LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD

Transkript

1 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 15. årgang, nr. 1 1 Udsendes til Landinspektørforeningens medlemmer. Red.: landinsp. Jens ( Dali. Eksp.: Den Danske Landinspektørforening Bredgade 45B Kbh. K. Telf. (01) Postgiro Sekretariatet er åbent mandag-fredag kl. 8,00-16,00 A N N O N C E E K S P E D IT IO N ved T e k n is k F o rla g, S k e lb æ k g a d e 4,1717 K ø b e n h avn V, te le fo n (01) Faglig kalender jan febr febr marts 24. aug sept. Personalia Den Den Den afholder foreningen kursus om anvendelsen af privatretlige deklarationer ved haveboligområder i Ingeniørforeningen, København. afholder foreningen Fagligt møde på Nyborg Strand. afholder foreningen kursus i virksomhedsledelse på Byggecentrum, Middelfart. afholder Dansk Kartografisk Selskab "Kortdage 1974" på Hotel Hvide Hus, Køge. afholder foreningen generalforsamling på Vingstedcenteret. afholder FIG den XIV internationale landmålerkongres i Washington fylder ELJ. Thyge Hansen, Viborg 70 år, fylder J.A. Balslev, København 80 år fylder N. Thorkil-Jensen, Lyngby 80 år. BEMÆRK JUL - NYTÅR 's lukning Matrikeldirektoratet, LESA, LLO samt foreningens sekretariat holder lukket mellem jul og nytår

2 1973 side 200 LANDINSPEKTØRENS M EDDELELSESBLAD Fra bestyrelsen REFERAT AF BESTYRELSESMØDE DEN 7. DECEMBER Mødet indledtes med gennemgang af sekretærens referat fra sidste bestyrelsesmøde samt notatet vedr. forretningsudvalgsmødet d«16. november Grove orienterede om den nye "424", der efter de nuværende tidsplaner skulle kunne træde i kraft pr. l/l Selve udformningen var endnu ikke fastlagt, men var fordoblet, så efteruddannelseskurser vil sikkert fremover blive efterspurgte. På baggrund af den herskende energikrise og dennes indflydelse på aktivitetsniveauet, gav de enkelte medlemmer deres bedømmelse af den øjeblikkelige situation og af den kommende periode. Man konstaterede en nedgang i bygningsafsætninger, som sikkert mest skyldtes det offentlige anlægsstop, men nedgangen var nu blevet forstærket af krisen. I de fleste firmaer var der i øjeblikket arbejde nok, men man var usikker for det kommende år. Dog udtalte bestyrelsens optimist Staunskjær, at man før havde hørt dommedagstaler og alligevel haft stigende omsætning. Hvad der måtte gå tabt i den private sektor ville forhåbentlig kunne opvejes af et øget offentligt anlægsarbejde. Flere tilsluttede sig disse lyse forhåbninger. Kassereren orienterede om regnskabet, nu, hvor vi snart kan se en ende på året. Resultatet er knapt så faretruende som budgetteret, dette skyldes som før omtalt den voldsomme udstykningsaktivitet, der har givet gode rabatter. Efter aftale med vort revisionsfirma vil- dei* fra 1/ arbejdes med samme kontoplan i driftsregnskab og budget, således at bedre mulighed for sammenligning er til stede for eks. hvert kvartal. Samtidig overvejedes en modernisering af regnskabsføringen og man har med henblik herpå indhentet tilbud fra EDB-firma for såvel føring af det egentlige regnskab som for EDBkontingentopkrævning med rykkerprocedure. Dette vil måske hjælpe til at vi fremover ikke skal have en så stor restantgruppe som for øjeblikket. Måske er der allerede nu her sket et omsving, idet kassereren kunne meddele om flere glædelige indbetalinger fra gamle, tro restanter. Bestyrelsen drøftede forslag til fælles grupgerejse for de nordiske landmålere til FIG's kongres i Washington næste ar samt foreningens budget for repræsentationen. Gruppe I-ledelsen orienterede om samarbejde mellem landinspektørfirmaer. Et typehusfirma havde bedt et landinspektør firma om organisation af alle dets afsætninger på Fyn og i Jylland. Hvor afsætningen lå udenfor landin sp ektør fir - maets naturlige område, henvendte man sig hos den lokale landinspektør, som så foretog afsætningen som underentreprenør. Da de enkelte firmaer var frit stillede om, hvorvidt de ville påtage sig opgaven eller ej, mente bestyrelsen ikke at kunne kritisere fremgangsmåden. Det tidligere rejste spørgsmål vedrørende udbud af egentlige monopoliserede landinspektørarbejder i licitation gav anledning til en meget bred debat. Resultatet kan læses andetsteds i bladet. Man forventer tillige en debat angående dette problem på vort faglige møde på Nyborg Strand. Grove orienterede om den fælles AC arbejdsløshedskasse, som er under o- vervejelse. Hvis man får det nødvendige antal medlemmer til en sådan kasse, skulle der være muligheder for at oprette en overgangskasse fra 1/ Betalingsbetingelserne er endnu ikke fastlagt, blandt andet er de afhængige af, hvor mange der vil tilmelde sig denne ordning

3 LANDINSPEKTØRENS M EDDELELSESBLAD j973 side 201 Fagligt udvalg havde nu programmet klart til vort kommende Nyborg møde. Man havde kun et problem, energikrisen og den dermed forbudte søndagskørsel. Vi forudsætter dog, at de offentlige transportmidler stadig fungerer og kan benyttes. I fagrådet for landinspektørvidenskab har der ved afstemning nu vist sig at være et flertal imod flytning til Ålborg. I bestyrelsen er man af den opfattelse, at Ålborg universitetscenter ikke indeholder alle de fagområder, som kræves til en god landinspektøruddannelse, således som bestyrelsen allerede i april 1971 påpegede overfor daværende undervisningsminister Helge Larsen. Fra forlagsudvalgets side er man i færd med at undersøge de økonomiske, plads- og personalemæssige problemer såfremt foreningen selv overtager trykningen af vore blanketter. Bestyrelsen havde som næstsidste punkt på dagsordenen en sag vedrørende en bygningsafsætning, foretaget i strid med tinglyst servitut. Sagen er indbragt for landsretten og ansvarsudvalgets indstilling i sagen godkendtes af bestyrelsen. Mødet sluttede med optagelse af 5 nye medlemmer. Eske Brun Fagligt møde Til foreningens medlemmer. Foreningens faglige møde afholdes på hotel Nyborg Strand fredag den 1. og lørdag den 2. februar Fredagen er som sædvanlig reserveret de mere interne emner. Først bringes nyt fra foreningen, matriklen og landbohøjskolen. Dagen slutter med gruppemøder. Om lørdagen behandles de mere udadvendte emner. Hovedemner "Samfundsstrukturen udenfor de store bysamfund" samt loven om lands- og byplanlægning vil blive behandlet af indbudte foredragsholdere, medens ansvarsudvalget vil fremlægge forslag til vedtægt for landinspektørvirksomhed og erhvervs ansvarsforsikringen vil afgive sin beretning vedrørende skadesager. Udstillingen vil i år omfatte 5 instrumentfirmaers præsentation af deres udstyr til opmåling og afsætning med særlig vægt på elektrooptiske afstandsmålere, lodningsinstrumenter, afsætningslaser m.v. LESA vil deltage med en udstilling af sit program for sit arbejdsbogholderi, LAB. På følgende sider findes det detaillerede program, praktiske oplysninger m.v. Tilmeldelseskortet til mødet er udsendt direkte til medlemmerne og bedes udfyldt og indsendt, så det er sekretariatet i hænde inden den 15. januar Med venlig hilsen Svend B onefeld

4 1973 side 202 LANDINSPEKTØRENS M EDDELELSESBLAD PROGRAM FAGLIGT MØDE FEBRUAR 1974 Fredag d. 1. Februar Kl Formanden orienterer om aktuelle foreningsspørgsmål. Udvalgsformænd orienterer om aktuelt udvalgsarbejde H.V. Sørensen orienterer om udstillingen, Kaffepause Nyt fra Matrikeldirektoratet Nyt fra KVL Fælles middag Gruppemøder Fælles natmad Lørdag d. 2. Februar Kl Fælles morgenmad 9.00 Samfundsstrukturen udenfor de store bysamfund (landsbyproblematikken) ved forstander Svend Haugaard M.F. og fli. minister Arne Sørensen Pause Orientering om ansvarsudvalgets arbejde med forslag til vedtægt for landinspektørvirksomhed ved H. Juul Nielsen Fælles frokost Lov om lands- og regionplanlægning ved afdelingsarkitekt Arne Gaardmand, Statens kommitterede i byplansager Pause Beretning fra e r h v e r v s a n s va r s f o r s i k r i n g e n ved Søliner Pedersen Fælles middag, herunder præsentation af 1973-kandidaterne og uddeling af foreningens flidspræmie. Søndag d. 3. Februar Kl Fælles morgenmad

5 LANDINSPEKTØRENS M EDDELELSESBLAD 1973 side 203 PRAKTISKE OPLYSNINGER VEDRØRENDE NYBORGMØDE februar 1974 Tilmeldelse af deltagelse i det faglige møde på hotel Nyborg Strand, Nyborg bedes snarest muligt foretaget på det postkort, der er tilsendt alle medlemmer. Deres ønsker med hensyn til overnatning, måltider m.v. bedes venligst afkrydset. Kortet skal indsendes, selv om man kun ønsker at deltage i selve mødet og ikke overnatte eller deltage i fællesspisninger. Tilmeldelsen må være sekretariatet i hænde inden 15. januar Alle kan ikke få overnatning på hotel Nyborg Strand, men den, der på tilmeldelseskortet tilkendegiver at ville acceptere en plads på sovesal eller på dobbeltværelse sammen med holdkammerat, garanteres en plads på hotellet. Øvrige vil efter anciennitet og tilmeldings dato blive placeret på enkeltværelser, først på hotel Nyborg Strand og ellers på hotel inde i Nyborg, medmindre man har oplyst, at man ønsker indkvartering på hotel Hesselet. Mødeafgiften for det faglige møde udgør 150 kr. Derudover betales for deltagelse i følgende arrangementer: a) eftermiddagskaffe fredag b) middag fredag c) natmad fredag d) overnatning fredag/lørdag e) morgenmad lørdag f) frokost lørdag g) middag lørdag h) overnatning lørdag/ søndag i) morgenmad søndag. Deltagelse i samtlige fællesmåltider koster 175 kr. Afgiften for overnatning vil blive gradueret efter hvilket værelse der tildeles. Med deltagelse i samtlige ovennævnte arrangementer vil den samlede afgift variere fra 375 kr. med indkvartering på sovesal til 585 kr. med indkvartering på hotel Hesselet. Studenter og soldater erlægger halv mødeafgift, hvorved de ved indkvartering på sovesal og med deltagelse i samtlige arrangementer kommer til at erlægge 300 kr. ialt. Mødedeltagerne bedes umiddelbart efter ankomsten til hotel Nyborg Strand melde sig ved sekretariatets skranke ved hovedindgangen for betaling af mødeafgiften m.v. Her udleveres det endelige program og billetterne, der skal anvendes som betaling for såvel hotelværelse som måltider. Love og bekendtgørelser Matrikulær lovfortegnelse. Matrikeldirektoratet har, som bekendt, hvert år udarbejdet oversigter over love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v. af særlig interesse ved behandlingen af sager om udstykning m.v. Disse oversigter er blevet tilsendt landinspektørerne igennem foreningen. Da afdelingen for matrikelvæsen på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole nu udgiver en matrikulær lovfortegnelse (se sidste nr. af meddelelsesbladet), vil matrikeldirektoratets oversigter ikke længere blive udsendt. Matrikeldirektoratet.

6 1973 side 204 LANDINSPEKTØRENS M EDDELELSESBLAD Fra bestyrelsen MATRIKELVÆSEN I DE SØNDERJYSKE LANDSDELE Redegørelsen vedr, matrikelvæsenet i de sønderjyske landsdele blev i august udsendt til samtlige landinspektører. Matrikeldirektoratet anmodede i sin skrivelse af foreningen om en udtalelse m.h.t. de fremsatte forslag. På generalforsamlingen på Bornholm kom formanden ind på redegørelsen i sin beretning, og siden da har beretningen været livligt drøftet i bestyrelsen, i gruppeledelserne og på møder med de sønderjyske medlemmer. Foreningens endelige svar til matrikeldirektoratet er afgivet 16. nov. og gengives nedenfor. Ved sk riv else af 17. august 1973 har m atrikeldirektoratet frem sendt den af arbejdsgruppen vedr. m atrikelvæ senets organisation m.v. den 30. november 1972 udarbejdede r ed eg ø r else vedr. m atrik el væ senet s organisation i Sønderjylland m ed anmodning om en u d talelse om de frem send te fo rsla g. I denne anledning skal foreningen udtale følgende: I 1950 udtalte foreningen under henvisning til m in isteriets sk rivelse i sag M.C.J nr bl.a. "de i den sidste tid påbegyndte forbedringer i m atrikel væ senets adm inistration gør en decentralisering m indre påkrævet end den tid lig e re har været". På baggrund af den siden 1950 skete udvikling indenfor relevan te sam fundsfunktioner sam t i m atrikelvæ senets adm inistration, og af den skete udvikling i reproduktions- og d atatransm issionstek nik sam t som følge af^ at det må fo r u d ses, at m atrikelvæ senets ejendom sdata indenfor én kortere arrække skal indgå i et kom mende en sartet ejen d om sregister er foreningen bestyrket i opfattelsen af, at m atrikelvæ senet bør bevares cen traliseret og omfatte hele landet. Ud fra denne opfattelse må det an b efales, at der i det sønderjydske m a trikelvæsen indføres nye m etoder og procedurer, der lig e stille r det tekniske og adm in istrative system med sy stem ern e i det øvrige land. For så vidt angår de tekniske foranstaltninger, der må gennem føres, er det foreningens opfattelse, at der, så hurtigt dette er m uligt, må gennem føres en ændring af det tekniske system - kort, opm ålingsnet m.v. - i Sønderjylland til sy stem e t i det øvrige land. Foreningen m å i den henseende h e n stille, at der o p rettes et af m atrik eld i rektoratet sty ret organ med kom petance til at gennem føre de h ertil nødvendige foranstaltninger. For så vidt angår de adm inistrative foranstaltninger, der bør gennem føres, er det foreningens p rin cip ielle op fattelse at approbations- og r e g istr e r in g s funktionen m å være central, men at tidspunktet for gennem førelse af denne ordning iøvrigt må fastsæ ttes under hensyntagen til forløbet af den ovenfor omtalte tekniske harm oniseringsproces sam t under hensyntagen til eventuelle sæ rlige forhold for øvrige sønderjydske a dm ini s tration s gr ene. B eretningen om taler m uligheden for in d førelse af fri p r a k sisre t i Sønderjylland. D et er foreningens o p fa ttelse, at stillin gtagen h e r til må afvente gennem fø relsen af ovennævnte tekniske ændringer i Sønderjylland, sam t gen n em førelsen af den cen tralisered e approbations- og registreringsfunktion.

7 LANDINSPEKTØRENS M EDDELELSESBLAD 1973 side 205 Udover de m onopoliserede arbejder, der er om fattet af udstykningslovens SS 5 og 28, udfører landinspektører en række ikke-m onopoliserede arbejder, der forudsæ tter en kombination af m atrikulæ r og tek n isk-ju rid isk viden. I Sønderjylland udføres d isse arbejder d els af tjenestem andsansatte landinspektører udenfor tjenesten og dels af praktiserende landinspektører, medens de i det øvrige land udføres af praktiserende landinspektører. Foreningen finder det betænkeligt, at ændre den nugældende p rak sis for udøvelsen af d isse arbejder i Sønderjylland ved at inddrage d isse under det tjenstlige arbejdsom råde, før der er truffet beslutning om, under hvilken form de m atrikulæ re arbejder i Sønderjylland frem tidig skal udføres. Sluttelig bem æ rkes, at ved frem sen d elsen af nærværende ud talelse har fo re ningen ikke taget stilling til organisationen af det sam lede m atrikelvæsen på læ ngere sig t, idet en sadan stillingtagen vil kræve en klart form uleret må l sætning og en bred debat. Med venlig hilsen Svend Bonefeld -o- LICITATION Foreningen har d. 13. dec. tilsk rev et M in isteriet for offentlige arbejder, V ejdirektoratet således: Vedr. fre m stillin g af planbogskort til vejp rojekter. I oktober 1973 udbød Nordjyllands amtsråd på m inisteriet for offentlige arbejders vegne arbejde med fre m stillin g af planbogskort til brug ved projektering af forlægning af hovedlandevejen fra Hjørring til Hirtshals i licitation. Efter licitationsm aterialet forudsættes honoreringen af den praktiserende landinspektørs arbejde i forbindelse m ed den m atrikulæ re attestation af planbogskortet - jfr. landbrugsm inisteriets cirkulære af 19. febr, at være indeholdt i entreprenørens tilbud. Denne frem gangsm åde afviger fra den, der hidtil har været gældende for den praktiserende landinspektørs bistand. Landinspektørforeningen henstiller, at den hidtidige frem gangsm åde opretholdes, således at landinspektørens bistand ved den matrikulære supplering ikke om fattes af licitationen, men afregnes af bygherren efter de af m onopoltilsynet godkendte regler for honorering af landinspektørarbe jd er. Med venlig hilsen Svend Bonefeld Under henvisning til ovenstående sk r iv e lse til m in iste riet for offentlige a r bejder skal bestyrelsen henstille, at foreningens m edlem m er ikke afgiver licitationstilbud ved fornævnte arbejder, idet man finder en sådan frem gan gsmåde u foren elig med grundlaget for vore godkendte honorar r eg ler

8 1973 sid e 206 LANDINSPEKTØRENS M EDDELELSESBLAD Fra sekretariatet KURSUS I MATRIKULÆRE FORHOLD - ÅRHUS 1974 Der er nu tilmeldt et tilstrækkeligt antal elever til det kursus i matrikulære forhold for medhjælpere på landinspektørkontor er, som er planlagt til at blive afholdt i foråret i Århus. Vi regner med at kursus afholdes på Jysk Teknologisk Institut, hver fredag* første gang den 25. januar og med afslutning før påske. De principaler, der har tilmeldt elever vil få nøjere underretning, så snart aftalerne om lokaler m.v. er endelige. VEDRØRENDE LEVERING AF SKELMÆRKER Medlemmer, der køber skelmærker løst, har erfaret, at det kan være vanskeligt at fremskaffe de nødvendige kobber nitter. Carl Cohns sønner oplyser på forespørgsel, at deres normale hovedleverandør i Tyskland pludselig fik længere leveringstid end normalt. Firmaet har for at imødegå disse leveringsvanskeligheder også søgt kontakt til leverandør i Sverige og har forhåbning om, at leveringsvanskelighederne vil være overstået omkring nytår. LÅNEORDNINGEN MED SPAREKASSERNE I Meddele!sesbladet 1972 side 20 er gengivet den pr indgåede aftale om lån til medlemmer, der er ansat i statens eller kommunens tjeneste, eller i private virksomheder. Ved skrivelse af 15. nov meddeler Sparekasserne, at de efter den med Danmarks Nationalbank indgåede aftale om begrænsning af udlån til forbrug må afstå fra at yde medlemmerne lån i henhold til ovennævnte kollektive tilsagn. BEKENDTGØRELSE OM STØTTE TIL STUDIEOPHOLD I UDLANDET Den 8, marts 1974 kan der af Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen uddeles kr og af Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles rejsefond af 1918 uddeles kr til ophold i udlandet for uddannelse i forskning indenfor højskolens specielle fag. Stipendiebeløbene kan samlet eller delvis søges af kandidater, der er udgået fra højskolen. Ansøgninger, der indsendes til Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles administration, Biilowsvej 13, 1870 København V., inden udgangen af januar 1974, skal foruden oplysninger om vedkommendes personlige forhold og uddannelse tillige indeholde en redegørelse for ansøgerens studieplan.

9 LANDINSPEKTØRENS M EDDELELSESB LA D 1973 side 207 KLIP FRA betænkningen om lovforslag vedr, særlig indkomstskat Den 12. m arts Notat fra finansministeren omoplysninger omrettigheder og pligter i forbindelse med ekspropriationsforretninger. I forbindelse med en påtænkt udtalelse i udvalgsbetænkningen er der rejst spørgsmål om en ordning, hvorefter ekspropriationsmyndighederne som et led i ekspropriationsforretningen skulle give den pågældende ejer en skrivelse, hvori der gives oplysning om ejerens rettigheder og forpligtelser i forbindelse med ekspropriationen. Når ejeren i forbindelse med en stedfunden ekspropriation anmoder derom, skulle han endvidere have adgang til hos skattemyndighederne at få en forpligtende vejledning om de skattemæssige konsekvenser af ekspropriationen. Vejledningen skulle dog kun være forpligtende for myndighederne, såfremt de oplysninger, som skatteyderen har givet, er korrekte. 1. Til det anførte skal finansministeriet bemærke, at tanken om den omtalte almindelige oplysning om ejerens rettigheder og pligter i forbindelse med ekspropriationen omfatter en række andre forhold end de skattespørgsmål, der er til behandling i forbindelse med det foreliggende lovforslag. Spørgsmålet om en sådan ordning og om de ændringer af ekspropriationslovgivningen, som eventuelt ville være nødvendige, rækker derfor langt ud over finansministeriets område. 2. Der er ikke hjemmel i den gældende skattelovgivning til at indføre en ordning, som giver skatteyderen en ret til at få en forpligtende vejledning altså en bindende forhåndsbesked om ekspropriationens skattemæssige følger. Bindende forhåndsbesked blev for nogle år siden indført på et begrænset område, nemllig inden for dødsbobeskatningen. Det skete ved en både omfattende og arbejdsmæssigt tidkrævende ændring af landsskatteretsloven. Det ville også kræve et stort forberedende arbejde, såfremt en lignende ordning skulle gennemføres på ekspropriationsområdet. Blandt de problemer, der måtte behandles, skal nævnes: a) Forhåndsbeskeden burde vel være bindende ikke blot for skattemyndighederne, men også for den skattepligtige. Der måtte tages nærmere stilling til, under hvilke betingelser den bindende virkning skulle indtræde, b) Hverken skatteyderen eller det offentlige kunne være tjent med en inappellabel forhåndsbesked, afgivet af en lokal eller regional skattemyndighed. Derfor måtte der gives regler om både skatteyderens og det offentliges adgang til inden en vis frist at anfægte forhåndsbeskedens rigtighed. For skatteyderens vedkommende måtte det ske ved Idage til landsskatteretten og eventuel efterfølgende domstolsprøvelse. For det offentliges vedkommende begrænser en ordning med bindende forhåndsbesked de overordnede skattemyndigheders sædvanlige revisionsbeføjelse; spørgsmålet er, i hvilket omfang revisionsbeføjelsen skulle bibeholdes inden for en vis kortere frist. Et omfattende sæt af regler om bindende forhåndsbesked på ekspropriationsområdet ville bl. a. i administrativ henseende føre til komplikationer, som ville stå i misforhold til, hvad der efter ministeriets indtryk kan være et rimeligt behov for. Det er kun ved et meget begrænset antal af samtlige ekspropriationsforretninger, at der overhovedet kan blive tale om særlig indkomstskat, og i de fleste af disse tilfælde må det antages, at skatteyderen i forvejen har fået en god orientering om skattespørgsmålet i reglen af sin regnskabskonsulent. Efter finansministeriets opfattelse bør man herefter blive stående ved, at ejerne får adgang til at få en fyldestgørende vejledning om ekspropriationens skattemæssige virkninger, således at amtsskatteinspektoraterne instrueres om at yde en sådan bistand, når ejeren i forbindelse med en stedfunden ekspropriation anmoder derom. Det må anses for rimeligt, at ekspropriationsmyndighederne gør ejeren bekendt med, at han kan få den omtalte skattemæssige vejledning i amtsskatteinspektoratet

10 1973 side 208 LANDINSPEKTØRENS M E D D ELELSESB LA D ANNONCER Landinspektørens Meddelelsesblads annonceekspedition sker ved Teknisk Forlag, tlf Annoncetekster og svar på biil. mrk. sendes ti!: Landinspektørens Meddelelsesblad. Teknisk Forlag a/s, Skelbækgade 4, 1717 København V. Medlemmernes opmærksomhed henledes på nedenstående bestemmelser i 8 og 9 i foreningens kollegiale vedtægter: 8 Et medlem må ikke som landinspektør modtage nogen stilling (hel eller deltidsansættelse) eller embede, offentligt eller privat, forinden ansættelsesvilkårene er godkendt af bestyrelsen efter indindstilling af gruppe lll s repræsentanter, jfr. 27 i foreningens love. 9 Nye stillinger for landinspektører af den i 8 omhandlede art må ikke søges af foreningens medlemmer, forinden løn- og arbejdsvilkår er godkendt af foreningens bestyrelse. LANDINSPEKTØR årgang 1971, søger stilling i Jylland. Billet mrk KONTOR- OG TEGNEDAME Vi søger en dygtig dame uddannet på landinspektørkontor. Stillingen indebærer meget selvstændige og frie arbejdsforhold. Løn efter aftale. Landinspektør Niels Johansen Frederiksborgvej Allerød Tlf. (03) ADJUNKT/LEKTOR ved KVL Ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles afdeling for matrikelvæsen vil en stilling som adjunkt/lektor være at besætte pr. 1. april Stillingen ønskes besat med en yngre landinspektør, der vil blive beskæftiget med tilrettelæggelse, udarbejdelse og rettelse af kursus- øvelsesog eksamensopgaver i tilknytning til undervisningen i matrikelvæsen samt ved deltagelse i undervisningen i forbindelse med vejledning af de studerende ved gennemførelse af kursusarbejder m.m. Endvidere vil vedkommende få mulighed for at beskæftige sig med videnskabeligt arbejde indenfor fagområdet. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Den danske Landinspektørforening, Yderligere oplysninger om det med stillingen forbundne arbejde vil kunne fås ved henvendelse til afdelingen for matrikel væsen, tlf. (01) Ansøgninger indsendes senest den 15. januar 1974 til Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles administration Biilowsvej København V, 1608

11 LANDINSPEKTØRENS M EDDELELSESBLAD 1973 sid e 209 LANDINSPEKTØRER Til ansættelse snarest søger matrikeldirektoratets udstykningsafdeling yngre landinspektører. Nærmere oplysning kan fås ved henvendelse til personalechef P. Fur bo. Ansøgninger indsendes til Matrikeldirektoratet Titangade København N Tlf. (01) Æg lok PLANLÆGNINGSMEDARBEJDER, SØNDERJYLLANDS AMTSKOMMUNE Til planlægningsafdelingen ved AMTSBYGNINGSINSPEKTORATET, Teknisk forvaltning søges en yngre medarbejder: Civilingeniør, ingeniør, arkitekt, landinspektør eller person med anden uddannelse, der kvalificerer til arbejde med oversigtlig planlægning (regionplanlægningen). Ansøgere til stillingen bør have passende baggrundsviden om samt kendskab til specielt de offentlige planlægningsproblemer og tillige gerne 3-8 års erfaring indenfor det nævnte arbejdsområde. Tiltrædelse ønskes snarest muligt, helst inden 1. april Aflønning efter overenskomst mellem Amtsrådsforeningen og den pågældende faglige organisation. Kørselsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter statens regler. Ansøgning med fyldestgørende oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt fotokopi af eksamensbeviser og evt, anbefalinger, indsendes senest d. 25. januar 1974 til Sønderjyllands Amtsråd, Teknisk forvaltning, Amtsbygningsinspektøren, Amtshuset, 6200 Åbenrå. Amtshuset, Åbenrå, d. 13. deo P. Holm. 1610

12 1973 sid e 210 LANDINSPEKTØRENS M EDDELELSESBLAD Fra sekretariatet KONTINGENTPÅLIGNINGEN FOR 1974 Kontingentet for 1974, som det blev vedtaget på generalforsamlingen i sept. 1973, vil blive pålignet medlemmerne gruppevis således: 1. Praktiserende landinspektører foreningskontingent 2500 kr. 2. Landinspektører ansat hos prakt. landinsp. foreningskontingent 1000 kr. 3. Øvrige ansatte landinspektører foreningskontingent 1000 kr. og fondskontingent 300 kr. 4 Landinspektør stud er ende, landinspektører i ardet erhverv landinspektører i udlandet m. fl. foreningskontingent 100 kr«medlemmer af gruppe 1, der dokumenterer en bruttoomsætning for 1973 på under kr. vil få kontingentet for 1974 reduceret til 1000 kr. Uanset gruppetilhørsforhold vil medlemmer, der er pensionister eller aftjener tvungen værnepligt, blive pålignet foreningskontingent som gruppe 4. Endvidere kan bestyrelsen med hjemmel i kontingentvedtægtens 5 efter ansøgning bevilge kontingentnedsættelse eller fritagelse for kortere eller længere tid, når medlemmets forhold efter bestyrelsens skøn taler derfor. Det er således kotume, at medlemmer med deltidsarbejde., som er mindre end 2/3 af heltidsarbejde, efter ansøgning bevilges nedsættelse i det enkelte tilfælde. Oplysninger, der kan have betydning for kontingentpåligningen pr bedes indsendt snarest muligt. Fra efteruddannelsesudvalget KURSUS I VIRKSOMHEDENS ØKONOMISKE STYRING Efter at indtrykkene fra kurset i Randers den har fæstnet sig, har kursusledelsen fundet det rimeligt at summere nogle hovedtræk. Målsætning, mål og politikker. De færreste landinspektører har beskæftiget sig med at klarlægge disse begreber for deres forretning. Overvejelser desangående vil indebære stillingtagen til en række aspekter: - det geografiske opland som landinspektøren betragter som sit marked. - samarbejdsmuligheder med andre landinspektørforretninger. - aktivitetsområdet. Her kunne overvejes at inddrage andre rådgivende aktiviteter enten indenfor det pågældende firma eller ved samarbejde med selvstændige firmaer i de relevante brancher. Disse overvejelser må ses i relation til indehaverens målsætning for vækst, gevinst og sikkerhed

13 LANDINSPEKTØRENS M EDDELE LSE SB LA D 1973 side 211 Struktur og selskabsformer I sammenhæng med ovennævnte drøftelser blev branchens struktur debatteret. Som noget relativt nyt på dette felt kan nævnes, at mange landinspektører nu åbent erkender, at der i store dele af landet foreligger en konkurrencesituation forretningerne imellem. Denne situation må antage s* at blive stedse mere fremherskende. Markedsføringsproblematikken kan den enkelte landinspektør derfor ikke længere skubbe fra sig. På kurset blev endvidere kort redegjort for de forskellige selskabsformers juridiske og skattemæssige konsekvenser. Landinspektørens personlige an svar for det matrikulære arbejde betyder, at aktie- og anpartselskaber kun i begrænset omfang er relevante i branchen. Kontoplan I alt for mange landinspektørforretninger er regnskab og kontoplan alene revisorens (og evt. en bogholders) domæne. Den kendsgerning, at bogholder og revisor foretager ajourføring og afstemning af firmaets økonomi kan under ingen omstændigheder fritage indehaveren for den økonomiske styring. Kontoplanen er hjørnestenen i en forretnings regnskabsvæsen. Overblik over kontoplanen er derfor en forudsætning for, at indehaveren aktivt kan lede forretningen. Ud fra den energi of* interesse som deltagerne lagde for dagen ved kontoplanopgaverne og også pa grundlag af en spørgeskemaundersøgelse fremgik, at deltagerne tillagde emnet stor betydning. Internt bogholderi (arbejdsbogho 1deri) De interne registreringer tjener følgende formål: 1. Sikring af, at de faste takster ikke udhules. Det er væsentligt, at den forbrugte tid, der ikke omfattes af arbejde til fast takst registreres og faktureres. 2. Ajourførte registreringer er endvidere grundlaget for overvågning af, hvad der er bundet i ikke-faktureret arbejde. Hermed tilsigtes en hurtigere og mere korrekt fakturering. 3. Ud fra registreringerne klarlægges de omkostningsmæssige relationer til brug i forskellige beslutningssituationer. 4. De summerede registreringer for en periode er grundlaget for en opstilling af et internt regnskab. 5. Endelig sikres ved registreringerne en rimelig kontrol af de enkelte medarbejderes indsats. På kurset blev diskuteret, hvorledes ovennævnte informationsbehov kunne tilgodeses. Overvejelserne koncentreredes om at undersøge, hvorvidt nogle udvalgte EDB-systemer til behandling af arbejdsbogholderi kunne tilbyde disse informationer i en hensigtsmæssig form. Der blev givet en generel og kortfattet redegørelse for, hvilke oplysninger vedrørende sager, aktiviteter og udlæg, som hver medarbejder skal afgive i et dags- eller ugeskema til et sådant EDB-system. Hovedvægten blev dernæst lagt på en sammenligning af de udskrifter, som de forskellige systemer kunne tilbyde. Udskrifterne for hvert system blev vurderet ud fra landinspektørens informationsbehov til planlægning, medarbejderstyring, fakturering m.v.

14 1973 sid e 212 LANDINSPEKTØRENS M EDDELELSESBLAD Omkostningerne ved at benytte de forskellige systemer blev også omtalt og sat i relation til, hvad bogholderiuddannet arbejdskraft koster. Interessen for emnet var betydelig, fremgik det af den afholdte spørgeskemaundersøgelse. Bud gettering Tidligere på kurset var betragtet de store linier i styringsmodellen: Målsætning = mål = politikker = planer = budgetter. Endvidere var gennemarbejdet principperne i kontoplaner. Disse er altid fælles for budget og regnskab og udgør dermed det systematiske bindeled mellem perioderne. Efter at baggrunden på denne måde var i orden påbegyndtes arbejdet med budgettering. Der blev forelagt nojjle opgaver, der som det øvrige kursusmateriale var tilstræbt udformet sa realistisk og relevant for landinspektører som muligt. Det drejede sig om en kalkuleopgave, hvor man skulle træffe beslutning om en større investering. Desuden var der budgetopstilling, og endelig blev budgettets betalingsstrømme vurderet i en likviditetsplan for den kommende periode. Stor energi og interesse blev lagt for dagen, og mange kunne have ønsket mere tid til specielt dette punkt. Konklusion Det blev konstateret, at registrering og budgetlægning var områder, som landinspektører forsømte på det kraftigste. Der var almindelig enighed om, at det kan koste dyrt fremover at negligere disse områder. Virksomhederne bliver stedse mere kapitalkrævende. Investeringerne i udstyr er steget meget væsentligt og koncentrationen i branchen samt aktivitetsstigningen bevirker, at den enkelte forretnings kapitalbehov til driften er blevet særdeles mærkbart forøget. Der er en tendens til en forskydning fra honorarprincippet til timeafregningsprincippet. Kravene til fakturaskrivningen bliver større. "Licitations spøgelset" vil evt. fordre fast tid og pris. Alle disse forhold gør det fremover bydende nødvendigt med et overblik over de omkostningsmæssige relationer. Endelig er der behovet for at kunne forsyne landinspektørforeningen med korrekte og mere fyldestgørende oplysninger om forretningernes indtjeningsog omkostningsforhold som grundlag for branchens forhandlinger om honorarer m.v. Der gives ingen patentløsninger på de her skitserede problemer, men det er afgørende, at disse erkendes. Dernæst kan man ved en rationel og målbevidst indsats givetvis opnå væsentlige forbedringer. Vi finder, at fortsat kursus- og mødeaktivitet, hvor landinspektørerne får impulser fra eksperter og kolleger er et blandt flere midler til sikring af videre fremskridt inden for de økonomiske felter i branchen.

15 L A N D I N S P E K T Ø R E N S M E D D E L E L S E S B L A D s i d e S lu t te lig s k a l i n d s k y d e s, a t k u r s u s l e d e l s e n f ø lt e s ig m e g e t i n s p i r e r e t a f d e l t a g e r n e s p o s i t i v e i n d s t il li n g til k u r s e t s f a g l i g e in d h o ld o g t i l d e t a l m i n d e l i g e s a m v æ r. K u r s u s l e d e r : l a n d in s p e k t ø r F r. P lo u g m a n n A n d e r s e n T l f. Å r h u s (0 6 ) K o n s u le n t : K a r s t e n H o lb e k G e r t H a n s e n A / S Ø k o n o m i s k r å d g iv n in g T l f. Å r h u s (06) »» K L I P F R A i n g e n i ø r e n s u g e b l a d n r d e c BYPLANLÆGGER En stilling som medarbejder ved kommunens byplan- og bygningsforvaltning ønskes besat snarest m e d yngre arkitekt. Arbejdsområdet omfatter bl. a. bearbejdelse af grundmateriale for kommunens fysiske planlægning samt ajourføring af foreliggende plaxunateriale* Der vil blive lagt vægt på visuel fremstillingsevne. Der påregnes ansættelse efter overenskomst. Yderligere oplysninger o m stillingen :iian fås ved henvendelse til bygningsinspektør N. Ottar Hansen, tlf,. (01) , lokal 259. Ansøgningen bedes fremsendt senest den 15. januar Værløse kommunalbestyrelse, den U

16 1973 s i d e L A N D I N S P E K T Ø R E N S M E D D E L E L S E S B L A D G l æ d e l i g j u l F r a e f t e r u d d a n n e l s e s u d v a l g e t K U R S U S I V I R K S O M H E D S L E D E L S E D e n d a n s k e L a n d i n s p e k t ø r f o r e n i n g s e f t e r u d d a n n e ls e s u d v a lg in d b y d e r h e r m e d til e t k u r s u s i v i r k s o m h e d s l e d e l s e, s o m a fh o l d e s p å B y g g e c e n t r u m, M i d d e l f a r t, D e l t a g e r n e s a m l e s t o r s d a g d e n 2 1. f e b r u a r 1974 v e d t id e n, o g d e r in d l e d e s m e d m id d a g k l K u r s e t e r f æ r d i g t e f t e r f r o k o s t l ø r d a g d e n 2 3. f e b r u a r B a g g r u n d o g f o r m å l K u r s e t i v i r k s o m h e d s l e d e l s e e r et l e d i e f t e r u d d a n n e ls e s u d v a lg e t s a r b e jd e p å at få e t a b l e r e t u d d a n n e l s e s a k t iv it e t e r p å d e t f o r r e t n i n g s m æ s s i g e o m r å d e. D e t e r i d e s e n e s t e å r i s t ig e n d e g r a d b le v e t e r k e n d t, at m e n s m a n i v i r k s o m h e d e n h a r u d fo ld e t s y s t e m a t i s k e b e s t r æ b e l s e r p å at f o r b e d r e d e t e k n is k / ø k o n o m is k e a k t i v i t e t e r, h a r m a n ku n i r i n g e o m f a n g b e s k æ f t ig e t s ig m e d s e l v e l e d e l s e s f u n k t i o n e n. M a n h a r v æ r e t t i l b ø j e l i g til b lo t at t i l s k r i v e n o g l e m e n n e s k e r s s u c c e s s o m l e d e r e v i s s e m e d fø d t e a n læ g - o g o m v e n d t. D e t e r i m i d l e r t i d e ft e r h å n d e n b le v e t k l a r t, at l e d e l s e i m e g e t h ø j g r a d b e r o r p å tr æ n in g o g v id e n. D e r e r in g e n g ru n d til at t r o, at l e d e l s e s p r o b l e m e r n e e r m i n d r e i la n d in - s p e k t ø r f o r r e t n i n g e r en d i a n d r e b r a n c h e r. V æ k s t e l l e r b lo t u d s k ift n in g i i n d e h a v e r k r e d s e n e r o ft e s k e t i et f i r m a, u d e n at o r g a n i s a t i o n o g l e d e l s e s f o r m e r t a g e t op til en k r i t is k v u r d e r i n g. D e r e r r i g e m u l i g h e d e r f o r k o n fl ik t e r : Æ l d r e in d e h a v e r e k a n i en s å d a n s itu a tio n m e n e, at k o m p e t e n c e f o r d e l i n g e n e r u k la r, o ^ at d e t f r a tid t il a n d en f ø l e s s o m o m, d e r e r " f o r m a n g e h ø v d in g e o g f o r fa i n d i a n e r e ". Y n g r e i n d e h a v e r e kan o m v e n d t s y n e s, at o r g a n i s a t i o n e n e r f o r t r æ g o g f o r lid t d y n a m is k. A s s i s t e n t e r o g t e k n ik e r e s y n e s o f t e, at d e h a r f o r lid t i n d f l y d e l s e, o g at d e t e r u r i m e l i g t v a n s k e lig t at få g e n n e m f ø r t en g o d i d e '. D e tt e b lo t f o r at t a g e et b u n d t a n s k u e ls e r t il b e ly s n in g a f, at v i r k s o m h e d s l e d e l s e v e d r ø r e r a lle i en o r g a n i s a t i o n

17 L A N D I N S P E K T Ø R E N S M E D D E L E L S E S B L A D 1973 s i d e P å k u r s e t v il b li v e p r æ s e n t e r e t et o v e r b l i k o v e r n o g l e a f d e e r f a r i n g e r, d e r e r v u n d e t p å o m r å d e t. I v id t o m f a n g v i l b li v e a n v e n d t g r u p p e a r b e j d e til b e ly s n in g a f n o g le c a s e s. D e s u d e n v il d e r b li v e la g t v æ g t p å, at m a n i g r u p p e r n e kan d is k u t e r e d e p r o b l e m s t i l l i n g e r, s o m d e e n k e lt e d e l t a g e r e ud f r a d e r e s p e r s o n l i g e, p r a k t is k e e r f a r i n g e r f i n d e r r e l e v a n t e. K u r s e t s e r d et s o m s in f o r n e m m e s t e o p g a v e at v i r k e s o m i n s p i r a t o r. B e d s t v i ll e d e t v æ r e, o m h v e r d e l t a g e r e f t e r k u r s e t g r u b l e d e o v e r f ø lg e n d e s p ø r g s m å l: " H v o r d a n k an j e g m e d v i r k e til at få m in a r b e jd s p l a d s t il at f u n g e r e b e d r e? ". P r o g r a m m e t s f a g l i g e in d h o ld 1. I n d le d e n d e g e n n e m g a n g a f d e n h i s t o r i s k e u d v ik lin g i v i r k s o m h e d s l e d e l s e s t e o r i e r n e. 2. B e ly s n i n g a f l e d e l s e s t e o r i f r a et a d m i n is t r a t i v t s y n s p u n k t ( h e r u n d e r : h a n d l i n g s p r o g r a m ; f o r m e l l e i n t e r n e s t r u k t u r p r o b l e m e r : o p d e l in g o g k o o r d i n e r i n g, c e n t r a l i s e r i n g / d e c e n t r a l i s e r i n g ; p r o je k t o r g a n i s a t i o n s a m t s t i l l i n g s b e s k r i v e l s e r ). 3. U d d y b n in g a f l e d e l s e s t e o r i e n s s o c i o l o g i s k e a s p e k t e r. ( O r g a n i s a t io n s u d v ik lin g o m f a t t e n d e : u f o r m e l o r g a n i s a t i o n, m o t i v a t i o n, k o m m u n ik a t io n, r e k r u t t e r i n g, j o b b e r i g e l s e, g r u p p e t e o r i e r, k r e a t iv it e t s t r æ n i n g, g e n n e m f ø r e l s e a f f o r a n d r i n g e r, k o n flik t b e h a n d lin g o g s a m m e n h æ n g e n m e l l e m a r b e jd s k l i m a o g p r o d u k t iv it e t ). 4. D e b a t a f en r æ k k e p r a k t is k e l e d e l s e s p r o b l e m e r ( h e r u n d e r : v æ r d ie n a f u g e n t lig e i n f o r m a t i o n s m ø d e r, k o n s e k v e n s e r n e a f å b e n h e d m. h. t. f o r r e t n in g e n s ø k o n o m i o g de e n k e lt e s l ø n, p r i n c i p p e r f o r l ø n f a s t s æ t t e l s e, f l e k s ib e l a r b e jd s t i d, l o k a l e p r o b l e m e r o. a. ). 5. N o g le k o n k r e t e v æ r k t ø je r (h e r u n d e r : f o r h a n d lin g s t e k n ik s a m t r e f e r a t - o g r a p p o r t t e k n ik ). K u r s u s l e d e l s e L a n d in s p e k t ø r F r. P lo u g m a n n A n d e r s e n, Å r h u s. F o r e d r a g e n e v i l b l i v e t i lr e t t e l a g t o g h o ld t a f c a n d. o e c o n. K a r s t e n H o lb e k, k o n s u l e n t f i r m a e t G e r t H a n s e n A / S, Å r h u s. K o n s u le n t f ir m a e t v i l o g s å b i d r a g e m e d g r u p p e i n s t r u k t o r e r. P o r t o 70 ø r e D E N D A N S K E L A N D I N S P E K T Ø R F O R E N I N G B R E D G A D E 4 5 B K Ø B E N H A V N K

18 1973 s i d e L A N D I N S P E K T Ø R E N S M E D D E L E L S E S B L A D K u r s u s a f g i f t o g b e m æ r k n i n g e r v e d r ø r e n d e i n d k v a r t e r in g K u r s u s a f g i f t e n u d g ø r k r , - p r. d e l t a g e r. H e r i e r in k lu d e r e t b e s p i s n in g p å k u r s u s d a g e n e ( h o v e d m å l t i d e r m e d ø l e l le r v a n d o g k a ff e s a m t f o r m i d d a g s -, e f t e r m i d d a g s - o g a ft e n k a f fe ). U n d e r v is n in g o g a lle m å l t i d e r f in d e r sted p å " B y g g e c e n t r u m ". M. h. t. o v e r n a t n i n g e r d e t s å l e d e s, at f o r så v id t s o m d e lt a g e r a n t a ll e t b l i v e r s t ø r r e en d 3 1, m å n o g le d e l t a g e r e o v e r n a t t e p å H in d s g a u l e l l e r L æ r e r f o r e n i n g e n s e je n d o m - b e g g e b e li g g e n d e i k o r t a fs ta n d fr a B y g g e c e n t r u m. P å B y g g e c e n t r u m e r d e r b a d o g t o i le t til h v e r t v æ r e l s e, m e n s d i s s e f a c i l i t e t e r f o r d e ø v r i g e e je n d o m m e e r f æ l l e s f o r en g a n g. D e l t a g e r e, d e r ik k e i n d k v a r t e r e s p å B y g g e c e n t r u m, v i l d e r f o r p å k u r s e t få r e fu n d e r e t en m i n d r e d e l a f k u r s u s a f g if t e n. K u r s u s d e lt a g e l s e o g t i lm e l d in g K u r s e t h e n v e n d e r s i g til i n d e h a v e r e a f l a n d i n s p e k t ø r f o r r e t n i n g e r, a s s i s t e n t e r o g t e k n ik e r e s a m t e n d v i d e r e til l a n d i n s p e k t ø r e r i d e n o f fe n t l ig e s e k t o r. D e r e r p la d s til c a. 4 0 d e l t a g e r e. I t ilf æ ld e a f o v e r t e g n i n g v il d e l t a g e r n e b liv e u d p e g e t v e d lo d t r æ k n in g. T i l m e l d i n g e r, d e r ik k e k an t i l g o d e s e s, v i l h a v e f o r t r i n s s t i l l i n g v e d en s e n e r e g e n t a g e l s e a f k u r s e t. T i l m e l d i n g kan s k e v e d i n d s e n d e l s e a f v e d h æ ft e d e b r e v k o r t. S id s t e f r i s t f o r t i l m e l d i n g e r m a n d a g d en 2 1. ja n u a r U m id d e l b a r t h e r e f t e r v il a l l e t i l m e l d t e få m e d d e l e l s e v e d r ø r e n d e o p t a g e l s e. F ø r s t n å r d e lt a g e l s e n e r b e k r æ f t e t, s k a l k u r s u s a fg if t e n i n d b e t a l e s. A f m e l d i n g kan s k e v e d e r l a g s f r i t in d t il 2 1 / V e d s e n e r e a f m e l d i n g o p k r æ v e s et a d m i n i s t r a t i o n s g e b y r p å 20% a f k u r s u s a f g i f t e n, d o g 50% s å f r e m t a f m e l d i n g f ø r s t f o r e t a g e s d a g e n f ø r k u r s e t s p å b e g y n d e l s e. K lip h e r y n av n g a d e n a v n o g n r. u d d a n n e ls e k a n d id a t å r S e k r e t a r ia t e t s n o t e r i n g e r : T i l m e l d i n g m o d t M e d d. v e d r. op t. afs p o s t n r. o g d is t r i k t s t illin g K u r s u s a f g. m o d t. d a n s æ t t e ls e s s t e d tlf. U n d e r t e g n e d e t i l m e l d e r s i g h e r m e d D e n d a n s k e L a n d in - s p e k t ø r f o r e n i n g s k u r s u s i " V i r k s o m h e d s l e d e l s e " d en f e b r u a r , B y g g e c e n t r u m, M i d d e l f a r t. i D a to : U n d e r s k r i f t :