Grib værdierne [ s. 3 ] Ressourcebank [ s. 4 ] Bedre tid og færre sager [ s. 7 ] Mere motion [ s. 13 ]

Transkript

1 Personaleblad for Skive Kommune [ nr. 1 februar 2015 ] Grib værdierne [ s. 3 ] Ressourcebank [ s. 4 ] Bedre tid og færre sager [ s. 7 ] Mere motion [ s. 13 ]

2 GNIST [ leder ] Indhold Leder Af Per Mathiasen, kommunaldirektør Værdier med liv og kraft Faglighed i fællesskab på 5 hold og 7 årgange og rullende skolestart Tværfagligt projekt: Familien i fokus Der er forskel på den gode idé og innovation Skive DNA er guld for læring Institutionshjemmesider i smidigt design Borgerne synes godt om Facebook Hjælp borgere til selvbetjening Digitaliseringsbølgen skyller ind over byggeansøgninger Motion Kort NYT Jubilæer Sportsforeningen Kunstforeningen Personaleforeningen Svar på Tip en 14 er Min passion: Viski for velvære Grib værdierne I Skive Kommune har vi mange forskellige mål med vores arbejde. Målet afhænger af, om vi arbejder på en skole eller i en børnehave, på en social institution eller på et ældrecenter, i tandplejen eller i jobcenteret, på rådhuset eller på entreprenørgården. Et sted kan målet være, at give vores børn en tryg og udviklende hverdag. Et andet sted kan målet være en hurtig og korrekt behandling af borgernes og virksomhedernes byggesager. Målene kan altså være meget forskellige. Men der er også noget, vi som kommune er fælles om. Noget som binder os sammen og gør os til én samlet virksomhed. Vi har tre overordnede fælles mål. Tre overordnede fælles mål For det første arbejder vi alle for at opfylde borgernes behov og give dem en oplevelse af høj kvalitet i opgaveløsningen. Det kræver, at vi er lydhøre, fagligt dygtige og er i stand til at organisere og udføre vores opgaver effektivt ud fra en helhedsbetragtning og i dialog med borgerne. For det andet arbejder vi alle for at udvikle Skive Kommune som egn. Vi vil have, at Skive Kommune er et sted, hvor det er godt at bo, arbejde og leve. Derfor skal vi værne om og udvikle vores erhverv, vores kultur- og fritidsliv, naturen og miljøet, vores kommunale service og alt det andet, som er grundlaget for det gode liv på Skiveegnen. For det tredje er det også et fælles mål, at Skive Kommune skal være en god arbejdsplads. Vi ønsker alle en arbejdsplads, hvor vi kan bruge vores evner og gøre en indsats. Hos os skal det være givende og meningsfuldt at gå på arbejde, fordi vi gør en forskel for andre mennesker. Vi vil have en arbejdsplads, hvor vi har gode relationer til hinanden Per Mathiasen, kommunaldirektør og vores borgere, hvor det er rart at være, og hvor vi føler os trygge. Vi har alle et ansvar for at vores arbejdspladser er sådan. Værdierne skal fortsat leve Vi har også formuleret nogle fælles holdninger til, hvordan vi arbejder. Hvad vi lægger vægt på i vores arbejde med at opfylde disse tre mål. Det er udtrykt i de tre værdiord; udvikling, trivsel og ordentlighed. Vi kan ikke altid være enige om, hvad disse tre ord betyder i enhver given sammenhæng. Men vi kan være enige om, at vi ønsker udvikling, trivsel og ordentlighed, og at det er relevant for os alle at overveje og drøfte, hvad det betyder i konkrete situationer. Det er nødvendigt for os alle i Skive Kommune at gribe værdierne. At tage dem til os, at drøfte dem med hinanden og at gøre hvad vi kan for at leve efter dem i hverdagen. Det er på den måde, at værdierne får værdi. Værdierne har fungeret for os, siden de blev formuleret ved kommunesammenlægningen i For at de fortsat skal være levende i vores organisation, er der behov for at vi i den kommende tid gør en særlig og målrettet indsats. Vi vil derfor i 2015 og 2016 gennemføre et omfattende HR-projekt under overskriften Grib værdierne. Projektet omfatter fælles drøftelser og lokale drøftelser af værdierne. Jeg ser frem til et spændende projekt, hvor alle medarbejdere i Skive Kommune aktivt kan gøre de fælles værdier til sine egne. Læs mere om Grib værdierne inde i bladet. Udgivet af: Skive Kommune, Torvegade 10, 7800 Skive, tlf Redaktion: HR og Kommunikation Ansvarshavende: Kommunaldir. Per Mathiasen Layout: Udarbejdet ifølge Skive Kommunes designlinje Tryk og grafisk udarbejdelse: ArcoRounborg a/s Foto: Colourbox, Redaktionen og Skive Kommune, hvis ikke andet er nævnt. Forsiden: Fotos af Christian Reslow og Jens V, Rådgivning og fotoformidling. Bladet Gnist udkommer fire gange årligt og uddeles til alle medarbejdere ved Skive Kommune. Oplag: stk. Næste nummer udkommer: maj 2015 Deadline næste nummer: 21. april 2015 Redaktionsgruppen: Bladets indhold besluttes af redaktionsgruppen. Oplysninger om redaktionsgruppen kan fås ved henvendelse til redaktør Malene Brink, tlf , mabr@skivekommune.dk Adgang til Intranettet hjemmefra: Adresse: Brugernavn: tjenestenummer f.eks. LA7777 Kode første gang: Skive123 (husk stort S) Adgang til sundhedsordning fysisk behandling: Brugernavn: tjenestenummer (uden nuller mellem bogstaver og tal) Kode: Skive 2

3 [ grib værdierne ] GNIST Værdier med liv og kraft I løbet af de næste par år gennemføres et projekt, som har til formål at skabe nyt liv og ny kraft i de værdier, som Skive Kommunes arbejde bygger på. For at kommunen kan fungere som en samlet virksomhed og arbejde for de fælles mål, er det vigtigt at have et grundlag, som alle medarbejdere kender og forholder sig til. Vi siger grib værdierne, for projektet handler først og fremmest om vores værdier, om at give dem liv og mening, og det handler om, at vi alle skal gribe dem og gøre noget aktivt for, at de også bliver til aktiv handling i hverdagen, siger kommunaldirektør Per Mathiasen om det store projekt, som i 2015 og 2016 vil inddrage alle medarbejdere i Skive Kommune. Initiativet til projektet kommer fra Hoved-MED, som har drøftet behovet for at give værdigrundlaget ny kraft. Gode gamle værdier Vi synes egentlig, vi har nogle gode værdier, men det er også vigtigt at blive ved med at diskutere, hvad de betyder, og hvordan vi skal bruge dem, for at de ikke bare skal blive til flotte ord, som vi har vedtaget en gang, siger næstformand for Hoved- MED Jørgen Christensen. Der er kommet mange nye medarbejdere, siden vi i 2006 vedtog værdigrundlaget for den nye Skive Kommune, og alle de medarbejdere var jo ikke med i den proces, vi havde dengang og har derfor ikke det forhold til værdierne, som mange af vi andre har. Derfor er det vigtigt, at vi nu gør en indsats for at værdierne bliver noget, vi alle kender og har et ejerskab til. Jeg er enig i, at vores værdier sådan set er gode nok, som de er, sup- Per Mathiasen, foto: Poul Hansen plerer Per Mathiasen, og at projektet primært handler om at gøre værdierne levende og vedkommende i hverdagen. Det handler om, at vi skal have værdierne mere ind under huden og skabe en større fælles forståelse af, hvad de betyder altså hvad vi mener, når vi siger udvikling, trivsel og ordentlighed. Der er behov for, at vi bliver endnu bedre til at arbejde sammen på tværs i organisationen, til at tænke i helheder og til at agere som en samlet kommune. Det skal de fælles værdier hjælpe os til. Udviklingen omkring os går stærkt, og vi har nogle nye udfordringer som egn og som organisation, tilføjer Jørgen Christensen. - Det mener jeg, vi skal forsøge at forholde os til i denne proces, så vi sikrer, at vores værdier afspejler den nye virkelighed. Jeg vil derfor opfordre alle medarbejdere, både nye og dem som har været i kommunen i mange år, til at involvere sig i den proces, vi nu sætter i gang, for at vi kan få et godt fællesskab om projektet. Også fokus på god ledelse Principper for god ledelse er en del af vores værdigrundlag, fortsætter Per Mathiasen. Værdigrundlaget gælder os alle, men ledere i Skive Kommune har en særlig rolle, både når det drejer sig om at sikre en effektiv drift og om medarbejdernes trivsel, så derfor skal vi også have fokus på at udvikle vores ledelse. Det er selvfølgelig primært noget lederne skal forholde sig til, men det er vigtigt, at Fortsættes næste side 3

4 GNIST [ grib værdierne ] Fortsat fra side 3 Jørgen Christensen, foto: arkivfoto alle medarbejdere også forholder sig til ledelse. Det er jo noget, vi alle er udsat for hver dag, og som vi derfor har en kvalificeret mening om. Idéen fra Hoved-MED blev formuleret som et udvidelsesforslag til Byrådets behandling af Budget 2015, og der er afsat kr. i både 2015 og 2016 til at gennemføre projektet. Pengene skal bruges til en proces med en række aktiviteter, som kommer til at handle om fælles udfordringer, mål og værdier, god ledelse og god medarbejderadfærd, kompetencer og trivsel. Alle skal med I HR-afdelingen er vi lige nu ved at planlægge, hvordan alle de gode idéer og intentioner skal udmøntes i konkrete aktiviteter, forklarer HR-chef Ricki Laursen. Vi får input, til den plan vi arbejder på, fra en gruppe af medarbejdere, som Hoved-MED har nedsat, og drøfter den også med forskellige eksterne konsulenter, som har erfaring med denne type processer fra andre kommuner og virksomheder. Det er i første omgang vores mål at have en god plan på plads til Hoved- MED s møde i marts. Herefter kan vi for alvor tage hul på projektet. Jeg forventer, at aktiviteterne bliver meget varierede og kommer til at veksle mellem fælles aktiviteter, med inspiration til en bred kreds af f.eks. ledere og medarbejderrepræsentanter, og lokale aktiviteter, hvor man på den enkelte arbejdsplads forholder sig mere indgående til værdierne, med udgangspunkt i arbejdspladsens egne mål, vilkår og udfordringer. Aktiviteterne skal have betydning for den enkelte medarbejder, og det skal helst også samtidig være både sjovt og spændende at være med i. Synlighed, seriøsitet og systematik Aktiviteterne skal bidrage til de 3 s er som skal gøre vores værdier levende i organisationen. Det første er synlighed. Vi skal alle kende værdierne. De skal have et udtryk og en form, så vi kan forstå og huske dem. Det andet er systematik. Værdierne skal omsættes til kompetencer og handlinger. Hvad skal vi kunne, og hvad skal vi gøre for at leve op til værdierne? Vi skal være systematiske i den måde, vi fortolker og bruger værdierne, så de bliver retningsgivende for, hvordan vi skal udvikle os som medarbejdere, som ledere og som organisation, og hvordan vi agerer i forskellige situationer og sammenhænge. Det tredje er seriøsitet. Værdierne har betydning, og de skal kunne mærkes. Det giver sig bl.a. udtryk i, at værdierne danner grundlag for lederevaluering og trivselsmåling. Værdierne er med andre ord noget, vi handler efter, og som vi måler os på. Det er en skala for, hvor godt vi klarer os. Lederevaluering og trivselsmåling i 2016 Vi har i Skive Kommune været igennem flere lederevalueringer og trivselsmålinger gennem årene. De to typer undersøgelser er beslægtede, og det har fra tid til anden været drøftet, om ikke det kunne være hensigtsmæssigt at lægge de to undersøgelser sammen, eller i hvert fald at gennemføre dem samtidig. Erfaringer fra andre kommuner viser, at man kan gøre det med et vist udbytte. Det er vigtigt i nogen grad at holde de to ting adskilt, tilføjer Ricki Laursen. Der er forskel på, om det handler om lederens egen ledelsesmæssige udvikling, eller det handler om trivslen, som er et kollektivt anliggende på arbejdspladsen. Men tematisk ligger de op ad hinanden, og det at gennemføre dem samtidig, kan give en mere nuanceret forståelse af forholdene på arbejdspladsen. Desuden er folk generelt ikke særlig begejstrede for at udfylde spørgeskemaer, så det kan opleves som en forenkling, når vi gør det i én omgang. Målingerne er en oplagt del af den systematik og seriøsitet, projektet skal bygges op omkring vores værdier, så de ligger rigtig godt i den sidste fase af projektet i sidste halvår Læs mere og følg projektet på Intranettet under Organisation > Værdier. Ricki Laursen, foto: Malene Brink 4

5 [ folkeskolen ] GNIST Faglighed i fællesskab på 5 hold for 7 årgange og rullende skolestart Ørslevkloster Skole har ikke bare arbejdet med den nye skolereform, de startede længe før. De tænkte helt anderledes og har nu indrettet skolens klasse i fem hjemmehold og fem niveauopdelte faghold. Samtidig har skolen indført rullende skolestart for nye 5-6 årige elever. Tekst og foto af konsulent Malene Brink, HR Ørslevskloster Skole har 100 elever fordelt på årgangene 0. til 6. klassetrin. Fra 7. klasse går eleverne på Højslev Skole. - For flere år siden kunne vi se, at vi var nødt til at justere vores måde at undervise på i forhold til antallet af børn. Og samtidig ville vi sikre et højt fagligt niveau i et fællesskab, hvor børnene trives og udvikles, siger skoleleder Inga Kaastrup. Den nye struktur, der startede efter sommerferien, betyder, at eleverne inddeles i tre hjemmehold i indskolingen med elever fra klasse årgangene og to hjemmehold for mellemtrinet, det vil sige 4. til 6. klasse. - Vi fordeler børnene på hjemmeholdene efter en række principper som: Der skal være en god relation til mindst ét andet barn, en jævn fordeling af drenge og piger, og søskende kommer på forskellige hjemmehold. I august startede 12 nye elever i 0. kl. De blev fordelt, så der kom fire elever på hvert af de tre hjemmehold i indskolingen, forklarer Inga Kaastrup. Niveauopdelt faghold I fagene dansk, engelsk, matematik og tysk er eleverne opdelt på fem faghold efter niveau. Nye 0. årgangs elever kommer ind på danskhold 1, når eleven så bliver dygtig nok, kommer han/hun på danskhold 2 osv. Springet fra et faghold til det næste følger ikke nødvendigvis skoleåret. Der er fem fagniveauer, så der vil være mindst et holdniveau, som den enkelte elev er på i mere end ét år i løbet af de syv år, eleven går på skolen. - Inddelingen på fagholdene er selvfølgelig en udfordring for at sikre, at eleverne trives og lærer mest muligt. Vi tager hensyn til holdstørrelsen, sammensætning af eleverne på holdene og selv- følgelig det pædagogiske for at sikre den enkelte elevs trivsel. Så der er stadig høj grad af undervisningsdifferentiering, ligesom der var i aldersklasseopdelingen, siger Inga Kaastrup og tilføjer: - Overgangen fra indskoling til mellemtrin sker i sommerferien, og her skal vi selvfølgelig sikre, at eleverne er parate til mellemtrinnet og senere også parate til overgangen til udskolingen på Højslev Skole. Eleverne bliver dygtige - Vi oplever nogle gange, at en elev starter i skolen som 6-årig og faktisk kan læse. Så giver det ikke så meget mening at starte med en bogstavgennemgang. De skal videre. Og samtidig vil der være elever, der måske har svært ved et fag, og derfor har brug for at gå i dybden på et niveau i lidt længere tid end andre. Den løbende tilpasning betyder, at vi faktisk oplever, at eleverne bliver rigtig dygtige. Og samtidig kan vi se, at børnene trives på holdene. Alle kender alle for kammeratskabskredsen bliver udvidet, når holdene går på tværs af alder, siger Inga Kaastrup. Hjemmehold På hjemmeholdet har eleverne undervisning i musik, idræt, billedkunst, kristendomskundskab, historie, klassens tid og lektiecafe i indskolingen. Fagene på hjemmeholdet i mellemtrinnet er musik, idræt, billedkunst, natur-teknik, svømning, mandkundskab, håndværk og design, kristendomskundskab, historie, klassens tid og lektiecafe. - Vi kan allerede nu se flere gevinster ved vores nye struktur. En af gevinsterne er, at vi ser så mange nye relationer på kryds og tværs, og konflikterne er stort set forsvundet. Forældrene til de nye elever fortæller, at de har oplevet en blid skolestart for deres børn. Der er så mange rollemodeller, der kan vise vej og hjælpe. De store passer på de små. Det giver tryghed for de små, og de store vokser så meget med det ansvar, slutter Inga Kaastrup. Rullende skolestart I tråd med den nye struktur har Ørslevkloster Skole indført rullende skolestart. Det betyder, at skolen optager nye 0. kl. elever i august, november og marts, afhængig af, hvornår barnet er klar til at gå i skole. I marts 2015 starter 1 eller 2 elever, hvilket afklares i tæt samarbejde med forældrene og børnehaven. Selvom den nye struktur kun har fungeret i et halvt skoleår, er der allerede nu flere gevinster både fagligt og i fællesskabet, siger Inga Kaastrup fra Ørslevkloster Skole. 5

6 GNIST [ tværfaglig indsats ] Modelfoto: Colourbox Tværfagligt projekt: Familien i fokus 30 af de mest sårbare familier har fået et helt enestående tilbud om at blive en del af et tværfagligt projekt. Tekst og foto af konsulent Malene Brink, HR Projektet, der hedder Familien i fokus, handler om at se familien som en helhed på tværs af fagområder og love. Eller sagt på en anden måde: Hvis børnene skal trives, skal far og mor også fungere og have det godt. - Vi har nogle gange oplevet, at en jobkonsulent beder en forælder om at møde på BOMI kl. 7 for jobafklaring. Samtidig beder Familiesektionen den samme forældre om at følge barnet i skole til kl. 8. Begge sagsbehandlere gør deres arbejde. Men det sker ud fra to forskellige lovgivninger og målsætninger og dermed også to forskellige vinkler. I Familien i fokus kigger vi på hele familien. Vi koordinerer aftaler og indsatser, og sikrer, at forældrene faktisk kan tage imod tilbuddene og opfylde de krav vi stiller dem, siger projektleder Line Svoldgaard Berg. Fokus på helheden i familien og se fremad - Vores mål er, at vi skal være samarbejdspartnere til familierne. Vi skal tage tingene i opløbet og samtidig se helheden for familierne, siger Line Svoldgaard Berg. Det er en helt ny måde at arbejde på, der afprøves i projektet. Hver familie har én socialrådgiver som deres sagsbehandler. Et vigtigt redskab er en særlig form for netværksmøder. Møderne optages på video, og skal bruges i forskningsarbejdet. På et netværksmøde deltager familien, socialrådgiveren og de fagpersoner, som rådigiveren og familien i fællesskab har vurderet, som de mest relevante i forhold til familiens situation. Deltagerne kan f.eks. være en jobkonsulent, sundhedsplejerske, skolelærer og psykolog. - Vi har fokus på det fremadrettede. Et netværksmøde starter derfor med en runde, hvor alle mødedeltagere fortæller om deres mål, håb og drømme for familien, og hvilke indsatser den enkelte mener, der skal til for at nå målene, håbet og drømmene. De første i runden, der fortæller, er familien og socialrådgiveren, herefter alle andre fagpersoner. I runde nr. to fortæller alle også familien, hvad man hver især kan bidrage med, for at familien bevæger sig mod de 6

7 [ tværfaglig indsats ] GNIST mål, håb og drømme første runde kom frem til. Umiddelbart efter runde to slutter mødet. Familien og socialrådgiveren drøfter så alle de tilbud og muligheder, runde to afdækkede. Herefter aftaler de hvilke tilbud, der skal ind i handleplanen og gennemføres, fortæller Line Svoldgaard Berg. Bedre tid og færre sager Projektet er organisatorisk forankret lige midt i mellem Familiesektionen i Kultur- og Familieforvaltningen og Jobstart i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. I projektet er Line Svoldgaard Berg projektleder, Eva Jørgensen er administrativ medarbejder og Pernille Stouby, Camilla Brath, Rikke Bang og Sally Hørsted er socialrådgivere. - Hos os er én sag det samme som én familie. Vores kolleger i de to forvaltninger definerer ét cpr. nr. som en sag, og vi har 30 familiesager. Det betyder, at en socialrådgiver er sagsbehandler for 7-8 familier, eller personer. Hos os har socialrådgiveren myndighed på både arbejdsmarkedsområdet og familieområdet. Så det vil svare til ca. 60 sager pr. socialrådgiver i den traditionelle tankegang, forklarer Line Svoldgaard Berg. - Vi brænder helt vildt for det her projekt, og samtidig ved vi godt, at vi er meget privilegerede. Vi har bedre tid og færre sager end vores kolleger. Det er FAKTA Projektet Familien i fokus kører i 2½ år, og er en tværfaglig indsats sat i gang af Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold samt Arbejdsmarkedsstyrelsen. Lignende projekter kører i 10 kommuner i Danmark. Der er afsat 8 mio. kr. til projektet i Skive Kommune. Det centrale i projektet er, at familien kun har én sagsbehandler / socialrådgiver, som har myndighed på både arbejdsmarkedsområdet og familieområdet, og samtidig er koordinerende i forhold til alle andre indsatser, som de udvalgte familier er en del af. Der er udvalgt 30 af kommunens mest sårbare familier til projektet. I en sårbar familien er forældrene et rigtig spændende projekt rent fagligt og i organisationen. Vi møder masser af samarbejde fra kolleger, og vi har fået så meget positiv opbakning og velvilje i hele organisationen, siger Line Svoldgaard Berg. f.eks. på kontanthjælp, og der er børnesager. De udvalgte familier er blevet tilbudt at deltage i projektet og har efterfølgende givet udvidet samtykke. Projektet startede 1. august 2014, men en styregruppe begyndte et år tidligere med at formulere projektet og søge penge hjem. Projektet har stor politisk bevågenhed både i Skive Kommune og på landsplan. Konsulentfirmaet Deloitte er tilknyttet for af at måle og dokumentere resultaterne. Der er søgt om midler fra Socialministeriet til at tilknytte en forsker til projektet. På den måde bliver der både målt på kvantitative data som økonomi, fremmøde, samtaler osv. og kvalitative resultater som trivsel og familiernes udbytte af indsatsen. - Jeg tror på da også på, at vi gennem projektet både kan højne vores faglighed, sikre en bedre service og oplevelse for borgerne og endda gøre det billigere for kommunen, slutter Line Svoldgaard Berg. Seks medarbejdere arbejder i projektet Familien i fokus, som kører i 2½ år. Forrest i billedet sidder Pernille Stouby, herefter Line Svoldgaard Berg (tv), Eva Jørgensen, Camilla Brath, Rikke Bang og Sally Hørsted. 7

8 GNIST [ innovation ] Der er forskel på den gode idé og innovation Lena Haras fra Skive Kommunes Myndighedsafdeling deltager i Kommunomfaget Den innovative medarbejder på VIA University College. Tekst og fotos af praktikant Christian Reslow, Erhverv og Udvikling - Jeg har lært at være opmærksom på, hvilke barrierer der er for innovation og hvilke drivere, der er for at fremme innovation. Sådan fortæller Lena Haras meget kort om kommunomfaget Den innovative medarbejder, under en kursusdag. Hun er omgivet af kolleger fra adskillige områder i Skive Kommune og enkelte deltagere fra Viborg Kommune. Alle har de bygget noget, der kunne minde om et nisselandskab, for at visualisere såvel en problemstilling som et løsningsforslag. Innovationskultur - Jeg har primært lært noget om, hvad det betyder at være innovativ, og hvordan vi som medarbejdere kan fremme innovation på arbejdspladsen og være med til at skabe en innovationskultur. Jeg har fået indblik i, hvilke faser vi skal igennem for at få innovative idéer, og hvad forskellen er på en god idé og innovation. I forbindelse med vores arbejde med foyeren er det væsentligt at kunne skille de to ad, siger Lena Heras. For de der overvejer at tage Kommunomuddannelsen, giver Lena forløbet sine varmeste anbefalinger. - Jeg forestiller mig, at jeg vil bruge uddannelsen som afsæt til at tage diplomfag inden for det område, jeg arbejder med, slutter Lena Haras. Værktøjer til at tænke nyt - I forhold til mit job synes jeg, at jeg i det her fag har fået nogle metoder og værktøjer, der gør, at jeg bedre kan udtænke nye måder at gribe opgaverne an på. Helt konkret har jeg nogle små projekter, hvor der netop er mulighed for at prøve noget nyt af, og efter dette forløb har jeg fået nogle brugbare redskaber til det, siger Lena Haras. Et eksempel på et sådan projekt er den velfærdsteknologigruppe, som Lena er en del af. Gruppens opgave er at arbejde innovativt med velfærdsteknologi og mere specifikt at skabe en ny foyer i myndighedsafdelingen, som byder borgerne velkommen og samtidig har en funktion. Her vil Lena implementere nogle af de idé-genererende redskaber, hun har fået på uddannelsen, for at gøre foyeren informativ, indbydende og samtidig bruge den til at brande Skiveegnen. Visualisering af problemstilling og løsningsforslag på kurset Den innovative medarbejder. Lena Haras (siddende ved bordet længst til venstre) fremlægger sammen med sin gruppe for resten af kommunomholdet. 8

9 [ ressourcebank ] GNIST Skives DNA er guld for læring Lige udenfor døren er der guld. Guldet er de oplevelser, tilbud og skatte, der kan bringe virkeligheden ind i skolen, og skolen ind i virkeligheden. Guldet skal bruges til læring og undervisning. Tekst og foto af konsulent Malene Brink, HR I Skive Kommune har skolerne rigtig mange muligheder for at tage eleverne med på læringsforløb både i og udenfor klasselokalet. I stedet for at alle lærerteams på alle skoler selv skal skabe kontakter og tilrettelægge spændende læringsforløb for alle fag og klassetrin, så har Skoleafdelingen lavet en ressourcebank, som hedder Det er tanken at planlægge, lave aftaler og samle en lang række faglige forløb sammen med samarbejdspartnere, som herefter er til rådighed og inspiration på skolerne. - Vi kalder ressourcebanken for Skive DNA fordi vi tager udgangspunkt i det, der er helt særligt for Skive Kommune, nemlig de fire styrkepositioner i kommunens brand RENT LIV Livet, Fjorden, Maden og Energien. Når vi sætter RENT LIV sammen med den nye skolereform, hvor der er fokus på inddragelse af lokalområdet i faglige forløb i endnu højre grad end tidligere, så får vi en lang række spændende og lærerige læringsforløb udenfor klasselokalet. Samtidig har vi fokus på fagligheden, fordi forløbene lever op til nye Forenklede Fælles Mål i skolereformen, fortæller projektleder Trine Nors fra Skoleafdelingen. Et eksempel på et læringsforløb hedder Har du styr på din økonomi?. Det henvender sig til klassetrin i matematik og samfundsfag. Et andet læringsforløb hedder I lyset fra eventyrlige Skivedna.dk En del af projektgruppen bag ressourcebanken SkiveDNA er på bagerste række fra venstre projektleder Trine Nors, Line Barbara Pedersen (Brårup Skole), Bente Piraprez (Krabbeshus Heldagsskole) og John Laugesen (Glyngøre Skole). Forrest sidder Birgitte Høgh Nørgaard (Ådalskolen), Mette Thybo Jensen (Muserum) og Maria Florin Nørgaard (Krabbeshus Heldagsskole). På billedet mangler Trine Frølich (Aakjær Skole), Jonna Østergaard (Skivehus Skole), Kitte Nors (Højslev Skole). I baggrunden ses et lille udsnit at de brainstormplancher, gruppen arbejder med og bygger SkiveDNA ud fra. lamper, og er for klassetrin i faget håndværk og design. Ved åbningen af hjemmesiden SkiveDNA.dk var der allerede ca. 50 forløb beskrevet med målgruppe, fag, indhold, læringsmål, besøg mv. Projektgruppen bag SkiveDNA.dk lægger hele tiden flere gennemarbejdede forløb på. Målet er, at der skal være inspiration til alle klassetrin i alle fag. Ressourcebank for skoler og dagtilbud Ressourcebanken startede som projekt i august I første omgang blev 12 lærere, en kollega fra Muserum og en projektleder frikøbt i fire måneder. Projektet går ud på at opbygge hjemmesiden SkiveDNA.dk. Før et forløb bliver lagt på hjemmesiden, skal det faglige emne afdækkes - der bliver researchet og forløbet bliver gennemarbejdet i sammen med samarbejdspartneren. - I projektgruppen har vi et højt ambitionsniveau, og vi har virkelig taget fat. Hele vejen igennem har der været en fantastisk entusiasme og højt engagement. Derfor er vi nået langt, men efter fire måneder var vi slet ikke færdige, så ca. halvdelen af lærerne blev frikøbt i yderlige tre måneder, og der er en lille håndfuld, som fortsætter fuldtids eller halvtids indtil sommerferien, fortæller Trine Nors. Fremover er det tanken, at alle lærere fra alle skoler skal være med til at biddrage med nye ideer og nye forløb efterhånden, som der arbejdes med nye faglige forløb. - Udover at fortsætte med læringsforløb til skolerne, så er vi nu i gang med at søge puljepenge fra Kulturstyrelsen. Hvis det lykkes, så er planen at udbygge SkiveDNA.dk med forløb for børn i dagtilbud, som lever op til de gældende læreplaner, slutter Trine Nors. 9

10 GNIST [ web ] Institutionshjemmesider i smidigt design Hjemmesider for kommunens institutioner kan få nyt design og funktionalitet i samme hjemmeside-system som skive.dk. Tekst af projektmedarbejder Christian Reslow, Erhverv og Udvikling I december fik de første institutioner mulighed for at begynde oprettelsen deres egen hjemmeside i samme system som skive.dk er lavet i. Systemet hedder Umbraco. Ved at bruge Umbraco får alle Skive Kommunes hjemmesider et ensartet design, det skaber genkendelighed, og det bliver nemmere at yde teknisk support på tværs af institutionerne. De nye institutionshjemmesider bliver responsive, hvilket betyder, at siden tilpasser sig på en logisk og relevant måde, alt efter om læseren bruger en PC, tablet eller smartphone. Dette er en vigtig detalje, da langt størstedelen af alle besøgende i dag besøger kommunens hjemmesider fra enten en tablet eller en smartphone. Høj grad af frihed til design og indhold - Teknologien vil altid udvikle sig, og det vil altid være nødvendigt for os at følge med, men vi har i høj grad hjulpet os selv ved at ensrette alle vores kommunale hjemmesider. I fremtiden vil det være nemmere lave ændringer, når man kun skal tage højde for et samlet system, fremfor mange skivedna.dk forskellige. Institutionshjemmesiderne vil blive udviklet på en måde, som giver den enkelte institution en høj grad af frihed til design og indhold, og samtidig vil den enkelte hjemmeside være genkendelig som en del af Skive Kommune, fortæller Jan Eversby fra Erhverv og Udvikling. Overgangen fra et eksisterende system til Umbraco er forsøgt gjort så overkommeligt som muligt, gennem et meget brugervenligt design. Det er stadig meningen, at hver enkelt institution skal administrere sin egen hjemmeside, men der vil blive stillet mange fælles redskaber til rådighed, og det nye system skulle gøre arbejdsgangen lettere for redaktøren. - Der er lagt stor vægt på, at slutbrugeren får en bedre oplevelse gennem et meget smidigere design, men Umbraco er også langt mere fleksibelt og fremtidssikret end det nuværende system. Vi vil lettere kunne få udviklet funktioner i takt med ny hjemmesideteknologiskudvikling og institutionernes ønsker og behov, siger Jan Eversby. Mere bolig for pengene. Tryghed og tid til familien. Gode muligheder for job og karriere. Et aktivt liv i fællesskabet. Der er mange fordele ved at bo på Skiveegnen, nogle af dem fremhæves på ny hjemmeside. Flyttilskive.dk hedder hjemmesiden, der med sin titel gør det klart og tydeligt, hvad formålet er med siden: Nemlig at tiltrække flere nye borgere til Skive Kommune. - Flyttilskive.dk er én blandt mange kort- og langsigtede indsatser, som skal bidrage til at øge bosætningen i Skive Kommune, fortæller Trine Højer, konst. erhvervs- og udviklingschef. Flyttilskive.dk er opdelt i de fire menuer: Karriere, familie, fritid og bolig, og hvert område indeholder både fortællinger og faktuelle oplysninger, som kan være relevante for folk, der overvejer at flytte til Skiveegnen. Siden vil løbende blive opdateret med flere nye historier, som blandt andet vil blive spredt via de sociale medier. - Flyttilskive.dk er i luften og fungerer allerede nu som tilflyttersite, men planen er også, at flyttilskive.dk vil indgå som en aktiv del af kommende tilflytterkampagner, der skal skrue yderligere op for fortællingen om Skiveegnen som et godt sted at bo og leve, siger Trine Højer. /bbah flytttilskive.dk 10