Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)"

Transkript

1 Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj ) Byrådsmødet den 21. juni ) Byrådsmødet den 6. september 1923 Uddrag fra byrådsmødet den 31. maj side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Indstilling fra Forskønnelsesudvalget om Overtagelse af Fru Miehes Dyresamling og dennes Anbringelse i "Vennelyst". Følgende Indstilling forelaa: "I Anledning af ovenstaaende Tilbud, skal man, idet man henviser til vedlagte Fortegnelse over Dyrene og øvrige Bilag, indstille til det ærede Byraad, at man bemyndiges til at modtage Tilbudet paa de i dette anførte Betingelser. Samtidig tillader man sig at indstille, at man bemyndiges til at lade udføre Forarbejder til Dyrenes hensigtsmæssige Installering paa Grundlag af vedlagte Plan, eventuelt efter nærmere Forhandling med Fru Miehe. Den med Opførelse af de fornødne Bygninger, nemlig Rovdyrhus, Bjørnegrotte, Isbjørnebassin etc., eventuelt en mindre Bolig til Fru Miehe Dette dokument er fra Side 1 af 12

2 samt til Indhegning, forbundne Udgift kan anslaas til ca. Kr ,00. Den aarlige Driftsudgift kan kalkuleres til Kr ,00, idet der til Lønninger vil medgaa ca. Kr. 4000,00, til Foder ca. Kr. 9000,00 samt diverse Udgifter ca Kr. 2000,00, medens den aarlige Indtægt formentlig kan anslaas til ca. Kr ,00 (40000 Besøgende til en Gennemsnitsentre af 35 Øre). Pladsen i Anlæget "Vennelyst" vil formentlig egne sig for et saadant Formaal, idet den derværende gamle Bevoksning, samtidig med at afgive Læ for Dyrene, vil afdæmpe mulig Støj fra disse, ligesom Arrangementet vil kunne komme til at tage sig godt ud, hvilket i Forbindelse med, at Pladsen er forholdsvis centralt beliggende, vil give forøget Besøg." Formanden meddelte, at Spørgsmaalet om Dyrenes eventuelle Anbringelse vilde udgaa til senere Forhandling, saaledes at der i dette Møde kun vilde blive taget Bestemmelse om, hvorvidt Byen skal overtage Dyresamlingen eller ikke. Kjeld Sørensen erindrede om, at Forskønnelsesudvalget havde faaet overdraget at forhandle med Fru Miehe om Overtagelse af hendes Dyresamling. Udvalget havde set paa Samlingen, og det syntes at være gode Dyr. Betingelserne for Gaven var, at Fru Miehe og hendes Mand blev ansat som Dyrepassere med en maanedlig Løn af 300 Kr. samt en mindre Lejlighed. Entréen var tænkt sat til 50 Øre for voksne og 25 Øre for Børn, samt 10 Øre for Skolebørn i Klasser, hvilket vilde give en skønsmæssig Indtægt af Kr. aarlig. Den aarlige Driftsudgift var kalkuleret til ca Kr., saa det vilde omtrent kunne balancere. Stedet for Anbringelsen skulde Taleren efter Borgmesterens Henstilling ikke komme nærmere ind paa, men blot sige, at Udvalget først havde tænkt, den skulde være i Udvidelsen af Haven ved Vesterbro, men man var bange for, at det foreløbig vilde være for afsides og derfor gaa ud over Besøget, hvorfor man havde foreslaaet foreløbig at indrette det i Vennelyst, som laa mere centralt. Udvalget indstillede at modtage Tilbudet; det vilde selvfølgelig koste nogle Penge; men en zoologisk Have fik man jo aldrig gratis, og da der nu tilbød sig en bekvem Lejlighed til at gøre Begyndelsen, vilde det være rigtigst at slaa til. P. Petersen fandt, at denne Sag trængte til nøjere Overvejelse, for den blev næppe saa billig, som det saa ud til. Selv man ikke regnede med flere Dyr, end der var Tale om her, blev Udgiften sikkert langt større, idet der hverken var regnet med Forrentning, Amortisation, Vedligeholdelse o. s. v., saa man kom snarere op paa det dobbelte Beløb. Taleren syntes heller ikke, Samlingen var meget værd, for der var næppe mere end 5 Dyr af nogen Værdi, og man kunde ikke stille dem op og kalde det en zoologisk flave. Det maatte Dette dokument er fra Side 2 af 12

3 derfor nøje overvejes, om Kommunen havde Raad til at oprette en virkelig zoologisk Have eller ikke, for hvis det var Meningen at blive staaende ved denne Dyresamling, vilde Taleren fraraade at købe den. M. Brammer indrømmede, at der ikke var Tale om nogen komplet zoologisk Have; men det var en smuk Samling Dyr, der blev tilbudt Byen som Gave, og Tilvejebringelsen af en Dyrepark faldt fuldstændig i Traad med de Retningslinier, som man i den sidste Snes Aar havde tænkt sig for Byens Udvikling. Det maatte derfor ses i Sammenhæng med saa meget andet, der i de forløbne Aar var oprettet i Aarhus, og som gik ud paa at gøre Aarhus By til et Kulturcentrum for hele Jylland. Under andre Forhold vilde man maaske ikke have valgt dette Tidspunkt til at grundlægge en Dyrepark, idet Tiderne ikke var særlig gode, men netop paa Grund af de daarlige Tider var Tilbudet givet, og hvis der kom en Opgangstid, fik man næppe et lignende Tilbud. Dyregruppen var anslaaet til en Værdi af Kr., og det var vist ikke for meget, da der var mange gode Dyr, som man udmærket kunde være bekendt at vise frem. Selvfølgelig manglede der mange Dyr til en virkelig zoologisk Have, men det blev næppe svært at faa Bestanden suppleret bl. a. fra Skibe, som kom hertil fra tropiske Lande. Taleren havde dog den Opfattelse, at det kostbareste Dyr, Hanløven, var ældre end 6 Aar, som der stod anført i Fortegnelsen, og Udvalget havde ogsaa konstateret, at den havde Stær i venstre Øje, men det forringede ikke Dyret synderligt; det var et smukt Eksemplar af Løveslægten og kunde sikkert gøre Fyldest som Hanløve i adskillige Aar endnu! Desuden fandtes Hulepindsvin, brune Bjørne, Isbjørn, Hyæner, Kænguruer o. s. v. En saadan Dyresamling var ikke uden Interesse, hvilket ogsaa de foreliggende Udtalelser fra naturhistorisk interesserede Mænd tydede paa. Naar Samlingen blev opstillet fornuftigt, behøvede det næppe at koste særlig meget, og med Tiden kunde der blive en ideel Plads til en Dyrepark i Haven ved Vesterbro, selv om det maaske i Øjeblikket vilde være fordelagtigst at anbringe den i Vennelyst. Taleren vilde anbefale Byraadet at se med Velvilje paa Sagen. Marius Geertsen underkendte ikke det belærende ved en saadan Dyresamling, selv om den ikke var større end her. Men det afgørende maatte være den økonomiske Side af Sagen. De Kr. aarlig, som Udvalget regnede med, slog næppe til, der maatte sikkert regnes med omtrent det dobbelte Beløb. Der skulde ogsaa Nyanskaffelser af Dyr til, og Udgiften til Billetsalg og Kontrol havde Udvalget vist slet ikke regnet med. Formanden gav Dr. Brammer Ret i, at denne Sag netop var et Led i den Udvikling, som var sket i Aarhus gennem de sidste 23 Aar, og forhaabentlig kunde denne Udvikling fortsættes Skridt for Skridt i samme Retning. En stor By som Aarhus havde Forpligtelser overfor Samfundet og overfor dem, som man Dette dokument er fra Side 3 af 12

4 gerne vilde trække til Byen. Nu havde man et zoologisk Museum, derefter kom Dyreparken, Botanisk Have og det sidste vilde selvfølgelig blive et Universitet. Forhaabentlig vilde der vedblive at være saa mange Kræfter i Aarhus By, at den ikke standsede denne skridtvise Udvikling henimod det store Maal, som man ønskede at naa. H. P. Salling ønskede ogsaa, at man skulde gaa skridtvis frem. Aarhus var en By i Udvikling, men alligevel næppe stor nok til at have en zoologisk Have. Man havde før modtaget Gaver, der var blevet temmelig kostbare for Kommunen, og denne Gave vilde sikkert blive af samme Slags, selv om man fik Dyrene gratis - og 2 Mennesker med at forsørge. Naar Lederne af det zoologiske Museum med Glæde saa paa, at Kommunen faar en Dyrepark, skulde Glæden vel ikke skyldes, at Dyrene var saa gamle, at Museet snart kunde vente at faa dem. Før man overtog Dyrene, vilde det i hvert Fald være rigtigst at tale med virkelige Fagfolk derom, f. Eks. Direktøren for Zoologisk Have i København. Taleren var i det hele meget betænkelig ved den Udgift, som vilde blive Følgen af at opretholde en zoologisk Have. Kjeld Sørensen forstod ikke. med hvilken Berettigelse de foregaaende Talere lavede om paa Udvalgets Beregninger. De Tal, som de Herrer Geertsen og Konsul Petersen nævnede, var ganske hen i Vejret og ikke andet end Gætteri. Det var en ærlig Sag at være Modstander af Planen, men saa burde man sige det rent ud og ikke begrunde sin Stilling ved at køre op med nogle helt fantastiske Tal. Udvalget havde efter en nøgtern Beregning anslaaet den øjeblikkelige Udgift til Kr, og det blev næppe meget galt, men Overslaget over den aarlige Indtægt var heller ikke Gætteri, idet man her havde regnet med et Besøg, som svarede til 1/10 af Besøget i Zoologisk Have i København. Naar den gennemsnitlige Entre blev 35 Øre, vilde Indtægten herefter blive Kr. eller efter Beregningen 1000 Kr. Underskud aarlig. Selvfølgelig var der altid nogen Risiko ved et nyt Foretagende, men det kunde ogsaa tænkes at give Overskud, og dette kunde saa anvendes til Indkøb af nye Dyr, men der kom sikkert ogsaa en Del Foræringer. Taleren mente altsaa, at man burde sige ja eller nej til Tilbudet og ikke forsøge paa at gøre Udvalgets Beregninger helt forkerte. Marius Geertsen havde ikke nævnt et Ord om, hvorvidt han var Modstander af Planen eller ikke, men kun sagt, at den aarlige Udgift blev større end nævnt, idet der hvert Aar burde afskrives paa Anskaffelsessummen, ligesom ved alle andre Ting. Hvis man afskrev 10 %, blev det 6000 Kr., og Forrentning 4000 Kr., ialt Kr.; men der maatte ogsaa beregnes en Sum for Arealet til Dyreparken, saa disse Udgifter blev let andre Kr. Anskaffelsessummen bavde Taleren slet ikke berørt. En Indtægt paa Kr. kunde ogsaa godt være for højt beregnet, da man ikke kunde sammenligne Dyreparken her med den store zoologiske Dette dokument er fra Side 4 af 12

5 Have i København, der havde saa mange Attraktioner af forskellig Slags. Men Taleren havde absolut intet imod at faa en zoologisk Have, hvis Kommunen har Raad til at spendere, hvad det koster. Formanden gjorde Hr. Salling opmærksom paa, at Zoologisk Museum ikke trængte til udstoppede Dyr. I Løbet af nogle Dage vilde det blive aabnet for Publikum, og saa kunde man faa at se, hvor stort og righoldigt det allerede var. Det begyndte ganske smaat, men Gaverne var strømmet ind fra alle Sider. Men man spurgte ikke først i København, da man oprettede Museet, for saa var det sikkert blevet fraraadet, og der blev heller ikke spurgt, da Byen oprettede Botanisk Have med Folkemuseum o. s. v. Her var ogsaa strømmet saa mange Gaver ind, at der næppe var Plads til dem, og paa samme Maade vilde det nok gaa med den zoologiske Have. Selvfølgelig var det kun en Begyndelse, men Aarhus havde vist saa mange Venner i det fremmede, baade paa Sø og Land, at Bestanden hurtig vilde forøges. Taleren vilde derfor anbefale, at man benytter den gunstige Lejlighed, der nu foreligger, til at gøre Begyndelsen. Kjeld Sørensen fastslog, at Hr. Geertsens Kritik nu kun gjaldt en Del af Beregningerne, nemlig den aarlige Drift. Taleren var overbevist om, at man godt kunde regne med 1/10 af Besøget i København, særlig da Entréen her var sat meget lavere. Men Modstanden mod Planen saa mærkelig ud, naar Byraadet var ganske enigt om at overdrage Udvalget at forhandle med Fru Miehe om Overtagelse af Dyrene. A. Mørup erkendte, at det økonomiske Moment maatte spille en stor Rolle i denne Sag. De Kr., som Udvalget havde anslaaet den øjeblikkelige Udgift til, havde ingen rørt ved, og selv om Overslaget var rent kakulatorisk, vilde det nok nogenlunde holde Stik. Hr. Geertsen havde anslaaet den aarlige Drift til ca Kr., og det var selvfølgeligt muligt, at man kom op imod denne Sum, skønt Taleren troede det ikke; men til Gengæld var Indtægten vist sat temmeligt lavt, idet man kunde regne med Besøg ogsaa fra Oplandet omkring Aarhus, og det var langt mere end 1/10 af Københavns Opland. Var der ikke tilbudt Byen en Dyresaraling, vilde man næppe i Øjeblikket have spekuleret paa at anskaffe en saadan, men naar nu Lejligheden tilbød sig, vilde Taleren anbefale at overtage Samlingen, selv om det skulde koste Byen nogle faa Tusinder Kroner aarlig. Formanden bemærkede, at der i Overslaget slet ikke var regnet med Indtægt af besøgende Skoler. Mariane Thomsen havde megen Sympati for Tanken og vilde gerne støtte Forslaget. Derimod var Taleren betænkelig ved Planen om at anbringe Dyrene i Vennelyst, men denne Side af Sagen var jo udsat til senere Drøftelse. Indstillingen vedtoges. Dette dokument er fra Side 5 af 12

6 Uddrag fra byrådsmødet den 21. juni side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Indstilling fra Forskønnelsesudvalget angaaende Beliggenheden af Dyreparken. Følgende Indstilling forelaa: "Hvis Dyrene ikke kan anbringes i "Vennelyst", er der Mulighed for, at de kan anbringes i "Botanisk Have" (Udvidelsen) over mod Langelandsgade med Indgang udfor Hjortensgade, men Anlægsudgifterne vil i saa Tilfælde forøges fra Kr Kr. til Kr , ligesom man ikke mener at kunne paaregne det for "Vennelyst"s Vedkommende nævnte Antal Besøgende". Kjeld Sørensen erindrede om, at det for 3-4 Uger siden blev overdraget til Forskønnelsesudvalget at undersøge Muligheden for at erhverve og installere de Dyr, som Fru Miehe havde tilbudt Byen. Udvalget indstillede derefter at modtage Dyrene og installere dem i Vennelyst, og man var stadig af den Formening, at dette Sted vilde være det bedste og billigste. Imidlertid var der senere fremkommet en Protest fra Fødselsanstalten, hvorimod Kommunehospitalet ikke havde noget særligt at indvende mod Projektet. Hvorvidt der var Ulempe ved at have Dyrene, kunde selvfølglig ikke vides paa Forhaand; muligvis kunde Dyrene foreløbig opstilles derude i Burene for at prøve det. Paa forrige Møde deltes Indstillingen i to Dele, idet det blev vedtaget at modtage Dyrene, medens Forslaget om deres Anbringelse blev udskudt. Forskønnelsesudvalget fik saa Sagen tilbage og havde siden forhandlet med forskellige Udvalg om eventuelt at finde en anden Plads. Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse havde ingen Pladser at anvise, medens Skovudvalget til at begynde med havde hele fire, hvoraf en Plads Øst for Stadion var ganske god; men senere var Skovudvalget vist faldet fra. Det opstillede Budget var beregnet med Henblik paa Vennelyst, men hvis Byraadet ikke mente, Dyrene kunde være der, var der Mulighed for en Plads i Udvidelsen til Botanisk Have, men Installeringen her blev dyrere, ligesom man næppe kunde paaregne saa stor en Indtægt derude. Indgangen var tænkt ved Hjortensgade, som laa noget afsides, men hvis der var mere Stemning for en Indgang fra den nuærende Have, havde Udvalget intet imod dette; med to Indgange maatte der dog Dette dokument er fra Side 6 af 12

7 være mere Kontrol. Der var altsaa Mulighed for en Anbringelse her, men det blev som sagt betydelig dyrere end efter det første Overslag. A. Mørup oplyste, at det var en Forudsætning for Udvalget, at Dyrene skulde anbringes i Vennelyst, og Taleren havde ikke tænkt sig, der kunde være Ulemper derved. Men der var nu fremkommet forskellige Protester mod Projektet, en fra Beboerne i Guldbergsgade, som mente, at der hvilede Servitutter paa Anlæget, som forbød en saadan Anvendelse; en anden Protest var kommet fra Overlægen ved Fødselsanstalten, og Kommunehospitalets Overlæger var enige med ham deri, særlig af Hensyn til de sindssyge paa Hospitalet. De Erfaringer, man havde gjort ved Hunde- og Fjerkræudstillinger, talte afgjort imod en saadan Benyttelse af Anlæget. Taleren turde ikke være med til at ignorere disse Protester og vilde derfor betragte Vennelyst som udelukket. I Skovene kunde der næppe heller skaffes Plads, og der var saa kun tilbage det nordøstlige Hjørne af Udvidelsen til Haven ved Vesterbro. Dette Areal laa for Tiden som kommunale Haver, og der skulde i saa Fald opsiges mindst 50 Havebrugere til hurtig Bortflytning, hvilket ikke var særlig rart, desuden blev Anlægsudgifterne betydelig større end i Vennelyst, og Pladsen blev de første Aar en ret trøsteløs Mark uden Hygge af nogen Slags, hvorfor Publikum sikkert ogsaa holdt sig borte. Ikke blot blev Anlægsudgiften større, men den daglige Drift blev ogsaa dyrere, Pladsen skulde vedligeholdes, og man blev nødt til at have mere Kontrol. Af disse Grunde vilde Taleren henstille, da der ikke var sket bindende Henvendelse til Fru Miehe, om Byraadet endnu vilde fastholde den Beslutning, som blev taget ved sidste Møde, eller om man ikke kunde ønske under de helt forandrede Forhold at renoncere paa Tilbudet. P. Petersen erindrede om, at ved sidste Møde slog Hr. Kjeld Sørensen stærkt fast, at Udgiften ikke vilde blive større end efter Udvalgets Forslag, hvilket Taleren tillod sig at tvivle om. Tiden vilde vise, hvem der havde talt hen i Vejret, men foreløbig var Udgiften altsaa steget fra Kr. til Kr. Naar Stillingen var saadan, at der skulde spares alle mulige Steder, var det ikke betimeligt at ofre Kr. paa en saadan Plan, som tilmed sikkert vilde give et aarligt Underskud. Det vilde derfor være rigtigst at ændre den vedtagne Beslutning. Hvis Taleren ikke var principiel Modstander af Planen, vilde Taleren have foreslaaet at anbringe Dyrene paa Bispetorvet; der var bygget 3 forsvarlige Mure, og hvis man lavede en fjerde, kunde der blive et udmærket Løvebur. En saadan Attraktion kunde ikke engang København hamle op med, Dette dokument er fra Side 7 af 12

8 og saa vilde Universitetet sikkert komme omgaaende! Men hvis der ikke var sket bindende Aftale, vilde Taleren anbefale at ændre Beslutningen, og var det fastslaaet, maatte man hellere forhandle med Fru Miehe om at beholde sin Gave, eventuelt mod en mindre Godtgørelse. Formanden gjorde opmærksom paa, at det var Konsul Petersens nære Meningsfæller, som var i Spidsen for Bispetorvsprojektet. Leonhard Hansen var stemt for, at Aarhus bør have en zoologisk Have; for Byen havde ikke mange Tiltrækningspunkter. Paa den anden Side var det forstaaeligt, at der kom Klage fra Fødselsanstalten og Hospitalet, saavel som fra de omliggende Kvarterer. Der var jo tidligere klaget over Støjen fra Karusselier i Vennelyst, og naar man var gaaet saa vidt som ogsaa at forbyde Luftgynger derude, saa det mærkeligt ud, at Forskønnelsesudvalget nu kunde tænke paa at anbringe Dyreparken paa dette Sted. Skovudvalget havde egentlig ikke behandlet Spørgsmaalet, men kun talt om enkelte Pladser, som der overhovedet kunde være Tale om, og der var ikke fra Skovudvalgets Side afgivet noget Svar i Sagen. Hvis man skulde have en zoologisk Have i Aarhus, burde den laves med Fremtiden for Øje og lægges paa et Sted, hvor der var Mulighed for Udvidelse, og et saadant Sted havde man i Byens Skove. Der blev gjort gældende, at det var Fredskov, hvorfor der skulde beplantes andet i Stedet; men ingen vidste noget bestemt herom, og det kunde man passende overlade til Skovudvalget at undersøge. Skovudvalget havde haft under Overvejelse at lave en Park med almindelige Dyr bag ved Varna, og hvis denne Tanke kunde praktiseres, kunde der blive en udmærket Plads til en zoologisk Have, og man fik noget, man kunde være bekendt at vise frem. Taleren vilde derfor henstille at overdrage Skovudvalget at se at finde en Plads til Dyreparken i Skoven. Kjeld Sørensen vidste ikke bedre, end at der var forhandlet med Skovudvalget; der var i hvert Fald skrevet til det, og man havde i Forening set paa forskellige Pladser, hvorefter de to Udvalg holdt et Møde. Ganske vist var Hr. Leonhard Hansen ikke med, da han ikke var hjemme, men de to andre Medlemmer var af den Formening, at det var vanskeligt at lave noget i Skoven, og de vilde i hvert Fald helst være fri derfor. Det var ikke Forskønnelsesudvalget, der havde noget imod Karusselierne i Vennelyst, men der blev klaget derover fra Hospitalerne, og da disse Ting lige saa godt kunde anbringes andre Steder, blev de fjernet derfra. Det var mærkeligt af Konsul Petersen at omtale Bispetovet paa den Maade, for Byraadets Flertal var faktisk imod dette Projekt, men da den borgerlige Gruppe arbejdede stærkt derfor, og private tilskød en stor Sum, gik man med dertil. Af Protester havde Taleren kun set den fra Fødselsanstalten. Det var selvfølgelig kedeligt, at Haverne ved Hjortensgade skulde opsiges, men det var jo Dette dokument er fra Side 8 af 12

9 nødvendigt, hvis Dyrene skulde anbringes der, og Opsigelsen kunde ogsaa ske med lovligt Varsel. De Tal, som Udvalget havde nævnt i sin første Indstilling, var solide nok, og der var ingen Grund til at angribe dette Overslag, selv om man var Modstander af Planen. Formanden oplyste, at de af Ingeniør Mørup nævnte Klager ikke var kommet til Byraadet, for i saa Fald var de selvfølgelig blevet sendt til Forskønnelsesudvalget. M. Brammer var ked af, at Forskønnelsesudvalget høstede Utak i denne Sag, for Udvalget havde handlet efter bedste Skøn. Det var en smuk Samling Dyr, og en zoologisk Have hørte nu engang med til de Ting, som med Tiden burde indrettes i Aarhus. En saadan var ikke alene en Forlystelsesanstalt, men en Institution med en kulturel Opgave og af videnskabelig Betydning. En af Betingelserne for, at en zoologisk Have kunde trives, var en central Beliggenhed, og Byen maatte selvfølgelig have en vis Størrelse, mindst ca Mennesker, men det kom man ogsaa omtrent op paa i Aarhus med tilstødende Villakvarterer. Den bedste Beliggenhed var i Vennelyst, og Taleren havde ikke Indtryk af, at der var særlige Ulemper ved en Dyrepark. Alle vilde sikkert indrømme, at Zoologisk Have i København var et meget fredeligt og roligt Sted, og fra de i Nærheden liggende Hospitaler hørte man aldrig Klager over Støj derfra. Maaske burde man forsøgsvis anbringe Dyrene i Vennelyst for at se, om Klagerne var begrundede. Taleren vilde beklage, hvis det skulde lykkes Konsul Petersen at sætte Gift for Dyrene, saa man maatte sige nej til den smukke Gave. Men der var selvfølgelig deri Ulempe ved at anbringe Dyrene i Botanisk Have, at man derved maatte lave om paa de smukke Planer og optage den Plads, som var tænkt anvendt til Væksthuse. Taleren vilde anbefale at arbejde videre med Sagen for at finde en god Løsning derpaa, og det kunde maaske ogsaa tænkes, at en eller anden Privatmand havde Lyst til at yde et Tilskud til Indretning af Parken ligesom i sin Tid ved Reguleringen af Bispetorvet. Niels Barnow erklærede sig som en bestemt Modstander af at indrette nogen Forlystelsesanstalt paa Grundlag af disse mere eller mindre defekte Dyr. Taleren havde ingen Grund til at beklage sig over Forskønnelsesudvalget, og naar Byraadet paalagde Skovudvalget at undersøge, om der fandtes Pladser i Skovene, kunde man ikke afvise dette. Selvfølgelig fandtes der saadanne Pladser, hvor Parken kunde indrettes, naar man vilde bringe de nødvendige Ofre, men de blev næppe smaa. Skovudvalget havde taget det Standpunkt, at man ikke vilde fremkomme med Forslag til en Dyrepark i Skoven, før man i Forvejen havde indhentet sagkyndig Assistance, og en saadan kunde vist alene faas hos Direktøren for Zoologisk Have i København. Leonhard Hansen var ikke blevet tilsagt til Mødet i Skovudvalget, og det maatte dog være den første Betingelse for at give Møde, at Dette dokument er fra Side 9 af 12

10 man fik at vide, naar det skulde afholdes; det burde ikke være noget, man selv skulde skaffe sig at vide. A. Mørup indrømmede, at de nævnte Protester ikke var kommet frem til Byraadet, men de var blevet tilstillet Taleren med Bemyndigelse til at udtale sig derom. A. Bitsch syntes, man burde sige Forskønnelsesudvalget Tak for den Maade, hvorpaa det havde løst denne Sag. Det var sikket et heldigt Tilfælde, som bragte Aarhus By i Forbindelse med Dyresamlingen. En Dyrepark havde man regnet med i Aarhus allerede for Aar tilbage, hvilket ogsaa Planen over Haven ved Vesterbro viste. Taleren indrømmede, at man ikke burde afholde unødvendige Udgifter i disse Tider; men paa den anden Side maatte man se paa Byens fremtidige Udvikling, hvori denne Plan var et Led, og der kunde nævnes adskillige Bevillinger, som ikke havde været paakrævet straks, f. Eks. Bispetorvet, Svømmestadion, Galopbanen o. s. v. Men en By som Aarhus udvidede sig stadig, og saa maatte man følge med i Udviklingen. Taleren vilde anbefale at følge Forskønnelsesudvalgets Indstilling og foreløbig anbringe Dyrene i Vennelyst, saa vilde det jo vise sig, om der var Grund til Klage. Formanden fastslog, at man i de sidste Aar havde maattet bevilge mange Penge for at planlægge Byens Udvikling, f. Eks. til Stadion. Der var blevet sagt, at der ikke var Brug for et saadant, men Resultatet af Stadion var alligevel, at Sporten her havde faaet en Udvikling, som næppe kendtes her i Landet udenfor København, og der var vist nu almindelig Glæde derover. Selvfølgelig kunde man ogsaa have sparet den dyre Stadionallé, Skøjtebanerne i "Friheden", det zoologiske Museum og Folkemuseet i Borgmestergaarden. Skulde man følge Konsul Petersens Spareteorier, maatte man slaa en Streg over alle den Slags Ting. Men saaledes kunde man ikke regne, for saa standsede man hele Udviklingen. Alene at faa lavet Planen over Byens Udvikling kostede mange Penge. Angaaende den foreliggende Sag kunde Taleren fuldstændig tiltræde Dr. Brammers Udtalelser. Taleren vilde anbefale at følge det foreliggende Forslag og foreløbig installere Dyrene i Vognene i Vennelyst, og hvis det saa viste sig, at der ikke var nævneværdig Gene ved at have dem der, kunde man senere bygge Dyrehuse deroppe. A. Mørup bemærkede, at det ikke var Forskønnelsesudvalgets Forslag foreløbig at installere Dyrene i Vennelyst. Formanden vilde saa anbefale at følge Forskønnelsesudvalgets første Forslag. K. Mousten var muligvis Skyld i, at der ikke var kommet nogen officiel Protest fra Kommunehospitalets Overlæger. Spørgsmaalet var blevet drøftet paa et Møde, og Taleren gik ud fra, at det var Meningen foreløbig at anbringe Dyrene i Vennelyst, saa var det jo tidsnok at protestere, naar man saa, om der var Grund dertil. Taleren fandt det i hvert Fald rigtigst at gaa frem paa den Maade, og hvis man ikke Dette dokument er fra Side 10 af 12

11 mente at kunne gøre dette, maatte man hellere lade Sagen falde. Formanden havde opfattet det saaledes, at Forskønnelsesudvalgets Forslag gik ud paa at anbringe Dyrene i Vennelyst. Kjeld Sørensen svarede hertil, at Udvalget fuldstændig overlod dette til Byraadet. Oprindelig foreslog Udvalget Vennelyst, men da Indstillingen blev delt, havde man drøftet forskellige andre Muligheder og udtalte nu, at hvis Byraadet ikke mente, at Dyrene kunde anbringes i Vennelyst, var der Mulighed for at anbringe dem i Botanisk Have, men det vilde altsaa blive betydeligt dyrere. Det vedtoges at anbringe Dyrene i Haven ved Vesterbro. Uddrag fra byrådsmødet den 6. september side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side (J. Nr ) Indstilling fra Forskønnelsesudvalget angaaende Spørgsmaalet om Køb af Fru Miehes Dyresamling. Følgende Indstilling forelaa: "Sagen fremsendes igen til Byraadet, idet man, under det fortsatte Arbejde med den, har indhentet forskellige Oplysninger, som formentlig vil være af Værdi ved dens videre Behandling. Hr. Direktør Dreyer fra Zoologisk Have i København, hvem Udvalget tilkaldte for at erholde en Udtalelse om de udsete Pladsers Anvendelighed, var af den Formening, at den foreslaaede Plads i Udvidelsen af "Botanisk Have" i Slugten op mod Ringgaden vil egne sig udmærket til et saadant Anlæg. Angaaende Dyresamlingens Værdi, som overfor Udvalget var anslaaet til ca. Kr ,00, udtalte Direktøren, at den med de nuværende Dyrepriser som Grundlag kunde anslaas til ca. Kr ,00. Det paagældende Areal ligger dog uheldigt for en øjeblikkelig Indretning til Dyrepark, idet det savner gode Adgangsforhold, Tilslutning til Kloak, Indhegning etc, som efterhaanden vil afhjælpes i Forbindelse med Havens Udvidelse. Idet man henviser hertil, og da man har modtaget forskellige Oplysninger om Ægteparret Christensen, hvilke giver Udvalget det Indtryk, at deres Forhold er af en saadan Beskaffenhed, at det næppe vil være heldigt at knytte dem nærmere til Kommunen, skal Dette dokument er fra Side 11 af 12

12 man tillade sig at foreslaa, at Udvalgets oprindelige Plan følges. Denne gaar ud paa, at der til sin Tid indrettes en Dyrepark i Udvidelsen af Botanisk Have, naar denne er nærmere sin Fuldendelse. Man tillader sig at foreslaaf; at der tilstilles Hr. og Fru Miehe Christensen en Meddelelse i Overensstemmelse hermed." Kjeld Sørensen forelagde Indstillingen. Indstillingen vedtoges. Dette dokument er fra Side 12 af 12

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Gader Gader, Veje og Stier i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. januar 1923 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april 1918 2) Byrådsmødet den 30. januar 1919 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 589-1923) Originalt emne Aarhus Pleje- og Børnehjemsforening Børn Foreninger Plejebørn Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. januar 1924 2) Byrådsmødet den 31. januar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1907 - side 3 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 465-1906) Fra Udvalget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935) Originalt emne Aarhus-Hallen Bygningsvæsen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. september 1935 2) Byrådsmødet den 12.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 400-1924) Originalt emne Skovene Skovrestaurationer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. september 1924 2) Byrådsmødet den 16. oktober 1924 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. september 1923 2) Byrådsmødet den 15. november 1923 3) Byrådsmødet den 22. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1918 2) Byrådsmødet den 28. november 1918 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Originalt emne Banker Kommunens Laan Laan Pengeinstitutter Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 514-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 514-1923) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Havnen Havnen i Almindelighed Kommunelæger Lodsvæsen, Lodser Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929) Originalt emne Aarhus Sporveje Byraadet Kørsel Udvalg Uddrag fra byrådsmødet den 11. april 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 526-1918) Originalt emne Dyrtidstillæg Dyrtidstillæg til Pensionister Lønninger Lønninger i Almindelighed Regulativer, Reglementer m m Vedtægter Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Kommunens Laan Laan Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 824-1934) Originalt emne Anlæg og Istandsættelse af Gader og Veje Gader Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1935 - side 3 Klik

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925) Originalt emne Arbejderforhold Arbejdsanvisningskontor Boligforhold Boligforhold i Almindelighed Boliglove (Huslejelove) Bolignød (Husvilde) Lejerforhold Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 517-1923) Originalt emne Den gamle By Museer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. november 1923 2) Byrådsmødet den 21. november 1923 3) Byrådsmødet den 22. november

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Belysningsvæsen Byraadet Byraadet i Almindelighed Gudenaacentralen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. maj 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 610-1931) Originalt emne Bade Havnen Havnen i Almindelighed Strandbadeanstalter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 7. januar 1932 2) Byrådsmødet den 14. januar 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 889-1936) Originalt emne Raadhus Uddrag fra byrådsmødet den 28. januar 1937 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 889-1936) Indstilling fra Budgetudvalget

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 665-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 665-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 665-1937) Originalt emne Kommunens Laan Laan Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. oktober 1937 2) Byrådsmødet den 28. oktober 1937 3) Byrådsmødet den 18.

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Belysningsvæsen Gudenaacentralen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1922 2) Byrådsmødet den 26. maj 1922 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1914) Originalt emne Anlæg, Udvidelse og Regulering af Gader og Veje, Gadeplaner Foreninger Forskønnelsesforeningen Gader Uddrag fra byrådsmødet den 14. januar 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 245-1912) Originalt emne Havnen Havnepakhuse Uddrag fra byrådsmødet den 11. juli 1912 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 245-1912) Fra 2 Mindretal

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916) Originalt emne Barakker Boligforhold Bolignævn (Huslejenævn) Bolignød (Husvilde) Jernbanevæsen Rets- og Politivæsen Statsbanerne Ting- og Arresthus Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 564-1921) Originalt emne Hospitalslæger Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. december 1921 2) Byrådsmødet den 5. januar 1922 3) Byrådsmødet den 2. marts

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 549-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 549-1938) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Vandforsyning og Vandværk Vandværk og Vandforsyningsanlæg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. september 1938 2) Byrådsmødet den 15. december 1938 Uddrag

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 340-1917) Originalt emne Boligforhold Boligtilsyn Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 25. oktober 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 367-1916)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 367-1916) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsenets Personale Idræt Skovene Skovene i Almindelighed Stadion Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. september 1916 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 42-1911)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 42-1911) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 42-1911) Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. april 1911 2) Byrådsmødet

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933) Originalt emne Aarhus Museum Aarhus Teater Begravelsesvæsen Begravelsesvæsen i Alm. Belysningsvæsen Bevillingsnævn Biblioteker Boligforeninger Brandkommission

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 528-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 528-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 528-1929) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. november 1929 2) Byrådsmødet den 28. november 1929 Uddrag

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 85-1911) Originalt emne Domme og Retssager Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1911 2) Byrådsmødet den 6. juli 1911 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Copyright: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv - 2001

Copyright: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv - 2001 Lærlinge Spørgsmaalet Lærlingebevægelsen. Krav til Lærlingelovens Revision. Svend og Lærling. Udgivet af Lærlingenes Landsforbund i Danmark. Paa Lærlingenes Landsforbunds 2, Kongres i København i Paasken

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 302-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 302-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 302-1914) Originalt emne Begravelsesvæsen Den gamle Borgmestergaard Krematorium Museum Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 4. februar 1915 2) Byrådsmødet den 11. februar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 710-1919)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 710-1919) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 710-1919) Originalt emne Havnearbejdet, Havneudvidelse Havnen Uddrag fra byrådsmødet den 12. februar 1920 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr.

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 56-1924) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Forsørgelsesvæsen Herberg for Hjemløse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juli 1924 2) Byrådsmødet den 29. september

Læs mere