min sygdom som en del af mit fremtidige liv - en slags følgesvend. Den skal nok fylde ca. halvdelen. Det har jeg brug for hjælp til.
43 Plads til diabetes i dit liv Hjælper patienten til at revurdere hvordan og hvor meget sygdommen fylder og skal fylde i livet Det bevirker, at patienten selv peger påp dårlige måder, de har ladet sygdommen fylde påp hidtil Det giver dem en erkendelse, som langt bedre fører til ændringer, end hvis vi påpegede, p pegede, at noget burde ændres Kan fåf nogen til at skelne mellem gode og dårlige d måder, m en sygdom kan fylde påp og en første f accept at den godt måm fylde påp en god mådem
44 Meget godt For og imod Godt x Mindre godt Dårligt Arborelius
45 For og imod Anvendes til at kvalificere patientens valg Giver samtidig jer indblik i de overvejelser, der ligger til grund for, at patienten er stemt for eller imod et eller andet Kan bevirke, at patienten kommer videre i en valgsituation og enten fortsætter tter som hidtil påp et mere kvalificeret grundlag eller bliver overbevist om, at tiden er inde til en ændring i forhold til tidligere
46 Hvordan anvendes arkene? Arkene udleveres (eller sendes) til patienterne og udfyldes af dem hjemmefra. Kan alternativt udfyldes sammen
47 Viden om person-specifikke vanskeligheder i livet med diabetes Er sås forskelligartede og konkretek at professionelle ikke kan gætte g deres natur For eksempel den unge pige, der arbejder i en bagerbutik. Sygeplejersken mente at patienten vidste alt om sund mad, hvilket hun også gjorde. En del af hendes job var, imidlertid, hver dag at smage om kagerne var friske nok til at blive solgt i butikken. Det gjorde hun uden at være v bevidst om indflydelsen påp hendes blod sukker.
48 Personspecifik evidens! Generel viden Erfaringsbaseret Forskningsbaseret Personspecifik viden Undersøgelse af patientens situation i tid og rum
49 Forløsende viden Forløsende viden i dagliglivet Potentiale til forandring i relationer med familie, venner og kollegaer Forløsende viden i teamet Interdisciplinært potentiale til forandring Forløsende viden i støttende relation Relationelt potentiale til forandring Forløsende viden i patientens bevidshed Personspecifikt potentiale til forandring
50 Hvilken nytte kan I se i en kort GEB-version?
51 Tak fordi I lyttede!
At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center
At uddanne sig til livet med diabetes Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Nogle integrerer selv diabetes i livet andre når det aldrig Hvad stiller vi op, når vi sidder
Læs mereGuidet Egen-Beslutning
Guidet Egen-Beslutning En metode til virkeliggørelse relse af empowerment i praksis Tværfagligt DAWN-symposium symposium,, Odense 19.11.08. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker påp Steno
Læs mereGuidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Forskningsleder Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Forskningsleder Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet Definition Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere
Læs mereGuidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker
Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Definition 1 Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere meningsfuld og effektiv
Læs mereGuidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Første idé til metoden GEB Idéen om manglende konsistens mellem filosofien empowerment
Læs mereSygeplejeprocessen som samarbejdsmodel
Rigshospitalet Forskningsenheden for kvinders og børns sundhed Sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel v. Vibeke Zoffmann, Forskningsleder Juliane Marie Centeret Associate professor, Afdeling for Folkesundhed,
Læs mereTemadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning
Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning Infektionsmedicinske sygeplejersker Århus, 3. marts 2011 v. Lisbet Jolin-Laursen Laursen, Diabetessygeplejerske, Århus Hovedpunkter: Relationsformer
Læs meredårligt reguleret type 1 diabetes
Testning af fleksibelt forløb med Guided Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med dårligt reguleretforløb type 1 med diabetes Testning af fleksibel Guided Egen-Beslutning for unge voksne med Præsentation
Læs mereFacts om Guidet Egen- Beslutning (GEB)
Guidet Egenbeslutning og empowerment Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB) Guidet egenbeslutning blev udviklet, implementeret og evalueret Af Vibeke Zoffmann i samarbejde med diabetesafdeling C og M,
Læs mereTranslationel empowerment: realisering af empowerment i klinisk praksis. OUH-talk den 7. November 2018
Translationel empowerment: realisering af empowerment i klinisk praksis OUH-talk den 7. November 2018 Vibeke Zoffmann Professor MPH Ph.d. Leder af Forskningsenheden for Kvinders og Børns Sundhed, JMC,
Læs mereKvalitet og brugerinddragelse i fremtidens sygepleje
Kvalitet og brugerinddragelse i fremtidens sygepleje Vibeke Zoffmann, Professor MPH ph.d. Forskningsleder JMC Rigshospitalet GEB en metode til refleksion, samarbejde og forandring Vibeke Zoffmann 1 GENKENDELIGE
Læs mereRefleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009
Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge
Læs mereRefleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes
Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes Label Refleksionsark til fuldt forløb for voksne med type 1 diabetes Samarbejdsforløb om livet med diabetes samtale 1 Udleveret drøftet
Læs mereRefleksionsark type 1 og 2
Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister
Læs mereArbejdsark type 1. Juni 2006. Original version
Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation
Læs mereGrib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation
Læs mereEn ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereGynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose
Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder med endometriose -Tilpasset efter V. Zoffmanns refleksionsark 2004 Af Sygeplejerske, Cand. Cur. Clara Scherling
Læs mereGuidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge
Læs mereAnvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016
PSYKIATRIEN - REGION NORDJYLLAND KLINIK PSYKIATRI NORD Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 Kathe Kjær Lyng Konst. Afsnitsledende
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs mereHvad påvirker øjet, der ser og dermed beslutningen om at vælge håndhygiejne?
Hvad påvirker øjet, der ser og dermed beslutningen om at vælge håndhygiejne? Temadag Jette Holt Central Enhed for Infektionshygiejne 28.04.11 Indhold af oplæg Baggrund og mål med undersøgelsen Metode Fund
Læs mereKommunikativ omsorgsetik
Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen
Læs mereGuidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus!
Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Brugerinddragelse i Psykiatrien Hvordan inddrager du? DSR Temadag 20 januar 2015 Rikke Jørgensen, sygeplejerske,
Læs mereArbejdsark alkohol og stoffer
1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereAstma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Læs mereFinderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V
Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereArbejdsark Unge & ADHD
1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister
Læs mereNotat. Notat vedr. forskellige sundhedspædagogiske metoder Udarbejdet af EBP-Net, Endokrinologisk afdeling M. Kommentarer
Afdeling: Endokrinologisk afdeling M Udarbejdet af: EBP-Net Journal nr.: E-mail: anne.holm.nyland@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 10. oktober 2011 Telefon: 6541-3145 Notat Notat vedr. forskellige sundhedspædagogiske
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereAnette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs merePatient- og pårørendeinddragelse ved brug af sundhedsteknologi: Tele-KOL
Patient- og pårørendeinddragelse ved brug af sundhedsteknologi: Tele-KOL Seminar 25. Januar 2013, OUH Ved sygeplejerske Bente Grøn, lungemedicinsk afdeling, OUH KOL (de) tal Der er estimeret 400.000 i
Læs mereRefleksionsark til hjertesund levevis
Refleksionsark til hjertesund levevis Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereHvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling. V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø
Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter
Læs mereRefleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005
Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 KOL - Lungesund levevis 2005 Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister
Læs mereHvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?
Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer
Læs mereImplementering hvad er problemet?
Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af
Læs mereVærktøj 2 Personlige strategier Evaluering
Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal Juni 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 2... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Ved Læge ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Generelt om kost- og motionsholdene Tilbud om deltagelse Tilbudet blev givet ved
Læs mereFREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE
FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE Gitte Engelund, PhD Steno Center for Sundhedsfremme 21 februar 2014 MIN BAGGRUND Cand. mag Audiologopædi 1 år på Gentofte Hørepædagogiske afdeling 12 år i Oticon Erhvervs-PhD
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereGuidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge
Læs mere1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér
1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereRefleksionsark til personer med overvægt
Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereReel brugerinddragelse Hvordan?
Reel brugerinddragelse Hvordan? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Oplægget Om Danske Patienter Fremtidens patienter og udfordringer Det brugercentrerede sundhedsvæsen Inddragelse af patienter
Læs mereDen mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt?
Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt? Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereEvaluering af klinik på modul 2 forår (klinikperiode uge 19-20, 21-22)
Evaluering af klinik på modul 2 forår 2015 (klinikperiode uge 19-20, 21-22) 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Studerende i somatisk sektor... 4 Kvalitative besvarelser fra studerende i
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereSamtalebesøg: Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes
Samtalebesøg: Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes Baggrund for projektet Når du er til ambulant besøg, kan det være svært at nå at få talt om alle de ting, der er vigtige.
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereU&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud
U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereFuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.
Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereSOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.
SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereFREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Læs mereSPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i
SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereBrugerinddragelse og teknologi
Brugerinddragelse og teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af Platform for Koordineret Telemedicin, AU finno@imv.au.dk Patienter som brugere? Nye sundheds-
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Læs mereEffekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling
Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet Geriatrisk Afdeling Triple Aim 1. Forbedre patientoplevet tilfredshed 2. Forbedre behandlingskvaliteten og sundheden
Læs mereFORSKNING I SYGEPLEJEN
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet
Læs mereKlinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs mereInddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereVideo som beslutningsstøtte
Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs mereDen Pædagogiske Refleksionsmodel
Den Pædagogiske Refleksionsmodel Klinisk beslutningstagen Prægraduat Temadag for kliniske vejledere Københavns kommune 14. December 2017 Bettina Voergaard Poulsen & Mette Skriver. December 2017 Kliniske
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der
Læs mereSYGDOMSMESTRING TIL BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN SIKRES KVALITETEN?
TIL BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN SIKRES KVALITETEN? 22. maj 2019 Lene Dørfler og Eva M. Burchard Center for Forebyggelses i praksis Formidle viden om vidensbaserede forebyggelsesindsatser Understøtte
Læs mereSundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis
Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereNye anbefalinger fra SST
Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereSamarbejde Forståelse Værdier Kompetence
Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereTemadag i palliation 20. april Aalborg
Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereBørn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning
Læs mere