Borgerstyret personlig assistance. Vejledning for borgere i Frederiksberg Kommune

Transkript

1 Borgerstyret personlig assistance Vejledning for borgere i Frederiksberg Kommune Januar 2011

2 Indholdsfortegnelse: Borgerstyret personlig assistance... 1 Indledning... 4 Formålet med vejledningen... 4 Formålet med BPA... 4 Lovgrundlag... 4 Personkredsen for borgere, som kan få bevilget Personkredsen for borgere, som kan få bevilget Arbejdsgiver og arbejdsleder... 6 Rollen som arbejdsgiver pligter og ansvar... 6 Rollen som arbejdsleder - pligter og ansvar... 7 Arbejdsmiljørelaterede opgaver... 7 Vejledning... 8 Visitation... 8 Visitation til 95 og Udmåling af hjælpen... 9 Vurdering af borgerens samlede behov for hjælp... 9 Opfølgning på bevillingen... 9 Klageadgang Beregning af tilskud Udmøntning af løn Tilskud til arbejdsgiveropgaven Tilskud til lønadministration Direkte og indirekte udgifter Diverse oplysninger vedrørende BPA-ordningen Hospitalsindlæggelse og ændret funktionsniveau Borgerens ferie Overførsel / opsparing af timer... 11

3 Ophør af borgerstyret personlig assistance Ved flytning til anden kommune Opfølgning og tilsyn Links Bilag 1 Kontraktskabelon

4 Indledning Formålet med vejledningen Denne vejledning er udarbejdet som en hjælp til borgere i Frederiksberg Kommune, når det kommer på tale at iværksætte og eventuelt bevillige Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Servicelovens 95 og 96. Vejledningen har til hensigt at oplyse om tankerne bag BPA-ordningen, hvad ordningen indebærer og hvorledes Frederiksberg Kommune har valgt at forvalte ordningen. Vejledningen følger Indenrigs og Socialministeriets Vejledning om borgerstyret personlig assistance fra nov Hvad angår løn og ansættelsesvilkår anvender Frederiksberg Kommune FOAs overenskomster som sammenligneligt grundlag for udmåling. Formålet med BPA Det overordnede formål med BPA er, at give personer over 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, mulighed for at leve så almindeligt et liv som muligt og blandt andet deltage i aktiviteter på lige fod med andre borgere. Hensigten med BPA-ordningen er at skabe en fleksibel ordning med mulighed for selvbestemmelse, samt skærpe fokus på borgerens ønsker og behov og fremme muligheden for at fastholde og opbygge et selvstændigt liv. Da BPA-ordningen omfatter hjælp til borgere, som har brug for megen støtte i hverdagen, er et væsentligt sigte i ordningen, muligheden for at skabe sammenhængende og helhedsorienteret hjælp. Lovgrundlag BPA kan ydes efter 95 eller 96 til borgere over 18 år. Der er ikke nogen øvre aldersgrænse. I Frederiksberg Kommune er det Sundheds- og Omsorgsafdelingen, som administrerer 95 og Social- og Ydelsesafdelingen, som administrerer 96. Personkredsen for borgere, som kan få bevilget 95 Personkredsen for modtagelse af BPA 95 er: Borgere som modtager mere end 20 timers hjælp om ugen i form af personlig hjælp og pleje samt støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, samt borgere, der modtager mindre end 20 timer hjælp om ugen, hvor kommunen vurderer, at en BPA er den bedste løsning i forhold til at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats i hjemmet. Borgerne har som udgangspunkt ikke behov for at blive overvåget eller ledsaget udenfor hjemmet. Borgere med behov for mere end 20 timers støtte om ugen har ret til en BPA 95, og dermed mulighed for i højere grad selv at tilrettelægge hjælpen, end hvis hjælpen blev ydet som almindelig hjemmehjælp efter 83 og 84. 4

5 Borgeren kan med en BPA-ordning få udbetalt et kontant tilskud svarende til den af kommunen visiterede hjælp, og selv ansætte den nødvendige hjælp. Borgeren får dermed mulighed for at blive både arbejdsgiver og arbejdsleder for den daglige hjælp i hjemmet (se definitioner nedenfor) og dermed få stor indflydelse på, hvorledes hjælpen bedst muligt tilrettelægges. Kommunen kan jf. 95 stk. 3 i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen ydes som naturalhjælp, i form af hjemmehjælp leveret af kommunen eller en privat leverandør, eller at tilskuddet ikke udbetales direkte til borgeren, men til en nærtstående, som helt eller delvist vil og kan passe den pågældende. Dermed vil arbejdslederfunktionen blive uddelegeret til den pårørende. Det er en forudsætning, at både borgeren (eller eventuelle værge) og den nærtstående ønsker, at den nærtstående udfører opgaven. Som nærtstående anses normalt ægtefælle, samlever, forældre, søskende samt andre, som har et nært forhold til den pågældende borger. Det hensyn, der kan tale for, at kommunen vælger at udbetale tilskuddet til en nærtstående i stedet for at yde hjælpen som naturalydelse, er f.eks. hensynet til, at familien kan fungere så normalt som muligt på trods af et stort behov for hjælp og pleje. Det er en forudsætning, at kommunen, efter en nøje vurdering af borgerens situation, herunder en vurdering af den pågældendes mulighed for selvstændig livsførelse, boligforhold, netværksressourcer mv., finder det hensigtsmæssigt, at det er den nærtstående, der varetager opgaven. Kommunen skal, især når der er tale om yngre personer, overveje, om denne løsning giver den unge mulighed for selvstændig livsudfoldelse. Såfremt borgeren ikke ønsker eller formår at være arbejdsgiver, kan denne funktion uddelegeres til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, som varetager opgaven. Hvorvidt borgeren som en del af arbejdsgiverrollen, også ønsker at varetage lønudbetalinger, afgøres af borgeren. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal kommunen tilbyde at varetage denne funktion eller aflønne en forening eller privat leverandør herfor. Personkredsen for borgere, som kan få bevilget 96 Personkredsen for modtagelse af BPA efter 96 er: Borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde ganske særlig støtte til at kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv, med mulighed for deltagelse i samfundslivet. Det vil normalt sige personer, som i høj grad er afhængig af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner, og som har et omfattende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand spredt over hele døgnet. Hjælp efter 96 er af omfattende karakter og omfanget af hjælpen ligger udenfor, hvad der normalt dækkes af almindelig personlig og praktisk hjælp i hjemmet, samt udover det behov for ledsagelse, der kan imødekommes efter andre bestemmelser i Serviceloven. Det kunne f.eks. være at få borgerens dagligdag til at fungere i forhold til børn og arbejdsliv, herunder sikkerhed for overholdelse af mødetider, uddannelse, fritidsliv mv. Behovet for hjælp har for eksempel en så personlig karakter, at det er væsentligt selv at kunne sammensætte sit hjælperkorps. Det kan være, at borgerens behov er så specifikke og personlige, at de forudsætter individuel oplæring af 5

6 hjælperne, f.eks. af hensyn til forflytning, placering i kørestol, betjening af særligt indrettet bil eller lift eller kendskab til respirator eller mavesonde og hygiejne i den forbindelse. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Desuden skal borgeren kunne fungere som arbejdsgiver, med mindre pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at de varetager arbejdsgiverrollen. Såfremt borgeren ønsker at varetage arbejdsgiverrollen, skal kommunen tilbyde at varetage lønudbetalingen til de af borgeren ansatte hjælpere. Arbejdsgiver og arbejdsleder Rollen som arbejdsgiver pligter og ansvar Som udgangspunkt indebærer rollen som arbejdsgiver ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver (arbejdsretlige), der er forbundet med at have en BPA-ordning. Det betyder: Ansættelse og afskedigelse af hjælpere Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne Udbetaling af løn (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed) Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og barselsfond og ATP (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed) Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger Kommunikation og afrapportering til kommunen. Lave arbejdspladsvurdering (APV) Det er borgeren, der vælger om han eller hun ønsker at være arbejdsgiver for hjælperne eller om borgeren i stedet vælger at indgå en aftale om at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Borgerens sagsbehandler kan være behjælpelig med at formidle kontakt til foreninger eller private firmaer, som yder bistand til arbejdsgiverrollen. Frederiksberg Kommune indgår en kontrakt med tilskudsmodtageren/borgeren. Hvis borgeren vælger en ekstern arbejdsgiver, udarbejdes en tre-partsaftale mellem borger, ekstern arbejdsgiver og Frederiksberg Kommune. Vælger borgeren selv at varetage arbejdsgiverrollen indgås en aftale mellem Frederiksberg Kommune og borgeren. Der vil være en frist på løbende måned + 30 dage inden en aftale om skift af arbejdsgiver kan træde i kraft. Frederiksberg Kommune påtager sig ikke ansvar for, hvordan firmaerne /organisationerne udfører arbejdsgiveropgaven. Når en borger vælger en organisation eller et firma til at udføre arbejdsgiveropgaverne, er valget alene borgerens ansvar. Det forudsættes, at borgeren selv orienterer sig om, hvilke lovmæssige forpligtelser der er i forhold til ovenstående opgaver, som skal løses som arbejdsgiver herunder holde sig orienteret om evt. nye lovkrav. 6

7 Rollen som arbejdsleder - pligter og ansvar Det er en betingelse for at få bevilliget en BPA-ordning, at borgeren kan bestride rollen som arbejdsleder, med mindre arbejdslederrollen varetages af en nærtstående jf. 95 stk. 3. For at opnå de bedste forudsætninger for at kunne bestride rollen som arbejdsleder, er der mulighed for at komme på kursus i dette via Servicestyrelsen, som udbyder kurserne gratis. Ved arbejdsleder forstås som udgangspunkt, at borgeren skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som handicaphjælpernes daglige leder. Dette indebærer: Varetagelse arbejdsplanlægning (vagtplaner) sammen med og for hjælperne Udarbejdelse af jobbeskrivelser og jobopslag / annoncer Udvælgelse af hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler Oplæring og daglig instruktion af hjælperne Sikre at hjælperne til enhver tid er oplært og instrueret, så de kan udføre arbejdsopgaverne arbejdsmiljømæssigt forsvarligt Daglig opsyn med om hjælperne overholder instruktioner og regler Afholde medarbejdsudviklingssamtaler, MUS-samtaler Afholde personalemøder Indberette vagtplaner til ekstern arbejdsgiver jf. procedurer fastsat af ekstern arbejdsgiver Sikring af hjælpernes arbejdsmiljø jf. retningslinjer fastsat af arbejdsgiver. Når borgeren som arbejdsleder tilrettelægger hjælpernes arbejde og har den reelle indflydelse på hjælpernes arbejdsmiljøforhold, herunder udøver instruktionsbeføjelsen, så kan arbejdsgiveransvaret efter en konkret vurdering fortsat påhvile borgeren, selv om borgeren har udpeget ekstern arbejdsgiver. Det betyder, at arbejdsgiveransvaret er delt. En person, der har haft en BPA-ordning i en årrække, men ikke længere er i stand til at administrere arbejdslederrollen, er ikke længere berettiget til ordningen. Der skal i dette tilfælde udarbejdes en handleplan med en gennemgang af hvilken anden hjælp, der træder i stedet. Arbejdsmiljørelaterede opgaver Alle arbejdsopgaver, som hjælperne udfører, skal vurderes med henblik på, om de kan udføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Frederiksberg Kommune anbefaler, at arbejdsgiver og arbejdsleder sammen udfører denne vurdering og at arbejdsgiver og arbejdsleder aftaler, hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver. Frederiksberg Kommune tilbyder Hjemmeplejens APV redskab, hvorved man kommer omkring alle opgaver i hjemmet. Følgende arbejdsmiljørelaterede opgaver skal løses: Instruktion i forflytninger og i arbejdsredskaber Det betyder både, at medarbejderen skal lære, hvordan alle arbejdsredskaberne fungerer og hvordan de anvendes korrekt og at arbejdslederen skal holde øje med, at medarbejderen ikke bliver belastet af opgaverne. Det må rent faktisk ikke være belastende at hjælpe borgeren. Tilrettelæggelse af opgaverne Det kan betyde, at arbejdet skal tilrettelægges, så de opgaver, der er belastende, ikke ligger lige efter hinanden. Det kan også betyde, at selve arbejdsopgaven skal tilrettelægges ordentligt. Det vil sige, at der er de rigtige hjælpemidler til stede, at der er plads nok til at 7

8 bruge dem forsvarligt og at de ting, hjælperen skal bruge, er tilgængelige og inden for rækkevidde. Arbejdsredskaber Arbejdsredskaberne skal være egnet til formålet og skal være i overensstemmelse med den tekniske udvikling i omverden. Det betyder f.eks., at der skal være en trappestige i hjemmet, hvis hjælperen enkelte gange skal hente noget oppe på et skab. Det er ikke godt nok at stå på en stol. Elektriske arbejdsredskaber til f.eks. forflytning skal være i forsvarlig stand. Hjemmets indretning Hjemmet skal indrettes, så det er forsvarligt at arbejde i. Det betyder f.eks., at der skal være plads nok til, at hjælperen kan arbejde ergonomisk forsvarligt. Arbejdsbelastninger Arbejdslederen skal holde øje med, om medarbejderne bliver belastet. Inden for dette arbejde opstår belastninger ofte ved foroverbøjet arbejde, ved løft af personer eller kropsdele, ved lange rækkeafstande, ved arbejdet med vredet ryg og meget ofte fordi, der arbejdes med for lidt plads. Vejledning Når en BPA-ordning startes, afholdes et møde med Frederiksberg Kommune og borgeren/pårørende (og arbejdsgiver såfremt det ikke er borgeren), hvor kommunen oplyser om de pligter og det ansvar, der er forbundet med rollen som henholdsvis arbejdsgiver og arbejdsleder, jf. beskrivelsen i Vejledningens afsnit vedrørende dette. Fra er der som forsøg etableret gratis rådgivningsfunktion for borgere på om de juridiske spørgsmål, der knytter sig til arbejdsgiver og arbejdslederrollen i BPA-ordninger. Oplysning om kurser og rådgivningsfunktion kan tillige findes på Servicestyrelsens hjemmeside: Frederiksberg Kommune kan efter individuel vurdering tilbyde borgeren, at borgerens hjælpere kan deltage i kommunens kurser for kommunalt ansat social- og sundhedspersonale vedrørende forflytningsteknik. Udgifter til nødvendige kurser og arbejdsmiljørelaterede udgifter, skal altid først bekræftes af sagsbehandler førend udgiften kan afholdes. Vikarudgifter skal altid konfereres med sagsbehandleren. Visitation Visitation til 95 og 96 Inden bevilling af BPA, skal der foretages en helhedsvurdering af hjælpebehovet. Den nedsatte funktionsevne kan f.eks. være af fysisk eller psykisk karakter eller begge dele. Ved en visitation vil der typisk deltage en medarbejder fra Social og Ydelsesafdelingen samt Sundheds- og Omsorgsafdelingen, for at få belyst borgerens samlede situation med fagligt forskelligartet indgangsvinkel. Visitationen vil for 95 tage afsæt i Frederiksberg Kommunes kvalitetsstandarder, som kan findes på 8

9 Visitation vil for 96 tage udgangspunkt i det omfattende overvågnings- og plejebehov, samt behovet for ledsagelse udenfor hjemmet og sker efter en konkret vurdering efter funktionsevne metoden. Der kan normalt ikke ydes tilskud til borgere, der bor i boliger, hvor hjælpen er tilrettelagt for flere beboere. Dette gælder f.eks. beboere på plejehjem eller i plejeboliger, botilbud eller lign. Sagsbehandlingstiden for en BPA-ordning er på max. 3 måneder. Udmåling af hjælpen Vurdering af borgerens samlede behov for hjælp Udmåling af tilskud til en BPA-ordning hviler på en sundhedsfaglig og socialfaglig vurdering af borgerens samlede behov for hjælp i alle døgnets 24 timer. Den samlede udmåling vil fremgå af bevillingens budgetskema og vil være afhængig af en individuel vurdering. En opgørelse af behovet skal derfor indeholde en vurdering af: Behov for timer til pleje, praktisk hjælp og ledsagelse Behovet fordelt på døgnets forskellige tidspunkter Antal hjælpere i vagtlaget (af hensyn til bl.a. forsikringer og beregning af de tilskud som udmåles pr. hjælper) Behovet for særlige faglige kvalifikationer Behov for ekstra timer til personalemøder og oplæring, ud over det allerede fastsatte Hjælpen til 95 udmåles efter Servicelovens 83 om personlig og praktisk hjælp, 84 om aflastning og afløsning. Der skal fokuseres på sammenhæng i hjælpen i forhold til borgerens livssituation. Det kan eksempelvis have betydning, om der er behov for hjælp på uforudsigelige tidspunkter til varetagelse af forældrerollen, om borgeren lever en socialt aktiv tilværelse udenfor hjemmet og om borgeren har arbejdsmæssige forpligtelser. Opfølgning på bevillingen 6 måneder efter at ordningen er iværksat, sker en opfølgning på, om den bevilgede hjælp er tilstrækkelig/overflødig, samt på hvorledes ordningen fungerer herunder: Om behovet for hjælp er i overensstemmelse med den udmålte hjælp Om borgeren får den pleje, overvågning og ledsagelse, som var hensigten med ordningen Om borgeren opfylder betingelserne for hjælpen, herunder betingelserne for at kunne fungere som arbejdsleder og evt. arbejdsgiver Om borgeren tilrettelægger og hjælperen udfører arbejdet tilfredsstillende Om der er for hyppige hjælperskift, der kan give anledning til en særlig indsats. Opfølgningen sker pr. telefon eller ved personligt møde. 9

10 Borgeren kan bede om justering i bevilling af hjælpertimer på et hvilket som helst tidspunkt, og er forpligtet hertil ved større udsving i behovet i både op eller nedadgående retning. Klageadgang Borgeren vil sammen med afgørelsen modtage en klagevejledning. Hvis en borger er utilfreds med en afgørelse, som kommunen træffer, kan borgeren klage over afgørelsen. Det skal ske inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsesbrevet. Klagen skal indsendes til sagsbehandleren i Social og Ydelsesafdelingen eller til Sundheds- og Omsorgsafdelingen, hvor afgørelsen bliver genvurderet. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender kommunen klagen til endelig afgørelse i Det Sociale Nævn. Beregning af tilskud Udmøntning af løn Efter endt udmøntning af hjælp, skal de visiterede timer omregnes til et samlet tilskud. Frederiksberg Kommune anvender FOAs overenskomster som sammenligneligt grundlag for udmåling. Kommunen er ikke forpligtet af privat aftalte overenskomster eller særlige lokalt aftalte løntillæg. Når der er givet bevilling, vil der sammen med bevillingen være vedlagt et budget, hvoraf det fremgår, hvordan det samlede tilskud er beregnet. Det vil også fremgå efter hvilke principper budgettet er regnet ud. For yderligere information se Kommunen anbefaler, at forsikringer tegnes hos HGF (Handicappedes Gruppeforsikring). Såfremt borgeren ønsker at tegne anden forsikring skal dette drøftes med sagsbehandleren. Tilskud til arbejdsgiveropgaven Borgere kan vælge at få tilskuddet overført til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Overføres tilskuddet til en forening eller en privatperson bliver der afregnet et månedlig honorar herfor. Overføres tilskuddet til en nærtstående, forudsættes den nærtstående ikke aflønnet for arbejdsgiveropgaven. Arbejdsgiver (borger eller anden part) udarbejder 1 gang årligt et regnskab for tilskud til BPA (tilskud til hjælperlønninger, udgifter afregnet pr. regning og evt. lønadministrations og/eller arbejdsgiverhonorar). Desuden skal arbejdsgiver sørge for, at der udarbejdes en opgørelse over udmålte og forbrugte timer. Regnskabet og opgørelse over forbrugte og uforbrugte timer skal være Frederiksberg Kommune i hænde senest 29. januar hvert år. Tilskud, der ikke er anvendt til efter formålet, skal tilbagebetales til Frederiksberg Kommune, med mindre der er indgået aftale om, at uforbrugte timer overføres til det efterfølgende år. Tilskud til lønadministration Kommunen skal, når borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver for hjælperne, tilbyde at varetage lønadministration, lønudbetaling m.m. Såfremt borgeren eller den nærtstående ikke ønsker at tage imod kommunens tilbud om lønadministration, skal kommunen dække nødvendige 10

11 omkostninger ved lønadministrationen foretaget af en forening eller privat virksomhed. Den årlige takst for lønadministration vil fremgå ved bevilling af BPA. Direkte og indirekte udgifter I forbindelse med bevillingen af BPA vil det blive vurderet hvilke direkte og indirekte udgifter, der kan ydes støtte til. Det kan f.eks. være ekstra forbrug af el, varme og toiletpapir eller udgifter til hjælpers entrebillet. Diverse oplysninger vedrørende BPA-ordningen Hospitalsindlæggelse og ændret funktionsniveau Ved ændringer af borgerens situation, f.eks. ved indlæggelser i mere end 8 dage, forværring af funktionsniveau m.m. er borgeren forpligtet til at orientere sagsbehandleren i Frederiksberg Kommune. Borgerens ferie Bevillingen af BPA jf. Servicelovens 95 kan som udgangspunkt fortsætte ved ferier i Danmark. Bevillingen af BPA jf. Servicelovens 96 kan som udgangspunkt fortsætte ved kortvarige ferieophold i både Danmark og udlandet. Dækning af eventuelle hjælperudgifter i forbindelse med afholdelse af ferie skal søges særskilt. Der vil ud fra en konkret vurdering blive taget stilling til om ansøgningen kan i mødekommes. Der kan for eksempel være tale om hjælpers opholdsudgifter. Borgeren skal altid kontakte sagsbehandleren før endelige aftaler indgås. Overførsel / opsparing af timer Det vil normalt ikke være hensigtsmæssigt at opgøre og afregne uforbrugte timer mere end én gang årligt, da det vil kunne begrænse den nødvendige fleksibilitet i ordningen. Det gælder særligt der, hvor der ikke ydes døgnhjælp, og hvor borgeren derfor kan have behov for at disponere mere frit over hjælpertimerne. Tilsvarende gør sig gældende i de tilfælde, hvor der ydes ekstra timer til dækning af f.eks. weekendophold uden for hjemmet. Borgeren kan dog indgå en aftale med sagsbehandleren om, at uforbrugte timer overføres til det efterfølgende år og anvendes efter nærmere aftale. Der skal være tale om planlagt opsparing med et konkret formål, f.eks. ferie, kurser, familiesammenkomster, sportsaktiviteter eller lignende. Borgeren kan indsende ansøgning om overførsel af timer fra et år til det næste til sagsbehandleren. Hvis sagsbehandleren ikke har modtaget ansøgning om overførsel af timer, inden den 15.12, vil timeregnskabet blive nulstillet pr Sagsbehandler vil ved større opsparing af timer være opmærksom på, om den tildelte hjælp er i overensstemmelse med borgerens behov. Sagsbehandler kan som et led i tilsynet med, om borgeren får den fornødne hjælp, anmode om oplysninger om den faktiske hjælp, borgeren modtager, f.eks. i form af kopi af hjælpernes timesedler. 11

12 Ophør af borgerstyret personlig assistance Hvis en borger, der modtager tilskud efter 95 og 96 dør, ophører tilskuddet med en måneds varsel. Borgeren kan frakendes BPA, ligesom det i visse situationer kan være nødvendigt, at ordningen standses øjeblikkeligt. Ved flytning til anden kommune Flytter en borger med en BPA-ordning til anden kommune, udbetaler Frederiksberg Kommune tilskuddet, indtil den nye kommune har truffet afgørelse om en evt. fortsættelse af en BPA-ordning. Opfølgning og tilsyn Frederiksberg Kommune har pligt til løbende at sikre, at behovet for hjælp er i overensstemmelse med den udmålte hjælp og at hjælpen opfylder sit formål. Dette kan gøres ved telefonisk opfølgning, hvor borgeren spørges, om der fortsat er overensstemmelse mellem behov og bevilling, eller der kan aflægges besøg. Som udgangspunkt vil der blive foretaget et årligt tilsynsbesøg hos tilfældigt udvalgte borgere. I situationer med f.eks. uforholdsmæssig stor udskiftning af hjælp eller andre opmærksomhedspunkter, kan der forekomme ekstra tilsynsbesøg. Ved et tilsyn vil der blive fokuseret på følgende: Om borgeren får den hjælp, som var hensigten med ordningen Om borgerens visiterede hjælp svarer til den hjælp, der er behov for Om borgeren opfylder betingelserne for BPA herunder at være arbejdsleder og evt. arbejdsgiver At kvaliteten af den leverede hjælp lever op til kvalitetsstandarderne for Frederiksberg Kommune At arbejdet udføres forsvarligt og at tilrettelæggelsen af arbejdet er fornuftig for både borger og hjælper At reglerne for arbejdsmiljø overholdes. 12

13 Links Serviceloven: Vejledning om borgerstyret personlig assistance, Ministerialtidende 2009, Indenrigs- og Socialministeriet j.nr : Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter servicelovens 95 og 96. Lovtidende A 2009, Indenrigs- og Socialministeriet j.nr : Frederiksberg Kommunes kvalitetsstandarder: Gratis rådgivningsfunktion for borgere om juridiske spørgsmål, der knytter sig til arbejdsgiver og arbejdslederrollen: Oplysning om kurser og rådgivningsfunktion, Servicestyrelsens hjemmeside: Kommunernes Landsforening, KL, Information om BPA: Vedrørende barsel: Indenrigs- og Socialministeriet: Fag og Arbejde, FOA: 13

14 Bilag 1 Kontraktskabelon Tre parts kontrakt Nærværende aftale benyttes til udmøntning af bevilling efter Servicelovens 96. Aftaleskema mellem borgere med bevilling efter 96 i serviceloven, Frederiksberg kommune og ekstern arbejdsgiver. Aftalen træder i kraft den Navn Adresse CPR: Telefon Privat: Mobil: NEM-Konto: Særlige kontakt oplysninger: Firma navn: Adresse: Telefon: Kontaktperson: CVR nummer: Kontonummer til overførsel af beløb for hjælperlønninger Kontonummer til overførsel af overhead: Kommune/afdeling Adresse: Telefon: Kontaktperson/sagsbehandler: Kontonummer(hvis noget skal retur) Ansvarsfordeling Der tages forbehold for ændringer 14

15 Frederiksberg Kommunes ansvar: Økonomiske afregninger og opfølgning på bevilling. Hvert år pr fremskrives kronebeløbet med KLs pris- og lønfremskrivningssats. I forbindelse med revurdering foretages ny kroneberegning på baggrund af aktuelle satser. Kommunen meddeler både borger og ekstern arbejdsgiver, hvor stor bevillingen er efter fremskivningen. Meddelelse herom gives pr. d. 1/12 hvert år. Borgerens ansvar: Det er borgerens ansvar at varetage rollen som arbejdsleder, dvs. at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne. Ved arbejdsleder forstås, at borgeren skal Varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne. Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce. Udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler. Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne. Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Afholde personale møder Indberette vagtplaner til ekstern arbejdsgiver jf procedurer fastsat af ekstern arbejdsgiver. Sikre hjælpernes arbejdsmiljø jf retningslinjer fastsat af ekstern arbejdsgiver. Ekstern arbejdsgivers ansvar: Ekstern arbejdsgiver skal varetage rollen som arbejdsgiver og har hermed ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage et kontant tilskud til BPA: Ansættelse og afskedigelse af hjælpere Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne. Udbetaling af løn. Evt. deltage i medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og barselsfond og ATP. Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger herunder APV. Kommunikation og afrapportering til kommunen. Økonomi Overhead (honorar til ekstern arbejdsgiver): Ekstern arbejdsgiver lønnes med 5 kr. pr. udmålt hjælpertime. 15

16 Frederiksberg Kommunes udbetaling af tilskud til ekstern arbejdsgiver sker med en måneds varsel fra udgangen af den måned, hvor der er indgået aftale om overførsel af tilskuddet, med mindre andet mellem ekstern arbejdsgiver og Frederiksberg Kommune er aftalt. Hjælper lønudgifter: Frederiksberg Kommune beregner ud fra den gældende bevilling et beløb pr. år, for udgifter til aflønning af hjælpere. Beregningen er foretaget ud fra satser for løn og tidsbestemte tillæg hos sammenlignelige faggruppers overenskomst. Det overordnede udgangspunkt er satserne for uudannet social- og sundhedsfaglig personale samt statens takster for ATP, AES, AER og Finansieringsbidrag. Beregningen er vedlagt hver bevilling. Beløbet svarende til 1/12 af den årlige sum overføres hver den 20. i hver måned til ekstern arbejdsgiver konto. Såfremt der er et overforbrug når året er omme er dette et mellemværende mellem borgeren og arbejdsgiveren og må udredes mellem disse. Eksterns arbejdsgivers hjælperudgifter som dækkes efter regning. Frederiksberg kommune udbetaler efter regning følgende udgifter: Bidrag til barselsfond Barnets 1. og 2. sygedag Løn under fasthjælpers sygdom. Forsikringer, der er forbundet med ansættelse af hjælpere dækkes med et niveau svarende til prisniveauet for HGF. Beløbet dækker erhvervsansvars-, arbejdsskade- og rejseforsikring. Nødvendige kurser for hjælpere, når disse er forhåndsgodkendt Hjælperudgifter: Det fremgår af borgerens afgørelse, hvor stort et beløb, der er bevilget til direkte og indirekte hjælperudgifter, eksempelvis ledsagerudgifter. Beløbet udbetales til borgerens NEM-konto hver måned forud. Arbejdsredskaber: Nødvendige arbejdsredskaber udlånes og vedligeholdes fra Frederiksberg kommunes Hjælpemiddelcenter svarende til det niveau, der ifølge sagsbehandler ved Frederiksberg Kommune, er niveauet for den kommunale hjemmepleje i Frederiksberg. Dvs. uden udgift for ekstern arbejdsgiver. Ved behov for udlånshjælpemidler kontaktes Visitationsenheden. Kontrol og tilbagebetaling Ekstern Arbejdsgiver udarbejder 1 gang årligt et regnskab for tilskud til BPA (tilskud til hjælperlønninger og á conto beløb). 16

17 Desuden udarbejdes en opgørelse over udmålte og forbrugte timer, dette for at sikre at tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med formålet, at den udmålte hjælp dækker det konkrete behov. Regnskabet skal kunne sammenholdes med det budget, der er lagt for de elementer af det kontante tilskud, der udbetales på baggrund af et budget. Regnskabet og opgørelse over forbrugte og uforbrugte timer skal være Frederiksberg Kommune i hænde senest året efter. I det omfang, der er forbrugt færre timer end udmålt, skal tilskuddet hertil tilbagebetales til Frederiksberg Kommune. Borger kan dog indgå aftale med Frederiksberg Kommune om, at udbetalt tilskud til uforbrugte timer overføres til det efterfølgende år og anvendes efter nærmere aftale. Når der ikke er behov for at opspare og overføre timer, kan Frederiksberg Kommune modregne tilskud til uforbrugte timer i førstkommende udbetaling. Tilskud, der ikke er anvendt til de formål, der er nævnt i servicelovens 96 og 96a, skal tilbagebetales til Frederiksberg Kommune. Opfølgning Ved ændring af borgerens situation, lovændringer eller ændringer af politiske beslutninger, foretager Frederiksberg Kommune en revurdering af bevillingen. Samtidig vil Frederiksberg Kommune som udgangspunkt foretage opfølgning på bevillingen en gang årligt. Ved væsentlige ændringer i bevilling eller ved ophør af bevilling, vil varslet være løbende måned plus 30 dage. Oplysningspligt Ved ændringer af borgerens situation, indlæggelser i mere end 8 dage, akut sygdom, forværring af funktionsniveau m. m. er borgeren forpligtet til at orientere Frederiksberg Kommune. Tavshedspligt, informationspligt Arbejdsgiver er forpligtet til at give nødvendige oplysninger om borgeren videre til Frederiksberg Kommune. Oplysninger anses for at være nødvendige, når de har betydning for borgerens bevilling. Arbejdsgiveren og dennes personale har tavshedspligt med i forhold til alle oplysninger, som de måtte blive bekendt med under udførelsen af opgaven, og som efter deres karakter eller forholdene i øvrigt er at anse som fortrolige. Tilsvarende tavshedspligt har enhver person, der gennem en tilknytning til arbejdsgiveren er beskæftiget med udførelsen af opgaverne i henhold til kontrakten, undergivet. 17

18 Arbejdsgiveren er forpligtet til at sikre, at ansatte og andre personer, som gennem tilknytning til arbejdsgiveren er beskæftiget med udførelsen af opgaver efter kontrakten, kender til og overholder de forpligtelser, som følger af tavshedspligten. Tavshedspligten består også efter kontraktens ophør. Såfremt arbejdsgiveren modtager begæringer om aktindsigt i henhold til Offentlighedsloven eller Forvaltningsloven skal sådanne straks videresendes til kommunen, der behandler alle begæringer om aktindsigt. Arbejdsgiveren forpligter sig i øvrigt til at overholde sikkerhedsforskrifter m.v. i forbindelse med behandling af personoplysninger, jfr. Lov om behandling af personoplysninger. Kopi til ekstern arbejdsgiver Borgeren giver gennem denne aftale, Frederiksberg kommune tilladelse til at udlevere kopi af afgørelsesbreve, timeopgørelse og kroneberegninger til ekstern arbejdsgiver. Oplysninger herudover videregives kun fra Frederiksberg Kommune, med borgerens udtrykkelige eller skriftlige samtykke. Opsigelse af samarbejde Denne Tre parts kontrakt kan opsiges med 3 måneders skriftligt varsel af aftalens parter. I tilfælde af misligholdelse af aftalen, vil aftalen blive hævet med 30 dages varsel. Den part der kan ophæve kontrakten, er den part der er blevet misligholdt overfor. Misligholdelse vil f.eks. være: Manglende aflevering af regnskab Manglende deltagelse i MUS samtaler hvis borgeren ønsker hjælp til dette I tilfælde af væsentlig misligholdelse kan aftale ophæves med et varsel på 8 dage. Væsentlig misligholdelse vil f.eks. være: Hvis hjælpen ikke leveres som aftalt Hvis kommunen ikke oplyses om væsentlige ændringer i borgerens tilstand Manglende indbetalinger af skat, tegning af lovpligtige forsikringer etc. I tilfælde af, at borgeren afgår ved døden, ophører aftalen uden videre med 1 måneds varsel. Overgang/overtagelse fra gammel til ny overenskomst/implementering Lov om Lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse ved overførsel af medarbejder fra borger til ekstern arbejdsgiver. Særlige aftaler: Er gældende for borgere, der har pension fra før 2003 og som er tilkendt bistands/plejetillæg. 18

19 Udfyldes individuelt Det indgår i afgørelsen, at borgerens bistands- eller plejetillæg skal medgå til delvis betaling af BPA. i det BPA dækker samme formål som bistands-plejetillæg. Borger er hermed indforstået med at bistands-/plejetillægget overføres automatisk fra pensionssystemet og bruges til delvis betaling af BPA. Underskrifter: Dato: Frederiksberg Kommune: Dato: Borger Dato: Ekstern arbejdsgiver: 19