AMU s nye vilkår 2. - om uddannelserne fra 2001

Transkript

1 AMU s nye vilkår 2 - om uddannelserne fra 2001

2 AMU s nye vilkår 2 - om uddannelserne fra 2001 er udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2000 Grafisk tilrettelægning: GS Grafik ApS Elektronisk publikation: ISBN F o ro rd Med AMU s nye vilkår fra september 2000, gav AMS et samlet overordnet overblik over de væsentligste ændringer som skal ske på baggrund af tre nye love på arbejdsministeriets område: Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg og Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Lovene blev vedtaget i maj og er en del af opfølgningen på voksen- og efteruddannelsesreformen (VEU) - en reform som kommer til at betyde store og grundlæggende ændringer for AMU fra 1. januar Siden maj har AMS i et tæt og konstruktivt samarbejde med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, AMU-centrene og Arbejdsministeriet udarbejdet en række bekendtgørelser som blev udsendt i oktober. I denne pjece ser vi på tværs af de vigtigste bekendtgørelser og samler en række af de bestemmelser der gælder for AMUuddannelser under hver enkelt type uddannelse. De bestemmelser der dækker alle uddannelserne er samlet bagest i pjecen. Vi håber at pjecen vil give især udbyderne af AMU-uddannelse et konstruktivt værktøj til hurtigt at sætte sig ind i de nye vilkår så AMU fortsat spiller en helt central rolle i den erhvervsrettede uddannelsesindsats for voksne - til gavn for virksomhederne, deltagerne og arbejdsmarkedet. Med venlig hilsen Villy Hovard Pedersen Vicedirektør for AMU Blegdamsvej København Ø Telefon

3 L æ s e v e j l e d n i n g I n d h o l d Pjecen tager udgangspunkt i flg. fire bekendtgørelser: 1. Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v., bek. nr. 921 af Bekendtgørelse om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, bek. nr. 920 af Bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, bek. nr. 911 af Bekendtgørelse om ydelse af statstilskud m.v. til arbejdsmarkedsuddannelser, bek. nr. 942 af Ansvaret for at udvikle og sikre AMU-uddannelsernes kvalitet er på en række områder blevet decentraliseret. I indledningsafsnittet er det beskrevet hvordan kvaliteten udvikles og sikres i alle faser af en AMU-uddannelse og hvem der har ansvaret. I afsnit I, II og III gennemgås de forskellige typer AMU-uddannelser og sammenhængende uddannelsesforløb og den individuelle kompetenceafklaring - uddannelse for uddannelse. I de efterfølgende afsnit er der beskrevet en række fælles bestemmelser for AMU-uddannelser. Det drejer sig om godkendelse til at udbyde uddannelserne (afsnit IV), adgang til uddannelserne (afsnit V), godtgørelse m.v. (afsnit VI) og betalingsordninger m.v. (afsnit VII). Pjecen slutter med en bilagsdel med kopier af nogle vigtige paragraffer i bekendtgørelserne. Her står bestemmelserne om hvordan uddannelserne beskrives (bilag 1), hvilke vilkår der gælder for uddannelsernes afholdelse (bilag 2), hvilken uddannelsesbaggrund der giver adgang til uddannelserne (bilag 3) og hvilke erhvervsrettede uddannelser der kan opnås godtgørelse til (bilag 4). Indledning: Kvalitet i alle led 5 I Kompetencegivende AMU-uddannelse Falglige AMU-uddannelser Alment-faglige AMU-uddannelser 13 II Sammenhængende uddannelsesforløb Centrale ordinære forløb Centrale særligt tilrettelagte forløb Decentrale ordinære forløb Decentrale særligt tilrettelagte forløb Centrale forløb for flygtninge og indvandrere Decentrale forløb for flygtninge og indvandrere 24 III Individuel kompetenceafklaring 26 IV Godkendelse til at udbyde AMU-uddannelse 27 V Adgang til AMU-uddannelse 30 VI VEU-godtgørelse m.v. til AMU-uddannelse 34 VII Restbetaling og gebyrer 39 VIII Bilag Beskrivelse af AMU-uddannelser Vilkår for uddannelsernes afholdelse Adgangskrav til uddannelsesbaggrund Uddannelser der kan opnås godtgørelse til 47 Næste fase i arbejdet med VEU-reformen er allerede i gang. Her skal der graves endnu et spadestik dybere. Inden for en række områder skal der udarbejdes forskelligt materiale, fx yderligere bekendtgørelser, vejledninger, retningslinier, informationsmateriale m.v. 2 3

4 Indledning: Kvalitet i alle led AMU-uddannelsernes mål og kvalitet kan sikres på mange måder. Et princip kan være at sikre kvaliteten på forhånd, fx ved fra centralt hold at fastlægge stramme vilkår for hvilke rammer der skal gælde for den enkelte uddannelsesplan og hvad det skal koste at gennemføre uddannelsen. Et andet princip kan være at sikre kvaliteten i den konkrete situation, fx ved at lade uddannelsesstederne være ansvarlige for at tilrettelægge og gennemføre uddannelsen i forhold til de konkrete hold og med nødvendige omkostninger. Voksen- og efteruddannelsesreformen (VEU-reformen) og udvalgsarbejdet der blev afsluttet med rapporten Revision af AMU-konceptet har ført til lov- og bekendtgørelsesændringer der på en række områder flytter ansvaret for AMU-uddannelsernes kvalitet. I de fleste tilfælde flyttes ansvaret fra centralt hold til uddannelsesstederne, men der er også eksempler på at ansvaret flyttes den anden vej eller ændres på det centrale hold. Kvaliteten skal udvikles og sikres i alle de faser en AMU-uddannelse gennemløber - fra ideen til uddannelsen opstår og til deltageren skal gøre brug af det lærte. I det følgende beskrives det hvordan kvaliteten sikres i de forskellige faser, hvem der har hovedansvaret og hvordan der evt. er ændret i forhold til i dag. Uddannelsesudvikling på baggrund af behov Det er primært efteruddannelsesudvalgene, men også AMS der har ansvaret for at udvikle uddannelserne. Når det skal vurderes om en idé til en uddannelse skal føre til udvikling af uddannelsen, skal det først sikres at uddannelsen vil imødekomme et uddannelsesbehov på arbejdsmarkedet. Det skal også sikres at uddannelsesbehovet imødekommes på faglige områder der har en lille målgruppe. Herefter skal det sikres at en lignende uddannelse ikke allerede er udviklet eller er under udvikling. Tidligere var det AMS der stod for at koordinere udviklingen inden de enkelte udviklingsprojekter gik i gang, men nu er det efteruddannelsesudvalgene der har ansvaret for at koordinere udviklingen på tværs af udvalgene. 5

5 INDLEDNING: KVALITET I ALLE LED INDLEDNING: KVALITET I ALLE LED Når efteruddannelsesudvalgene og AMS udvikler uddannelserne skal der tages hensyn til uddannelsernes kvalitet, pædagogik og resurser samt til AMU-uddannelsernes målgruppe, herunder til læse- og regnesvage deltagere. Hvis AMS bliver opmærksom på et uddannelsesbehov inden for et fagligt område kan et eller flere efteruddannelsesudvalg blive bedt om at udvikle uddannelsen evt. inden for en tidsfrist. Sker det ikke, kan AMS selv udvikle uddannelsen. Hidtil er udviklingsprojekterne mundet ud i en forsøgsplan og gennemførelsen af en række forsøg som blev evalueret inden den egentlige uddannelsesplan blev godkendt. Forsøgsplanerne er nu afskaffet for at øge hastigheden fra idé til gennemførelse af uddannelsen, men nye uddannelser vil fortsat blive fulgt tæt i den første periode. Fleksibel tilrettelæggelse af uddannelserne Det er AMS der godkender de kompetencegivende AMU-uddannelser og de centrale sammenhængende forløb efter at have fået en udtalelse fra Uddannelsesrådet. Godkendelsen sker på baggrund af en uddannelsesplan som beskriver uddannelsens mål og rammer, herunder bl.a. uddannelsens formål og mål og kvalitetssikring. Der er kommet færre og mindre stramme regler for hvordan uddannelserne skal beskrives og dermed for hvordan uddannelserne kan tilrettelægges og gennemføres. Det er sket ud fra en erkendelse af at det afgørende for om den landsdækkende kompetence kan fastholdes er at uddannelsens mål bliver nået. Vejen ad hvilken målene nås er dermed i høj grad lagt ud til uddannelsesstederne ud fra den kvalitative betragtning at det er her man har det konkrete kendskab til det enkelte holds forudsætninger og efterfølgende brug af uddannelsen. Uddannelsesstedernes meget fleksible muligheder for at tilrettelægge og gennemføre uddannelserne lægger et stort ansvar over på uddannelsesstederne for at sikre at der er truffet overordnede strategiske beslutninger for hvordan man vil forvalte fleksibiliteten så kvaliteten fastholdes. Det betyder fx at uddannelsesstedet skal beslutte på hvilke uddannelsesområder man fortsat vil udarbejde undervisningsplaner, og hvordan der skal arbejdes med den pædagogiske idébank. Uddannelsesstedet skal også beslutte hvilke principper der skal gælde for uddannelsernes afholdelse, herunder deltagerantal, afkortning af uddannelsens varighed for hold, lærerforbrug, materialer, udstyr m.v. Endvidere skal uddannelsesstedet lægge en overordnet strategi for hvordan de nye fleksible bestemmelser om uddannelsernes, herunder forløbenes, afholdelse som Åbent værksted, Multiværksted og Fjernundervisning skal forvaltes. I fremtiden er det uddannelsesstederne der selv beslutter om en uddannelse skal afholdes i et åbent værksted med mindre muligheden er fravalgt i uddannelsesplanen. Multiværkstedet er erstattet af en bestemmelse om at uddannelsesstedet må afkorte uddannelsens varighed når den enkelte deltager har nået målet hvis muligheden fremgår af uddannelsesplanen og undervisningen gennemføres i et åbent værksted. Uddannelser kan nu udvikles alene til fjernundervisning, og uddannelsessteder kan generelt afholde uddannelserne som fjernundervisning med mindre muligheden er fravalgt i uddannelsesplanen. Lærerkvalifikationer - kvalitetens omdrejningspunkt Det er uddannelsesstederne der har ansvaret for at lærere der underviser på AMU-uddannelser har de nødvendige kvalifikationer. AMS udvikler og afholder pædagogisk, almen og tværgående læreruddannelse, og efteruddannelsesudvalgene kan udvikle og afholde faglig læreruddannelse. Formålet med læreruddannelsen er at øge lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer i forhold til de funktioner der bredt set er indeholdt i lærerjobbet. Derfor stiller bekendtgørelsen generelle krav til at lærerne har både faglige og pædagogiske kvalifikationer og har flere års relevant og aktuel erhvervserfaring. 6 7

6 INDLEDNING: KVALITET I ALLE LED INDLEDNING: KVALITET I ALLE LED De meget fleksible vilkår for at tilrettelægge og gennemføre uddannelserne betyder at uddannelsesstederne får et endnu større ansvar for at sikre at lærerne er kvalificerede til kun at udstede beviser til de deltagere som har nået uddannelsens mål og gennemført uddannelsen tilfredsstillende så beviserne og den landsdækkende kompetence er bredt anerkendt. Ansøgerne skal prioriteres Det er uddannelsesstederne der har ansvaret for at optage ansøgerne på de uddannelser de er godkendt til at udbyde, og for at adgangskravene overholdes. Da uddannelsesstederne nu selv beslutter hvor mange deltagere der skal være på holdene, bliver det endnu vigtigere at sikre at kapaciteten er tilstrækkelig til at undervisningen kan gennemføres i overensstemmelse med uddannelsesplanernes mål og rammer. Det er også uddannelsesstedernes ansvar at sikre at prioriteringen af ansøgerne afspejler behovene på arbejdsmarkedet både på kort og lidt længere sigt, og at der bliver taget særligt hensyn til at der kan optages deltagere på uddannelser med en lille målgruppe. Endelig skal uddannelsesstederne tage særlige hensyn til at handicappede har mulighed for at deltage i uddannelserne. Fælles kvalitetssikringsredskaber Uddannelsesstederne og efteruddannelsesudvalgene har ansvaret for at anvende de fælles kvalitetssikringsredskaber der er fastlagt af AMS efter at Uddannelsesrådet har udtalt sig. Både uddannelsesstederne og efteruddannelsesudvalg skal bidrage til at redskaberne udvikles og fornys. På baggrund af kvalitetsmålingerne skal uddannelsesstederne dels foretage en løbende kvalitetsudvikling af uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisningen, dels foretage de nødvendige ændringer. Når AMS skal behandle tildeling, opretholdelse og fornyelse af godkendelse til at udbyde uddannelser, vil det blive lagt til grund om uddannelsesstederne anvender de fælles kvalitetssikringsredskaber til kvalitetsudvikling. Skærpede krav til udbudsgodkendelse Det er uddannelsesstedet der har ansvaret for at udbyde de uddannelser der er behov for på arbejdsmarkedet. Det er AMS der har ansvaret for at godkende uddannelsesstederne til at udbyde de konkrete uddannelser efter indstilling fra efteruddannelsesudvalg og Uddannelsesrådet. Der er ændret grundlæggende i de betingelser uddannelsesstederne skal opfylde for at blive godkendt til at udbyde uddannelser. Udbudsgodkendelsen er således blevet et helt centralt kvalitetssikringsredskab. Når AMS giver godkendelse skal det fortsat sikres at udbuddet bliver lagt der hvor arbejdsmarkedet har behov for uddannelsen, og at udbuddet dækker behovet for uddannelser inden for faglige områder med en lille målgruppe og inden for tværfaglige områder. Endvidere skal det sikres at der ikke gives godkendelse til udbud hvis uddannelsesbehovet allerede er imødekommet på anden vis. Uddannelsesstedernes hidtidige erfaring med at udbyde AMU-uddannelser er et væsentligt led i kvalitetssikringen. Derfor er der to forskellige sæt kriterier der skal lægges til grund for at give godkendelse til at udbyde uddannelser. Det ene sæt kriterier gælder for AMU-centre, erhvervsskoler og uddannelsessteder der tidligere har været godkendt til at udbyde AMU-uddannelser - det andet sæt kriterier gælder for uddannelsessteder der ikke tidligere har været godkendt. For at sikre den faglige og pædagogiske kvalitet og for at modvirke at uddannelser bliver aflyst, vil godkendelsen til udbud normalt blive givet til et uddannelsessted inden for dét skolesystem som har naturlig tilknytning til uddannelsens faglige område. Godkendelsen vil normalt kun blive givet til én udbyder inden for et geografisk område, som kan være et eller flere amter, og antallet af udbydere vil afhænge af hvor stor den årlige aktivitet forventes at blive. For at tilgodese et arbejdsmarkedspolitisk behov for at en uddannelse gennemføres flere steder inden for et geografisk område, kan en godkendt udbyder (hovedentreprenøren) aftale med et andet uddannelsessted (underentreprenøren) at 8 9

7 INDLEDNING: KVALITET I ALLE LED denne gennemfører uddannelsen under hovedentreprenørens ansvar og opsyn. Hvis underentreprenøren er en privat udbyder skal AMS godkende aftalen forinden. AMS kan endvidere pålægge en udbyder at indgå aftale med en underentreprenør og kan påbyde et AMU-center at udbyde en uddannelse. Entreprenørordningen gælder ikke for virksomhedsforlagt undervisning. Det er AMS der har ansvaret for at føre tilsyn med om uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med den godkendte uddannelsesplan, fx ved at overvære undervisningen. De godkendte uddannelsessteder har pligt til straks at underrette AMS hvis forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede, og efteruddannelsesudvalgene har pligt til at underrette AMS hvis en godkendelse viser sig at være uhensigtsmæssig. AMS kan tilbagekalde en godkendelse af bevillingsmæssige eller uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske årsager. AMS kan tilbagekalde eller suspendere en godkendelse hvis der er fare for deltagernes sikkerhed eller hvis forudsætningerne for godkendelsen groft tilsidesættes. AMS kan suspendere en godkendelse hvis kvaliteten ikke er tilfredsstillende eller hvis adgangsregler el. lign. ikke følges. AMS kan flytte en godkendelse til et andet uddannelsessted hvis forudsætningerne for godkendelsen ikke er til stede. Efteruddannelsesudvalg, Uddannelsesrådet og de berørte uddannelsessteder inddrages på forskellig måde. I Kompetencegivende AMUu d d a n n e l s e Afsnittet tager udgangspunkt i bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v. Kompetencegivende AMU-udannelse består af to typer: Faglige AMU-uddannelser og Alment-faglige AMU-uddannelser 1. Faglige AMU-uddannelser Faglige AMU-uddannelser giver selvstændig, landsdækkende kompetence inden for et eller flere faglige områder. Hvis uddannelsen er fastlagt på baggrund af myndighedskrav får deltagerne certifikat. En uddannelse giver formel kompetence hvis den giver merit til en erhvervsuddannelse eller en uddannelse der kan sidestillet med en erhvervsuddannelse, ellers giver uddannelsen anerkendt kompetence. Uddannelserne kan give merit til andre erhvervsrettede uddannelser og kan indgå som (del af) specialefag i en erhvervsuddannelse. Målgruppe, varighed, indhold og beviser Målgruppen er primært beskæftigede, men ledige kan deltage. Uddannelserne varer normalt fra 1 dag til 6 uger. Uddannelserne kan dække et eller flere faglige områder. Uddannelserne omfatter normalt praktisk og teoretisk undervisning, og i uddannelser på grundlæggende niveau indgår der normalt moduler fra alment-faglig AMU-uddannelse. Uddannelserne indgår normalt i en uddannelsesstruktur. Deltagerne får uddannelsesbevis. Udvikling, godkendelse og godkendelse til udbud Uddannelserne udvikles normalt af efteruddannelsesudvalgene. Uddannelserne godkendes af AMS efter udtalelse fra Ud

8 FAGLIGE AMU-UDDANNELSER ALMENT-FAGLIGE AMU-UDDANNELSER dannelsesrådet, og godkendelsen gælder normalt for en periode på op til 5 år. AMS godkender uddannelsessteder til at udbyde uddannelserne efter indstilling fra efteruddannelsesudvalget og Uddannelsesrådet. 2. Alment-faglige AMU-uddannelser Alment-faglige AMU-uddannelser giver landsdækkende kompetence. En uddannelse giver formel kompetence hvis den giver merit til en erhvervsuddannelse eller en uddannelse der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse, ellers giver uddannelsen anerkendt kompetence. Målgruppe, varighed, indhold og beviser Målgruppen er primært beskæftigede, men ledige kan deltage. Uddannelserne varer normalt fra 1 dag til 6 uger. Uddannelserne kan dække et eller flere faglige områder. Uddannelserne indeholder emner som forbedrer deltagernes almene forudsætninger for at fungere i arbejdslivet, fx arbejdsmarkedsorienterede emner og grundlæggende kompetencer som læsning, regning og informationsteknologi. Uddannelserne opbygges af moduler der kan anvendes fleksibelt. Uddannelserne gennemføres indpasset i eller i kombination med faglig AMU-uddannelse. Uddannelserne kan dog altid gennemføres i forløb for flygtninge og indvandrere, også i de tilfælde hvor forløbene ikke omfatter faglig AMU-uddannelse. Deltagerne får uddannelsesbevis. Udvikling, godkendelse og godkendelse til udbud Uddannelserne udvikles af AMS eller et efteruddannelsesudvalg. Uddannelserne godkendes af AMS efter udtalelse fra Uddannelsesrådet, og godkendelsen gælder normalt for en periode på op til 5 år. Uddannelsessteder der er godkendt til at udbyde faglige AMU-uddannelser eller centralt godkendte forløb kan udbyde uddannelserne

9 I I Sammenhængende u d d a n n e l s e s f o r l ø b Afsnittet tager udgangspunkt i bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v. Sammenhængende uddannelsesforløb er erhvervsrettet AMUuddannelse og omfatter fire forskellige typer forløb: Centrale ordinære forløb Centrale særligt tilrettelagte forløb Decentrale ordinære forløb Decentrale særligt tilrettelagte forløb Hertil kommer særligt udviklede og tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere som omfatter to typer forløb: Centrale forløb for flygtninge og indvandrere Decentrale forløb for flygtninge og indvandrere. 1. Centrale ordinære forløb Forløbene giver samlede erhvervsrettede kvalifikationer, og hver af de kompetencegivende AMU-uddannelser i forløbet giver selvstændig kompetence. Forløbene kan give formel kompetence og merit til erhvervsuddannelse eller lignende og kan give merit til andre uddannelser. 3. Anden uddannelse, dog ikke med gennemførelse af prøve a. Kernefag og tilbudsfag fra almen voksenuddannelse og/eller b. Hf-enkeltfag 4. Delelementer fra arbejdsmarkedsrelevant uddannelse, fx EUD-grundfag Elementer fra pkt. 2, 3 og 4 kan normalt tilsammen højst udgøre 6 uger. Deltagerne får et samlet uddannelsesbevis for hele forløbet og uddannelsesbeviser for hver af de kompetencegivende AMUuddannelser der indgår i forløbet. Udvikling, godkendelse og godkendelse til udbud CENTRALE ORDINÆRE FORLØB Forløbene udvikles normalt af efteruddannelsesudvalgene og godkendes af AMS efter udtalelse fra Uddannelsesrådet. AMS godkender uddannelsesstederne til at udbyde forløbene efter indstilling fra efteruddannelsesudvalget og Uddannelsesrådet. For at blive godkendt til at udbyde et forløb skal uddannelsesstedet (hovedentreprenøren) være godkendt til at udbyde faglige AMU-uddannelser i forløbet svarende til mindst 50 pct. af forløbets varighed. Evt. underentreprenører skal være godkendt til at udbyde de uddannelser de skal gennemføre. Målgruppe, varighed, indhold og beviser Målgruppen er primært beskæftigede, men ledige kan deltage. Forløbene varer normalt fra 6 uger til 36 uger. Forløbene kan sammensættes af: 1. Faglige AMU-uddannelser a. Der skal indgå mindst 2 faglige AMU-uddannelser b. Varigheden af de faglige AMU-uddannelser skal udgøre mindst 60 pct. af forløbets varighed 2. Alment-faglige AMU-uddannelser 14 15

10 CENTRALE SÆRLIGT TILRETTELAGTE FORLØB CENTRALE SÆRLIGT TILRETTELAGTE FORLØB 2. Centrale særligt tilrettelagte forløb Forløbene giver samlede erhvervsrettede kvalifikationer, og hver af de kompetencegivende AMU-uddannelser i forløbet giver selvstændig kompetence. Forløbene kan give formel kompetence og merit til erhvervsuddannelse eller lignende og kan give merit til andre uddannelser. Målgruppe, varighed, indhold og beviser Målgruppen er primært ledige, men beskæftigede kan deltage. Forløbene varer normalt mellem 6 uger og 1 år. De særlige ungeforløb varer dog 18 måneder. Forløbene kan sammensættes af: 1. Faglige AMU-uddannelser a. Der skal indgå mindst 2 faglige AMU-uddannelser b. Varigheden af de faglige AMU-uddannelser kan forlænges med indtil 25 pct. c. Varigheden af de faglige AMU-uddannelser (inkl. evt. forlængelse) skal udgøre mindst 60 pct. af forløbets varighed (ekskl. praktik) 2. Alment-faglige AMU-uddannelser 3. Anden uddannelse, dog ikke med gennemførelse af prøve a. Kernefag og tilbudsfag fra almen voksenuddannelse og/eller b. Hf-enkeltfag 4. Uddannelsespraktik som foregår i virksomheder a. Praktikken kan normalt have en samlet varighed på op til 12 uger og den enkelte praktikperiode normalt en varighed på op til 4 uger b. I de særlige ungeforløb har det enkelte praktikforløb en varighed på max. 3 måneder, og den samlede praktik kan højst udgøre 6 måneder c. For beskæftigede er det et krav at praktikken foregår inden for et andet erhvervsområde end det nuværende beskæftigelsesområde 5. Delelementer fra arbejdsmarkedsrelevant uddannelse, fx EUD-grundfag Elementer fra pkt. 2, 3 og 5 kan normalt tilsammen højst udgøre 10 uger. Deltagerne får et samlet uddannelsesbevis for hele forløbet og uddannelsesbeviser for hver af de kompetencegivende AMUuddannelser der indgår i forløbet. Udvikling, godkendelse og godkendelse til udbud Forløbene udvikles af et efteruddannelsesudvalg eller AMS og godkendes af AMS efter udtalelse fra Uddannelsesrådet. AMS godkender uddannelsesstederne til at udbyde forløbene efter indstilling fra efteruddannelsesudvalget og Uddannelsesrådet. For at blive godkendt til at udbyde et forløb skal uddannelsesstedet (hovedentreprenøren) være godkendt til at udbyde faglige AMU-uddannelser i forløbet svarende til mindst 50 pct. af forløbets varighed. Evt. underentreprenører skal være godkendt til at udbyde de uddannelser de skal gennemføre. Særlige adgangsbetingelser for ungeforløb Deltagerne skal opfylde de generelle adgangskrav (se afsnit V). Unge ledige der er fyldt 18 år og som endnu ikke er fyldt 25 år ved uddannelsens start og som er omfattet af 32 a i lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik har adgang til forløbene

11 DECENTRALE ORDINÆRE FORLØB DECENTRALE SÆRLIGT TILRETTELAGTE FORLØB 3. Decentrale ordinære forløb Hver af de kompetencegivende AMU-uddannelser i forløbet giver selvstændig kompetence. Målgruppe, varighed, indhold og beviser Målgruppen er primært beskæftigede, men ledige kan deltage. Forløbene varer normalt fra 6 uger til 36 uger. Forløbene kan sammensættes af: 1. Faglige AMU-uddannelser a. Der skal indgå mindst 2 faglige AMU-uddannelser b. Varigheden af de faglige AMU-uddannelser skal udgøre mindst 60 pct. af forløbets varighed 2. Alment-faglige AMU-uddannelser 3. Anden uddannelse, dog ikke med gennemførelse af prøve a. Kernefag og tilbudsfag fra almen voksenuddannelse og/eller b. Hf-enkeltfag Elementer fra pkt. 2 og 3 kan normalt tilsammen højst udgøre 6 uger. Deltagerne får et samlet deltagerbevis for forløbet og uddannelsesbeviser for hver af de kompetencegivende AMU-uddannelser der indgår i forløbet. Udvikling, godkendelse og godkendelse til udbud Forløbene sammensættes og godkendes af uddannelsesstedet. Udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg og AMS kan rekvirere relevante uddannelsesplaner hos uddannelsesstederne. For at udbyde et forløb skal uddannelsesstedet (hovedentreprenøren) være godkendt til at udbyde faglige AMU-uddannelser i forløbet svarende til mindst 50 pct. af forløbets varighed. Evt. underentreprenører skal være godkendt til at udbyde de uddannelser de gennemfører. 4. Decentrale særligt tilrettelagte forløb Hver af de kompetencegivende AMU-uddannelser i forløbet giver selvstændig kompetence. Målgruppe, varighed, indhold og beviser Målgruppen er primært ledige, men beskæftigede kan deltage. Forløbene varer normalt mellem 6 uger og 1 år. De særlige ungeforløb varer dog 18 måneder. Forløbene kan sammensættes af: 1. Faglige AMU-uddannelser a. Der skal indgå mindst 2 faglige AMU-uddannelser b. Varigheden af de faglige AMU-uddannelser kan forlænges med indtil 25 pct. c. Varigheden af de faglige AMU-uddannelser (inkl. evt. forlængelse) skal udgøre mindst 60 pct. af forløbets varighed (ekskl. praktik) 2. Alment-faglige AMU-uddannelser 3. Anden uddannelse, dog ikke med gennemførelse af prøve a. Kernefag og tilbudsfag fra almen voksenuddannelse og/eller b. Hf-enkeltfag 4. Uddannelsespraktik som foregår i virksomheder a. Praktikken har en samlet varighed på max. 5 uger, dog kan AMS godkende længere varighed b. I de særlige ungeforløb har det enkelte praktikforløb en varighed på max. 3 måneder, og den samlede praktik kan højst udgøre 6 måneder c. For beskæftigede er det et krav at praktikken foregår inden for et andet erhvervsområde end det nuværende beskæftigelsesområde Elementer fra pkt. 2 og 3 kan normalt tilsammen højst udgøre 10 uger

12 DECENTRALE SÆRLIGT TILRETTELAGTE FORLØB CENTRALE FORLØB FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Deltagerne får et samlet deltagerbevis for forløbet og uddannelsesbeviser for hver af de kompetencegivende AMU-uddannelser der indgår i forløbet. Udvikling, godkendelse og godkendelse til udbud Forløbene sammensættes og godkendes af uddannelsesstedet. Udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg og AMS kan rekvirere relevante uddannelsesplaner hos uddannelsesstederne. For at udbyde et forløb skal uddannelsesstedet (hovedentreprenøren) være godkendt til at udbyde faglige AMU-uddannelser i forløbet svarende til mindst 50 pct. af forløbets varighed. Evt. underentreprenører skal være godkendt til at udbyde de uddannelser de gennemfører. Særlige adgangsbetingelser for ungeforløb Deltagerne skal opfylde de generelle adgangskrav (se afsnit V). Unge ledige der er fyldt 18 år og som endnu ikke er fyldt 25 år ved uddannelsens start og som er omfattet af 32 a i lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik har adgang til forløbene. 5. Centrale forløb for flygtninge og indvandrere Forløbene har til formål at give beskæftigede og ledige deltagere mulighed for at tilegne sig faglige, almene og kulturelle kvalifikationer samt dansksproglige færdigheder der kan styrke deres beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder og dermed bidrage til deltagernes integrationsmuligheder i samfundet. Forløbene giver samlede erhvervsrettede kvalifikationer, og hver af de kompetencegivende AMU-uddannelser i forløbet giver selvstændig kompetence. Forløbene kan give formel kompetence og merit til erhvervsuddannelse eller lignende og kan give merit til andre uddannelser. Målgruppe, varighed, indhold og beviser Målgruppen er beskæftigede og ledige. Forløbene kan have en varighed på op til 18 måneder. Forløbene kan sammensættes af: 1. Faglige AMU-uddannelser a. Varigheden af de faglige AMU-uddannelser kan forlænges med indtil 25 pct. 2. Alment-faglige AMU-uddannelser 3. Særlige arbejdsmarkedsuddannelser af betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet, fx danskundervisning a. Udvikles af AMS eller et efteruddannelsesudvalg og godkendes af AMS efter udtalelse fra Uddannelsesrådet b. AMS godkender uddannelsessteder til at udbyde 4. Anden uddannelse, dog ikke med gennemførelse af prøve a. Kernefag og tilbudsfag fra almen voksenuddannelse og/eller b. Hf-enkeltfag 20 21

13 CENTRALE FORLØB FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE CENTRALE FORLØB FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE 5. Uddannelsespraktik som foregår i virksomheder a.praktikken har normalt en samlet varighed på op til 12 uger og den enkelte praktikperiode normalt en varighed på op til 4 uger 6. Delelementer fra arbejdsmarkedsrelevant uddannelse, fx EUD-grundfag For at have adgang til et flygtningeforløb skal personen have opnået asyl i Danmark eller have opnået humanitær opholdstilladelse i Danmark eller have opnået opholdstilladelse som familiesammenført til flygtninge i Danmark. For at have adgang til et indvandrerforløb skal personen have dansk som andetsprog. Elementer (inkl. evt. forlængelse) fra pkt. 1 og 3 skal tilsammen udgøre mindst 60 pct. af forløbets varighed (ekskl. praktik). Deltagerne får et samlet uddannelsesbevis for hele forløbet, uddannelsesbeviser for hver af de kompetencegivende AMUuddannelser der indgår i forløbet og deltagerbevis for hver af de Særlige arbejdsmarkedsuddannelser der indgår i forløbet. Udvikling, godkendelse og godkendelse til udbud Forløbene udvikles af et efteruddannelsesudvalg eller AMS og godkendes af AMS efter udtalelse fra Uddannelsesrådet. AMS godkender uddannelsesstederne til at udbyde forløbene efter indstilling fra efteruddannelsesudvalget og Uddannelsesrådet. For at blive godkendt til at udbyde et forløb skal uddannelsesstedet (hovedentreprenøren) være godkendt til at udbyde faglige AMU-uddannelser og Særlige arbejdsmarkedsuddannelser i forløbet svarende til tilsammen mindst 50 pct. af forløbets varighed. Evt. underentreprenører skal være godkendt til at udbyde de uddannelser de skal gennemføre. Særlige adgangskrav Deltagerne skal opfylde de generelle adgangskrav (se afsnit V). En ansøger til et sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere skal have bestået almenprøve 2 omkring middel niveau, jf. lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre eller på anden måde kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber forud for optagelsen. AMS kan fravige kravet

14 DECENTRALE FORLØB FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DECENTRALE FORLØB FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE 6. Decentrale forløb for flygtninge og indvandrere Forløbene har til formål at give beskæftigede og ledige deltagere mulighed for at tilegne sig faglige, almene og kulturelle kvalifikationer samt dansksproglige færdigheder der kan styrke deres beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder og dermed bidrage til deltagernes integrationsmuligheder i samfundet. Hver af de kompetencegivende AMU-uddannelser i forløbet giver selvstændig kompetence. Målgruppe, varighed, indhold og beviser Målgruppen er beskæftigede og ledige. Forløbene kan have en varighed på op til 18 måneder. Forløbene kan sammensættes af: 1. Faglige AMU-uddannelser a. Varigheden af de faglige AMU-uddannelser kan forlænges med indtil 25 pct. 2. Alment-faglige AMU-uddannelser 3. Særlige arbejdsmarkedsuddannelser af betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet, fx danskundervisning a. Udvikles af AMS eller et efteruddannelsesudvalg og godkendes af AMS efter udtalelse fra Uddannelsesrådet b. AMS godkender uddannelsessteder til at udbyde 4. Anden uddannelse, dog ikke med gennemførelse af prøve a. Kernefag og tilbudsfag fra almen voksenuddannelse og/eller b. Hf-enkeltfag 5. Uddannelsespraktik som foregår i virksomheder a. Praktikken har en varighed på max. 5 uger, dog kan AMS godkende længere varighed Elementer (inkl. evt. forlængelse) fra pkt. 1 og 3 skal tilsammen udgøre mindst 60 pct. af forløbets varighed (ekskl. praktik). Deltagerne får et samlet deltagerbevis for forløbet, uddannelsesbeviser for hver af de kompetencegivende AMU-uddannelser der indgår i forløbet og deltagerbevis for hver af de Særlige arbejdsmarkedsuddannelser der indgår i forløbet. Udvikling, godkendelse og godkendelse til udbud Forløbene sammensættes og godkendes af uddannelsesstedet. Udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg og AMS kan rekvirere relevante uddannelsesplaner hos uddannelsesstederne. For at udbyde et forløb skal uddannelsesstedet (hovedentreprenøren) være godkendt til at udbyde faglige AMU-uddannelser og Særlige arbejdsmarkedsuddannelser i forløbet svarende til tilsammen mindst 50 pct. af forløbets varighed. Evt. underentreprenører skal være godkendt til at udbyde de uddannelser de gennemfører. Særlige adgangsbetingelser Deltagerne skal opfylde de generelle adgangskrav (se afsnit V). En ansøger til et sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere skal have bestået almenprøve 2 omkring middel niveau, jf. lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre eller på anden måde kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber forud for optagelsen. AMS kan fravige kravet. For at have adgang til et flygtningeforløb skal personen have opnået asyl i Danmark eller have opnået humanitær opholdstilladelse i Danmark eller have opnået opholdstilladelse som familiesammenført til flygtninge i Danmark. For at have adgang til et indvandrerforløb skal personen have dansk som andetsprog

15 I I I Individuel kompetencea f k l a r i n g I V Godkendelse til at udbyde A M U - u d d a n n e l s e Afsnittet tager udgangspunkt i bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v. Individuel kompetenceafklaring (IKA) har som mål at afklare den enkelte deltagers forudsætninger og behov for fortsat uddannelse samt forberede til AMU-uddannelse. Afklaringen sker i forhold til et eller flere allerede valgte uddannelsesområder. Målgruppe, varighed, indhold og beviser Målgruppen er ledige og beskæftigede. IKA varer normalt mellem 1 dag og 3 uger og kan tilrettelægges individuelt og for hold. IKA kan indeholde: 1. Studie- og uddannelsesvejledning 2. Praktisk afprøvning af faglige kompetencer i værksteder 3. Afprøvning af almene færdigheder 4. Uddannelsesforberedelse til de faglige AMU-uddannelser Deltagerne får deltagerbevis. Udvikling, godkendelse og godkendelse til udbud IKA tilrettelægges og gennemføres af uddannelsesstedet. Inden for specifikke faglige områder kan der udvikles særlige indholdsbeskrivelser som efteruddannelsesudvalgene medvirker til at udvikle. Uddannelsessteder der er godkendt til at udbyde faglige AMU-uddannelser eller centralt godkendte forløb kan udbyde IKA. Afsnittet tager udgangspunkt i bekendtgørelsen om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v. I indledningsafsnittet er det beskrevet hvordan de generelle regler om godkendelse til at udbyde AMU-uddannelse bidrager til at udvikle og sikre AMU-uddannelsernes kvalitet. I det følgende gennemgås nogle konkrete betingelser der skal være opfyldt for at uddannelsesstederne kan blive godkendt til at udbyde AMU-uddannelse. 1. Præmisser for godkendelse AMU-centre, erhvervsskoler og øvrige godkendte udbydere Det forudsættes at uddannelsesstedet a. kan gennemføre uddannelsen i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer b. råder over de fornødne lærerkvalifikationer, lokaler, udstyr m.v. med henblik på at sikre kvaliteten i uddannelsen c. har opbygget en selvstændig administration som har åbent i dagtimerne, som kan administrere AMU-uddannelser og vejlede om reglerne for adgang, betalingsordninger, optagelse, uddannelsesbeviser, sikkerhedsforskrifter, forsikringsforhold, kost og logi m.v. og d. har opbygget et fagligt lærermiljø og et uddannelsesmiljø for AMU-målgruppen Uddannelsessteder der skal godkendes første gang Uddannelsesstederne skal opfylde de ovennævnte betingelser. Endvidere er det en forudsætning at uddannelsesstedet i en periode på mindst 2 år har gennemført mindst 3 forskellige kompetencegivende AMU-uddannelser i et samarbejde med et godkendt uddannelsessted. Hvor stor aktiviteten skal have været vil afhænge af en konkret vurdering af den enkelte type af uddannelse og målgruppens størrelse

16 GODKENDELSE TIL AT UDBYDE AMU-UDDANNELSE GODKENDELSE TIL AT UDBYDE AMU-UDDANNELSE 2. Faglige forudsætninger for godkendelse Godkendelse til udbud vil normalt blive givet til et eller flere uddannelsessteder inden for dét skolesystem som har naturlig tilknytning til uddannelsens faglige område. Et skolesystem er en gruppe af uddannelsessteder som er reguleret af en lov fx lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre eller lov om erhvervsskoler. Hvis der er uddannelses- eller arbejdsmarkedspolitiske hensyn der taler for det, kan AMS dog i særlige tilfælde godkende udbydere inden for flere skolesystemer, fx hvis en bestemt uddannelse tidligere er blevet udbudt af både AMU-centre og erhvervsskoler. 3. Aktivitetsforudsætninger for godkendelse Der skal altid godkendes mindst en eller to udbydere til en uddannelse. Der godkendes normalt kun én udbyder inden for et geografisk område som kan dække et eller flere amter. Når der skal tages stilling til om et uddannelsessted kan blive godkendt til en uddannelse, vil der blive lagt vægt på om uddannelsesstedet enten kan gennemføre uddannelsen med 80 elevuger årligt eller kan gennemføre uddannelsen 6 gange årligt. Ved godkendelse til at udbyde uddannelser der gennemføres i et åbent værksted, er det ikke aktiviteten på den enkelte uddannelse der lægges til grund, men aktiviteten på de grupper af uddannelser der gennemføres i det åbne værksted. Reviderede uddannelser Antallet af godkendelser til at udbyde reviderede uddannelser vil afhænge af hvor mange uddannelsessteder der har levet op til aktivitetsforudsætningerne, fx inden for de seneste 12 måneder. Nye uddannelser forventes at kunne leve op til aktivitetsforudsætningerne. Godkendelsen gælder kun i 16 måneder så det - på grundlag af den gennemførte aktivitet det første år - kan vurderes hvor mange udbydere der skal have godkendelse til at udbyde uddannelsen i resten af uddannelsens gyldighedsperiode. 4. Overgangsordning AMU-centre og erhvervsskoler For AMU-centre og erhvervsskoler udløber godkendelser til udbud - der er givet inden 31. december senest 31. december Ved godkendelse til at udbyde uddannelser efter 1. januar 2001, gælder de nye regler. Øvrige uddannelsessteder For øvrige uddannelsessteder udløber de eksisterende godkendelser til udbud senest den 31. december Når det skal vurderes om uddannelsesstederne kan blive godkendt på ny så de kan udbyde uddannelserne fra 1. januar 2001 til 31. december eller til uddannelsesplanens gyldighedsperiode udløber - indgår det i vurderingen hvor stort aktivitetsomfanget har været i perioden fra 1. juli 1999 til 30. juni Der vil endvidere blive lagt vægt på a. om uddannelsesstedet har været godkendt til og gennemført uddannelsen, b. om uddannelsesstedet har været godkendt til og gennemført 3 forskellige AMU-uddannelser med en minimumsaktivitet på 40 elevuger pr. uddannelsesplan eller i alt har gennemført mere end 500 elevuger og c. om hensynet til fagområder med traditionelt lavt aktivitetsniveau og den fremtidige geografiske dækning af udbuddet er tilgodeset. Der skal dog altid godkendes mindst en til to udbydere til en uddannelse. Antallet af godkendelser til at udbyde nye uddannelser vil afhænge af en vurdering af hvor mange uddannelsessteder der 28 29

17 V Adgang til AMU-uddannelse Afsnittet tager udgangspunkt i bekendtgørelsen om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser. 1. Uddannelsesbaggrund m.v. 1. Personer der er ikkefaglærte 2. Personer der har en erhvervsuddannelse, lærlingeuddannelse, EFG-uddannelse, grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende landbrugsuddannelse 3. personer med en kommunal- eller etatsuddannelse som ikke overstiger niveauet for erhvervsuddannelse 4. merkonomer, teknonomer og datanomer 5. laboranter omfattet af erhvervsakademiuddannelserne (AK) 6. personer hvis hovedfunktion er at fungere som arbejdsledere for ikkefaglærte, personer med erhvervsuddannelse, kommunal- eller etatsuddannelse el. lign., og hvis eget uddannelsesniveau ikke overstiger niveauet for erhvervsuddannelserne 7. selvstændige erhvervsdrivende hvis uddannelsesbaggrund kan sidestilles med ikkefaglærtes, erhvervsuddannedes, merkonomers, teknonomers, datanomers eller videregående teknikeres og 8. personer med en anden og højere uddannelse end nævnt under nr. 1-7 som ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år De præcise regler om krav til uddannelsesbaggrund fremgår af bilag Aldersbetingelser Deltageren skal normalt være fyldt 20 år når uddannelsen begynder. Personer under 20 år har dog adgang hvis de 1) har gennemført en erhvervsuddannelse, 2) er omfattet af en jobrotationsordning, 3) skal have uddannelsen pga. krav i anden lovgivning eller 4) hvis uddannelsen indgår i en uddannelseskontrakt med en virksomhed. Endvidere kan uddannelsesstedet tillade at en person under 20 år får adgang 1) hvis personen har en erklæring fra en arbejdsgiver der ønsker at personen deltager i uddannelsen, 2) hvis personen har afbrudt eller ikke ønsker en erhvervsuddannelse eller 3) hvis særlige grunde taler for det. 3. Forskellige generelle adgangskrav Deltagere i kompetencegivende AMU-uddannelse skal opfylde de specielle krav i den enkelte uddannelsesplan, og deltagere i sammenhængende forløb skal endvidere opfylde de specielle adgangskrav i uddannelsesplanen for forløbet. Deltagere i individuel kompetenceafklaring skal opfylde de specielle adgangskrav i den særlige indholdsbeskrivelse. For at få adgang skal personerne have fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark, dog har færinger og grønlændere også adgang. Ansøgere med dansk som andetsprog skal have danskkundskaber på et niveau så det er muligt at følge undervisningen på dansk, og de kan blive pålagt at gennemføre en sprogtest forud for optagelsen. Adgang til uddannelserne kan ikke gøres betinget af organisationstilhør eller medlemskab af en a-kasse. 4. Særlige regler om ledige 6 ugers selvvalgt uddannelse ADGANG TIL AMU-UDDANNELSE Ledige i dagpengeperioden har efter eget valg adgang i op til 6 uger. Hvis den ledige i en periode har modtaget statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og/eller godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (se bilag 4) trækker det fra i de 6 uger der er adgang til at deltage. Hvis den ledige starter på en ny dagpengeperiode, er der igen adgang til at deltage i en ny 6 ugers periode. Den lediges deltagelse kan ikke ske som led i en individuel handlingsplan

18 ADGANG TIL AMU-UDDANNELSE ADGANG TIL AMU-UDDANNELSE En ledig med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse der ikke er fyldt 25 år har ikke adgang hvis den ledige har fået godtgørelse i sammenlagt 30 uger. I de 30 uger medregnes perioder hvor den ledige har modtaget statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og/eller godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (se bilag 4). AMS kan i særlige tilfælde give dispensation fra de 30 ugers begrænsning hvis en ansøger kan dokumentere et særligt behov for at deltage i uddannelse. Flaskehalsområder m.v. En ledig i dagpengeperioden har adgang til kompetencegivende AMU-uddannelse og sammenhængende uddannelsesforløb som er rettet mod flaskehalsområder eller områder med gode beskæftigelsesmuligheder hvis uddannelsesstedet og Arbejdsmarkedsrådet har indgået en aftale. Deltagelsen kan ikke ske som led i en individuel handlingsplan. Individuel handlingsplan, aftale med kommunen m.v. En ledig dagpengeberettiget har adgang til uddannelse der indgår i en individuel handlingsplan. En ledig kontanthjælpsmodtager eller en ledig der er under aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik har adgang til uddannelse der indgår i en aftale mellem kommunen og uddannelsesinstitutionen. En person som hverken er dagpengeberettiget eller får kontanthjælp eller er under aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik har adgang når personen i øvrigt opfylder adgangskravene. Personer der er under en anden uddannelse har kun adgang hvis uddannelsen indgår i en uddannelseskontrakt med en virksomhed eller hvis personerne skal deltage i en faglig AMU-uddannelse som indgår som (del af et) specialefag i en erhvervsuddannelse. Hvis en ansøger har deltaget i flere uddannelser end det er nødvendigt af erhvervsmæssige årsager kan adgangen blive afslået. En person der er omfattet af lovlige konflikter har ikke adgang sålænge konflikten varer, men kan dog gennemføre og afslutte de konkrete uddannelser som personen har fået adgang til før konflikten begyndte. 6. Ansøgning om adgang Det er uddannelsesstedet der træffer afgørelse om ret til adgang til AMU-uddannelse. Ansøgeren skal udfylde et ansøgningsskema - der er udarbejdet af AMS - og aflevere det til uddannelsesstedet inden uddannelsens start. Hvis ansøgeren er ledig og medlem af en a-kasse, skal a-kassen forinden attestere på skemaet om den ledige ved uddannelsens start er i dagpenge- eller aktivperioden, og hvilken dato den ledige evt. overgår til aktivperioden. Endvidere skal a-kassen attestere om den ledige helt eller delvist har forbrugt af retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse. A-kassen kan tidligst afgive sin attestation 2 måneder inden uddannelsens start. 5. Personer der ikke har adgang Personer har ikke adgang hvis de er sygemeldt eller i øvrigt er ude af stand til at påtage sig arbejde eller aftjener værnepligt. Personer der er frihedsberøvede har kun adgang hvis det er aftalt med kriminalforsorgen at uddannelsen er et led i en udslusningsplan

19 V I V E U - g o d t g ø else r m.v. til A M U - u d d a n n e l s e 1. VEU-godtgørelse Der er ikke længere særlige regler for godtgørelse til deltagere i AMU-uddannelser. De nye regler fremgår af bekendtgørelsen om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og reglerne gælder både for AMU-uddannelser og for de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser under Undervisningsministeriet som fremgår af bilag 4. I det følgende gennemgås hovedreglerne, mens de helt præcise regler skal findes i bekendtgørelsen. Personkredsen For at få godtgørelse skal deltagerne have adgang til AMU-uddannelser og endvidere være a. Beskæftigede lønmodtagere, b. Selvstændige erhvervsdrivende eller c. Ledige i dagpengeperioden, dog højst i en periode på 6 uger. Særligt om ledige I perioden på 6 uger fratrækkes perioder med statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og med godtgørelse til AMU-uddannelser og de uddannelser under undervisningsministeriet som fremgår af bilag 4. Det er a-kassen der skal opgøre i hvor mange timer der er udbetalt godtgørelse til den ledige. En uge svarer til 37 timer. Ledige der har opbrugt retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse opår ret til godtgørelse i en ny 6 ugers periode hvis de påbegynder en ny dagpengeperiode. Ledige skal være tilmeldt AF og skal normalt stå til rådighed for arbejde formidlet af AF eller a-kassen. Perioder med godtgørelse medregnes i den samlede ydelsesperiode. Aldersbetingelser Deltageren skal normalt være fyldt 20 år. Deltagere under 20 år har ret til godtgørelse hvis uddannelsesstedet eller arbejdsministeren har givet dispensation fra alderskravet så de kan deltage i AMU-uddannelse, eller hvis de er omfattet af en jobrotationsordning hvori der indgår en eller flere AMU-uddannelser. Øvrige betingelser For at modtage godtgørelse skal deltageren opfylde adgangskravene og aldersbetingelserne til den konkrete AMU-uddannelse, og uddannelsen skal afholdes efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser med tilhørende bekendtgørelser. Deltagerne har ikke ret til godtgørelse hvis de har ret til løn fra en arbejdsgiver under uddannelsen som følge af en uddannelsesaftale, eller hvis de har adgang til at opnå godtgørelse efter andre godtgørelsesordninger. Hvis deltageren har aftalt med arbejdsgiveren at deltageren får sin sædvanlige løn under uddannelsen, har arbejdsgiveren ret til at få en refusion der normalt vil svare til den godtgørelse som deltageren kunne have fået. Godtgørelsesniveau VEU-GODTGØRELSE M.V. TIL AMU-UDDANNELSE Deltagere i AMU-uddannelser der giver formel kompetence og Individuel kompetenceafklaring får godtgørelse på højeste ugentlige dagpengeniveau når de har tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen. Deltagere i AMU-uddannelser der giver anerkendt kompetence får godtgørelse på højeste ugentlige dagpengeniveau eller et reduceret niveau eller et aftrappet niveau når de har tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen. Den reducerede godtgørelse udgør en procentsats af det højeste ugentlige dagpengebeløb, og AMS offentliggør en gang om året procentsatsen for de enkelte uddannelser eller grupper af uddannelser. Uddannelser med aftrappet godtgørelse fremgår af bilag 1 til godtgørelsesbekendtgørelsen. I 2001 svarer godtgørelsen til det højeste ugentlige dagpengebeløb, i 2002 til 2/3 af højeste 34 35

20 VEU-GODTGØRELSE M.V. TIL AMU-UDDANNELSE VEU-GODTGØRELSE M.V. TIL AMU-UDDANNELSE dagpengebeløb, i 2003 til 1/3 af højeste dagpengebeløb og fra 1. januar 2004 og fremover, ydes der ingen godtgørelse. Ved fuldtidsundervisning kan godtgørelse pr. uge maksimalt udgøre højeste ugentlige dagpengebeløb, og godtgørelse pr. dag maksimalt 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb. Godtgørelse til deltidsundervisning beregnes i forhold til antallet af undervisningslektioner. For deltagere der kun har delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed - fordi de er i delvis beskæftigelse under uddannelsen - reduceres godtgørelsen med det antal timer de er beskæftigede. Varighed når deltagerne er fyldt 25 år Der er ingen begrænsninger for hvor længe beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan få godtgørelse. Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse kan få godtgørelse så længe en 6-ugers periode ikke er opbrugt, og hver gang de opnår ret til en ny 6 ugers periode. Varighed når deltagerne er fyldt 20 år, men ikke fyldt 25 år Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse kan i perioden fra det fyldte 20. år til det fyldte 25. år få godtgørelse i sammenlagt højst 30 uger. For deltagere der har fået dispensation fra aldersbetingelserne regnes perioden fra første gang deltageren har fået godtgørelse eller statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). For deltagere der er medlemmer af en a-kasse, er det a-kassen der skal opgøre i hvor mange timer der er udbetalt godtgørelse til deltageren, og for deltagere der ikke er medlemmer af en a-kasse, er det AF der skal opgøre hvor mange timer der er udbetalt godtgørelse til deltageren. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende må gerne deltage i uddannelse ud over de 30 uger, men det bliver uden godtgørelse. De ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse må ikke deltage i uddannelse ud over de 30 uger. I de 30 uger medregnes det antal timer som personerne har modtaget godtgørelse ved deltagelse i AMU-uddannelse og de uddannelser under undervisningsministeriet som er nævnt i bilag 4 samt de uger hvor personerne har modtaget statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). AMS kan i særlige tilfælde give dispensation fra de 30 ugers begrænsning hvis en ansøger kan dokumentere et særligt behov for at deltage i uddannelse. Ansøgning om godtgørelse Deltagere der er medlemmer af en a-kasse skal aflevere ansøgningsskemaet til a-kassen. Deltagere der ikke er medlemmer af en a-kasse skal aflevere ansøgningsskemaet til AF. Skemaet skal afleveres senest 4 uger efter uddannelsens afslutning. Inden der kan udbetales godtgørelse, skal a-kassen eller AF have en attest fra uddannelsesstedet om i hvilket omfang deltageren har fulgt uddannelsen. Ved fjernundervisning skal a- kassen eller AF have dokumentation for at deltageren er fritaget for arbejde i de perioder undervisningen foregår. 2. Tilskud til befordring, kost og logi De nærmere regler for at modtage tilskud til befordring, kost og logi fremgår af bekendtgørelsen om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser. Her omtales kun personkredsen og bestemmelser om ansøgninger. Personkredsen a. Beskæftigede lønmodtagere b. Selvstændige erhvervsdrivende c. Ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse d. Personer der hverken er dagpengeberettigede eller får kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik