Esbjerg Kommune Plan, Teknik og Miljø Torvegade Esbjerg. Tværgående Planlægning J.nr. NST Ref. tosch Den 18.

Transkript

1 Esbjerg Kommune Plan, Teknik og Miljø Torvegade Esbjerg Tværgående Planlægning J.nr. NST Ref. tosch Den 18. marts 2015 Sendt pr. mail til: Indsigelse mod forslag til lokalplan , Boliger ved Sjelborg Strandvej Esbjerg Kommune har sendt forslag til lokalplan nr i offentlig høring i perioden fra den 21. januar 2015 til den 18. marts Naturstyrelsen har pligt til at fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag efter 29, stk. 2, mod lokalplanforslag i kystnærhedszonen, hvis planforslaget er i strid med bestemmelserne i planlovens 5 a, stk. 1, 5 b, 11 f eller 16, stk. 3. Naturstyrelsen gør hermed indsigelse efter planlovens 29, stk. 2 1, mod forslag til lokalplan nr Indsigelsen begrundes i følgende overordnede forhold, som uddybes i det efterfølgende: - Forslag til lokalplan nr udlægger et nyt område på ca. 0,5 ha til boligformål i form af op til 8 fritliggende parcelhuse á 160 m 2. Området er beliggende i kystnærhedszonen. Naturstyrelsen vil gerne i dialog med kommunen med henblik på yderligere at uddybe baggrunden for indsigelsen. Indsigelse efter planlovens 29 har den virkning, at planforslagene først kan vedtages endeligt, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, jf. planlovens 28, stk. 1, og Naturstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen. Begrundelse for indsigelsen Forslag til lokalplan nr udlægger et nyt område på ca. 0,5 ha til boligformål i form af op til 8 fritliggende parcelhuse á 160 m 2 med en samlet bebyggelsesprocent på op til 30. Området er beliggende i landzone i kystnærhedszonen, umiddelbart bag strandbeskyttelseslinjen, og i umiddelbar nærhed til et sommerhusområde. 1 Indsigelsen har hjemmel i planlovens 29, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning med senere ændringer. Miljøministeren har pligt til at fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag efter 29, stk. 2, mod lokalplanforslag i kystnærhedszonen, hvis planforslaget er i strid med bestemmelserne i planlovens 5 a, stk. 1, 5 b, 11 f eller 16, stk. 3. Beføjelsen er henlagt til Naturstyrelsen, jf. 18, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 973 af 29. august 2014 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen alene har vurderet planforslagene i forhold til de overordnede statslige interesser. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf Fax CVR EAN nst@nst.dk

2 Forslag til lokalplan nr muliggør et nyudlæg i kystnærhedszonen. For planlægning i kystnærhedszonen gælder, at der kun må planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, jf. planlovens 5 b, stk. 1, nr. 1, og Oversigt over statslige interesser, jf. punkt Desuden må der i kystnærhedszonen ikke udlægges nye sommerhusområder, jf. planlovens 5 b, stk. 1, nr. 3, og Oversigt over statslige interesser, jf. punkt I henhold til planlovens 29, stk. 2, skal miljøministeren fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen, hvor planforslaget er i strid med 5 b. Baggrunden herfor er, at det er en national interesse at beskytte de åbne kyster, så de friholdes mest muligt for ny bebyggelse og anlæg. Nye arealudlæg i kysnærhedszonen skal derfor begrundes. Planlovens 5 b indebærer en pligt til at godtgøre et behov for kystnær beliggenhed. Planlægning for arealet vil således kræve en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering og herunder kræve en begrundelse for, at forslag til lokalplan nr ikke er i strid med, at der i kystnærhedszonen ikke må udlægges nye sommerhusområder. Med venlig hilsen Christina Berlin Hovmand Kontorchef 2

3 Esbjerg Kommune Plan, Teknik og Miljø Torvegade Esbjerg Sendt til: 8. september 2015 Sag: NST Ref. Frans Hejgaard Tlf Mail: Frafald af indsigelse mod Forslag til Lokalplan Boliger ved Sjelborg Strandvej. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Indledningsvis skal det bemærkes, at der i forbindelse med dannelsen af en ny regering ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er sket en ressortomlægning, hvorefter sager vedrørende rammer for et områdes fysiske udvikling, herunder planloven, sommerhusloven (samt campingreglement) og kolonihaveloven, er overført til Erhvervs- og Vækstministeriet. Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk Naturstyrelsen gjorde 18. marts 2015 indsigelse mod ovenstående lokalplanforslag. Indsigelsen er begrundet i, at det var Naturstyrelsens vurdering, at styrelsen savnede en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, jf. planlovens 5 b, stk. 1, nr. 1, og Oversigt over statslige interesser, jf. punkt ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Esbjerg Kommune har efterfølgende i mail af 16. juni 2015 fremsendt bygherres kommentarer og argumenter for, hvorfor indsigelsen fra Naturstyrelsen skal trækkes tilbage. Erhvervsstyrelsen tager disse kommentarer til efterretning. Erhvervsstyrelsen frafalder indsigelsen af 18. marts 2015, idet det er godtgjort, at lokalplanområdet ligger inden for en afgrænset landsby i kommuneplanen. Med venlig hilsen Christina Berlin Hovmand Kontorchef

4 Danmarks Naturfredningsforenings Afdeling i Esbjerg Lene Møller Jensen Nørremarkvej 4, 6740 Bramming Tlf.: Modtager Esbjerg Byråd Den 18. marts 2015 Plan, Teknik & Miljø Torvegade 74, Postboks Esbjerg plan@esbjergkommune.dk/ Høringssvar vedrørende: Forslag til lokalplan Marbæk Boliger ved Sjelborg Strandvej Danmarks Naturfredningsforening, Esbjerg har med interesse og nogen uro læst forslaget til lokalplanen. Vi tilslutter os den udtalelse, som naboerne, Bodil Krenzen og Leif W. Jørgensen har udtrykt og indsendt til høringen. Derforuden vil vi gøre opmærksom på, at man for et årstid siden havde en tilsvarende problematik i Store Darum, Gl. Darumvej 9. Her ønskede man, indenfor landsbyafgrænsningen, tilladelse til at bygge på matriklen. Resultatet blev et afslag og en ændring af lokalplanen efterfølgende. Ved Ændring blev området tituleret som en Grønning, der ikke kan bebygges. Dette område var - og er - en pløjemark. hvor ca. halvdelen ligger i skovbeskyttelseszonen,og den er omkranset af boligbebyggelse til alle sider. Udemærket til at holde en landsby åben og luftig, men nok i højere grad vedtaget ud fra et kulturelt aspekt, end et naturhensyn. Lokalplan i Sjelborg er for et område med en ganske anderledes natur, der kræver en særlig beskyttelse for at blive bevaret. Landsbyafgrænsningerne er tydeligvis for unuanceret og frister lokale jordbesiddere. Det har vel aldrig været tanken, at Sjelborg skulle vokse til den bombastiske blok, der er lagt ned over som landsbyafgrænsning? Her er der tale om en virkelig Grønning, der har en korridorfunktion for ganske særlig biodiversitet, som er unik for hele Esbjerg Kommune. DN, Esbjerg,vil gerne tale for, at Esbjerg Kommune gennemgår afgrænsningerne af bebyggelseszonerne i landsbyerne igen og lægger et mere diversitetsvenligt net over dem. DN foreslår samme model tages i anvendelse i Sjelborg, som man gjorde i Darum, så områder til korridorer, åbne arealer og grønninger tages ud af landsbyafgrænsningen, gøres tydelige og derved bevares. Vi foreslår ligeledes en gennemgang af kommunens øvrige landsbyer med samme kriterier. Med venlig hilsen Lene Møller Jensen Formand DN-Esbjerg Mail: lenemjensen@hotmail.com Alle taler om miljøet - Alle kan gøre noget ved det!

5 Esbjerg Kommune Planafdelingen Sjelborg den 14. marts 2015 Høringssvar vedr. Boliger ved Sjelborg Strandvej 20 i Sjelborg, lokalplan Som beboere i Sjelborg og med daglige naturoplevelser i området har vi med interesse og beklagelse læst forslag til lokalplan om Boliger ved Sjelborg Strandvej 20 (Marbæk ). Planområdet ligger midt i et stort åbent og fladt naturområde, hvorfor et så stort antal tæt beliggende nye boliger vil blive yderst skæmmende for oplevelsen af dette område, lige som det er vores opfattelse at projektet ikke i tilstrækkelig grad værner om de naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige værdier som hele dette område besidder, hvorfor vi synes at projektet bør henvises til en anden placering med mere underordnede naturkvaliteter og uden for kystnærhedszonen. Dette synspunkt fremgår ligeledes af referater fra planudvalgets møde den : Området er Esbjergs største sammenhængende offentligt tilgængeligt naturområde, som er unikt. Området er udpeget som værdifuldt landskab, og det er vigtigt at bevare områdets værdi. I 1994 erhvervede vi en gammel (1830), delvis fredet traditionel vestjysk hedegård på Sjelborgvej 76. Vi har efterfølgende foretaget en fuldstændig renovering af ejendommen med skyldig respekt for egnens traditionelle byggeskik. Det er derfor frustrerende at se hvordan Esbjerg Kommune har ændret holdning til bevarelse af Sjelborg områdets helt unikke særpræg, både med hensyn til udvidet bebyggelse, byggeform og bevarelse af de landskabelige og naturmæssige værdier. Konkret har vi følgende kommentarer: a) Det er betænkeligt at planlægge opførelse af en hel klynge af nye tæt-lav helårsboliger i kystnærhedszonen. Det påtænkte byggeri ligger ca m fra Sjelborg Strand. Kystnærhedszonen skal jo netop friholdes for spredt bebyggelse. Ligeledes er hele området beliggende i Nationalpark Vadehavet lige som Vadehavet er udpeget til Verdensarv af UNESCO. I denne forbindelse har Vadehavskommunerne forpligtiget sig til at medvirke til at eliminere trusler mod den fælles verdensarv. For os at se må udbygning langs Vadehavskysten siges at udgøre en væsentlig trussel mod Verdensarven.

6 b) Som hovedregel gælder, at landzonetilladelse til opførelse af boliger, kun bør meddeles når et ansøgt byggeri ikke med rimelighed kan henvises til et planlagt område. I områderne omkring eksisterende byzoner bør kommunalbestyrelsen således være yderst tilbageholdende med at give tilladelser til udstykning og bebyggelse. Der gælder generelt, at enligt liggende huse ikke bør tillades opført i åbent land. Vi synes derfor at de ønskede boliger bør henvises til de nærved liggende boligområder ved Kløvholm Parken, Kravnsø Parken og Hegnsholt (1 km længere mod øst), hvor der stadig er mange, endnu ikke solgte grunde. c) Vi savner en visualisering af de nye boligers indpasning i denne karakteristiske smeltevandsdal (Sjelborgdalen) jf. vedhæftede foto optaget fra gesten nord for planområdet. Planområdet ses midt i billedet. d) Ifølge Miljøportalen er den nordvestlige halvdel af planområdet omfattet af skovbyggelinjen, afkastet af de højt beliggende skovområder på gesten. Byggeriet vil i høj grad forhindre udsynet og oplevelsen af skovbrynet og det mellemliggende beskyttede overdrev efter vores mening et af de smukkest beliggende overdrev i hele Sydvestjylland. Se vedhæftet foto optaget fra planområdet med retning mod nord af overdrev og skovbryn. e) Vi har svært ved at se hvordan det planlagte projekt kan være i overensstemmelse med intensionerne for kommuneplanen for området, jf. nedenstående klip fra Rammedel : Vi har svært ved at se hvordan en samling tæt beliggende traditionelle byhuse kan bidrage til at fastholde, forbedre endsige genskabe områdets kulturhistoriske værdi. De gamle huse i dette område er traditionelle etplans længehuse placeret langs vejen.

7 Vi har svært ved at se hvordan en samling tæt beliggende traditionelle byhuse kan bidrage til at fastholde, forbedre endsige genskabe områdets bevaringsværdige miljø. Faktisk er planområdet en del af grønningen, som jo netop bør friholdes for byggeri. De gamle huse i dette område er traditionelle etplans længehuse placeret langs vejene, specielt er vejen Sjelborg Strandvej på dette sted en del af den gamle 1700-tals hovedfærdselsåre til Marbæk Hederne og videre til Færgegården ved Varde Å (den nuværende Tarphagebroen). Vi savner ganske en begrundelse for, hvordan det påtænkte byggeri kan siges at være i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser for kystnærhedszonen. Syd for planområdet befinder der sig 3 3 søer og 2 3 enge, og mod nord ligger der 3 3 enge/overdrev/moser. Resten af hele lokalområdet inklusiv planområdet, er stort set naturenge/overdrev/moser, som formodentlig aldrig har været i omdrift men kun benyttet til sporadisk græsning, hvorfor de formodentlig også er beskyttet natur. Sammenlagt er det vores opfattelse at hele dette område må virke som en betydningsfuld spredningskorridor for engarealerne langs Sjelborgdalen og videre til engarealerne langs Sjelborggårdsvej/Myrthuevej, og videre mod nord til de store heder i Sjelborg/Marbæk plantage. Det er i hvert fald de samme arter af fugle, insekter og planter man finder på alle engene. Specielt er der stor forekomst af flere forskellige typer af flagermus i forbindelse med de gamle asketræer på planområdet, lige som man kan finde

8 vinbjergsnegle og opleve skovsnæpper, frøer, tudser, mange arter af guldsmede ved det lille vandløb langs skellet mod øst. Vi kan have på fornemmelsen at hvis der tillades øget helårsfærdsel og byggeri lige der hvor spedningskorridoren er smallest, vil det hæmme virkningen af den samlede spredningskorridor. f) Sjelborg området er og har altid været et enestående værdifuldt landskabsområde. En fortsat udbygning med traditionelle byhuse vil hurtigt få området til at skifte karakter til et attraktivt boligområde i udkanten af Hjerting/Esbjerg by, hvor ved byen rykker helt ind til de store naturområder Sjelborg og Marbæk klitplantager. Her ved mistes Sjelborg området som rekreativt område, men hvad værre er, klitplantagerne vil tillige miste deres præg af vild natur og oplevelse, og i stedet ende med at blive bynære skov/parklignende områder. Faktisk er hele området fra Hjerting til Varde Å s udmunding i Vadehavet et helt specielt og unikt naturområde som hver dag besøges af mange esbjergensere/turister, specielt efter at netop dette område blev valgt ud som en værdifuld del af Nationalpark Vadehavet og med naboskab til UNESCO kulturarven. Ved at give tilladelse til dette byggeri vil kommunen være med til at fjerne/omdanne det eneste egentlige, større og nærrekreative naturområde i kommunen. Margerit ruten og flere andre vandre/cykle fjernruter passerer netop gennem dette område. g) Trafikbelastningen på Sjelborg Strandvej er inden for de sidste 10 år vokset betragteligt. Morgen/aften trafikken er efterhånden ganske omfattende grundet der efterhånden bor ganske mange mennesker i området, dels i form af både lovlige og ulovlige helårsbeboelser. På solrige dage kan der være en nærmest uendelig kolonne af biler som enten skal ned til stranden eller ud til Marbæk plantage, samt en ditto række biler retur til Hjerting/Esbjerg. Denne øgede trafik forårsaget af øget byggeri er også med til at ødelægge det lokale kulturmiljø lige som skolevejen for områdets efterhånden mange børn ikke længere kan siges at være sikker.

9 Supplerende bemærkninger: h) Landsby afgrænsningen Sjelborg Landsby: Som borgere i Sjelborg Landsby føler vi en hvis form for afmagt i forbindelse med landzonetilladelser, idet vi jo på den ene side føler os beskyttet af planlovens generelle bestemmelser for kystnærhedzonen og den praksis som NMKN har vurderet efter, men på den anden side kan Esbjerg Kommune tilsyneladende overrule denne praksis, blot ved at henvise til at det påtænkte byggeri ligger inden for landsbyafgrænsningen. Dette virker i den grad krænkende på vores retsbevidsthed, da Esbjerg Kommune ikke på noget tidspunkt har forsøgt at inddrage eller bare orientere beboerne i Sjelborg Landsby omkring planlægningen af landsbyen. Beboerne her ude har enten boet her altid eller er flyttet til stedet, fordi vi har sat pris på stedets kulturhistoriske, natur- og landskabsmæssige kvaliteter. Det er for os at se formynderisk, at kommunen ønsker at bestemme, hvordan området skal ændres bort fra det, som beboerne altid har været en del af og har ønsket at bevare. Vi finder det også både trist og beklageligt, at den kommunale myndighed end ikke har ulejliget sig med at informere borgerne her på stedet, om at de nu er blevet en del af Landsbyafgrænsningen Sjelborg Landsby. I forbindelse med høringsfasen af kommuneplan skrev den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening følgende til Esbjerg Kommune: i) Byplanlægningen i Esbjerg Kommune har ellers tidligere været eksemplarisk omkring udviklingen af nye ikke-kystnære byområder med vel planlagte grønne kiler og mange fine spredningskorridorer, men de sidste års jagt på attraktive boliger med

10 nærhed til kysten, synes desværre at have fået kommunen til at sælge ud af arvesølvet. j) Drikkevandsreservoirerne i dette område indgår i Hjertings vandindvindingsområde, hvorfor det synes risikabelt at have en så tæt bebyggelse af parcelhuse, hvor der traditionelt vil være et højt forbrug af sprøjtegifte og kunstgødning i et område med sandet bund og høj grundvandsstand. Med venlig hilsen Bodil Krenzen Leif Wagner Jørgensen Sjelborgvej Esbjerg V Billede fra kanten af gesten optaget i retning mod syd. Den asfalterede vej er Sjelborg Strandvej og planområdet befinder sig lige syd for den lille eng ved vejen.

11 Billede fra kanten af planområdet optaget i retning mod nord med enge, overdrev og bevoksning på gesten.