4. kvartal Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

Transkript

1 4. kvartal 2012 Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation. Stigning i elforbruget for 4. kvartal Efter adskillige kvartaler med faldende elforbrug har det faktiske elforbrug været stigende i 4. kvartal Der har været en positiv vækst på 0,5 pct. på landsplan, og stigningen bæres hovedsageligt af boligerne, der har en vækst på 3,6 pct. I både industri såvel handel og service ses faldende vækst. Stigningen i det faktiske elforbrug skyldes blandt andet et mærkbart koldere vejr i 4. kvartal 2012 relativt til samme kvartal året forinden. Korrigeres der for dette, er der et fald i elforbruget på i alt 1,0 pct. For året som helhed er der tale om et samlet fald i elforbruget. For hele landet viser elforbrugspanelet således et fald på 1,8 pct. i det faktiske elforbrug og et fald på 2,2 pct. i det korrigerede elforbrug Data fra det systemansvarlige selskab Energinet.dk viser, at det faktiske elforbrug steg med 0,7 pct. i 4. kvartal, mens elforbruget på årsbasis faldt med 1,3 pct.

2 Indholdsfortegnelse Danmarks elforbrug følges løbende via elforbrugspanelerne og resultaterne offentliggøres via kvartalsrapporterne. Dansk Energi - Net og Energinet.dk finansierer elforbrugspanelerne. 31 danske netselskaber bidrager med målinger (se liste bagest i rapporten). Dansk Energi bidrager med data om forbruget blandt storforbrugere. Detaljerede resultater publiceres på elforbrugspanelets hjemmeside, Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Panelresultater Udvikling i elforbrugets vækstrater Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger Regionale resultater Årsresultater Baggrundsdata Kilder og metode Styregruppen samt deltagende parter Elforbrugspanelerne Side 2 af 13

3 Panelresultater 1 Panelresultater De følgende landsresultater er alle baseret på elforbrugspanelet. Regionsresultater kan ses i afsnit 4. Hovedvægten skal lægges på de generelle tendenser udtrykt ved kvartalsværdierne. Månedsværdier for de korrigerede vækstprocenter kan ses i figurerne Vækstrater i forbruget af el opdelt på husholdninger og erhverv Den procentuelle vækst i elforbruget i hovedkategorierne fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal 2012 er vist i tabel 1. Tabel 1. Landsvækstprocenter opdelt på forbrugerkategorier fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal Faktisk Korrigeret Boliger 3,6 % 0,2 % Landbrug 0,3 % -0,9 % Industri -0,5 % -0,9 % Handel/Service -1,3 % -2,1 % I alt 0,5 % -1,0 % I 4. kvartal 2012 har tendensen været faldende elforbrug for erhvervssektorerne. For boligerne ses derimod en stigning i elforbruget, der dog tilnærmelsesvis korrigeres væk. Der korrigeres særligt for et øget antal graddage relativt til året før. Dette vidner om, at vejret i 4. kvartal 2012 har været relativt koldt. Dog viser vindens energiindhold, at der har været markant mindre blæst i 4. kvartal 2012 relativt til 4. kvartal Boliger: For boligerne ses en korrigeret vækst på 0,2 pct., der er noget mindre end den faktiske vækst på 3,6 pct. Dette skyldes i særdeleshed, at det har været koldere, hvorfor boligerne har haft et højere elforbrug. Desuden har kalenderen forskubbet sig, så boligerne har haft en søndag mere og en lørdag mindre relativt til Dette bidrager også positivt til det faktiske elforbrug. Den høje faktiske vækstrate skyldes således ikke en pludselig ændret forbrugeradfærd. Fordelt udover de enkelte boligkategorier kommer de største positive vækstbidrag fra parcelhusene. Landbrug: I landbruget korrigeres den faktiske vækst i elforbruget på 0,3 pct. til et fald på 0,9 pct. Gartnerierne trækker væksten op i oktober og december, mens det øvrige landbrug bidrager negativt i oktober og november. I december er elforbruget generelt set højere end kvartalet året forinden i landbrugssektoren. Industri: Industrien har et fald i elforbruget på 0,5 pct., som korrigeres til et øget fald på 0,9 pct. De faldende vækstrater ses hovedsageligt i november for industrien. Elforbruget viser sig bemærkelsesværdigt faldende i nærings- og nydelsesmiddelindustrien såvel som kemisk industri m. m. Handel/Service: For handel og service bemærkes et korrigeret fald på 2,1 pct. Handel og service er dermed den sektor, der har det største fald i elforbruget i 4. kvartal. De negative vækstrater viser sig hovedsageligt i engroshandel og køle-/frysehuse, i bank- og forsikringsvirksomhed samt forretningsservice. Korrektionen skyldes koldere vejr og, som tidligere nævnt, forskubbelse i kalderen. Elforbrugspanelerne Side 3 af 13

4 Udvikling i elforbrugets vækstrater 2 Udvikling i elforbrugets vækstrater I dette afsnit afbilledes de korrigerede månedlige procentvise vækstrater for hele Danmark. Vækstraterne er korrigeret for graddage- og kalendervariationer. Vækstraterne på graferne er beregnet som den procentvise vækst i forhold til samme måned året før. Figur 2. Korrigeret vækstprocent for Boliger JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN 2006JAN 2007JAN 2008JAN 2009JAN 2010JAN 2011JAN 2012JAN 2013JAN Figur 3. Korrigeret vækstprocent for Landbrug JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN 2006JAN 2007JAN 2008JAN 2009JAN 2010JAN 2011JAN 2012JAN 2013JAN Figur 4. Korrigeret vækstprocent for Industri JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN 2006JAN 2007JAN 2008JAN 2009JAN 2010JAN 2011JAN 2012JAN 2013JAN Figur 5. Korrigeret vækstprocent for Handel & Service JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN 2006JAN 2007JAN 2008JAN 2009JAN 2010JAN 2011JAN 2012JAN 2013JAN Figur 6. Korrigeret vækstprocent for Danmark JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN 2006JAN 2007JAN 2008JAN 2009JAN 2010JAN 2011JAN 2012JAN 2013JAN Elforbrugspanelerne Side 4 af 13

5 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger 3 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger I dette afsnit sammenlignes hovedresultatet fra elforbrugspanelerne med de faktiske systemobservationer. Systemobservationerne er baseret på den totale el-produktion i Danmark ekskl. transmissionstab samt justeret for import og eksport og er således udtryk for den reelle ændring i elforbruget. Tabel 2: Vækstrater for panel- og systemdata fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal Hele landet Vest Øst Elforbrugspanelet 0,5 % 0,5 % 0,5 % Systemdata 0,7 % 0,4 % 1,2 % Efter nogle kvartaler med negativ vækst i elforbruget, er elforbruget steget i 4. kvartal Stigningen forekommer specielt i Østdanmark med en vækstrate på 1,2 pct., mens Vestdanmark har en positiv vækst på 0,4 pct. Elforbrugspanelerne fanger ikke denne variation, hvilket sandsynligvis skyldes, at stikprøven i Østdanmark er mindre end i Vestdanmark. De estimerede vækstrater fra elforbrugspanelet har dog samme tendens og fortegn som vækstraterne beregnet på systemdata. Dette er positivt og vidner om, at resultaterne fra elforbrugspanelerne er forholdsvis retvisende. Der kan være forskellige andre årsager til, at systemdata og paneldata afviger fra hinanden. I systemdata er indeholdt et lokalt nettab, men dette nettab behøver ikke nødvendigvis vokse proportionalt med energiforbruget. Paneldata er repræsenteret af et fast antal målere, så eventuelle påvirkninger qua nyetableringer eller nedlæggelser vil ikke blive registreret. Da der med paneldata i sagens natur kun er tale om en stikprøve, er det klart, at en vis statistisk usikkerhed må påregnes. Elforbrugspanelerne Side 5 af 13

6 Regionale resultater 4 Regionale resultater I dette afsnit vises de regionale hovedkategoriers vækstrater, ukorrigeret og korrigeret. Tabel 3: Vækstrater i elforbruget i Vestdanmark opdelt på forbrugerkategorier fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal Faktisk Korrigeret Boliger 4,5 % 1,2 % Landbrug 0,4 % -0,9 % Industri -0,6 % -0,9 % Handel/Service -2,0 % -2,8 % I alt 0,5 % -0,9 % Tabel 4: Vækstrater i elforbruget i Østdanmark opdelt på forbrugerkategorier fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal Faktisk Korrigeret Boliger 2,4 % -1,3 % Landbrug -0,2 % -1,2 % Industri -0,1 % -0,9 % Handel/Service -0,5 % -1,3 % I alt 0,5 % -1,2 % I både Vest- og Østdanmark er der samme tendens som på landsplan. Det faktiske elforbrug falder således i industrien såvel som handel og serviceerhvervene, mens boligerne udviser et stigende elforbrug. Det bemærkes, at den faktiske stigning i boligernes elforbrug i Vestdanmark er næsten dobbelt så stor som stigningen i Østdanmark. Denne forskel forventes at komme fra det forhold, at antallet af boliger repræsenteret i stikprøven er langt større i Vestdanmark end i Østdanmark. Dette implicerer større varians i estimatet for Østdanmark, og i dette tilfælde virker det til, at estimatoren for Østdanmark undervurderer væksten i boligernes elforbrug. Samtidig er faldet i det faktiske elforbrug for handel og service mærkbart større i Vestdanmark. Samlet set er der dog stigende vækst i begge regioner. Elforbrugspanelerne Side 6 af 13

7 Årsresultater 5 Årsresultater I det følgende vises resultaterne for året 2012 sammenlignet med Landsvækstrater opdelt på hovedbrancher Den procentuelle vækst i elforbruget i hovedbrancherne fra 2011 til 2012 er vist i nedenstående tabel. Tabel 5: Vækstrater i elforbruget i Danmark opdelt på hovedbrancher fra 2011 til Faktisk Korrigeret Boliger -0,5 % -1,5 % Landbrug -2,3 % -2,5 % Industri -2,2 % -2,5 % Handel/Service -2,3 % -2,6 % I alt -1,8 % -2,2 % Året 2012 har været præget af generelle fald i elforbruget, hvilket kan ses af de tidligere kvartalsrapporter. Samlet set er det faktiske fald på 1,8 pct., men det korrigeres til et yderligere fald på 2,2 pct. Antallet af graddage, jf. tabel 9, indikerer, at det har været noget koldere i 2012 end i Samtidig er industriens produktionsindeks steget med 0,8 pct.point. Alt dette får det faktiske elforbrug til at stige, og derfor er det en naturlig konsekvens at korrektionen trækker væksten nedad. Boliger: Boligernes korrigerede elforbrug har et fald på 1,5 pct. Det koldere vejr og en ekstra weekenddag i 2012 gør, at det korrigerede elforbrugs fald overstiger det faktiske fald på 0,5 pct. Landbrug: Korrigeret for kalender- og temperaturvariationer er landbrugets elforbrug i Danmark faldet med 2,5 pct. i Der er korrigeret en smule i forhold til det faktiske fald, og korrektionen skyldes også her det koldere vejr. Industri: Industriens elforbrug falder faktisk med 2,2 pct. En moderat stigning i industriens produktionsindeks fordrer, at det korrigerede fald er en smule større, idet dette er estimeret til et fald på 2,5 pct. Handels- og serviceerhverv: Det korrigerede elforbrug i handel og service viser et fald på 2,2 pct. Korrektionen skyldes det koldere vejr. Elforbrugspanelerne Side 7 af 13

8 Årsresultater Regionale resultater I de følgende tabeller vises de regionale hovedbranchers vækstrater, ukorrigeret og korrigeret. Tabel 6: Vækstrater i elforbruget i Vestdanmark opdelt på hovedbrancher fra 2011 til Faktisk Korrigeret Boliger 0,4 % -0,6 % Landbrug -2,4 % -2,5 % Industri -2,4 % -2,7 % Handel/Service -2,5 % -2,8 % I alt -1,7 % -2,2 % Tabel 7: Vækstrater i elforbruget i Østdanmark opdelt på hovedbrancher fra 2011 til Faktisk Korrigeret Boliger -1,6 % -2,4 % Landbrug -2,1 % -2,5 % Industri -1,6 % -1,9 % Handel/Service -2,2 % -2,5 % I alt -1,8 % -2,3 % Fra tabel 6 og 7 er det især forskellen i boligernes elforbrug på tværs af regionerne, der er markante. I Vestdanmark har boligerne en faktisk vækst i elforbruget på 0,4 pct. og et korrigeret fald på 0,6 pct., mens boligerne i Østdanmark følger den generelle udvikling med et faktisk fald på 1,6 pct. og et korrigeret fald på 2,4 pct. Til forklaringen for denne forskel i regionerne lægges, at antallet af boligmålere i Østdanmark er meget mindre end antallet i Vestdanmark. Der er dermed større usikkerhed i estimaterne for Østdanmark. Elforbrugspanelerne Side 8 af 13

9 Årsresultater Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger I dette afsnit sammenlignes hovedresultatet fra elforbrugspanelerne med de faktiske systemobservationer. Systemobservationerne er baseret på den totale elproduktion i Danmark justeret for import og eksport og er således udtryk for den reelle ændring i elforbruget. Tabel 8: Vækstrater for panel- og systemdata fra 2011 til 2012 Hele landet Vest Øst Elforbrugspanelet -1,8 % -1,7 % -1,8 % Systemdata -1,3 % -1,4 % -1,2 % På årsbasis falder elforbruget i både system- og paneldata. Panelerne har en smule mere volatile resultater end systemdata (op til et halvt procentpoint). Umiddelbart forventet burde elforbrugspanelerne være mere præcise, end tilfældet er. Det er dog i særdeleshed estimaterne for 2. kvartal, der er skyld i, at forskellen mellem elforbrugspanelet og systemdata på årsbasis er så udtalt. For mere information omkring 2. kvartal henvises til den tilhørende rapport over 2. og 3. kvartal Tabel 9: Industriens produktionsindeks, graddage samt hverdage og weekenddage i 2011 og Industriens produktionsindeks gennemsnit 94,9 95,7 Graddage i varmesæson Graddage udenfor varmesæson Køledage 0 0 Hverdage/weekenddage 253/ /113 Elforbrugspanelerne Side 9 af 13

10 Årsresultater 6 Baggrundsdata I dette afsnit vises fra tabel antallet af gyldige målesteder, tabel 13 viser fordelingen af hverdage, tabel 14 viser fordelingen af industriens produktionsindeks, og tabel viser klimatallene. Tabel 10: Antallet af målere på landsplan. Kategori Oktober November December Boliger Landbrug Industri Handel og Service Total Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Tabel 11: Antallet af målere, Vestdanmark. Kategori Oktober November December Boliger Landbrug Industri Handel og Service Total Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Tabel 12: Antallet af målere, Østdanmark. Kategori Oktober November December Boliger Landbrug Industri Handel og Service Total Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Elforbrugspanelerne Side 10 af 13

11 Årsresultater Tabel 13: Fordeling af hverdage og weekenddage/helligdage Hver/lør/søn Hver/lør/søn Oktober 21/5/5 23/4/4 November 22/4/4 22/4/4 December 21/5/5 19/5/7 4. kvartal 64/14/14 64/13/15 Tabel 14: Industriens produktionsindeks. Ej sæsonkorrigeret Oktober 100,1 106,4 November 103,8 104,5 December 90,4 83,1 4. kvartal gennemsnit 98,1 98,0 Tabel 15: Antal varmesæsongraddage for 4. kvartal Oktober November December kvartal Tabel 16: Antal graddage udenfor varmesæson for 4. kvartal Oktober 4 10 November 0 0 December kvartal 4 10 Tabel 17: Vindens energiindhold for 4. kvartal Oktober 116,4 91,5 November 87,1 90,3 December 170,8 110,2 4. kvartal 124,8 97,3 Elforbrugspanelerne Side 11 af 13

12 Kilder og metode 7 Kilder og metode Der kan være flere årsager til afvigelserne mellem Elforbrugspanelernes vækstrater og det faktiske elforbrug. En betydelig årsag kan være antallet af målere, som indgår i beregningen af Elforbrugspanelernes vækstrate. Hvis antallet af målere er lavt, vil panelet ikke være repræsentativt, hvilket kan medføre større afvigelser. Ligeledes har det betydning, om udvælgelsen af målere sker repræsentativt. Hvis antallet af målere indenfor en kategori er relativt større eller mindre i forhold til det konstaterede forbrugsforhold mellem kategorierne, kan dette også få betydning for panelets totale vækstrate. Elforbrugspanelet er opbygget på følgende måde: FAKTA: På boligområdet er et målested en radial, mens et målested på alle øvrige områder repræsenterer én enkelt forbruger. Panelet er et konstant panel og består altid af de samme målesteder. Ændringer i panelets sammensætning sker kun, når frafald gør det nødvendigt med suppleringer. Der er i et panel en indbygget usikkerhed, og der bør således lægges mere vægt på de generelle tendenser end de enkelte måneders vækstrater. Elforbrugspanelet kan ikke opfange forbrugsændringer som følge af en generel tilgang/afgang af forbrugere i et geografisk område. Korrektionsmetode: Væksten i elforbruget korrigeres for variationer i vindens energiindhold, graddage og køledage samt kalendervariationer. Korrektionsfaktorerne er tilpasset de enkelte forbrugerkategorier. Der benyttes solkorrigerede graddage opdelt på varmesæson/ikke-varmesæson. Data er oplyst af Teknologisk Institut. For nærmere redegørelse af korrektionsmetoden henvises til: Baggrundsnotat omhandlende metode til Elforbrugspanelerne, Christoffer Rasch, juni Notatet forefindes på Produktionsindeks for industrien: Mængdeindeks for industriens omsætning offentliggjort af Danmarks Statistik er fra 1. januar 2003 erstattet af et produktionsindeks for industrien. Det nye indeks har 2000 som basisår. I denne rapport er det nye indeks benyttet og vist ikke-sæsonkorrigeret for industrien ekskl. skibsværfter. Elforbrugspanelerne Side 12 af 13

13 Styregruppen og deltagende parter 8 Styregruppen samt deltagende parter Styregruppen: Ansvarshavende redaktør: Tommy Lykkegaard, Dansk Energi - Net (Energi Fyn) Christoffer Nicolaj Rasch, Energinet.dk Henrik Hornum, Dansk Energi tl@odenseenergi.dk chr@energinet.dk hho@danskenergi.dk Spørgsmål til rapportens indhold eller andet vedrørende Elforbrugspanelerne kan via rettes til medlemmerne af styregruppen. Deltagende netvirksomheder Brabrand Net A/S DONG Energy Eldistribution A/S ELRO Net A/S Energi Fyn Net A/S EnergiMidt Net A/S Energi Viborg Elnet A/S Forsyning Helsingør Elnet A/S Frederikshavn Elnet A/S Galten Elværk Net A/S GEV NET A/S HEF Net A/S Ikast Værkerne Net A/S LEF Net A/S MES NET A/S NOE Net A/S Nord Energi Net A/S NRGI Net A/S Nyfors Net A/S RAH Net A/S RAH Net 2 A/S SEAS-NVE Net A/S SEF Net A/S Struer Forsyning Elnet A/S Syd Energi Net A/S Thy-Mors Energi Elnet A/S TRE-FOR El-Net A/S Verdo Randers El-Net A/S Vestforsyning Net A/S Viby Net A/S VOS Net A/S Østjysk Energi Net A/S Elforbrugspanelerne Side 13 af 13