NYHEDSBREV. Februar Blad 980

Transkript

1 Foreningsåret er i gang Bestyrelsen har holdt årets første møde og vi er allerede godt i gang med arbejdet med de fastlagte temaer for I dette nyhedsbrev kan du således læse mere om temaer og specifikke arbejdsområder for bestyrelsen, samt se sammensætningen af de landsdækkende fagligenetværk. De enkelte netværk er også kommet i gang med arbejdet og du kan også læse mere om deres arbejde her i nyhedsbrevet og på foreningens hjemmeside. Regeringen har fremlagt en række lovforslag, som BKF har fremsendt høringssvar til. Det kan du læse mere om til sidst i nyhedsbrevet, men følg også med på hjemmesiden. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig nyhedsservice så du kan få en mail, når der bliver tilføjede nye høringssvar, pressemeddelelser etc. God læselyst Bestyrelsens arbejdsplan for 2012 Vi skal pleje og udvikle chefrollen. Tiderne er turbulente og udfordrende, og som chefer er vores egen person vores vigtigste arbejdsredskab. Vi er derfor i spil med hud og hår. Som kollegial forening skal vi have særligt fokus på at understøtte netværk og personlig og faglig udvikling i de kommende år. Sådan indledes bestyrelsens arbejdsplan for Herefter beskrives fire overordnede udfordringer: Beskrivelse af de fire overordnede udfordringer: 1. Alle oplever en påtrængende økonomisk udfordring. De generelle økonomiske rammer er stærkt pressede, og især udgifterne til de specialiserede indsatser rummer store udfordringer. 2. Sideløbende og i forbindelse med ovennævnte møder vi i kommunerne en stor innovationsudfordring. Samfundet er i en hastig forvandling fra et industrisamfund til et videns- og innovationssamfund, og det stiller nye krav til kompetencer og udannelse, og det skaber eksklusion og dermed nye vindere og tabere. Samtidig udvikler borgernes forventninger sig. Blad 980

2 3. At møde de to ovennævnte udfordringer stiller en tredje nemlig dialogudfordringen. Vi skal kunne skabe nye dialoger mellem borgere, politikere, fagfolk og administratorer. Kravet om nye dialoger gælder også en øget dialog kommunerne imellem, samt mellem staten og kommunerne. 4. De første tre udfordringer er med til at presse os på tiden som børne- og kulturchefer. Det gør det mere og mere udfordrende at få tiden til at deltage i foreningsarbejdet som formand, bestyrelsesmedlem samt regionsbestyrelsesmedlem. Samtidig er behovet for at BKF varetager vores faglige interesser endnu større. Dette kræver, at vi sammen i foreningen gennemfører dialogen om, hvordan vi fremover organiserer os optimalt. Hvilke opgaver prioriterer vi højest, hvordan skaber vi den optimale arbejdsdeling i bestyrelsen og hvordan skaber vi den optimale sammenhæng mellem bestyrelsen, regionsbestyrelser, landsdækkende netværk samt medlemmer. Bestyrelsen og foreningen skal i 2012 give sig selv den fornødne tid til at gennemføre disse dialoger mhp. drøftelser og beslutninger på den kommende generalforsamling. Dernæst oplistes en række mere specifikke temaer, som bestyrelsen vil arbejde med i 2012: De specifikke temaer for bestyrelsens arbejde 1. Innovation og effektivisering: Vi skal medvirke til både at udvikle og at synliggøre nye veje i arbejdet med børn og kultur, hvor økonomiske og kvalitative hensyn går hånd i hånd. Borgerinddragelse, digitalisering og tværsektoriel tænkning er blandt de vigtige virkemidler. 2. Udvikling af sammenhængende læringsmiljøer for børn i dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse. 3. Kvalitet og sammenhæng for børn og unge i udsatte positioner, beskrivelse af Nyspecialisering. 4. Kulturpolitisk arbejdsdeling og nytænkning gennem udvikling af kulturaftaler. Blad 981

3 5. Styringsdialog: Vi skal understøtte en mere strategisk styringsdialog mellem stat, kommuner og de store professioner på vores område. Hele bestyrelsens arbejdsplan samt værdier for bestyrelsens arbejde kan ses på Sammensætning af de landsdækkende faglige netværk Skolenetværket Formand: Eik Møller, Faxe Kommune Mikala Jørgensen, Københavns Kommune Gorm Bagger Andersen, Frederiksberg Kommune Kirsten Meisner, Billund Kommune Charlotte Houlberg, Kerteminde Kommune Arthur Cornelliusen, Frederikshavn Kommune Poul Edward Larsen, Kalundborg Kommune Marianne Stenteberg, Faxe Kommune Jan Henriksen, Viborg Kommune Dagtilbudsnetværket Formand: Lars Sloth, Thisted Kommune Dorthe Bloch, Rudersdal Kommune Britta Carl, Odense Kommune Harriet Meisner, Jammerbugt Kommune Anne Jørgensen, Kalundborg Kommune Susanne Stigaard, Faxe Kommune Pia Ilegetti, Herning Kommune Børne- og Familienetværket Formand: Christian L. Hansen, Aabenraa Kommune Jan Dehn, Halsnæs Kommune Hanne Korsgaard, Thisted Kommune Jette Deltorp, Greve Kommune Hanne Dollerup, Kalundborg Kommune Sven Frøslev, Skive Kommune Anton Rasmussen, Ikast-Brande Kommune Kultur- og Fritidsnetværket Formand: Lars Keld Hansen, Randers Kommune Jørgen Sprogøe Petersen, Helsingør Kommune Hans Jantzen, Kerteminde Kommune Joan Kamstrup; Mariager Kommune Blad 982

4 Eva Ormstrup, Odsherred Kommune Kim Dawartz Christoffersen, Næstved Kommune Morten Koppelhus, Herning Kommune Ledelsesnetværket Formand: Anders-Peter Østergaard, Hillerød Kommune Klaus Nørskov, Gladsaxe Kommune Stieg Eriksen, Egedal Kommune Tobias Børner Strax, Københavns Kommune Elsemarie Lauvring; Vesthimmerland Kommune Jesper Reming Tangbæk, Roskilde Kommune Jens Vibe Michelsen, Favrskov Kommune Skolenetværket Det nysammensatte landsdækkende skolenetværk holdt heldagsmøde torsdag d. 26. januar. På programmet var hvilke indsatsområder, der skal være i netværkets fokus det kommende år. Netværket drøftede som tema både begrebet nyspecialisering, samt hvilke elementer der er vigtige at have i fokus i den kommende interne organisationsdebat vedr. BKFs fremadrettede funktion og form. Endelig mødtes vi med 4 kontorchefer fra Børne- og Undervisningsministeriet for at tale om fælles fokusområder, og vi fik lejlighed til at mødes med Formanden for DLF Anders Bondo Kristensen, hvor vi ligeledes drøftede temaer af fælles interesse. Heldagsmødet mundede ud i en færdig årsplan for de indsatsområder netværket vil have, og der blev udarbejdet en opdateret repræsentationsoversigt for netværkets medlemmer. Nyt i forhold til årsplanen er, at hvert indsatsområde har et antal tovholdere tilknyttet. På den måde håber netværket at arbejdet lettes når der er behov for at gøre noget på områderne. Samtidig håber netværket, at det bliver lettere for vores samarbejdspartnere at få fat i relevante personer, alt efter hvilket emne, der er i fokus. Årsplan og repræsentationsoversigt kan ses på hjemmeside Blad 983

5 Skolenetværkets møde med Ministeriet for børn og undervisning Fælles Mål opfordring fra ministeriet På skolenetværkets møde med repræsentanterne fra Ministeriet for Børn og Undervisning kom det frem, at ministeriet netop havde gennemført en undersøgelse af, hvordan det ser ud med at anvende Fælles Mål i bl.a. de praktisk/musiske fag i Folkeskolen. Undersøgelsen må siges at være temmelig nedslående læsning. I forhold til de praktisk/musiske fag svarer hele 44 % af de adspurgte lærere, at de ikke anvender Fælles Mål i planlægningen og gennemførelsen (og evalueringen) af undervisningen. Det er bekymrende og ganske tankevækkende resultater. Skolenetværket drøftede efterfølgende denne situation med DLF, og der er enighed om, at der er behov for en fælles indsats om at få Fælles Mål integreret i planlægningen og gennemførelsen (og evalueringen) af undervisningen generelt i Folkeskolen. BKF opfordrer derfor samtlige sine medlemmer til at lave et realitetstjek i egen kommune hvordan ser situationen faktisk ud hos os? Konference i samarbejde med Skolelederforeningen om ledelse af læringsmiljøer Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen indbød den 24. januar til en fælles konference, med det formål, at give skoleforvaltninger og skoleledere inspiration til samarbejdet om ledelse af læringsmiljøer, herunder arbejdet med kvalitetsudvikling og dokumentation af skolens indsatser og resultater. Ledelse af læringsmiljøer omfatter flere niveauer: Den nære pædagogiske og faglige ledelse i skolens daglige praksis Ledelsen af skolens samlede ramme om læringsmiljøer Samspillet med skolechef, forvaltning og politikere om udvikling af mål og rammebetingelser De krav, der stilles til en nærværende pædagogisk og faglig ledelse, som samtidig er tydeligt resultatorienteret og dokumenterende, udgør en stor Blad 984

6 udfordring for landets skoleledere. Og det er ikke blot den enkelte skoleleders problem det handler også om den ledelse og støtte, som skolelederen og hele skolevæsnet møder i samspillet med den kommunale forvaltning og politikerne. Konferencen var ganske velbesøgt. Konferencen havde besøg af Søren C. Winther, projektleder SFI, der på konferencen løftede sløret for et par af de hovedresultater, som en stor forskningsundersøgelse med titlen Hvordan ledes skolerne? har givet. Et af de mere bemærkelsesværdige resultater af forskningsprojektet er, at der ingen signifikant sammenhæng er mellem omfanget af og indholdet i de lederuddannelser, som skolelederne gennemfører (alt fra kortere kurser over diplomuddannelser til Masterforløb), og så skoleelevernes præstationer målt på karakterer. Søren C. Winther præciserede, at det efter hans opfattelse ikke skal fortolkes således, at det er lige meget med efteruddannelse af skolelederne. Hans pointe er, at det ser ud til at skolelederne har meget svært ved at om- og oversætte det, de lærer på efteruddannelserne som primært er af teoretisk karakter til et sprog og en praksis, der løfter kvaliteten af undervisningen, og dermed ultimativt elevernes præstationer. BKF finder at denne type undersøgelser giver stof til eftertanke ift. Lederuddannelser. Hvordan sikrer vi, at det ikke kun er lederne, der oplever at de er blevet bedre ledere, men at det samtidig bidrager til at løfte medarbejdernes og børnenes præstationer? Set i lyset af EVAs netop offentliggjorte undersøgelse, der angiver at lederuddannelser giver bedre ledere, er der lagt op til grundig refleksion i forhold til sammenhænge mellem satsningen på efteruddannelse, og de afledte effekter. Blad 985

7 Evaluering af læreruddannelsen Følgegruppen for den ny læreruddannelse har fremlagt evaluering og anbefalinger om læreruddannelsen af 2006 Fremtidens læreruddannelse skal give de studerende høje faglige kvalifikationer, viden om metoder til inklusion og stærke digitale kompetencer. I de kommende politiske drøftelser om læreruddannelsen er der for Børne- og Kulturchefforeningen 3 centrale punkter som vi ønsker prioriteret: Alle studerende skal have tre linjefag med et højt fagligt niveau, meget gerne med et forskningsbaseret indhold skabt i et forpligtende samarbejde mellem UC erne og universiteterne. Stærke kompetencer til i samspil med andre faggrupper og forældre at arbejde med inklusion gennem specialpædagogiske kvalifikationer anvendt i normalundervisningen, Der er brug for at de studerende får stærke digitale kompetencer, så de kvalificeret kan beslutte hvordan IT anvendes optimalt i undervisningen. Møde i Dagtilbudsnetværket Dagtilbudsnetværket har afholdt årets første netværksmøde torsdag den 19. januar i København. På mødet blev arbejdsplanen blandt andet drøftet. Den indeholder følgende emner i overskriftsform: 1. Nye ledelsesformer 2. Kvalitetsrapporter 3. Selvejende og private daginstitutioner 4. Dagplejens organisering og rolle 5. Digitalisering af dagtilbudsområdet 6. PAU Pædagogisk Assistent Uddannelse 7. Høj-kvalitets dagtilbud, tidlig indsats, inklusion 8. Strategi og visioner for profilering af dagtilbudsområdet Blad 986

8 9. Halvårlige møder med ministerier og KL 10. Kommentering af nye lovtiltag, bekendtgørelser, vejledninger mv. Herudover blev der afholdt møde med Ministeriet for Børn og Undervisning, hvor embedsmændene fra området deltog. Vi drøftede to væsentlige forhold, lukkedage og udmøntning af de 500 millioner til normeringer i Lukkedage Lukkedagene i daginstitutionerne har endnu engang været på den landspolitiske dagsorden. I mødet med ministeriet var der en drøftelse af, hvordan BKF kan være med til at skabe en positiv fortælling, som tager udgangspunkt i det fornuftige perspektiv om at anvende ressourcerne fornuftigt. Vi skal adskille begrebet lukkedage fra dage, hvor der passes børn i færre institutioner. Debatten om løsrevne lukkedage skal naturligvis tages. Der mangler et fælles sprog for, hvornår der er tale om lukkedage (den og den 5.6.). De øvrige dage, hvor kommunerne vælger at samle børnene i færre institutioner er begrebsmæssigt ikke lukkedage, men dage med sampasning / koordineret feriepasning. Hovedproblemet er ifølge ministeriets opfattelse angiveligt de lange ferieperioder. Den feriepasning, der finder sted skal ikke fungere som nødpasning, som forældrene fravælger, fordi det er for ringe for deres børn. Det blev forslået, at ministeriet sætter sig sammen med et par kommuner, hvor vi kan finde de gode eksempler på, hvordan det løses. Løsningen er måske at beskrive, hvordan en god sampasning finder sted. BKF finder et par gode eksempler formidles til ministeriet. Send gerne eksempler til Lars Sloth lasl@thisted.dk Blad 987

9 Ekstra normeringer på dagtilbudsområdet i budget 2013 I Finanslovsaftalen for 2012 blev det som bekendt aftalt, at der afsættes 500 millioner ekstra til at styrke normeringerne på dagtilbudsområdet. BKF har en klar holdning vi ønsker ikke fastlagt en minimumsnormering på dagtilbudsområdet. I stedet vil vi argumentere for at løfte kvaliteten ved at lægge vægt på pædagogisk uddannet personale som nødvendighed for at få højkvalitetsdaginstitutioner. BKF ønsker at tage udgangspunkt i de forskningsresultater, der ligger for området. Lad os bruge pengene på det, der understøtter det, der virker. Højere pædagogandel gør det ikke alene. Det skal følges op med en debat om organisering og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde. Andre organiseringsformer; fokus på den pædagogfaglige rolle og opgave mv. BKF anbefaler i øvrigt, at der ikke etableres centrale puljer som kommunerne kan søge på. Se i øvrigt referatet fra netværkets møde på foreningens hjemmeside Task Force Fremtidens Dagtilbud Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini har valgt at arbejdet i Task Forcen på dagtilbudsområdet skal fortsætte. Arbejdet har efter Folketingsvalget i september været sat i stå men er nu af ministeriet igangsat igen. Christine Antorini siger i den forbindelse: Det er af stor betydning, at der bliver sat fokus på, hvad gode dagtilbud og kommuner gør pædagogisk og ledelsesmæssigt i forhold til netop læring og inklusion. Det er i de år, børn går i dagtilbud, at grundstenene til et godt børneliv og senere en god skolegang bliver lagt. Jeg håber derfor, at I vil fortsætte og færdiggøre arbejdet i Task Forcen. Task Forcen har på et mødet lagt plan for det afsluttende arbejde, som blandt andet byder på de to sidste institutionsbesøg i Ballerup og på Amager. Der Blad 988

10 planlægges en afslutningskonference 21. maj, hvor den endelige rapport fremlægges. Følg i øvrigt arbejdet på ministeriets hjemmeside Nyspecialisering af hjælpen til udsatte og handicappede børn og unge fra amter og kommuner Med strukturreformen blev ansvaret for hovedparten af tilbud til børn med særlige behov placeret i kommunerne. Kommunerne har siden arbejdet for at indfri lovgivningen og aftaler mellem KL og regeringen, som skal sikre: Øget inklusion af børn med særlige behov i almentilbud. Opbremsning i udgiftsstigningerne til sociale foranstaltninger og specialundervisning. Kvalitet i bedre effekt af støtte til barnets udvikling og trivsel. BKF definerer den omlagte indsats for børn og unge som Nyspecialisering, hvor den institutionaliserede specialviden bringes ud i almenområdet for at understøtte individuelle løsninger i børnenes og de unges nærmiljøer og for at videreudvikle den nødvendige specialviden i den ønskede inkluderende ramme. Nyspecialisering finder støtte i forskningsresultater og i erfaringer fra nabolande. BKF har udarbejdet et notat om Nyspecialisering, som kan findes på foreningens hjemmeside. Enkeltsager om vold og overgreb Børn og Ungeområdet præges aktuelt af dybt ulykkelige enkeltsager om vold og overgreb mod børn indenfor hjemmets fire vægge. Detaljer oprulles i retssager og refereres i landsdækkende medier. Ingen, der bærer professionelt ansvar inden for området er upåvirket heraf. På den anden side gøres der en stor indsats for at lære af fejl, og dermed bedst muligt hindre gentagelser. Blad 989

11 DUBU og KMD s værktøj til opfølgning på nomadefamiliers flytning er eksempler på nye itværktøjer, der kan være med til at systematisere og udveksle den viden vi har i kommunerne. I hver kommune må man tage stilling til om anvendelsen af disse nye muligheder bringer os nærmere målet, eller man på anden måde kan udvikle nye systemer. Mange kommuner har udarbejdet konkrete beredskabsplaner og klare aftaler om handlinger i akutsager, hvor børn er blevet udsat for vold og overgreb. På den anden side er det fortvivlende så svært det er, at komme til orde i pressen med de mange gode historier, der også er inden for området. Fortællinger om, at sårbare børn og unge kommer på ret køl takket være solidt familiearbejde og en professionel indsats. BKF vil arbejde målrettet for at formidle de positive tiltag i bestyrelsesåret Dette vil vi gøre med overskriften Nyspecialisering. Dette er beskrevet nærmere i et anden artikel i nyhedsbrevet. BKF opfordrer alle kommuner til at udarbejde beredskabsplaner i forhold til indsatsen i forhold til børn, der har været udsat for overgreb. BKF opfordrer endvidere til at man i den enkelte kommune nøje overvejer og beslutter, hvordan man bedst følger børn/familier, når de flytter kommune. Blad 990

12 Møde med Social- og integrationsministeren Repræsentanter fra bestyrelsen havde den 20. januar møde med ministeren. Vi fik lejlighed til at præsentere BKFs papir om nyspecialisering. Papiret blev vel modtaget. Mødet med ministeren var yderst positivt og befæstede den centrale rolle som BKF bør have ved udmøntningen af partnerskabet mellem KL og ministeren på det specialiserede børne- og ungeområde. Enkeltsagerne fylder (for) meget. Det stiller krav til alle også til os som Børne- og Kulturchefer. BKF vil arbejde målrettet på at bidrage til en nuancering af debatten om sårbare børn og unge. Ledelsesnetværket Hvad kræver det at arbejde i et grænseland? Ledelsesnetværket har valgt at sætte fokus på, hvad det kræver at løse den særlige udfordring, det er at gennemføre løsninger i grænselandet på tværs i BKF landskabet (intra), samt løsninger i samarbejde med andre aktører i og uden for det kommunale landskab (inter). For at afdække, hvilke udfordringer og dilemmaer vi som chefer oplever, når vi navigerer i intra- og interorganisatoriske løsning, har netværket i år valgt at afdække emnet. Det sker dels empirisk med brug af videomediet, hvor vi studerer det arbejdet, der er igangsat for at opnå 95 % målsætningen på vores arbejdspladser. Dels med et teoretisk notat, der analyserer de udfordringer og dilemmaer, som præsenteres i videoen samt giver nogle bud på, hvad der skal til for at komme videre som chef for at lykkes med arbejdet i grænselandet. Den ansvarlig for analysen og anbefalingerne vil være Per Bo Andersen, kontorchef sammen med en Ph.d.- studerende fra Region Midtjylland. Per Bo Andersen havde mange af os mulighed for at opleve på årsmødet, hvor han netop talte om det at arbejde som Blad 991

13 chef i et grænseland. Plancherne fra hans præsentation kan finde på BKF hjemmeside under åsmødet for Afgivne høringssvar Til ændringer i Serviceloven Regeringsgrundlaget, aftaler om satspuljen og enkeltsager har givet anledning til lovforslag og dermed høringssvar fra BKF i forhold til Serviceloven mv. Høring om forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed) Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service (plejefamiliers efteruddannelse og supervision, partsstatus til årige ved domstolsprøvelse, mv.) Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte) Høringssvar til ændring i Folkeskoleloven Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne (Forenkling af rammeaftaler m.v. for de regionale undervisningstilbud) Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole) Høringssvar Kulturområdet Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa Høringssvarene findes på foreningens hjemmeside Blad 992