Frydenborg Lejrens historie

Transkript

1 FRYDENBORG TIDENDE Lejravisen for Frydenborg Lejren Nr juni årgang Frydenborg Lejrens historie Lånt fra Sct. Georgsgildebrødre, Kolding, hjemmeside Midt under krigen, i 1943 begyndte Sct. Georgsgildebrødre rundt omkring i landet at få øjnene op for, at der mange steder i landet var fattigdom og mange underernærede børn og særlig i byerne var der mangel på tøj madvarer, brændsel og meget mere og pengene var små. Børnene, som det gik hårdest ud over, trængte til at komme væk fra baggården og ud i den friske luft ved skov og strand. En Ferielejr for ubemidlede børn var løsningen, og udvælgelsen skulle foretages af skoler og sundhedsplejersker Der blev skabt et lille overskud til næste år. Transporten foregik med den nu nedlagte Kolding Sydbane til Skamling og var gratis. Lejren var en stor succes, og blev gentaget de følgende år i Sydjylland med gildebrødre som ledere og der blev afholdt både drenge og pigelejre. Med det gav ret hurtigt problemer at finde passende steder, og der opstod tanken med at blive ejer af egen lejr. I Kolding var gildebrødre straks beredte, og iværksatte i foråret 1943 forskellige indsamlinger såsom 25 øres lister med salg af tændstikker, indsamlingen indbragte 619,00 kr Igennem dagspressen opfordres byens handlende og virksomheder til at tegne faderskaber a 30 kr pr barn i en lejr og inden længe var der indgået 855,00 kr.: Nu var økonomien lagt Det lykkedes at leje et anneks på det daværende Binderup badehotel med kost og logi til 32 drenge og 3 ledere for et beløb af 4 kr pr. dag pr. deltager. De 3 ledere betalte selv fuld pris. Tanken havde spøgt i 1946 hvor gilderne erhvervede grunden ved Lillebælt til en pris af 6500 kr og et byggeudvalg var blevet nedsat.

2 Samtidig begyndte Gildernes hjælpekommite at indsamle penge til en lejrbygning og der blev afholdt forskellige arrangementer til dette formål. Den oprindelig tanke var at opføre en nybygning og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence som blev vundet af Arkitekt Noes Petersen. En lang række forhandlinger og ansøgninger både lokalt og div ministerier for at få byggetilladelse blev foretaget men alle forsøg endte negative. under ledelse af Marie Mikkelsen lørdag den 7. juli sluttede denne lejer med vejning og de 56 piger havde taget 106,5 kilo på. Sidst på eftermiddagen kom der en bus med det første hold drenge og de 56 piger tog med tilbage til Kolding efter en uforglemmelig sommerlejr. Frydenborg lejren blev i de efterfølgende år i alle sommerferier som ferielejr for spejdere og svagføre lejr i starten for fattige ubemidlede børn som blev udpeget af lære og sundhedsplejerske. I 34 år var det den tidligere sundhedsplejeske og gildebror Ellen Løvert der ulønnet ofrede sin sommerferie godt hjulpet af andre gildebrødere og arbejd samaritter. Desværre havde de før løbne 35 år slidt på lejren trods et stigende vedligeholdelsesbudget og en nødvendig reparation af de sanitære forhold og køkken ville løbe op i flere hundrede tusinde kroner og derfor være urealistisk. I 1952 efter 6 års venten kom materiale bevillingen men til hvilke priser. På et byggemøde den 6 november 1952 blev man enige om at se tiden an og afvente et prisfald som man håbede på måtte komme. Desværre gik det ikke som håbet og i 1956 fandt man en anden løsning. I Kløvermarkslejren -i nogle tidligere barakker fra krigens tid boede et stor antal danske husvilde familier. For at være med til at løse dette problem og skaffe disse familier en menneskeværdig bolig indsamlede Sct. Georgs gilderne ved mange forskellige arrangementer et efter datidens forhold et meget stort beløb ialt kr som blev skænket til Socialt Boligselskab på betingelse af at der blev opført 48 moderne boliger på Nørremarksvej til de husvilde fra Kløvermarks-lejren. Efter mange forhandlinger og møder i blandt de 250 gildebrødere blev det vedtaget at nedbryde den gamle lejr og opføre en helt ny bygning (hovedhuset) denne bygning skulle så kunne bruges hele året. Et byggeudvalg skulle udarbejde et forslag og budget som blev godkendt af Stadsgilderådet og var på eklusiv eget arbejde. Allerede fra starten indgik der gaver og donationer på Licitationen blev holdt den 19. oktober 1989 og arbejdet begyndte omgående: Rejsegilde den 25. november 1989 og indvielse på Sct. Georgs dag den 23. april Da de husvilde var flyttet ud af Kløvermarkslejren overlod Kolding Kommune materialerne fra de gamle barakker til Gilderne. Af disse materialer opførte gildebrødere i 1956 en lejr bygning på grunden Frydenborg vej 40 og der var indvielse den 30 juni Endnu mens der var gæster fra indvielsen til stede startede den første ferielejr med 54 piger

3 Når sindet er et minefelt Krigsveteran fortæller: Jeg troede, jeg var den eneste i hele verden. Af Simon Carlson, Lokalavisen Kolding den 8. juli 2014 Det kan være helt små ting. En telefon der ringer. Et barn der græder. En indkøbstur. Det er umuligt at forudse, hvor de landminer er placeret, som pludselig sprænger bevidstheden og logikken og sanserne i stykker i Martin Nilssons sind. Han holder ferie i Frydenborglejren, hvor krigsveteraner er indbudt til at holde gratis ferie med deres familier. Et særdeles tiltrængt ophør fra dagligdagen for den 41-årige veteran. Han er diagnosticeret med PTSD (posttraumatisk stress syndrom, red.). En lidelse der får ham til at fare sammen, blive uventet aggressiv eller bryde ud i tårer, hvis man rammer den forkerte detonator. PTSD er en alvorlig belastning for Martin Nilsson og hans familie, der tæller konen Susanne og børnene Mikkel, Oliver og Lærke, og derfor er det en nærmest ubetalelig gave for familien at være i lejren og møde andre med lignende oplevelser. Her er en helt anden forståelse, end jeg normalt møder. Det er kun to år siden, jeg accepterede, at jeg havde en sygdom. Jeg troede jo, at jeg var den eneste i verden, der havde det på den her måde. Så kommer man sådan et sted her og snakker med ligesindede og drager paralleller til hinanden. Så kan jeg jo se, at jeg ikke er alene, fortæller Martin Nilsson. Det er ellers længe siden, han vendte hjem fra sin udsendelse. Fra 1993 til 1995 kørte han nødhjælp under krigen på Balkan, og Martin Nilsson oplevede i sagens natur mange forfærdelige scenarier, så da han vendte hjem til Danmark, havde verden forandret sig i så svær en grad, at Martin Nilsson ikke kunne holde ud at være en del af den. Han isolerede sig.

4 Følelsesmæssige sår Jeg har prøvet at blive skudt på, men det har ikke påvirket mig så meget. Jeg var jo sendt derned som nødhjælp, men vi kunne ikke altid hjælpe. Snigskytterne kunne finde på at skyde en gammel dame eller et barn i benet for at lokke os ud, så de kunne skyde os. Da var det ganske enkelt nødvendigt at vende ryggen til dem, vi burde hjælpe. Det har givet følelsesmæssige sår, og det er dem, der er de værste at leve med, forklarer Martin Nilsson. Danmark fik en decideret veteranpolitik i 2010, men som hjemvendt soldat i 90'erne blev der ikke taget særligt hånd om Martin Nilssons situation, og derfor levede han med symptomerne på PTSD i mange år. Jeg kunne ikke se, at det selvfølgelig ikke var verden, der havde forandret sig. Det var jo mig, konstaterer han. Konen hjalp Det var først, da hans kone Susanne begyndte at pirke i fortidens minder, at Martin Nilsson indså, at alt nok ikke var, som det skulle være. Et besøg hos lægen og en følelse af, at nogen rent faktisk tog Martin Nilssons beskrivelser af sit sind alvorligt blev starten til, at han kunne begynde at bearbejde sig selv. Men halvdelen af mit liv, det er gået med at bekæmpe min sygdom. Hvis nogen havde sagt til os dengang, at det kunne have en effekt på os at se sin sidemand blive skudt, så kunne det måske være blevet behandlet i opløbet, spekulerer veteranen. Han får det ikke bedre, end han har det lige nu. Men det er altså en erkendende konstatering. For der er gode dage, og der er dårlige dage. På de gode kan han holde til at tage med ud og handle ind blandt mange mennesker. På de dårlige kan han uden varsel forestille sig, at et helt rum er dækket af landminer. Sådan er det. Sådan fungerer Martin Nilssons sind nu. Men erkendelsen er essentiel. Ikke mindst for familien, som nu har tid til at koble helt fra under opholdet i Frydenborglejren, og Martin Nilsson er heller ikke sen til at lovprise initiativet. Det er svært at beskrive med ord, hvad det betyder, at der er nogle frivillige, som gør det her for os, for ellers havde vi ikke haft muligheden. Det er med til, at vi kan være sammen, funderer Martin Nilsson.

5 Lejren bliver klargjort Man får sig en kop kaffe Carl opdaterer Frydenborg computer Erna er ved at få styr på køkken Campingvognene er klar til indkvartering Lejren er klar til at tage imod alle veteranerne og deres pårørende Velkommen til Frydenborg Sommerlejr 2016 Frydenborg Tidende udgives af Veteranhjem Trekantsområdet, Fredericia Redaktør John Martin Christiansen (Chris) Tlf og